Page 1

ÅRSSKRIFT 2009 Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - for dem der tør udfordre troen

og solen er mit kørekort.

jeg banker på din Felixport

og Himmeriget var min drift

jeg har bestået mine prøver

jeg vejret i at blive skrift

Om natten og om dagen øver

solen er mit køre

nsboble

ASBJØRN HYLDGAARD

KLIMAKAMP I SILKEBORG LANDSØ

melin

il jeg gople

altervin

nden spår

RET OG VRANG I BRORSONSSSAGEN

e får.

ore hjerter elt var spildt med kærter or folk og vildt spurvepip min flip

ER KUNSTEN FOR DE LÆRDE BLOT

r vore syner i ribet honningbi

atten kradser

elspænd

madrasser

ærteven

ftebøn

min løn.

d kærter

vi føje

er trop

ri

ingbi.

dagen øver

krift

e prøver

min drift

elixport

ekort.

og solen er mit kørekort.

ed et øje

ned og op

jeg banker på din Felixport

jeg vejret i at blive skrift

jeg har bestået mine prøver

Om natten og om dagen øver

n flip.

og Himmeriget var min drift

olk og vildt

urvepip

DKG VED FØRSTE BLIK

UNDERSØGELSE SÅDAN TÆNKER DKGS GYMNASIEELEVER


STILHED ...

TEOLOGI ER DYBT PERSONLIGT

Kender I den fornemmelse, når man nærmest kan høre stilheden? Det kan ske efter en time, en dag, en weekend, en uge, hvor man har givet sig selv fuldt ud, været på, været sammen med mange mennesker, og så kommer man hjem. Hjem til roen, til sofaen. Og dér i sofaen høres en sagte summen, en kontrast til al den bevægelse og aktivitet, der var tidligere, ja, man kan høre stilheden.

Interview med Asbjørn Hyldgaard Af Peter Vittrup, DKGs Arbejdsudvalg Mens DKGs landssekretær, Karen Margrethe Trolle Viholm, holder barsel, overtager Asbjørn Hyldgaard den daglige styring af bevægelsen. Mød ham her til en samtale om ungdomsoprør, temperament og teologi.

Som DKGs Landssekretær har jeg det seneste års tid jongleret mellem udvalgsmøder, stævner for studerende på videregående uddannelser, for gymnasieelever og for gymnasiepræster samt helt regulært administrativt arbejde. Jeg har mærket, hvordan DKG gang på gang har formået at lade DKG-ånden fylde et rum, en sal eller en hel højskole. Mærket, hvordan diskussioner, foredrag, farverige powerpoint-shows har gået hånd i hånd med festaftener og underholdning på årets stævner. Oplevet, hvordan Arbejdsudvalget og Studenterudvalget har arbejdet på højtryk med det hele. Og hvordan engagerede DKGere har været på besøg på landets efterskoler og fyldt en bus med skønne mennesker klar til at rulle ud på eventyr i Slovakiet.

DKG har for alvor lært mig at høre stilheden, men særligt, at hører man stilheden, er det som regel tegn på, sindet er fyldt op med oplevelser, erfaringer og nye tanker. Jeg kan vist kun sige, at jeg allerede glæder mig til at komme tilbage efter min barselsperiode for at opleve endnu et DKG-år.

Karen Margrethe Trolle Viholm Landssekretær i DKG

Layout: Peter Vittrup

Godt et år efter tiltrædelsen som landssekretær, kan jeg se tilbage på disse oplevelser og flere til, som DKG har givet ikke blot mig, men et utal af unge mennesker. Diskussioner om teologi og de store spørgsmål i livet samt blot det at være sammen i øjeblikket.

Redaktion: Mikkel Christoffersen og Peter Vittrup

Hører man stilheden, er det som regel tegn på, sindet er fyldt op med oplevelser, erfaringer og nye tanker.

Asbjørn. Hvordan var du som barn? Jamen, jeg var en god dreng. Jeg voksede op ude på landet og gik i kirke hver søndag. Eller rettere… Jeg blev tvunget i kirke. Det skulle vi bare. Sådan var det. Og så blev jeg engageret i alt muligt derigennem. Lørdagshjørnet – sådan noget søndagsskoleagtigt – og FDF og kirkekor og den slags. Musik fyldte generelt meget, og vi skulle alle sammen spille instrumenter derhjemme. Så du er fra et hjem med klaver? Ja, to klaverer faktisk. Og klassisk musik hele vejen igennem. Min mor er konservatorieuddannet organist og P3 fandtes ikke i mit barndomshjem. Musik, det var noget man lyttede til om aftenen når vi fandt noget fra pladesamlingen. Hvornår havde du dit ungdomsoprør? Hmm. Min storebror begyndte at høre Roxette på et tidspunkt og jeg kan huske situationer, hvor han og min far virkelig stod og råbte af hinanden. Han havde et meget tydeligt oprør. Mit var nok mindre udtalt. Måske fordi jeg er den yngste. Du råber ikke af folk...? Nej, det er godt nok sjældent. Jeg kan huske engang i studienævnet hvor jeg… lige var oppe og tale kraftigt. De blev næsten helt bange. Hvordan fungerer dit temperament i DKG? Du mener, om vi råber af hinanden... Det gør vi ikke, men vi kan virkeligt være uenige - for eksempel om indholdet på et stævne. Det bliver bare aldrig et problem, fordi vi allesammen - for eksempel i Arbejdsudvalget - er enige om, at forskelligheden er en styrke, og at vi ikke selv sidder med hele sandheden. Det, tror jeg, er noget af det, der kendetegner DKG. Jeg kommer til at tænke på Birgitte Lundtoft, der var med i Arbejdsudvalget for nogle år siden…


Jaah, fantastiske Birgitte !!! Ja hun var virkelig speciel. Hele min landbrugsvenstrebaggrund blev pludselig meget tydelig, når jeg var sammen med hende. Hun havde en aktivistisk tilgang til verden og snakkede om besættelser af tomme ejendomme og den slags. Og jeg tænkte bare, hvad sker der lige her? Det var rigtig svært at forholde sig til den slags, når den private ejendomsret står som den første trosartikel i Venstres bekendelse. Men vi havde virkeligt nogle spændende diskussioner… Nej, nok nærmere samtaler. Om hvad det vil sige at leve i et samfund, have ret til et sted at leve osv… Ting, jeg slet ikke havde tænkt over før. Er det den slags, der tænder dig ved DKG? Helt klart. For mig er det ikke volleykampe eller fodbad om natten, som er det vigtigste. Det er diskussionen. Jeg synes bare, det er rigtig sjovt at diskutere. At snakke teologi er dybt personligt, og det er derfor, det bliver vigtigt. Men kunne det ikke være cool med en lidt mere rebelsk oprørsstemning i DKG... Hvis vi handlede mere på vores tro i stedet for bare at snakke. Bare at snakke ?? Du vil ud og lave klimaaktiviske happenings som det dig og Erik havde gang i på efterårsstævnet… Vi ville jo bare redde skaberværket... Ja, det skal jeg da så sandelig lige love for. Ud og lave kristne kampe for at nedsætte vores CO2 udslip?? Det var kun en workshop, men havde det været noget, DKG kollektivt skulle deltage i, så havde vi haft en diskussion. For mig er det problematisk, hvis vi som organisation skal mene en masse om klimaet eller krigsdeltagelsen i Irak. DKG skal ikke trække bestemte holdninger ned over hovedet på nogen. Vi skal præsentere hinanden for store spørgsmål og problemstillinger, som vi derefter frit kan tage stilling til.

Er det ikke muligt at tage stilling gennem fælles handling? Det, tror jeg, er rigtig svært. Kollektive handlinger får let karakter af tvang. Og troen mister sin mening i det øjeblik, der kommer tvang ind i billedet. Dit valg må være individuelt og friest muligt. Du snakker meget om frihed og individualitet. For mig opstår troen i høj grad i relationen til andre mennesker. Ja, det har vi snakket om før. Og for mig er den del bare ikke nok. Hvis man skal stille det lidt mekanisk op, så kan man tale om to sider af mennesket. Den ene side har behov for det sociale og sætter sig i forhold til andre mennesker. Den er vigtig. Men der er altså også en del af os, som grundlæggende er individuel og ensom. Den erfaring af, at der er noget i én selv, som man ikke kender eller kan forholde sig til eller kan udtrykke i et sprog. Jeg tænker bare, du kan vel vælge hvilken erfaring, du dyrker og mener skal dominere dit liv. Personligt, politisk og religiøst. Er det erfaringen af fællesskabet eller erfaringen af friheden? For mig er det bare afgørende at have mig selv med i alt, hvad jeg gør. Søren Kierkegaard taler om at komme overens med sig selv, og den opgave vil blive ved med at være der, og den står du grundlæggende alene med. Bortset fra, at det kristne budskab sige, at det gør du ikke, fordi Gud kender dig fuldt ud. Men... Jeg tror, du har ret i, at det her også handler om politik.

3


Fotos: kirkeasyl.dk


DKGs Forårsstævne 2009: At kirke

RET OG VRANG I BRORSONSSAGEN Interview med Lisbet Christoffersen, adjungeret Professor i kirke- og religionsret Af Karen Felter, DKGs Studenterudvalg

Løgumkloster Højskole

Efter at have fulgt debatten om irakerne i Brorsons Kirke tæt i den seneste tid står man en smule forvirret tilbage. Mange påstande er blevet fremsat om dette og hint; mindst ligeså mange er blevet tilbagevist. Det er svært at vurdere argumenternes værdi. For at få afklaring på dette morads af spørgsmål, har vi opsøgt adjungeret professor i kirke- og religionsret ved det Teologiske Fakultet i København, Lisbet Christoffersen og bedt hende juridisk afklare tre påstande, vi har set i debatten.

PÅSTAND 1: KIRKEN ER IKKE ET HELLIGT RUM? - Det er forkert. Man kan diskutere hvad der ligger i ordet ”helligt”,

iagttagelse, at folk faktisk mener, kirkerummet er noget andet end

men lovgivningen om kirkebygningerne fastslår klart, at kirkerne

et venteværelse på banegården, og den teologiske, at kirkerummet

skal bruges under hensyntagen til kirkerummets “særlige karakter”.

bliver indviet af biskoppen med et særligt ritual. Rummet indvies

Sådan er det formuleret for at respektere både den sociologiske

til “gudstjeneste og kirkelige handlinger”.

PÅSTAND 2: PRÆST OG MENIGHEDSRÅD HAR BEGÅET NOGET ULOVLIGT? - Det hænger sammen med det foregående. Ifølge kirkeloven

har yderligere understreget, at der kun var tale om husly, idet

bestemmer menighedsrådet og præsten i de enkelte kirker (under

man udtrykkeligt ikke har villet blande sig i irakernes forhold til

biskoppeligt tilsyn), hvad der skal foregå i kirken udover de sæd-

myndighederne. Irakerne havde ikke “lovligt opholdsgrundlag”,

vanlige handlinger, dvs. hvilke “kirkelige aktiviteter” man skal huse.

det er der ingen tvivl om, og hvis man “gemmer” mennesker, der

Menighedsrådet i Brorsons Kirke mente, at husly til de irakiske

ikke har lovligt ophold, så har man overtrådt udlændingeloven.

flygtninge hørte ind under begrebet “kirkelig aktivitet” (under det

Men irakerne i kirken var ikke gemt: alle vidste, hvor de var. Så i

man kalder “diakoni”) og vurderede, at det ikke ville gå ud over de

forhold til dem har menighedsråd og præst altså ikke brudt hver-

almindelige kirkelige handlinger (hvilket retligt er et krav til disse

ken kirkeloven eller udlændingeloven.

ekstraordinære aktiviteter) - og det har det heller ikke gjort. Man

PÅSTAND 3: IRAKERNE BESATTE BRORSONS KIRKE? - En “kirkebesættelse” er der tale om, hvis en gruppe overtager

om “kirkeasyl” findes ikke i dansk lovgivning, men der findes altså

kirken og udelukker andre, så kirkens funktion bliver ændret fra at

hensynet til kirkerummets “særlige karakter”. Hvis politiet har fået

være kirke til at være til brug for besætterne fx til et politisk bud-

accept fra menighedsrådet eller har fået en dommerkendelse, kan

skab. I Brorsonssagen er det ikke mig bekendt, at der har været situ-

de altså bare hente irakerne derinde. Jeg er derfor forundret over

ationer hvor folk har søgt kirken, som de plejer og er blevet lukket

at politiet valgte at hente irakerne om natten, men der kan være

ude. Områdets provst har ovenikøbet tilkendegivet, at de kirkelige

forhold, som jeg ikke kender til.

handlinger har fundet sted helt som de skulle. Det modsatte begreb

LÆS VIDERE PÅ NÆSTE SIDE 5


RET OG VRANG I BRORSONSSAGEN FORTSAT FRA FORRIGE SIDE

- For mig at se, er der særligt to problemstillinger i sagen om Brorsons Kirke, der

gerne skulle være den ramme, som vi alle sammen kan gå ind for. For det

er reelle. Og de har begge noget at gøre med forholdet mellem det sekulære og

andet skyldes det nok, at rækkevidden af betegnelsen “Folkekirken” er blevet

det sakrale, det verdslige og det religiøse.

større de sidste tyve år, fordi vi i højere grad definerer Folkekirken i forhold til fx pinsemenigheder, muslimer og katolikker og de øvrige trossamfund, der

Det første handler om, at vi lever i et retssamfund og de beslutninger, der træf-

er i Danmark. Denne mere overordnede tilgang til kirken har bevirket, at der

fes af de ansvarlige myndigheder, fx ministerier skal kunne gennemføres, for

ikke længere er samme fornemmelse for, at kirkens opgave kan være forskellig

ellers bryder alt sammen. Det skal sættes overfor borgernes holdning til at disse

på Nørrebro og i et landsogn på Fyn. Lovgivningen er faktisk klar omkring, at

beslutninger er forkerte, urimelige, umoralske. Kommer vi så i en “nødsituation”,

hvert enkelt menighedsråd selv bestemmer, hvad begrebet ”kirkelige aktivite-

hvor man er nødt til at sætte sig ud over retten? Ministeren kunne fx have givet

ter” dækker over i forbindelse med den enkelte kirke.

humanitær opholdstilladelse, når nu folk bliver tvangshjemsendt, selvom de selv oplever, at de bliver hjemsendt til udslettelse. Den helt hårde fastholdelse af retssamfundets rækkevidde forudsætter så også, at de ansvarlige myndigheder faktisk har administreret lovgivningen ordentligt. Irak sendte en delegation til Danmark for at sikre, at de der stod til hjemsendelse,

Nogle har følt, at hvis det her virkelig er kirkens opgave, så er det ikke deres kirke

virkelig var irakere. Denne delegation krævede, at de pågældende ikke måtte have advokater med til samtalen, hvilket det danske politi accepterede, på trods af, at der her er tale om et brud på, hvad der er et fuldstændigt fast princip i dansk og vestlig retssikkerhed. Senere udtaler en af tolkene, at irakerne faktisk blev truet under samtalen. Den slags iagttagelser er en del af baggrunden for den aktivistiske gruppe Kirkeasyl, der mener, at nu må det være nok. Det andet konfliktfelt handler om, hvad kirkens rolle er og skal være. Kan man virkelig kalde det at give husly til udviste irakere for en kirkelig opgave; kan man kalde det for diakoni? Nogle har følt, at hvis det her virkelig er kirkens opgave,

Derudover peger al forskning på, at der sker en forskydning opad og nedad i den politiske magt. Dels bliver mere og mere lovgivning vedtaget i EU, dels står vi efter kommunalreformen med nogle utroligt stærke storkommuner som modparter til Folketinget. Det giver mindre magtspillerum til Folketinget, som så oven i købet de sidste ti år har været enormt præget af værdipolitik. Disse to faktorer gør folkekirken til en central spiller i den politiske debat. Dvs. hver gang, der foregår noget i folkekirken, bliver det ikke opfattet som et sogneanliggende, men som et anliggende for folket og folketinget.

så er det ikke deres kirke. Det skyldes for det første ønsket om, at Folkekirken

Ministeren kunne fx have givet humanitær opholdstilladelse, når nu folk bliver tvangshjemsendt, selvom de selv oplever, at de bliver hjemsendt til udslettelse


SPOT GENERALFORSAMLING DEN 16. APRIL 2010 DKGs bestyrelse indkalder til ordinær generalforsamling fredag den 16. april 2010 kl. 17.00 på Nørre Allé 29 i Århus. Efter den formelle del kickstartes DKGs traditionsrige Årsfest med middag og dansegulv resten af natten. Både generalforsam-

ling og fest er åben for alle interesserede. Hvis du er medlem af bevægelsen, har du også stemmeret. Dagsorden og andre relevante informationer vil blive offentliggjort på www.dkg.dk hvor du også kan tilmelde dig. Vel mødt.

ASBJØRN SYNGER JULEN IND DKGs egen Asbjørn Hyldgaard har indspillet en klassisk juleplade. Glæd dig til at lytte til de smukkeste julesalmer - fra Ingemanns Dejlig er jorden til Grundtvigs Lad det klinge sødt i sky.

Christian Mikkelsen har produceret og sidder selv bag flygelet. Og du kan hente det hele gratis online - inkl. print-selv-covers til CDen.

DKG KLIMAKAMP I mit.dkg.dk

RDJulelys

ASBJØRN HYLDGAA

Download på mit.dkg.dk

SILKEBORG LANGSØ 350 PPM er den øvre grænse for CO2 i atmosfæren, hvis vi skal undgå at klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Lørdag den 24. oktober 2009 blev der derfor sat globalt fokus på tallet 350 på den internationale klimakampdag. En gruppe aktivistiske

DKGere på efterårsstævnet samme weekend deltog i kampen for opretholdelsen af Guds skaberværk ikke i USA eller Egypten, men i Silkeborg Langsø! Se videoen på youtube.com/dkgdk

BISKOPPER UDNÆVNER GYMNASIEPRÆSTER Det er en gruppe helt almindelige præster i Den Danske Folkekirke som fra 2008 har fået æren af officielt at kunne kalde sig gymnasiepræster. Landets biskopper har udnævnt dem til at have særligt fokus på gymnasiealdersgruppen, og selvom projektet

N SYNGER JULEN IND

ASBJØRN OG CHRISTIA

stadig er helt nyt, arbejder de på højtryk med at gøre sig synlige for målgruppen. Hjælpen får de blandt andet fra DKG. Vi har blandt tilbragt et døgn med gymnasiepræsterne, hvor det fremtidige arbejde stod i fokus, og vil også fremover bevare en tæt kontakt. 7


2%

GYMNASIET

46% Spørgsmål: Hvad er det bedste ved dit liv på gymnasiet?

10%

”Det allerbedste er klart, at menneskerne på mit gymnsium er så åbne og fulde af intiativ og mod på livet.” - Pige, 2.g

8%

”Alle de dejlige mennesker : )” - Dreng, 2.g ”Det er fedt at komme et sted, hvor der er et højere ambitionsniveau, end man er vant til

6%

fra folkeskolen.” - Pige, 1.g

24%

”Det er, at jeg ved, det kan føre mig til den uddanelse, jeg gerne vil have. Det er det, der får mig op om morgenen.” - Pige, 2.g

4%

”Den store seriøsitet, der bliver lagt for dagen, der er så meget bedre end i folkeskolen. Her bliver man på en anden måde taget seriøst, og det forventes, at du virkelig er her for

DE STEMMER PÅ VILLY Spørgsmål: Hvad ville du stemme, hvis der var Folketingsvalg i morgen?

at lære noget.” - Dreng, 2.g

Spørgsmål: Hvad er det værste ved dit liv på gymnasiet? ”Når man går ind på lectio (online side hvor man kan se skema og lektier osv.), og det er som at åbne et skab, hvor det hele bare vælter ud.” - Dreng, 2.g ”Hverdagen kan meget nemt blive triviel, monoton og kedelig.” - Pige, 3.g ”At man skal være i stand til at drikke en helveds masse til festerne, selvom at man ikke har lyst.” - Pige, 2.g ”Når man har gået i skole i snart 12 år, kan man mærke, det snart er tiltrængt med store oplevelser og en anderledes hverdag.” - Pige, 2.g ”Presset. Det kan være meget svært at overskue andet i ens hverdag.” - Pige, 3.g ”Det værste ved at gå på gymnasiet er den rang - inddeling, som automatisk vil forekomme. Den sociale inddeling sker efter, hvem man er, hvor mange penge man har, og

HVER SJETTE FØLER SIG OFTE ENSOM

hvilken skole man har gået på førhen.” - Pige, 3.g

Spørgsmål: Føler du dig ensom? •

Sjældent eller aldrig: 46%

Af og til: 37%

Ofte: 17%

FORÆLDRE

Spørgsmål: Er der ting, du gerne vil snakke mere med dine forældre om? ”Jeg snakker ikke sådan rigtig med mine forældre om ting, der virkelig betyder noget for mig, men jeg har et fint forhold til dem. Kunne ikke forstille mig, hvis jeg skulle snakke med dem om mere.” - Pige, 1.g

MERE INFO Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) sætter lige nu fokus på gymnasieliv og fritidsliv. Til foråret udgiver de resultaterne fra deres gymnasieundersøgelse med besvarelser fra 1100 elever kombineret med 18 interviews. Læs mere på www.cur.nu

”Jeg kan snakke med mine forældre om det meste.” - Pige, 3.g ”Ville gerne snakke om sex og drenge, det er bare noget, jeg ikke kan få mig selv til at snakke med dem om...” - Pige, 1.g ”Ved ikke.... tror jeg har nok i mine venner på det område.” - Dreng, 1. årgang ”Når jeg har haft en dårlig dag, ville jeg gerne kunne få det snakket igennem med min mor. Men det gør jeg ikke, fordi min mor også har en travl hverdag.” - Pige, 2.g Jeg ville gerne at der blev snakket mindre om landbrug da det ikke rigtig intereserer mig ! :-) - Pige, 1.g


DKG 2009 VED FØRSTE BLIK

DKGs Sommerstævne 2009: Ved første blik - synets magt i en visuel verden

VENNER FORÆLDRE Ofte

Jævnligt

Af og til

Spørgsmål: Når du er sammen med dine venner / forældre, hvad bruger I

Undersøgelse

så mest tid på at snakke om?

I november udsendte vi et online spørgeskema til alle gymnasieelever (inkl. hhx og hf ’ere), der har deltaget på et af DKGs arrangementer gennem det seneste år. Vi modtog 50 besvarelser fra 33 piger og 17 drenge. Her bringer vi et par udvalgte resultater fra undersøgelsen. Det er vores billede af DKG anno 2009. 84% 66% 46%

Haslev Udvidede Højskole

2% ØKONOMI

SEX

BAGGRUND

32%

har gået på efterskole 66%

har forældre der iejer enfarve traktor Kan bruges sort eller p hvid bund. Og i

Efterskolerne logo | logo alene |

er kommet i en

| side 4

60%

søndagsskole eller kirkelig børneklub

66%

Man kan besk re det og anvende det som et dekorativt element.

hvid p sort eller farvet bund.

48 %

90%

92%

74%

Efterskolerne logo | logo alene |

| side 5

kommer fra et hjem med klaver

34%

bor i en by med under 10.000 indbyggere

TRO

Spørgsmål: Hvem tror du, Gud er? Sæt kryds ved

Spørgsmål: Hvad betyder

KÆRLIGHED

alle de beskrivelser, som du mener, passer.

kristendommen for dig?

98%

KÆRLIGHED

”Den betød meget i min barndom, da jeg er opvokset

72%

i en aktiv kristen familie, men betyder ikke så meget

DOMMER

for mig mere. Jeg glemmer det lidt i alt det, jeg skal nå.” - Pige, 2.g

10% FRELSER

”I kristendommen kan jeg være mig selv og være

52%

afslappet og egentlig ikke tænke på noget specielt

ENERGI

bare tænke på, at der findes noget, der er større end

32%

mig.” - Dreng, 1.g NOGET ÅNDELIGT

”Jeg ved ikke helt, hvad den betyder for mig, men jeg

62%

har en idé om at finde ud af det i den nærliggende

GUD EKSISTERER IKKE

POLITIK

72%

69%

48%

fremtid.” - Pige, 1.g

2% VENNER

RELIGION

9


du samler vore syner i en nålestribet honningbi

på denne morgen vil jeg gople for duggen er min altervin

og pulsen stiger, hånden spår

Jeg ånder i en verdensboble og skimter dig i hermelin på denne morgen vil jeg gople for duggen er min altervin og pulsen stiger, hånden spår at linjerne er fundne får. at linjerne er fundne får.

Om dagen og om natten kradser jeg i det høje himmelspænd

og solen er mit kørekort.

Du har friseret vore hjerter så ingen dråbe helt var spildt vi fik et sjæleliv med kærter som tændte os for folk og vildt min næste hører spurvepip fra kontinentet i min flip jeg stabler tusinde madrasser

jeg banker på din Felixport

og kloden blir min ærteven

og Himmeriget var min drift

jeg rækker dig en viftebøn

jeg har bestået mine prøver

og andres glæde er min løn.

jeg vejret i at blive skrift

Om natten og om dagen øver

vi fik et sjæleliv med kærter

som tændte os for folk og vildt

en nålestribet honningbi.

min næste hører spurvepip

du samler vore syner i

fra kontinentet i min flip.

og svaletrækket følger trop den stærke vilje må vi føje

Du har jongleret med et øje

med solen, der gik ned og op

med solen, der gik ned og op

olen er mit kørekort

Du har jongleret med et øje

Jeg ånder i en verdensboble

og skimter dig i hermelin

på denne morgen vil jeg gople

for duggen er min altervin

og pulsen stiger, hånden spår

at linjerne er fundne får.

og solen er mit kørekort.

Om dagen og om natten kradser

jeg banker på din Felixport

jeg i det høje himmelspænd

og Himmeriget var min drift

jeg stabler tusinde madrasser

jeg har bestået mine prøver

og kloden blir min ærteven

jeg vejret i at blive skrift

jeg rækker dig en viftebøn

Om natten og om dagen øver

og andres glæde er min løn.

en nålestribet honningbi.

vi fik et sjæleliv med kærter

du samler vore syner i

som tændte os for folk og vildt

og svaletrækket følger trop

min næste hører spurvepip

fra kontinentet i min flip.

Du har jongleret med et øje

med solen, der gik ned og op

den stærke vilje må vi føje

og svaletrækket følger trop

du samler vore syner i

en nålestribet honningbi.

Om natten og om dagen øver

jeg vejret i at blive skrift

den stærke vilje må vi føje

Om natten og om dagen øver jeg vejret i at blive skrift

jeg har bestået mine prøver

og Himmeriget var min drift jeg banker på din Felixport og solen er mit kørekort.


Interview med Stephan Kjerkegaard Af Tina Nyholm, tidl. medlem af DKGs Arbejdsudvalg Tilhører kunsten en uddannet elite, eller skal den være åben, folkelig og for hvem som helst? Tina Nyholm tager her en snak med sin underviser, lektor i Dansk ved Aarhus Universitet Stephan Kjerkegaard, om litteratur og poesi, det høje og det lave, digteren Simon Grotrian og prutter i kirken.

som det freudianske slips osv. Men uden fortolkningen, som rent

Det er typisk tidsånden at spørge sådan! Jeg synes, der ligger en

billede, overraskes man. Gud som et slips, hold da op for et bil-

fordom i spørgsmålet: ’Litteratur, det er da sådan noget elitært

lede! Man skal ikke tvinge det ind i en forståelse, men sanse det.

Nørre Alle 29, Århus

Er litteraturen elitær?

DKGs Inspirationsdage 2009: Kun for eliten? - Kunst og religiøsitet

ER KUNSTEN FOR DE LÆRDE BLOT?

noget’. Men sådan er der desværre mange, der opfatter litteratur. Ganske tankevækkende så prøver mange forfattere i dag bevidst at

Det forunderlige og overrumplende hos Grotrian ligger vel

være mindre elitære i et forsøg på nedbryde grænsen mellem værk

også i humoren i hans salmer, som han bruger til at forny

og virkelighed.

salmetraditionen med? Grotrian er speciel på dette område, men som Per Højholt engang

Hvorfor stiller vi så det spørgsmål?

sagde, så er vejen fra bøn til fnis ikke lang. Vejen fra høj andægtig-

Det hænger nok sammen med, at litteraturen er et langsomt medie,

hed til det laveste er utrolig kort. Det er ikke er svært at forestille

især poesien. Jeg tror mange oplever en generel fremmedgørelse

sig, hvis der slås en prut i dyb stilhed. Grotrian bruger denne

overfor det poetiske sprog. Vi kan huske, hvordan vi i kirken som

forbindelse mellem det største og det laveste, på samme måde som

små blev forundrede over salmerne. Eksempelvis i julesalmen, hvor

mening og meningsløshed knyttes i salmerne.

vi synger om stjernetæpper. Det kræver mere at skabe denne reaktion i dag. Men en digter som Simon Grotrian leverer i sin salmedigtning denne forunderlighed, som nogle salmer ikke længere har. Jeg ånder i en verdensboble

Du har jongleret med et øje

Simon Grotrian er en af de mest smalle og lukkede digtere, vi

og skimter dig i hermelin

med solen, der gik ned og op

har i dag, så langt fra bestseller-listerne, som man kan komme.

på denne morgen vil jeg gople

den stærke vilje må vi føje

Er det en bevidst strategi for en digter som Grotiran at skrive

for duggen er min altervin

og svaletrækket følger trop

lukket og utilnærmeligt?

og pulsen stiger, hånden spår

du samler vore syner i

Det er svært at læse Simon Grotrians digtning. Og digtene er væ-

at linjerne er fundne får.

en nålestribet honningbi.

Grotrian. For ham handler det om at få os til at se verden med nye

Om dagen og om natten kradser

Om natten og om dagen øver

øjne, at vende alting på hovedet og få nye perspektiver på livet.

jeg i det høje himmelspænd

jeg vejret i at blive skrift

jeg stabler tusinde madrasser

jeg har bestået mine prøver

Men er han blot en digter for de få – for eliten?

og kloden blir min ærteven

og Himmeriget var min drift

Selvom Simon Grotrian tilhører en smal tradition indenfor littera-

jeg rækker dig en viftebøn

jeg banker på din Felixport

turen, der er ekstrem lyrisk, så ligger der ingen bevidst vanskelig-

og andres glæde er min løn.

og solen er mit kørekort.

når vi læser poesi. Ofte bruger vi sproget til meddelelser, der skal

Du har friseret vore hjerter

Simon Grotrian fra

forstås, men når det handler om poesien, skal vi netop ikke forstå

så ingen dråbe helt var spildt

Jordens salt og verdens lys

sproget, men sanse det. I Simon Grotrians digtning finder vi bil-

vi fik et sjæleliv med kærter

leder, vi ikke havde drømt om, lyde og forunderlige rim. Når han

som tændte os for folk og vildt

skriver at ’Gud forløser som et slips’, så kan man tolke alt muligt

min næste hører spurvepip

ind i det: slipset som en galge, som symbolet på det småborgerlige,

fra kontinentet i min flip.

sentligt sværere end salmerne. Men det er bestemt ingen strategi for

gørelse af sproget i hans poesi. Problemet er, at vi glemmer sanserne,

11


Se hele DKGs billedarkiv p책 flickr.com/dkgdk


Voxpops 2009 var Darwin-året, men det var også året, hvor klimaspørgsmålet stod øverst på den internationale dagsorden. Så hvad var mere naturligt end et DKG-efterårsstævne om skabelse? Har evolutionsteorien og andre naturvidenskabelige teorier nogen betydning for den kristne tro – og (hvis det er tilfældet) hvilken? Er mennesket forpligtet ikke kun på næsten, men også på at bevare skaberværket? Vi har spurgt et par af de 50 DKG’ere, der var med til at undersøge emnet i efteråret på Silkeborg Højskole.

DKGs Efterårsstævne 2009: Skabelseskundskab

SKABELSE EFTERÅRSSTÆVNE

Silkeborg Højskole

LØGSTRUP

EVOLUTION

Niels Mark Jacobsen

Ida Louise Nielsen

Oplæg: Løgstrups religionsfilosofi

Foredrag: Skabelsens menneskesyn

Vi startede virkelig spændende ud, sådan in medias res med en

Foredraget med Hans Henrik Hjermitslev var rigtig spændende,

station om Løgstrup og de suveræne livsytringer, hvor vi blev

mest fordi man fik noget fakta. Men jeg lagde også mærke til

kastet direkte ud i at skulle tænke, diskutere og filosofere. Her

folks reaktion på foredraget om Darwin og kristendom. Der

forstod jeg at der måtte være mere mellem himmel og jord

var næsten ingen! Alle deltagerne så ud til at være så vant til at

end bare mennesker. Det at mennesket indimellem handler

acceptere evolutionsteorien og være kristne samtidig uden at se

barmhjertigt uden at mennesket selv er skyld i det. Der er ikke

en modsætning imellem den tilfældige skabelse og skabelsesbe-

nogen forklaring på det – og hvor kommer så denne barmhjer-

retningen. Men vi er også blevet opflasket med, at skabelsesbe-

tighed fra?

retningen skal man ikke tage så bogstaveligt.

Se slides fra foredraget på slideshare.com/dkgdk

NATRÅB

MYTER

Gorm Hoff Lauridsen

Julie Fischer-Nielsen

Koffein: Råb i natten

Oplæg: Skabelsesberetninger

Det fedeste var helt klart da vi ude at råbe i skoven om natten.

Da vi fik læst fire forskellige skabelsesberetninger op, fx en fra

Det var skægt bare at stå derude, hvor det var helt vildt mørkt

Kina, synes jeg vi fik et spændende indblik i andre fremmedar-

og folk bare stod omkring og skreg. Vi varmede godt op ved

tede kulturer. Tænk, at der er nogle mennesker, der kan tro på

at råbe højere og højere, og så prøvede vi bl.a. at stå ryg mod

skabelsen på den måde?! Men det gik også op for mig at temaet

ryg, så man kunne mærke hinandens råben. Man kan ikke se

skabelse indeholder meget mere end vores egen skabelsesmyter,

hinanden, når det er så mørkt, så man kunne egentlig se så grim

både i forhold til vores egen kultur og i forhold til andres.

ud som man har lyst til, når man råbte.

Og så var det skægt at blive kastet ud i at snakke med de nye deltagere om temaet.

13


NAVNE AU

STU

KOMM

Arbejdsudvalget

Studenterudvalget

Kommunikationsudvalget

Peter Munk Povlsen (24), stud.scient.pol (formand) Mikkel Christoffersen (24), stud.theol Asbjørn Hyldgård (28), stud.theol Christian Mikkelsen (23), stud.mus Erik Vad Brændgaard (24), stud.scient.pol Gunvor Thyssen (23), sygeplejestuderende Lea Vad Brændgaard (19), gymnasieelev Louise Kjærsgaard (22), lærerstuderende Peter Vittrup (28), stud.inf.vid. Rasmus Bro Henriksen (26), stud.mag Sarah Dedieu (23), stud.theol Helle W. Elmholt (24), stud.medie.vid. Lise Hessel (26), stud.theol Hans Nørkær (22), stud.theol Simon Wadmann (24), redderelev Johanne Amalie Lodberg (19), gymnasieelev

Karen Felter (22), stud.theol (formand) Martin Andersen (25), stud.nano (formand) Mette Marie Nissen (23), stud.mag Mona Solsøe (22), lærerstuderende Jonas Schwarz Lausten (24), stud.merc Maja Feilan (21), elev på diakonhøjskolen

Mikkel Christoffersen (24), stud.theol Martin Andersen (25), stud.nano Helle W. Elmholt (24), stud.medie.vid. Rasmus Bro Henriksen (26), stud.mag Peter Vittrup (28), stud.inf.vid.

BEST

EFT

Bestyrelsen

Efterskoleteams 2009

Betty Grønne Ahrenfeldt, provst, Skive (formand) Anne Assenholt, sognepræst, Torsted Peter Boll, lærer på Rønde Skole Morten Vestergaard, lærer på Vilsted Friskole Hans Vium Mikkelsen, lektor, TPC, Løgumkloster Kenneth Degnbol, lærer på Rønde Højskole Carsten Vittrup, cand.scient.pol, Århus

Natalie Bjerrum (20), Vanløse Julie Fischer-Nielsen (19), Haslev Caroline Damsbo (20), Hedensted Johanne Lodberg (19), Århus Bjarke Nees (20), Vildbjerg Lea Vad Brændgaard (19), Holstebro Simon Pilgaard (19), Nørresundby Kathrine Gundersen (19), Fjerritslev

FOREDRAG Landsstævner

Lokalgrupper (udvalgte)

Om lillekirkens storhed og fald Stud. litt. Johannes Korsholm Poulsen

Dokumentar? Filmsinstruktør Christoffer Guldbrandsen

Bioteknologi og kristen etik Cand.theol. Ole Thomsen

Kirken som krop Cand.theol. Marie Ramsdal-Thomsen

Kun for eliten? – Kunst og religiøsitet Kunstner Arnt Uhre

Mixed tape med Leth af Louise Stud.mag i retorik Louise Fischer Nielsen

Sådan husker du bedre Cand.scient i Biologi Ole Therney

Darwin og religionen Cand.mag. i Idehistorie og Videnskabsstudier Hans Henrik Hjermitslev

Evolutionær biologi og kristendom Adjunkt, cand.theol., Ph.D. Marie Vejrup Nielsen

Kend dit udtryk... Om kropssprog, fremtoning og iscenesættelse Højskoleforstander Signe Bo Billedets magt Fotochef på Politiken Thomas Borberg

Universets gåder Astronom, Lektor, Ph.D. Hans Kjeldsen Nick Cave Teaterkoncert Edison Teatret Growl, headbanging og kristendom Musiker Andreas Larsen


SPOT LOKALGRUPPER ONLINE På trods af store afstande, mødes landets DKG’ere et par gange om måneden i et af de seks åndehuller du ser på grafikken. En typisk aften byder først og fremmest på føde. Et måltid mad til det

fysiske helbred, debat, andagt og sang til den åndelige dimension. Sådan overlever DKG’erne, ja endda højt over, imellem stævnerne.

DKG MIKKEL SPARKER mit.dkg.dk

Find grupperne på mit.dkg.dk

TIL KIRKEN

I november 2009 var Arbejdsudvalgets Mikkel Christoffersen i Wittenberg på et to ugers intensivt Lutherseminar med 14 teologer og teologistuderende fra hele verden. Undervejs bloggede Mikkel om alle oplevelserne - fra pastorens kone Ruth til

korsteologi. Og gav et luthersk indspark til Den Danske Folkekirke, som på ingen måde er gearet til at modtage mennesker med eksistentiele problemer.

DKG DEN FEDESTE mit.dkg.dk

Læs Mikkels blog på mit.dkg.dk

EFTERSKOLEREJSE ”Jeg vidste jo godt, hvem I var, inden jeg tog afsted, men nu har jeg virkelig FORSTÅET det. Det har været en fantastisk uge med hygge, fjollerier, glæde osv. Men også med tro og mening, og det er virkelig fedt med det mix! At blive taget alvorligt og udfor-

dret som ungt menneske på vej mod at være voksen, og TAK for det !!! Superfede og skønne rejseledere. I er for cool :-) Tak for den fedeste tur !!!” Deltager på DKGs Efterskolerejse 2009

GIV EN GAVE TIL DKG Som andre organisationer er DKG afhængige af økonomisk hjælp til vores arbejde. Du kan vælge at tegne et 10-årigt gavebrev og fratrække hele beløbet på selvangivelsen. Eller du kan give et engangsbeløb. Med de nye fradragsregler er det muligt hvert år at

give op til 15.000 kr. og fratrække hele beløbet med undtagelse af 500 kr. Vi modtager ethvert bidrag – stort eller lille – med taknemmelighed. Giro 900-2154 eller www.dkg.dk 15


DEN KLANGFULDE GIRAF

DANMARKS

Ordet ”DKG” vækker sikkert mindelser om andre mere eller mindre uforståelige eller

KRISTELIGE

halvdystre forkortelser som PET, DKP og CVU. Men tag ikke fejl. Der er intet dystert

GYMNASIASTBEVÆGELSE

eller konformt over DKG. For DKG er en giraf! En grøn giraf med utallige forskelligt farvede pletter, vekslende fra rødt til blåt, fra sort til gnistrende gult. En giraf, der er grøn

Valby Langgade 19

af ungdom, regnbueplettet af begejstring, nysgerrighed og erkendelsestrang.

2500 Valby Tel. 36 30 75 90

Ja, DKG er en klangfuld og kraftfuld skabning, der på sine tårnhøje ben, nysgerrigt og

mail@dkg.dk

forholdsvis elegant stikker hovedet frem og mener, ved, tror, tænker, tvivler og stolprer af

Giro: 900-2154

sted på den overmodige og livsbekræftende måde som kun en ung skabning ejer.

Landssekretær

Jeg har mødt giraffen for nylig. En søndag formiddag i oktober fik jeg (igen) lov til at se

Karen M. Trolle Viholm (barsel)

dens mangefarvede skønhed, dens tårnhøje nysgerrighed og ikke mindst dens klangfulde

Asbjørn Hyldgaard

sang. En sang, der løfter sig op, op, op.

Nørre Allé 29

Vi spørger os selv og hinanden, hvor DKG er på vej hen. Vi snakker om visioner og

8000 Århus C

værdier som så mange andre i dette målfokuserede samfund. Vi snakker PR, gavegivere og

Tel. 86 100 700

synlighed, målsætning, afsæt…

sekr@dkg.dk

Imens går giraffen videre; vuggende, vaklende, overmodigt skridtende ud, tøvende, afprøvende. Den nipper til lidt Darwin her, lidt Nietzsche dér, slår så kors for sig og går videre ind i junglen af meninger, viden, tanker, tro og tvivl. En kolos på lerfødder – uden tvivl. Men sådan er det jo, skatten har vi alle sammen i lerkar – og ellers har vi den ikke. Uden grønne giraffer på usikre ben og med overmodigt strakte halse ville verden ikke være værd at leve i. Derfor vil DKG være, hvor girafferne er, nære deres trang til at vide, anerkende deres tvivl og skabe rum for troen på den kærlighed, der holder os i live.

Betty Grønne Ahrenfeldt Formand for DKGs Bestyrelse


DKGs Årsskrift 2009  

Årsskrift 2009 for Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse. Redaktion: Mikkel Christoffersen og Peter Vittrup. Layout: Peter Vittrup

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you