Page 1

DKG magasinet 2013/14 Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - for dem der tør udfordre troen LÆS INTERVIEWET MED ASBØRN WITH

MØD EFTERSKOLETEAMET

KAMPEN FOR GRØNNE EFTERSKOLER

LÆS OM TEMAET FRIHEDEN

Danma

rks ge Gym nasias bevæg telse (D KG) er sted fo et mød r unge eu n d er udd der tør a n nelse, udford re troe n. Vi ar stævn ranger er og r er ejser f o r s tudere i hele la nde ndet. O g ind im e llem mødes lokalgr uppern e. Kristeli

MØD SIDE 9 FORMANDEN


Kære læser Det magasin du sidder med er udgivet af Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse. DKG laver hvert år arrangementer for gymnasieelever og studerende over hele landet. Vores arrangementer sætter fokus på et tema, som vi synes er vigtigt. Det udfolder vi sammen gennem foredrag, workshops og masser af sociale aktiviteter. I magasinet har vi udvalgt to temaer fra 2013, som vi mener, har været ekstra spændende. Derfor handler alle artiklerne om enten Frihed eller Ansvar. For eksempel kan du læse om den forbandede frihed i forbindelse med et sabbatår eller om Asbjørn Withs oplevelse af at tage ansvar da ingen andre gjorde, og vinde en Cavling-pris for det. Og hvis Kierkegaards filosofi om valg aldrig helt er blevet skarpt, så kan interviewet med Morten Hougaard måske hjælpe.

Rigtig god fornøjelse!

Frihed: Side 3: Et sabbatår med valg, v/ Hans Nørkjær Side 5: Min drøm, Jørgen Kvist! Side 6: Søren Kierkegaard DANMARKS KRISTELIGE

om Frihed, v/ Morten

Ansvar:

Hougaard

Side 7: Ingenmandsland

GYMNASIASTBEVÆGELSE

er det værste! Side 9: Side 9 formanden

Valby Langgade 19

Side 10: Ansvaret rækker så

2500 Valby Tlf. 36 30 75 90

langt man har indflydelse

mail@dkg.dk Giro: 900-2154 Landssekretær Sarah Lodberg Nørre Allé 29 8000 Århus C Tlf. 31 68 44 62 sekr@dkg.dk Redaktion på Årsskriftet 2010: Johanne Lodberg, Morten Ahle, Karsten Didriksen, Simon Emil Koefoed, Ina Andreassen, Klaus Videbæk, Ida Louise Nielsen, Julie Fischer-Nielsen

DKGs Årsskrift Midt i bladet er DKGs årsskrift. Her kan du læse bestyrelsesformandens farvel, Landssekretærens visioner, interview med Efterskoleteamet og meget mere. God fornøjelse!


FRIHED

Et sabbatår med valg Af Hans Nørkjær, medlem af DKGs Arbejdsudvalg

Dengang jeg blev færdig med gymnasiet, stod jeg som så mange

(både fysiske og psykiske). Frihed er, at kunne gøre, hvad man vil

andre over for at skulle beslutte mig for, hvad min nyvundne fri-

uden andres indblanding. Sådan tænker vi. Men det er i mine øjne

hed skulle bruges til. For jeg ville have et sabbatår. Men jeg havde

meget forkert.Frihed er ikke den frie, autonome frihed. Den er i

ingen konkrete planer, og dermed opstod en lidt klaustrofobisk

stedet en måde at forholde os til det, vi står midt i. Det handler

følelse af usikkerhed og uvished. Og det kom som en overraskelse.

om vores bevidsthed. For da jeg i begyndelsen af mit sabbatår

Og jeg skal blankt indrømme, at jeg kunne have været mere

endnu ikke havde lagt nogle planer, dumpede der pludselig en ap-

opsøgende i mit forsøg på at udleve mit diffuse sabbatårs-eventyr,

pelsin ned i min studenterhue. Jeg fik nemlig et tilbud om ophold

men der gik også noget meget vigtigt op for mig, om hvad frihed

på Testrup Højskole, hvis jeg fra den ene dag til den anden kunne

vil sige.Det handler nemlig om forskellen mellem at være fri fra

tage af sted. Jeg takkede ja, og pludselig vendte friheden tilbage.

noget og at være fri til noget. Den følelse jeg stod med på det

Da jeg sad i toget på vej til højskolen, vidste jeg, hvad jeg skulle,

tidspunkt af mit liv, hvor jeg ellers på papiret var allermest fri, var

men ikke hvad der skulle ske. Væk var mine bekymringer og min

nemlig alt andet end en frihedsfølelse. På mange måder følte jeg

usikkerhed, men genvundet var min frihed til at møde verden,

mig egentlig så ufri, som jeg nogensinde har gjort, og det viser

fordi verdens tilfældigheder havde mødt mig og bundet mig fast til

noget af det paradoksale ved vores forståelse af frihed. Vi har det jo

et bestemt fællesskab og et bestemt sted.

med at forstå friheden som valgfrihed og frihed fra bånd og lænker

3


Foto: Julie Fischer-Nielsen


FRIHED

Min drøm: at være en indiansk kvinde i Inkariget i 1400-tallet Af Jørgen Kvist, generalsekretær for KFUM og KFUK i Danmark Alle vil vi ha’ den, og gerne mere af den - friheden. Vi kan ikke få nok. Valgmuligheder er bedre end ingen. Valgmuligheder gir frihed. Ergo gir flere valgmuligheder mere frihed. Frihed bliver til, når jeg træffer et valg. Livet bliver til, når jeg vælger. Frit valg af mobiltelefoner, uddannelser og kæreste. Eller… Jeg har altid drømt om at være indianerkvinde i Inkariget i

mit liv blev til, før jeg lærte at stave til ’valg’ og ’frihed’. Dén viden

1400-tallet. Men jeg blev født 500-600 år for sent. Jeg havde det

kan gi’ tryghed, forud for de mange valg, jeg skal træffe allerede

forkerte køn. Mine forældre er ikke indianere. De var bønder i

i morgen. De mest betydningsfulde valg i mit liv er nemlig for

Vestjylland i DK i 1900-tallet.

længst truffet. Så gå trygt fremtidens valg i møde.

Jeg har ikke kunnet vælge mine forældre eller gener eller søskende.

Nej, måske har jeg ikke altid ønsket at være indianerkvinde i

Jeg har ikke kunnet vælge, hvornår jeg ville fødes. Jeg har ikke

Inkariet i 1400-tallet. Men jeg nævner det, fordi det udstiller,

kunnet vælge, hvor på kloden, jeg skulle vokse op. Og jeg har ikke

at alle de væsentlige vilkår om gener, tid, sted og kultur har vi

kunnet vælge den kultur og religion, som jeg blev en del af. Disse

ikke selv mulighed for at vælge. Betyder det, så at al valgfriheds-

helt grundlæggende vilkår har været vigtigere, end alle mine syn-

snak er nonsens? Nej, men måske det kunne få os til at huske, at

lige valg, hvor jeg valgte teologi fremfor statskundskab, the fremfor

valgfrihed ikke drejer sig om at blive fri fra, men om at binde sig

kaffe, Marianne fremfor Mona, Bagsværd fremfor Brande, AGF

til det, der gir frihed. Det er derfor, det kan gi’ god mening at sige,

fremfor Arsenal, og TDC fremfor Telia.

at man bliver fri ved at være bundet til sin Gud, sin kæreste, sit

Så slap lige lidt af. Vel kan vores personlige valg være vigtige, men

medmenneske.

5


FRIHED

Søren Kierkegaard om frihed Af Ida Louise Nielsen Det er omkring hundrede år siden, at Søren Kierkegaard spadserede pukkelrygget rundt i København. Han taler i sin eksistensfilosofi om arketyper, hvoraf den religiøse menneske aktivt vælger den kristne tro. Men hvis man skal vælge Gud – er man så fri? Vi har talt med Morten Hougaard Sørensen, som er præst ved Søndermarkskirken i Viborg. Hvorfor er Søren Kierkegaard relevant i 2014?

vi frie – vi kan kun kan være frie, når vi vælger at være eller gøre

Jo da. Han var den første, som formulerede kristendom på

det, vi blev skabt til: at elske. Problemet ligger i menneskets vilje,

modernitetens præmis. Et godt eksempel på det førmoderne er

fordi splittelsen mellem Gud og mennesket er rykket ind i det

fra Luther, hvor mennesket drives frem som et æsel af enten Satan

enkelte menneske. Mennesket vil altid være ”bundet” af Gud, men

eller Gud. Hos Kierkegaard skal det enkelte menneske vælge sig

frihed opnås kun gennem en indre kamp i hvert menneske om at

selv i sin evige gyldighed. Her er subjektet er i centrum. Det er

tøjle den spilttelse og vælge sin oprindelighed hos Gud.

moderne kristendom. Men hvorfor for at gribe angsten? Er det ikke et negativt livsHvad er det, som gør at de andre arketyper (spidsborgeren,

syn, hvis vi altid er angste for noget?

æstetikeren, ironikeren og etikeren) er ufrie?

Det lyder negativt, ja, men jeg synes snarere, at det er et realistisk

Dybest set er det angst, som han skriver om i ”Begrebet Angest”.

menneskesyn. Der er også mange, som synes det er et negativt

Livet er som en ubønhørlig mængde af muligheder for at vælge

menneskesyn, at vi er ”syndere”. Men det synes jeg også er en

sig selv og sit liv i al dets alvor. Hvert eneste sekund rummer den

realistisk beskrivelse af, hvad det vil sige at være et menneske.

mulighed, men det har vi meget svært ved at kapere, og derfor

Hvem har aldrig haft brug for tilgivelse? Det er det, det betyder

bliver vi angste og i stedet for at vælge os selv, kaster vi vores op-

at være en synder. Kierkegaard påpeger, at synd opstår i angstens

mærksomhed på andre ting. Derfor er de ufrie. Det er paradoksalt,

situation, men at det alligevel forbliver uforklarligt, hvorfor vi

at vi i mødet med frihedens mulighed, vælger ufriheden, skriver

vælger ufriheden og ikke bare elsker. Kærlighedens mulighed væk-

Kierkegaard. Det er hans forståelse af synd.

ker angst i os, og vi vælger ikke at gøre det. Det synes jeg egentlig er meget realistisk.

Hvordan er man fri, når man som det religiøse menneske må binde sig til Gud? Jeg ved ikke om ”binde” er det rigtige ord. Men for Kierkegaard er Gud menneskets grundfjeld. Det er derfor, vi overhovedet kan elske. Gud har så at sige lagt spor af sig selv i mennesket. Derfor er ord som kærlighed, tro, frihed, inderlighed og øjeblikket nærmest synonymer for Kierkegaard. Når vi finder ind til det i os selv, så er


DKGs årsskrift 2013/14

DKG årsskrift DKG fremadrettet Af Sarah Lodberg, landssekretær for DKG I denne måned (marts 2014) blev det bekendt, at ugebrevet Man-

for tid til fordybelse, hvor unge kan opleve at blive udfordret og i

dag Morgen har valgt at gå fra onlineversionen og tilbage til print.

sidste ende eksistentielt dannet.

Forud for det gjorde det store engelske tidsskrift Newsweek netop det samme og eksperter spørger, om der ligefrem er tale om en ny

I DKGs Arbejdsudvalg og Studenterudvalg arbejdes der hele året

forretningsmodel.

med at planlægge og afholde weekender med overskrifter, der kan

Det afgørende argument for både Newsweek og Mandag Morgen

skabe rammerne for at unge kan udfordre troen i fællesskab.

for at gå tilbage til printversionen går på at de oplever, at læserne

Fremover skal DKG blive endnu bedre til at sikre, at det, der

ønsker mere tid til fordybelse. Fordybelse sker, ifølge magasiner-

sker på vores weekender også lever videre og udfordres lokalt.

nes egne undersøgelser, bedst ved at læserne sidder med bladet i

Landssekretærens personlige drøm er, at der kommer en endnu

hånden.

kraftigere synergieffekt mellem DKGs nationale arrangementer og

DKGs lokalgrupper, så DKG på den måde også kan være med til

Spørgsmålet er så, om DKG fremover skal gå efter print- eller

at bidrage til debat om eksistentielle emner - ikke bare i Danmarks

onlinemodellen. Hvad der ikke er tvivl om er, at DKGs kerneop-

demografiske knudepunkter, men over hele landet.

gave er at skabe rum for tid til mere fordybelse blandt unge under uddannelse. Samtidig skal DKG være en legeplads, hvor man som

Her vil nogle måske mene, at Landssekretæren netop indtager den

DKG’er oplever at kunne bygge og udforme måder at udfordre

position, som mange håner DKG for: at DKG er en meget lille

troen på. DKG er en bevægelse for unge, der ønsker kristent

bevægelse med en lang historie, men et alt for stort ego! Det er

funderede, men favnende rammer for at kunne udfordre egen

nok rigtigt, men DKG har noget at have sit ego i, og netop derfor

identitet og eget verdensbillede.

har DKG som bevægelse et ansvar for at arbejde for eksistentiel

Jo mere fremdriftsreform og fokus på optimering af gymnasie-

dannelse – på et kristent såvel som på et nationalt plan.

elevers tid der bliver, jo vigtigere er det, at DKG skaber en oase

Det perfekte menneske

Rønde Højskole, 22.-24. februar Menneskets evindelige stræben efter det perfekte blev sat under lup af bl.a. Morten Dige, lektor i anvendt etik, og psykologistuderende Benjamin Grange.

Påskedage

Næsgården, Rold Skov, 22.-24. marts

#stilhed #fordybelse #natur #refleksion #Jesus #opstandelse

Nytårsskitur,

Uvdal, Norge, 27/12-2/1

UGE 1

UGE 8

UGE 12


DKGs årsskrift 2013/14

Bevægelse - mellem dannelse og uddannelse Af afgående formand Betty Grønne Ahrenfeldt DKG har altid været en bevægelse, mere end noget andet. Organisa-

skabens som åndsvidenskabens landvindinger stod i virkeligheden alt

tionshabitten strammer den derfor nok af og til om livet. Det er som

til diskussion.

om de to umage herrer, Moltke og Ricard fortsat sidder på deres hvide bænk i kulissen (himlen, that is) og diskuterer, hvordan man fremmer

I dagens verden er der en underlig parallelitet. Alt står i dag til diskus-

Guds riges sag blandt de unge. Ganske uberørte af måltal, medlems-

sion, for så vidt angår det individuelle/personlige plan. Men i det ydre

strategier og cost-benefitanalyser.

er det markedets kræfter og konkurrencestatens fordele, der parret med en højteknologisk ramme, nærmest uimodsigeligt hersker over

Greven åbnede sine stuer for de unge latinere, og præsten fandt frem

samfundet, og (måske) langt ind i den helt særlige danske tradition

til spændende foredragsholdere, der fortalte for de unge, og ikke

for frivillige, idébårne bevægelser.

mindst, talte med dem. Det var, fra begyndelsen, en bevægelse i det indre, mere end i det ydre. En samtale, snarere end en foredragsfor-

DKG opstod af to meget forskellige mænds brændende ønske om at

ening. Et rum at møde meninger og mening i. Et dannelsens rum.

bevæge unge mennesker til ikke bare lydigt at overtage deres fædres tanker og tro, men i en reflekteret udveksling mellem viden og tro

For et stykke tid siden var jeg til et foredrag med forfatteren Jørgen I.

tilegne sig en personlig stillingtagen til disse. Det er dannelse i dybeste

Jensen. Han erindrede os om, at de første egentlige foredrag, som al-

forstand, og vel at mærke ikke dannelse som et supplement til ud-

mindelige mennesker kunne deltage i, ikke blot som lydige tilhørere,

dannelse, men som en ligeværdig og livsnødvendig bevægelse i og

men som debattører, var Grundtvigs ”Mands minde”-foredrag i slut-

omkring uddannelsen. Ikke som noget, hvis værdi kan måles og vejes

ningen af 1830erne. De kom i kølvandet på stænderforsamlingerne,

og belønnes derefter, men som noget, der bestandigt insisterer på, at

der blev den første spæde start til demokrati i Danmark. Stort indtryk

mennesket og dets forhold til livet, altid er mere end summen af alle

gjorde Jørgen I. Jensen understregning af, hvordan den kommunikati-

delene.

onsform, der blev introduceret med Grundtvigs foredrag, har haft en betydning, som vi næsten ikke begriber i dag. For selvfølgelig lytter vi

Mit håb er, at DKG fortsat må leve af og finde sin legitimitet i at være

til, hvad kloge folk har at sige, selvfølgelig er deres meninger til debat

eller blive denne form for bevægelse, der som en anden Fugl Fønix,

og selvfølgelig deltager vi i debatten og gør dem og hinanden klogere.

måske af og til må brænde op for så at genopstå i sidste øjeblik. Der

Men for 150 år siden var det ikke nogen selvfølge, for i det ydre

er brug for den bevægelse i markedets verden – måske mere end

var alting endnu ordnet i hierarkier og i facitlister, der ikke stod til

nogensinde før.

diskussion. I det indre var det en anden sag, for med såvel naturviden-

SamtidsGud?

København, 26.-28. april STU kiggede på kristendommens gudsbegreb i det lys det fortjener, nemlig nutidens, med besøg af bl.a. valgmenighedspræst Niels Grønkjær og Raag Rolfsen, direktør i Areopagos.

Årsfest

Nørre Allé, 13. april

UGE 15

UGE 17


DKGs årsskrift 2013/14

5 hurtige til efterskoletemaet Af Margrete Mark Jacobsen og Kristine Strunge Alle vil vi ha’ den, og gerne mere af den - friheden. Vi kan ikke få nok. Valgmuligheder er bedre end ingen. Valgmuligheder gir frihed. Ergo gir flere valgmuligheder mere frihed. Frihed bliver til, når jeg træffer et valg. Livet bliver til, når jeg vælger. Frit valg af mobiltelefoner, uddannelser og kæreste. Eller… Hvad har været det bedste ved at være efterskoleteam?

Hvad skal I lave de sidste par måneder af jeres tid som efter-

Besøgene! Det er megafedt at møde så mange forskellige kloge,

skoleteam?

sjove, unge mennesker. Det er på besøgene man mærker, hvorfor

Besøger efterskoler! Vi skal på Bjerget og Vesterbølle - i alt 17

man sidder på kontoret meget af tiden. Vi har været på mange

efterskoler. Og så skal vi på TeenEvent! Og lave Efterskolerejse. Og

forskeligge skoler. For eksempel en for ordblinde og en Indremis-

Forårsweekend. Vi glæder os mest til efterskoledøgnet og rejsen.

sionsk efterskole. Det er så tydeligt, at eleverne ikke ville kunne

Der er rigtig mange der har vist interesse.

gå på hinandens efterskoler, bortset fra at de allesammer er sådan “drengene efter pigerne”-agtige. Det er fælles for dem. Og så har

Hvad vil I give videre til næste ET?

de allesammen taget rigtig godt i mod os.

1. Test ting på andre, før I står den akavede situation på skolen for eksempel med en præsentation af jer selv, som ingen synes er

Hvordan forklarer I hvad DKG er?

sjov

Vi fortæller vores personlige historie med DKG og hvad det står

2. Vær opmærksom på sangvalget - solosang er pinligt

for: Et rum hvor der er plads til fordybelse og at det er for dem der

3. Fornem stemningen

vil diskutere religion og politik. Vi har gået meget op i at definere DKG for hvad det er og ikke

Hvad har I lært?

hvad det ikke er. Vi forklarer, at man ikke at være helt vildt kristen

Vi er blevet rigtig gode til at forklare hvad DKG er hurtigt. Vi

for at være med, men vi gør det samtidigt klart, at der er et kristent

har lært at stå foran folk og snakke, og hvordan man holder et

aspekt! Og at roen er vigtig i DKG. Så sørger vi også for at sige, at

publikum fast.Meget om os selv: Vores samarbejde. Vi er ikke helt

det er gymnaSIaster og ikke gymNAster, det handler om. Så sent

ens. Kristine synes, at excel og skemaer er det fedeste i verden. Det

som i går blev vi spurgt om vi havde tid til at lave gymnastik ved

synes Margrethe ikke! Så vi har lært at gå på kompromis.

siden af.

Sommerhøjskole: Friheden er over os Aarhus Efterskole, 15.-20. juli

GRØN ZONE på Wonderful Days Hjørring, 4.-13. juli

UGE 28

UGE 29

Vi higer efter friheden, og vi vil ikke lade os begrænse eller binde. Men er frihed det bedste for os? Er frihed lykken? Med bl.a. Farshad Kholghi og Nikolaj Andersen


DKGs årsskrift 2013/14

AU

STU

BEST

Arbejdsudvalget

Studenterudvalget

Bestyrelsen

Bjarke Nees, statskundskab og historie Morten Ahle, læreruddannelsen Anna Klaris, psykologi Kathrine Kjærsgaard, pædagoguddannelsen Ida Louise Nielsen, sales advisor i COS Thomas Buelund, teologi Naja Krogh Bisgaard, teologi Simon Emil Koefoed, teologi Esben Nees, medicin Caroline Damsbo, læreruddannelsen Hans Nørkjær, teologi Thomas Vad, informationsvidenskab og oplevelsesøkonomi Johanne Amalie Lodberg, informationsvidenskab og kulturformidling Mikkel Førrisdal, kontaktpersonrepresentant

Ina Andreasen, global sundhed Karsten Dideriksen, fysik Klaus Videbæk, journalist Julie Fischer-Nielsen, multimediedesign og webudvikling Johanne Nørtoft Thomsen, teologi Mette Kousgaard, kaospilot Lars Lund, samfundsfag og nordisk

Betty Ahrenfeldt (Formand) Torben Dahl Nyholm (Kasserer) Kåre Schelde Christensen Helene Riis Lindholm Kenneth Degnbol Helga Kolby Kristiansen Helle W. Elmholt Lars Bennedsgaard (suppleant) Asbjørn Hyldgaard (suppleant)

ANSATTE Ansatte Sarah Elisabeth Lodberg, landssekretær Margrete Mark Jacobsen, efterskoleteam Kristine Strunge, efterskoleteam

Invitation til DKGs generalforsamling og årsfest 2014 Den 26. april kl. 13.30, inviteres du hermed til en hel DKG-dag med to timers dannelsesseminar ved forstander for Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, en effektiv generalforsamling og en derpå dannet årsfest. Det foregår på Nørre Allé 29, i 8000 Aarhus C.

Efterårsrejse til Taizé

Taizé, Frankrig, 12.-20. oktober #kloster #andagt #samtalegrupper #spiritualitet #stilhed #BrotherRoger #fællesskab #flerstemmigsang #europæiskeunge

Ansvar

Århus, 4.-6. oktober Hvordan håndterer vi vores personlige ansvar, og hvor kan vi placere ansvaret, når det er for tungt for os selv at bære? Hos staten? Hos Gud? Med bl.a. Malene Fenger-Grøndahl

UGE 40

UGE 42

UGE 43

Generation Rastløs

Silkeborg Højskole, 25.-27. oktober Går verden mod lysere tider, når nyhedsstrømmen er så hurtig og du altid kan snakke med dine venner over iPhone, iPad og laptop? Eller har tempoet en pris? Med bl.a. uddannelseskonsulent og psykolog Sten Clod Poulsen og teolog Kirstine Helboe Johansen.


ANSVAR

Ingenmandslandet er det værste Interview med Asbørn With, af Klaus Videbæk Asbjørn With har modtaget den største professionelle hæder en dansk journalist kan tænke sig, Cavling-prisen. I hen ved halvandet år skrev han over 130 artikler om det, han selv kalder ’én lang historie om ansvar’. Som journalist hos NORDJYSKE Medier

tager det og dem, der ikke gør. I begyndelsen

se, at der var et gennemgribende og årelangt

kunne Asbjørn With i 2012 have fyldt flere

var det en politiker, der valgte at gå til mig for

problem. Og når det oveni købet kom i for-

aviser på egen hånd med sine mange historier

at fortælle, at der var problemer med demokra-

længelse af nogen af de ting, jeg allerede havde

om Rebild Kommunes svigt i sager om hjælp

tiet, og at kommunens folk ikke opførte sig,

skrevet om, så kunne jeg se, at det var massivt.

til personer med handicap og autisme og andre

som de burde. Derfra måtte jeg som journalist

med særlig behov for støtte fra det offentlige.

tage sagen videre, stille de spørgsmål, der var

Hvilket offer måtte du yde ved at gå ind i

Det mest kendte eksempel i den såkaldte

nødvendige og holde ved, indtil jeg fik svar

sagen?

”Rebild-sag”, hvor en far gennem flere år

på dem, hvilket jo så gjorde. Og så var der de

Jeg var i mange måneder fraværende hos min

forgreb sig på sine børn, og hvor kommunen

ganske almindelige mennesker, der i stedet for

familie, og jeg har haft store problemer med at

i første omgang ikke i tilstrækkelig grad fulgte

bare at kæmpe deres egen kamp var villige til

bearbejde nogle af de skæbner, jeg fik ind på

op på indberetningerne, og sidenhen ikke gav

at stå frem og fortælle deres historie i avisen, så

kroppen. Nu havde jeg heldigvis en sød kone

børnene den hånd videre i livet, som de var

andre i samme situation, men uden de samme

og gode kolleger bag mig, og derfor kunne

blevet lovet.

kræfter til at stå op imod systemet også kunne

bukserne holde, selvom de var tæt på at

få hjælp. Det var stort.

springe. Men jeg oplevede det ikke som om, at

Vi har talt med 35-årige Asbjørn With om det

Dem der ikke tog ansvaret på sig var i

jeg rigtig havde et valg. At nu måtte jeg tage et

ansvar, han selv måtte tage på sig, da andre lod

virkeligheden dem, der fik penge for det - de

ansvar. Det var en glidende overgang, men jeg

det ligge, og som senere blev belønnet med

ansatte i forvaltningen - og dem, der havde

havde også en fornemmelse af, at hvis ikke jeg

tildelingen af Cavling-prisen for den bedste

meldt sig frivilligt til det – de øvrige politi-

gjorde noget, så skete der ingenting. Så på sin

journalistiske præstation i året, der gik.

kere. De kunne ikke administrere det og viste

vis tog jeg selvfølgelig et ansvar, selvom det

ingen interesse for det. Derfor blev det mig

ikke var helt bevidst, og ellers kunne jeg jo

Hvad forbinder du med begrebet ansvar?

som journalist, og borgerne, som kommunen

heller ikke være journalist.

For mig handler det om, hvad man hver især

jo egentlig er til for, der måtte overbevise

kan gøre for at bevare en situation, som den er

politikerne om, at de ikke sad der for sjov,

Har man som journalist et særligt ansvar?

eller gøre den bedre. Det værste der kan ske er,

men at de havde et ansvar for at få det til at

Det ved jeg ikke, om jeg synes, man har. Men

hvis en opgave lander i ingenmandsland, hvor

fungere. Det mest alvorlige var i virkeligheden,

som menneske har man jo et ansvar for at gøre

ingen tager ejerskab eller ansvar for den. Det

at de ikke tog kritikken seriøs, da den blev

det bedste, man kan. Jeg skal ikke kunne sige,

kan være, hvis forældre ikke tager ansvar for at

rejst. At borgmesteren og politikerne ikke ville

at alle journalister kunne gøre det her, rumme

opdrage deres børn, hvis man ikke tager ansvar

undersøge om

de menneskeskæbner og håndteret det på

for sig selv og sin familie, eller hvis der ikke

de påstande, der kom frem omkring behand-

samme måde, som jeg har gjort. Man må jo gå

er nogen, der vil være frivillige til mine børns

lingen af de socialt svageste i kommunen

ud fra, at man bliver journalist, fordi man har

fritidsaktiviteter. Så bliver tingene jo ikke til

var rigtige. At lukke øjnene på den måde er

en interesse i samfundsforhold, og at magtha-

noget. På min søns fodboldhold var der for

virkelig i den alvorlige ende. !

verne også gør det, de siger, de vil. Men der er

nylig en af trænerne, der stoppede, fordi han

jo mange versioner af det, og jeg mener ikke,

havde fået nyt arbejde, og så krævede det

Var der er specifikt tidspunkt eller en

man har et ophøjet ansvar som journalist. Men

jo, at der var en ny, der ville tage over. Og det

bestemt situation, hvor det gik op for dig, at

jeg synes ethvert menneske – både fodboldtræ-

var der heldigvis.

det var galt?

neren og alle mulige andre – har et ansvar for

Det er svært at pege på en bestemt begivenhed

at være den bedst mulige udgave af sig selv

Hvordan blev spørgsmålet om ansvar rele-

over så langt et forløb. Men da jeg fandt ud af,

vant i forløbet omkring Rebild Kommune?

at der havde været 52 indberetninger om de

Det er kernen i hele sagen, og man kan sige, at

ti børn i Rebild-familien, og der stort set ikke

det er en lang historie om ansvar. Om folk der

var handlet fra kommunens side, kunne jeg Forsidefotoet af Asbjørn With er taget af Jakob Carlsen

7


TEMA : ANSV AR


Foto: Julie Fischer-Nielsen

ANSVAR

Side 9 Formanden

Ina Andreasen, studerer global sundhed, og så er hun formand for DKGs Studenterudvalg, som arrangerer nationale stævner for studerende. Holder du mest af osten eller af rødvinen?

Derudover drømmer jeg om, at STU bliver en mere integreret og

Ost og rødvin er to gode ting, der ikke skal skilles ad! Det er et sym-

naturlig forlængelse af aktiviteterne for gymnasiasterne. Vi er ikke

biotisk forhold. Man ville jo heller aldrig skille legeme og blod…

så farlige i STU, og DKG kan i ligeså høj grad være et frirum fra universitetet som fra gymnasiet.

Hvad er det bedste ved at sidde for bordenden i Studenterudvalget?/være en del af Studenterudvalget?

Hvornår i løbet af Inspirationsdagene topper spændingskurven?

Det bedste ved at være en del af STU er at være en del af DKG! Det

Fredag aften kl. 18.55 lige inden deltagerne vælter ind. Spændin-

er fedt at være med til at drive bevægelsen fremad, og være med til at

gen stiger. Smiler deltagerne? Kommer foredragsholderne? Er der

forme aktiviteterne efter hvordan samfundet ser ud i dag. Og så er

rødvin nok?

det fantastisk at mærke, at DKG til fulde har sin berettigelse i dag. Det er min klare fornemmelse, at studerende på landets universite-

Hvilken oplevelse i STU har gjort størst indtryk på dig?

ter både synes, det er legitimt og interessant at tale om religion, og

Jeg glemmer aldrig da vi til temaintroen på stævnet om Grundtvig

at DKG også i fremtiden kan være en vigtig medspiller her.

& danskhed skulle synge nationalsangen, og der fra bagerste række pludselig lyder en meget stor sangstemme. Håbefuldt nåede jeg lige

Hvor er DKGs aktiviteter for studerende på vej hen med dig

at tænke, at det da mindst måtte betyde, at der var kommet 5 nye

ved roret?

mænd i STU. Det var dog bare en sangglad foredragsholder… Tak

DKGs aktiviteter for studerende skal favne bredt, og flere skal have

til Kim Arne, valgmenighedspræst i Odder, for en stor oplevelse!

kendskab til de tilbud, vi har. Den vigtigste opgave for STU er derfor at blive ved med at arrangere Inspirationsdage og andre aktivi-

Hvordan vil du allerhelst tilbringe en aften på Inspirationsda-

teter, der stiller skarpt på både samfund og tro. Det er vigtigt, vi

gene?

opretholder en balance mellem disse to blokke, og det er væsentligt,

Efter en dag med masser af faglige input og debat er det fantastisk

at selvom hotte samfundsfaglige emner hitter blandt studerende,

at synke ned i en sofa og snakke og grine videre med gamle og nye

må vi ikke glemme, at DKG netop er stedet, hvor der er plads til

venner. Aftenen bliver kun bedre med et spil Taboo eller Bezzerwiz-

at tale om den personlige tro og tvivl og stille de store spørgsmål.

zer – og nå ja, fik jeg nævnt rødvinen…? 9


ANSVAR

Ansvaret rækker så langt, man har indflydelse Interview med Svend Andersen, af Karsten Didriksen Svend Andersen er professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet og tidl. medlem af Det Etiske Råd. Vi har talt med ham om, hvordan ansvar i en kristen etik hører med til det at være menneske. Er du enig med den danske teolog K. E.

næstekærlighed, der forudsætter den kristne

til at ryge, og mange af dem bliver syge og

Løgstrup i, at der ikke findes en særlig

tro, og det almenmenneskelige, som man

ligger samfundet til last. På den anden side

kristen etik?

kan sammenfattes i den naturlige lov.

indgår tobaksproduktionen i det økonomi-

Jeg er meget inspireret af Løgstrup, men

ske system, og en tobaksfabrik skaber værdi

mener ikke, at Løgstrup har ret, når han

Der er en gensidighed i den naturlovlige lov,

siger, at der ikke findes en særlig kristen etik.

hvorimod der i næstekærlighedsbuddet er

Løgstrup mener, at buddet om næstekær-

en ensidighed. Der står ikke noget om, at

Som ekstrem liberalist vil man sige, at hvis

lighed er en almenmenneskelig fordring og

hvis din næste elsker dig, skal du også elske

folk ønsker at ryge, velvidende at det kan ko-

afviser, at det er en særlig kristen etik. Men

ham, tværtimod gælder dette ubetinget. Det

ste dem helbredet, så skal de have lov til det.

jeg vil mene, at vi både i Det Nye Testa-

klart, at det ikke er alle, der retter sig efter

Jeg mener ikke, at den etik er forenelig med

mente og hos Luther bliver belært om, at der

den naturlige lov. Der er jo noget, der hed-

kristen tankegang, fordi den er stærkt indi-

er en etik, der hører med til at være kristen,

der egoisme og selvoptagethed, og det kan

vidualistisk og beskytter den enkeltes ret til

og at man som kristen bliver inspireret til at

betyde, at man fortrænger den viden, man

at leve, som man vil. Godt nok er det i den

handle på en særlig måde. Så vil nogle sige:

har om godt og ondt.

kristne tankegang den enkeltes ansvar, men

Behøver man kristendommen for det? Det

og arbejdspladser.

vi lever ikke kun i enhed; vi lever i fælleskab.

synes jeg egentligt ikke er så interessant. Det

Hvor langt tænker du, vores ansvar ræk-

Derfor forstår jeg ikke, at man på en gang

afgørende er, at næstekærligheden er en del

ker? Man kunne fx spørge: Har arbejderen

kan kalde sig kristen og være superliberalist.

af kristendommen. Når Løgstrup afviser,

på tobaksfabrikken et ansvar for at men-

skal man huske, at det gjorde han for mere

nesker dør af rygning?

De næste Inspirationsdage for stude-

end et halv århundrede siden. Løgstrups

Man kan sige, at ansvaret rækker så langt,

rende foregår under overskriften: Hvem

tænkning forudsætter, at kristendommen har

man har indflydelse. Etik har noget at gøre

#@%!#& er Satan? I kristendommen er

en større indflydelse i samfundet, end den

med, at vi har magt over og indflydelse på

ondskaben personificeret i Djævelen. Er

har nu. Den forudsætter, at alle kan se det

andre menneskers liv. Nogle vil sige, at man

det noget, vi bør holde fast i?

indlysende i, at man har et ansvar. I dag er

kun han ansvar for den, man møder på sin

Jeg mener ikke, at vi skal mobilisere Djæ-

det ikke alle, der vil være enige i, at der er en

vej. Det mener jeg ikke er rigtigt. Min næste

velen i enhver form for ondskab, men der

radikal fordring, som Løgstrup kalder det.

er også et barn i en flygtningelejr, som jeg

findes eksempler på ondskab, som er så vold-

Der er derimod meget egoisme og kynisme,

har et ansvar for, fordi jeg har en viden om

som, at det er nærliggende at spørge, om der

hvori den vigtigste person er en selv, og hvor

det, og jeg har en indflydelsesmulighed. Etik

er en magt, der forfører. Det går ikke an at

folk nyder andre menneskers ulykke.

er ikke kun et spørgsmål om jeg og du-rela-

sige, at man er ansvarsfritaget, men man bli-

tioner, for vores handlen kan også formidles

ver forført som i syndefaldsberetningen, hvor

gennem institutioner og organisationer.

Eva fristes af slangen, men ikke tvinges. Helt

Er vi skabt til at handle i overensstem-

konkret har jeg tænkt over det i forbindelse

melse med en etik, eller er det noget, vi må lære?

Tobak er sådan set et godt eksempel på, at

med Breivik-episoden. At en mand kan tage

Det hører med til kristendommen, at fordi

viden er en vigtig faktor i etikken. Når vi

så mange unge menneskers liv, kalder på en

vi alle er skabte, har vi alle en grundlæggen-

ved, at rygning er skadeligt både for den

anden måde at forholde sig til ondskaben på.

de viden om godt og ondt. Det kalder man

rygende, men også for omgivelserne, så er

Der er noget, vi ikke får med, når vi bevæger

den naturlige lov. Altså det, der ligger i den

det etisk set forkasteligt at producere tobak

os inden for de mere gængse begreber og det

menneskelige natur. Og loven lyder: Hvad

og – strengt taget – er det også forkasteligt at

er relevant at overveje de gamle begreber om

du vil, at andre skal gøre mod dig, det skal

tage arbejde på fabrikken. Man ved jo godt

det dæmoniske.

du gøre mod dem. Ud fra en kristen opfat-

som arbejder, at rygning er skadeligt. Ved

telse er der to grundelementer: den kristne

at levere rygevarer til markedet får man folk


ANSVAR

DKGs kalender for forår og sommer 2014 HVEM #@%!#! ER SATAN? 21.-23. marts: Inspirationsdage for studerende Vanløse Sognehus http://dkg.dk/portfolio/hvem-er-satan-2/

RETFÆRDIGHED 28.-30 marts: Forårsweekend for gymnasieelever Løgumkloster Højskole http://dkg.dk/portfolio/foraarsweekend2014/ Vandmængder gjorde stier til floder og gennemblødte alt. En deltager fortæller i evalueringen: ”Bjergvandringen i øs’regnvejr endte med at blive en helt forrygende oplevelse. Og da man kunne mærke strømmen fra et lyn oppe på toppen - det var ligesom prikken over i’et :D”

PÅSKEDAGE

11.-13. april: Fordybelse for gymnasieelever Brorsons Kirke i København http://dkg.dk/portfolio/paskedage-2014/

GENERALFORSAMLING

26. april kl. 13.30 Nørre allé 29, 8000 Århus C Program: Foredrag ved Jørgen Carlsen om dannelse, generalforsamling, eksamen, kirkelancier, lækker mad og en brag af en fest

EFTERSKOLEREJSEN 27. juli-2. august: Rejse for efterskoleelever Sydtyskland og Østrig http://dkg.dk/portfolio/dkg-efterskolerejse-2014/

FRYGT

14.-19. juli: Sommerstævne for gymnasieelever Aahus Efterskole Nu er du bange, rigtig bange, men vi skal længere ind - helt ind i sindet. DKG Sommerhøjskole kommer i år til at omhandle frygt. Hvor finder du hjælp, når du er bange? Er frygt og angst det samme? Skal jeg frygte min Gud? Hvordan lever jeg med frygten? Hvad frygter du? 11


Til: __

_____

Fra: D

_____

Gymn

_____

____

anma

rks K

ristel ige tbevæ gelse

asias

Kære læser, I år afprøver vi nye distributionsmuligheder. Derfor kan det være, at du får dette årsskrift bragt af en ven eller en, du måske slet ikke kender. Hvis du vil være med til at sikre at årsskriftet kommer igen fremover, kan du give en gave på reg.nr. 8075 kontonr. 112 86 14 og mrk. årsskrift. TAK.

Se hele DKGs billedarkiv på flickr.com/dkgdk

DKG magasinet 2013/14  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you