Forsikring nr. 3 - 2023 - Tema: Karriereveje

Page 22

Forsikring

Punk prædikener og retssager

Renés overraskende vej til pensionsbranchen

Bodil

Har masser, hun skal nå efter arbejdslivet

KARRIEREVEJE

Har du en udviklingsplan? – det har du krav på

Mikkel blev far til et sygehusbarn og ændrede sit syn på ambitioner

Pejling Sådan ser medlemmernes karrieredrømme ud

Nr. 3 -- 2023
Jørgensen Guide Den gode præsentation

Indhold

3 Leder

4 Panorama

TEMA KARRIEREVEJE

6 René Bering Bryld Fra punkmiljøet over bibelstudier og Grønland til PFA

12 Pejling Mere videreuddannelse og mindre arbejde

14 Nye ambitioner Mikkels syge datter gav ham et nyt syn på arbejdslivet

19 Udviklingsplan Et krav ifølge overenskomsten

20 Jobsøgning Få hjælp af AI

22 Præsentationsteknik Sådan får du andre til at lytte

26 Når jeg har fri Pia Skar er dommer i kørsel med hestevogn

28 Medlemsundersøgelse

Tilfredse medlemmer

30 Medlemsarrangementer

31 BestBrains Academy Ny medlemsfordel

32 Lokalt

34 Udbetalt

Bodil Jørgensen

16 24 34

Mere rummelighed, tak

Jeg tror, rummelighed bliver et absolut nøgleord på vores arbejdspladser de kommende år. Det er nødvendigt, hvis vi skal have de unge godt ind i vores branche. Vi er nødt til at acceptere, at der nu kommer en generation, hvor mange har nogle andre værdier i arbejdslivet. På samme måde er virksomhederne i branchen også nødt til at være mere rummelige i den anden ende af arbejdslivet i forhold til de medarbejdere, som er i den sidste fase af deres tid på arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt, hvis vi skal løse de stigende problemer med mangel på arbejdskraft. Og det er nødvendigt, hvis vi også fremover vil have arbejdspladser, hvor det er godt at være for alle.

Ser vi på de unge, er det f.eks. paradoksalt, at 43.000 unge lige nu står uden uddannelse eller arbejde. Mange unge fravælges grundet manglende erfaring. Samtidig føler mange ældre med meget erfaring sig også frasorteret. Hvis vi skal løse problemet med manglende arbejdskraft, bliver vi nødt til at skabe bedre mulighed for flek-

Forsikringsforbundets redaktion

Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk

Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark Mette Jensen etj@topdanmark.dk

Formand i personaleforeningen i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring

Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk

Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk

Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk

Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsidefoto Christian Als

sibilitet for den enkelte. Og så er jeg ikke i tvivl om, at virksomhederne på den lange bane vil vinde ved, at de her og nu er lidt mindre krævende med alle de forskellige kriterier, en medarbejder skal opfylde, og har mod til at give flere unge muligheden for at vise deres værd. De allerfleste vokser med opgaven og ansvaret. Det handler kort sagt om rummelighed. Det handler om at skabe plads til alle – og se styrken ved mangfoldighed: unge, gamle, LGBTI+, religion, etnisk oprindelse osv. Vi skal øve os i at se på mennesket bag medarbejderen uanset alder og baggrund. At se mere på evner, kompetencer og potentiale. Her har alle brancher et ansvar – også hos os i forsikrings- og pensionsbranchen.

Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk

Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk

Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk

Oplag 9.800 | ISSN 1904-4836

Tryk: Mercoprint A/S

3 3 — 2023 LEDER
”Det handler om at skabe plads til alle og se styrken ved mangfoldighed.”

Amerikansk-britiske Cary Cooper er professor i organisationspsykologi og sundhed ved University of Manchester, og han fortæller på Videnskab.dk om syv gode råd, der kan hjælpe til et bedre (arbejds)liv:

1 Dyrk motion. Vi ved det jo godt; det giver mentalt overskud.

2 Plej dine relationer. Forskning i lykke viser gang på gang, at tætte relationer til andre gavner vores liv.

3 Lær noget nyt. Det gavner både trivsel og karriere.

4 Vær nærværende. Og ja, mindfulness er måske et slidt udtryk, men prøv at være i nuet frem for, at tankerne er beskæftiget med fortid eller fremtid.

5 Fokusér på det positive, men anerkend – som beskrevet andetsteds på disse sider – at der kan være problemer. Også nogle, vi ikke kan gøre noget ved, så energien bør i stedet rettes mod det, vi kan kontrollere, og det, vi kan være taknemmelige for.

6 Husk sunde vaner. Alkohol, rygning og overdrevent koffeinforbrug er ikke en god vej mod et bedre arbejdsliv.

7 Prioritér dine opgaver, og gå tidligere hjem. Løs de vigtigste opgaver først, og indse, at den indbakke måske aldrig bliver mindre fyldt.

TID TIL AT SMIDE JA-HATTEN?

Blandt de mange begreber, der opstår om vores arbejdsliv, skal vi måske også vænne os til udtrykket toksisk positivitet. I hvert fald er udtrykket forklaret blandt andet i det amerikanske medie ’Science of People’. Den giftige insisteren på positivitet kan for

eksempel vise sig som manglende anerkendelse af en kollegas bekymringer. Det kan være udtryk som ”Det kunne være værre” eller ”Du er heldig at have et job”, hvis en kollega fortæller om tegn på stress. Andre faresignaler kan være, at ingen eller kun få

tør udtrykke tvivl eller uenighed med andres – særligt ledelsens –ideer. Vi skal altså passe på med at trykke ja-hatten alt for godt ned over hovedet på os selv eller andre, men derimod lytte til og anerkende reelle bekymringer og uenigheder, lyder et af rådene.

Forsikringsforbundet er en del af det nordiske fagforeningssamarbejde NFU (Nordic Financial Unions), der i 2023 kan fejre 100års jubilæum. Det blev markeret i juni ved en konference i Helsinki. NFU er et samarbejde, hvor fagforeninger på det finansielle område i Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland sammen arbejder for bedre vilkår for medarbejderne og for at løse de udfordringer, som den finansielle sektor står over for. Forsikringsforbundet ser frem til at fortsætte det stærke nordiske samarbejde til gavn for medlemmerne.

4 FORSIKRING PANORAMA
100 ÅRS NORDISK SAMARBEJDE SYV RÅD FRA PROFESSOREN
Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix

Så mange procent af virksomhederne i en undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) mener, at kunstig intelligens skaber helt nye kompetencekrav til ansatte i finanssektoren. Undersøgelsen viser også, at 64 % af virksomhederne i finanssektoren forventer, at kunstig intelligens inden for tre år vil løse opgaver, som medarbejderne udfører i

LAPTOP-NOMADERNE

dag. Pilen peger på kompetenceudvikling. ”Rigtig mange funktioner i finanssektoren vil blive berørt i forskelligt omfang af kunstig intelligens. Det skal ikke forstås på den måde, at stribevis af jobs forsvinder i sektoren, men mere således, at jobfunktionerne vil ændre sig i takt med udviklingen og mulighederne med kunstig intelligens,” siger Nicole Offendal, adm. direktør i FA.

VOKSEVÆRK

Pengepungen sidder løst hos Gjensidige Forsikring. Efter den norske forsikringskoncern i 2021 og 2022 har overtaget Nem Forsikring og Dansk Tandforsikring, har Gjensidige her i 2023 igen

været på opkøb. Gjensidige har annonceret, at forretningen er blevet udvidet med Sønderjysk Forsikrings erhvervsportefølje og PenSam Pensions datterselskab PenSam Forsikring.

Ifølge udbyderen af kontorlejemål Instant Offices er der 35 mio. digitale nomader i verden, og tallet skulle være stærkt stigende. Nomadefolket, der kan arbejde hvor som helst, hvor de kan lade deres computer op og få en ordentlig netforbindelse, bør se mod Lissabon, hvis de vil

finde verdens bedste hotspot for det frie arbejdsliv. Byen er verdens bedste til det formål, konkluderer Instant Offices, vurderet ud fra parametre som bl.a. godt vejr, prisen på Airbnb-boliger og WiFi-muligheder. På de næste pladser kommer Bangkok, Madrid, Seoul og Delhi.

WORK-LIFE A LA EU

Sidste år arbejdede EU-borgerne i gennemsnit 24 minutter mindre end i 2019, det vil sige før corona-pandemien. Det er EU’s statistiske kontor, Eurostat, der har opgjort arbejdsvanerne i de 27 EU-lande. I gennemsnit var arbejdsugen på 36,4 timer i

2022. Heri er medregnet både fuldtids- og deltidsjob. Grækere og rumænere lagde de fleste timer, 39,7, mens hollænderne slap med 32,4. I Danmark ligger vi også under gennemsnittet med 34,6 timer.

NU MED EGEN LOV

Virksomhederne i forsikrings- og pensionsbranchen adskiller sig

på en række punkter fra bankerne og den øvrige finansielle sektor. Det har udmøntet sig i, at Folketinget har vedtaget en ny lov om forsikringsvirksomhed.

”Det er positivt, at vi nu får vores egen lov, som er klarere og mere enkel, og som passer bedre til

det reelle behov for regulering i forsikrings- og pensionsbranchen. Vi er vores egen branche, og det har myndighederne og politikerne med den nye lov nu endelig anerkendt,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. Den nye lov om forsikringsvirksomhed træder i kraft 1. januar 2024.

5 3 — 2023 79
FORSIKRING

Der

veje ind i pensionsbranchen – en af de mere alternative er den, som René Bering Bryld har taget. Her fortæller han om at høre punk og blive statist i kultfilmen ’De skrigende halse’, om at gå på bibelskole i England og forsøge at udbrede kristendommen i Grønland.

Punker, pastor, pensionsrådgiver

1. Sort hår og skrigende halse

EN DAG I SOMMEREN ’88, da jeg var 16 år gammel, var jeg med min storebror inde i pladeforretningen Accord på Vestergade i København. Jeg købte to plader med Depeche Mode, og det var sådan, min interesse for musik –og min samlermani – begyndte. Jeg voksede op i en kristen familie, først på Frederiksberg og siden i Værløse. Jeg gik på handelsskole i Ballerup. Her byttede jeg kassettebånd med andre musiknørder, og var det noget, jeg kunne lide, tog jeg ind i en af byens pladeforretninger og købte pladen – især omkring Larsbjørnsstræde var der en hel stribe pladeforretninger dengang. Jeg fik en særlig

passion for det tyske band Einstürzende Neubauten, som lavede meget eksperimenterende musik, og Skinny Puppy fra Canada. De havde det her punk-goth-agtige look med sort hår og sort tøj, som jeg blev meget inspireret af. Jeg farvede mit hår sort, barberede det af i siderne og i nakken, så jeg kun havde en lang tot tilbage i panden, som jeg lod hænge bagover. Jeg gik i store støvler, militærbukser og sorte T-shirts, og mine forældre brød sig bestemt ikke om mit udseende.

I sommeren ’91 gik jeg ud af handelsskolen. På det tidspunkt kom jeg til mange koncerter, særligt inde i Huset i Magstræde, på spillestedet Barbue. En aften sad jeg i cafeen med mine venner, og pludselig var der en, der prikkede mig på ryggen. Det var en

kvinde fra Danmarks Radio, som fortalte, at hun søgte statister til en film om punkbevægelsen. Jeg fik et stykke papir med hendes navn, nummer og en adresse i Istedgade, hvor jeg skulle møde op i en lejlighed. Da jeg ankom en uge senere, var der en del andre mennesker, der også lignede punkere. Og så blev der ellers lavet aftaler med alle om, hvor og hvornår man skulle møde op til filmoptagelserne.

Mens jeg gik på handelsskolen, havde jeg arbejdet som lørdagspostbud på Nørrebro Postkontor. Når jeg var på arbejde som postbud, kiggede folk på gaden efter mig pga. mit udseende, men efter jeg gik ud af handelsskolen, blev det til et fuldtidsjob. Jeg var nervøs for, om jeg kunne få fri fra arbejde, så jeg følte mig nødsaget til at ringe og

7 3 — 2023
findes mange
Af Benjamin Dane Foto Jasper Carlberg 1 René Bering Brylds arbejdsliv har ikke ligefrem fuldt en snorlige karriereplan.
FOR S I K R ING TEMA 3 — 2 0 23 KARRIEREVEJE

melde mig syg på de to dage, hvor vi skulle optage scener til ’De skrigende halse’ i Ungdomshuset – hvilket jeg stadig har dårlig samvittighed over – og hele dagen, mens vi sad der på Jagtvej 69 i pauserne, var jeg bange for, at jeg skulle blive opdaget i at være udeblevet fra arbejdet. Postkontoret lå nede i Runddelen, lige rundt om hjørnet, og mine kolleger cyklede hele tiden frem og tilbage på deres postcykler på Jagtvej.

Jeg blev bedt om at være med i en scene til filmens indledning, der oprindeligt var skrevet sådan, at en person stod og hængte en Kim Larsen-plakat op på siden af Ungdomshuset, og så snart han gik, skulle jeg komme løbende og overklistre den med en plakat for De skrigende halse. Det hele virkede meget seriøst under optagelserne, og jeg troede, at jeg skulle være med i en slags dansk ’Christiane F.’, men da jeg så filmen, blev jeg meget skuffet – først over at den viste sig at være en parodi, dernæst over at min scene var blevet skåret så meget ned, at man kun så mig stå med ryggen til og sætte plakaten op. Siden er det jo blevet en kultfilm.

2. Fra Ungdomshuset til bibelskole

SELV SÅ JEG FØRST ’De skrigende halse’ et halvt år efter, at den var udkommet. Det skyldtes, at jeg den samme sommer, i 1992, var rejst til England for at gå på den konservative bibelskole NTM Bible College. Ja, det kan lyde mærkeligt, når nu jeg gik rundt og lignede en punker, men reelt var jeg ikke en del af punkbevægelsen. Min indgangsvinkel til miljøet var musik. Jeg var i virkeligheden en mors dreng, der også gik i kirke om søndagen. For mig var der intet modsætningsforhold mellem mit udseende, den musik, jeg godt kunne lide, og den tro på Gud, som jeg var vokset op med i den frikirke, mine forældre kom i. Den lå først på Nørrebro, siden i Brønshøj, og i dag er vi flyttet op til Skovlunde – kirken hedder nu Skovlunde Frikirke, og skal man sammenligne den med noget, er det nok den amerikanske baptistkirke.

Lige fra starten af sin ansættelse i PFA samlede René Bering Bryld på bl.a. kontor- og reklameartikler med PFA-logo og gamle medarbejderblade fra 70’erne og 80’erne. Derfor kan han i dag hjælpe, hvis nogen i virksomheden skal fejre jubilæum og mangler et foto, fra da de blev ansat. Da PFA Pensions hovedsæde gennemgik en større renovering for nogle år siden, var der tonsvis af gammelt materiale, som skulle sorteres, og René blev bedt om

at gennemgå arkiverne med historisk relevant materiale, fordi ledelsen vidste, at han samlede på ting fra PFA’s historie. Han stod til sidst med 70 fyldte flyttekasser og blev derfor tilbudt et lokale i kælderen, hvor han kunne opmagasinere det hele, fortæller han: ”De ansvarlige for renoveringen af domicilet blev overraskede, da de første gang kom ned og så, at jeg havde udstillet tingene som på et museum. Det kom hurtigt til at hedde PFA Mu-

seum, hvor der bl.a. er gamle avisudklip fra PFA’s stiftelse i 1917 og en modelbygning af vores hovedsæde, som det så ud på arkitekternes tegning i 1983. Det har været en stor succes, bl.a. har jeg to gange afholdt åbent hus for hele PFA, og Seniorklubben med tidligere medarbejdere har været på besøg. Egentlig er det ikke det, jeg er ansat til, men jeg får lov til at tage et par timer hist og her. Og jeg synes, at det er vigtigt at bevare historien.”

8 FORSIKRING
PFA Museum

I musikmiljøet havde jeg haft mange diskussioner om religion med folk i min omgangskreds, især en af mine venner, som var med i new age-bevægelsen, og jeg kunne mærke, at mine argumenter ligesom kun rakte et stykke – jeg følte, at jeg havde brug for at lære Bibelen bedre at kende. Så da jeg en aften var i byen med venner fra min kirke, talte jeg med en kvinde, der også var vokset op i kirken, og som netop var vendt hjem fra England. Hun overbeviste mig om, at jeg skulle tage dertil og læse teologi. Det var et kursus på tre gange fire måneder, og der var studiestart bare to uger senere, men kvinden skrev en anbefaling til forstanderen, og det lykkedes mig at komme ind. I sit brev havde hun advaret om, at jeg måske så en anelse anderledes ud end den gennemsnitlige bibelskoleelev, og da jeg ankom, sagde han som det første: ”Jeg kan godt se, hvad hun mente.” Jeg havde ellers både klippet mit hår og taget hvide jeans på, så jeg tænkte bare: ”Så skulle du have set mig for to uger siden.”

Bibelskolen var et kæmpe kulturchok for mig. I begyndelsen sad jeg flere gange for mig selv på randen til fortvivlelse, mens jeg tænkte: ”Hvordan i alverden er jeg havnet her?” Skolen lå i den lille by Matlock i Derbyshire, cirka tre timer nord for London, og havde hjemme i en flot, gammel bygning, der vistnok engang havde været et hotel. Der kom elever fra hele Europa, faktisk var der ikke særligt mange englændere, og jeg boede på værelse med en tysker fra Düsseldorf, som hele tiden udfordrede mig. Han mente ikke, at kristendommen og den slags musik, jeg hørte, var forenelige. Jeg følte mig absolut ikke tilpas med den dresscode, der var på skolen, som var meget konservativ med skjorte og slips. Vi kunne vælge tøj fra en gammel genbrugsbutik, som lå på selve skolen, og det lykkedes mig at finde et helt sæt med sorte sko, sorte bukser, sorte strømper, sort skjorte, sort slips og sort jakke. Det var lidt en provokation, som endte med, at jeg blev kaldt til samtale hos en lærer på et kontor – men jeg holdt fast, og langsomt blev jeg mere og mere glad for at gå på skolen. Personligt synes jeg, at jeg smed punkerlooket, da jeg rejste

René Bering Bryld

Født 1971. Siden 2006 pensionsmedarbejder i

PFA’s Kunde- & Pensionsservice. Bor i Ballerup med sin kone og deres yngste datter på 21 år.

til England, men min omgangskreds synes nok først, at looket var helt væk hen mod slutningen af mit studieophold i England.

3. Pastor på grønlandsk

JEG STUDEREDE sammen med en tysk pige, som jeg forelskede mig i. Året efter, i august 1994, blev vi gift. På skolen havde vi begge hørt om, at der var folkeslag rundtom i verden, der ikke havde en bibel på deres eget sprog, og som derfor ikke kunne lære om kristendommen. Da jeg kom, havde jeg en idé om, at jeg bare skulle til-

bage til Danmark, når studierne var ovre, passe min pladesamling og gå til koncerter, men da min kone og jeg blev gift, havde vi allerede besluttet, at vi skulle rejse ud i verden. Skolen var en del af den amerikanske organisation New Tribes Mission, som sendte folk på mission.

I 1995 havde vi fået vores første barn, en lille søn, mens vi var i København i en periode. Men året efter tog vi til USA for at forberede os på at kunne rejse videre ud i verden. Min kone og jeg skulle fortsætte vores teologistudier, men vi skulle også studere lingvistik og fonetik, så vi bedre kunne oversætte Bibelens tekster til det lokale sprog og måske endda hjælpe en lokal stamme med at udvikle et alfabet helt fra bunden. Vi var i USA i to år, først i Wisconsin og siden i Missouri, hvor vi blev trænet i at leve spartansk og praktisk, fordi vi kunne risikere at komme et sted hen uden mange basale fornødenheder. Vi tilbragte bl.a. seks uger ude i en skov, hvor vi byggede et hus af pæle, plastik og presenninger, lavede et ’køleskab’ med en spand i et hul i jorden og et

9 3 — 2023
”Det blev kaldt ’Jungle Camp’. På intet tidspunkt i løbet af de seks uger måtte vi forlade skoven.”

komfur af olietønder. Det blev kaldt ’Jungle Camp’. På intet tidspunkt i løbet af de seks uger måtte vi forlade skoven.

Efter endt studie i USA kunne jeg kalde mig pastor med et certifikat på, at jeg var ordained to the work of the gospel ministry – ordineret til arbejdet i evangeliets tjeneste. Egentlig havde min kone og jeg forestillet os, at vi skulle til Afrika eller til Sydamerika,

men dengang var det utroligt svært for amerikanere at få opholdstilladelse i Grønland, og derfor spurgte de, om vi ville tage derop, nu hvor jeg var dansker. I Wisconsin fik vi en datter, og et halvt år efter vi kom hjem fra USA, fik vi en datter mere, så da vi ankom til Grønland i august ’99, var det med tre små børn på armen.

I Nuuk måtte vi vente på, at der blev et hus klar til os i Uummannaq, en by

på en lille ø 600-700 kilometer nord for polarcirklen. Der boede et par – en nordmand og en amerikaner – som havde været igennem den samme uddannelse, og planen var, at vi skulle arbejde sammen. Men først måtte vi lære grønlandsk kultur og sprog – og ikke mindst lokalbefolkningen – bedre at kende. Jeg tog et deltidsjob, først som retssekretær og siden som sættedommer i kredsretten, der svarer til en

10 FORSIKRING
2

byret i Danmark. På det tidspunkt var der ingen krav om særlig uddannelse ved kredsretterne i Grønland. Jeg var i kredsretten fire timer om dagen, og resten af tiden arbejdede jeg på et snescooterværksted som assistent for den lokale mekaniker. Værkstedet var meget primitivt og bestod af et par containere. Den ene var fyldt med reservedele, og mit job var bl.a. at lede efter det, mekanikeren skulle bruge.

I Uummannaq var der mange, som ikke kunne dansk, og snescooterværkstedet var derfor et ideelt sted at blive tvunget til at forsøge sig med det grønlandske sprog. Til gengæld var det nødvendigt med en tolk i kredsretten, hvor jeg stod for at tilrettelægge retsmøderne i kriminalsager, faderskabssager, civilsager osv. Nogle gange kunne jeg køre sagen helt alene fra start til slut, f.eks. hvis det handlede om at finde ud af, hvem der var far til et barn i byen. Det var en vigtig og nogle gange svær opgave i et lillebitte samfund i Grønland, hvor mange ikke ville risikere at blive fordømt, hvis det f.eks. blev kendt, at de havde fået et barn uden for ægteskab eller med en gift mand. Men kriminalsagerne var de værste, fordi de ofte handlede om misbrug af børn, og hvis vi fik gerningsmanden dømt, var der typisk lang ventetid på at komme i fængsel. Mens vi var i Grønland, fik min kone og jeg to børn mere, og hun var indlagt i forbindelse med den ene graviditet. Her var portøren en mand, der lige var blevet dømt for voldtægt. Han skulle dog stå på venteliste i mere end et halvt år, før han kunne begynde at afsone sin fængselsstraf.

Kristendommen kom til Grønland med Hans Egede i årene 1721-36. Men Uummannaq, og Grønland generelt, var også et samfund præget af stor overtro. Der var huse i byen, hvor folk var overbevist om, at der færdedes væsener, som var onde. Grønland har gennem mange årtier haft en af verdens højeste selvmordsrater, og vi oplevede desværre også selvmord jævnligt. Hvis nogen f.eks. havde skudt sig på trappen foran deres hus, skulle hele trappen fjernes og erstattes med en ny, da man ellers frygtede, at sjælen til den afdøde ville blive fanget i huset.

2 I hjemmet i

vidner Bibelen og filmplakaten med ’De skrigende halse’ om fortiden med punkkoncerter og bibelskole.

3 En ung René Bering Bryld gør klar til at klistre Kim Larsen-plakaten over med ’De skrigende halse’.

4 Optagelserne foregik over to dage i Ungdomshuset på Jagtvej.

Langsomt, da det blev hverdag, begyndte jeg at miste motivationen for mine selvstudier, for det var svært at lære grønlandsk, og det var svært at holde gejsten oppe, særligt i den periode, hvor man ikke så solen i tre måneder om vinteren. Ja, undskyldninger var i det hele taget nemme at finde, og til sidst erkendte jeg, at jeg nok ikke ville nå længere end at blive en støtte for det kristne par, som boede og underviste i byen i forvejen.

4. En punker i PFA

MIN KONE BLEV SYG , men på det lokale sygehus var behandlingen ringe. Samtidig havde vi fem børn at tage os af, og det var ikke dem alle, der trivedes, så derfor besluttede vi i 2006 at flytte til København. I Danmark fik mine kone senere konstateret sklerose. Lægerne sagde, at hun formentlig havde haft det i årevis, men at hendes graviditeter kunne have bremset og sløret symptomerne. Det var den rigtige beslutning at forlade Grønland,

og vi burde nok have gjort det tidligere, men alligevel føltes det som et nederlag for mig.

Da jeg kom hjem, søgte jeg tre forskellige jobs: et hos et elevatorfirma, et i Københavns Byret og et hos PFA Pension, fordi en af mine barndomsvenner fra frikirken arbejdede der og sagde, at PFA på det tidspunkt ansatte folk uden erfaring fra pensionsbranchen. Jeg startede helt fra bunden med at lære arbejdsgangen i en stor pensionsvirksomhed. Mine mange rejser, oplevelser og møder med forskellige kulturer havde heldigvis gjort, at jeg var – og er – meget åben over for forandringer, og jeg var hurtig til at tilpasse mig.

Jeg har altid været glad for at sætte ting i system – min pladesamling er sirligt organiseret i et Excel-ark –og derfor blev jeg hurtigt glad for at arbejde med at optimere procesbeskrivelser og forretningsgange. I dag sidder jeg inden for området Kunde- & Pensionsservice, hvor mit team håndterer sagsbehandling af pensionsordninger på CPR-nummer-niveau, bl.a. på baggrund af rådgivningssamtaler. PFA har mange virksomhedskunder, og hvis en pensionskunde skifter job, ser vi på, om kunden kan fortsætte sin opsparing i PFA via en ny arbejdsgiver eller skal overgå til privat indbetaling. Vi håndterer en meget stor del af det, som ikke er automatisk systemunderstøttet, eller som fejler i den automatiske proces – bl.a. også skattekorrektioner og korrektionsindberetninger til Skattestyrelsen. Ud over den almindelige sagsbehandling er jeg koordinator for mit teams procesog risicibeskrivelser – bl.a. retningslinjer for behandling og opbevaring af personoplysninger samt kontrol- og hændelsesregistrering.

Jeg har været vidt omkring i mit liv, og jeg lader mig normalt ikke holde tilbage, hvis jeg bliver udfordret, så man kan jo aldrig vide, hvad der sker i fremtiden. Men jeg trives virkelig i PFA, som er en arbejdsplads, hvor der er plads til, at jeg kan være den, jeg er, hvilket jeg vægter højt. Og så er jeg dagligt omgivet af fantastiske kolleger. Det er alt sammen noget, man ikke kan tage for givet, så det ville gøre ondt at give slip på.

11 3 — 2023
Ballerup
3 4
”Jeg var i kredsretten fire timer om dagen, og resten af tiden arbejdede jeg på et snescooterværksted.”

Medlemspejling Mere videreuddannelse og mindre arbejde

Forsikringsforbundets

medlemmer er delt, når det gælder ønsket om lederstillinger, videreuddannelse og færre arbejdstimer. Den nyeste pejling viser også, at mange medlemmer ikke kan se deres karrieredrømme indfriet på deres nuværende arbejdsplads, og at flere ønsker at gå ned i arbejdstid.

Hvis Forsikringsforbundets medlemmer blev stoppet på gaden og spurgt, hvordan de er endt i forsikrings- og pensionsbranchen, ville seks ud af 10 svare, at det er en tilfældighed. Nogle ville fortælle, at det skyldes simpel brancheglidning fra bank til pension, mens andre ville pege på en erhvervsrådgivers gode råd eller en håndsrækning fra en tidligere chef. Og måske mest tilfældigt ville en enkelt fortælle om en annonce for elevpladser i pensionsbranchen, som vedkommendes veninde så og fortalte om. Det viser den nyeste medlemspejling, som 329 medlemmer af Forsikringsforbundet har besvaret.

Men uanset om det skyldes en benhård og direkte karrierevej eller uransagelige jobskifter, holder branchen på sine ansatte. 59,1 % af besvarelserne i medlemspejlingen kommer fra per-

At arbejde mindre

At blive leder At skifte til noget helt andet uden for branchen

At skifte til noget andet, men i samme branche

soner, der har arbejdet med forsikring og pension i mere end 15 år, mens 43,5 % har været i branchen i mere end 20 år. Så selvom det ofte er tilfældigt, at man kommer ind i branchen, er det et sted, mange bliver.

Besvarelserne bærer præg af, at den gode karriere er mange forskellige ting, alt efter hvem der svarer. Det fremgår nemlig også af pejlingen, at nogle har udlevet deres karriere, at nogle gerne vil videreuddanne sig, og at nogle ønsker mere fritid til børn og familieliv. Hvad der er en god karriere for én person, kan være det stik modsatte for en kollega i samme or-

At blive selvstændig

At videreuddanne mig Andet

ganisation. Alligevel er der nogle svar, der går igen.

MEST IØJNEFALDENDE er det, at næsten halvdelen af medlemmerne har svaret, at de på et tidspunkt i deres arbejdsliv gerne vil arbejde mindre. I de skriftlige svar medgiver flere, at de har planer om at gå på pension inden for en overskuelig tidsramme. Men flere af besvarelserne afspejler også en tilfredshed hos deltagerne med deres nuværende position og et ønske om at give erfaring videre til sine kolleger. Modsat ønsket om at gå ned i tid er spørgsmålet om videreuddannelse og

12 FORSIKRING
Af Sebastian Dall Mayoni
15,9% 49,7% 14,3% 27,6% 1,6% 32,8% 10,7%
FOR S I K R ING TEMA 3 — 2 0 23 KARRIEREVEJE
Hvad vil du gerne opnå på et tidspunkt i dit arbejdsliv?

lederdrømme. Hver tredje udtrykker et ønske om at videreuddanne sig, mens hver fjerde gerne vil skifte stilling inden for samme branche. 15,9 % har et ønske om at opnå en lederstilling.

Ovenstående besvarelser er i meget høj grad påvirket af alder og køn. I aldersgruppen 55-64 år svarer 72,4 %, at de ønsker at gå ned i tid, mens blot 2,9 % har lederaspirationer. De to parametre henholdsvis falder og stiger efter aldersgruppen, hvilket måske ikke er så overraskende. Eksempelvis svarer en kvinde i aldersgruppen 4554, at højdepunktet i hendes karriere var corona-nedlukningen, fordi det skabte en langt mere balanceret hverdag og ændrede hendes prioriteter i forhold til familie og karriere.

”Corona var dog en gamechanger –og jeg er virkelig begejstret for, hvad den periode har gjort for hjemmearbejde og balance i arbejdsliv/privatliv,” skriver hun.

I DEN YNGSTE KATEGORI under 35 år er karrieren langt mere afgørende ifølge pejlingen. Selvom der skal tages højde for, at relativt få har svaret i den aldersgruppe, viser den tydeligt nogle anderledes prioriteter. Næsten 70 % ønsker at videreuddanne sig, og hver tredje ønsker en lederstilling. I den unge målgruppe er det 30 %, der ønsker at gå ned i tid. 95,7 % svarer, at de ønsker sig mere af deres karriere, hvilket står i kontrast til, at blot 50-60 % kan se deres karrieredrømme indfriet i deres nuværende arbejdsplads på både kort og lang sigt.

I de åbne besvarelser er det ord som udvikling, vækst, uddannelse, fremdrift og ambitioner, der går igen. Som en skriver: ”Hvis man ikke er i udvikling, er man i afvikling.”

Hvis man som leder ønsker at fastholde unge talenter i branchen, tyder det på, at man skal tilbyde at udvikle de unge og skabe en karrierevej sammen med dem. Kun lidt over halvdelen mener nemlig, at de i høj eller meget høj grad udvikler sig i deres job. Dette er faktisk en generel udfordring på tværs af alder, om end det skinner mere igennem i den yngre kategori.

SER MAN PÅ forskellene mellem mænd og kvinder, er det inden for

Jag havde hørt om

”Eksempelvis ønsker 12 % af de kvindelige respondenter sig en lederstilling i fremtiden, hvor tallet hos mændene er 22,4 %.”

enkelte områder, forskellene viser sig. Eksempelvis ønsker 12 % af de kvindelige respondenter sig en lederstilling i fremtiden, hvor tallet hos mændene er 22,4 %. Samme forskel findes i ønsket om videreuddannelse, hvor mændene befinder sig på 39,7 %, mens kvinder er på 28,6 %. Også når det gælder ønsket om at gå ned i tid, er der en forskel på 10 procentpoint, hvor kvinderne finder det mere attråværdigt.

Flere besvarelser påpeger, at ledelsen bør have fokus på, at dem med mange års erfaring i virksomheden ikke bare bliver en del af inventaret. De nævner eksempelvis et ønske om at dele ud af deres erfaringer og blive brugt mere aktivt. Til spørgsmålet om, hvad en god karriere indebærer, skriver en kvindelig respondent:

Pejlingen i tal

→ 62,6 % af besvarelserne kommer fra kvinder, mens 37,4 % kommer fra mænd.

13 3 — 2023
23,7% 12,7% 13,0% 58,4% 2,3% 22,4% 12% 5,2%
”Det er et job, hvor jeg hele tiden er i et læringsforløb og hele tiden føler, jeg er værdsat med den viden og som det menneske, jeg er. Selvom jeg snart bliver 60, har jeg stadig brug for at bevæge mig fagligt og ikke bare blive sat af på en hylde og hevet frem, når der bliver snakket om diversitet på arbejdspladsen.”
branchen fra venner Lønnen er god / familie Branchen har Det er tilfældigt et godt ry Det er samfundsnyttig branche Det er spænende opgaver Der er gode karrieremuligheder Andet Hvorfor valgte du at arbejde inden for forsikring og pension? → Pejlingen er udført i foråret 2023 som en anonym rundspørge. → 329 medlemmer af Forsikringsforbundet har deltaget i pejlingen på tværs af jobfunktion, alder og køn.

Som far til et sygehusbarn har Mikkel Borup Mogensen lært at være til stede i nuet. Det betyder, at han ikke lægger store, forkromede karriereplaner, men i stedet går op i at have en god arbejdsdag, der harmonerer med privatlivet.

Mikkel Borup Mogensens datter har en lægejournal på mere end 300 sider

14 FORSIKRING
FOR S I K R ING TEMA 3 — 2 0 23 KARRIEREVEJE
Af Anders Ryehauge Foto Sara Skytte
”Jeg har droppet alle de der ambitioner for i stedet at fokusere på at være til stede”
15 3 — 2023

å fødeafdelingen på Odense Universitetshospital var Mikkel Borup Mogensen godt brugt efter en lang, lang nat. Men så, mens morgensolen kastede sine stråler ind ad vinduerne lidt i halv seks, kom hans datter endelig til verden, og han mærkede, hvordan en helt særlig berusende energi skyllede igennem hans trætte krop. Han var 19 år gammel og blevet far for første gang.

Navlestrengen blev klippet, den lille pige blev lagt til brystet hos sin mor. Det var et fint øjeblik, der hurtigt tog en drejning, for pludselig blev datteren blå i hovedet, hostede og gylpede.

”Det havde været en vild rejse, fra man finder ud af, at man skal være far, til man lige pludselig står på fødeafdelingen og forventer noget positivt og smukt og rørende … hvilket det jo også var de første par minutter, indtil det gik fuldstændig galt. Det, man troede skulle være et lykkeligt øjeblik, var på mange måder det helt modsatte,” siger 28-årige Mikkel Borup Mogensen om oplevelsen for ni år siden.

I fosterstadiet vokser spiserøret nedad, og mavesækken opad, og på et tidspunkt mødes de, så der er kontakt til hele systemet, men i datterens tilfælde voksede spiserøret sammen med luftrøret, hvilket betyder, at man bliver kvalt, når man får væske. Det skete ad flere omgange første dag, hvor hun ligefrem måtte genoplives. På andendagen var hun igennem en omfattende firetimers operation, hvor lægerne gik ind igennem ribbenene og punkterede lungen for at sy det hele ordentligt sammen.

Midt i det hele mistede Mikkel Borup Mogensens kone en masse blod og blev også kørt akut til operationsbordet på en anden stue, og selv befandt han sig i et virvar af følelser.

”Det var et kæmpe kaos at stå der som 19-årig, hvor man ikke aner, hvad der sker den næste time. Det kunne godt føles ret uvirkeligt, det hele.”

DEN NÆSTE MÅNED BLEV Odense

Universitetshospital den lille nybagte families midlertidige hjem. De kom ind på en afdeling med andre syge spædbørn, og det var et sted, hvor sorg, frustration og afmagt hele tiden

skyllede ind over hverdagen, og hvor man konstant mødte grådkvalte forældre og pårørende.

”Det var ubehageligt at være i. Det er umuligt ikke at blive påvirket af sådan et miljø med konstante sygehuslyde, maskiner, der bimler og bamler, og man sover dårligt om natten, fordi man føler, at man skal stå klar til næste gang, der sker noget. Man kunne kigge ind på andre stuer, hvor der nogle gange blev trukket et gardin for, hvis nogen ikke havde klaret den,” siger han.

Selvom datterens første operation var vellykket, dukkede der hele tiden flere og flere komplikationer op med løbende indlæggelser. I dag, hvor hun er ni år, har hun været i fuld narkose 27 gange og har en lægejournal på mere end 300 sider. Det betød også, at Mikkel Borup Mogensen hurtigt måtte konstatere, at det fremover ville blive

en præmis i hans arbejdsliv, at han har en datter, der er sygehusbarn.

I dag bor han i Odense, hvor han arbejder som salgstræningskonsulent i Topdanmarks salgscenter på tværs af hele landet. For ni år siden var han lige startet i et kundeservice-job i telebranchen. Han er egentlig uddannet pædagogisk assistent på Social- og Sundhedsskolen Fyn, men da der ikke hang fuldtidsjobs på træerne, rettede han blikket andre steder hen og endte tilfældigvis i salgsbranchen. Han havde ikke troet, at det var noget for ham, men fandt til sin egen overraskelse ud af, at han var god til det, og fik hurtigt mere ansvar.

Men nu var der med datteren pludselig noget, der både var meget vigtigere og krævede en masse tid. Tidligt tog han en snak med sin chef, der også lige var blevet far og derfor kunne sætte sig en smule ind i, hvad han gik igennem. Men han holdt det længe skjult for de fleste andre på arbejdspladsen, hvor alvorlig og omfattende situationen egentlig var.

”Når man er i en privat virksomhed, er det bare sådan, at hvis man ikke er i udvikling, er man i afvikling. På den måde kan det også være et lidt hårdt miljø med et underliggende pres om at skulle stige i graderne, og det var vanvittigt svært at være i, når man har en datter, der er sygehusbarn og i perioder dødeligt syg.”

Det tog ham et par år, før han begyndte at fortælle åbent om, at han har en datter, der er sygehusbarn, og som han nogle gange er nødt til at prioritere højere end jobbet.

”Det har været en læring for mig ikke at holde det skjult eller distancere mig fra det, men lade det være en del af min fortælling. For det fylder ikke mindre af, at jeg gemmer det væk. Tværtimod kan jeg bedre få det til at fungere, hvis folk ved, hvad de kan forvente af mig, og jeg kan omvendt stille krav til andre, der tager højde for min datters situation.”

TIL EN FØDSELSDAG for en håndfuld år siden var der en god ven af familien, der trak Mikkel Borup Mogensen til side og sagde:

”Der har ikke været et eneste tidspunkt i aften, hvor du har smilet eller

16 FORSIKRING
P
”Det har været en læring for mig ikke at holde det skjult eller distancere mig fra det, men lade det være en del af min fortælling.”
2
1 1 Mikkel Borup Mogensen har lært at se det som en gave, at hans datter landede hos ham og hans kone, frem for hos nogle med færre ressourcer og mindre overskud. 2 I første omgang fortalte han kun sin nærmeste leder om den særlige situation, der var opstået efter, at datteren var kommet til verden.

virket glad. Det virker ikke, som om du har det godt.”

Først var han forbløffet over at høre det, for det var ikke noget, han havde skænket en tanke, det der med, hvordan han egentlig selv havde det. I et par år havde han bare kørt på. Han havde påtaget sig rollen som den praktiske gris, der var der for sin datter og kone, og hvem der ellers havde brug for det. Hvis nogen havde det skidt, stod han klar som den stærke, der var ovenpå.

”Det var også i erkendelse af, at ingen andre gjorde det, og så var udfordringen bare, at hvis jeg indtog den position, kunne jeg ikke samtidig være en person, som pludselig knækker sammen, bukker under for presset eller siger fra. Det tænkte jeg i hvert fald dengang. Så jeg fandt mig selv i en position, hvor jeg i flere år i træk hele tiden var den, der skulle være den stærke,” siger han.

Det endte med, at han tog et coachingforløb, hvor han fandt frem til den erkendelse, at hvis han skulle være den stærke, der bar læsset og stod op for alle andre, når det kom til datterens sygehusforløb, og samtidig leverede resultater på arbejdet, blev han nødt til at arbejde med sig selv.

”Jeg fik ikke konstateret en depression, men i dag kan jeg se, at der i det mindste var snert af det, for jeg fandt ikke længere glæde i noget, men havde bare fokus på det praktiske. Jeg nåede erkendelsen, at hvis jeg mistede mig selv helt, ville jeg ende som en tom skal, og så ville jeg ikke kunne være den gode far eller den gode mand,” siger han.

I den efterfølgende tid begyndte Mikkel Borup Mogensen at gøre ting, der gjorde ham glad. Tage ud og drikke en øl med gutterne, spille fodbold eller gå en lang tur. Han begyndte også at løbe for at skabe mentale pusterum med ro, tid og plads til refleksion, uden det handlede om at bevise noget over for andre, og han dyrkede meditation for at lære i højere grad at håndtere sine tanker.

”Tit og ofte er dem, der snakker mindst, dem med flest tanker i hovedet. Det var et mantra, jeg prøvede at arbejde med for at få mere afklaring på tankerne, og det gav mig faktisk mere

17 3 — 2023

overskud til at være til stede i sociale situationer,” siger han.

Siden dengang har Mikkel Borup Mogensen været god til at tage badevandstemperaturen på sit eget liv: Hvordan har jeg det egentlig? Der er tre grundlæggende ting i hans liv, der skal fungere: familie, arbejde og ham selv.

”Det er først i erkendelsen af, at man ikke er i balance, at man kan begynde at arbejde på at blive i balance. Der hjælper det at tjekke ind på de ting, der skal fungere i ens liv, heriblandt hvordan man selv har det.”

FORDI DER I STARTEN var så mange usikkerheder med datterens tilstand, traf Mikkel Borup Mogensen tidligt den beslutning ikke at bevæge sig ned

ad den sti, der var brolagt med frygt for, hvad der sker næste gang, men i stedet nyde nuet. Lige nu har hun det godt og trækker vejret. Det blev hans tilgang at tage det hele en dag ad gangen, og ud af det voksede et nyt mindset, som han i dag selv betragter som sin store styrke: nemlig ikke at tænke over, hvad der sker i morgen, men være til stede i den respektive situation – om det er derhjemme, på sygehuset eller på arbejdet.

”Den første tid anede jeg ikke en skid om, hvad der ville ske om 10 minutter, men lige nu stod jeg med min datter i armene, og hun trak vejret. Det var sådan set det vigtigste,” siger han.

Han lærte også, at hvis han skulle kunne være i og trives både i privatlivet og på arbejdspladsen, måtte han

få hver enkelt situation til at fungere, før han gik videre til den næste. Med tiden har det medført, at han er blevet mere fokuseret på sit arbejde, når han er der, og at han sætter større pris på det.

”Når man oplever så vilde situationer som dem, jeg har haft med min datter, bliver mange af de almindelige dagligdagsfrustrationer ubetydelige. I et arbejdsliv er der jo bare en masse frustration og dagligdagsproblemer, men jeg har oplevet noget, der er 10.000 gange værre.”

MIKKEL BORUP MOGENSEN har brugt mange år på at arbejde med de ting, han har været igennem. I dag ser han det som en gave, at hans datter landede hos ham og hans kone, for hvis hun var landet hos nogle med færre ressourcer og mindre overskud, ville det være gået helt galt, som han siger.

På Odense Universitetshospital har de syv børneafdelinger med hvert sit speciale, og hans datter har i årenes løb været tilknyttet seks af dem. Der er intet, der tyder på, at det er slut for nu, for hun bliver stadig indlagt med jævne mellemrum, og de er også i gang med forskellige former for udredninger, der afslører nye komplikationer.

For Mikkel Borup Mogensen har datterens sygdomsforløb betydet, at han modsat mange andre ikke rigtig har haft de helt store ambitioner på jobbet. Han er flere gange blevet opfordret af kolleger til at blive teamleder eller lignende, men det har ikke været der, hvor hans fokus lå – og faktisk har det været en lettelse for ham at slippe det helt.

3 De mange voldsomme oplevelser i privatlivet har betydet, at de frustrationer, der kan være på jobbet, i dag virker ubetydelige.

”Det er jo stadig sådan i dag, at jeg ikke ved, om jeg bliver ringet op om 10 minutter, og så skal vi haste til sygehuset, og så venter et nyt forløb. Så jeg har droppet alle de der ambitioner for i stedet at fokusere på at være til stede. Folk omkring mig drømmer om at klatre op ad rangstigen og tjene bunker af penge og få råd til en dyr bil, men for mig er målet at kunne gøre det samme i morgen som i dag, nemlig at kunne stå op til et fedt arbejde og have en god arbejdsdag.”

18 FORSIKRING
3

En udviklings-hvadfor-noget?

Vidste du, at alle har ret til en skriftlig udviklingsplan for deres karriere og kompetenceudvikling? Alligevel er det kun 36 % af Forsikringsforbundets medlemmer, som har fået udarbejdet en udviklingsplan.

Som medarbejder har du ret til en gang om året at få en udviklingssamtale med din leder, og du har ret til at få udarbejdet en skriftlig uddannelsesplan. Det er aftalt i den fælles overenskomst i branchen, som er indgået mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Aftalen skal sikre, at selskaberne har fokus på medarbejdernes udvikling og deres muligheder for at tilegne sig nye kompetencer.

Mens de fleste (82 %) har en årlig udviklingssamtale, MUS-samtale eller lignende med deres leder, er det kun 36 % af Forsikringsforbundets medlemmer, der som del af udviklingssamtalen har fået udarbejdet en skriftlig udviklingsplan. Det viser en spørgeundersøgelse blandt Forsikringsforbundets medlemmer.

”En skriftlig udviklingsplan er en virkelig god hjælp til at få sat retning på sin karriere og sin kompetenceudvikling. Det har både virksomhederne og den enkelte medarbejder en interesse i. Derfor er det en udfordring, at

Få medarbejdere har en udviklingsplan

82%

36%

Har holdt årlig udviklingssamtale Har fået udarbejdet en skriftlig udviklingsplan

Kilde: Forsikringsforbundets medlemsundersøgelse 2022. 2.964 medlemmer har svaret på undersøgelsen.

DIN UDVIKLINGSSAMTALE BØR

INDEHOLDE:

→ Evaluering af din udvikling

→ Snak om ny udvikling i dit aktuelle job og nye jobmuligheder

→ Udfærdigelse af en skriftlig udviklingsplan

DIN UDVIKLINGSPLAN

SKAL INDEHOLDE:

→ Afklaring af dine sociale, personlige og faglige kompetencer

→ Plan for at vedligeholde nuværende kompetencer og plan for nye kompetenceløft

→ Resumé af snak om udvikling i aktuelt job og kommende jobmuligheder

så få medarbejdere i branchen har en udviklingsplan,” siger Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet. Forsikringsforbundet arbejder på, at flere arbejdspladser giver deres medarbejdere mulighed for at få lagt en konkret, skriftlig plan for deres udvikling, og Lars Helvard opfordrer medlemmerne til at tale med deres leder om det:

”Hvis du ikke allerede har en udviklingsplan, bør du tage fat i din leder om at få en udviklingssamtale i kalenderen, så I sammen kan få lavet en udviklingsplan for dig. Det er vigtigt, hvis du vil udvikle dig og sikre din værdi på arbejdsmarkedet,” siger Lars Helvard.

For at få en udbytterig udviklingssamtale er det vigtigt at forberede sig. Hvad ønsker du at få ud af samtalen, og hvordan kan du være med til at skabe værdi for virksomheden? Det er en god idé, at du forventningsafstemmer med din leder inden samtalen, så I har en fælles forståelse for, hvilke emner du ønsker at tale om, lyder opfordringen fra Lars Helvard.

19 3 — 2023
Fakta

Vil du søge et nyt job? Så er den gode nyhed, at kunstig intelligens kan hjælpe dig til at skrive hurtigere og bedre ansøgninger. Den dårlige nyhed er, at du ikke helt kan overlade jobbet til de nye, digitale hjælpemidler. Ikke endnu i hvert fald.

Sådan kan kunstig intelligens skaffe dig et nyt job

Med værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI) som f.eks. ChatGPT eller A-kassen FTFa’s Jobmakker får du nye muligheder for at få hjælp til din jobsøgning.

De forskellige versioner af ChatGPT – som p.t. er den mest udbredte teknologi – kan forstå og besvare tekstbaserede spørgsmål, og værktøjet kan bl.a. hjælpe dig med at skrive mails, rapporter, opslag på sociale medier og ansøgninger. Teknologien kan også hjælpe dig med at forbedre dine egne formuleringer, finde grammatiske fejl eller gøre en tekst mindre formel. Og så kan den f.eks. komme med forslag til, hvilke typer jobs det giver mening for dig at søge.

Lyder det næsten for godt til at være sandt? Det er det til en vis grad også. Simpelthen fordi teknologien er afhængig af de informationer og

20 FORSIKRING
FOR S I K R ING TEMA 3 — 2 0 23 KARRIEREVEJE
Af Pernille Fahlmann Kristensen og Susanne Svendsen, karriererådgivere i Forsikringsforbundet

spørgsmål, den får. Det er derfor afgørende, at du forholder dig kritisk til de forslag, du får. Men lad os se lidt på, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe dig til at lande dit næste job.

Kan du skrive din ansøgning med kunstig intelligens?

ChatGPT kan sagtens skrive en ansøgning. Den er endda virkelig hurtig til det. Den skal ikke skrive din færdige ansøgning eller dit cv, men det nye online-værktøj kan hjælpe og inspirere dig til at blive en endnu bedre jobsøger.

I Forsikringsforbundet anbefaler vi FTFa’s nye værktøj Jobmakker, der er baseret på ChatGPT-teknologi. Jobmakker kan f.eks. hjælpe med at skrive første udkast til din ansøgning. Du kan også bede Jobmakker om at komme med nye versioner af en ansøgning, hvis du ikke er helt tilfreds med den første version.

Jobmakker kan altså give dig et godt bud på en ansøgning, der er velskrevet og tager udgangspunkt i et jobopslags stikord. Bagefter skal du dog selv til tasterne og tjekke, at ansøgningen stemmer overens med dine kompetencer og din motivation.

Det er nødvendigt, at du giver din ansøgning et personligt touch. Ikke mindst fordi du er nødt til at tjekke, at det, der står, er korrekt. Og at Jobmakker slår på det rigtige i forhold til den stilling, du søger.

Faldgruberne ved kunstig intelligens ChatGPT – uanset om det f.eks. er Jobmakker eller et andet tilbud på markedet – kan du betragte som en samarbejdspartner. Den giver dig et kvalificeret udgangspunkt at arbejde videre med. Men du skal altid kvalitetssikre ansøgningen efterfølgende.

En af faldgruberne kan være, at du let får nogle meget generelle forslag og formuleringer, som lyder godt, men ikke har meget dybde i sig. Eller at du ved første øjekast tænker, at ansøgningen ser pæn ud, selvom forslaget måske er lidt i skoven i forhold til det, du er særligt god til – eller i forhold til det, der giver mening i den konkrete sammenhæng.

Du skal også være særligt opmærksom på, hvilke oplysninger du giver til

ChatGPT og Jobmakker

Er algoritmer, som tager udgangspunkt i store og komplekse mængder data, de er blevet fodret med. På baggrund af de data bliver den kunstige intelligens hele tiden trænet i at svare mere præcist. Dermed føles det mere som at kommunikere med et menneske end en robot. Du kan stille chatbotten konkrete spørgsmål, føre en samtale med den eller bede den skrive en tekst. Du kan f.eks. bede den skrive en historie, som indeholder bestemte karakterer eller handlingsforløb. Du kan også bede den skrive teksten i en bestemt tone, f.eks. akademisk eller humoristisk.

ChatGPT er en prototype på en kunstig intelligens, der er udviklet af virksomheden OpenAI. Vær opmærksom på, at ChatGPT ikke kan svare på aktuelle temaer, da dens datasæt kun går frem til 2021.

ChatGPT. Det er endnu ikke klarlagt, om ChatGPT overholder reglerne for GDPR. Undgå derfor at give personfølsomme oplysninger – det gælder både dine egne og andres. Undgå også at give ChatGPT fortrolige forretningsmæssige informationer eller materiale omfattet af tavshedspligt eller ophavsret, f.eks. bøger og fotos.

Husk, at ChatGPT er en teknologi, du som forbruger er med til at fodre med oplysninger, som du ikke efterfølgende kan fjerne. Tænk derfor altid over, hvad du skriver og spørger om. I ChatGPT har du dog mulighed for at sætte indstillingerne til, at den ikke gemmer dine data i mere end 30 dage og ikke bruger dem til at træne algoritmen.

Få hjælp til research

Du kan også benytte kunstig intelligens til at hjælpe dig med research, baggrundsviden og feedback på det, du selv skriver. Forsikringsforbundet anbefaler ChatGPT til generel research. Når du har oprettet en ChatGPT-konto, bliver du mødt af … ingenting. Betragt det lidt som et søgefelt på Google, hvor du skal taste noget ind for at få nogle bud på det, du leder efter. Når vi taler om kunsten at kommunikere med en chatbot, er det afgørende, at du er ret præcis med, hvad du gerne vil have hjælp til. Du sætter rammen. Og jo mere specifikt du spørger, jo bedre svar kan du få. ChatGPT kan på få sekunder finde information og eksempler, der kan hjælpe dig med viden om mange virksomheder og brancher, og den kan hjælpe dig med den indledende re -

search. Prøv f.eks. at skrive: ”Hvis jeg skulle søge en stilling som X hos virksomheden Y, hvad ville så være nogle gode ting at fokusere på?”, og den vil kunne give nogle tips til, hvad du kan fokusere på i forhold til branchen, virksomhedens mål og lignende.

Få tips til, hvad du bør fokusere på i en ansøgning

En nem måde at få inspiration på er at bede den kunstige intelligens om at hjælpe med at vurdere, hvad du bør fokusere på i et stillingsopslag. Prøv f.eks. at skrive: ”Hvilke tre opgaver bør jeg fokusere på, hvis jeg skulle søge følgende stilling?”. og kopier så stillingsopslaget ind i samtalen. Så vil den give dig et bud på de opgaver og kompetencer, der efterspørges i opslaget. Du kan også mere specifikt spørge om: ”Hvad er de vigtigste personlige kvaliteter, hvis man skulle søge følgende stilling?” Og du vil få nogle bud, som kan inspirere dig og hjælpe dig videre.

Husk, at du kommunikerer med en teknologi, der nok husker alt, den nogensinde har læst, men også en teknologi, der endnu har sine begrænsninger. Med andre ord: Med ChatGPT og Jobmakker ved hånden har du fået lynhurtige, kvikke og inspirerende sparringspartnere, men de er ikke nødvendigvis sandhedsvidner eller facitlister. Brug dem, men brug dem med omtanke.

Webinar:

Boost din ansøgning – nu også med kunstig intelligens

Lær at bruge kunstig intelligens til din jobsøgning. Tilmeld dig Forsikringsforbundets kursus den 26. oktober 2023.

Vil du prøve kunstig intelligens i din jobsøgning? ftfa.dk/jobmakker

21 3 — 2023
”Husk, at du kommunikerer med en teknologi, der nok husker alt, den nogensinde har læst, men også en teknologi, der endnu har sine begrænsninger.”
chat.openai.com

Nu skal I bare høre ...

Skal du holde et oplæg eller præsentere en idé på et møde, bør du fortælle gode historier, ikke tage dig selv for højtideligt – og gerne tænke på en fisk. Det er nogle af rådene fra Nina Vinther Andersen, der underviser erhvervsledere og alle andre, der skal fange vores opmærksomhed.

22 FORSIKRING
1
Af Henrik Nordskilde Ent_sag24463/Allstar/Ritzau Scanpix

Hvorfor er de gode historier så vigtige, når vi skal formidle et budskab?

”Vores hjerner forsøger hele tiden at finde mening i, hvad der sker omkring os, så hvis vi fortæller det, vi har på hjerte, som en relevant og god historie, hjælper vi de personer, vi taler med. Det er også meget federe for den, der skal holde en tale eller et oplæg, at fokusere på gode historier. Det gælder, uanset om man vil inspirere, motivere eller overbevise andre om noget. Når folk først bliver bevidste om dét, vælter det frem med relevante anekdoter, og folk bliver meget bedre talere og oplægsholdere.”

Hvad indeholder en god historie?

”Det, der gør sig gældende for gode bøger eller film, gør sig også gældende for præsentationer. En god historie har et relevant budskab, som er pakket ind i en begyndelse, en midte og en slutning. Forestil dig en fisk: Hovedet er en indledning, der fanger folks opmærksomhed, ligesom en krog fanger en fisk. Derefter følger kroppen, hvor fortællingen bliver foldet ud, og så slutter den af med et slag med halen. Det er en tilgang, man kan bruge, ligegyldigt hvad man skal fortælle. Man kan så skrue op og ned for de forskellige elementer, fordi god kommunikation er situationsbestemt. Det, der virker i én situation, virker ikke nødvendigvis i en anden. Det kommer an på, hvem vi henvender os til.”

Hvad er et godt hoved på fisken?

”Det kan være en relevant personlig anekdote. Det kan også være et retorisk spørgsmål: Hvis jeg spørger: ’Hvem er den bedste lærer, du havde i skolen?’, så begynder du med det samme at tænke, og så er du allerede engageret. Det kan også være nogle opsigtsvækkende fakta: ’I år har vi haft 447 klager fra vores kunder, men ved I hvad, venner, det er fantastisk, for sidste år havde vi 4.000 klager, så vi er kommet langt.’”

Hvordan skaber man så fiskens krop?

”Det er her, ved fiskens krop, vi lettest glemmer, hvad der er blevet sagt. Især hvis den, der fortæller, leverer

en masse fakta eller statistik uden at have gjort sig klart, hvad formålet eller budskabet er, og uden at have tænkt tanken: ’Hvordan gør jeg det her relevant for dem, jeg taler med?’ En god historie indeholder gerne en udfordring. Noget modstand. F.eks. at virksomheden eller afdelingen er nødt til at overvinde noget, men at fremtiden bliver bedre, hvis det her projekt bliver gennemført. Vi kan også bruge nogle retoriske tricks, f.eks. trække en kontrast op. Hvis budskabet er: ’Vi skal bygge bro’, så er det jo rimelig nemt at forstå, men det bliver endnu tydeligere, hvis det bliver sat sammen med en kontrast: ’Vi skal ikke grave grøfter, vi skal brygge bro.’ Eller: ’Vi er ikke gammeldags, vi er moderne.’ Det svarer til at sætte to farver sammen, så den ene farve står tydeligere frem.”

Hvad er et godt slag med halen?

”En god afslutning kan binde sløjfen om hele oplevelsen og medføre, at dem, der har lyttet til dig, vil fortælle andre om det. En dårlig afslutning kan ødelægge det hele. En god afslutning kan efterlade folk helt oppe at køre med lyst til at gå i gang med forskellige handlinger, mens en dårlig kan få dem til at føle, at de har spildt tiden. En afslutning, der sjældent fungerer godt, er, når taleren siger: ’Og det var så dét, jeg havde at sige i dag’, mens vedkommende er på vej ned fra scenen. En afslutning, der fungerer bedre, er, når taleren ridser verden op, som den kan se ud, hvis der sker x, y og z. Eller som minimum bare opsummerer de pointer, som vedkommende har talt om.”

Hvad hvis man skal fortælle om et regnskab eller andet, der kan fremstå temmelig tørt?

63 % af

”Der findes stort set ingen tørre, kedelige emner, men der er mange mennesker, der fortæller tørt, kedeligt og uengageret. Talbaseret fortælleteknik indeholder de samme byggesten som så meget andet. Når du har fundet dét eller de tal, du vil fortælle om, så

23 3 — 2023
1 Leonardo DeCaprio i ’The Wolf of Wall Street’, hvor han spillede svindleren Jordan Belfort, der var - lidt for - god til at få folk til at lytte. 2 ’Festen’ fra 1998 introducerede begrebet ’en gul og en grøn tale’. I et forsøg på Stanford University i Californien blev deltagerne bedt om at genfortælle, hvad de havde hørt i en tale. deltagerne kunne huske historier fra talen. Kun 5 % kunne huske den statistik, der var blevet nævnt.
2 Ent_cts64555/Allstar/Ritzau Scanpix
Den er god nok – vi vil have gode historier

Mere fra værktøjskassen

Nervøsitet, kropssprog og PowerPoint-slides – der er mange ting at forholde sig til ud over sprogbrug og fortælleteknik, når vi skal fange andres opmærksomhed, fortæller Nina Vinther Andersen.

Nerver

Det, man vander, vokser. For nogle kan det være en god idé at berolige sig selv med dyb vejrtrækning. For andre er det en fordel at give deres hjerne en pause fra nervøsiteten. Hvis man har børn, har man måske noget Lego derhjemme, og et trick kan være at have en lille Lego-figur med i lommen. En fysisk ting, der minder én om, at der er et liv uden for den situation, man befinder sig i. Forsøg eventuelt at snyde hjernen, når du mærker nervøsitet, ved at sige: ”Jeg er spændt.” Eller: ”Jeg glæder mig.” Og skulle klappen gå ned, så gå ikke tilbage til det sted i præsentationen, hvor du gik i stå. Gå lidt længere tilbage, og gentag noget, du godt nok har sagt én gang, men så kommer hjernen lettere på sporet igen.

Slides

De kan være en forbandelse, der kan trække energien ud af enhver ellers god præsentation. Du kan simpelthen normalt være ’kongen på ølkassen’, men når du så stiller dig op med et slideshow, falder folk nærmest som fluer. Det er meget nemt at komme til at bruge slides som krykker med hele dit talemanuskript i bullet points, som du læser op.

Mange tror, at deres slides er præsentationen. Det er det ikke. Det er dem selv, der er præsentationen. Det er dig, folk vil høre, det er ikke dine slides, de vil læse. Det er dig, der inspirerer, motiverer og forandrer, det er ikke dine slides.

For det andet kan vi ikke lytte og læse på samme tid, så vi ender med ikke at huske noget som helst. Og for det tredje har mange tendens til at overhælde deres slides med tal og ord, så publikum kommer på overarbejde med at finde hoved og hale i dem – og det er samme sæt slides, de sender ud til mødedeltagerne efter mødet. Men brugt rigtigt kan slides også blive en velsignelse som det visuelle værktøj, der understøtter dine budskaber. Her er tre gode råd:

1 Hold det enkelt. Enkle slides skærper dit budskab. Hold dig til ét budskab per slide.

2 Undgå death by bullet points. Hver dag dør publikum en lille smule af kedsomhed i alverdens mødelokaler, fordi de sidder over for tekst- og taltunge slides. Skriv så lidt som muligt på dine slides.

3 Billeder stikker ord og tal. Understøt dine budskaber med markante fotos, ikoner og illustrationer. Lav for eksempel dine mange tal om til én super grafik.

Onlinemøder

Det kræver, at vi skruer op for det digitale nærvær, når vi sidder og taler ind i en skærm. Ellers bliver vi let til nogle stenansigter. Et lille trick er at sætte et billede af en person, man kan lide, lige ved kameraet. På den måde får vi vores hjerne til at tro, at vi taler til et menneske, vi kan lide, og det giver noget energi, der kan mærkes på den anden side af skærmen. Og husk at løfte computeren lidt op, så man ikke sidder og hænger ind over kameraet og ligner en med meget tunge og trætte øjne.

Kropssprog

Vi kommunikerer med hele vores krop hele tiden – vores ansigtsudtryk, vores håndbevægelser, vores stemme og den måde, vi er i rummet på. Nogle gange kommunikerer vi ubevidst et budskab med vores krop eller mimik, før vi har sat stemme på. Første trin er at blive bevidst om, at din krop kommunikerer hele tiden, men pas på med overfortolkning af enkelte bevægelser. For eksempel at lægge armene over kors. Det kan man komme til, fordi man er kuldskær, træt, afvisende eller bare sidder bedre på den måde. Reflektér i stedet over summen af de signaler, du modtager eller sender ud. Nærvær er for eksempel guld i den mundtlige kommunikation. Hvordan viser du nærvær? Det viser du for eksempel med din øjenkontakt. Ikke stirrende, flakkende øjenkontakt, men rolig, venlig jeg-ser-og-fornemmerdig-øjenkontakt. Så når folk f.eks. ofte vender sig om for at læse op af deres slides, fjerner de samtidig øjenkontakten og dermed nærværet med deres publikum. Hold i stedet din øjenkontakt og dit nærvær på dine mødedeltagere.

24 FORSIKRING
”Det er dig, folk vil høre, det er ikke dine slides, de vil læse.”
3 Don Draper-figuren fra serien ’Mad Men’ forsøger at fange sit publikum.
3
4 Charlie Chaplin leverer stor patos i filmen ’The Great Dictator’ fra 1940.

forestil dig først dit publikum. Hvad drømmer de om? Hvad interesserer dem? Forestil dig derefter, at de tænker: ’Og hvad så? Hvad skal jeg bruge de tal til?’ Byg en bro til dem, så det, du siger, bliver relevant for dem. Men den største udfordring for rigtig mange, der præsenterer tal, er deres Power Point-slides. De slides er ofte overlæsset med oplysninger og suger energien ud af både oplægsholderen og rummet. I stedet for at løfte taleren fungerer de som en spændetrøje. Hvis du skal bruge slides, så gør dem i det mindste simple, fokuserede og visuelt indbydende.”

Er der andre typiske fejl, vi begår, når vi holder oplæg eller præsenterer noget?

”En typisk fejl er at være meget løs omkring, hvad man vil fortælle. Hvis man siger, at det skal handle om vejret eller om forsikringer, er det jo så bredt, at det kan gå i alle mulige retninger. Og hvis der sidder otte mennesker omkring bordet, kan de have otte

Journalist og cand. scient.pol. Har bl.a. arbejdet for TV-Avisen, Politiken og Berlingske Tidende samt produceret tv- og radiodokumentarprogrammer for DR og TV

2. Indehaver af kommunikationsbureauet

Moving Copenhagen og Talerakademiet, der tilbyder kurser i præsentationsteknik. Forfatter til ’Kunsten at tale så alle lytter’ (Frydenlund, 2021).

forskellige opfattelser af, hvad de skal høre om, hvis det bliver præsenteret så bredt. Hvis beskeden i stedet er, at man på baggrund af en statistik vil fortælle, at det er en god idé at hæve prisen på en forsikring med 25 kr., så går man fra at have et meget bredt emne til at have et budskab. Det bliver så utrolig meget nemmere at forstå for andre, når man går fra det meget løse: ’Jeg vil fortælle noget om ...’ til: ’Jeg vil fortælle, at ...’ Det handler om fravalg. Det kan godt være, der er en masse andet, der også er relevant at fortælle, men hvis der kun er sat en halv time af til mødet, skal man tage autoriteten på sig og bestemme konkret, hvad det skal handle om. Og så skal nogle mennesker tænke over, om deres sprog trænger til en akademisk afvaskning. Abstrakte ord går ind ad det ene øre og ud ad det andet. De er simpelthen svære at huske, så jo mere konkret vi taler, jo bedre forstår folk os.”

Er vi måske bange for ikke at virke kloge nok?

”Det kan være en kæmpe frygt. Og det kan da godt være, hvis man taler meget akademisk, at man undgår, at folk tænker: ’Den person virker ikke særlig klog.’ Til gengæld risikerer man, at de tænker: ’Gud fri mig vel, hvor er den person dog kedelig.’ Mange forveksler sig selv med deres arbejde eller arbejdsopgave og tænker: ’Hvis folk skal tage opgaven seriøst, skal de også tage mig seriøst.’ Så bliver de meget alvorlige, men man kan f.eks. booste sin gennemslagskraft ved at sige noget sjovt, der er relevant i situationen. Tag for eksempel en straffesag. Det er jo en alvorlig affære, men en forsvarsadvokat har fortalt mig, at han en dag sagde i retten: ’Nu taler jeg i 30 minutter, men jeg kan love, at det kommer til at føles meget længere.’ Der findes jo god værkstedshumor overalt. Den uhøjtidelige sætning bidrager til, at hans publikum kan lide ham – og måske det synspunkt, han var fortaler for. En tommelfingerregel er nemlig, at hvis du har sympati for taleren, kan du også ofte lide det, personen taler om. Ved at bruge humor kan vi stadig tage vores arbejde seriøst, men vise, at vi ikke tager os selv alt for højtideligt.”

25 3 — 2023
Nina Vinther Andersen
4
”Man kan f.eks. booste sin gennemslagskraft ved at sige noget sjovt, der er relevant i situationen.”
Ntb Scanpix/NTB/Ritzau Scanpix Helga Theilgaard

KUSKESLAG OG KØREGLÆDE

Ud over at være skadebehandler hos If har Pia Skar i mange år rejst verden rundt som dommer i internationale konkurrencer i kørsel med hestevogn. Stævnerne har lært hende, at der ikke altid er så langt fra at håndtere en presset kusk på forhindringsbanen til et opkald fra en frustreret kunde.

HHvordan bliver man dommer i hestevognskørsel?

”Jeg har redet, fra jeg var otte-ni år, og var konkurrencerytter som ung. Der kommer bare et tidspunkt, hvor man ikke har tid pga. familie og arbejdsliv. Jeg stoppede med konkurrencerne, men hesteinteressen mistede jeg ikke. Så mødte jeg min mand, som var dyrlæge og holdleder for det danske landshold i hestevognskørsel. Jeg tog med ham til VM og blev fascineret. Da folk fandt ud af min fortid som rytter, blev jeg tilbudt at blive dommer. Det kunne jeg da godt prøve, tænkte jeg, og efter fem år som dansk dommer blev jeg i 2005 uddannet til international dommer. I 2011 dømte jeg mit første VM. Jeg har lige siden været ude til otte-ti stævner i sommerhalvåret, så der har været 30-40 rejsedage om året siden 2011.”

Hvordan fik du de mange rejsedage til at gå op med dit arbejde?

”Jeg sad i en specialistfunktion og var ikke en del af en afdeling, hvor jeg skulle sidde på telefonen 9-16. Jeg kunne planlægge min tid og brugte feriedage og afspadsering. Det har også

betydet, at jeg imellem stævnerne har haft nogle lange arbejdsdage for at få det hele til at hænge sammen.”

Hvad fascinerer dig ved sporten?

”Den livsstil, kuskene har. De er af sted med familie og hjælpere og bor på stedet, mens konkurrencerne finder sted. Folk hjælper hinanden, selvom de er konkurrenter. Og så er der min fascination af heste, der gør det nemt at se charmen ved det. Det er et fantastisk sammenhold, der omfatter offi-

cials, dommere og banebyggere. Man er sammen i fire-fem dage og skaber relationer og venskaber på tværs af landegrænser.”

Hvor stor er sådan en konkurrence?

”Der deltager som regel omkring 70 kuske, men vi har været oppe på 200. Det er en stor sport i Holland, Tyskland, Frankrig og Ungarn, og til verdensmesterskaber kommer der 50.000 tilskuere.”

26 FORSIKRING NÅR JEG HAR FRI
Krisztina Horvath
1

Hvad er dit overlevelsestrick på banen – og som skadebehandler?

”Uanset om det er en vred kusk, der er utilfreds med min kendelse, eller en frustreret kunde, der har været ude for personskade og måske fået sit liv ødelagt, er man er nødt til at lytte. Det handler næsten altid om at forholde sig roligt og lytte. I alle disse år har det hjulpet mig, med undtagelse af én episode, hvor det var umuligt at få en fransk kusk til at falde ned. Han havde ikke kørt godt og mente, at jeg havde gjort et eller andet forkert. Det havde jeg ikke, men jeg kunne ikke få ham til at forstå det. Han ville ikke lytte. Jeg havde det skidt bagefter, fordi jeg ikke formåede at få ham til at falde ned, men han var gal over alting, og der var intet at gøre. Det måtte jeg acceptere. Det er den eneste gang, hvor jeg har haft hjertebanken i timer bagefter. Nogle gange er man nødt til at acceptere, at det ikke kan være anderledes, tale med sine kolleger og komme videre.”

Hvad pakker man i sådan en dommertaske?

”Der er meget kultur i hestevognskørsel, der foregår i pæne vogne med verdens bedste kuske i klassisk tøj med høj hat og vest. Der skal man jo som dommer med respekt for kulturen også være klædt pænt i jakke og hat. Nu er det jo en udendørs sport, så jeg pakker også noget regntøj og mine Dubarry-støvler, der er vandtætte, men mere elegante end gummistøvler.

Det lyder som ’Downton Abbey’ møder ’Bonderøven’?

”Haha, ja. Hestevognskørsel startede som en konkurrence blandt den europæiske adel, og prins Philip var med til at starte stævnet Royal Windsor Horse Show, der åbnede sporten for alle. Jeg har været med fem gange, og det er en speciel atmosfære, fordi man kører i dronning Elizabeths have på Windsor Castle. Prins Philip kørte selv rundt og kiggede på konkurrencen med sit firspand, og dronning Elizabeth kørte rundt i sin Range Rover med selskabsdame. Prins Philip havde desuden hvert år en privat reception fredag aften, kun for kuskene og dommerne. Jeg hilste på ham, og han

Pia Skar

Begyndte i 1986 i Alka som vikar i autoskadeafdelingen og blev efter

14 dage fastansat. Hun har fejret 25års jubilæum hos If og har siden 2005 været international dommer i hestevognskørsel under FEI, Fédération Equestre Internationale.

opførte sig altid helt afslappet, fordi pressen ikke var inviteret med. Han var bare sammen med vennerne, som man kaldte os. Jeg blev nu alligevel lidt starstruck.”

Hvad har du taget med fra dommerjobbet over i forsikringsverdenen?

”At kunne begå mig på engelsk og tysk har hjulpet mig i forhold til udenlandske kunder, der ringer ind og måske kun kan tale gebrokkent engelsk. Jeg er vant til at tale engelsk med folk fra Ungarn og Frankrig uden at bruge fine ord. Jeg kalder det mit bad English , og det dækker over et niveau, hvor man ikke bruger det store ordforråd, men er i stand til at gøre sig selv forståelig.”

Hvad har du omvendt kunnet bruge fra forsikringsbranchen i dit job som dommer?

”Jeg er vant til at træffe beslutninger. Jeg er også vant til at forstå og fortolke regler, kigge på paragraffer og fortolk-

ninger. Det har været gavnligt for mig som dommer.”

Hvad er den sværeste disciplin inden for hestevognskørsel?

”Maraton. Det største drama, jeg har oplevet, var en hestevogn, der væltede ved en forhindring. Kusken faldt af, og hestene løb af sted med vognen efter sig. Så bliver man jo bange, for man kan ikke stoppe de heste. Det er meget dramatisk. Det sker heldigvis ekstremt sjældent.”

Hvis uheldet er ude, er der så lidt hestehvisker over dig?

”Nej, men man lærer at læse hestenes sprog, og jeg kan godt se forskel på, om hestene nyder det. Det læser man på deres reaktion. Det er samarbejdet og tilliden mellem kusken og hestene, som fascinerer mig. Det er fascinerende at se fire heste, der vejer 600 kilo hver, og så den lille mand, som har kontrollen og tilliden til at få hestene til at yde deres allerbedste elegant og afslappet. Det er kunsten.”

I magasinet Forsikring vil vi gerne fortælle om kolleger i branchen, også når de ikke er på arbejde.

Laver du – eller en af dine kolleger –noget lidt specielt i fritiden? Så giv os et tip, og skriv til vores redaktion på redaktionen@forsikringsforbundet.dk

27 3 — 2023
”Dronning Elizabeth kørte rundt i sin Range Rover med selskabsdame.”
1 Hollandske Koos de Ronde er ekspert i maraton-disciplinen.
2
2 Pia Skar med dommerkolleger og frivillige i Windsor.

Høj tilfredshed med Forsikringsforbundet

Forsikringsforbundet har gennemført en tilfredsundersøgelse blandt alle medlemmer. En stor tak til de 2.763 medlemmer, der deltog i undersøgelsen. Det er en vigtig hjælp til at blive klogere på, hvordan Forsikringsforbundet kan blive endnu mere relevant og skabe større værdi for det enkelte medlem. Overordnet er tilfredsheden med Forsikringsforbundet høj – også sammenlignet med andre fagforeninger i undersøgelsen. Medlemmerne er ikke mindst godt tilfredse med den rådgivning og hjælp, de kan få, og med deres lokalafdeling/tillidsrepræsentant. Se et par resultater fra undersøgelsen her på siden.

Kilde: Forsikringsforbundets tilfredsundersøgelse fra februar 2023. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Ennova. Undersøgelsen har en svarprocent på 33 % med svar fra 2.763 medlemmer.

Forsikringsforbundets tilfredshedsundersøgelse

Jeg er tilfreds med mit medlemskab af Forsikringsforbundet/min lokalafdeling

Forsikringsforbundet

Forsikringsforbundet tilbyder fagligt kompetent rådgivning

Det er nemt at komme i kontakt med Forsikringsforbundet/min tillidsrepræsentant

Bencmark (andre fragforeninger i undersøgelsen)

Jeg er tilfreds med Forsikringsforbundets medlemsfordele

28 FORSIKRING
84% 72% 81% 75% 87% 78% 77% 64%
Depositphotos

NYHED! Få endnu mere ud af dit

Forsikringsforbundet medlemskab med PlusKort.

Forsikringsforbundet har tilføjet PlusKort til listen af medlemsfordele. Som medlem har du derfor nu adgang til en lang række rabatter – direkte på din telefon. Hent PlusKort-appen for at komme i gang.

Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.

Læs mere på pluskort.dk

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

MEDLEMSARRANGEMENTER

Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menuen ’Kurser og arrangementer’ finder du en oversigt over alle aktuelle kurser og arrangementer

TILMELD DIG via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk

Tre 30-minutters webinarer om at skabe et hjernevenligt arbejdsliv

Få inspiration til en mere hjernevenlig arbejdsdag. Forsikringsforbundet og trivselsekspert Pia Hauge inviterer til tre webinarer, hvor du på 30 effektive minutter får en masse konkrete fif og gode råd til at sænke arbejdstempoet, holde mødefri dage og tage hjernepauser.

Slow Productivity – derfor skal du sænke tempoet, hvis du vil være effektiv

7. september 2023

kl. 16:30-17:00

Kernen i Slow Productivity er at arbejde hjernevenligt og fokusere på kvaliteten. Mindre juks, mere kvalitet. Mindre stress, mere arbejdsglæde.

Webinar: Boost dit CV

27. september 2023

kl. 16:30-18:30

Dit CV er vigtigt, for det er meget mere end en kedelig oversigt over dit arbejdsliv. Uanset om du er under uddannelse, ledig eller i job, er et godt CV fuldstændig afgørende.

På denne workshop får du masser af tips og tricks til sælge dig selv og dine erfaringer bedst muligt, så du er meget bedre klædt på til at skrive det CV, der passer allerbedst til dig og det job, du søger.

Webinar: Boost din ansøgning – nu også med kunstig Intelligens

26. oktober 2023

kl. 16:30-18:30

En ansøgning er din chance for at gøre et så godt indtryk, at netop du bliver indkaldt til samtale. På dette kursus får du inspiration til at skrive en ansøgning, der får dig tættere på drømmejobbet.

Du får også inspiration til, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at skrive bedre ansøgninger – hurtigere. Og du får råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du bruger kunstig intelligens.

Webinar: Boost din selvtillid – du kan meget mere, end du tror

2. november 2023

kl. 16:30-18:30

Det kan godt være, du selv føler, at du ’bare’ har haft det samme job i 15 år. Eller at du jo ’kun’ er nyuddannet. Vi kan alle meget mere, end vi tror, men de færreste af os har blik for det, når vi skal søge nyt job.

Få inspiration til at spotte dine (overraskende) kompetencer, og få gode råd til, hvordan du overbeviser andre om, at du kan mere end det, din stillingsbetegnelse eller manglende selvtillid umiddelbart lægger op til.

Se alle medlemskurser på mit.forsikringsforbundet.dk

Mødefri dage

– vejen til mere produktivitet og mindre stress

25. oktober 2023

kl. 16:30-17:00

Møder kan være fantastiske, men hold møder med måde. Hør om fordelene ved mødefri dage, og hvorfor møder ikke nødvendigvis fremmer fællesskabet.

Hjernepauser – flere gode råd

7. november 2023

kl. 16:30-17:00

Hør, hvorfor det er vigtigt at holde pause, hvad der kendetegner en god hjernepause, og hvordan man skaber en fælles pausekultur.

Webinar: Sådan tænker chefer – det skal du vide, inden du søger job 16. november 2023

kl. 16:30-18:30

Lær at tænke som en chef, så du øger sandsynligheden for at få det, du gerne vil have (uanset om det er i din nuværende organisation eller et andet sted).

Alt for få af os er opmærksomme nok på, hvordan vi f.eks. øger sandsynligheden for at få den lønforhøjelse, forfremmelse eller efteruddannelse, som vi drømmer om. På kurset får du svar på, hvad chefer grundlæggende lægger vægt på – både i det daglige, og når de skal ansætte.

30 FORSIKRING MEDLEMSARRANGEMENTER

Nu har du mulighed for at få en certificering i SAFe med støtte fra Uddannelsespuljen.

Styrk dine IT-kompetencer via Uddannelsespuljen

Forsikringsforbundet har indgået en aftale med BestBrains Academy, der er specialiseret i certificeringer med fokus på at arbejde agilt. Det betyder, at du nu kan få støtte fra Uddannelsespuljen til at tage en række forskellige certificeringer i SAFe (Scaled Agile Framework). Dette giver en helt ny mulighed for dig til at styrke dine IT-kompetencer.

BestBrains Academy har de seneste knap 10 år specialiseret sig i at

undervise i SAFe, og de udbyder en omfattende palet af SAFe-kurser. Du kan dermed finde certificeringer, der passer til stort set alle roller og niveauer. Du kan bl.a. tage en certificering som Product Owner/Product Manager eller som Scrum Master.

For at kunne søge Uddannelsespuljen skal du være omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikringsforbundet. Derudover giver Forsik-

5% i rente på Lån & Spars studiekonto

Alt tæller, når du er på SU

Som medlem af Forsikringsforbundet ejer du Lån & Spar. Derfor får du 5% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Lægger du vægt på bæredygtige produkter og ansvarlighed, kan du altid få en status i vores årlige bæredygtighedsrapport. Og så kan du i øvrigt beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter, du er færdig.

Se alle dine fordele på studiekonto.dk. Ellers send en mail til studiekonto@lsb.dk eller ring på 3378 1978 og book et møde.

For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Forsikringsforbundet Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 1%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. juni 2023. Ring 3378 1978 – eller gå på studiekonto.dk og se mere.

Se, hvilke godkendte certificeringer hos BestBrains Academy du kan få støtte til via Uddannelsespuljen:

ringsforbundet medlemmer af Forsikringsforbundet, som ikke er ansat under overenskomsten, tilsvarende støttemuligheder.

Uddannelsespuljen og BestBrains Læs om dine muligheder for at få støtte til efteruddannelse på uddannelsespuljen.dk

5

Vælg en Studiekonto hos

Lån & Spar og få det hele med:

5% i rente på de første 20.000 kr.

Kassekredit på op til 50.000 kr.

Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode

StudieOpsparing med 1% i rente Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler

Søg studiekontoen i Lån & Spars mobilbank. Log ind med MitID – så er du klar til at søge.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl
på din studiekonto
Forsikring_2023-3_Studie-B_184x122.indd 1 03.08.2023 12.53

Lokalt

Generalforsamlinger i Forsikringsforbundets lokalafdelinger

I løbet af efteråret 2023 holder de fleste af Forsikringsforbundets lokalafdelinger generalforsamling for medlemmerne. Se om dit selskab er på listen, sæt kryds i kalenderen, og kom og bak op om dine lokale tillidsrepræsentanter.

Holder din lokalafdeling af Forsikringsbundet generalforsamling her i efteråret, vil du modtage mere information fra din lokalafdeling om generalforsamlingen.

Selskab

Velliv

Thisted Forsikring

Bornholms Brandforsikring

Industriens Pension

Alm. Brand Group

Sygeforsikringen danmark

Atradius

Popermo

If Tryg

PFA Pension

Taksatorringen

FTFa

LB Forsikring

Sønderjysk Forsikring

Gjensidige Forsikring

Købstædernes

Forsikring

Topdanmark - Viby

Topdanmark - Ballerup SOS International

Derfor blev jeg tillidsrepræsentant

Louise Angelo Schack har siden efteråret 2021 været tillidsrepræsentant i Tryg. Hun ser det som sin vigtigste opgave at hjælpe sine kolleger og være et bindeled mellem ledelsen og medarbejderne.

Hvorfor valgte du at stille op som tillidsrepræsentant?

”Jeg skiftede til en nystartet afdeling, hvor vi sidder med skadebehandling på sundhedsområdet. Afdelingen voksede meget, og der var mange ændringer og mange spørgsmål fra medlemmerne. Jeg var vant til en synlig tillidsrepræsentant fra min gamle afdeling. Det synes jeg er vigtigt. Derfor meldte jeg mig, da der blev spurgt, om nogen havde lyst til at stille op.”

Hvad ser du som din vigtige opgave?

”Jeg skal være synlig og en, mine kolleger altid kan gå til. Jeg er deres sparringspartner, når de har et spørgsmål eller står med et konkret problem. I

min afdeling har jeg ofte været bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne, når der kom forandringer. Det ser jeg som en meget vigtig opgave.”

Hvad har du fået ud af at være tillidsrepræsentant?

”Jeg har lært meget om mig selv, og jeg har fået stor forståelse for andre mennesker. To personer, der står i den samme situation, kan reagere vidt forskelligt. Den uddannelse, jeg har fået som tillidsrepræsentant, har jeg også virkelig lært meget af. Jeg har fået mange gode værktøjer, særligt i forhold til at bygge bro og samarbejde med ledelsen.”

Hvor meget tid bruger du på det?

”Jeg får ret mange henvendelser fra medlemmerne. Det var jeg lidt overrasket over, da jeg startede. Jeg bruger nok ca. en dag om ugen, og der er fuld forståelse fra ledelsen for den tid, jeg bruger på arbejdet som tillidsrepræsentant.”

Hvad er dit råd til andre, som overvejer at blive tillidsrepræsentant?

”Først og fremmest skal man have lyst til at gøre en forskel for andre. Det er ret krævende at være tillidsrepræsentant, så det er vigtigt, at man er et godt sted i sit liv. Har man lyst og mod på det, er det både spændende og meget givende.”

32 FORSIKRING LOKALT
Lokal
Dato 28/9 28/9 3/10 4/10 6/10 10/10 24/10 25/10 26/10 26/10 26/10 28/10 28/10 3/11 15/11 8/11 16/11 16/11 22/11 23/11 29/11
Forsikring
Af Simon Tolstrup Holmegaard
Betina Garcia

”Jeg synes stadig, det er sjovt at gå på arbejde”

Elise Holm kunne før sommerferien fejre sit 50-års jubilæum.

ikke i dag, hvor det hele er blevet større, og assurandørerne selv skal klare de administrative opgaver. Det job, jeg havde dengang, findes slet ikke i dag,” siger Elise.

Elise har haft sin daglige gang i både Holbæk, Jyderup, Roskilde, Glostrup og Høje-Taastrup, inden hun i 2015 kom tilbage til København og sin nuværende arbejdsplads i Codanhus. Der var også her, hun lige før sommerferien blev fejret med manér på dagen for sit 50-års jubilæum og tildelt Dronningens Fortjenestmedalje.

”Elise har gennem sin lange karriere bl.a. arbejdet med forsikringer indenfor transportområdet. Om morgenen til hendes 50-jubilæum blev hun hentet i lastbil af en af sine gamle kunder helt tilbage fra 1990erne og kørt fra hjemmet på Vestsjælland til arbejdspladsen i Codanhus.”

Som 15-årig trådte Elise i juni 1973 ind ad døren hos Den Kjøbenhavnske Søassurance, hvor hun havde fået job som piccoline. 50 år senere er søforsikringsselskabet gennem flere fusioner og opkøb i dag blevet en del af Alm. Brand Group. Arbejdsgiveren har siden dengang heddet Dansk Søassurance, Hafnia, Assurance Consult og Codan. Og Elise – hun er der stadigvæk.

”Jeg synes stadig, det er sjovt at gå på arbejde, og lige nu har jeg ikke planer om at gå på pension.

Jeg trives virkelig godt med kombinationen af at være på kontoret og så arbejde hjemme to-tre dage om ugen,” lyder det fra 50-årsjubilaren.

Hverdagen ser dog helt anderledes ud i dag, end den gjorde for 50 år siden. Dengang både startede og sluttede arbejdsdagen for Elise med, at hun skulle en tur forbi et par forskellige adresser i København for at hente og sende fysiske breve.

”Teknologien var en helt anden med telefax og hulkort. Men vi havde da en frankeringsmaskine til de mange breve, vi sendte af sted hver dag. Jeg kan huske, da jeg i 1984 rykkede til Hafnias kundecenter i Holbæk, at vi havde én fælles pc til hele kontoret, som vi kunne bruge som fælles opslagsværk,” siger Elise.

Det er dog ikke teknologien, Elise fremhæver som den største forskel fra dengang, hvor hun efter endt elevtid bl.a. arbejdede som sekretær for to assurandører i Holbæk.

”Jeg var på et lille afdelingskontor, hvor vi var meget afhængige af hinanden. Dengang var det mere som en familie, hvor vi var meget tæt på hinanden. Sådan er det jo

”Det var en dag, lige som jeg kunne ønske mig den,” fortæller en glad Elise, der blev fejret af kollegerne både om morgenen i sin afdeling og med en reception om eftermiddagen. Nu ser hun frem til i løbet af efteråret at skulle en tur forbi dronningen og takke for medaljen.

Elise er samtidig med sit arbejde som fuldmægtig i afdelingen Erhvervsadministration 3 også engageret som tillidsrepræsentant.

33 3 — 2023
Dronningens Fortjenstmedalje, som Elise fik overrakt den 26. juni på dagen for sit 50-års jubilæum. Kollegerne fra Elises afdeling i Alm. Brand Group bød hende velkommen og ønskede tillykke med 50-årsjubilæet, da hun ankom om morgenen.

Jeg glæder mig til at sidde under mit halvtag og kigge på verden

Bodil Jørgensen sparer ikke op til pensionen, for hun vil leve, mens hun kan. Og så håber hun at trække sig tilbage med ynde, når den tid kommer – men det er ikke foreløbig.

MAN HAR ET bestemt billede af en pensionist inde i sit hoved. Når man spiller revy, er der ofte et nummer om en pensionist eller en, der er trådt tilbage fra det, man kan kalde det levende samfund, og hvordan tackler man så lige dét? Men når jeg tænker på en pensionist, kommer jeg også i tanke om min egen far, der slet ikke var som fordommene om, at man bliver bitter og træt af dage. Min far forundredes mere og mere på livet, jo ældre han blev, og jeg så overhovedet ikke på ham som ’pensionist’. Han var et forbillede, og jeg tror faktisk, jeg har arvet noget fra ham, for jeg har også en stærk lyst til at finde ud af flere og flere ting om mennesker, dyr og planter og verden.

JEG HAR ALDRIG spekuleret på pension og ligger ikke søvnløs over det, men hvis nogen begynder at tale om, hvordan de har forberedt sig og spekuleret i det og tjent og sparet op, kan jeg godt tænke: ”Gud, det har vi godt nok ikke.” Jeg var heldigvis ansat ved Det Kgl. Teater (1996-2013, red.) og sparede automatisk op som offentligt ansat, men har ikke tænkt frem på den måde.

Vi skal nok klare det. Min mand og jeg har et lillebitte hus på Røsnæs, og det er en stor tryghed at vide, at der er tag over hovedet – huset er så billigt, at vi vil kunne leve af vores folkepension. Og så har vi vores rækkehus i Lundtofte, som vi kan sælge. Vi regner med, vi kan leve af dét – og så er der ovenikøbet lidt penge tilovers til børnene, håber vi. Et hus er jo en slags opsparing og noget, jeg kun kan anbefale. Et sted, man har brugt til at leve i, og bagefter kommer der så forhåbentligt nogle andre og køber det og lever i det. På den måde er det en lille fødekæde.

HVIS JEG SKAL VÆLGE mellem at leve livet, mens man er arbejdsdygtig og har børn, og så at have en sikker pension, så vil jeg leve. Jeg vil leve! Men det er nemt at sige, man ikke skal lade penge styre, hvis man har penge. Jeg vil dog stadig sige, at det også er en filosofi, at penge ikke skal betyde for meget. Hvis man kan finde gratis glæder, eller hvis man kan hjælpe nogen bare med et måltid mad en gang imellem eller hvad som helst, så er det en større investering end nogen penge, man kan investere noget sted. Det vil jeg uanset hvad altid gøre. Man kan også gå og kramme så meget om sig selv og sin angst, at man ikke lever, og der er jo noget ved at spinke og spare og opspare, som er noget mærkeligt noget, for man aner jo ikke, om man er der i morgen.

JEG ER MEGET GLAD FOR at læse Bibelen, og især kan jeg godt lide Jesu lignelser i Det Nye Testamente. En af

Bodil Jørgensen

Født 1961 og skuespiller. Hun har medvirket i adskillige film og tv-serier, bl.a. ’Idioterne’, ’Rytteriet’, ’Badehotellet’, ’Hvidstengruppen’ og ’De forbandede år’ samt været fast tilknyttet Det Kgl. Teater. Hun er gift med filmfotograf Morten Søborg, og sammen har de en søn og en datter. Bodil Jørgensen har desuden en søn fra et tidligere ægteskab. Bor i Lundtofte nord for København.

Bodil Jørgensen har medvirket i flere bøger, blandt andet ’Gå med fred’ sammen med præst Mikkel Wold (Forlaget Grønningen 1, 2020). Er aktuel i Cirkusrevyen (til 27. august) og filmen ’Glasskår’, premiere 26. oktober.

34 FORSIKRING UDBETALT
Foto Les Kaner

dem handler om de betroede talenter, og talenter var jo en møntfod, altså penge. Det gode ved den lignelse er, at den vender alting rundt og siger: ”Du troede, meningen med livet var at spare en masse penge sammen, men du har kigget et helt forkert sted hen.” Jeg tror, budskabet er, at vi skal være vågne hver dag. Man kan i hvert fald ikke regne med penge. Pludselig skal du betale dobbelt så meget for at holde varmen.

I MIT FAG VOKSER VI med vores alder. Vi ældes, jeg spiller mor, og så spiller jeg mormor, og der er ingen vej tilbage, så der er en fin udtoning i det, vi laver. Jeg stopper ikke lige foreløbig, men jeg har lyst til at stoppe med at arbejde, mens legen er god. Mit fag er krævende, både fysisk og mentalt, og jeg vil så nødigt ende med at blive en forbitret og sær én, der siger: ”Jeg vil bestemme det hele, for jeg har al den erfaring.” Jeg vil gerne trække mig tilbage med ynde. Jeg vil ikke ydmyges på mine sidste dage ved at være så meget i vælten. Det har ikke været rart at se, hvordan det har været de senere år for Lisbeth Dahl og Ghita Nørby. Og jeg glæder mig simpelthen også til at blive fritaget for arbejdsbyrden nogle gange.

JEG HAR NOGLE TING , jeg gerne vil nå. Jeg har altid drømt om en togrejse ud i verden. Jeg har malet lidt og drømmer om at gøre det igen. Eller bare sidde stille i en stol og læse. Det er vigtigt ikke at placere hele sin identitet i sit arbejde, men at være et levende væsen i verden og se, at alt vibrerer, og det skal man nå at glæde sig over og være en del af. Nogle mennesker har svært ved at skabe mening, når de ikke skal arbejde længere. Det kan komme bag på dem, hvor svært det er. Man kan godt beslutte sig i sit hoved, men når det så skal være, kan man måske ikke finde ud af det alligevel. Den frihed, man har fra arbejde, den rammer forskelligt. Det bliver ikke den samme arbejdsfrihed, som da man var barn eller ung. Nu har man al den erfaring – og børn, og hvad det bringer med sig af glæder og bekymringer. Men at være et erfarent menneske i verden har jeg en forventning til. Jeg glæder mig til det. At sidde inde under mit halvtag og kigge på verden, og så er det alt rigeligt.

35 3 — 2023

HVAD HOLDER DIG TILBAGE?

Forsikringsakademiet har sørget for, at du kan få adgang til mange efteruddannelsestilbud som blandt andet projektledelse, personaleledelse, power skills, bæredygtighed og innovation hos udvalgte erhvervsakademier, hvis du har en forsikringsuddannelse. Og de er tilmed helt gratis for de fleste – og foregår både fysisk, hybrid og online.

Vi har også et stort udbud af forsikrings- og pensionsfaglige kurser, som du kan holde dig i form med her på Forsikringsakademiet.

Livslang læring er nemlig en forudsætning for at være relevant på din arbejdsplads.

Kontakt 44 51 73 37
Se dine muligheder på foak.dk eller scan QR koden.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.