Issuu on Google+

Julesjov vi har lid t godter o g gode rå d side 16-1 7

Personlighed skaber karriere

Specialist, leder, taksator, elev: Vi ser på job og karriere

Trivselsledelse

Fokus på den hele medarbejder side 22

Glædelig jul til alle Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet, men pudser bestemt ikke glorien. Læs lederen side 3 og julehilsenen side 16

Støj 2 Støjproblemer i storrumskontorer

elever om karrieren


INDHOLD

December 2012

Forsikring Nr. 7 - December 2012

JULESJOV vi har lidt godter gode råd side 18-19

&

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

I anledning af julen har landsformand Mette Bergmann og næstformand Lone Clausen fået klædelige glorier – men rene engle, bliver de aldrig…

Personlighed skaber karriere

Specialist, leder, taksator, elev: Vi ser på job og karriere

Støj 2 Støjproblemer i storrumskontorer

Trivselsledelse

Fokus på den hele medarbejder side 22

Glædelig jul til alle

elever om karrieren

Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet, men pudser bestemt ikke glorien. Læs lederen side 3 og julehilsenen side 18

Temasider – job & karriere Invester i medarbejderne

4

Personlighed skaber karriere

6

Lederjobbet: Kast dig ud i det

9

Karriere: Barn ingen hindring

10

Klogere på arbejdsopgaverne og sig selv

12

Er du for dygtig?

13

En dag med en taksator

14

Finanselever på rette hylde

18

Øvrige artikler Vi tror på den danske model

20

Der er rigtig mange muligheder for en god karriere i forsikringsbranchen, hvad enten du er til ledelse, fordybelse, salg eller service. Læs temaet side 4 – 19

Langtidsledige skal genvinde gejsten

21

Trivsel virker

Infosider

Tema: Job og karriere

I PFA har ledelsen sat fokus på trivsel, og det er godt for alle. Ikke mindst har det reduceret sygefraværet – side 22-23

Trivsel virker: PFA har fokus på den hele medarbejder 22

Arbejdsmiljø: Støj

25

DFL Ungdom: Fredagsbar og Stand-up

26

Job- og karriererådgivning i FTF-A

27

Du får snart et nyt medlemskort

27

Er du OK? – stor kampagne for overenskomster 28 Nyt fra personaleforeningerne Sjov til pausen

Julesjov

Læs formandskabets julehilsen, prøv kræfter med julequizzen og find de fem fejl i julekalenderbilledet – midtersiderne

2

| Forsikring

Nr. 7 2012

”Synes godt om” DFL på facebook

30-31 31 Bagsiden


leder

Vi pudser ikke glorien! At ”pudse glorien” handler ifølge ordbogen om at være skinhellig, og hvis der er noget man ikke kan sige om os her i DFL, så er det at vi er skinhellige. Vi tror ikke, at vi hverken har løst eller har løsningen på udfordringerne i de selskaber, hvor vi organiserer medarbejderne. Vi tror heller ikke, at alt er lysegrønt i branchen, og at vi nu kan læne os tilbage og slappe af frem til næste overenskomst i 2014. Tværtimod, så er vi altid i arbejdstøjet – og det har slet ikke plads til glorier! For der er store udfordringer i hele finanssektoren, som løbende tilpasser organisationerne og skærer i omkostningerne. Det omfatter desværre også afskedigelser og væsentlige ændringer af jobs til trods for, at forsikringsverdenen er mindre hårdt ramt end andre. I DFL kan vi ikke afhjælpe samfundskrisen, men vi kan vise ansvarlighed omkring krav, der kan øge selskaberne omkostninger og dermed bringe jobs i fare. Det gjorde vi ved seneste overenskomstforhandling, men derfor er det os fortsat magtpåliggende at forsvare medlemmernes realløn – men endnu vigtigere at sikre deres tryghed. Tryghed handler i høj grad om jobsikkerhed og man er ikke tryg, hvis man føler at man sidder for enden af planken og er blandt de næste, der skal hoppe ud. Planken ligger der allerede i nogle selskaber, for

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont Gruppen a/s. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. Oplag: 9.700. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

der er løbende områder som nedlægges, konsolideres og outsources. Samtidig er der gang i en omfattende digitalisering og automatisering, som vil afskaffe mange manuelle job. Skal du sikre din værdi som medarbejder, så skal du rette dig op i stolen, tage initiativ, stille krav og stå klar til at være en del af forandringen. Du skal kigge kritisk på dine personlige kompetencer og overveje, hvordan du kan udbygge og forbedre dem. Savner du indblik i eller rutine omkring brugen af computere, Office programmer og sociale medier, så tag et nærmere kig på Onlineskolen, som DFL tilbyder dig ganske gratis fra februar 2013. Er det andre kompetencer du mangler, så har overenskomsten retningslinjer for, hvad din arbejdsgiver skal tilbyde. Hvis du har brug for inspiration, så tag en snak med personaleforeningen i dit selskab. De har indblik i hvad vej selskabet udvikler sig, og kan uden tvivl rådgive dig.

Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr. 7 – 2012 er afsluttet den 5. december 2012 Vi vil mere

www.dfl.dk

|3


Tema

Job & karriere

Invester i medarbejde det lønner sig Dygtige og kompetente medarbejdere er nøglen til udvikling - både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Muligheden for et udviklende og godt arbejde er, sammen med det at levere kvalitet i arbejdet, en vigtig motivationsfaktor for medarbejderne i forsikringssektoren. Af Lone Clausen, næstformand for DFL

Lone Clausen, næstformand i DFL.

Set fra en medarbejders stol, så er arbejdet for de ansatte i danske forsikringsselskaber både udfordrende og udviklende, og mulighederne for videre udvikling og karriere er mange. Men det kræver, at den enkelte medarbejder er bevidst om at fastholde sin værdi for selskabet ved hele tiden at tilegne sig nye kompetencer. Forsikringsbranchen er en fantastisk branche at være i og fortjener ikke det til tider lidt støvede image, som nogle mener at den har. En generel misforståelse af, hvordan det er at være ansat i forsikring er, at det er kedeligt og udelukkende noget med paragrafrytteri og ”det med småt” – det som gør, at forsikringsselskaber skraber folks penge ind og er svære at få til at dække udgifterne, når skaden sker. Men sådan er det ikke! Der er rigtig gode muligheder for at gøre karriere i et dansk forsikringsselskab, hvad enten du måtte ønske at blive leder, specialist, projektmedarbejder, underviser eller en af de

Bog om ”Den Danske Model” Bogen "Den danske model" fortæller historien om Danmarks særlige aftalemodel på arbejdsmarkedet, som tager sin begyndelse helt tilbage ved septemberforliget i 1899. Men kan den danske model overleve i en tid, hvor flere lønmodtagere vælger ikke at organisere sig, hvor regler fra EU, ulovlig udenlandsk arbejdskraft og social dumpning måske truer med at ødelægge vores overenskomstforhold. Bogen "Den Danske Model" går bag om Vejlegård-sagen og sætter fokus på, at der fra politisk side er et ønske om at styre mere af arbejdsmarkedspolitikken. Og bogen sætter fokus på trepartsforhandlinger, og om de med sammenbruddet definitivt har fået dødsstødet. I bogen "Den Danske Model" medvirker blandt andre Bente Sorgenfrey, FTF, Jørn Neergaard Larsen, DA, Hanne Lykke Jespersen, Prosa, Mogens Lykketoft og Christine Antorini. Bogen er støttet af FTF. Bogen koster 199 kr., men kan også fås som e-bog og koster da 150 kr. Begge versioner kan bestilles via saxo.com

4

| Forsikring

Nr. 7 2012

mange andre interessante funktioner. Eller du kan vælge at udvikle dig i takt med jobbene i afdelinger som police, skade, salg, liv og pension samt stabsafdelinger, som alle omfatter mange forskellige funktioner og kompetencer. Forsikringsbranchen er i hastig udvikling, tjener gode penge på forsikringsdriften og har en meget sund forretningsmodel. Det er en forretningsmodel, hvor pengene opkræves hos kunderne inden de igen skal udbetales ved skader. Dette er stik modsat bankverdenen, hvor man låner ud og så (måske) får tilbagebetalt med renter. Forretningsmodellen i forsikring gør kort og godt selskaberne til nogle af de mest robuste finansielle virksomheder, og det giver en god mavefornemmelse som ansat. Løbende tilpasning Der er ikke som i mange andre brancher sket et paradigmeskift i forsikring, men i selskaberne har der løbende været tilpasninger og ændringer i processer, strukturer og organisation – og så har vi i forsikring naturligvis heller ikke været forskånet for krisens kradser.

Sygefravær kan ikke lægges til grund for bonus DFL har vundet en vigtig voldgiftssag, der understreger over for arbejdsgiverne, at sygefravær ikke må lægges til grund for lokale aftaler om bonusberegninger. Sygefravær er lovligt forfald og den enkelte medarbejder er ikke herre over, om vedkommende bliver syg. "Dette har været en meget principiel sag for DFL, for det er uanstændigt over for medarbejdere at lægge en hel afdelings sygefravær til grund for en bonusberegning," udtaler landsformand Mette Bergmann.


Job & karriere

Tema

derne, Forsikringsbranchen har fokus på at indføre ny teknologi, outsource dele af driften, som f.eks. itopgaver, og på at indføre stadig mere digitalisering – altså selvbetjening – så kunderne et langt stykke af vejen kan betjene sig selv, købe produkter via nettet, anmelde skader og modtage deres erstatninger. Alt sammen via nettet. Det er en udvikling, som ingen kan dæmme op for, for brugen af selvbetjening og automatisering vil kun stige i de kommende år. Det er (også) dit ansvar Hvis udviklingen på din arbejdsplads stiller krav om nye færdigheder, som du ikke har, så må du tilegne dig dem. Du skal som medarbejder selv være parat til at rykke, stille krav og være fleksibel og forandringsparat. Men naturligvis har arbejdsgiver også et stort ansvar for at få medarbejderne ”vendt” i tide, og give

dem de nødvendige kompetencer via uddannelse – det, som vil sætte dem i stand til at løfte morgendagens arbejdsopgaver. Selskaberne skal være med til at fremme medarbejdernes kvalitet og muligheder for at anvende egne kompetencer, og for at opnå reel indflydelse på og adgang til relevant kompetenceudvikling. Og så skal der afsættes tid og ressourcer på arbejdspladsen til uddannelse. Det står faktisk i overenskomsten – og det skal bare ske.

Stram økonomi og demografisk udvikling peger på, at færre medarbejdere skal løse flere opgaver, og at ny teknologi ofte ses som en hurtig løsning af selskabernes ledelse. Opgaver bliver mere komplekse og kræver mere specialiserede medarbejdere med mere uddannelse og flere kompetencer. Derfor er det utroligt vigtigt, at selskaberne bliver bedre til at planlægge og prioritere kompetenceudvikling for sine medarbejdere. Og at vi i DFL hele tiden holder øje med, om det sker. For vores alles skyld!

Jobs er bedre end dagpenge Regeringen har lavet en aftale med arbejdsgiverne om at skabe 12.500 ”akutjobs” til de personer, som falder ud af dagpengesystemet fra nytår. Arbejdsgiverne får en bonus på 25.000 kr. pr. job, som skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår. DFL finder det positivt, at der dermed skabes 12.500 rigtige jobs, og ved at få et ”akutjob” vil den ledige samtidig genoptjene ret til at være i dagpengesystemet, hvis vedkommende senere igen bliver ledig. Samtidig håber vi på, at vores arbejdsgiverorganisation, FA, og selskaberne i branchen ser positivt på forslaget og støtter opgaven, så de udfaldstruede forsikringsfolk kan komme tilbage i arbejde – og forhåbentlig vise deres værdi i en sådan grad, at de også forbliver i arbejde. Dagpengesystemet bør uden tvivl gentænkes og tilpasses, ikke mindst reglerne om supplerende dagpenge og optjening af dagpengeret, således at ledige ikke nødsages til at afvise kortere ansættelser af frygt for at miste deres forsørgelse.

Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår DFL’s sekretariat holder lukker fra mandag den 24. december til og med tirsdag den 1. januar. Har du behov for hjælp, så kontakt din lokale personaleforening eller ring til DFL’s krisetelefon på 40 64 30 85

www.dfl.dk

|5


Tema

Job & karriere

Personlighed skaber karriere Dine faglige kvalifikationer danner fundamentet for din karriere, men din personlighed har stor betydning for, hvilken retning den tager.

Du kender ham sikkert fra skolen. Den møgirriterende dreng der sad på første række med fingeren oppe og altid havde lavet sine lektier. Ja, måske var det dig selv, der sad med vandkæmmet hår og tiltrak dig lærerens milde øjne. Så har du allerede nogle af de bedste egenskaber for at gøre karriere. For den grundlæggende indsats i din virksomhed er stadig det, der sætter din karriere i gang, og det er også vigtigt at blive set. Det fortæller Rikke Terkelsen, der er HR-udviklingskonsulent hos Topdanmark Forsikring. ”Gør dit arbejde godt, så skal vi nok se dig. Det er den tilbagemelding, jeg får fra mange ledere, når de fortæller, hvad de kigger efter hos deres medarbejdere”, siger hun. Men det er ikke nok blot at have fokus på de opgaver, der ligger på dit skrivebord. Lederne kigger også på, om du interesserer dig for dine omgivelser. ”Vær nysgerrig for det, der sker omkring dig. Du skal ikke bare udfylde din

6

| Forsikring

Nr. 7 2012

Du kender ham sikkert fra skolen. Den møg-irriterende dreng der sad på første række med fingeren oppe og altid havde lavet sine lektier. Ja, måske var det dig selv, der sad med vandkæmmet hår og tiltrak dig lærerens milde øjne. Så har du allerede nogle af de bedste egenskaber for at gøre karriere.


Job & karriere

Tema

HR-manager Anne Lund, Skandia

plads, men hav interesse for forretningen og sørg for at få forståelse af den”, siger Rikke Terkelsen. Men for at ende med kors og bånd og stjerner på, skal du overveje, hvilken retning du vil placere fødderne.

"”Der er lige så meget karriere i at være specialist som i at være leder – også når det gælder løn”" Anne Lund

”At gå karrierevejen lyder som om, der kun er en vej, men det er for statisk at tænke på den måde. En karriere kan gå mange veje, og det er vigtigt at få afklaret sine mål og motivation”, fortæller Rikke Terkelsen. Sådan ser HR-manager Anne Lund fra Skandia det også. Hos dem deler de deres medarbejdere op i ledere og specialister, når de til dagligt arbejder med medarbejderudvikling. ”Der er lige så meget karriere i at være specialist som i at være leder – også når det gælder løn”, fortæller hun. Så den stille, indadvendte og dygtige pige på anden række i klassen kan også nå

langt af sin egen karrierevej. Men hun skal måske fordybe sig i forsikringsparagraffernes krinkelkroge eller nørde i juridiske spidsfindigheder. Snyd testen og dig selv Næsten alle i forsikringsbranchen bruger personlighedstests. Både til rekruttering og udvikling af medarbejderne, og de betyder meget for, hvilken vej din karriere kommer til at forløbe. ”Vi kan altid bibringe medarbejderne viden, men vi kan ikke lave om på personligheden. Derfor er personligheden utrolig vigtig”, fortæller Anne Lund. Center for ledelse leverer personlighedstests til mange danske firmaer. Virksomhedsrådgiver Mette Babitzkow Boje fortæller, at de ikke bare hjælper virksomheden til at placere dig det rigtige sted, men også dig selv til at få overblik over dine drivkræfter. Men personlighedstests er kun støtteværktøjer og skal altid suppleres med en samtale. ”To ansøgere kan godt have det samme resultat i en personlighedstest, men forvalte det på en forskellig måde. Det unikke kan vi intet sige om”, fortæller Mette Babitzkow Boje. Det kan selvfølgelig være fristende, at forsøge at snyde testen, hvis du føler, at du ikke har den personlighed, som virksomheden

søger til en stilling højere oppe i hierarkiet. Og det er faktisk muligt ifølge eksperten fra Center for ledelse. ”Man kan godt påvirke en test, men det afhænger meget af, hvilken type test det er”, fortæller Mette Babitzkow Boje. Det er svært at snyde rekrutteringstests, da de er konstrueret sådan, at man ikke kan gennemskue de til- og fravalg man tager i testen. Dette er vigtigt, fordi man som kandidat ofte godt ved, hvad virksomheden leder efter fra jobannoncen. Men sådan er det ikke med udviklingstests. De er mere gennemsigtige. Man kan godt gennemskue dem og svare, så det giver det indtryk, man ønsker. Men samtalen vil næsten altid afsløre, at du svarer anderledes, end du er. Det mener Mette Babitzkow Boje er godt. ”Det gælder om at finde den bedste version af dig selv. Du kan have et kæmpe potentiale, som du ellers ikke får brugt”, siger hun. Så hvis det lykkes dig at snyde en personlighedstest, så kan du måske komme nærmere dit mål, men det er måske et mål, du slet ikke får glæde af. Leder eller ekspert Der er flere karriereveje end at blive leder eller ekspert, men det er de to mest almindelige. Mette Babitzkow Boje mener ikke, at der er

www.dfl.dk

|7

»


Tema

Job & karriere

”To ansøgere kan godt have det samme resultat i en personlighedstest, men forvalte det på en forskellig måde. Det unikke kan vi intet sige om”, fortæller Mette Babitzkow Boje.

Mette Babitzkow Boje, Center for ledelse

» klar forskel på de personlighedstræk, der ken-

detegner de to typer. ”Det drejer sig mere om, hvad der motiver dig - dine personlige drivkræfter. Hvis du kan lide at fordybe dig i et emne, peger det i retning af, at du skal være ekspert, mens du nok vil trives i lederrollen, hvis du kan lide at tage beslutninger og have indflydelse”, siger hun. Der er naturligvis også tests for, hvilke drivkræfter du har i dig. Det første karaktertræk som Anne Lund nævner, da hun bliver spurgt om, hvad en leder har brug for, er måske lidt overraskende. ”Alle ledere bør have empati”, fortæller hun. Men ledelse handler også om at motivere og inspirere medarbejdere. Derfor er menneskelig indsigt en naturlig ingrediens i lederskab. Men det gør det naturligvis ikke alene. ”Det er vigtigt, at være et godt forbillede for sine medarbejdere. Du skal også have overskud og lyst til at lede andre og bære fanen frem. Evnen til at kunne kommunikere og coache er helt sikkert også en egenskab lederen skal være i besiddelse af”, fortæller Anne Lund. Relationer bedre end netværk Din personlighed betyder selvfølgelig også noget for, om du er god til at knytte relationer til andre i dit arbejde. Men det er ikke alle

8

| Forsikring

Nr. 7 2012

relationer, der har lige stor betydning. ”Det er godt at have et stort netværk. Men kan du skabe tætte relationer, hvor andre tænker på dig og vil anbefale dig til et job, så giver det flere muligheder”, fortæller Rikke Terkelsen. Hun opfordrer også til, at du bruger din nærmeste leder til at tale med om dine ambitioner. Fingeren skal ganske enkelt i vejret som hos drengen på første række. Anne Lund ser også de nærmeste kolleger som meget betydende for din karriere. ”Det er absolut vigtigt at have et godt forhold til sin leder. Men det vigtigste er at kunne fungere i afdelingen sammen med kollegerne”, mener hun. Teamwork og vidensdeling betyder meget de fleste steder, og derfor betyder et godt forhold til kollegerne meget for din egen performance. Kan du ikke fungere som en god kollega, så er der også en sandsynlighed for, at du ikke kan fungere som chef. Faldgruberne Der er naturligvis også ting i din personlighed, som kan ødelægge din karriere. Alle har nok hørt fortællinger om julefrokoster, der er løbet af sporet, og ved at de skal undgå at markere sig uheldigt i sådanne sammenhæng, hvis de har ambitioner om at kravle op af karrieresti-

gen. Det er dog andre ting, der er de typiske fejl. ”Du skal være et godt forbillede og en god ambassadør for virksomheden. Det nytter ikke noget at skrive dårligt om din arbejdsplads på sociale medier eller andre steder”, fortæller Anne Lund. Rikke Terkelsen fra Topdanmark er på samme linje. ”Det handler om adfærd. Opfør dig ordentligt, omgå dine kolleger i en ordentlig tone og gør ikke ting, der sender dig ud af firmaet”, siger hun. Selvom Rikke Terkelsen anbefaler, at man taler med sin chef om sine ambitioner, så mener hun også, at der kan være problemer med at overdrive åbenheden. ”Hvis en ansat gennem længere tid fortæller åbent til kollegerne om, at han søger stillinger hos andre firmaer, så er det jo et problem”, fortæller hun. Loyalitet er altså en egenskab, som virksomhederne vægter højt. Med andre ord er det samlede budskab, at din mor havde ret, da hun sendte dig i skole. Du skal læse dine lektier, være flittig og være god ved dine venner. Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist


Job & karriere

Tema

Kast dig ud i det som selvstændig. Det er selvfølgelig krævende, men giver også en god fleksibilitet. ”Selvom vi må siges at være karrieremennesker, så er vi også familiemennesker og nyder at slappe af, tage på ferier og udflugter”, tilføjer Sara. Med to små børn kræver det struktur og planlægning at få hverdagen til at hænge sammen – selv med god støtte fra børnenes bedsteforældre. Med planlægning og god struktur lykkes det at få det til at fungere godt med en travl arbejdsdag og samtidig være mor til to små børn.

Først fik hun afslag på en intern jobansøgning som leder, men fik alligevel ledelsens opbakning og ord for, at hun har lederpotentiale – og derfor tilbuddet om at blive ”ledelsesaspirant”. Det kan man jo ikke sige nej til! ”Kast dig ud i det, mærk efter og tænk scenariet igennem”. Sådan lyder rådet fra Sara Skytte Eist fra GF Forsikring til andre unge kvinder, der går rundt med en drøm om at blive leder. Og vel sagtens også de unge mænd… Drømmen er et lederjob Sara er rigtig glad for sit job i skadeafdelingen hos GF Forsikring, hvor hun har været de sidste seks år. Men når hun mærker efter i sig selv, så er det tanken om at blive leder, hun har lyst til at arbejde videre med. ”Jeg kan lide det, jeg laver, men jeg vil gerne have andre arbejdsopgaver. Når jeg mærker efter, så er det lederjobbet med dets udfordringer med svære samtaler, personalepleje, budgetter og så videre, der har min interesse”, siger Sara. Derfor var det også nærliggende for hende at sende en intern ansøgning, da selskabet i sommers søgte efter teamledere. Desværre for Sara blev hun ikke teamleder i den omgang, men fik alligevel noget ud af det. For sammen med afslaget fik hun rosende ord omkring

hendes arbejde og potentiale, samtidig med at selskabets skadeafdeling tilbød hende en proces imod ledervejen. Processen har til hensigt at Sara i løbet af den kommende tid skal klædes på til at kunne håndtere et fremtidigt lederjob. Det kommer til at foregå i form af en personlighedstest og før-lederkurser samt gennem praktisk erfaring. Udover dette har selskabet lovet, at de vil have hende i tankerne, hvis der bliver et ledigt ledelsesvikariat i selskabet. På den måde kan hun prøve kræfter med ledelse, inden der åbner sig mulighed for en permanent lederstilling. ”Selv om det er et lille selskab, så har der naturligvis hen ad vejen været åbninger for lederjobs”, tilføjer Sara. Mand, børn og karriere ”Min mand og jeg deler arbejdet i hjemmet. Vi taler om tingene og støtter hinanden”, fortæller Sara. På den måde kan de få hverdagen til at hænge sammen med hus og to små børn på henholdsvis 2½ år og 4½ år. Hendes mand er også karrieremenneske, og er netop startet

Følg din drøm ”Ønsker du at blive leder, så følg din drøm, men gennemtænk også hvad det vil betyde. Kan det overhovedet lade sig gøre i forhold til din fritid, familie og venner. Jeg er sikker på, at hvis det er et lederjob, man brænder for, og har opbakningen til det i både selskab og på hjemmefronten, så gælder det om, at give den en skalle – og så skal det nok lykkes”, siger Sara. Hun nævner et eksempel fra det stillingsopslag, hun søgte. Her stod med fede bogstaver, at der kræves ledelseserfaring. Sara havde ingen ledelseserfaring, men nu har hun alligevel fået muligheden for at få en både personlig og faglig ballast, der kan føre til lederjobbet. Kontakten til medarbejderne er vigtigst Hvad fremtiden bringer, kan ingen jo sige, men kigger Sara i krystalkuglen, så har hun ikke nogen ambitioner om at komme op på de bonede gulve på direktionsgangen, for den daglige kontakt til kollegerne betyder meget for hende. ”I forhold til lederdrømmen er det primære for mig kontakten til kollegerne omkring mig”, udtaler Sara. På sigt kunne hun måske godt se sig selv som afdelingschef, hvor man stadig har den daglige gang blandt kollegerne. At komme til at sidde i en topstilling, hvor arbejdet hovedsagelig er administrativt, er ikke hvad Sara stiler efter på dette sted i hendes liv. Tekst og foto: Trine Zappe

www.dfl.dk

|9


Tema

Job & karriere

Et barn er ingen hindring En baby er ingen hæmsko for karrieren, men man skal dog planlægge det nøje, hvis man får lyst til at være spontan, lyder det fra Helle Juel-Berg. Vi møder Helle ved kaffemaskinen i Nordea Liv & Pension en eftermiddag i sensommeren. De sidste solstråler kan nydes gennem ruderne, men det er dog for koldt til at gå udendørs. ”Nå, så du vil gerne have nogle guldkorn til medlemsbladet”, siger hun smilende. Helle hedder Juel-Berg til efternavn, og hun var dårligt nok kommet tilbage fra barsel til arbejdet i Nordea, før hun kunne fortælle kollegerne at hun havde fået nyt job i Danica Pension. Helle havde været på barsel i ca. 13 måneder med datteren og synes ikke, at en baby er en hæmsko for karrieren. Men man skal dog planlægge det nøje, hvis man skulle få lyst til at være spontan, siger hun spøgende. Gået nærmere på klingen omkring børn og karriere indrømmer Helle, at et eller flere børn nok kan bremse karrieren lidt, men hvis man ellers selv har fokus på sit mål, så er udviklingen nærmest uundgåelig. Samtidig kan der være fordele ved at være forældre, for Helle føler selv at det at have fået et barn har gjort hende mere effektiv. Der er dog ingen tvivl om, at et barn også ændrer ens prioriteter og at barnet trumfer stort set alt i en forældres liv. At være fagligt aktiv er et plus Helle har en fortid som medlem af bestyrelsen i Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension, og dermed også været tillidsrepræsentant.

10

| Forsikring

Nr. 7 2012

Meget naturligt for hendes unge alder har hun været meget engageret i forummet DFL Ungdom. Og hun fik bestemt noget med sig fra sin tid som tillidsrepræsentant – først og fremmest et stort netværk blandt både kolleger og fagligt aktive unge i andre selskaber, primært gennem møder, seminarer og arrangementer. Samtidig giver rollen som tillidsrepræsentant et godt fundament omkring hvad der sker i selskabet. Som medlem af DFL Ungdom var Helle med til at bestemme hvilke krav DFL’s unge medlemmer ønskede at stille til overenskomstforhandlingerne. Hun har blandt andet været med til at sørge for, at man fik pension allerede som 21 årig – en grænse, der nu er rykket, så man får pension allerede som 18 årig. For Helle har det været netværket i DFL, der var det vigtige. Hun har mødt mange kolleger fra de andre selskaber. Specielt DFL Ungdoms europæiske arbejde synes hun er vigtigt, for man skal være på forkant og have indflydelse, når der sker vigtige ting uden for Danmark, som også i høj grad kan påvirke os herhjemme. Foruden det vigtige internationale arbejde i de faglige organisationer fandt Helle det rigtig spændende at være med i arbejdet omkring DFL Ungdom, herunder at beslutte og planlægge forskellige arrangementer. De færdigheder er også noget, der kan bruges senere i karrieren. Helle stoppede som tillidsrepræsentant da hun blev teamleder i Nordea, men ser fortsat væsentlige fordele i at have en tillidsrepræsentant i afdelingen. Tillidsrepræsentanterne er der jo for at gavne samarbejdet mellem

selskab og medarbejdere og kolleger imellem, og er en helt naturlig del af et demokrati. Skift til nyt lederjob Helle var teamleder for et administrativt område i Nordea Liv & Pensions salgsafdeling, da hun gik på barsel. Det var hendes daværende leder, der mente, at hun kunne blive en god teamleder, og skal man tro Helle, så fik han ret. På grund af organisationsændringer blev Helles stilling dog slået sammen med en anden, så da hun kom tilbage fra barsel var det til et nyt job. Men da havde Helle allerede fået tilbudt et nyt job i Danicas backoffice-afdeling i salgsorganisationen, og det havde hun takket ja til. Efter 11 år i Nordea, med et lederjob siden 2007, følte Helle at det kunne være spændende at tage næste skridt i karrieren i et andet selskab. I Danica skal hun være leder for en afdeling, der skal optimere processerne i salgsorganisationen. Men selv om Helle på denne måde fortsætter sin karriere understreger hun også, at hun virkelig kommer til at savne sine gode kollegaer i Nordea – og også selskabet. For Helle er jo vokset op i Nordea og havde sin elevtid her. Medarbejderne i Nordea Liv & Pension er meget loyale og glade for deres arbejdsplads, så skift af selskab lå bestemt ikke lige for. Men så tilbød muligheden sig pludselig, og med en naturlig nysgerrighed og et stort ønske om at fortsætte sin karriere i ledelse var beslutningen klar. Ser sig ikke som karriereperson Her ved kaffemaskinen vil Helle ikke kalde sig selv for et karrieremenneske, men det ville ikke


Job & karriere

undre hende, hvis hendes familie og kollegaer ser hende sådan. Elevuddannelsen passede hende rigtig godt, da hun aldrig har haft den store appetit på at gå den boglige vej. Da elevuddannelsen var afsluttet, har hun efterfølgende taget en række kurser på Forsikringsakademiet. Hun har ingen ambitioner om at blive ekspert eller specialist, men langt større interesse for at få mennesker til at arbejde godt sammen og finde processer, der får arbejdet til at glide bedre og mere effektivt.

Og så tilbage til det med barnet og karrieren. Helle nyder godt af en relativt stor familie, der altid står klar til at hjælpe med børnepasning og andre praktiske ting. Det er en utrolig fordel, når tingene pludselig trækker ud på jobbet eller barnet får det skidt på en hverdag. Så med den hjælp og støtte ender det hele med at gå op i en højere enhed for Helle Juel-Berg.

Tema

Helle Juel-Berg Helle er 31 år og gift med Jens Christian. Hun har været 11 år i Nordea Liv & Pension, men har netop skiftet til Danica Pension.

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen

www.dfl.dk

| 11


Tema

Job & karriere

Efter et uddannelsesforløb i Topdanmark har deltagerne lært om redskaber til at tackle forskellige arbejdssituationer, og er samtidig blevet klogere på sig selv. De er ikke ledere, men specialister og de besidder en unik viden og erfaring samtidig med, at de arbejder meget selvstændigt.

Klogere

Rikke Lise Jensen, Topdanmark

på arbejdsopgaverne – og på sig selv ”Jeg føler at Topdanmark vil mig, og at de ønsker, jeg skal udvikle mig i den faglige rolle, jeg er i som specialist”, siger Rikke Lise Jensen, der i sommers blev færdig med et specialistforløb hos Topdanmark. Brug for kompetenceudvikling ”Jeg havde brug for noget personlig såvel som faglig udvikling. Jeg står mere alene, i og med at jeg ikke laver det samme som mine kolleger”, siger Rikke. Hun har siden 2010 har været fagspecialist i Sundhedscentret i Topdanmark. Det er den afdeling, som behandler kundernes sundhedssikring. Hun bragte derfor emnet op på den årlige medarbejdersamtale med sin leder. Forinden havde hun læst om Topdanmarks interne specialistforløb, og synes det lød spændende. Lederen var med på idéen og ville gerne indstille Rikke. Desværre var det for sent, da udvælgelsesprocessen var forbi, og forløbet netop var startet. Men heldigt for Rikke, så sprang en af deltagerne meget hurtigt fra, og Rikke fik pladsen. Klogere på sig selv Specialistforløbet varer cirka seks måneder, og gennem forløbet har Rikke gennemgået

12

| Forsikring

Nr. 7 2012

diverse karriere- og personlighedstest. Det har hun for at få synliggjort de indsatsområder, som hun skulle arbejde med. Deltagerne tilbydes også mulighed for at få coaching af en erhvervspsykolog. Rikke fortæller, at man gennem forløbet arbejder i grupper á fem til seks personer. Generelt for forløbet er, at man arbejder med faglige og personlige ting. Herudover arbejder man hele tiden med den feedback man får. ”Der deltog knap tyve på holdet, og det er kolleger med vidt forskellige baggrunde fra hele koncernen. Udover, at det har været et rigtigt spændende forløb, så har jeg også fået skabt mig et fantastisk netværk”, siger Rikke. Et ben i hver lejr Rikkes kolleger bakkede hende 100 procent op, men det har i perioder været svært for dem helt præcist at gennemskue, hvad det var Rikke deltog i. Det har på den anden side også til tider været svært for Rikke at være konkret omkring forløbet, da det går så meget ind i det personlige plan, men på den faglige rolle. ”Jeg står med et ben i hver lejr, og det kan til tider være en udfordring. Jeg er ikke leder, men omvendt laver jeg heller ikke det samme

som mine kolleger. Jeg har derfor følt, at det i perioder har været svært at finde den rette balance”, fortæller Rikke. Hun tilføjer hurtigt; ”Jeg har heldigvis nogle fantastisk kolleger, og de har været gode til at acceptere den rolle jeg har”. Behov for tid til fordybelse Gennem specialistforløbet er Rikke blevet bekræftet i, hvilke ting som er vigtige at holde fast i for at trives og blive i jobbet. Gennem en karriereprofiltest fik Rikke en regulær ”eyeopener”. Testen viste, at det er vigtigt for hende, at hun har tid til at fordybe sig i opgaverne. Heldigvis har Rikkes leder imødekommet dette, så hun fremadrettet kan få mere tid til nogle af arbejdsopgaverne. ”Jeg er meget glad for at have gennemgået forløbet, og selvom forløbet sluttede i juni måned, så har jeg stadig mange ting at arbejde videre på. Men jeg er også typen, hvor der gerne skal ske noget, for at jeg kan blive ved med at trives og udvikle mig”, slutter Rikke. Tekst og foto: Trine Zappe


Job & karriere

Tema

Er du for dygtig? For lette og monotone arbejdsopgaver kan give dig understress, som kan få dig til at gå fuldstændigt i stå.

Du sidder der igen. Kigger uinteresseret ud af vinduet, selvom der ligger arbejdsopgaver foran dig. Hånden under hagen holder dit hoved fra at vælte ned i bordpladen. Du føler, det er pinligt og er flov over din indstilling til dit arbejde. Du misser med øjnene og tænker, at du må være doven eller ikke dygtig nok til dit arbejde. Men i virkeligheden er du måske for dygtig og har fået ’understress’. ”Personer i arbejde kan opleve understress, hvis deres opgaver ikke er udfordrende nok, der ikke stilles nok krav, eller de ikke finder interesse i deres arbejdsopgaver”, fortæller cand. pæd. i pædagogisk psykologi Helle Alsted, der har skrevet en bog, hvor hun tager emnet op. Mangel på energi Hvis du har understress, så vil du opleve en mangel på energi, føle dig træt. Du mister interessen for dine opgaver, så meget simple opgaver kan synes som store udfordringer. Du kan føle dig deprimeret og tom, men der er ikke tale om en egentlig depression, så understress kan ikke behandles med medicin. Du skal derimod skabe balance i din hverdag, så du får mere indhold. Det kan du for eksempel gøre ved at efteruddanne dig. Det giver dig både udfordringer og øger dine chancer for at få et job, der passer bedre til dig. Det er også en god idé, hvis du ser på dit arbejde som midlertidigt og fokuserer på de kompetencer, du trods alt tilegner dig. ”For nogle kan det også hjælpe at bevæge sig lidt mere under arbejdsdagen. Vi har brug for at have lidt stresshormoner i kroppen for at kunne fungere og være i gear. Ved understress er der ikke rigtig nogen, og det kan afhjælpes af motion”, fortæller Helle Alsted. Tal med chefen eller en coach Men det er kun nogle kortsigtede måder til at afhjælpe det egentlige problem, at du reelt har behov for andre opgaver i dit arbejde. Så du

Personer i arbejde kan opleve ’understress’, siger Helle Alsted, cand. pæd. i pædagogisk psykologi

skal forsøge at få et bedre indhold på jobbet. ”Hvis du ikke er i stand til at finde løsninger selv, kan det være en rigtig god idé at tale med din chef. Og hvis ikke det hjælper, kan det være godt at tale med en erhvervscoach,

der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre i dit arbejdsliv”, siger Helle Alsted. Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist

www.dfl.dk

| 13


Tema

Job & karriere

En dag som autotaksator

Biler og buler I Topdanmark anmeldes der årligt omkring 100.000 autoskader, hvoraf ca. 72.000 af dem bliver besigtiget. Det foregår enten som en fototaksering eller ved en fysisk besigtigelse af en af Topdanmarks 48 autotaksatorer. I løbet af en dag besigtiger de alt fra tyverier fra biler til totalskadede motorcykler og landbrugsmaskiner.

Vi har været en dag i marken sammen med Palle Storm, som er en af Topdanmarks 48 autotaksatorer. Palle har været i selskabet siden 1. marts 1998, og inden da var han værkfører på et autoværksted. Han udfører både fototakseringer og fysiske takseringer, hvor hans speciale er motorcykler og biler. Forsikring har fået lov til at tage med Palle på en takseringstur, som denne dag startede med et besøg på Djursland, hvor vi skulle kigge på en gammel Opel Kadett. Palle fortalte, at en typisk dag i marken foregår på den måde, at sagerne bliver tildelt fra et centralt sted. Om eftermiddagen dagen før får man næste dags sager. Totalskadet Det tog ikke lang tid for Palle at konstatere, at den gamle Opel måtte lade livet – så den blev erklæret totalskadet. Palle fortalte, at hvis det er nyere biler, så bliver de gennemgået

14

| Forsikring

Nr. 7 2012

minutiøst. Det er sådan, at hvis en bil er skadet med mere end 55 pct. af køretøjets værdi, så tilbydes kunderne en totalerstatning. Typiske opgaver i marken er taksering af totalskader og større skader samt de fysisk meget små skader. Årsagen til at man kigger på de meget små skader er netop, at de er så små, at de ikke kan ses på fototaksering. Den dag Forsikring var med, var vi blandt andet ude og se på en sort bil, der havde fået tjæresprøjt på taget. Det var en lille skade til ca. 3.000 kroner, men tjæreklatterne kunne ikke ses på billederne. Udover en gammel hvid Kadett besigtigede vi også en bil, som havde fået en stor bule efter en påkørsel, vi så på en totalskadet gammel Peugeot, en væltet motorcykel og ikke mindst et tyveri af et navigationsanlæg. Skaden efter tyveriet så ikke umiddelbart så stor ud, men beløb sig i godt 80.000 kroner. Når Palle besigtiger et køretøj, sker det sam-

men med en mekaniker fra det pågældende værksted. Palle indtaster med det samme skadens omfang på en lille bærbar pc, og inden han skal videre mod den næste besigtigelse, har værkstedet fået en taksatorrapport. Afvekslende job Palle er meget tilfreds med at arbejde som taksator. Han nyder friheden og det at komme rundt til forskellige arbejdsopgaver. Som han siger, så er der ikke to dage, som er ens. Han indgår i en turnusordning sammen med andre kolleger, hvor han laver kontortakseringer i to måneder, hvorefter han kører i marken i seks måneder. Typiske opgaver når han laver kontortaksering er fotobesigtigelser af mindre skader, opgørelse af erstatninger på totalforsvundne køretøjer og opgørelse af tyverier af diverse autodele. Palle fortæller, at det er alle typer biler som


Job & karriere

Tema

Autotaksator Palle Storm får kigget på mange køretøjer på en normal arbejdsdag

forsvinder, og det sker til trods for, der i dag er startspærrer i alle nyere biler. Han tilføjer dog, at typisk bryder tyven først ind hos kunden og stjæler bilnøglerne, da startspærreren trods alt besværliggør det en del, hvis man ikke har bilnøglen. Begrænset kontakt Mange forsikringsansatte har daglig kontakt med kunderne, men det er lidt anderledes med en autotaksator. Selvom de dagligt besigtiger skader på kundernes kæreste eje, deres biler, så foregår kontakten stort set altid med værkstederne. Kunderne har typisk kontakten med værkstedet, lige så vel som taksatoren har det. Så snart skaden er besigtiget, og der er lavet en taksatorrapport, så kan værkstedet gå i gang med at udbedre skaden på kundens bil. Palle fortæller, at kontakten med kunden først vil opstå, hvis kunden er utilfreds med taksatorens opgørelse. Eller i de tilfælde hvor

kundens bil bliver erklæret totalskadet. Her sker det sjovt nok ofte, at kunden synes, at han eller hun skal have mere i erstatning for deres kæreste eje. Desværre sker det jo også, at der i forbindelse med færdselsuheld sker alvorlige ulykker, hvor nogen dør eller bliver hårdt såret. I de tilfælde plejer Palle at ringe til kunden og præsentere sig, og lader det så være op til kunden, om han eller hun vil have gjort skaden op på deres egen eller de afdødes bil nu eller senere. Nogle kunder vil gerne have det afsluttet med det samme, mens andre hellere vil vente. Som han siger, så er det selvfølgelig hårdt, når det er så alvorlige skader, men ellers ser han bestemt ikke sit job som trist eller deprimerende, selv om han dagligt har med andres skader og ulykke at gøre.

se, at der i 2010 var 1.331 registrerede sager omkring svindel indenfor autoskader. Det udgjorde et beløb på 100 millioner kroner i tilbageholdte erstatninger. Som Palle siger, så har han naturligvis nogle sager, hvor der klart er tale om svindel, men det er ikke mange. Der er dog en del sager, hvor omstændighederne må undersøges nærmere. De typiske sager er dér, hvor børnene har deres egen bil, men forsikringen står i forældrenes navn. I de tilfælde vil der være tale om en forholdsmæssig erstatning, også kaldet for en ’pro rata erstatning’. Palle runder lige den snak af med at fortælle, at mekaniske skader jo ikke er dækket af forsikringen, men at han så i ny og næ ser, at en kunde bevist kører galt med sin bil for at få noget ud af forsikringen.

Svindel og humbug På Forsikring & Pensions hjemmeside kan man

Tekst og foto: Trine Zappe, redaktionen

www.dfl.dk

| 15


Formandskabet ønsker alle en glædelig jul Så blev det endelig jul igen......også her i DFL – og vores julekort til jer i år, har vi sat på forsiden af dette nummer af Forsikring. Julekortet i år blev en hilsen med sjov og ironi. For ingen hverken blandt kolleger, medlemmer, sekretariatet eller vores familier - ser os vist som engle. Men i julen har man lov at ønske........og tænk nu hvis... Så fra os til jer: Glædelig jul og godt nytår - nyd juledagene - på gensyn i 2013.

Mette & Lone

Juledrink - for voksne 4 personer - aperitif

Næstformandens mandelgaveidé Fra nu og indtil jul kan du, hver gang du er ude og handle købe en lille lækker ting i dit supermarked. Du køber ind og putter i en kurv, det kan være krydderier, chokolade, vin, servietter, kogebøger, ris, kager og meget andet. På den måde bliver det en stor mandelgave, men ikke en stor udgift på én gang.

16

| Forsikring

Nr. 7 2012

1 dl sukker 1 dl vand 1 økologisk appelsin i skiver 4 nelliker 2 stjerneanis 2 kanelstænger Endvidere: 5 dl friskpresset appelsinjuice 1 dl vodka 1/2 dl Cointreau masser af isterninger Kom sukker, vand, appelsinskiver, nelliker, stjerneanis og kanelstænger i en lille gryde, og lad det koge op. Lad lagen simre i 3-4 minutter, og køl den helt af i køleskabet. Bland juice, vodka, Cointreau og krydderlagen, og servér drinken med masser af is. Pynt med appelsinskiverne fra lagen. Tips: Krydderlagen kan laves et par dage i forvejen og opbevares i køleskabet. Du kan også blande drinken dagen før du skal bruge den, og opbevare den i køleskabet i en tætsluttende flaske eller lignende. Så er det bare at tilsætte is, når gæsterne kommer.


2 blondiner var i skoven for at lede efter et juletræ . Efter et par timer, hvor de havde frosset godt og grundigt, siger den ene: - Nu gider jeg fanneme ikke mere, jeg tager sgu' det næste træ uanset om det er pyntet eller ej!!

Har du spist for meget julemad?

Indfør gåture efter måltiderne, tag en ordentlig sving-om rundt om juletræet, gå tur i parken eller skoven og indfør familielunteløb om morgenen. Det giver energi og er en god afveksling fra de stillesiddende middage, frokoster og eftermiddage. Desuden er det vigtigt at drikke rigeligt med vand, da det også kan hjælpe fordøjelsen på vej.

JuleQuiz

1. Juletræet omtales første gang i nyere tid i Strasbourg i 1605, og skikken spredte sig over hele Tyskland, og blev via tyske familier i København spredt til Danmark. Hvornår tændtes det første juletræ i København? A: 1702 B: 1799 C: 1811 2. Vi spiser en masse dejlige småkager i julen. Hvilken af de følgende småkager er ældst? A: Brunkagen B: Klejnen C: Jødekagen 3. Julemærket til at sætte på breve, og samtidigt støtte et velgørende formål, er en dansk opfindelse, gjort af postmester Ejnar Holbøll i hvilket år? A: 1899 B: 1904 C: 1925 4. Efter anden eller flæskestegen juleaften skal vi have ris à l´amande til dessert. Hvilken nationalitet har denne dessert? A: Fransk B: Dansk C: Belgisk 5. “Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvid…” stammer som bekendt fra “Peters jul”. Hvilket år udkom bogen første gang? A: 1912 B: 1885 C: 1866 6. Mandlens navn stammer fra det latinske ord amanda, der betyder A: “Som skal elskes” B: “Som skal spises” C: ”Som skal nydes”

Find 5 fejl

www.dfl.dk

| 17

Svar på Julequizen: 1. C: 1811 / 2. B: Klejnen / 3. B: 1904 / 4. B: Dansk / 5. C: 1866 / 6. A: “som skal elskes”


Tema

Job & karriere

Finanselever på rette hylde Forsikringsselskaberne har i år sammenlagt optaget 106 finanselever. Vi har spurgt to af dem om baggrunden for deres karrierevalg – og om uddannelsen har levet op til deres forventninger. Hvis man drømmer om en karriere i forsikringsbranchen, så skal man ikke blot være dygtig, men også meget heldig. Branchen optager nemlig så få elever – blot 106 elever i 2012 – at held kommer til at spille en stor rolle. Forsikring har talt med Mathias og Anne, som var blandt de heldige, der kunne starte som finanselever i september måned. Det har de bestemt ikke fortrudt! Et godt fundament for fremtiden ”Da jeg i sin tid blev færdig med handelsgymnasiet (HHX), ville jeg gerne lave noget indenfor indkøb, men jeg var ikke helt klar over hvordan jeg skulle komme i gang. Jeg startede derfor på Markedsføringsuddannelsen, da det er en bred uddannelse med flere fag, som kunne klæde mig bedre på til et fremtidigt job som indkøber. Sådan fortæller Mathias Willumsen på 21 år, der i juni 2012 afsluttede uddannelsen som markedsføringsøkonom på Niels Brock. Efter sommerferien tog han så hul på sin nye karriere som finanselev hos Gjensidige Forsikring. ”Undervejs i uddannelsesforløbet introducerede min onkel mig til forsikringsbranchen, da han arbejder som forsikringsmægler. Jeg

har fra mine tidligere uddannelsesforløb haft en interesse for jura og syntes at forsikringsbranchen lød spændende, da der her er en masse betingelser og paragraffer at arbejde med. Derud over kan jeg godt lide at sælge, og da jeg indtil videre ikke har den store erfaring, syntes jeg at en elevplads kunne give mig et godt fundament til at komme i gang,” forklarer Mathias om baggrunden for valget af forsikringsbranchen. ”Mit udgangspunkt nu er, at jeg gerne vil gå assurandør-vejen, og jeg tænkte at et elevforløb på sigt kan gøre mig til en bedre assurandør. Som elev kommer jeg rundt i forskellige afdelinger og prøver både at behandle skader og tale med kunder. Jeg får også et godt kendskab til systemer og processer, og det gør at jeg bliver klædt på hele vejen rundt, og ikke kun til det at sælge”. I forhold til sit valg fortæller Mathias videre: ”Jeg fik også at vide fra min onkel, at forsikringsbranchen er en rigtig god branche at være ansat i med hensyn til personalevilkår. Det, at der er gode pensionsforhold, gode forhold for elever, mulighed for barselsorlov med videre, syntes jeg også er rigtig vigtigt. Jeg er allerede nu rigtig glad for mit valg og jeg er

Mathias Willumsen og Anne Mortensen startede begge som finanselever i september 2012. Selskabernes optagelse af finanselever er begrænset i disse tider, selvom forsikringsbranchen faktisk bidrager ganske godt i forhold til finanssektoren som helhed. Tal fra den finansielle sektor viser nemlig, at mens de danske pengeinstitutter har taget et rekordlavt antal elever ind i 2012, fortsætter forsikringsselskaberne med at optage elever, og antallet varierer ikke meget fra år til år. De 106 elever som er taget ind i år, er nemlig på niveau med året før, og det er dermed første gang, at forsikringsselskaberne tager flere elever ind end pengeinstitutterne, som kun har optaget 51 elever i 2012.

18

| Forsikring

Nr. 7 2012


Job & karriere

»

sikker på at jeg er havnet på den rette hylde,” slutter Mathias.

Jeg vil gerne have kundekontakt og sælge, siger Anne Mortensen, der er finanselev hos Topdanmark Forsikringsbranchen lød spændende, siger Matthias Willumsen, finanselev hos Gjensidige Forsikring

Karrierevalg via anbefaling ”Jeg var ansat hos Danske Bank, men talte en dag med en assurandør, som fortalte mig om forsikringsbranchen. Det var interessant at høre fra en i branchen, og det med at sælge, have kundekontakt og rådgive syntes jeg lød rigtigt spændende.” Sådan fortæller Anne Mortensen, også 21 år, der startede som finanselev hos Topdanmark i september 2012. Med i bagagen har Anne en eksamen fra Handelsgymnasiet, og har desuden arbejdet som piccoline i Danske Bank. ”Jeg var efterfølgende til en uddannelsesmesse og her talte jeg med den elevansvarlige i Topdanmark, samt et par nuværende elever. Jeg blev nu endnu mere overbevist om, at det var en elevplads jeg ville gå efter – og bevidst om, at det var Topdanmark, jeg gerne ville arbejde hos, da de har et rigtig godt program for eleverne.” Lever jobbet som finanselev så op til Annes forventninger? ”Ja, det gør det hele bestemt. Siden

Tema

september har jeg været igennem et rigtigt spændende grundprogram, hvor jeg har fået et indgående kendskab til Topdanmark som virksomhed, selskabets værdier og så videre. Nu sidder jeg i policeafdelingen her i Viby, og det er jeg meget glad for. Jeg har gode kolleger, som altid er klar til at hjælpe, når jeg har spørgsmål, og det er jeg overbevist om, at jeg også vil få, når jeg starter i skadeafdelingen til februar,” slutter Anne. En gevinst for selskaberne Mathias og Anne er to af de 106 finanselever, som fik muligheden for at starte på elevuddannelsen i år. At dømme efter deres udmeldinger, så lyder det bestemt som om de er havnet på rette hylde. Med det forholdsvis høje aldersgennemsnit, vi har i vores branche, kan man sagtens forestille sig, at de sammen med branchens øvrige finanselever også i fremtiden vil være attraktive og engagerede medarbejdere i branchen. Og dermed også en god investering for selskaberne. Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

FORSIKRINGSAKADEMIET SØGER DELTIDSUNDERVISERE TIL PERSONLIG KOMPETENCEUDVIKLING Brænder du for at undervise og skabe udviklingsmuligheder for medarbejderne i forsikringsbranchen? Vi søger deltidsundervisere til at undervise i kommunikation, kundekontakt, konflikthåndtering og forhandling. DIN PROFIL

• • • • •

Du har relevant uddannelse inden for kommunikation/formidling, psykologi/pædagogik Du har erfaring med at undervise Du møder andre mennesker med respekt og rummelighed Du er god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt Du er bevidst om egne styrker og udfordringer

VI TILBYDER

• • • •

Et uformelt og dynamisk miljø med engagerede kollegaer Mulighed for inspiration og udvikling Introduktion og sparring der klæder dig på til underviserrollen Aflønning i henhold til deltidslæreroverenskomsten

LÆS MERE OM JOBBET PÅ WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

www.dfl.dk

| 19

»


Vi tror på den danske model De traditionelle fagforeninger har ikke været gode nok til at kommunikere hvordan de er forskellige fra de ’gule’ organisationer – og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt at fastholde ’den danske model’. En nylig rapport fra Berlingske Plus om forskellene på traditionelle fagforeninger og ’gule’ organisationer konkluderer, at der godt nok er forskel på hvad man betaler i kontingent, men tilsvarende store forskel på, hvad man får for sine penge. Rapporten hævder desuden, at traditionelle fagforeninger ikke har kommunikeret tilstrækkelig godt om, hvad forskellene er og hvad de betyder for medlemmerne. Men hvad vare ’de gule’ tilbyder, er i virkeligheden mindre væsentligt, når man ser på sagen i det store perspektiv. Det er langt mere væsentligt, hvad discount-organisationerne kan komme til at betyde for balancen på arbejdsmarkedet som helhed. Dialog mellem de to parter Det faglige system i Danmark baserer sig på et sæt spilleregler og på en proces med dialog mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. De to parter fastlægger retningslinjerne for løn, arbejdstid og en mængde andre forhold og goder. Gennem efterhånden mange år har dette system, som populært kaldes ’den danske model’, sikret en unik arbejdsro på det danske arbejdsmarked. Denne ro har været attraktiv for både danske og udenlandske virksomheder, som på trods af et forholdsvis højt omkostningsniveau i Danmark, har set roen og trygheden som en god årsag til at lægge aktiviteterne i Danmark. Hvis virksomheder frit kan vælge at indgå

20

| Forsikring

Nr. 7 2012

overenskomst med den organisation – gul eller ej – som de finder mest attraktiv og billigst, så vil den danske model smuldre, da reguleringen af arbejdsmarkedet ikke længere sker i bred dialog. Problemstillingen omkring bevarelsen af den danske model er blevet aktuel efter den såkaldte ”Vejlegårdssag”. Sagen har fået politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti til at fremlægge et lovforslag, som i alvorlig grad vil underminere den danske model ved at åbne for at virksomhederne frit kan vælge, hvilken organisation de måtte ønske at indgå overenskomst med. Vi tror på den danske model I DFL tror vi fuldt og fast på den danske model, som naturligvis har udviklet sig og er blevet tilpasset skiftende markedsvilkår gennem årene. I dag er det bestemt ikke en model, som har til formål at sætte arbejdstagerne op mod arbejdsgiverne, men snarere at sikre gode forhandlingsløsninger. Som fagforening er vi fuldt og helt klar over, at kun med en sund branche – økonomisk sund – kan vi sikre medarbejderne de rette lønninger, attraktive arbejdsforhold og muligheden for en god tilværelse, også når arbejdslivet er slut. De gule organisationer har haft succes med reklamer og discounttilbud, og har i dag ca. 344.400 medlemmer, der dermed står uden for fællesorganisationerne. Det skal dog siges,

at DFL også har succes, for vi har gennem de sidste seks år har haft en fremgang på 15 pct. i medlemstal. Der ligger et ægte demokrati bag arbejdet i DFL, hvor det enkelte medlem har let ved at komme til orde og få indflydelse på overenskomst og aftaler. Dette demokrati koster også noget, men sikrer til gengæld, at DFL’s arbejde og overenskomster rammer dér, hvor det gavner medlemmerne mest. Vil du selv forhandle? Der er god grund til at kæmpe for de kollektive overenskomster, som gennem årene har sikret lønmodtagere gode og velfungerende arbejdsforhold. I modsat fald kan vi risikere at ende med et amerikansk system, hvor alle sager føres ved domstolene, og den enkelte lønmodtager selv skal forhandle overenskomst med arbejdsgiveren. I DFL står vi som garant for, at dit forhold tilpasses virksomhedernes aktuelle situation. Vejen er en positiv dialog med arbejdsgiverne, snarere end barrikader og slagord. Hvad vil der ske, hvis danske virksomheder får deres fulde frihed til at vælge, hvilken type overenskomst, de ønsker at indgå og med hvem? De vil naturligvis vælge at indgå den overenskomst, som giver virksomheden de bedste vilkår og ikke se tingene i det brede perspektiv. Tekst: Lone Clausen, redaktionen


Jobsøgning motivation positiv kritik coaching

Langtidsledige skal genvinde gejsten En god håndfuld DFL’ere har foreløbig været med i et projekt for langtidsledige, hvor de får målrettet jobrådgivning fra en personlig job- og karriererådgiver. De skal have motivationen tilbage. De har sendt ansøgninger i massevis. Den ene efter den anden efter den tredje. Måske kommer der et ”tak for ansøgningen, stillingen er besat til anden side”-svar. Men i mange tilfælde er der intet svar. Overhovedet. Det er den situation, som langt de fleste langtidsledige kan nikke genkendende til. Ansøgningerne stryger af sted, men jobbet følger ikke med. For at ændre på den situation skød Finansforbundet i samarbejde med FTF-A tidligere på året gang i et projekt for langtidsledige finansfolk. I efteråret sluttede DFL sig til projektet, der eksempelvis tilbyder medlemmerne målrettet jobcoaching blandt andet gennem a-kassen FTF-A. ”En del har mistet motivationen og har brug for ny gejst og tro på, at det kan lade sig gøre. Vi arbejder på at give dem energien tilbage,” forklarer Kate Sørensen, der er job- og karriererådgiver hos FTF-A.

Brug kompetencerne på en ny måde Ofte handler det om, at den ledige opdager, hvordan kompetencerne kan bruges på en ny måde og måske i en ny branche. ”Vi hjælper dem til at se nye veje i deres jobsøgning, og helt konkret opfordrer vi dem blandt andet til at kontakte virksomhederne – gribe telefonen og ringe til dem,” siger Kate Sørensen. I langtidsledighedsprojektet får de ledige mulighed for at få et personligt sammensat forløb med jobcoaching. Man har sin egen rådgiver, som man mødes med cirka fire gange. Foruden FTF-A er også to andre jobrådgivningsvirksomheder med i projektet, JobEnergy og Promando. Deltagerne kan selv vælge, hvilken konsulentvirksomhed de vil rådgives af. På informationsmøderne får deltagerne indsigt i, hvad de tre konsulentvirksomheder kan tilbyde dem i et coachforløb. Der deltager også en arbejdsgiver, der fortæller, hvad virksomhederne kigger efter i ansøgningerne,

og så er der oplæg fra én, der selv har oplevet at miste jobbet og skulle starte forfra. Hun har i dag sit eget konsulentbureau. Derudover inviteres medlemmerne til at deltage på temamøder om f.eks. netværk og uopfordrede ansøgninger. Uopfordrede ansøgninger virker Hvordan projektet skal køre fremadrettet, har DFL endnu ikke taget endelig stilling til. Der er allerede DFL-medlemmer, som har været med i jobcoachingen, fortæller Kate Sørensen. Hun peger på, at den målrettede rådgivning er styrken ved projektet, og så er det en fordel for de ledige at få at vide, at deres indsats for at søge job har effekt. ”For eksempel er det godt at høre fra en arbejdsgiver, at uopfordrede ansøgninger faktisk virker og bliver brugt,” siger Kate Sørensen. Tekst: Journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A

www.dfl.dk

| 21


Trivsel virker, når ledelsen tager ansvaret:

Hos PFA er den hele medarbejder i fokus I PFA har man sat fokus på medarbejdernes trivsel og erkendt, at god trivsel starter med god ledelse, der har fokus på og forståelse for mennesker. Derfor er alle ledere i PFA blevet tilbudt at gennemgå et kursusforløb om trivselsledelse. Ledere, som har et højt sygefravær i deres afdeling, er ligefrem blevet opfordret til at deltage, men alle har fået tilbuddet. Langt de fleste har takket ’ja’ og tres ledere forventes at have taget kurset ved udgangen af 2012. Tyve yderligere skal gennem kurset i løbet af foråret. Fokus på sygefravær Tankerne omkring projektet opstod i 2011, hvor medlemmerne af samarbejdsudvalget (SU) i PFA nedsatte en arbejdsgruppe, som havde til formål at komme med forslag til sundhedsfremmende initiativer i organisationen. Lars Christoffersen, formand for personaleforeningen i PFA, bakkede straks op om forslaget og kom med i arbejdsgruppen. Søren P. Espersen, direktør for ’Koncernkommunikation og Ledelse’ i PFA: ”Formålet med projektet var blandt andet at hæve ledelseskvaliteten og styrke relationen mellem ledere og medarbejdere. Og her er fokus på trivsel og motivation i hverdagen en vigtig spiller, da disse faktorer er forudsætninger for blandt andet at få et lavere sygefravær. Virksomheder med lavt sygefravær er virksomheder med en høj medarbejdertilfredshed.” Og projektet har givet det ønskede resultat:

Søren P. Espersen, direktør for koncernkommunika» tion og ledelse i PFA Pension

22

| Forsikring

Nr. 7 2012


”Det er utroligt vigtigt at intentionen er oprigtig. At man som leder virkeligt bekymrer sig om sine medarbejderes trivsel”. Kim Reinholdt er leder i PFA og har været på kursus i trivselsledelse, ligesom tres af PFA´s øvrige ledere. Det har skabt positive forandringer.

Hvad siger personaleforeningen i PFA om trivselsledelse? "Jeg synes trivselsledelse har bidraget rigtigt godt til arbejdsmiljøet i organisationen. Lederne i PFA får med relevant viden og trivselsværktøjer mulighed for at forebygge forekomsten af arbejdsrelateret stress. De kan bedre opdage og håndtere arbejdsrelateret mistrivsel og stress i tide. Og så bliver de opmærksomme på, hvordan de som rollemodeller er med til at fremme eller hæmme trivsel. Alt sammen til gavn for vores medlemmer", siger Lars Christoffersen, formand for personaleforeningen. Lars Christoffersen er formand for » personaleforeningen i PFA Pension

Hvad er trivselsledelse? Trivselsledelse er ikke blot én bestemt ting, men at man fra ledelsens side ser trivsel som en tilstand, der vedrører både ledernes og medarbejdernes oplevelse af et tilfredsstillende og motiverende arbejdsmiljø og en generel tilfredshed med deres arbejdsopgaver og arbejdsfunktion. Trivselsledelse er dermed at fokusere på og arbejde målrettet med trivsel i erkendelse af, at det er med til at øge effektivitet og performance hos både ledere og medarbejdere. I PFA er projektet kommet i gang i samarbejde med PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning og har som formål at opdage og håndtere arbejdsrelateret mistrivsel og stress i tide, så man kan minimere konsekvenserne. Desuden ønsker man at forebygge forekomsten af arbejdsrelateret stress via relevant viden og konkrete trivselsværktøjer. Endelig at have fokus på, hvorledes lederne som rollemodeller er med til at fremme eller hæmme trivsel.

PFA havde et samlet sygefravær på 13,1 dag pr. medarbejder i 2008. Det faldt til 7,4 i 2011 og er nu på 7,0. Lederen er rollemodel ”Den grundlæggende intention har været åben dialog hele vejen rundt. Det bedste man kan gøre for at nedbringe sygefraværet er at tale om det. Den nærmeste leder har ansvaret for at gøre noget, hvis han/hun spotter at en medarbejder skranter og dermed, forhåbentligt, tage hånd om det i opløbet”, forklarer Søren P. Espersen. ”En vigtig del af det er også at kigge indad og overveje, hvordan man er som leder, og hvilke signaler man sender ud. Lederen er rollemodel og skal tænke over, hvilket signal det sender til medarbejderne for eksempel at sende mails ud kl. 01 om natten. Men det vigtigste i alt det her er, at lederen er autentisk omkring det. På trods af at projektet her handler om trivselsledelse, så har vi ikke dét som den eneste ledelsesstil her i PFA. Det er op til den enkelte leder at finde sin egen stil og få det til at fungere i afdelingen, så medarbejderne føler sig støttet og motiveret.” Endnu et formål med projektet var at opbygge et godt netværk og en god sparring lederne imellem. Et positivt bidrag til hverdagen Hvad betyder trivselsledelse i hverdagen? Anders Zola Hansen er leder for afdelingen ”IT Java og Dot-Net Kompetencecenter” synes, at han er blevet bedre til at forstå medarbejderne og har fået en større værktøjskasse: ”Det har helt klart givet mig nogle flere værktøjer til at håndtere dialogen med medarbejderne og til at tage en åben snak

www.dfl.dk

| 23

»


medarbejderne, hvis de » med skranter eller har meget sygefravær. Jeg syntes, at jeg er blevet bedre til at afkode på hvilket niveau medarbejderen skranter. Jeg kigger også mere tilbage på gamle situationer og tænker over, hvordan de kunne have været løst.” Kim Reinholdt er leder i afdelingen for ”Omlægning Virksomheder” og han beskriver sin oplevelse sådan: ”For mig har hele tanken omkring mere åbenhed helt sikkert bidraget positivt. Det er blevet meget synligt for medarbejderne, at

BLIV CERTIFICERET!

”Jo mere vi som ledere snakker trivsel med medarbejderne, jo tættere kommer vi på medarbejderen. Og det gør det lettere at tale om, hvordan det hele hænger sammen. Hvis der er noget, som ikke helt harmonerer i medarbejderens hverdag, så kan vi tage en snak om det og finde frem til, om der er noget vi kan gøre for at lette hverdagen.

gøre noget ved det der hænger lidt”, fortæller Kim. Den ”hele” medarbejder For både Kim og Anders er det væsentligt, at der skabes harmoni mellem arbejde og privatliv. De to ting skal hænge sammen, for at man kan være glad og tilfreds på jobbet. ”Jo mere vi som ledere snakker trivsel med medarbejderne, jo tættere kommer vi på medarbejderen. Og det gør det lettere at tale om, hvordan det hele hænger sammen. Hvis der er noget, som ikke helt harmonerer i medarbejderens hverdag, så kan vi tage en snak om det og finde frem til, om der er noget vi kan gøre for at lette hverdagen. Vi kan for eksempel aftale, at en medarbejder møder kl. 7 om morgenen og går kl. 15, hvis det passer bedst med familielivet. Og så har vi fat i noget, der er positivt hele vejen rundt”, forklarer Anders. Kim understreger, at ”det er rigtigt vigtigt at se på det hele menneske. Og så er det vigtigt at medarbejderen ved, at vi som ledere har en oprigtig intention om at bekymre os om medarbejderne. Og at de ved, at vi er parate til at hjælpe dem, hvis der bliver behov for det.”

Anders Zola Hansen

Se filmen og læs meget mere om de nye certifikater.

ledelsen har fokus på trivsel og at det er okay at snakke om det. Der er mange oplagte muligheder i hverdagen til at tale om det, så det er bare at få det gjort. Jeg syntes, at jeg er blevet bedre til at være opmærksom på, hvad der skal til for at spotte en kollega, der ikke har det godt. Det er ikke så uhåndgribeligt længere. Vi er ligesom ude over den helt generelle ’hvordan går det?’-snak og taler nu om, hvad der giver mere energi i hverdagen. Det gør, at vi kan bevare det der er godt, og

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET ELLER RING PÅ TLF. 45 16 50 00 OG HØR NÆRMERE.

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

| Forsikring

6423_FOAK_Certifikater_Annonce_94x240.indd 1

24

Nr. 7 2012

26/11/12 14.36

Det personlige ansvar i spil Vil Søren P. Espersen anbefale andre organisationer at gøre som i PFA? ”Ja, for der er et kæmpe potentiale. Vi er jo generelt meget fokuserede på regler og paragraffer. Det personlige ansvar skal i spil, både i forhold til ledere og medarbejdere. Og mens andre selskaber mere vælger at gå ’kontrolvejen’, så mener jeg, at vi ligger i den mere liberale ende af skalaen – og det tror jeg godt kan svare sig”. Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen


Infoside

Job- og karriererådgivning i FTF-A

Støj Støj er fortsat et stort arbejdsmiljøproblem i forsikring og pension. I takt med at flere og flere forsikringsmedarbejdere arbejder i storrumskontorer er der i nogle afdelinger en meget forstyrrende støj. I november afholdt DFL et arbejdsmiljøseminar, som satte fokus på et stort problem på mange arbejdspladser: Støj. Støj opfattes meget forskelligt af mennesker, men inden for arbejdsmiljøarbejdet er det generelt defineret som ”uønsket lyd”. Uønsket lyd kan bedst forklares med, at det lydbillede, der er omkring dig, virker forstyrrende og generende på dig. I vores branche er lyden sjældent så høj, at den er skadelig for øret, men derfor kan den sagtens være så høj, at man har svært ved at høre andres stemme i telefonen, og generelt være meget generende. Nedprioriteret Forskningsmæssigt er støj desværre blevet nedprioriteret over de kommende år, og den viden der findes om kombinationen af generende støj og eventuelle helbredsgener er yderst begrænset. Søren Peter Lund, forsker på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortalte om den aktuelle forskning på arbejdsmiljøseminaret.

Der er lavet meget få undersøgelser om, hvorvidt generende støj påvirker stress, og resultaterne er forbundet med stor usikkerhed. Det er ikke umiddelbart til at sige, at der er en direkte forbindelse mellem støj og stress, men Søren Peter Lund satte mere fokus på, at generende støj, kan virke som en forstærkende faktor i et stressende arbejdsmiljø, hvor der måske er stort arbejdspres. Dermed kan generende støj medvirke til, at arbejdsmiljøet opleves som mere stressende og dårligere, end det egentlig er. Lys og luft i Ballerup Topdanmarks bygge- og projektleder Martin Arildslund Petersen fortalte om selskabets renovering af hovedsædet i Ballerup. Projekt ”Lys og Luft” har været gennemført over de seneste to år, og er netop færdiggjort. Martin lagde stor vægt på, at man tænker lyd og støj ind i indretningen af arbejdspladsen, og fremlagde de overvejelser og tiltag som ledelse og medarbejdere har været igennem omkring det at indrette arbejdsområderne sådan, at støjgener minimeres. Der også drøftet andre muligheder for at reducere støjen, herunder regler omkring samtale med kolleger, at sætte mobiltelefonen på lydløs og lignende.

”Karrierecoachere” kan ikke mindre end 13 job- og karriererådgivere i FTF-A – den a-kasse, som DFL anbefaler til medlemmerne – nu kalde sig, efter de med succes har afsluttet deres uddannelse gennem Mercuri Urval. Med uddannelsen af 13 karrierecoachere styrker a-kassen FTF-A kvaliteten af sin jobog karriererådgivning. Efter en intensiv uddannelse er alle FTF-A’s 13 job- og karriererådgivere nu certificerede som karrierecoachere gennem Mercuri Urval. ”Vi skal gøre en forskel for vores medlemmer. Med en certificering sikrer vi, at FTF-A kan give medlemmerne af a-kassen en rådgivning af høj og ensartet kvalitet,” siger Lykke Frese, udviklingschef i FTF-A. Hun har det overordnede ansvar for FTFA’s job- og karriererådgivning. FTF-A arbejder hele tiden på at forbedre kvaliteten af job- og karrierådgivningen. Det hænger sammen med, at FTF-A har et mål om ikke bare at være en a kasse, der udbetaler dagpenge og efterløn. FTF-A skal også være en ”beskæftigelseskasse” – altså en a-kasse der fokuserer på at få sine medlemmer i job. FTF-A tilbyder rådgivning i alle faser af medlemmernes arbejdsliv. Både hvis de er ledige, og hvis de er i job, men ønsker at skifte spor i karrieren. ”Vi skal kunne håndtere mange forskellige ønsker og behov hos vores medlemmer. Det er et led i vores strategi om at være mere end blot en traditionel a-kasse,” understreger Lykke Frese. Hun peger på, at FTF-A hele tiden udvikler nye produkter for at imødekomme de forskellige behov hos medlemmerne, der kommer fra mange forskellige faggrupper. Tekst: journalist Peder Bjerge, FTF-A

Tekst: Peter Kirkegaard, arbejdsmiljøansvarlig i DFL

www.dfl.dk

| 25


Infoside

Nyt fra DFL ungdom

Der er gang i DFL’s unge Der har været gang i DFL’s unge medlemmer her i efteråret, hvor DFL Ungdom har gennemført to populære arrangementer – fredagsbar og stand-up. I løbet af efteråret har DFL Ungdom inviteret de unge medlemmer i DFL samt en stribe nye elever til fredagsbar og stand-up arrangement. At være ’ung’ i DFL betyder, at man højst er 35 år. Kostbar fredagsbar I oktober måned bød DFL Ungdom velkommen til de nye elever i branchen med en fredagsbar på ’Kostbar’, som er en bar i Københavns centrum – og det blev klart en af årets fedeste fredagsbare. Arrangementet var både hyggeligt og også fagligt, og de unge DFL-medlemmer er ikke overraskende helt med på tanken om igen at holde fredagsbar. Deltagerne var fra forskellige selskaber, med flest fra Alm. Brand skarpt efterfulgt af en gruppe feststemte unge medlemmer fra PFA. Også Codan, Nordea, SOS og Tryg var repræsenteret. Fredagsbaren faldt tilfældigvis sammen med et internationalt møde for fagligt aktive unge i Europa, så foruden vores egne medlemmer var der også deltagere fra Italien, Portugal og Norge, som fik et godt indblik i, hvordan danskerne holder fredagsbar.

kiksede svaret på, hvem der er formand for DFL Ungdom – Rune Sixtus Bruhn - mens alle havde godt styr på, at Mette Bergmann er landsformand for DFL.

Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder på, at de glæder sig til næste gang, og at de også gerne vil blandes, så de kan møde kolleger fra andre selskaber og ikke automatisk sætter sig sammen med sine egne kolleger. Aftenen blev brugt til livlig snak om alt fra finanskrisen til hvilken drink, man bare måtte prøve næste gang. Det var jo et lukket DFL-arrangement, så de unge kunne virkelig networke og snakke med alle tilstedeværende. I løbet af aftenen blev der uddelt spørgeskemaer for at teste de unges viden om DFL. De afslørede, at medlemmerne i det store hele har overordentlig godt styr på tingene. En enkelt

26

| Forsikring

Nr. 7 2012

Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder på, at de glæder sig til næste gang, og at de også gerne vil blandes, så de kan møde kolleger fra andre selskaber og ikke automatisk sætter sig sammen med sine egne kolleger. Stand-up med mere I november måned inviterede DFL Ungdom til stand-up arrangement, hvor aftenen startede

med middag på Cafe WannaB i det indre København og fortsatte med stand-up på Comedy Zoo med Lasse Rimmer, Jacob Tingleff og Jacob Wilson. Som ved tidligere stand-up arrangementer var der overvældende interesse for at deltage, og i løbet af kort tid var arrangementet fuldt booket. Middagen på Cafe WannaB var sjov og livlig, folk var i rigtig godt humør og helt klar til at få en morsom aften i Comedy Zoo. Aftens hovedattraktion var Lasse Rimmer. Alle tre komikere gjorde det dog fantastisk og bagefter tog en del af deltagerne videre i byen. Rygtet på Facebook vil vide, at der var gratis velkomstshots på Kant Bar, så mon ikke at dette tiltrak nogle yngre medlemmer? Det blev endnu en fantastisk ungdomsaften i selskab med søde og sjove unge medlemmer.


Infoside

Kort nyt

Her gjorde DFL en forskel DFL er meget aktiv ude i selskaberne, hvor personaleforeninger og tillidsrepræsentanter støtter medlemmer ved advarsler, afskedigelser, organisationsændringer, sygdom, dårligt arbejdsmiljø og andre situationer, hvor en effektiv lokal indsats kan afhjælpe problemerne eller sikre vores medlemmer hjælp og støtte til at komme videre i arbejdslivet. Juristerne i sekretariatet involveres, når sager kræver faglig rådgivning eller måtte ende i det fagretslige system. Her kan du læse om nogle af de sager i personaleforeningerne, hvor DFL har hjulpet medlemmerne. Opsagt efter to måneder En person bliver ansat den 1. april, men bliver opsagt igen efter blot to måneder. Årsagen er, at personen på de blot to måneder er kaldt til flere samtaler på grund af sin opførsel. Personen stiller spørgsmålstegn ved alt, har åbenlyst løjet flere gange og gør generelt tingene som det passer vedkommende. Det lykkedes DFL’s tillidsrepræsentant at hindre omgående bortvisning og i stedet sikre at medlemmet blev opsagt med 14 dages varsel i henhold til Funktionærloven. Herudover blev personen fritstillet med det samme. Sygdom blev årsag til opsigelse En medarbejder havde været ansat i fire år, da personen blev opsagt på grund af sygdom. Personen havde været sygemeldt i seks måneder, og kunne desværre ikke sige noget om, hvornår vedkommende forventede at vende tilbage til sit arbejde. I henhold til Funktionærloven har personen fire måneders opsigelse, men det lykkes DFL’s tillidsrepræsentant at forhandle yderligere en måneds løn til medlemmet. Opsagt på grund af kundeklager Et medlem opsiges i henhold til Funktionærloven med fem måneders opsigelse. Årsagen til opsigelsen er begrundet i adskillige kundeklager. DFL’s tillidsrepræsentant påpegede, at da der ikke forelå nogen skriftlig advarsel, måtte opsigelsen betragtes som usaglig. Tillidsrepræsentanten kunne derfor forhandle yderligere to måneders løn samt restferien hjem til medlemmet.

Nu får du nyt medlemskort Alle DFL-medlemskort udløber den 31. december 2012, og DFL vil i sidste halvdel af december udsende nye medlemskort. Medlemskortet er en god måde at vise, at du er medlem, når du skal bruge DFL’s rabatordning. På medlemskortet er påtrykt dit medlemsnummer, som du bl.a. skal bruge til at logge dig på hjemmesiden. De nye medlemskort er ikke i ”kreditkort-plastic” som de gamle, men er i lamineret karton – et valg, der er taget for at gøre produktion og udsendelse markant billigere.

Årsmøde i arbejdsmiljøudvalget Der har været afholdt årsmøde i DFL’s arbejdsmiljøudvalg. Desværre var der kun repræsentanter fra seks selskaber tilstede ved årsmødet for arbejdsmiljøudvalgets medlemmer. Men var de få, så fik deltagerne til gengæld en udbytterig dag, hvor der særligt blev talt om indflydelse og medbestemmelse. Tidligere på året offentliggjorde FTF en undersøgelse om tillidsrepræsentanters syn på deres medbestemmelse i selskaberne, under titlen ”Medhør uden medbestemmelse”. Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljørepræsentanterne generelt har større indflydelse på arbejdsmiljøområdet, end deres tillidsrepræsentant-kollegaer har på deres område. Men der er stadigvæk mange områder, hvor der kan ske forbedringer i arbejdet med at gøre arbejdsmiljøet bedre. I DFL får vi ofte melding om, at arbejdsmiljøudvalgsmøderne i selskaberne ofte er et nedprioriteret område. Ikke sjældent har møderne karakter af, at deltagerne er dårligt forberedte, møderne bliver aflyst eller måske udsat i sidste øjeblik, deltagere melder afbud eller undlader helt at møde op. Derfor skulle deltagerne på årsmødet drøfte strategier og systematik i arbejdsmiljøudvalgets arbejde, samt kommer med anbefalinger til, hvordan man bruger denne årlige arbejdsmiljødrøftelse i DFL fremadrettet – også med fokus på arbejdsmiljørepræsentantens egen læring og kompetenceudvikling. Endelig fik vi også vendt samarbejdsfladerne med HR-funktionen i selskaberne.

www.dfl.dk

| 27


Infoside

Kort nyt Tryg presser guldprisen:

Smykker for millioner Ikke mange forestiller sig, at de store forsikringsselskaber køber smykker og andre ting for mange millioner kroner. Men fakta er, at hvis man for stjålet sine smykker, så skal selskabet ikke nødvendigvis udbetale et erstatningsbeløb, men kan i stedet levere et tilsvarende smykke. Disse smykker indkøbes hos en række underleverandører og i så store mængder, at selskaberne har mulighed for at opnå rigtig gode priser – lidt for gode, mener de danske guldsmede, for bl.a. Tryg bruger sit storindkøb til at presse smykkepriserne meget langt ned. Trygs arbejde med at hente besparelser på indkøb af erstatningsvarer skaber utilfredshed hos flere af deres underleverandører. Udmeldingen fra guldsmedene er, at forsikringsselskabet nu presser på for at få endnu større rabatter end hidtil. "Hvis de bliver ved med at presse os, så lukker butikkerne, og så forsvinder arbejdspladserne," udtaler Trine Thorning, direktør i brancheorganisationen Danske Guldsmede og Urmagere til Berlingske Business. Massive indkøb Tryg køber massivt ind af smykker, når forsikringskunderne skal have tyverier erstattet. Og det giver så stor indkøbsvolumen, at forsikringsselskabet kan presse prisen. Ifølge Berlingske Business kræver Tryg nu omkring 30 pct. i rabat, hvor den gængse praksis er, at forsikringsselskaber får en rabat på 15-20 pct. Rabatkrigen er et led i spareplaner, hvor Tryg har fat i alle underleverandører og renser kraftigt ud blandt dem, mens priserne forhandles ned. Det er altså ikke kun guldsmedene, der presses, men også bilværksteder, leverandører af byggematerialer og meget andet. Samlet ønsker Tryg inden 2015 at spare 700 mio. kr. på nye sine indkøbsaftaler.

Er du OK? DFL er med i FTF og LO kampagnen for ”OK” overenskomster. Du har uden tvivl hørt eller set ”Er du OK?” kampagnen med den glade grønne ”OK-mand”, for den har kørt som annoncer i de store landsdækkende medier, og en lang række fagforeninger støtter op om den med egne annoncer. DFL er medlem af hovedorganisationen FTF, der organiserer 450.000 privat og offentligt ansatte, og FTF og LO er gået sammen om den store kampagne, der har til formål at sætte fokus på overenskomsterne og ”den danske model” for regulering af arbejdsmarkedet. Hovedbudskabet er, at fagforeningerne og de danske overenskomster er selve fundamentet for, at det danske arbejdsmarked fungerer så godt som det gør. Ud over annoncer, så omfatter kampagnen også hjemmesiden www.erduok.dk, hvor man bl.a. finder en kampagnevideo. DFL går ikke ud med egne annoncer, men støtter op om kampagnen gennem omtale af kampagnen og henvisning til www.erduok.dk på hjemmesiden, på DFL’s facebook-side, i informationsbreve og nu også her i Forsikring.

Flyvende assurandør med begge ben på jorden Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler? Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for flyvning, da en stor del af vores portefølje består af forsikringer til fly og piloter. Vi holder til på Roskilde Lufthavn i Tune – læs mere på vores hjemmeside: www.simons1.dk Er du interesseret? Så send en kortfattet ansøgning til torben@simons1.dk, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du er den rette til at blive en af os.

28

| Forsikring

Nr. 7 2012

Robotbaby får unge piger til at vente med at få børn 12 danske kommuner bruger nu dukker, der græder, spiser og tisser som levende babyer, til at lære teenagepiger ned til 15 år om det svære liv som ung mor, hvis det ellers er, hvad de går og drømmer om. Resultatet er, at ni ud af ti piger kommer på andre tanker. ”Barnet” er en computerstyret babysimulator ved navn ”Daniella”, der skal have mad, ren ble og omsorg som et rigtigt barn.


Infoside

Kort nyt

engagement - erfaring - ekspertise

Sagsbehandler til ulykkesskader Har du fokus på at give kunderne en professionel, seriøs og serviceorienteret oplevelse? Vil du gerne bidrage til den positive vækst i en verdensomspændende virksomhed?

Der er tale om en meget afvekslende stilling, hvor du vil opleve rig mulighed for at udvide dit kompetencefelt. Du bliver en del af et engageret team, som løser afdelingens mange opgaver effektivt og i en behagelig stemning. Lyder det interessant for dig? Så kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum på tlf. 33 24 40 80. Læs mere om jobbet på www.centrum-personale.dk under ”Ledige Stillinger”. Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: Fra kundeservicemedarbejderen,til sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.

Løsninger ....den lette

....den mellem

....og den svære

831 645 972 924 781 365 567 239 184 216 358 749 398 467 521 745 912 836 172 894 653 453 176 298 689 523 417

341 876 259 265 943 781 789 125 346 472 561 893 916 438 527 538 792 614 857 314 962 694 287 135 123 659 478

398 416 275 276 985 341 145 723 689 951 238 764 463 157 892 827 649 513 614 572 938 782 391 456 539 864 127

SUDCL_ 134

Sudoko løsning fra side 31 SUDCL_ 5

Vi strømmer til kurser i mindfulness, gerne på virksomhedens regning, for de ses som en måde at afhjælpe stress på. Men snup hellere en gammeldags ’morfar’, mener ekspert, for det virker lige så godt. Mange store og kendte virksomheder – herunder flere selskaber i forsikringsbranchen – sender gerne medarbejdere på kurser i mindfulness med det mål at hindre stress. Mindfulness er en buddhistisk inspireret meditationsteknik, der skulle øge nærvær og energi, og mindske stress. Men det er helt forkert at tro, at mindfulness kan løse stressproblemer, lyder det fra flere eksperter. Når selskabernes omstruktureringer og afskedigelsesrunder skaber trykket og dårligt arbejdsmiljø, så kan problemerne ikke løses ved at medarbejderne sendes til mindfulness, siger psykolog og arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet, Einar Baldursson. Han mener, at arbejdsgiverne med mindfulness kurserne pålægger den enkelte medarbejder at løse nogle stressproblemer, der som typisk er skabt af arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne frikender sig selv for opgaven med at investere i et godt arbejdsmiljø, mener han. Ifølge antropologen Karen Lisa Salamon er der blandt videnskabelige forskere inden for både psykologi, hjerneforskning og religionsvidenskab stor uenighed omkring effekten af meditation. Det centrale er for hende, at mennesket har brug for pauser. Og især på en moderne arbejdsplads, hvor kravene til den enkelte hele tiden stiger. I antropologens optik kunne teknikken lige så godt kaldes fokuseret dagdrømmeri, selvbearbejdede afslapningsmetoder eller en lur. ”Det er langt mere acceptabelt at gå til undervisning i mindfulness end i, hvordan jeg tager en effektiv ’power nap’ på arbejdet. Måske fordi det lyder for meget som en gammeldags morfar, og det er ikke så fint som at dyrke mindfulness,” lyder Karen Lisa Salamons vurdering. Der kan være en ganske banal forklaring på, at mindfulness går sin sejrsgang, for det er jo meget federe at sidde til et middagsselskab eller på arbejdspladsen og sige, at man har været på mindfulness-kursus frem for på stresskursus.

SUDCL_ 131

Mindfulness er ingen mirakelkur

Vi søger en erfaren sagsbehandler til behandling af ulykkesskader, som har erfaring med helbredsvurderinger i dialog med lægekonsulenter. Du har suppleret din erfaring med en relevant uddannelse fra Forsikringsakademiet og kan desuden begå dig på engelsk.

www.dfl.dk

| 29


Infoside

Nyt fra personaleforeningerne Thisted Forsikring Genvalg til formanden Onsdag den 31. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling. Formanden for personaleforeningen, Keld Holst, var på valg og blev gen-valgt. Efter generalforsamlingen blev der serveret en lækker middag på Re-staurant Bryggen i Thisted.

FDC PFDC har holdt efterårsseminar, hvor vi bl.a. havde emner som OK12, lokalaftaler og timebank på programmet. Der var et stort fremmøde og mange spørgsmål som gav en god debat. Vi sluttede med middag, som var grill fra den lokale slagter.

Topdanmark Jubilæer Birgit Sejer Poulsen Lene Hansen Anne-Grethe Christensen

40 år 25 år 25 år

Danica Pension Charlott Due Pihl er konstitueret som formand for personaleforeningen i Danica Pension efter Gitte Jensen, som er gået på pension. Charlott har hidtil været næstformand og er desuden valgt ind i selskabsbestyrelsen. Kenneth Stricker-Nielsen er ny næstformand i personaleforeningen i Danica Pension

GF Forsikring Fest og farver Fredag den 26. oktober holdte GF Forsikring oktoberfest. Det blev til et brag af en fest med wienersnitzler og øl i stride strømme. Fredag den 14. december er GF igen vært ved en fest for de ansatte, og denne gang er det den årlige julefrokost.

Tryg Jubilæer Hanne Koefoed Winnie Klamer Petersen Jeanette Berthold Charlotte Theil

30

| Forsikring

Nr. 7 2012

25 år 25 år 25 år 25 år

Medlemsarrangement med Mikkel Beha Tirsdag den 13. november havde personaleforeningen inviteret til medlems-arrangement med Mikkel Beha. Det blev et stort tilløbsstykke med 115 til-meldte. Det var et både sjovt og hyggeligt arrangement, hvor Mikkel fortalte om oplevelser og erfaringer fra sine mange rejser rundt omkring i verden. Flot kvartaltsregnskab Topdanmark kom ud med et rigtig flot kvartalsregnskab i midten af novem-ber, hvor resultatet efter skat de første tre måneder blev til 1.370 mio. kr. Det er mere end en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år. Goddag og farvel i bestyrelsen Der har været udskiftning i Personaleforenings bestyrelse, da bestyrelses-medlem Gry Holmgaard har valgt at søge nye græsgange udenfor Topdan-mark. I stedet indtræder Lisbeth Hejmadi, der de sidste syv år har været til-lidsrepræsentant. Velkommen til 28 nye medlemmer Personaleforeningen har i perioden 1. oktober til 31. december gennemført en hvervekampagne. I skrivende stund er det indtil videre blevet til 28 nye medlemmer. Personaleforeningen har belønnet både det nye medlem som hververen med et gavekort til Jensens Bøfhus eller Nordisk Film. Herudover har der været en kagemand til den afdeling, hvor det nye medlem arbejder.


Infoside

Nyt fra personaleforeningerne SEB Sønderjysk Forsikring Jubilæum Hanne Kjær

TR-nisserne er i gavehumør Mandag den 10. december sørger personaleforeningen for julemusik og jule-godter, når TR’erne deler julegaver ud til alle medlemmerne af personaleforeningen.

25 år

Genvalg til formandskabet Tirsdag den 23. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling, hvor både formand Christian Jürgensen og næstformand Lotte Schultz var på valg. De blev begge valgt og fortsætter derfor som henholdsvis formand og næstformand.

Nordea Liv & Pension Der er netop gennemført en større fyringsrunde i Nordea Liv & Pension. I den forbindelse har vi desværre sagt farvel til 24 gode medarbejdere. Vi er i Personaleforeningen absolut ikke enig i ledelsens beslutninger om, at vi skal være færre medarbejdere.

sjov til pausen

Sudoku ....en mellem 9 4 7 1

3 8

5 4 9

5 9 1

2

3

6 9 7 1 3 5 7

6 3

9 5 SUDCL_ 5

2

4 1 6 7 5 5 7 6 8 7 4 5 9 3

1 7

SUDCL_ 134

5

© www.pibfeatures.com

6

4

SUDCL_ 131

5 2 3 7 1

1 6 9 7 2 7 8 3 6 5 3 5 4 9 9 7 1 5 1 2 8 7 8 9 6 5 1 7 9 8 4

© www.pibfeatures.com

8

....og en svær

© www.pibfeatures.com

Sudoku ....en let

2 3 3 8 6 4

www.dfl.dk

| 31


Afsender: DFL Applebys Plads 7 1411 København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3312 4242

Magasinpost SMP Id nr: 42842

Nu kan du ”Synes godt om” DFL på facebook Danmarks Radio gør det. LEGO gør det. Tivoli gør det. Røde Kors gør det. Og nu gør DFL det også: Vi har oprettet en facebook-side, som du kan ”like” – eller ”synes godt om”, på godt dansk – og dermed let følge med i, hvad der sker i og omkring DFL. Du finder DFL’s facebook-side ved at søge på DFL eller indtaste denne adresse i din browser: www.facebook.com/DFL.for.dig.i.forsikring Du vil dog først kunne bruge siden, når du er logget ind på facebook. Rigtig mange af DFL’s medlemmer er allerede på facebook, så ved at ”synes godt om” DFL’s side vil du automatisk få besked på din nyheds-væg, når der er nyt fra din fagforening. Samtidig er du med til at sende et positivt signal til andre om, at DFL er værd at holde øje med. DFL-siden er også stedet, hvor formandskabet i ny og næ vil lægge opdateringer omkring deres virke for DFL, og hvor du kan skrive kommentarer, deltage i pejlinger, se billeder og meget mere. Det er dog fortsat hjemmesiden på www.dfl.dk du skal besøge, hvis du har brug for faglig information fra DFL, vil læse overenskomsten, finde information om barselsorlov, timebank, medlemskurser, regionale arrangementer og meget mere. Men facebook vil fremover være en praktisk genvej til hjemmesiden.

Fin brug af sociale medier Kun meget få virksomheder har gjort brug af de sociale medier – facebook, twitter m.fl. – på en måde, som afviger meget fra deres egne hjemmesider. Men der er undtagelser, hvor en virksomhed er hurtig til at gribe bolden og spille den tilbage på en sjov måde. Og det virker – ikke mindst da web- og tv-selskabet Yousee modtog en opsigelse fra en kunde, skrevet som var det at slå op med kæresten. Og Yousee fandt tonen og holdt stilen. Det gav bonus i form af mængder af positiv trafik på deres facebook-side.

Tænk lige over den! Økonomichefen banker på hos den administrerende direktør og har brug for at vende et problem omkring næste års budgetter, der øjensynlig bekymrer ham: ”Hvad vil der ske hvis vi bruger de mange penge, der er afsat i budgettet til uddannelse af vores medarbejdere, og de så senere forlader selskabet? Er det ikke rent ud sagt at smide pengene ud af vinduet?”, spørger han. ”Hvad tror du at der vil ske med selskabet, hvis vi ikke uddanner disse medarbejdere – og de så bliver i selskabet?”, svarer direktøren…


DFL Forsikring 7-2012