Page 1

Det oversete vækstlag De ejerledede virksomheder kan skabe ny vækst i Danmark. Men vi går glip af muligheden, fordi vi ikke forstår ejerlederkulturen AF CARSTEN STENO, tidl. chefredaktør for Erhvervsbladet

AF CARSTEN STENO, tidl. chefredaktør for Erhvervsbladet kronik Danmark leder desperat efter vækstvirksomheder, der kan finansiere vores velfærd. De store børsnoterede selskaber som Novo, Carlsberg og Vestas vokser ude i den store verden, og Danmark betyder stadig mindre for dem. Indsatsen for at finde afløsere har i årevis været koncentreret om iværksætteri og højteknologi. Med ringe resultat.. Blandt iværksættere er spildet stort. Mange overlever ikke den første fase. Og blandt højteknologiske virksomheder er risikoen for at vælge forkerte teknologier betydelig. Biotek-sektoren har f.eks. budt på mange skuffelser. Derimod synes vi at overse det vækstpotentiale, som er allerstørst – det, der ligger hos de virksomheder, der ejes og ledes af samme person, ejerlederne. Dem, der driver virksomhed for deres egne penge og kæmper for dem med hud og hår.. En hærskare af eksperter har travlt med at nedgøre ejerlederne. De kan ikke lede, de er dårlige til produktudvikling, og de vil ikke vækst. Blandt synderne er både forskere og de økonomiske vismænd. Men som jeg påviser i min bog »De virkelige Helte«, et portræt af ejerlederkulturen, der netop er udkommet, er eksperternes negative udsagn en sandhed med store modifikationer. De bygger ofte på ukendskab til de ejerledede virksomheder, der står på to tredjedele af omsætningen og beskæftigelsen i den private sektor. Tre fordele For det første passer det ikke, at ejerledere er dårlige ledere. Selvom de sjældent har en lederuddannelse, har de formået at skabe en virksomhed og evnet at motivere medarbejderne omkring en opgave. De leder i kraft af deres eksempel, deres karisma. Derved skaber de store resultater – især i de indledende faser i en virksomheds liv. Derfor fortjener de respekt. For det andet er ejerlederne fremragende produktudviklere. Når forskerne måler deres evner på det felt, spørger de ind til ejerledernes »udviklingsbudgetter«. Men sådan kan man ikke måle. Ejerledere har et tæt forhold til deres kunder. Sammen udvikler de nye produkter. Og fordi de »prøver sig frem« med beskedne ressourcer, skaber de ofte overraskende og unikke løsninger.. For det tredje ønsker langt de fleste ejerledere vækst, for ellers går deres virksomheder i stå. Det ved de godt. De forsøger også, ofte med held. Det bedste bevis er dagbladet Børsens årlige gazelle-undersøgelser. Ni ud af ti gazelle-virksomheder er ejerledede virksomheder. Indtil finanskrisen kom, var vi Danmark stolte af, at vi havde mange mindre og mellemstore virksomheder. I modsætning til Sverige og til dels Tyskland gjorde den danske erhvervsstruktur os mindre sårbare over for konjunkturudsving. Efter finanskrisen er vi havnet i den modsatte grøft. Nu er problemet pludselig, at vi har for få af de store virksomheder, der kan klare de globale udfordringer.


Hvis vi skal have vækst blandt ejerledervirksomheder i Danmark, må vi forstå ejerlederkulturen bedre. Forståelsen skal øges blandt eksperterne, men også i erhvervsorganisationerne, hvor der er en tendens til, at de ansatte direktører fra børsnoterede virksomheder med en spredt ejerkreds dominerer. Dernæst skal vi gøre det attraktivt for ejerledere at give stafetten videre i deres virksomhed til andre, når de ikke selv evner at gøre den større. På den front kan der opnås meget ved at påpege de gode eksempler, som der bliver stadig flere af. Men også skattemæssigt kan det gøres mere attraktivt at udvikle og salgsmodne en ejerledet virksomhed. Behov for nye initiativer Vi kommer heller ikke uden om at se på finansieringen. Fra bankernes side hører vi , at de taber store summer på de ejerledede virksomheder. Men tabene kunne have været reduceret, hvis bankerne havde tænkt sig om under højkonjunkturen. Dengang drev bankerne kreditpolitik ud fra devisen om, at det var lettere at låne en ejendomsspekulant 100 mio. kr., end at låne 100 ejerledere en million hver til nye investeringer. Derfor stod de mindre virksomheder dårligere rustet, da markederne brød sammen i efteråret 2008 Ansporet af krisen har VK-regeringen erkendt, at de mindre og mellemstore virksomheder er kommet klemme. Derfor har den drejet armen om på pensionskasserne og tvunget nye finansieringsordninger igennem via Vækstfonden. Men der brug for et langt større initiativ – lidt i stil med det, der blevet taget i slutningen af 50’erne, hvor man forbedrede afskrivningsreglerne og skabte Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk for at sætte gang i industrialiseringen. Den nye finansiering kan f.eks. bygge på puljesalg af virksomhedsobligationer, som man ser det i USA, hvor de mindre virksomheder har langt bedre lånevilkår end herhjemme. Desuden kan man kigge på det omfattende offentlige erhvervsfremmesystem, som koster over en mia. kr. og beskæftiger flere tusind ansatte. Får vi nok for de penge, eller kunne vi med fordel lade låneinstitutter med ejerlederindsigt forvalte dem og overlade det til private konsulenter at give ejerlederne den rådgivning, de har brug for? Illustrationstekst: De leder i kraft af deres eksempel, deres karisma. Foto: Kim Nielsen

Børsen Tir 5 Apr 2011  

De leder i kraft af deres eksempel, deres karisma. Derved skaber de store resultater – især i de indledende faser i en virksomheds liv. Derf...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you