aktuelt og baggrund
”
Her placerede Danmark sig øverst på listen over lande – som det land, hvor andelen af artikler med negativ omtale var højest og andelen med positiv omtale lavest”
Ifølge Hizb ut-Tahrirs ideologi er kun Guds love, som de er åbenbaret i Koranen, gyldige og bindende for muslimer. Hizb ut-Tahrir bekræfter altså den formodning, som er udbredt blandt mange ikkemuslimske danskere: at islam og demokrati ikke kan kombineres, og at graden af religiøsitet blandt muslimer hænger sammen med ekstremisme og antidemokratiske holdninger. Nyere forskning i radikalisering og antidemokratisme bekræfter imidlertid ikke en sådan direkte sammenhæng.
’Offensiv islam’ vinder frem Der er ganske vist blandt den yngre generation af muslimer en større og stigende religiøsitet end i forældre- og bedsteforældregenerationen. Det viser flere undersøgelser, bl.a. det såkaldte IntegrationsIndex fra Catinét. De unge er præget af det, den danske islamforsker Jørgen Bæk Simonsen kalder ’offensiv islam’, som er karakteriseret ved, at de unge i højere grad end forældregenerationen forholder sig aktivt og kritisk til deres tro. Islam er for dem i højere grad end for forældrene et tilvalg, og dette tilvalg er ofte forbundet med et delvist fravalg af forældrenes etniske og nationale identitet som fx pakistanere, tyrkere, arabere, jugoslaver, afghanere, somaliere osv. Forskerne Kirstine Sinclair og Kate Østergaard skriver i antologien 11. september – verdens tilstand ti år efter (Aarhus Universitetsforlag, 2011) om ”Muslimske organisationer i Danmark 2001-2011 – Debat og reaktioner siden 11. september 2001”, og her nævner de, at den offensive islam blandt unge muslimer i Danmark ”har forskellige udtryk og ses både blandt liberalt og humanistisk orienterede muslimer, der ønsker at skabe en plads til islam i den offentlige sfære og at involvere sig i nye spørgsmål, der opstår i den europæiske kontekst. Men ses også udtrykt i såkaldt fundamentalistiske grupper, som er imod tilknytning til Danmark, og som opfatter de liberales tilgange som at gå på kompromis med islam. ’Fundamentalistisk’ betyder her, at man ud over at have en bogstavelig tolkning af de religiøse tekster også opfatter islam og alle andre religioner og kulturer som modsætninger.”
Radikale muslimer: Veluddannede tv-seere I januar 2010 blev resultaterne af en undersøgelse med titlen ”House of War” om islamisk radikalisering i Danmark offentliggjort. Den var gennemført af to forskere for Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser (CIR) ved Aarhus Uni-
8
versitet og var den første større kortlægning af radikalisering herhjemme. Undersøgelsen, der byggede på interview med 15-30-årige muslimer med baggrund i 12 forskellige lande, men bosiddende i Danmark, viste, at langt hovedparten – 76,5 % – enten slet ikke var radikaliserede eller var radikaliserede i meget mild grad. Knap hver femte – 17,8 % – sympatiserede med den radikale islamisme, men støttede den ikke direkte. 5,6 % støttede den radikale islamisme direkte. Om det er mange eller få, kan diskuteres. Men interessant er det, at rapportens profil af de radikaliserede personer viste, at de generelt var veluddannede, talte godt dansk, så dansk tv og havde arbejde. Tilsvarende resultater fremkom i en lignende undersøgelse foretaget i Aarhus af CIR. De radikaliserede unge deler med andre ord karakteristika med mange af de unge muslimer, som er aktive i fuldt ud demokratiske muslimske foreninger og organisationer.
Tro understøtter medborgerskab Disse foreninger, som der er blevet flere af de seneste ti år, har typisk medlemmer med meget forskellig etnisk baggrund, men med fælles udgangspunkt i islam. De opfatter typisk demokrati, samfundsengagement og religiøsitet som naturlige dimensioner i deres liv og samfundsforståelse. De insisterer med andre ord på at få tingene til at hænge sammen og på, at en muslimsk identitet og en stærk personlig tro kan kombineres med, eller ligefrem understøtte, et aktivt medborgerskab, demokratisk sindelag og demokratisk deltagelse. De opfatter typisk sig selv som danske muslimer og/eller som ’muslimske verdensborgere’ – og dermed som del af et tværetnisk og transnationalt religiøst fællesskab, der ikke er begrænset af nationalstatslige eller andre geografiske grænser. Et eksempel er foreningen Muslimer i Dialog, der tilbyder dansksproget undervisning i islam til sine medlemmer, men også laver mere udadrettede kampagner, som skal påvirke muslimer til at engagere sig i samfundet. Her kan nævnes kampagnerne ’Giv blod’ og ’Tag Ansvar’. Sidstnævnte var en opfordring til, at muslimer skulle bruge en lørdag på at rydde op og fjerne affald i deres lokalområde.
”
Der er ganske vist blandt den yngre generation af muslimer en større og stigende religiøsitet end i forældre- og bedsteforældregenerationen”
Hermed bryder de unge med den diskurs, der hævder, at det danske samfund er og skal være båret af danske kristent funderede værdier. De unge oplever derfor også, at deres foretrukne identitet eller selvopfattelse ikke bliver anerkendt af det omgivende samfund, men snarere anfægtet og problematise-
Det Ny Clarté #21 —december 2012