Page 1

minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE TYSK–nynorsk ORDLISTE nynorsk–TYSK ORDLISTE

8 kasus

8.3 Dativ

Kasus er den forma eit substantiv får ut frå plasseringa i setninga og kva funksjon det har. Kasus er ikkje like mykje brukt på norsk, men vi har det også. Eksempel: Ho snakkar. Eg snakkar med henne. hankjønn

hokjønn

inkjekjønn

fleirtal

nominativ

der/ein

die/eine

das/ein

die

akkusativ

den/einen

die/eine

das/ein

die

genitiv

des/eines

der/einer

des/eines

der

dativ

dem/einem

der/einer

dem/einem

den

8.1 Nominativ Nominativ bruker vi for den eller det som gjer det som skjer i setninga, altså den som utfører sjølve handlinga. Denne delen av ei setning kallar vi subjekt. Der Junge singt. Die Frau spielt. Das Kind isst. Die Schüler lesen.

Guten syng. Dama spelar/leikar. Barnet et. Elevane les.

8.2 Akkusativ Det direkte objektet i setninga står i akkusativ. Akkusativobjektet er den eller det i setninga som blir utsett for noko. Det som ein for eksempel har, får, kjøper eller ser i ei setning, står i akkusativ. Der Junge singt das/ein Lied. Guten syng songen/ein song. Die Frau spielt die/eine Gitarre. Dama speler på gitaren/ein gitar. Das Kind isst den/einen Kuchen. Barnet et kaka/ei kake. Die Schüler lesen das/ein Buch. Elevane les boka/ei bok. Das Mädchen sieht die Freunde. Jenta ser vennene. Legg merke til at den bundne artikkelen der blir endra til den når ordet står som akkusativobjekt, og at den ubundne artikkelen ein blir til einen (dvs. hankjønn). Artiklane das og die og ein og eine (hokjønn og inkjekjønn) endrar seg ikkje. Akkusativ blir dessutan alltid brukt etter preposisjonar som styrer akkusativ: durch, für, gegen, ohne, um (sjå punkt 7.1).

340 Weiter geht’s

Dativ er den tredje kasusen vi lærer på tysk. Dativ­ objektet eller det indirekte objektet er den eller det i setninga som ein gjer noko til eller for. Der Vater schreibt der Mutter einen Brief. Faren skriv eit brev til mora. Die Frau kauft dem Kind eine Jacke. Dama kjøper ei jakke til barnet. Der Schüler bringt dem Lehrer das Buch. Eleven hentar boka til læraren. Der Lehrer gibt den Schülern eine Hausaufgabe. Læraren gir elevane ei lekse. Legg merke til at dativobjektet står framfor akkusativobjektet på tysk. Vi kan forklare denne ordstillinga med at personen er viktigast, og derfor kjem personen før saka. På norsk kan vi også ha denne ordstillinga ved somme verb: Faren gir mora eit kyss. Legg også merke til at sjølve substantivet blir bøygd i dativ fleirtal: den Schülern. Hugseregel: „Dativ fleirtal er min venn, endar alltid på ein n.“

• Dativ bruker vi i visse tidsuttrykk: in, an og vor om tid. In einer Stunde kommen sie nach Hause. Om ein time kjem dei heim. Er ist in letzter Zeit oft krank gewesen. Han har ofte vore sjuk den siste tida. Im Sommer ist es warm. Om sommaren er det varmt.

• Dativ bruker vi alltid etter preposisjonar som styrer dativ: aus, bei, mit, nach, seit, von, zu (sjå punkt 7.2).

• Dativ blir alltid brukt etter visse verb, for eksempel: danken folgen gefallen gehorchen gehören glauben gratulieren helfen

Ich danke der Frau. Eg takkar dama. Die Schüler folgen dem Lehrer. Elevane følgjer læraren. Er gefällt mir. Eg liker han. Das Kind gehorcht den Eltern. Barnet lyder foreldra. Das Auto gehört meinem Vater. Bilen tilhøyrer far min. Alle glauben dem Mann. Alle trur mannen. Ich gratuliere dir zum Geburtstag. Eg gratulerer deg med dagen. Sie helfen dem Opa. Dei hjelper bestefaren.


9.1 Subjekt

For å uttrykkje noko som har skjedd i fortida, bruker ein på munnleg tysk mest presens perfektum (jf. pkt. 2.3).

Subjektet (Sn) finst i alle setningar. Subjektet er det leddet i setninga som utfører ei handling (den/det som gjer noko). For å finne subjektet kan du spørje: Kven/ kva gjer noko?

Gestern habe ich deinen Vater gesehen. I går såg eg far din. Du bist schnell ins Kino gekommen. Du kom fort til kinoen.

Subjektet står alltid i grunnforma, det vil seie i nominativ. Derfor er det lurt å skrive Sn når du analyserer ei setning. Nominativforma viser seg blant anna ved a) personleg pronomen, b) eigedomsord, c) bunden artikkel og d) ubunden artikkel.

9.3 Direkte objekt

Ich komme nach Hause. Eg kjem heim. Mein Vater kommt nach Hause. Far min kjem heim. Die Kinder kommen nach Hause. Barna kjem heim. Ein Kind kommt nach Hause. Eit barn kjem heim.

9.2 Verbal Verbalet (V) er det leddet i setninga som fortel kva som blir gjort. For å finne verbalet kan du spørje: Kva skjer/ blir gjort? Når du analyserer ei setning, kan du setje ein V over verbet. Verbalet og subjektet høyrer alltid saman, og derfor må verbalet på tysk alltid få ei personending som høver til subjektet. Dette kallar vi samsvarsbøying:

Direkte objekt (DOa) er det leddet i setninga som handlinga er retta mot. Det står i akkusativ. Derfor er det lurt å skrive DOa når du analyserer ei setning. Akkusativforma viser seg blant anna ved a) eigedoms­ pronomen, b) bunden artikkel og c) ubunden artikkel. Ich besuche meine Kinder. Eg besøkjer barna mine. Ich besuche die Tante. Eg besøkjer tanta. Ich besuche einen Lehrer. Eg besøkjer ein lærar. Eksempel:

Sn V DOa Ich schreibe einen Brief. Eg skriv eit brev.

9.4 Indirekte objekt Indirekte objekt (IOd) er den eller det i setninga som ein gjer noko til eller for. Det indirekte objektet står i dativ. Dativforma viser seg blant anna ved a) personleg pronomen, b) eigedomsord, c) bunden artikkel og d) ubunden artikkel. Minigrammatikk nynorsk 341

minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE

Vi analyserer setningar for å finne ut kva form vi må bruke av for eksempel artiklane.

Was machst du da? – Ich lese ein Buch. Kva gjer du? Eg les ei bok. Morgen gehe ich um sieben Uhr ins Kino. I morgon går eg på kino klokka sju.

bokmål–TYSK ORDLISTE

9 Analyse og vanleg ordstilling

Verbalet uttrykkjer også når noko blir gjort. Når verbalet står i presens (notid), betyr det at handlinga held på no. Presens kan også brukast for å uttrykkje noko som kjem til å hende i framtida (som på norsk).

TYSK–nynorsk ORDLISTE

Genitiv er ein kasus som viser eigeform. Det er den som eig noko, som står i genitiv på tysk. Das Auto des Mannes. Bilen til mannen. Das Buch der Frau. Boka til kvinna. Das Spielzeug des Kindes. Leiketøyet til barnet. Die Lieblingsdiskothek der Jugendlichen. Yndlingsdiskoteket til ungdommane.

Ich komme nach Hause. Eg kjem heim. Mein Vater kommt nach Hause. Far min kjem heim. Die Kinder kommen nach Hause. Barna kjem heim. Ein Kind kommt nach Hause. Eit barn kjem heim.

nynorsk–TYSK ORDLISTE

8.4. Genitiv


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE TYSK–nynorsk ORDLISTE nynorsk–TYSK ORDLISTE

Når vi analyserer, finn vi først V, Sn og DOa. Så spør vi: til/for kven + V + S + DOa. Svaret vi eventuelt får, er indirekte objekt i dativ, IOd.

Konjunksjonar er ord som knyter saman ord og set­ ningar. Konjunksjonane knyter saman to heilsetningar med og, eller, men og for. På tysk heiter dei und, oder, aber og denn.

Meine Mutter gibt mir ein Fahrrad. Mor mi gir meg ein sykkel. Ich schicke meiner Freundin einen Brief. Eg sender venninna mi eit brev. Du gibst dem Mann das Buch. Du gir mannen boka. Ich erzähle einer Freundin die Geschichte. Eg fortel historia til ei venninne.

Subjunksjonar innleier leddsetningar. Ei leddsetning er ei setning som ikkje kan stå åleine. På tysk er det viktig å hugse på at det personbøygde verbet alltid står sist i ei leddsetning.

10 Relativpronomen (SOM) Relativpronomenet som peiker alltid tilbake på ordet som står framfor. På tysk ser relativpronomenet ut som den bundne artikkelen. hankjønn

hokjønn

inkjekjønn

fleirtal

nominativ

der

die

das

die

akkusativ

den

die

das

die

genitiv

dessen

deren

dessen

deren

dativ

dem

der

dem

denen

Relativpronomenet innleier alltid ei leddsetning på tysk. Hugs at det bøygde verbet skal stå sist i setninga. Ich kenne einen Jungen, der Jakob heißt. Eg kjenner ein gut som heiter Jakob. Ich kenne ein Mädchen, das nett ist. Eg kjenner ei jente som er snill. Legg merke til at relativpronomenet endrar seg etter kva rolle det speler i setninga, og kva kasus det står i. Ich kenne einen Jungen, den du magst. Eg kjenner ein gut som du liker. Das Mädchen, dem wir ein Geschenk geben, hat Geburtstag. Jenta som vi gir ei gåve, har bursdag. Legg merke til at preposisjonen alltid kjem framfor relativpronomenet, mens den på norsk står sist i setninga. Preposisjonen bestemmer kasus for relativpronomenet. Kennst du den Film, von dem alle reden? Kjenner du til filmen som alle snakkar om? Die Straße, durch die wir gehen, ist lang. Gata som vi går langs, er lang.

342 Weiter geht’s

11 Konjunksjonar OG subjunksjonAr

Dette er dei vanlegaste subjunksjonane: dass

at

Er sagt, dass die Sonne scheint.

als

(den gong) da

Als sie jung war, hatte sie ein Fahrrad.

wenn

(kvar gong) når

Wenn die Sonne scheint, bin ich gerne im Garten.

ob

om (innleier indirekte spørsmål)

Meine Mutter fragt, ob ich mein Zimmer aufräumen kann.

während

mens

Während du liest, schreibe ich.

weil

fordi

Ich habe Hunger, weil ich nichts gegessen habe.

bevor

før

Ich mache meine Hausaufgaben, bevor ich in die Schule gehe.

falls/wenn

dersom

Falls es morgen schneit, gehen wir Skilaufen.

nachdem

etter at

Es wurde still, nachdem sie die Musik ausgemacht hat.

damit

for at

Wir lernen Vokabel, damit wir besser sprechen können.

bis

til

Alle Kinder müssen warten, bis das Essen fertig ist.

WG89-NN  

In einer Stunde kommen sie nach Hause. Om ein time kjem dei heim. er ist in letzter Zeit oft krank gewesen. Han har ofte vore sjuk den siste...