Page 1

2 Verb Verb er ord som seier noko om kva noko eller nokon gjer. Eksempel på verb er snakke, vere, ha, leike, sove og sitje. Framfor eit verb kan vi på norsk setje infinitivsmerket å. På tysk heiter infinitivsmerket zu. Ved hjelp av dei ulike tidsformene av verbet kan vi uttrykkje om noko hender no, hende i går eller kjem til å hende. Tidsformene kallar vi ulike tempus.

2.1 Infinitiv Infinitivsforma er den ubøygde forma av eit verb. Eksempel: zu tanzen = å danse. zu (= å) kallar vi infinitivsmerke.

2.2 Verbbøying i presens (notid) Notid blir også kalla presens og er den verbforma vi bruker når vi fortel at vi gjer noko no, for eksempel skriv, snakkar, les eller et. Når vi bruker denne forma på tysk, må vi hugse å leggje til ei personending.

ich: -e

ich gehe

2. person singular

du: -st

du gehst

3. person singular

er, sie, es: -t

er, sie, es geht

1. person plural

wir: -en

wir gehen

2. person plural

ihr: -t

ihr geht

3. person plural

sie: -en

sie gehen

høfleg form

Sie: -en

Sie gehen

2.2.1 Sterke og svake verb Som på norsk har vi på tysk både svake og sterke verb. Dei har ulik bøying. Dei svake verba er regelrette, og vi lærer dei ved å lære vanleg verbbøying. Dei sterke verba er uregelrette og må puggast. Ein del sterke verb får endring i stammevokalen (omlyd eller vokalskifte) i 2. og 3. person eintal. Eksempel: a ➔ ä e➔ i zu fahren zu essen (å køyre, dra, reise) (å ete) ich fahre ich esse du fährst du isst er, sie, es fährt er, sie, es isst wir fahren wir essen ihr fahrt ihr esst sie fahren sie essen Sie fahren Sie essen

Andre verb som får endring i stammevokalen: zu geben (å gi) zu helfen (å hjelpe) zu laufen (å springe) zu lesen (å lese) zu nehmen (å ta) zu schlafen (å sove) zu sehen (å sjå) zu sprechen (å snakke) zu treffen (å treffe) zu vergessen (å gløyme)

Minigrammatikk nynorsk 327

minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk

1. person singular

TYSK–bokmål ORDLISTE

Wann? Når? Warum? Kvifor? Was? Kva? Wer? Kven? Wie? Korleis? Kva? Wie viel? Kor mykje? Wo? Kvar? Woher? Kvar frå? Wohin? Kvar til? Welcher? Kva for ein? (etterfølgt av hankjønn) Welche? Kva for ei/nokre? (etterfølgt av hokjønn eller fleirtal) Welches? Kva for eit? (etterfølgt av inkjekjønn)

For eksempel gehen ➔ geh| + personending

bokmål–TYSK ORDLISTE

Dette er dei viktigaste spørjeorda på tysk:

Ta verbstammen utan infinitivsendinga -en og føy til den rette endinga:

TYSK–nynorsk ORDLISTE

1 Spørjeord

nynorsk–TYSK ORDLISTE

Minigrammatikk (nynorsk)


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk

2.3 Presens perfektum

Presens perfektum bruker vi når vi snakkar om kva zu nehmen (å ta) zu sehen (å sjå) nokon har gjort, og forma blir særleg brukt i munnleg ich nehme ich sehe tysk for å markere fortid: du nimmst du siehst er, sie, es nimmt er, sie, es sieht Ich habe ein Buch gekauft. (Eg har kjøpt ei bok.) wir nehmen wir sehen På norsk bruker vi her også preteritum: Eg kjøpte ei bok. ihr nehmt ihr seht sie nehmen sie sehen 2.3.1 Presens perfektum av svake og sterke Sie nehmen Sie sehen verb zu laufen (å springe) zu lesen (å lese) ich laufe ich lese du läufst du liest er, sie, es läuft er, sie, es liest wir laufen wir lesen ihr lauft ihr lest sie laufen sie lesen Sie laufen Sie lesen Verb som får endring i stammevokalen i 2. og 3. person eintal, er i ordlista markerte med *.

2.2.2 Uregelrette verb

zu haben (å ha) zu sein (å vere) ich bin ich habe du bist du hast er, sie, es ist er, sie, es hat wir sind wir haben ihr seid ihr habt sie sind sie haben Sie sind Sie haben zu wissen (å vite) zu werden (å bli/verte) ich werde ich weiß du wirst du weißt er, sie, es weiß er, sie, es wird wir wissen wir werden ihr wisst ihr werdet sie werden sie wissen Sie werden Sie wissen

nynorsk–TYSK ORDLISTE

bokmål–TYSK ORDLISTE

Desse verba blir bøygde uregelrett og må puggast ekstra godt.

TYSK–nynorsk ORDLISTE

TYSK–bokmål ORDLISTE

Her ser du bøyinga av nokre av dei:

Slik dannar vi presens perfektum på tysk: 1 Ta grunnforma av eit verb: kaufen = kjøpe 2 Ta bort endinga -en: kauf (= verbstammen) 3 Legg til ge- framfor stammen og -t eller -en som ending: ge – kauf – t På tysk byrjar presens perfektum-forma nesten alltid med ge- og sluttar på -t ved svake verb og -en ved sterke verb. Presens perfektum-forma av sterke verb må lærast utanåt, akkurat som på engelsk. Du finn bøyinga til dei vanlegaste sterke verba under punkt 2.5.

Ein liten hugseregel: ge- + verbstamme + -t/-en = geten Ikkje gløym at geten er så langsam at den alltid kjem heilt til slutt i den tyske setninga.

Nokre eksempel på presens perfektum: Der Lehrer hat viel gesagt. Læraren har sagt/sa mykje. Ich habe eine Cola getrunken. Eg har drukke/drakk ein cola. Markus hat eine Hose gekauft. Markus har kjøpt/kjøpte ei bukse. Hast du das gehört? Har du høyrt/høyrde du det?

2.3.2 Verb utan ge- i perfektum partisipp Det finst ein del verb på tysk som ikkje får ge- i perfektum partisipp. Desse verba sluttar i infinitiv på -ieren eller byrjar med ei av desse stavingane: be-, emp-, ent-, er-, ge-, miss-, ver-, zer-.

328 Weiter geht’s


ich

habe gehabt

bin gewesen

bin geworden

2. pers. sg.

du

hast gehabt

bist gewesen

bist geworden

er

hat gehabt

ist gewesen

ist geworden

sie

hat gehabt

ist gewesen

ist geworden

es

hat gehabt

ist gewesen

ist geworden

1. pers. pl.

wir

haben gehabt

sind gewesen

sind geworden

2. pers. pl.

ihr

habt gehabt

seid gewesen

seid geworden

3. pers. pl.

sie

haben gehabt

sind gewesen

sind geworden

høfleg form

Sie

haben gehabt

sind gewesen

sind geworden

3. pers. sg.

dannar presens perfektum på tysk.

• Verbet sein blir brukt til å danne perfektum blant anna når verbet uttrykkjer ei rørsle frå ein stad til ein annan: Der Mann ist nach Berlin gefahren. Mannen har køyrt/køyrde til Berlin. Sie sind schnell gegangen. Dei har gått/gjekk fort. Der Dieb ist ins Wasser gesprungen. Tjuven har hoppa/hoppa i vatnet. Bist du nach Italien geflogen? Har du floge/flaug du til Italia?

• Sein bruker vi også når det som er gjort, inneber ei tilstandsendring: Er ist eingeschlafen. Han har sovna/sovna. Sie ist aufgewacht. Ho har vakna/vakna. Oma ist gestern gestorben. Bestemor døydde i går. Die Leute auf der Titanic sind ertrunken. Menneska på Titanic har drukna/drukna.

2.4 Preteritum Preteritum på tysk blir mest brukt i skriftleg språk. Det er altså viktig å merke seg at der vi på norsk bruker preteritum, er det mest vanleg å bruke presens perfektum på tysk.

2.4.1 Preteritum av svake verb Svake verb dannar preteritum ved hjelp av stammen av verbet + t + personending. Dersom stammen sluttar på -d eller -t, set vi inn ein ekstra -e. Dersom du tenkjer på korleis det er på norsk, er det ikkje så ulikt: eg kjøpte. kaufen

arbeiten

1. pers. sg

ich

kauf -t -e

arbeit -e -t -e

2. pers. sg

du

kauf -t -est

arbeit -e -t -est

er

kauf -t -e

arbeit -e -t -e

sie

kauf -t -e

arbeit -e -t-e

es

kauf -t -e

arbeit -e -t -e

1. pers. pl

wir

kauf -t -en

arbeit -e -t -en

2. pers. pl

ihr

kauf -t -et

arbeit -e -t -et

3. pers. sg

3. pers. pl

sie

kauf -t -en

arbeit -e -t -en

høfleg form

Sie

kauf -t -en

arbeit -e -t -en

Minigrammatikk nynorsk 329

minigrammatikk bokmål

1. pers. sg.

minigrammatikk nynorsk

werden

TYSK–bokmål ORDLISTE

• Som regel bruker vi hjelpeverbet haben når vi

sein

bokmål–TYSK ORDLISTE

2.3.3 Hjelpeverb i presens perfektum

haben

TYSK–nynorsk ORDLISTE

Vater hat alles bezahlt (bezahlen). Far har betalt/betalte alt. Sie hat einen Witz erzählt (erzählen). Ho har fortalt/fortalde ein vits. Meine Mannschaft hat gewonnen (gewinnen). Laget mitt har vunne/vann.

2.3.4 Presens perfektum av haben, sein og werden

nynorsk–TYSK ORDLISTE

Eksempel på verb som ikkje får ge-:


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE TYSK–nynorsk ORDLISTE nynorsk–TYSK ORDLISTE

2.4.2 Preteritum av sterke verb Dei sterke verba dannar preteritum som på norsk: ved å endre stammevokalen. Desse verba må lærast a verbo, sidan dei ikkje har lik bøying. Når du kan bøye verba a verbo (som på engelsk go – went – gone), er det enkelt å bøye sterke verb. Her er eksempel på nokre sterke verb i preteritum: sehen

gehen

fahren

1. pers. sg

ich

sah

ging

fuhr

2. pers. sg

du

sahst

gingst

fuhrst

3. pers. sg

1. pers. pl

er

sah

ging

fuhr

sie

sah

ging

fuhr

es

sah

ging

fuhr

wir

sahen

gingen

fuhren

2. pers. pl

ihr

saht

gingt

fuhrt

3. pers. pl

sie

sahen

gingen

fuhren

høfleg form

Sie

sahen

gingen

fuhren

Som du ser, har ikkje sterke verb i preteritum noka personending i 1. og 3. person eintal. 2. person eintal og fleirtalsformene blir sjeldan brukte på tysk. Ein vel i staden å bruke presens perfektum. Når du bøyer zu sehen a verbo (zu sehen – sieht – sah – hat gesehen), ser du med ein gong kva for stammevokal verbet får i preteritum.

2.4.3 Preteritum av haben, sein og werden haben

sein

werden

1. pers. sg

ich

hatte

war

wurde

2. pers. sg

du

hattest

warst

wurdest

er

hatte

war

wurde

sie

hatte

war

wurde

es

hatte

war

wurde

1. pers. pl

wir

hatten

waren

wurden

2. pers. pl

ihr

hattet

wart

wurdet

3. pers. pl

sie

hatten

waren

wurden

høfleg form

Sie

hatten

waren

wurden

3. pers. sg

2.5 Oversikt over viktige sterke verb Det er viktig å lære bøyinga av dei sterke verba utanåt. Her ser du nokre av dei viktigaste sterke verba på tysk: Infinitiv

Presens

Preteritum

presens Perfektum

Norsk

beginnen

beginnt

begann

hat begonnen

byrje

bleiben

bleibt

blieb

ist geblieben

bli (verande)

essen

isst

hat gegessen

ete

fahren

fährt

fuhr

ist gefahren

køyre, reise

fallen

fällt

fiel

ist gefallen

falle

fangen

fängt

fing

hat gefangen

fange

finden

findet

fand

hat gefunden

finne

fliegen

fliegt

flog

ist geflogen

flyge

geben

gibt

gab

hat gegeben

gi

gehen

geht

ging

ist gegangen

gewinnen

gewinnt

gewann

hat gewonnen

vinne

heißen

heißt

hieß

hat geheißen

heite

helfen

hilft

half

hat geholfen

hjelpe

kommen

kommt

kam

ist gekommen

komme

laufen

läuft

lief

ist gelaufen

springe

lesen

liest

las

hat gelesen

lese

liegen

liegt

lag

hat gelegen

liggje

nehmen

nimmt

nahm

hat genommen

ta

reiten

reitet

ritt

ist geritten

ri

rufen

ruft

rief

hat gerufen

rope

scheinen

scheint

schien

hat geschienen

skine

330 Weiter geht’s


schießt

schuss

hat geschossen

skyte

schlafen

schläft

schlief

hat geschlafen

sove

schreiben

schreibt

shrieb

hat geschrieben

skrive

schreien

schreit

schrie

hat geschrien

skrike

schwimmen

schwimmt

schwamm

ist geschwommen

symje

sehen

sieht

sah

hat gesehen

sjå

singen

singt

sang

hat gesungen

syngje

sitzen

sitzt

saß

hat gesessen

sitje

sprechen

spricht

sprach

hat gesprochen

snakke

stehen

steht

stand

hat gestanden

stå

sterben

stirbt

starb

ist gestorben

døy

treffen

trifft

traf

hat getroffen

treffe

trinken

trinkt

trank

hat getrunken

drikke

tun

tut

tat

hat getan

gjere

vergessen

vergisst

vergaß

hat vergessen

gløyme

verlieren

verliert

verlor

hat verloren

miste, tape

wachsen

wächst

wuchs

ist gewachsen

vekse

waschen

wäscht

wusch

hat gewaschen

vaske

werfen

wirft

warf

hat geworfen

kaste

ziehen

zieht

zog

hat gezogen

dra, trekkje

2.6 Modale hjelpeverb og wissen

Vokalen blir ikkje endra i fleirtal (wir, ihr, sie, Sie).

Modale hjelpeverb er verb som blir brukte saman med andre verb, og som seier noko om kva ein kan, vil, må, skal, bør eller får lov til.

Etter ich, er, sie, es og man forsvinn personendinga.

Hjelpeverba endrar vokal når vi bruker dei i presens (bortsett frå zu sollen). Vokalen blir endra i alle eintals­ formene (ich, du, er, sie, es, man).

Hugs: 1 Vokalskifte i eintal. 2 Inga ending etter ich, er/sie/es og man. 3 Det ein kan, vil, må, skal, bør eller får lov til, står sist i setninga.

2.6.1 Oversikt over modale hjelpeverb dürfen (å få lov til)

können (å kunne)

mögen (å like)

müssen (å måtte)

sollen (å skulle)

wollen (å vilje)

ich darf

ich kann

ich mag

ich muss

ich soll

ich will

du darfst

du kannst

du magst

du musst

du sollst

du willst

er, sie, es darf

er, sie, es kann

er, sie, es mag

er, sie, es muss

er, sie, es soll

er, sie, es will

wir dürfen

wir können

wir mögen

wir müssen

wir sollen

wir wollen

ihr dürft

ihr könnt

ihr mögt

ihr müsst

ihr sollt

ihr wollt

sie dürfen

sie können

sie mögen

sie müssen

sie sollen

sie wollen

Sie dürfen

Sie können

Sie mögen

Sie müssen

Sie sollen

Sie wollen

Minigrammatikk nynorsk 331

minigrammatikk bokmål

schießen

minigrammatikk nynorsk

Norsk

TYSK–bokmål ORDLISTE

presens Perfektum

bokmål–TYSK ORDLISTE

Preteritum

TYSK–nynorsk ORDLISTE

Presens

nynorsk–TYSK ORDLISTE

Infinitiv


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE TYSK–nynorsk ORDLISTE nynorsk–TYSK ORDLISTE

wollen Er will das nicht machen. Han vil ikkje gjere det. Ihr wollt nicht auf mich hören. De vil ikkje høyre på meg.

Eksempel på bruk: dürfen Ich darf nicht Auto fahren. Eg får ikkje lov til å køyre bil. Du darfst nicht rauchen. Du får ikkje lov til å røykje.

2.6.2 Wissen Wissen er ikkje eit modalt hjelpeverb, men vi bøyer det på same måte:

können Er kann lesen. Han kan lese. Wir können Deutsch sprechen. Vi kan snakke tysk.

wissen (å vite) ich weiß du weißt er, sie, es weiß

mögen Ihr mögt Schokolade. De liker sjokolade. Sie mögen das Singen im Chor. Dei liker å syngje i kor.

wir wissen ihr wisst sie wissen Sie wissen

müssen Du musst immer Hausaufgaben machen. Du må alltid gjere lekser. Er muss jetzt gehen. Han må gå no.

Eksempel på bruk: Ich weiß, welche Farbe deine Jacke hat. Eg veit kva farge jakka di har. Wir wissen, dass wir Deutsch sprechen können. Vi veit at vi kan snakke tysk.

sollen Sie soll nicht alleine gehen. Ho skal/bør ikkje gå åleine. Du sollst nicht stehlen. Du skal ikkje stele.

2.6.3 Modale hjelpeverb i preteritum Slik bøyer vi dei modale hjelpeverba og wissen i preteritum: dürfen (å få lov til)

können (å kunne)

mögen (å like)

müssen (å måtte)

sollen (å skulle)

wollen (å vilje)

wissen (å vite)

ich durfte

ich konnte

ich mochte

ich musste

ich sollte

ich wollte

ich wusste

du durftest

du konntest

du mochtest

du musstest

du solltest

du wolltest

du wusstest

er, sie, es durfte

er konnte

er mochte

er musste

er sollte

er wollte

er, sie, es wusste

wir durften

wir konnten

wir mochten

wir mussten

wir sollten

wir wollten

wir wussten

ihr durftet

ihr konntet

ihr mochtet

ihr musstet

ihr solltet

ihr wolltet

ihr wusstet

sie durften

sie konnten

sie mochten

sie mussten

sie sollten

sie wollten

sie wussten

Sie durften

Sie konnten

Sie mochten

Sie mussten

Sie sollten

Sie wollten

Sie wussten

Legg merke til at alle modalverba, bortsett frå sollen og wollen, har ein annan vokal i preteritum enn i infinitiv. Personendingane er som regelrette svake verb.

332 Weiter geht’s


Presens: aufmachen Sie macht die Tür auf. Ho opnar døra. teilnehmen Wir nehmen an dem Spiel teil. Vi deltek i spelet/leiken. ausgehen Abends gehen sie gern aus. Om kvelden går dei gjerne ut.

2.8.1 Når bruker vi konjunktiv?

Preteritum: aufmachen Sie machte die Tür auf. Ho opna døra. teilnehmen Wir nahmen an dem Spiel teil. Vi deltok i spelet/leiken. ausgehen Abends gingen sie gern aus. Om kvelden gjekk dei gjerne ut.

• Indirekte tale (konjunktiv I): Direkte tale: Indirekte tale: Ich bin krank. Er sagte, er sei krank. / Er sagte, dass er krank sei. (Her er det nesten berre 3. person som blir brukt.)

• Høfleg konjunktiv (konjunktiv II): Könnten Sie mir bitte den Weg sagen? Ich hätte gern eine Cola. Würden Sie so freundlich sein, mir zu helfen? Ich würde gerne eine blaue Hose anprobieren. • Hypotetiske setningar (konjunktiv II):

Presens perfektum: I presens perfektum flyttar vi forstavinga framfor perfektum partisipp-forma av verbet.

aufmachen Sie hat die Tür aufgemacht. Ho har opna døra. teilnehmen Wir haben an dem Spiel teilgenommen. Vi har delteke i spelet/leiken. ausgehen Abends sind sie gern ausgegangen. Om kvelden har dei gjerne gått ut. Infinitivsmerket zu står mellom forstavinga og verbet.

(uttrykkjer eit ønske eller ein draum, eller at noko er tenkt eller uverkeleg) Wenn ich jetzt Geld hätte, würde ich das Auto kaufen. Om eg hadde hatt pengar, ville eg ha kjøpt bilen. På tysk bruker vi altså hätte der vi på norsk bruker hadde hatt.

• Samanlikningssetningar (konjunktiv II): Er tat, als ob er krank wäre (sei). Han gjorde/låst som han var sjuk. Er sieht aus, als wenn er krank wäre. Han ser ut som han er sjuk.

nynorsk–TYSK ORDLISTE

aufzumachen teilzunehmen auszugehen

minigrammatikk bokmål

Konjunktiv I: Presens konjunktiv uttrykkjer eit referat eller eit ønske som kan oppfyllast. Konjunktiv II: Preteritum konjunktiv uttrykkjer at noko er uverkeleg eller at det gjerne skulle skjedd.

minigrammatikk nynorsk

Under ser du at forstavinga liknar ein preposisjon, men det er viktig å merkje seg at den ikkje er det. Dette er viktig av to grunnar: 1) den kan stå sist i setninga, og 2) den fører ikkje til kasusbøying.

TYSK–bokmål ORDLISTE

Verb står vanlegvis i indikativ eller imperativ. Indikativformene blir brukte i vanlege forteljande setningar, mens imperativ er forma ein bruker når ein skal gi ordrar eller befale nokon. I tillegg har tysk også forma konjunktiv, som opptrer både i presens og preteritum.

bokmål–TYSK ORDLISTE

2.8 Konjunktiv

Ein del tyske verb er laust samansette. Det vil seie at dei er sette saman av ei forstaving og eit verb. Dei laust samansette verba deler seg når vi bruker dei i presens og preteritum. Forstavinga kjem då alltid sist i setninga. Forstavinga er alltid trykksterk, og det er eit eige ord.

TYSK–nynorsk ORDLISTE

2.7 Laust samansette verb

Minigrammatikk nynorsk 333


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE TYSK–nynorsk ORDLISTE nynorsk–TYSK ORDLISTE

Bøying av konjunktiv I HABEN

SEIN

FraGEN

FahrEN

kÖNNEN

werdEN

ich

habe

sei

frage

fahre

könne

werde

du

habest

seist

fragest

fahrest

könnest

werdest

er/sie/es

habe

sei

frage

fahre

könne

werde

wir

haben

seien

fragen

fahren

können

werden

ihr

habet

seiet

fraget

fahret

könnet

werdet

sie/Sie

haben

seien

fragen

fahren

können

werden

Bøying av konjunktiv II HABEN

SEIN

FraGEN

FahrEN

kÖNNEN

werdEN

ich

hätte

wäre

fragte

führe

könnte

würde

du

hättest

wärest

fragtest

führest

könntest

würdest

er/sie/es

hätte

wäre

fragte

führe

könnte

würde

wir

hätten

wären

fragten

führen

könnten

würden

ihr

hättet

wäret

fragtet

führet

könntet

würdet

sie/Sie

hätten

wären

fragten

führen

könnten

würden

For å gjere det enkelt kan ein seie at • Konjunktiv I blir danna ved å ta bort -n i infinitiv. • Konjunktiv II av svake verb er lik preteritum indikativ. • Konjunktiv II av sterke verb blir laga av preteritumsstammen + omlyd (tødlar) + konjunktivending (sjå führe). • Modale hjelpeverb blir bøygde som können, med omlyd. Unntak her er wollen/sollen.

2.9 Verb med fast preposisjon sich fürchten vor + D

å vere redd for

Ich fürchte mich vor dem Hund.

diskutieren über + A

å diskutere

Wir diskutieren über die Schule.

sprechen/reden über + A

å snakke om

Er spricht über den Mann.

sich beschäftigen mit + D

å vere oppteken med

Ich beschäftige mich mit dem Film.

warten auf + A

å vente på

Ich warte auf meinen Freund.

denken an + A

å tenkje på

Sie denkt oft an ihn.

aufhören mit + D

å slutte med

Wir hören mit dem Buch auf.

Lust haben auf + A

å ha lyst på

Das Mädchen hat Lust auf das Eis.

Angst haben vor + D

å vere redd for

Er hat Angst vor dem Tiger.

teilnehmen an + D

å delta på

Die Schüler nehmen an der Reise teil.

kämpfen gegen + A

å kjempe mot

Alle kämpfen gegen den Politiker.

anfangen mit + D

å begynne med

Ich fange mit dem Buch an.

abhängen von + D

å avhenge av

Das hängt von dir ab.

sich konzentrieren um + A

å konsentrere seg om

Er konzentriert sich um die Handlung.

danken für + A

å takke for

Die Leute danken für die nette Rede.

sich gewöhnen an + A

å venje seg til

Alle gewöhnen sich an den Schnee.

sich ärgern über + A

å ergre seg over

Die Mutter ärgert sich über den Sohn.

sich verabschieden von + D

å ta avskjed med nokon

Alle verabschieden sich von dem Mann.

arbeiten an + D

å arbeide med

Peter arbeitet an dem Projekt.

sich verlassen auf + A

å stole på

Du verlässt dich auf mich.

334 Weiter geht’s


glauben an + A

å tru på

Viele glauben an den Weihnachtsmann.

bitten um + A

å be om

Sie bittet um meine Hilfe.

sich handeln um + A

å handle om

Es handelt sich um einen deutschen Roman.

fliehen aus + D

å flykte frå

Die Gefangenen flohen aus dem Gefängnis.

sich streiten über + A

å krangle om

Die Schüler streiten über die Note.

warnen vor + D

å åtvare mot

Der Politiker warnt vor der Katastrophe.

lachen über + A

å le av

Sie lachen über den Lehrer.

halten von + D

å synast om

Was hälst du von dem Film?

sich verlieben in + A

å forelske seg i

Das Mädchen verliebt sich in den Jungen.

wissen von + D

å vite om

Ich weiss von dem Geheimnis.

3 Substantiv

Substantiv er dei orda som viser til personar, dyr eller ting, for eksempel mann, jakke og hus. For å finne ut om eit ord er substantiv, kan du setje ein, ei eller eit framfor: ein mann, ei jakke og eit hus.

Norsk

Fleirtalsending Når vi dannar fleirtal av substantivet på tysk, er det ikkje slik at alle orda får same fleirtalsending. Nokre substantiv har endinga -en, andre -er eller -e. Ofte endrar stammevokalen seg ved å få omlyd i fleirtal. Dette viser vi med * i ordlista. Eksempel: der Mann (-er)* – die Männer.

4 determinativ

Tysk

Ubunden form

Bunden form

Ubunden form

Bunden form

Hankjønn

ein mann

mannen

ein Mann

der Mann

Hokjønn

ei sol

sola

eine Sonne

die Sonne

barnet

ein Kind

das Kind

Leute

die Leute

Inkjekjønn eit barn

På tysk får alle substantiv stor bokstav, sjølv om dei står midt i ei setning: der Mann (mannen), die Frau (kvinna), das Kind (barnet).

minigrammatikk bokmål

Kannst du auf die Frage antworten?

Fleirtal

menneske menneska

For å vite kva for bunden artikkel eit substantiv skal ha, altså kva kjønn substantivet har, kan vi slå opp i ei ordbok. I ordboka står det m, f eller n bak ordet. m = maskulinum = hankjønn ➔ der f = femininum = hokjønn ➔ die n = nøytrum = inkjekjønn ➔ das Ein, ei, eit heiter ein, eine og ein på tysk. Dette er den ubundne artikkelen.

Bunden artikkel

Hankjønn Hokjønn

Inkjekjønn Fleirtal

der

die

das

die

eine

ein

-

Ubunden artikkel ein

4.1 Bunden og ubunden artikkel På tysk står det der, die og das framfor substantivet når det er i bunden form. Desse orda blir kalla den bundne artikkelen. På engelsk set vi også den bundne artikkel­en the framfor substantivet (the man). På norsk legg vi derimot til ei ending for å få fram bunden form: mannen.

4.1.1 Bunden artikkel i fleirtal I fleirtal (plural) får alle substantiv die som bunden artikkel i grunnforma. Det speler inga rolle kva for artikkel (der, die, das) ordet har i eintal (singular). Bunden artikkel (sg.)

Bunden artikkel (pl.)

der Mann

die Männer

die Frau

die Frauen

das Kind

die Kinder

Minigrammatikk nynorsk 335

minigrammatikk nynorsk

å svare på

TYSK–bokmål ORDLISTE

antworten auf + A

bokmål–TYSK ORDLISTE

Wir unterhalten uns mit der Frau.

TYSK–nynorsk ORDLISTE

å snakke med

nynorsk–TYSK ORDLISTE

sich unterhalten mit + D


minigrammatikk bokmål

24 vierundzwanzig

2 zwei

25 fünfundzwanzig

3 drei

26 sechsundzwanzig

4 vier

27 siebenundzwanzig

5 fünf

28 achtundzwanzig

6 sechs

29 neunundzwanzig

7 sieben

30 dreißig

8 acht

31 einunddreißig

9 neun

40 vierzig

10 zehn

50 fünfzig

11 elf

60 sechzig

12 zwölf

70 siebzig

13 dreizehn

80 achtzig

14 vierzehn

90 neunzig

15 fünfzehn

99 neunundneunzig

nynorsk–TYSK ORDLISTE

TYSK–nynorsk ORDLISTE

bokmål–TYSK ORDLISTE

TYSK–bokmål ORDLISTE

1 eins

minigrammatikk nynorsk

Unntak: 1. = erste 3. = dritte 7. = siebte

4.2 Tala 4.2.1 Grunntal

16 sechzehn

100 hundert

17 siebzehn

101 (ein)hunderteins

18 achtzehn

102 (ein)hundertzwei

19 neunzehn

110 (ein)hundertzehn

20 zwanzig

200 zweihundert

21 einundzwanzig 22 zweiundzwanzig

Ich bin am siebten (7.) neunten (9.) neunzehnhundert­ siebenundachtzig geboren. VIKTIG! På norsk bruker vi alltid preposisjonen i framfor eit årstal: Dei olympiske leikane på Lillehammer var i 1994. På tysk bruker vi aldri in framfor årstal: Die olympischen Spiele in Lillehammer waren 1994.

4.3 Eigedomsord Eigedomsord fortel kven noko tilhøyrer. Kva for eigedomsord du vel, er avhengig av kven det tilhøyrer. Mein Bruder = broren «tilhøyrer» meg. Deine Tante = tanta «tilhøyrer» deg. Norsk

10 000 zehntausend

4.2.2 Ordenstal Ordenstal som første, andre, tredje og så vidare bruker vi i mange samanhengar. Vi lagar dei ved å hengje ei ending på grunntala. Frå 2 til 19 er endinga -te. Frå 20 og oppover er den -ste: 1.

erste

10.

zehnte

2.

zweite

11.

elfte

3.

dritte

20.

zwanzigste

4.

vierte

21.

einundzwanzigste

5.

fünfte

22.

zweiundzwanzigste

6.

sechste

30.

dreißigste

7.

siebte

100.

hundertste

8.

achte

1000.

tausendste

9.

neunte

1 000 000.

millionste

Tysk

personleg pronomen

eigedoms- personleg ord pronomen

1. pers. sg

eg

min

ich

mein

2. pers. sg

du

din

du

dein

han

hans/sin

er

sein

ho

hennar/si

sie

ihr

det/den

sin

es

sein

1. pers. pl

vi

vår

wir

unser

2. pers. pl

de

dykkar

ihr

euer

3. pers. pl

dei

deira/sin

sie

ihr

høfleg form

De

Dykkar

Sie

Ihr

1 000 000 eine Million

23 dreiundzwanzig

336 Weiter geht’s

Når du bruker ordenstal i samband med datoar, må du ha «am» føre og «-n» bak. Hugs at berre månaden og dagen blir ordenstal, ikkje årstalet!

3. pers. sg

eigedomsord

Også eigedomsord i høfleg form blir skrivne med stor forbokstav. Eigedomsord står vanlegvis saman med eit substantiv og får ending etter substantivet, akkurat som den ubundne artikkelen. Dersom substantivet er hankjønn (m) eller inkjekjønn (n), har eigedomsordet inga ending. Er substantivet hokjønn (f) eller i fleirtal (pl), er endinga -e.


eg

meg

meg

ich

mich

mir

2. pers. sg

du

deg

deg

du

dich

dir

han

han

han

er

ihn

ihm

ho

ho/ henne

ho/ henne

sie

sie

ihr

den/ det

den/ det

den/ det

es

es

ihm

1. pers. pl

vi

oss

oss

wir

uns

uns

2. pers. pl

de

dykk

dykk

ihr

euch

euch

3. pers. pl

dei

dei

dei

sie

sie

ihnen

høfleg form

De

Dykk

Dykk

Sie

Sie

Ihnen

3. pers. sg

Formene til eigedomsorda er dei same som ved den ubundne artikkelen.

Hugs å bruke høfleg tiltaleform når du snakkar til vaksne og ukjende personar. Pronomen i høfleg form blir alltid skrivne med stor forbokstav.

5 Pronomen

Hugs at verbet må bøyast avhengig av kva personleg pronomen som står til det (sjå punkt 2.2).

5.1 Personleg pronomen

5.2 Ubestemte pronomen

Pronomen er små ord som vi bruker i staden for ein ting, eit dyr, ein person eller eit namn. Desse orda kan for eksempel vere den, eg, vi, dei, ho. Det finst ulike typar pronomen, men nokon av dei vi bruker mest, er personlege pronomen. Dei personlege pronomena har desse formene som subjekt, objekt og indirekte objekt i setninga:

kein man nichts etwas alles

ingen ein ingenting noko alt

6 Adjektiv På tysk kan adjektivet brukast på to måtar: 1 Det kan brukast som predikativ, det vil seie at det står etter zu sein, zu werden og zu bleiben. Då er det alltid ubøygd: Er ist klein. Sie sind lang. Es wird spät.

Han er liten. Dei er lange. Det blir seint.

2 Det kan stå framfor eit substantiv. Då blir adjektivet alltid bøygd: Der kleine Junge liest. Den vesle guten les.

Minigrammatikk nynorsk 337

minigrammatikk bokmål

1. pers. sg

minigrammatikk nynorsk

Subjekt Objekt Indir. obj.

TYSK–bokmål ORDLISTE

Subjekt Objekt Indir. obj.

bokmål–TYSK ORDLISTE

Eigedomsordet saman med eit substantiv kan også fungere som direkte objekt.

Tysk

TYSK–nynorsk ORDLISTE

Mein Bruder (m) heißt Otto. Bror min heiter Otto. Mein Computer (m) ist neu. Datamaskina mi er ny. Mein Kind (n) heißt Louise. Barnet mitt heiter Louise. Mein Haus (n) liegt in der Parkallee. Huset mitt ligg i Parkalleen. Meine Tochter (f) heißt Beate. Dotter mi heiter Beate. Meine Schule (f) liegt in der Uferstraße. Skolen min ligg i Uferstraße. Meine Eltern (pl) heißen Erna und Paul. Foreldra mine heiter Erna og Paul. Meine Haare (pl) sind lang. Håret mitt er langt.

Norsk

nynorsk–TYSK ORDLISTE

Eksempel:


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE

Etter bunden artikkel kan adjektiv få berre to endingar: -e og -en. Dette blir kalla svak adjektivbøying. På skjemaet under ser du at dei fem tilfella som får -e, dannar ei slags panne eller øks.

6.3 Gradbøying av adjektiv Den tyske gradbøyinga av adjektiv liknar på den norske, men det er ein viktig forskjell: På tysk bruker vi ikkje meir og mest. På tysk legg vi til endingar same kor langt ordet er. positiv

komparativ

superlativ

superlativ

billig

billiger

der/die/das billigste

am billigsten

hankjønn

hokjønn

inkjekjønn

fleirtal

nominativ

der alte Mann

die alte Frau

das kleine Kind

die kleinen Kinder

klein

kleiner

der/die/das kleinste

am kleinsten

akkusativ

den alten Mann

die alte Frau

das kleine Kind

die kleinen Kinder

modern

moderner

der/die/das modernste

am modernsten

genitiv

des alten Mannes

der alten Frau

des kleinen Kindes

der kleinen Kinder

alt

älter

der/die/das älteste

am ältesten

dativ

dem alten Mann

der alten Frau

dem kleinen Kind

den kleinen Kindern

lang

länger

der/die/das längste

am längsten

stark

stärker

der/die/das stärkste

am stärksten

gut

besser

der/die/das beste

am besten

hoch

höher

der/die/das höchste

am höchsten

nah

näher

der/die/das nächste

am nächsten

viel

mehr

der/die/das meiste

am meisten

wenig

weniger

der/die/das wenigste

am wenigsten

6.2 Adjektivbøying etter ubunden artikkel Når adjektivet står etter ubunden artikkel i ubøygd form (ein/eine), får adjektivet same ending som den bundne artikkelen: ein alter Mann (der), eine alte Frau (die), ein altes Kind (das). Etter ubunden artikkel i bøygd form (einen, einer, einem, eines) får adjektiva endinga -en. Dette blir kalla sterk adjektivbøying. hokjønn

inkjekjønn

fleirtal

nom. ein alter Mann

hankjønn

eine alte Frau

ein kleines Kind

einige kleine Kinder

akk.

einen alten Mann

eine alte Frau

ein kleines Kind

einige kleine Kinder

gen.

eines alten einer alten Mannes Frau

eines kleinen Kindes

einiger kleiner Kinder

dat.

einem alten Mann

einem kleinen einigen kleinen Kind Kindern

einer alten Frau

Det er to rubrikkar for superlativ. Den siste (med amform) glir meir og meir inn i det tyske språket, sjølv om den ikkje kan brukast overalt. Vi seier for eksempel: Hier ist der kleinste Junge. Her er den minste guten. Hier sehen wir das älteste Haus. Her ser vi det eldste huset. Men vi kan også seie: Dieser Junge ist am kleinsten. Denne guten er minst. Dieses Haus ist am ältesten. Dette huset er eldst.

nynorsk–TYSK ORDLISTE

TYSK–nynorsk ORDLISTE

6.1 Adjektivbøying etter bunden artikkel

338 Weiter geht’s


Eksempel 1: Der Mann geht durch den Garten. Mannen går gjennom hagen. I denne setninga styrer preposisjonen durch akkusativ. Etter preposisjonen kjem den bestemte artikkelen. Den står her i hankjønn (der Garten), og vi må bruke bestemt artikkel hankjønn akkusativ (den). Eksempel 2: Der Mann geht durch die Stadt. Mannen går gjennom byen. I denne setninga styrer preposisjonen durch akkusativ. Etter preposisjonen kjem den bestemte artikkelen. Den står her i hokjønn (die Stadt), og vi må bruke bestemt artikkel hokjønn akkusativ (die). Nokre fleire setningar med akkusativpreposisjonar: Ich kaufe ein Geschenk für meine Schwester. Eg kjøper ei gåve til syster mi. Wir können nicht ohne (das) Wasser leben. Vi kan ikkje leve utan vatn. Der Zug ist gegen einen Baum gefahren. Toget køyrde mot eit tre. Die Mauer geht um die Stadt. Muren går rundt byen.

7.2 Preposisjonar med dativ aus bei mit nach seit von zu

frå, (ut) av hos, ved med til, etter sidan frå, av til

Ein del preposisjonar smeltar ofte saman med den bestemte artikkelen når dei står ved sida av kvarandre: Dativ hankjønn/inkjekjønn: bei dem = beim von dem = vom zu dem = zum Dativ hokjønn: zu der = zur

7.3 Preposisjonar med akkusativ eller dativ (vekselpreposisjonar) an auf hinter in neben über unter vor zwischen

på (berøring frå sida) på (berøring ovanfrå) bak i, inne i, ut i, inn i ved sida av over under framfor mellom

Preposisjonane styrer både akkusativ og dativ, og det er verbet som avgjer kva kasus det skal vere. Dersom verbet uttrykkjer ei retning eller rørsle, bruker vi akkusativ. Dersom verbet uttrykkjer ro, eller rørsle innanfor eit bestemt område, bruker vi dativ. Er hängt das Bild an die Wand. Han hengjer biletet på veggen. (rørsle ➔ akkusativ) Das Bild hängt an der Wand. Biletet heng på veggen. (ro ➔ dativ) Der Hund legt sich unter den Tisch. Hunden legg seg under bordet. (rørsle ➔ akkusativ) Der Hund liegt unter dem Tisch. Hunden ligg under bordet. (ro ➔ dativ) Der Mann läuft in das Haus. Mannen spring inn i huset. (rørsle ➔ akkusativ) Der Mann läuft im Haus. Mannen spring inne i huset. (rørsle innanfor eit område ➔ dativ) Minigrammatikk nynorsk 339

minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk

gjennom for, til mot utan om, omkring, rundt

TYSK–bokmål ORDLISTE

durch für gegen ohne um

bokmål–TYSK ORDLISTE

7.1 Preposisjonar med akkusativ

TYSK–nynorsk ORDLISTE

Preposisjonar er svært viktige ord i ei setning og fortel vanlegvis kvar noko er (for eksempel i, på, bak, under). Dei styrer også ulike kasus. Ordet som står rett etter preposisjonen, viser kasus. Ofte er dette ein artikkel eller eit pronomen.

Er kommt aus dem Dorf. Han kjem frå landsbyen. Sie wohnt bei der Tante. Ho bur hos tanta. Kommst du mit mir? Blir du med meg? Ihr lernt seit drei Jahren Deutsch. Dei har lært tysk i tre år. Sie gehen zu dem Freund. Dei går til vennen.

nynorsk–TYSK ORDLISTE

7 Preposisjonar


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE TYSK–nynorsk ORDLISTE nynorsk–TYSK ORDLISTE

8 kasus

8.3 Dativ

Kasus er den forma eit substantiv får ut frå plasseringa i setninga og kva funksjon det har. Kasus er ikkje like mykje brukt på norsk, men vi har det også. Eksempel: Ho snakkar. Eg snakkar med henne. hankjønn

hokjønn

inkjekjønn

fleirtal

nominativ

der/ein

die/eine

das/ein

die

akkusativ

den/einen

die/eine

das/ein

die

genitiv

des/eines

der/einer

des/eines

der

dativ

dem/einem

der/einer

dem/einem

den

8.1 Nominativ Nominativ bruker vi for den eller det som gjer det som skjer i setninga, altså den som utfører sjølve handlinga. Denne delen av ei setning kallar vi subjekt. Der Junge singt. Die Frau spielt. Das Kind isst. Die Schüler lesen.

Guten syng. Dama spelar/leikar. Barnet et. Elevane les.

8.2 Akkusativ Det direkte objektet i setninga står i akkusativ. Akkusativobjektet er den eller det i setninga som blir utsett for noko. Det som ein for eksempel har, får, kjøper eller ser i ei setning, står i akkusativ. Der Junge singt das/ein Lied. Guten syng songen/ein song. Die Frau spielt die/eine Gitarre. Dama speler på gitaren/ein gitar. Das Kind isst den/einen Kuchen. Barnet et kaka/ei kake. Die Schüler lesen das/ein Buch. Elevane les boka/ei bok. Das Mädchen sieht die Freunde. Jenta ser vennene. Legg merke til at den bundne artikkelen der blir endra til den når ordet står som akkusativobjekt, og at den ubundne artikkelen ein blir til einen (dvs. hankjønn). Artiklane das og die og ein og eine (hokjønn og inkjekjønn) endrar seg ikkje. Akkusativ blir dessutan alltid brukt etter preposisjonar som styrer akkusativ: durch, für, gegen, ohne, um (sjå punkt 7.1).

340 Weiter geht’s

Dativ er den tredje kasusen vi lærer på tysk. Dativ­ objektet eller det indirekte objektet er den eller det i setninga som ein gjer noko til eller for. Der Vater schreibt der Mutter einen Brief. Faren skriv eit brev til mora. Die Frau kauft dem Kind eine Jacke. Dama kjøper ei jakke til barnet. Der Schüler bringt dem Lehrer das Buch. Eleven hentar boka til læraren. Der Lehrer gibt den Schülern eine Hausaufgabe. Læraren gir elevane ei lekse. Legg merke til at dativobjektet står framfor akkusativobjektet på tysk. Vi kan forklare denne ordstillinga med at personen er viktigast, og derfor kjem personen før saka. På norsk kan vi også ha denne ordstillinga ved somme verb: Faren gir mora eit kyss. Legg også merke til at sjølve substantivet blir bøygd i dativ fleirtal: den Schülern. Hugseregel: „Dativ fleirtal er min venn, endar alltid på ein n.“

• Dativ bruker vi i visse tidsuttrykk: in, an og vor om tid. In einer Stunde kommen sie nach Hause. Om ein time kjem dei heim. Er ist in letzter Zeit oft krank gewesen. Han har ofte vore sjuk den siste tida. Im Sommer ist es warm. Om sommaren er det varmt.

• Dativ bruker vi alltid etter preposisjonar som styrer dativ: aus, bei, mit, nach, seit, von, zu (sjå punkt 7.2).

• Dativ blir alltid brukt etter visse verb, for eksempel: danken folgen gefallen gehorchen gehören glauben gratulieren helfen

Ich danke der Frau. Eg takkar dama. Die Schüler folgen dem Lehrer. Elevane følgjer læraren. Er gefällt mir. Eg liker han. Das Kind gehorcht den Eltern. Barnet lyder foreldra. Das Auto gehört meinem Vater. Bilen tilhøyrer far min. Alle glauben dem Mann. Alle trur mannen. Ich gratuliere dir zum Geburtstag. Eg gratulerer deg med dagen. Sie helfen dem Opa. Dei hjelper bestefaren.


9.1 Subjekt

For å uttrykkje noko som har skjedd i fortida, bruker ein på munnleg tysk mest presens perfektum (jf. pkt. 2.3).

Subjektet (Sn) finst i alle setningar. Subjektet er det leddet i setninga som utfører ei handling (den/det som gjer noko). For å finne subjektet kan du spørje: Kven/ kva gjer noko?

Gestern habe ich deinen Vater gesehen. I går såg eg far din. Du bist schnell ins Kino gekommen. Du kom fort til kinoen.

Subjektet står alltid i grunnforma, det vil seie i nominativ. Derfor er det lurt å skrive Sn når du analyserer ei setning. Nominativforma viser seg blant anna ved a) personleg pronomen, b) eigedomsord, c) bunden artikkel og d) ubunden artikkel.

9.3 Direkte objekt

Ich komme nach Hause. Eg kjem heim. Mein Vater kommt nach Hause. Far min kjem heim. Die Kinder kommen nach Hause. Barna kjem heim. Ein Kind kommt nach Hause. Eit barn kjem heim.

9.2 Verbal Verbalet (V) er det leddet i setninga som fortel kva som blir gjort. For å finne verbalet kan du spørje: Kva skjer/ blir gjort? Når du analyserer ei setning, kan du setje ein V over verbet. Verbalet og subjektet høyrer alltid saman, og derfor må verbalet på tysk alltid få ei personending som høver til subjektet. Dette kallar vi samsvarsbøying:

Direkte objekt (DOa) er det leddet i setninga som handlinga er retta mot. Det står i akkusativ. Derfor er det lurt å skrive DOa når du analyserer ei setning. Akkusativforma viser seg blant anna ved a) eigedoms­ pronomen, b) bunden artikkel og c) ubunden artikkel. Ich besuche meine Kinder. Eg besøkjer barna mine. Ich besuche die Tante. Eg besøkjer tanta. Ich besuche einen Lehrer. Eg besøkjer ein lærar. Eksempel:

Sn V DOa Ich schreibe einen Brief. Eg skriv eit brev.

9.4 Indirekte objekt Indirekte objekt (IOd) er den eller det i setninga som ein gjer noko til eller for. Det indirekte objektet står i dativ. Dativforma viser seg blant anna ved a) personleg pronomen, b) eigedomsord, c) bunden artikkel og d) ubunden artikkel. Minigrammatikk nynorsk 341

minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE

Vi analyserer setningar for å finne ut kva form vi må bruke av for eksempel artiklane.

Was machst du da? – Ich lese ein Buch. Kva gjer du? Eg les ei bok. Morgen gehe ich um sieben Uhr ins Kino. I morgon går eg på kino klokka sju.

bokmål–TYSK ORDLISTE

9 Analyse og vanleg ordstilling

Verbalet uttrykkjer også når noko blir gjort. Når verbalet står i presens (notid), betyr det at handlinga held på no. Presens kan også brukast for å uttrykkje noko som kjem til å hende i framtida (som på norsk).

TYSK–nynorsk ORDLISTE

Genitiv er ein kasus som viser eigeform. Det er den som eig noko, som står i genitiv på tysk. Das Auto des Mannes. Bilen til mannen. Das Buch der Frau. Boka til kvinna. Das Spielzeug des Kindes. Leiketøyet til barnet. Die Lieblingsdiskothek der Jugendlichen. Yndlingsdiskoteket til ungdommane.

Ich komme nach Hause. Eg kjem heim. Mein Vater kommt nach Hause. Far min kjem heim. Die Kinder kommen nach Hause. Barna kjem heim. Ein Kind kommt nach Hause. Eit barn kjem heim.

nynorsk–TYSK ORDLISTE

8.4. Genitiv


minigrammatikk bokmål minigrammatikk nynorsk TYSK–bokmål ORDLISTE bokmål–TYSK ORDLISTE TYSK–nynorsk ORDLISTE nynorsk–TYSK ORDLISTE

Når vi analyserer, finn vi først V, Sn og DOa. Så spør vi: til/for kven + V + S + DOa. Svaret vi eventuelt får, er indirekte objekt i dativ, IOd.

Konjunksjonar er ord som knyter saman ord og set­ ningar. Konjunksjonane knyter saman to heilsetningar med og, eller, men og for. På tysk heiter dei und, oder, aber og denn.

Meine Mutter gibt mir ein Fahrrad. Mor mi gir meg ein sykkel. Ich schicke meiner Freundin einen Brief. Eg sender venninna mi eit brev. Du gibst dem Mann das Buch. Du gir mannen boka. Ich erzähle einer Freundin die Geschichte. Eg fortel historia til ei venninne.

Subjunksjonar innleier leddsetningar. Ei leddsetning er ei setning som ikkje kan stå åleine. På tysk er det viktig å hugse på at det personbøygde verbet alltid står sist i ei leddsetning.

10 Relativpronomen (SOM) Relativpronomenet som peiker alltid tilbake på ordet som står framfor. På tysk ser relativpronomenet ut som den bundne artikkelen. hankjønn

hokjønn

inkjekjønn

fleirtal

nominativ

der

die

das

die

akkusativ

den

die

das

die

genitiv

dessen

deren

dessen

deren

dativ

dem

der

dem

denen

Relativpronomenet innleier alltid ei leddsetning på tysk. Hugs at det bøygde verbet skal stå sist i setninga. Ich kenne einen Jungen, der Jakob heißt. Eg kjenner ein gut som heiter Jakob. Ich kenne ein Mädchen, das nett ist. Eg kjenner ei jente som er snill. Legg merke til at relativpronomenet endrar seg etter kva rolle det speler i setninga, og kva kasus det står i. Ich kenne einen Jungen, den du magst. Eg kjenner ein gut som du liker. Das Mädchen, dem wir ein Geschenk geben, hat Geburtstag. Jenta som vi gir ei gåve, har bursdag. Legg merke til at preposisjonen alltid kjem framfor relativpronomenet, mens den på norsk står sist i setninga. Preposisjonen bestemmer kasus for relativpronomenet. Kennst du den Film, von dem alle reden? Kjenner du til filmen som alle snakkar om? Die Straße, durch die wir gehen, ist lang. Gata som vi går langs, er lang.

342 Weiter geht’s

11 Konjunksjonar OG subjunksjonAr

Dette er dei vanlegaste subjunksjonane: dass

at

Er sagt, dass die Sonne scheint.

als

(den gong) da

Als sie jung war, hatte sie ein Fahrrad.

wenn

(kvar gong) når

Wenn die Sonne scheint, bin ich gerne im Garten.

ob

om (innleier indirekte spørsmål)

Meine Mutter fragt, ob ich mein Zimmer aufräumen kann.

während

mens

Während du liest, schreibe ich.

weil

fordi

Ich habe Hunger, weil ich nichts gegessen habe.

bevor

før

Ich mache meine Hausaufgaben, bevor ich in die Schule gehe.

falls/wenn

dersom

Falls es morgen schneit, gehen wir Skilaufen.

nachdem

etter at

Es wurde still, nachdem sie die Musik ausgemacht hat.

damit

for at

Wir lernen Vokabel, damit wir besser sprechen können.

bis

til

Alle Kinder müssen warten, bis das Essen fertig ist.


Wir denken an das Haus. Wir denken daran. Vi tenkjer på huset. Vi tenker på det. Er rechnet damit. Han reknar med det. Alle sind stolz auf das Auto. Alle sind stolz darauf. Alle er stolte av bilen. Alle er stolte av den/han. Er wartet auf den Bus. Er wartet darauf. Han ventar på bussen. Han ventar på den/han. Dersom det dreiar seg om ein person, vil vi sjølvsagt ikkje bruke den eller det, og da bruker vi heller ikkje pronominaladverb på tysk: Ich warte auf ihn. Eg ventar på han. Die Mutter ist stolz auf sie. Mora er stolt av henne.  

12.2 Framfor ei leddsetning

På norsk kan vi ha preposisjon framfor ei leddsetning, men det kan ein som regel ikkje ha på tysk. I staden for preposisjon bruker vi eit pronominaladverb: Wir warten darauf, dass alles in Ordnung kommt. Vi ventar på at alt blir i orden. Oma rechnet damit, dass alle Kinder kommen können. Bestemor reknar med at alle barna kan komme. Sie zweifeln daran, dass der Sommer kommt. Dei tvilar på at sommaren kjem.

12.3 Framfor infinitiv På norsk kan vi ha ein preposisjon framfor infinitiv, men det kan ein som regel ikkje på tysk. Ich rechne damit, morgen zu kommen. Eg reknar med å komme i morgon. Ich denke daran, heute zu lesen. Eg tenkjer på å lese i dag. Er hat Angst davor, an der Schule vorbeizugehen. Han er redd for å gå forbi skolen. Wir sehnen uns danach, in die Ferien zu fahren. Vi lengtar etter å reise på ferie.  

Woran denkst du? Kva tenkjer du på? Worauf wartest du? Kva ventar du på? Womit bist du beschäftigt? Kva er du oppteken med? / Kva driv du med? Worüber lachst du? Kva ler du av? Dei same pronominaladverba blir brukte når spørsmåla er ei leddsetning: Ich frage, woran du denkst. Eg spør kva du tenkjer på. Ich weiß nicht, worauf du guckst. Eg veit ikkje kva du kikkar på. Er möchte wissen, womit du arbeitest. Han vil vite kva du jobbar med. Sie weiß nie, worüber er lacht. Ho veit aldri kva han ler av.

13 alfabetet på tysk Slik blir alfabetet uttalt på tysk (der det ikkje er nokon parentes, er det som på norsk): a b c (tse) d e f g

h (ha) i j (jått) k (ka) l m n

o (å) p q (ko) r s t u (o)

v (fau) w (ve) x (iks) y (ypsilon) z (tsett)

minigrammatikk bokmål nynorsk–TYSK ORDLISTE

12.1 Der vi på norsk har preposisjon + den/han/ho eller det

I spørsmålssetningar blir wo- eller wor- + preposisjon brukt: womit, wofür, woran, worauf osv. Det gjeld spørsmål som på norsk begynner med kva og sluttar med ein preposisjon:

minigrammatikk nynorsk

12.4 I spørsmålssetningar

TYSK–bokmål ORDLISTE

Slike pronominaladverb bruker vi i desse tilfella:

Pronominaladverb er sette saman av stavingane daeller dar- + preposisjon. Dersom preposisjonen begynner på konsonant, får vi da-. Dersom den begynner på vokal, får vi dar-:

bokmål–TYSK ORDLISTE

daran, darauf, darüber, davon, damit, dafür, dagegen osv.

Unntak: anstatt/statt, ohne og um kan stå framfor infinitiv. Er ging an mir vorbei, ohne zu lächeln. Han gjekk forbi meg utan å smile. Sie wollten in die Stadt gehen, statt zu arbeiten. Dei ville gå til byen i staden for å jobbe. Er muss mehr arbeiten, um die Noten zu verbessern. Han må jobbe meir for å forbetre karakterane.

TYSK–nynorsk ORDLISTE

12 PRONOMINALADVERB

Minigrammatikk nynorsk 343

Weiter geht's Minigrammatikk (NN)  

Weiter geht's Minigrammatikk (NN)