Issuu on Google+

Destination Bornholm Jubilæumsskrift 1992-2012

Jubilæumsskrift - Tilbageblik 1992 - 2012

Denne rapport markerer 20-året for Destination Bornholms eksistens, og den udvikling selskabet har gennemgået.


Jubilæumsskrift – Tilbageblik 1992 - 2012 Resume: Samling af et ”splittet” erhverv! Det var et af formålene ved den stiftende generalforsamling for selskabet Destination Bornholm den 15. september 1992, og i sin beretning året efter fortalte Destinationens første bestyrelsesformand, Ole Almeborg, om baggrunden for selskabets opståen: ”Det bornholmske turisterhverv har i de seneste år i stigende grad været præget af ønsket om en bedre service og modtagelse af de tilrejsende turister, ligesom det har været savnet, at den nødvendige markedsføring og produktudvikling i erhvervet blev koordineret og dermed mere slagkraftig. Bornholm har i de seneste år tabt markedsandel til det øvrige land, og er ligesom det øvrige erhvervsliv udsat for en stadig større og aggressiv konkurrence.

Destination Bornholm ApS

Imidlertid er det bornholmske turisterhverv kendetegnet ved en lang række af små og mindre virksomheder, der ikke alene kan løfte den store opgave, det er at gennemføre en slagkraftig markedsføring af øen som turistmål.

2

Set i lyset af den situation bad en række bornholmske turistorganisationer og -virksomheder i foråret 1992, Erhvervsrådet forestå arbejdet med at etablere et netværkssamarbejde, der efter nogle forudgående analyse- og undersøgelsesarbejder mundede ud i dannelsen af markedsføringsselskabet ”Destination Bornholm ApS”.” Meget har ændret sig i de forløbne 20 år, men grundvilkårene og behovet for Destinationens arbejde er fortsat de samme. Succes eller fiasko? Ønsket om bedre og koordineret service i modtageapparatet fungerer tilfredsstillende med Bornholms Velkomstcenter og i god forståelse og samarbejde med de øvrige lokale turistbureauer. Overordnet set er det i høj grad lykkedes for Destination Bornholm at samle det bornholmske turisterhverv om en fælles indsats for at synlig-


gøre Bornholm som rejsemål. Markedsføringen er koordineret, og de mange kampagner og fælles tiltag vidner om en vilje til at gå sammen i stedet for at konkurrere indbyrdes. Der er set i forhold til resten af Danmark en helt unik opbakning fra brede dele af det bornholmske samfund til arbejdet. Dette udmøntes både i bidrag til finansieringsmodellen, men også ved samarbejder på tværs af brancher, således at fx transportsektor, oplevelsesudbydere og fødevareproducenter går sammen med overnatningsstederne i fælles fremstød. Men også samarbejdet med Bornholms Regionskommune, Bornholms Vækstforum, Business Center Bornholm, Væksthus Hovedstadsregionen og Center for Regional- og Turismeforskning om stadig udvikling af det bornholmske tilbud til turisterne foregår i god forståelse. Men målene for dette arbejde, nemlig flere gæster, forbedret konkurrenceevne i forhold til såvel andre danske som udenlandske destinationer, øget indtjening og beskæftigelse lader vente på sig.

Organisering Ved stiftelsen bestod selskabets bestyrelse af 15 personer, hvoraf 3 medlemmer blev valgt på generalforsamlingen, mens de øvrige blev udpeget med henholdsvis 4 fra Bornholms Erhvervsråd og 8 fra Bornholms Turistudvalg. Et år efter stiftelsen havde Destinationen tre ansatte, en direktør, en administrations medarbejder og en marketing koordinator. De to førstnævnte ”delte” man med Bornholms Velkomstcenter, der dengang var en selvstændig organisation, som havde yderligere to fastansatte plus en række sæsonansatte til turistinformation. I 2004 kom en større vedtægtsændring, der reducerede bestyrelsen til 7 medlemmer, mens medarbejderstaben var vokset til 12 medarbejdere + et antal sæsonansatte til turistinformationen. Driften af turistinformationen i Bornholms Velkostcenter var blevet en integreret del af Destination Bornholms forretningsområder, nu fuldt finansieret gennem regionskommunen. I dag er selskabet normeret til ca. 10 årsværk.

Destination Bornholm ApS

Det kan således konkluderes, at der stadig er behov for Destination Bornholm, og at tiden er inde til en evaluering og revision af den strategi, som grunden blev lagt til med ”Bornholm I/S.

3


Finansiering Den økonomiske basis til driften af selskabet kom fra starten bl.a. fra statslige midler under Turismenetværksordningen og også fra Regeringens hjælpepakker i 90’erne. Desuden bakkede Bornholms Amt også økonomisk op om selskabet.

Destination Bornholm ApS

I 1995/1996 skete to ting, som fik afgørende betydning: Danmark blev opdelt i regioner, som skulle have ansvaret for turismeudviklingen, og i den forbindelse lykkedes det Bornholm at bliver anerkendt som en selvstændig turismeregion. I samme forbindelse etableredes de regionale turismeudviklingsselskaber, som blev økonomisk støttet fra staten med det formål at skabe udvikling i turismen. Dette krævede lokal offentlig medfinansiering, som Bornholms Amt og de bornholmske kommuner herefter forpligtede sig til at give. Destination Bornholm ansøgte og blev godkendt som regionalt turismeudviklingsselskab i 1996. Samtidig skulle anpartskapitalen fordobles fra de oprindelige 375.000 til 500.000. Det lykkedes med hjælp fra Amt, kommuner plus en lang række erhvervsvirksomheder at nå op på den krævede kapital. En ekstraordinær generalforsamling sikrede nye vedtægter, omlægning af regnskabsåret og en intern aftale med Erhvervsrådet sikrede amt og kommuner to pladser i bestyrelsen.

4

Samme år så ”Finansieringsmodellen” dagens lys for første gang. Med argumentet om, at hele det Bornholmske erhvervsliv nyder godt af turismen, anmodede Destinationen for første gang alle bornholmske virksomheder og organisationer om et bidrag til selskabets opgaver. En model, som hjalp Bornholm og gav selskabet en stor fordel i forhold til landets øvrige regionale udviklingsselskaber, da statstilskuddet efter en årrække bortfaldt. De selskaber, hvis økonomi primært var baseret på offentlige midler, blev sat langt tilbage, mens Bornholm klarede overgangen langt bedre, fordi en væsentlig del af finansieringen kom fra erhvervslivet. Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, fik Bornholm sit eget vækstforum på linje med den beslutning, der gav Bornholm status som selvstændig turismeregion i 1996. Destination Bornholm har indgået en resultatkontrakt med Bornholms Vækstforum som operatør, dvs. at Destination Bornholm udmønter dele af Vækstforums strategi i konkrete handlinger.


Anpartskapitalen har siden 2001 været på kr. 600.000 og finansieringen til drift af de forskellige opgaver er fordelt med 4,8 mio. kr. fra det offentlige dvs. Bornholms Regionskommune og EU fonde og 12,3 mio. kr. fra det bornholmske erhvervsliv. Aktiviteter De første år var den vigtigste enkeltaktivitet udgivelsen af et fælles katalog, en såkaldt hvervebrochure, som skulle præsentere Bornholm for potentielle turister. Kataloget var sammen med annoncering i Danmarks Turistråds (nu VisitDenmark) publikationer og messedeltagelse de markedsføringsaktiviteter, man kunne samle det bornholmske turisterhverv om. Fra 2003 samles det bornholmske turisterhverv for første gang om begrebet partnerskabskampagner, hvor man på det danske marked indgik partnerskab med BornholmsTrafikken (nu Danske Færger) og på de udenlandske markeder med VisitDenmark og BornholmsTrafikken om fælles kampagner på flere medieplatforme.

Fra første færd lagde man stor vægt på, at markedsføring og produktudvikling skulle gå hånd i hånd, og selskabet var enten projektansvarlig eller var deltager i projekter som Grøn Nøgle certificering, etablering af oplevelsescentret Natur Bornholm, Lejrskoletjeneste og Lystfisker- og Golfturisme. Senere kom projekter som Ridderturnering og Middelaldermarked på Hammershus, Erhvervsturisme, Campingturisme og Cykelturisme til at spille fremtrædende roller. Og i 2002 begyndte man at interessere sig mere for kunst og kulturprojekter med engagement og samarbejde med fx Grønbechs Gård og den nystiftede forening ACAB om digital formidling, i et internationalt kulturarvsprojekt RANE om helleristninger og med kommunen om markedsføring og udvikling af Bornholms Kulturuge. De seneste år har outdoor aktiviteter - mere eller mindre ekstreme både på konkurrence plan, men også som motion og livsstil fået større

Destination Bornholm ApS

En anden aktivitet, som man lige fra starten prioriterede højt - og som stadig ligger højt på selskabets prioriteringsliste - var modtagelse og servicering af journalister. I dag er aktiviteten desuden udvidet med PR opgaver, hvor man går sammen med helt andre brancher for at promovere Bornholm.

5


og større bevågenhed i vores kultur. Her har Bornholm naturgivne fortrin, som Destination Bornholm skal forstå at udnytte i samarbejde med sportsforeninger, Naturstyrelse, kommune og andre aktører. Også de bornholmske fødevarer og madkulturen blev et tema fra omkring 2002 med et foreløbigt højdepunkt rent omtalemæssigt i 2012, hvor også en række restauranter med fokus på bornholmske specialiteter har fået stor mediebevågenhed.

Destination Bornholm ApS

IT-udvikling I bestyrelsens beretning om året 1996/1997 optræder IT-udvikling og opdatering af hjemmesider for første gang. Det var den spæde start og mange aktører i det bornholmske turismeunivers var mildt sagt skeptiske overfor dette nye medie til markedsføring. Destinationen rådede på dette tidspunkt over en enkelt computer med internetadgang, hvor nysgerrige kunne stå som en kødrand og få vist, hvordan bornholmske overnatningsprodukter blev præsenteret. Allerede året efter er selskabet deltager i et IT-projekt i regi af Erhvervsrådet ”Regional designfremme på Bornholm”. Og så gik det stærkt – for Destinationen som for alle andre – og i 1998/1999 udvikledes en ny hjemmeside, som fik prædikatet ”en af de bedste af sin art”.

6

I 2002 videreudvikler Destinationen sit hovedwebsite, men også nye som craftsbornholm.dk udvikles i regi af Destinationen, der nu driver flere websites, nemlig lejrskole-bornholm.dk, meetingplace-bornholm. dk og destinationen.dk og i 2003 gik arbejdet med cykelbornholm. info i gang. Portalerne blev godt modtaget ude i verden, således vandt bornholm.info prisen som bedste nordeuropæiske rejsesite. I en årrække var Destination Bornholm således frontløber, når det angik den digitale formidling af turismeproduktet, godt støttet af midler fra Regionskommunen til fortsat drift og udvikling. Imidlertid blev bornholm.info udsat for massive hackerangreb i 2010, og et midlertidigt website kom op at køre på rekordtid. Bornholm måtte leve med denne ”nødløsning” i hele 2011 og et godt stykke ind i 2012, indtil det nye digitale oplevelsesunivers www.bornholm.info gik i luften. På nuværende tidspunkt har Bornholm tabt terræn på den digitale platform, et terræn Destinationen er klar til at generobre, selvom det kommer til at koste hårdt arbejde og økonomiske ressourcer. Destinationens vigtigste opgave her og nu er at få besøgene tilbage til www.bornholm.info


Trafikal tilgængelighed Der er i de forløbne 20 år sket store forandringer i den trafikale tilgængelighed. Det helt store spring kom i år 2000 med indvielsen af Øresundsbroen og indsættelsen af hurtigfærgen Villum Clausen. Med bro og hurtigfærge blev Bornholm pludselig langt mere tilgængelig end hidtil, og det mærkedes i antal gæster, der kom til øen. I 2011 blev en ny og større hurtigfærge indsat. Leonora Christina kan tage 1400 passager og 350 biler mod Villum Clausens 1055 passager og 215 biler. Hurtigfærgerne har betydet et løft til den trafikale tilgængelighed og har særligt gavnet trafikken fra det danske og svenske marked. I februar 1993 beslutter Bornholmstrafikken at indlede sejladsen i mellem Tyskland og Bornholm. Scandlines sejler på det tidspunkt i mellem Sassnitz og Rønne. Det betød, at flere tyskere lagde vejen forbi Bornholm. Ruten lever på markedsvilkår, og vigtigheden af volumen på ruten er således afgørende for rutens fortsatte eksistens. Flytrafikken mellem København og Rønne har haft en omtumlet tilværelse, hvor et stort antal selskaber har befløjet ruten, med større eller mindre held set udfra et økonomisk synspunkt. Derudover har flere flyselskaber i perioder befløjet ruter mellem udlandet og Bornholm.

Destination Bornholm ApS

Destinationen har i alle årene spillet en aktiv rolle i forhandlinger og debat om infrastrukturen.

7


Destination Bornholm ApS

DESTINATION BORNHOLM ApS • Nordre Kystvej 3 • DK-3700 Rønne Tlf: +45 5695 9500 • Fax: +45 5695 9568 • CVR-nr.: DK 15731796 Mail: info@bornholm.info • Hjemmeside: www.destinationen.dk


Jubilæumsskrift 2012