Page 1

Indvandrerskilsmisser tredoblet Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande der er blevet skilt, efter 8 år af ægteskabet er steget fra 7 procent til 23 procent på 20år. De etniske danskere er blevet overhalet. Af Dennis Cordsen

Sandsynligheden for at et ikke-vestligt indvandrepar, der har været gift i otte år, holder sammen, er faldet betydeligt de sidste årtier. I dag er der faktisk en mindre risiko for, at hr. og fru. Jensen bliver skilt, end der er for, at hr. og fru. Ali bliver skilt. Men sådan har det ikke altid været, viser en ny publikation fra Danmarks Statistik. Ifølge Danmarks Statistik blev syv procent af de ikke-vestlige

indvandrere, der blev viet i perioden fra 1978-80, skilt indenfor en otteårig periode. Det står i skarp kontrast til statistikken 20 år senere hvor 23procent af dem, der blev viet i perioden 1998-2000, blev skilt i en tilsvarende årrække. Til en sammenligning har de etniske danskere fra 1980 – 2000 oplevet et fald i skilte par i den 20-årige periode. Dog ligger skilsmisseprocenten efter otte år stadig tæt på 20 procent. Dårlig integration skader En skilsmisse har som regel en årsag, og årsagerne til skilsmisser ligner ifølge skilsmisseadvokat Kristina Søgaard de almindelige år-

sager og belæg. Dog skiller indvandrerne sig ud på et særligt punkt. ”Det der nogen gange sker, når der er et par, der er kommet herop, og hvor kvinden så ikke har noget arbejde, er, at hun ikke bliver særlig godt integreret, hvor manden så bliver meget mere dansk”, fortæller Kristina Søgaard. Kristina Søgaard har dog ikke haft synderligt meget ekstra at se til på grund af de ekstra indvandreskilsmisser. ”Jeg vil ikke sige, at der er en eksplosiv stigning, men der er da flere”, siger hun Kommer fra krigsområder Danmarks Statistik skriver i det offentliggjorde materiale, at en

Maria blev slået og skilt Maria Akrat flygtede fra krigen på Balkan og kom til Danmark i 1993, sammen med sin mand og deres to børn. Fire år senere blev parret skilt og Maria stod herefter helt alene, uden familie og venner, i et fremmed land med to børn. Af Dennis Cordsen

”Jeg havde hængt en julestjerne i mit vindue, men min mand hev julestjernen ned og slog den i stykker. Han skældte mig ud på mit sprog. Han ødelagde min jul og han slog mig. Derefter gik jeg ind i min søns værelse. Jeg var så ked af det og græd meget og var helt chokeret. Efter cirka 20minutter eller en halv time gik jeg ud af børneværelset og der sidder mine to børn på en lille sofa og siger: Se mor. Far går”, fortæller Maria Akrat, der sammen med sin serbiske mand gennem 11 år flygtede, fra krigen på Balkan, i januar 1993. Imens Maria sad inde på sønnens værelse, var børnenes farmor begyndt at pakke sit tøj, inde på det andet børneværelse som hun havde fået lov til at låne i julen. Da Maria senere kom ud fra sønnens værelse, gik hendes mand, børnenes far, sammen med sin mor. Herefter kom de aldrig tilbage, husker Maria.

Skilsmisser tredoblet på 20 år

Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande der er blevet skilt efter 8 år af ægteskabet, er steget fra 7 procent til 23 procent på 20 år. Ifølge Danmark Statistik er en af årsagerne til, at indvandrerne for 20 år siden ikke blev skilt nær så ofte som i dag, at de hovedsagligt kom fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien, samt at indvandrerne hovedsagligt kom for at arbejde. I det sidste årti har indvandringen til Danmark, ifølge Danmarks Statistik, dog skiftet karakter. Indvandrerne kommer nu primært fra Irak, Libanon, BosnienHerzegovina, Afghanistan og Somalia. Lande som har det til fælles, at de alle har haft en form for krig eller intern stridighed kørende, som folket er flygtet fra.

mulig årsag til stigningen i skilsmisser er, at indvandringen til Danmark kommer fra andre lande end for 20 år siden og, at de kommer af andre grunde. Blandt indvandrere fra de første store indvandringslande Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien kom næsten alle til Danmark for at arbejde eller i forbindelse med familiesammenføring. I de seneste årtier har flygtninge fra lande som Libanon, Somalia, Bosnien-Hercegovina, Irak og Afghanistan derimod udgjort en stor del af indvandrerne, der er kommet til. Skilsmisser er mest udbredte blandt indvandrere fra Vietnam, Somalia, Libanon og Iran.

Annonceplads TLF:XXXXXXXX

Det nye liv fejlede

Det samme gjorde sig gældende for Maria Akrat, og hendes familie, da de i 1993 flygtede fra krigen på Balkan. Da Maria flygtede til Danmark, håbede hun på, at hun kunne få en ny start på livet sammen med hendes mand. Men sådan gik det ikke. ”Det var utroligt svært for mig, at der var krig i mit land. Først flyttede jeg fra krigen. Og derefter kom jeg herop og fik en min egen krig. Det var svært for mig. Jeg blev alene med to børn.” Efter bruddet, var Maria helt selv med to børn. Ana på fem, der gik i en privat børnehave, og Sascha på 15år. ”Det var svært for mig at passe både at arbejde og hente hende”, siger Maria, som til dagligt arbejdede i en blomsterbutik. Derfor fik Maria en aftale i stand med en dansk familie, som havde et barn i den børnehave, som Ana gik i. En aftale om at familien hver onsdag tog Ana med hjem fra børnehaven. Maria kom så og hentede Ana, når familien havde spist aftensmad og hun selv havde fået fri. Denne ordning kom til at fungere som afhentning hver onsdag i et års tid. Derudover hjalp chefen i blomsterbutikken med at hente Ana, der så kom ned til Maria i blomsterbutikken. Sønnen hentede hende også engang imellem.

Eksmanden hjalp ikke til

”De har boet 60-100meter fra min lejlighed og har altid boet i samme område som mig, men hverken min eksmand eller svigermor har nogensinde hjulpet med afhentning”, siger Maria. Eksmanden har, ifølge Maria, i det hele taget ikke hjulpet med noget som helst. Og til jul og fødselsdage har børnene ikke hørt noget fra deres far. ”Han har aldrig ringet eller husket børnenes fødselsdag eller gaver til jul. De har aldrig været med ham på vinterferie eller på sommerferie. Han tænker kun på sig selv”, forklarer hun ”Børn er alle sammen ens. Alle kan jo godt tænke sig en gave til fødselsdag eller til jul. Uanset hvilken nationalitet man har eller hvilket land man kommer fra. Nu er børnene voksne, men da de var mindre, forstod de ikke hvorfor”.

Maria Akrat blev slået i sit ægteskab, og bor nu alene med hendes to børn. Foto: Maria Akrat.

Da Ana var 12 år fik Maria, efter en tur i retten, forældremyndigheden over hende.

Levede under trange kår

Da familien flygtede fra Bosnien i 1993, kom de til at bo på et asylcenter i Christiansfeld. Ifølge Maria Akrat, der dengang flygtede til Danmark med sin mand igennem 10 år, boede de på asylcenteret i et værelse med to andre familier. På disse vilkår tilbragte familien tre et halvt år, inden de flyttede ud i en satellitbolig lidt uden for Christiansfeld. Her fik de deres eget værelse på ti kvadratmeter, i et hus som de også delte med andre familier. Det blev familien Akrats hjem i syv måneder. Fire år efter Maria Akrat kom til Danmark fandt hendes lille familie endelig et hjem i Haderslev, de kunne kalde deres eget.

Helt alene i et fremmed land

Da Maria, der er kroat, og hendes mand i slutningen af 1997 gik

fra hinanden, stod Maria pludselig alene tilbage med sine to børn. Eksmanden og hans familie, der var flyttet med til Danmark, havde Maria ikke længere kontakt med. Hendes egen familie var alle sammen hjemme i Kroatien, og venskaber havde hun ikke nået at skabe sig mange af i den korte tid i Haderslev. Hun stod nu helt selv i et fremmed land. Alligevel formåede Maria at få sig et job i en blomsterbutik. Et job hun søgte, fordi hun hjemme i det gamle Jugoslavian havde taget en dekoratøruddannelse på Universitetet i Zagreb. Maria havde hårdt brug for jobbet blandt andet for at give datteren Ana mulighed for at komme på privatskole. ”Hun har gået på realskole, for jeg tænkte: Hvad er det bedste for hendes fremtid?” Ana gik ud efter 9.klasse og begyndte efterfølgende på Handelsskolen, hvorfra hun bliver student til sommer. Derefter vil hun gerne studere til finansøkonom og bagefter til ejendomsmægler. ”Det er mit store ønske, at hun bliver student. Da vi kom til Danmark, var hun kun fire og en halv måned, så hun er faktisk dansk”, siger Maria grinende. Efter jobbet i blomsterforretningen begyndte Maria på handelsskolen og kom dermed Ana i forkøbet. Herfra tog hun genereluddannelsen til kontorassistent. Siden har hun arbejdet på først en daghøjskole og derefter som kontorassistent på et folkeskolebibliotek. I dag er Maria førtidspensionist og har været det siden hun for tre år siden, var involveret i et biluheld.

Stigning i skilsmisser  

Stigning i indvandrerskillsmisser.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you