- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn










Sund
Fotograf: Marianne Tolstrup
Fotograf: Marianne Tolstrup
Gudbjerglund:
Bestyrelsesmedlem Kirsten Frandsen og Formand Anker Jensen
DIT LOKALE ALT-TILHAVEN VÆRKSTED!
Inkl. cykler og scootere!
KØB DIN ROBOTPLÆ N EKLIPPER HOS OS OG VI SØRGER FOR INS TALL ATION
PRIS: 1500,- FOR OP TIL 1000 M ²
KOM OG SE VORES UDVALG AF EL-CYKLER
FIND OS HER:
Landevejen 202, 5874 Hesselager 62252491 | printzlau@5874.dk
Fotograf: Mogens Stampe
I dette nummer af MånedsAvisen kipper vi med flaget, fordi to af vores vigtigste kulturbærere Gudbjerglund og GOG fejrer henholdsvis 100års og 50-års jubilæer.
Fra MånedsAvisen skal lyde et stort tillykke til jer begge og rigtig god fest i GOG den 12. og 13. maj og til Gudbjerglund d. 11. juni.
Som det fremgår af de artikler vi har skrevet om de to jubilarer, hænger GOGs og Gudbjerglunds historier indbyrdes sammen. Formentlig er den allerførste lokale håndbold blevet kastet i netop Gudbjerglund, og i 40érne var der planer om at bygge en hal lige ved siden af Mindelunden. Måske var det meget godt, at det ikke blev til noget?
Disse jubilæer har betydet, at redaktionen har været flittig gæst på Lokalhistorisk Arkiv
i Gudme, og her ligger meget interessant viden om vores lokalområde gemt. Arkivet er bestemt et besøg værd.
Ny rubrik
I dette nummer starter vi en ny rubrik, som hedder ”Over Hækken”. Den rummer de små hverdagshistorier, som måske ikke helt kan bære en hel artikel, men som, vi vurderer, har interesse for de fleste af os, der bor i klyngen.
Her vil redaktionen gerne opfordre til, at I læsere sender os de historier, I hører derude, og hvor I tænker ”det her er en god historie, den vil jeg gerne dele med klyngen”. Vi skal dog understrege, at det ikke er en læserbrevsrubrik, og at redaktionen forbeholder sig ret til at udvælge det mest egnede stof.
De små hverdagshistorier kan sendes til redaktion@maanedsavisen.dk RED.
V/ Arne Ploug og Henrik Jørgensen
Tirsdag d. 16. maj 2023 kl. 13.00 - 16.00
Gudme Menighedshus, Kirkegade.
Mød op til en glad sangeftermiddag. Alle er velkomne.
Medlemspris 60 kr.
Ikke-medlem 70 kr.
Prisen inkluderer 2 stk. smørrebrød og en ostemad
Billetsalg: tirsdag og torsdag
Ældresagens kontor i Svendborg
Kontortid tirsdag & torsdag kl. 10-11
Teatergade 3. kld. el. tlf. 6280 0818
Sæt X i kalenderen
”Syng med os” d. 20. juni kl. 13-16 i Gudme
Udgiver: MånedsAvisen udgives af foreningen MånedsAvisen Gudmekongens Land.
Tryk: OTM Avistryk, Ikast Oplag 7500
Erhvervsmæssig affotografering af bladets redaktionelle Tekst, billeder og annoncer er ikke tilladt. Avisen påtager sig intet ansvar som følge af fejl i tekst og annoncer.
Gennem de seneste år har der stået små finurlige figurer rundt omkring i Lundeborg.
De fleste af dem lavet på en Lundeborg Quindeklub-workshop med den lokale kunstner Line Carlsen.
Små skulpturer, placeret på uventede, diskrete steder, som giver en fin oplevelse for den, der har øjnene med sig.
Nu har street art-Quinderne igen været i gang – anført af Line Carlsen.
Med 15 deltagere er der produceret nye spændende og overraskende figurer.
Så tag en runde i Lundeborg og hold øjnene åbne!
Guld, bronze og hæder til Månedsavisens
Månedsavisens fotograf Marianne Tolstrup er blandt de fremmeste amatørfotografer på Fyn. Faktisk er hun den næstbedste.
For på Fælles Fynske Fotoklubbers fotoudstilling 23.-24. april fik hun både en guldmedalje og en bronzemedalje – samt hædrende omtale for yderligere tre billeder.
Og det gav en placering som nr. 2, lige efter den fynske mester.
Bedre kan det næsten ikke gøres! Stort tillykke! De to vindende billeder.
Aktivhuset i Lundeborg er blevet shinet op Med 80 procents støtte svarende til omkring 400.000 kr. fra Landsbyfornyelsespuljen er Aktivhuset i Lundeborg blevet shinet op med nye døre og vinduer og renovering af facaden – samt en flytbar handicaprampe, der kan bære en kørestol med hjælper op til i alt 400 kg.
Også indvendig er der sket ændringer. - Salen er blevet større, fordi vi har flyttet en del skabe, og flere forbedringer er på vej, siger husets formand Olav Larsen. Aktivhuset har desuden fået egen hjemmeside med kalender og online-booking.
Se Velkommen til Lundeborg Aktivhuset | Se aktiviteter og lej huset - Foto: Henning Kristensen.
MånedsAvisen udkommer den første tirsdag i hver måned og henvender sig til Landsbyklyngen Gudmekongens Land
Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Avisen er et non-profit projekt, som bortset fra layout og trykning produceres og distribueres af lokale frivillige kræfter.
Se elektroniske udgaver af avisen på www.DenLilleAvis.dk
- Scan QR-kode
Ansvarshavende redaktør Pia Skovshoved Tlf. 2463 8183 redaktion@maanedsavisen.dk
Fotograf Marianne Tolstrup
Tillykke til Niels Højgaard
MånedsAvisen ønsker hjertelig tillykke med 80-års fødselsdagen til Niels Højgaard, som fyldte år d. 15 april. Niels var MånedsAvisens første redaktør og grundlægger.
- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn
Næste MånedsAvis udkommer
UDGIVELSE 2. JUNI
DEADLINE 25. MAJ
-for Gudmekongens Land & Skårup!
Distributionsansvarlig
Mogens Stampe
Grafik/produktion
Stefan Harboe Andersen
dtp@DenLilleAvis.dk
Gudme / Hesselager:
Æstetik : Madens smag, duft, konsistens og udseende
Ernæring: Den sundhedsmæssige kvalitet
Produktion: Råvarernes produktionsforhold og bæredygtighed
Det sociale element: Har stor værdi, at vi skaber en god atmosfære omkring måltidet.
Frokostordning i Gudme
Børnehus
Frokostordningen blev vedtaget af et flertal af forældrene og 1.april 2023 startede de med en madordning, hvor de tilbyder alle børn sunde måltider hver dag.
Udover frokostordningen, får børnene også formiddags- og eftermiddagsmad.
Hvert barn medbringer et stykke frugt og grønt, som skæres ud og lægges på fade. Børnehuset sørger for brød til både formiddags- og eftermiddagsmaden.
Børnehuset har et forholdsvis nyt og ubrugt produktionskøkken og har derfor ansat en Madmor, til at lave mad.
I Svendborg kommune er det besluttet at have bronzemærket indenfor økologi, som betyder at den mad der serveres, skal indeholde mindst 30 procent økologisk mad. I måltidet vil der hver dag være noget kendt mad, som børnene kan spise, ligesom der gerne må være mad, der pirrer deres nysgerrighed og sanser - duft, syn, smag, hørelse m.m.
De ved at børn nogle gange skal smage maden ca. 10 gange før de vænner sig til smag og konsistens.
Alle børn får mad på tallerkenen, barnet bestemmer selv, hvad det spiser og i hvilken rækkefølge maden spises i og barnet lærer at mærke efter, hvornår det er mæt.
Når måltidet opleves trygt, rart og afslappet fremmer det barnets lyst til at spise, det er lige så vigtigt som den mad, vi skal spise.
Børnehusets leder Malene Hansen fortæller:
”Fx har vi hørt børn fortælle, at de ikke kan lide øllebrød, men når vi spørger dem, ”Vil du have mælk eller flødeskum på øllebrøden”? Svarer de, hvad de gerne vil have på og spiser.
De voksne er gode rollemodeller, som børnene kan spejle sig i, samtidig med at de spejler hinanden, dette er medvirkende til at skabe madmod.
Skal en gruppe på tur, kan der laves en madpakke, som de får med på turen. Har vi temauge kan maden tænkes ind og fx tilberedes på bål eller andet.”
Frokostordningen i Gudme børnehus vil være meget mere end den mad, deres serveres. Børnene i huset vil på skift have ”Mad og måltider”, hvor de kobler de pædagogiske læreplaner til måltidet. Børnene må ikke være med i produktionskøkkenet, men kan være med til
at skærer grønt, skrælle gulerødder, forme boller osv. enten i fællesrummet eller på deres stue. På lige fod med at en gruppe børn er i værkstedet eller i en legegruppe, vil en lille gruppe børn på skift deltage i mad og måltider. Der skal også dækkes borde, tælles kopper osv. De vil skabe et fælles måltid, hvor alle får serveret det samme, alle inkluderes i måltidet og dialogen om maden.
En ugeplan kan fx se ud som følgende: Suppe med brød og gnavegrønt, fiskefrikadeller med pasta og grønt, rugbrød med pålæg, tærte/pizza med grønt, en grøddag.
De tager hensyn til børn med allergier og vegetarer.
De lægger en madplan ud på Aula for en uge ad gangen, ligesom den hænger synligt i huset. Så forældre kan se, hvad deres barn får at spise.
De oplever at frokostordningen er kommet godt fra start, at børnene er modige og smager på madvarer, de måske ikke kendte i forvejen. Ligesom de nyder at hjælpe til med maden, pille æg, riveog skralde gulerødder og kartofler, forme boller m.m.
Hesselager Børnehus har i to år haft glæde af at servere spændende mad til børnene og pædagoger i børnehaven. Børnehuset har et anretterkøkken, hvilket vil sige, at de kun har mulighed for at få maden udefra. De har derfor ikke en madmor ansat.
Maden bliver leveret af Øland, som er et økologisk cateringfirma i Svendborg. De leverer bæredygtig frokost med mindst 50 % grøntsager Udover frokostordningen har børnene selv formiddags- og eftermiddagsmadpakke med hjemmefra.
Daglig leder i børnehuset, Dorte Møller Nielsen fortæller:
”Maden er varieret og der spises grøntsager efter årstiden.
En ugeplan kunne se ud således: Pasta med paprikagryde og agurkestave, rugbrød med pålæg, suppe med rugknas, ris med butterchicken og råkost, pastasalat med æg og peberfrugt.
Vi taler i fællesskab om maden, hvilke farver maden har, hvor det kommer fra og at det
nogle gange smager anderledes end derhjemme.
Der er en god sproglig udvikling i det da vi også taler om ingredienserne i gryderetten, er grøntsagerne rå eller kogte m.m.
Vi har små daglige samtaler i forbindelse med måltidet, som børnene gerne vil deltage i.
Efter endt måltid hjælper børnene med at rydde af og sætte tingene i køkkenet.”
Ifølge dagtilbudsloven (2007) skal alle børn i dagtilbud have et sundt frokostmåltid hver dag. Formålet med loven er at fremme sunde madvaner hos børn og medvirke til deres generelle udvikling og trivsel. I år 2010 ændrede Folketinget loven således at forældre ved afstemning kan beslutte at til- eller fravælge et sundt frokostmåltid. Forældre har en´ stemme pr. barn i dagtilbuddet. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år give forældre mulighed for at stemme om frokostordningen.
I Svendborg kommune har man valgt at have forældrefinansieret frokostordning, som i år 2023 koster 651 kr. pr. måned, juli måned er betalingsfri og frokostordningen er omfattet fripladstilskud og søskenderabat.
Hvis man til daglig færdes i Gudme og omegn, så har man ikke kunne undgå at lægge mærke til den velkendte hvide varevogn med de blå reklamer for ”Gudme VVS og Blik” køre rundt i lokalområdet. Nu er både bilen og bilens ejer Erland Sejten gået på pension og har overdraget forretningen til Morten Caspersen fra VVS Bilen i Svendborg. Men selvom reklamerne er pillet af den hvide varevogn, holder den stadig i indkørslen.
”Jeg beholder mit værksted i Erhvervsparken på Gryagervej nogle år endnu” siger Erland Sejten, som sammen med hustruen Annette Sejten nu kan tænke tilbage på 27 gode år som selvstændig. ”Jeg har gennem årene haft rigtig mange gode og trofaste kunder. Det er en livsstil at være selvstændig og arbejde på mange forskellige tidspunkter, men kunderelationerne har været drivkraften” fortæller han hjemme i ægteparrets køkken i Søvangen, Gudme.
Bagagerumsmarked på Hesselager genbrugsstation
Fulgt med udviklingen
Opgaverne har gennem årene ændret sig i takt med udviklingen og tidens strømninger, og hvor det tidligere var servicering og montering af olie- og gasfyr, har pillefyr og varmepumper nu også vundet indpas. Og når kunderne ringer og det varme vand svigter, så har Erland Sejten rykket ud med det samme.
”Det har været godt og vel på fuld tid, men kunderne har værdsat det, og jeg kan ikke mindes én eneste morgen, hvor Erland ikke er gået ud af døren og har været glad for det han laver” tilføjer Annette Sejten, som dog
ikke selv sådan lige med det samme kommer til at savne de mange søndage, hvor hun har siddet med regnskabsopgaverne.
Mere tid til golf og cykelture
De er begge to enige om, at det ikke bliver noget problem at få tiden til at gå, og de glæder sig til en ny hverdag med mere tid og ro. ”Huset og hjemmet har nok været forsømt i nogle år, så det skal vi have shinet op. Og så har jeg lovet min bror, at vi skal finde tid til at spille lidt golf sammen og forhåbentlig kan det også blive til nogle cykelture med vores søn Dennis” smiler Erland Sejten og tilfø-
jer, at et forsømt og slidt knæ nok som noget af det første står til udskiftning.
Den 21. april lagde Elleruphus og Johan´s Landkøkken lokaler til afskedsreception, hvor familie, venner og nu tidligere kunder og forretningsforbindelser var mødt op for at ønske Erland Sejten og hans hustru held og lykke med den nye spændende tilværelse, som venter forude. En tilværelse som ægteparret nu glæder sig til at nyde sammen.
Fra Redaktionen på Månedsavisen skal også lyde et alt muligt held og lykke.
Bagagerumsmarked på Hesselager genbrugsstation
Hesselager genbrugsstation inviterer til bagagerumsmarked i pinsen. Ryd ud i dine gode, brugte ting og få en gratis stand - eller kom forbi og gør et kup.
Hesselager genbrugsstation inviterer til bagagerumsmarked i pinsen. Ryd ud i dine gode, brugte ting og få en gratis stand – eller kom forbi og gør et kup.
Alle er velkomne til at få en gratis ”stand” eller til bare at kigge forbi for en god handel, når Hesselager genbrugsstation inviterer til bagagerumsmarked den 28. maj kl. 11-15
”Vi vil gerne øge mængden af direkte genbrug, og de t kan sådan et marked være med til
og så giver det liv og glæde på genbrugsstationen”, siger genbrugsvejleder Bo von Rosen fra Hesselager genbrugsstation, der regner med, at mange vil kigge forbi
Vand og Affald har tidligere holdt velbesøgte bagagerumsmarkeder, som dog har været sat på pause under Corona.
Hvis du får en stand på markedet, kan du komme med bil og trailer og sælge direkte fra bagagerummet. Standen er gratis, men der er kun 25 pladser, så det gælder om at booke allerede nu, hvis du vil sikre dig en plads.
Få en stand
Tilmeld dig ved at sende en mail til Pia Duus Jensen på pdj@vandogaffald.dk eller ring på 30164903. Husk at oplyse hvilken størrelse stand du ønsker:
1. Kun bil
2. Bil + trailer/bord samlet længde op til 8 meter
3. Bil + trailer/bord samlet længde op til 10 meter
Der er kun 25 pladser, så det er først til mølle. Markedet er kun for private, og det er handel med brugte ting
Hvor: Genbrugsstationen i Hesselager, Industrivej 1, 5874 Hesselager.
Hvornår: Den 28. maj kl. 11-15
For at skabe fællesskab, samhørighed og et attraktivt lokalområde at bo og leve i, vil bestyrelsen i Gudbjerg forsamlingshus sammen med frivillige hjælpere, gerne forsamle områdets beboere til forskellige arrangementer. Lige nu har vi en række initiativer i gang. Initiativerne vil du løbende kunne læse mere om på byens opslagstavle og infoskærm, på forsamlingshusets facebookside samt på Facebooksiden ”Gudbjerg plads til alle”.
Svendborg 28.marts 2023
da lige lidt at glæde sig til, så hold øje med forsamlingshusets opslag, når du passerer infotavlen i Gudbjerg eller på Facebook og sæt kryds i kalenderen og kom og vær med. Detaljer om arrangementerne vises løbende på vores facebookside ”Gudbjerg Forsamlingshus”, på Facebooksiden ”Gudbjerg – Plads til alle”, byens infotavler, skærmen i brugsen og vinduer og tavler rundt omkring.
Svendborg Affald Direkte tlf. 6321 5515
Vi har siden årets generalforsamling fået ordnet terrassen, krukker og vores borde/bænkesæt, så der igen ser pænt og indbydende ud. Vi har afholdt fællesspisning og fredagsbar, og det er gået godt. Vi har planlagt nogle flere af den slags arrangementer, men også andre nye initiativer er under opsejling. Vi afprøver noget nyt allerede på Kristi himmelfartsdag, hvor der er loppemarked og igen i august, hvor vi har planlagt et musikalskforedrag om Kim Larsen med Lasse Helvig. Der afholdes også en fest til oktober, hvor et lokal band kommer til at stå for musikken. Til gengæld bliver der i år ikke afholdt julefrokost, men måske den vender tilbage næste år?
Der vil løbende blive planlagt flere arrangementer, men her er
Vidste du, at du eller din husstand kan blive medlem af Gudbjerg forsamlingshus?
-Jo den er god nok, for 175 kr. kan hele husstanden være omfattet af et medlemskab og for 100 kr. kan du købe et personligt medlemskab. Medlemskabet gælder et kalenderår og kan hvert år fornys, hvis du ønsker det. Medlemskab kan købes på forsamlingshusets hjemmeside.
Hvad får du ud af et medlemskab?
• Du viser med dit medlemskab støtte og opbakning til forsamlingshusets fortsatte eksistens.
• Du viser opbakning til det arbejde, som den frivillige bestyrelse laver for at drifte huset.
• Ved fremtidige arrangementer arrangeret at bestyrelsen fx fællesspisninger vil der være rabat til medlemmer af forsamlingshuset. *OBS dette gælder dog ikke arrangementer, hvor kunstneren selv sælger billetterne.
• Du får lov til at stemme ved forsamlingshusets generalforsamling.
• Du bidrager til det fællesskab, som vi har i Gudbjerg. Uden at du måske helt nåede at tænke over det, fik du faktisk lige 5 gode grunde til at følge linket og købe dig eller husstanden et medlemskab. Og PS. Der er intet med småt, der følger ikke bindinger, automatiske betalinger/ forpligtigelser med medlemskabet. Ønsker du at leje forsamlingshuset, så besøg vores hjemmeside og tjek i bookingkalenderen om det er ledigt. Vores hjemmeside findes her: www.gudbjergforsamlingshus.dk
Bestyrelsen for forsamlingshuset takker for at du læste med, og håber at du vil bakke op om vores initiativer. På vegne af bestyrelsen for forsamlingshuset – Tanja Siehr.
Tirsdag d. 23. maj 2023 kl.19.00
Dagsorden i følge vedtægter.
Gudbjerglund inviterer til indvielse af nyrenoveret toilet, parkering og borde/bænke.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 15. maj 2023
Generalforsamlingen vil finde sted i Gudbjerglund.
Månedsavisen har sat Kirsten Frandsen stævne i Gudbjerglund for at høre nærmere om den store begivenhed den 11. juni, hvor Gudbjerglund fylder 100 år. Formanden for foreningen Gudbjerglund Anker Jensen støder til. Kirsten har kaffe, sandwich og Åse Højgaards småkage med. Der er lagt op til et hyggeligt interview.
ture i, ligesom bænkene ved P pladsen ofte benyttes af turister til at indtage frokosten, og af håndværkere mv. til at holde frokostpause.
Gudbjerglund fremtræder velholdt og indbydende, hvilket bestyrelsen for foreningen Gudbjerglund skal have æren for. Det renoverede toilet er et ekstra plus.
desten for 100 års dagen blive afsløret.
Kaffe og kage er incl. i entrebilletten. Der kan købes øl, vin og vand.
Mindepladsen vil på dagen være belagt med gulv. Der vil tillige være en overdækket scene som beskyttelse for instrumenter mv. i tilfælde af en byge.
haven, Højlund Mølle, Dagli’ Brugsen og hos Jens Dyhr. Derudover er der en del andre steder i byen, hvor det er tilladt at parkere.
Ifølge Kirsten og Anker, mangler der nu ”kun” at få brikkerne til at falde endelig på plads.
Fredag den 11. september kl. 16 på pladsen i Gudbjerglund.
Vi starter med en vandretur rundt i lunden.
Foreningen er vært ved kaffe og kage.
Her vil der blive fortalt om det, der er foregået i 2022, og evt. det, der skal ske i 2023.
Vi håber på godt vejr. Skulle det slå fejl, bliver generalforsamlingen afholdt i telt hos Gitte og Bjarne Ørbækvej 264, nærmeste nabo til Gudbjerglund.
Med venlig hilsen Gudbjerglunds` bestyrelse.
Derefter er der kaffe /kage mm.
Med venlig hilsen Gudbjerglunds Bestyrelse.
Følgende deltager i at gøre dagen festlig:
• Trompetist Fra Prinsens Musikkorps Gert Skovlod Hattesen, barnefødt i Gudbjerg/Gudme
• Emma Tingager Jacobsen fra Danmarks Radios Pigekor, barnefødt i Gudbjerg/Gudme.
• Arne Ploug ved klaveret
• Anny Fischer, Arne Ploug og lokale medvirkende: Indslag fra Mød mig på Cassiopeia
• Gudbjerg Jagthornsblæsere.
• Gudme Koret. (Merethe Vang)
• Børn. Dans og Spring Hesselager v/Pia Vinding
• Damer Fra 1961 v/ Anny Fischer.
• M/K Gudbjerg v/ Herdis Iversen og Niels Østergaard.
• Senior M/K Gudme v/ Elsebeth Møller.
• Gudbjerg/ Brudager Folkedansere (Tove Stenderup)
• M/K TVED v/ Jytte Lund. Ruth og Hans Højly.
• Fynske Mænd v/ Christian Søndergaard
• GYS HOLD v/Niels Østergård
• Vejstrup Efterskole v/ Andreas Lund Vestergård.
Dagen for mødet viser sig fra sin bedste side, med høj sol og fuglekvidder, og ja, ”rågesang”. Vi tre om bordet ved ”Sct. Hans bålpladsen” sender ønsker til vejrs, om at jubilæumsdagen d. 11. juni, vejrmæssigt vil vise sig fra den lige så venlige side.
Gudbjerglund har gennem årene været brugt til såvel håndbold som til gymnastikstævner. Det mest fremherskende har dog været afholdelse af gymnastikstævner, som gennem årene har tiltrukket rigtig mange mennesker. Højskoleforstander Thøger Dissing var foregangsmand for etablering af mindelunden.
Til 25 års jubilæum i 1948 deltog ca. 2000 mennesker. I året 1956 deltag ca. 3000 mennesker.
Senere er mindelunden også blevet brugt til gudstjenester og musikarrangementer.
Gudbjerglund bliver den dag i dag, flittigt brugt til at gå
Kirsten fortæller at bestyrelsen for Gudbjerglund har været helt enige om at 100 års jubilæet naturligvis skal fejres med en fest. Et festudvalg bestående af Kim Gerald Pedersen, Leif Pedersen, Helge Greve og Kirsten Frandsen har stået for tilrettelæggelse af festdagen
Der er inviteret en række gymnastikhold, folkedansere, jagtblæsere mv.
Arrangementet starter kl. 13.00 med velkomst ved formand Anker Jensen, og fælles indmarch med faner fra de lokale foreninger og tidligere 2 Hovedkreds. Tidligere uddeler i Dagli’ Brugsen i Gudbjerg, Flemming Jørgensen er konferencierer ved begivenheden. Der er afslutning kl. 16.30.
Dagen bringer gymnastik, sang, musik, folkedans, solosang og anden underholdning.
I løbet af dagen vil en min-
Cirka 15 personer har meldt sig som frivillige til festdagen. Bl.a med at bage kage, lave kaffe og passe Cafe Lunden. De vil på dagen gøre deres yderste, for at de besøgene får en dejlig dag.
Tut Westergård Brændeskov står for maling af plakater.
Ulrik Hansen står for teknik strøm, lyd.mm.
Parkering: Der kræves noget mere plads til parkering end i 1948, hvor de fleste af de ca. 2000 deltagere og besøgende kom på cykler.
P-pladsen ved Gudbjerglund er forbeholdt handicapbiler, og biler der kommer med udstyr. Så ingen parkering for gæster der.
Bestyrelsen har derfor lavet aftaler med de erhvervsdrivende mv. om tilladelse til at parkere.
Det gælder ved skolen, børne-
Der venter nogle aftner med at øve på de forskellige indslag. Noget af det helt vigtige er naturligvis kostumerne, som heldigvis er fiks og færdige.
Der er lavet aftale med Gudbjerg Forsamlingshus om at køkkenet må bruges til kaffebrygning.
Andre praktiske ting som lægning af gulv, opsætning af scene og telte til servering og bestilling af toiletvogne mv. er på plads.
Det er lykkedes bestyrelsen at få lavet aftaler om opvisninger og anden underholdning i en imponerende mængde.
Der er lagt et stort arbejde i forberedelserne, for at sikre at alt fungerer på dagen.
Der er ingen tvivl om at fejringen af Gudbjerglunds 100-års jubilæum bliver et brag af en fest.
Det endelige program forventes færdig omkring 15 maj.
TvedsdamerfraGymnastikopvisningiGudbjerglundd.18.juni1961ledetafAnnyFischer.Deterlykkedesatfåendelafdamerne medpåholdetigen.Annyhardensidstetidsyetca.20dragter.Taktiljerderharsponsoreret”hvidelagner” Øverstfravenstre:IngeLiseGroth,IngeNielsen(købmand),JytteJensen(post),GretheVestergårdHansen,LisbethlaCourOttesen.2. række:AnnyHøjlyFischer,ToveFeldingbjergNielsen,BirteGregersenNielsen,HelenPedersen,KarenVestergårdHansen,Annelise Gregersen Nielsen, Elly Nielsen. 3. række Kirsten Aallmann, Anna Hansen (Olesen)
I april går fuglenes sang og travle liv hånd i hånd med havefolkets virkelyst. En pause i havearbejdet under en blå himmel, for at nyde et par humlebiers brummen og gærdesmuttens sang, udfordrer selv de største problemer.
bellisser er begyndt at blomstre, og selv om flere af dem holder stand, når jeg kommer med håndskubberen, kan jeg ikke nænne at ødelægge deres blomstring. Det dilemma bliver ikke mindre i maj, når andre vækster begynder at sætte blomster. Selv de mindste og mest uanselige har biernes og andre insekters opmærksomhed.
Tudsen har kvækket i flere uger og nu ses dens strenge af tudseæg i havedammen. Pindsvinene er stået op fra vinterdvalen og salamandrene har forladt deres vinterhi i stengærdet for at fortsætte livet i havedammen.
ser har torne, så har milde maj også en udfordring!
Haven er min psykolog og healer. Problemerne forsvinder ikke, men synsvinklen ændres. Sanserne masseres af duften og lyden af forår mens en mariehøne kravler rundt på min hånd.
Men bare rolig. Jeg slår min græsplæne og jeg klipper kanterne. Jeg repræsenterer kulturen og behovet for orden. Naturen repræsenterer sig selv og behovet for at være mangfoldig. Her dannes en symbiose mellem orden og kaos og det er egentlig det min have og jeg går ud på.
Hverdagene er de bedste. Det er her jeg kommer helligdagen i hu og nyder stilheden fra det arbejdende folk, med mindre de er i gang med at lægge fjernvarmerør på den anden side af nøddehegnet.
Og så glæder jeg mig til at maj folder sig ud. I maj går naturen helt amok i sanseindtryk.
Kom maj du søde milde. Jeg er klar til at nyde dig i hvert et øjeblik, og det hele foregår i naturhaven på ydersiden af vinduerne.
Begejstringen og glæden er bedst når den deles. Når min kone og jeg deler en frokost i haven, hvilket vi ofte gør i maj, så er det umuligt at ignorere naturen. Dyrelivet viser nemlig også interesse for frokosten. Af samme grund har jeg på forhånd slået parasollen ud, mens min kone synes den skal slås ned af hensyn til solen. Herefter følger en snak om UV strålernes farlighed og min kones behov for at få lidt farve på kroppen. Hvert år ender samtalen med, at parasollen er slået ud af hensyn til fugleklatter, mens min kone finder sig et sted uden for parasollens skygge.
I maj blomstrer æbletræerne. Deres blomster skal bestøves af denne verdens bestøvere: bierne. Ikke nødvendigvis biavlernes bier, som er en udfordring for de vilde bier i naturhaven.
Maj skal være mild som i sangen. Hvis det er for koldt, holder bierne sig tilbage, og kommer der frost, ødelægges blomsternes frugt og bæranlæg, så biernes bestøvning bliver umulig. Blot to graders frost i maj vil nedsætte æbleproduktionen og ved tre graders frost er det fatalt. Sydfyn er dog et ideelt sted at producere æbler, fordi plantagerne ligger tæt ved sundet, hvor frostrisikoen er mindre.
net og træerne ud mod Kogtvedvej fældes, så vi kan få en lysåben skråning direkte ud mod Svendborg Sund. Til gengæld skal det sorte egern, flagspætten og de mennesker der bor tættest på kysten finde et andet sted at bo.
Det er den slags valg vi mennesker har? Eller sagt på anden måde: Er din have et stykke jord du deler med naturen eller er haven en udendørs stue, som løvsuges, trimmes, klippes og sprøjtes hver weekend før eller efter, at bilerne er vasket i dyrebart grundvand?
De dårlige vaner er ikke nemme at slippe af med. Når jeg sætter det sidste punktum i
denne tekst er jeg blevet folkepensionist, hvilket ifølge mine folkepensionistvenner betyder, at jeg får travlt som aldrig før. Måske med at finde nye og bedre vaner.
Det vil jeg se frem til at skrive om. Hvis jeg får tid.
Mariehøne har sat sig i en Løgkarse. Løgkarsen er aurorasommerfuglens værtsplante
Vil du have en kop the, lyder det fra terrassen. Ja, tak, svarer jeg, mens hjernen er i gang med at finde ud af, hvilken the der vil passe bedst. Cool Mint, råber jeg så lavt som muligt.
Og så sker det der altid sker på en søndag. Der bliver slået græs i nabolaget og det går ikke stille af. Enkelte begyndte allerede i marts. Flere stødte til i april og forårsluften fyldes med en underlig blanding af benzinos og nyslået græs. Når den ene holder op, så begynder den næste.
Det er her kulturen klasker sammen med naturen i en ulige kamp om lydbilledet.
Fra mit udsigtspunkt på støjvolden kaster jeg et blik på græsplænen, der består af meget andet end græs. Et par
I vores kommune bor mange af os i nærheden af en skov. Hvis skoven er tilpas stor, er oplevelsen af nyudsprungne bøgetræer overvældende i sit overskud af ren luft. Træernes iltproduktion kan tage pusten fra enhver. Derfor har jeg accepteret, at naturen har plantet skovtræer i min have, selvom det er et brud på lokalplanen fra forrige århundrede. Men det ved naturen ikke, og jeg er i det spørgsmål helt på naturen side.
I naturhaven er der muligheder for at få det hele med. Fugleunger der kaster sig ud i livet som et barn der møder en vandpyt for første gang og ved forventningens glæde anden gang. Sommerfuglene er i gang med deres dans og parring for at sikre bestanden af artsfæller fra juli og resten af sommeren og efteråret.
Syrenerne springer ud sammen med hvidtjørn og guldregn, kaprifolie og bøg. Og blomsterengen er ved at vise sig frem.
Det er dens slags beslutninger der får et ægteskab til at holde. Lige som smukke duftende ro-
De senere år har vi her oplevet en god æblehøst. Det kan sikkert i højere grad tilskrives klimaforandringerne end havens vilde bier, som imidlertid også er sårbare over for temperaturstigninger. For nogle år siden fik vi en vin af en god ven i kvarteret. Måske skal æblemosten med tiden skiftes ud med en Leon Millot de boucle forestière?
Det kræver blot at nøddeheg-
Få specialtilpassede stole fra Farstrup hos
Danbo møbler
Hesselager Oplev glæden ved at sidde godt
Få gratis & uforpligtende besøg af vores stolebus i eget hjem.
Få gratis & uforpligtende besøg af vores stolebus i eget hjem.
Hvilestole fra 7.995 kr.
Få specialtilpassede stole fra Farstrup hos
Danbo Møbler
Hesselager
Præcis den 1. maj 2023 er det 50 år siden, at GOG blev en realitet som resultat af en sammenlægning af håndboldafdelingerne i Oure-Gudme- og Gudbjerg Idrætsforeninger. Så ret beset var der kun to foreninger ved forhandlingsbordet, idet Oure og Gudme var sammenlagt få år før, at GOG blev stiftet.
Og det er netop med fokus på de forhandlinger, der førte til sammenlægningen , at MånedsAvisen har sat fem centrale personer stævne til en snak om, hvad der egentlig skete dengang i 1973, da nogle lokale ildsjæle fik en genial idé.
De sportslige succeser taler for sig selv, og dem er der sagt og skrevet meget om ikke mindst med TV2s serie ”Vi er GOG”, så MånedsAvisen stikker et spadestik dybere og stiller spørgsmålet: ”HVOR, HVORNÅR, HVORDAN og af HVEM blev beslutningen om at stifte GOG truffet?”
Hallerne
Historien om GOG hænger uløseligt sammen med historien om Sydøstfynshallen eller Gudmehallerne, som de benævnes i folkemunde i dag.
Og lad os slå det fast med det samme: Hallen kom før GOG, idet hallen allerede blev taget i
brug 2. oktober 1972. Planerne om at bygge en hal i området blev startet i 1966 – altså før kommunesammenlægningerne i 1970.
Bent Ålbæk-Nielsen skriver således i en artikel på Svendborghistorier.dk
”Sådan en må vi også have! 1960’erne kunne på flere måder godt minde om den tid, vi oplever nu i denne tid. Efter krigens og 50’ernes magre år nød Danmark godt af en velstandsbølge. Det betød bl.a., at der kom gang i byggeriet. Dertil kom, at mange mennesker fik mere fritid. De to forhold i forening gjorde, at der blev et voksende behov for flere og bedre fritidsfaciliteter, og at der blev mulighed for at imødekomme dette behov. Rundt om i landet skød nye, store haller op, og gymnastikken og andre idrætsaktiviteter fik en betydelig opblomstring.
De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger var dengang organiseret i et antal hovedkredse. Her i det sydøstfynske havde vi 2. Hovedkreds med kommunekasserer Svend Greve i Gudbjerg som den særdeles initiativrige formand. Han og den øvrige bestyrelse var meget opmærksomme på den positive udvikling, der var i gang rundt i landet – bl.a. med
etableringen af nye haller. Efter et grundigt forarbejde med tæt kontakt til hovedkredsens mange lokale foreninger blev det besluttet, at også 2. Hovedkreds skulle have en hal. Den skulle meget naturligt hedde ”Sydøstfynshallen”, og efter forhandlinger med områdets kommunalbestyrelser blev det besluttet at placere den i Oure. Dels ville det være en central placering for hele hovedkredsen, og dels havde man fået et meget fordelagtigt tilbud fra Oure-Vejstrup kommune, som ville stille et fuldt byggemodnet areal til rådighed. ( ) Den samlede anskaffelsessum blev beregnet til 1.093.500 kr. ( ) der var en lille kvart million, som skulle skaffes på forskellige måder til byggeriet gennem indsamlinger og frivilligt arbejde. ”
Et af de frivillige projekter gik ud på at samle og klargøre det tømmer, som skulle bruges til halbyggeriet. Efter en hård storm i 67 var store arealer skov væltet, og her lå et godt økonomisk bidrag til halbyggeriet. Man nåede også at kloakere området inden der pludselig skete en drejning i projektet.
Hallen skal ligge i ”hovedstaden”
Byggearbejdet var planlagt til at gå i gang i 1969, men kommunesammenlægningen i 1970 gjorde, at den nye Gudme kommune mente, at hallen var bedre placeret i Gudme, som man betragtede som hovedstaden i den nye kommune. Skårup havde trukket sig fra halprojektet i Oure, og det gav projektet en økonomisk udfordring.
Gudme kommune skød hele 600.000 i halprojektet mod at hallen blev bygget i Gudme. Sådan blev det, og i 1972 stod halbyggeriet færdigt med en hal ,fire omklædningsrum og et cafeteria.
Det blev en bitter pille at sluge for folk i Oure, og nogle nægtede konsekvent at sætte deres ben i den nye hal.
Hvordan med håndbolden?
Herfra koncentrerer vi historien om håndboldafdelingerne i foreningerne Oure-Gudme Idrætsforening og Gudbjerg Idrætsforening. Og her er det, at MånedsAvisen bringer nogle af de personer ind som var centrale i beslutningen om at stifte GOG.
Palle Ingemann og Poul Syberg kom fra Gudbjerg IF, hvor der var fuldt tryk på håndbolden. Poul Syberg, som blev træner i en alder af 14 år fortæller, at alle unge spillede håndbold i Gudbjerg. Det var simpelthen det, der samlede byens ungdom.
Palle og Poul havde ungdommens vildskab og gå-på-mod og kunne ikke få håndbold nok. De spillede udendørs i Gudbjerg om sommeren og indendørs i Svendborg om vinteren, hvilket ikke var helt i tråd med reglerne.
Selvom sæsonen var kort nåede Gudbjerg IF at have hold med i ca. 25 stævner hvert år, og det hørte til sjældenhederne, at foreningen ikke vendte hjem med mindst èn pokal, som i øvrigt blev brugt som snapsebæger.
Især de store årgange fra 194650, som op til sammenlægningen udgjorde seniorholdene var nærmest ustoppelige. Ved siden af håndboldspil og trænergerning måtte Poul og
Palle også stå for den økonomiske del og skaffe de penge der skulle bruges til ture, spillertøj o.s.v. Og så skulle foreningen desuden bidrage til halbyggeriet i Oure.
Anderledes så det ud i Oure-Gudme, hvor Jørgen Andersen og Ole Lønberg kan fortælle, at der blev gjort mere ud af børneholdene. Håndbold på seniorplan lagde mere vægt på motion, hvor man i Gudbjerg lagde vægt på det sportslige. Økonomien i OGIF var mere topstyret, og hver afdeling fik sin pose penge fra fælleskassen. Ejvind Freltofte, som var formand for den nystiftede
forening OGIF kan fortælle, at det var svært at tiltrække håndboldspillere i deres forening, og at håndboldafdelingerne var skrantende.
De to foreninger kom til at træne side om side i den nye hal, og nogle gange faldt en turnering således ud, at holdene fra de to foreninger skulle spille mod hinanden.
Her opstår ideen om i stedet at spille med hinanden i en helt ny forening.
Et vigtigt møde på Tøjsmosevej 18.
30.april 1973 finder et vigtigt og formentlig afgørende møde sted i daværende formand for OGIF, Ejvind Freltoftes ejendom på Tøjsmosevej. Det har ikke været muligt at finde et protokollat fra mødet, så det vi fortæller her, beror i høj grad på hvad Ejvind Freltofte, Ole Lønberg, Jørgen Andersen, Poul Syberg og Palle Ingemann kan huske. Og her huskes der en smule forskelligt. Det vælger vi i redaktionen at bære over med, da det jo trods alt er længe siden.
Ejvind Freltofte husker mødet som et almindeligt bestyrelsesmøde i OGIF med et vigtigt punkt på dagsordenen, nemlig beslutningen om at sammenlægge håndboldafdelingerne i OGIF og Gudbjerg IF.
Forud for mødet d. 30. april 1973 havde der været afholdt en afstemning blandt medlemmerne i de to klubber for/ eller imod en sammenlægning. Poul Syberg husker, at i Gudbjerg faldt afstemningen således ud, at 28 sagde ja og 11 sagde nej, men i OGIF så det anderledes ud, da 31 sagde ja, og 33 sagde nej, altså blev forslaget nedstemt.
Det var måske denne omstændighed, der gjorde, at forhandlingerne i OGIF`s bestyrelse på mødet d. 30.april blev noget svære og langvarige.
Mogens Lønberg, som var tidligere formand for Gudme
Idrætsforening og næstformanden Jørgen Andersen var begge fortalere for sammenlægningen og arbejdede hårdt for at få aftalen i hus. Andre i bestyrelsen var betænkelige, dels fordi Gudbjerg havde oparbejdet et underskud, som OGIF ikke ønskede at være med til at indhente, og så blev der udtrykt nogen betænkelighed ved at skulle lægges sammen med ”de vilde” fra Gudbjerg.
Klokken 21.30 bliver Poul Syberg og Palle Ingemann tilkaldt. Poul Syberg formoder, at især tilhængerne havde brug for nogle sportslige argumenter i den tilspidsede diskussion. På et tidspunkt bliver 30. april til 1. maj og ud på de små nattetimer begynder mødedeltagerne at forlade mødet, og det betød, at der kl. 01.30 var flertal for en sammenlægning. Kup er vist ikke et for stærkt ord her.
Ud over stepperne
Beslutningen skulle nu endelig godkendes på en generalforsamling, men den slags ligegyldige formaliteter kunne Poul Syberg ikke vente på. Allerede dagen efter kørte han til Tved for at tilmelde hele 32 hold til årets sommerstævne fra den nye fusionerede klub. Formanden for 2. hovedkreds Arne Andersen skulle modtage tilmeldingerne og spurgte om, hvilket navn holdene skulle tilmeldes under. Syberg svarede, at de hed Gudbjerg-Oure-Gudme et eller andet, og Arne fandt hurtigt på at det kunne forkortes GOG. Dermed fik den nye klub sit navn, og siden så klubben sig aldrig tilbage.
Tillykke
Avisen beklager, hvis der måtte forekomme unøjagtigheder i denne artikel. Vi gjorde vores bedste, og vi gjorde det mest for at fortælle om det, der førte en beslutning, som ingen vist nogensinde har fortrudt.
Stort tillykke til GOG og held og lykke med de næste 50 år.
RED.
Går vi i dag gennem Albjerg by, er det svært at forstå, at her engang lå en meget levende landsby. Men det gjorde der. Ved folketællingen i 1787 var der 14 gårde og 14 husmandssteder i landsbyen med 141 indbygger. 7 af gårdene var fæstegårde under Tiselholt, 6 under Broholm og 1 under Klingstrup. Husmandsstederne var 9 under Broholm og 5 under Tiselholt.
Dengang var der liv i landsbyen, alle arbejdede hjemme. Der var heste, køer, får og grise, der svømmede ænder og gæs i det store gadekær og børnene legede på den fælles plads mellem gårdene. Der var 51 børn i Albjerg by.
Byen lå på hovedvejen mellem Gudme, Broholm, Hesselagergaard på den ene side og Oure, Vejstrup, Tiselholt på den anden side, så der var livlig trafik gennem byen.
Ved udskiftningen i 1799 blev 7 af gårdene udflyttet og 2 husmandssteder.
Albjerg har navn efter det højdepunkt ( 77 meter), der ligger vest for byen, ”Al” betyder ”over alle” så ”Albjerg” betyder ”bjerget over alle” hvilket er rigtigt, da højdepunktet er det højeste punkt i hele Oure-Vejstrup sogn.
Højdepunktet blev i gamle dage brugt som bavnehøj, hvor man tændte bål, hvis der var fare på færre.
Ved folketællingen i 1834 var der stadig 7 gårde i byen, 13 husmandssteder, 2 bødkere, 2 træskomænd, 1 smed, 1 tømmermester, 1 hjulmand og 1 slagter.
Slagteren skulle få meget stor betydning for byen.
Hans navn var Christen
Hansen Skræp. Christen
Hansen Skræp blev født 1795 i Vormark, søn af gårdmand
Hans Rasmussen Skræp og
Inger Jørgensdatter på ”Skræppegaarden” i Vormark. Den 1. maj 1827 flyt-
tede han med familien til et lille hus ved Albjerg gadekær. Her nedsatte han sig som slagter og i løbet at nogle år, fik han så stor succes, at han måtte bygge en fløj på huset, denne blev indrettet som slagtehus.
Christen Hansen Skræp dør d. 7. maj 1884 i Albjerg, og sønnesønnen Christen Skræp overtog slagterforretningen. Christen Skræp blev født d. 7. april 1855 i Albjerg, søn af slagter Rasmus Christensen Skræp og Maren Hjeriksen fra Albjerg. Christen var glad for jord, allerede i 1880 købte han, sammen med faderen, farbroder Hans Skræps egendom i Albjerg og derefter matrikel nr. 16, 18
og 19a i Albjerg by, der alle blev revet ned. I 1885 blev
Christen Skræp gift med Hanne Kromann og de byggede den nye gård ”Skræppenborg” i Albjerg.
Christen Skræp var en foretagsom mand, i 1897 fik han jernbanen til Albjerg, så han nu kunne fragte kreaturerne med jernbanen direkte til Albjerg.
Pølsemageriet.
I 1900 opførte han pølsefabrikken. Han var ikke så sikker på, at slagteriet kunne fortsætte alene i fremtiden. Det var muligvis heller ikke så let fortsat med levering af kød til de mange herregårde, så han besluttede sig for at opføre pølsemageriet i forening med slagteriet. Ved bygning af jernbanen gennem Albjerg, blev der en del jord i overskud, som Christen fik kørt ud i gadekæret nord for sin ejendom, hvorved en ny vej blev anlagt med plantning, hvorrved der blev plads til omtalte bygning. I Nyborg havde en del slagtere såvel fra byen som fra egnen anlagt et pølsemageri, som de imidlertid ikke kunne enes om driften af og derved var blevet enige om at ophæve. Disse henvendte sig til Christen om at afkøbe dem maskinerne,
som han også gjorde. Pladsen var af passende størrelse, og bygningen blev så efter denne plan opført i 1900 og var i virksomhed til krigens udbrud 1914, hvor tilstandene herude på landet medførte, at der måtte standses. En væsentlig grund til fabrikkens ophør var også, at hans søn Rasmus Skræp, født d. 21. marts 1894 i Albjerg, nogle år forinden var begyndt at blive svag, så han ikke kunne blive stærk nok til at udføre det arbejde, en sådan virksomhed krævede.
Det viste sig også, at Rasmus Skræp ikke levede længe efter, idet han døde den 13. april 1917, 23 år gammel, I 1914 købte Christen Skræp yderlig egendomme matrikel nr. 3a, 6e, 6i, 46, 23, 24b og 3e. I 1916 matrikel nr. 5a og 5d. I 1919 matrikel nr. 16a, 6i, 40b, 45g og 45m. Med 8 beboede ejendomme og 76 tønder land var han virkelig blevet byens ”matador”.
Det var et hårdt slag for Christen Skræp, at hans søn døde, så han besluttede at nedlukke slagteriet.
Christen Skræp dør d. 31. jan. 1938 i Albjerg og dermed var eventyret forbi, og Albjerg by faldt i Tornerosesøvn.
I 1950 var gården overtaget af Th. Rasmussen. I 1955 var det Ersted Jarlgaard, der havde anlagt Albjerg planteskole, og i 1970 Kaj Christensen.
Kaj Christensen anlagde ”tingstedet” ved gadekæret, en åben plads med en stor sten for hver husstand i byen. Stedet testamenterede han til byens borgere, så de hvert år kunne mødes her og holde fest.
I dag er der meget stille i Albjerg, kun to gårde er tilbage i byen, husmandsstederne er udflyttet til Tøjsmosevej og Fuglehavevej, jernbanen er nedlagt, smeden har hamret for sidste gang og købmandshandelen er lukket, og der er ingen børn, der leger ved gadekæret.
Albjerg anno 2023oldermanden beretter Linda Piil Jørgensen er oldermand i Albjerg.
En gang om året mødes bytinget på bytingspladsen, som består af en kreds af sten. Én sten for hver matrikel, altså i alt ca. 50. Her beretter oldermanden om stort og småt i byen. Hvem er flyttet til, hvem er flyttet fra, hvem er kommet til og gået bort. Der aflægges regnskab for bytingets kasse, der synges et par sange og der vælges en oldermand. Oldermanden vælges hvert år, og må højst sidde i to år i træk. Linda blev valgt i sommeren 2022.
Derefter holdes den årlige byfest i bytingets opstille-
de telt. 40-50 personer spiser sammen, og der spilles amerikansk lotto med præmier doneret af det lokale erhvervsliv. Overskuddet lægges i Bytingets kasse. I øjeblikket samler byen ind til en hjertestarter.
En anden tilbagevendende tradition i byfællesskabet er ”Pølser på isen”. Det kan dog kun foregå, når gadekæret er frosset til is. Byen mødes på isen, hvor der er skøjter i alle størrelser til fri afbenyttelse. Der grilles pølser på isen og der er kaffe øl og vand. En tradition, der kræver en kold vinter.
Linda fortæller at i Albjerg er der et godt sammenhold. Man er hjælpsomme og træder til, når der er brug for det.
Inden byggeriet for alvor går i gang i Vejstrup Forsamlingshus, skal der selvfølgelig siges ordentligt ”farvel og på gensyn” med en afslutningskoncert.
Derfor kommer Bamse Jam til Vejstrup lørdag den 3. juni 2023 og varmer op under fællesskabet og arbejdslysten.
Bamse Jam er det tætteste, man kommer på at opleve den folkekære Flemming Bamse Jørgensens store sangkatalog på den danske livescene. Bamse Jam leverer med stor respekt for Flemming Bamse Jørgensen de største hits fra Bamses Venner i udgaver, der ligger så tæt på originalerne som muligt.
Michael Schwabe er i front med en stemme, der minder utroligt meget om Bamses, og med dette udgangspunkt spiller Bamse Jam alle de kendte sange, du kan synge med på. Så glæd dig til en nostalgisk aften med masser af stemning, fest og fællessang – og til ”Vimmersvej”, ”I en lillebåd der gynger”, ”Hvorfor går Louise til bal?”- og mange andre.
Der bliver garanti for god og sjov stemning i Vejstrup, og da det også bliver husets sidste koncert inden ombygningen går i gang, så håber forsamlingshuset på stor opbakning som sædvanlig.
Billetter til salg på Billet.dk - eller scan QR-koden til venstre
Gudmekoret inviterer til Forårskoncert i Brudager Kirke onsdag den 10. maj 2023 kl. 19
Vi byder på et lille glas, der kan nydes under koncerten. Der er gratis adgang. Alle er velkomne.
2023
Fredag d. 7. juli: Lasse Helner Band
Fredag d. 14. juli: Toulouse Blues Band
Fredag d. 21. juli: Fynsk Harmoniforvirring - 50 års jubilæum!
Fredag d. 28. juli: Bound By Law
Mandag
Den fælles 2. pinsedagsgudstjeneste er en god og gammel tradition, der desværre har ligget brak nogle år pga. corona. Nu kan vi igen fejre gudstjeneste sammen, så det gør vi! Alle præsterne i den tidligere gl. Gudme Kommune medvirker ved gudstjenesten. Prædikant er sognepræst Hanne Thordsen. Musik med fælleskoret under ledelse af Liudmila Bech.
Efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde sin medbragte mad i det grønne – og menighedsrådene vil være vært ved en kop kaffe og et stykke kage. Så! – pak en madkurv – medbring det gode humør og kom og vær med i en festlig pinsegudstjeneste for hele familien og på tværs af sogne.
I tilfælde af regn afholdes gudstjenesten i Hesselager kirke.
Trunderup Murerforretning ApS
Mail: trunderupmurer@mail.dk
Falledvej 21, 5874 Hesselager
Stort og småt murerarbejde udføres
Lej huset til fester, møder og andre arrangementer. Læs om huset, se priser og book på: lundeborgaktivhus.dk
6228 2856 - ullemose@digtele.dk www.ullemosefrugt.dk
BRÆNDSEL
Træpiller, brænde og RUF briketter i højeste kvalitet, leveret hvor du ønsker med mobiltruck! Mængderabat ved merkøb (også hele læs)!
ALTID gode priser!
Bestil på vores webshop: HESSELAGERENERGI.DK
Gårdbutik åbent lørdag fra 10-15 fra sep. til april Selvbetjeningsbod åbent hver dag
NEM-klip Din hjemmefrisør
v/ Annemette Schütt-Beck
Mail: nemklip@gmail.com
Vibeke Kunkel
Biodynamisk KST - RAB Qigong Instruktør
SoulKey- og Kropsterapi - Detox - Healing
Ny Livs Energi ApS Solvænget 5, 5883 Oure
Mobil 2277 6353 vibeke@nylivsenergi.dk www.nylivsenergi.dk
Frisør, exstensions, negletekniker og
PMUartist
Kirkevej 32 · 5892 Gudbjerg
tlf 9397 9778
www.salonlykkesminde.dk
BOOK ONLINE
Kontakt Pia Skovshoved
24 63 81 83