DM i alrid 2012 by Jan Thomassen

Indhold Velkommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Hvad er alrid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nordisk fuldblod i mange farver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Hestens navn fortæller noget om hesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 De islandske heste i Danmark før 1960 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Den nordiske myte om hesten Slejpnir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Oversigt over Alrids discipliner og pointberegning . . . . . . . . . . . . . . 10 Første dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 under et Alrid kræver kondition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Spændende terrænridt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Aquila Verus saddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Hestene på udholdenhedsprøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 lørdag 15. september . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 søndag 16. september . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 Fodring af en nøjsom topatlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Havredal gl. Skole lægger jord til Nøkkvis ridebaneanlæg . . . 19 Vild med Alrid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Danske Mestre i ALRID 1980 - 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Ellen Hvidt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Alrid-træningen er uhyre vigtig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hvorfor ride Alrid på din islandske ganger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Lille hest meget stor fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Et herligt Alrid stævne 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 Plantagerne omkring Havredal gemmer mange historier . . . . . . . 27 Giv din islænder en aktiv hverdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Magasinet er udgivet i anledning af DM i Alrid 2012, arrangeret af Nøkkvi. Arrangementet løber over 2 dage 15-16. september 2012. Lørdag afvikles konkurrencerne i terrænet i og omkring Ulvedal plantage. Mellem Skræ og Karup. Her rides der Udholdenhed og Terrænlydighed. Der vil væremulighed for at komme helt tæt på de naturlige forhindringer som rytterne skal forcere. Søndag afvikles bane disciplinerne på Nøkkvis oval- og dressurbaner ved Havredal Gl. Skole. Her kan disciplinerne følges hele søndagen, ligesom der vil være spændende stande og mulighed for at købe mad og drikkevarer. Se mere om de enkelte dages program på s 16 og 17 i dette magasin, og på www.dm-alrid.dk . På hjemmesiden vil detaljerne om ruter og baner kunne ses i dagene op til stævnet. Tak til vore annoncører og sponsorer der yder en uvurderlig støtte til arrangementet. Kort er gengivet med nedenstående tilladelse Kort & Matrikelstyrelsen (648) Tak til Kari Baklund for udlån af fotos Øvrige fotos er fra Nøkkvis galleri på hjemmesiden

Oplag: 15.000 eksemplarer Grafisk design: Jan Thomassen Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors

Stutteri Torsbjerg Salg af rideheste og ungheste Opstaldning Træning Undervisning Kurser Transport/kørsel med heste

Bent Melvej Stutteri Torsbjerg Røverdal 10, Dollerup, 8800 Viborg mail: bmn50@mail.dk hjemmeside: www.stutteritorsbjerg.dk tlf.: 40 27 65 66

DM i alrid 2012

Butik Hasselgren, Dollerupvej 178, 8800 Viborg, Tlf. 40470531 / 86638562 Åbent: tors. kl. 17.00-19.00, fre. kl. 13.00 - 18.00, lør. kl. 10.00 - 13.00 Webshop: www.hasselgren.dk Mail: post@hasselgren.dk

Velkommen Mette Helberg

Lokalrideklubben Nökkvi, der blev stiftet 1977, har i dag omkring 200 medlemmer. Klubbens formål er at samle folk med en interesse for den islandske hest og aktiviteterne omkring den. Det har været arrangementer af forskellige art, men de fleste har været med hovedvægt på naturridning. I 2011 afviklede man så for første gang et ALRID stævne. Det var ”kun” på 1 dag, og dermed var der kun 4 discipliner på programmet. Stævnet var en stor succes, og stævne-arrangørerne fik stor ros! Da den nye bestyrelse i januar 2012 sad og skulle planlægge årets program blev ALRID selvfølgelig vendt – skulle vi have det med igen i år? Samtidigt var det nødvendigt at få taget hul på en renovering af klubbens bane anlæg, og financieringen af dette blev også diskuteret.

Bestyrelsen holdt vejret, og de indledende undersøgelser gik i gang. Dansk Islandshesteforening sagde ja til at overlade os arrangementet, lodsejerne omkring banen sagde ja til at lægge jord til, Havredal Landbrugsskole hvor banerne ligger synes det var spændende og ville hjælpe, skovridderen i Ulvedal Plantage gav grønt lys – og så var det pludseligt en realitet! Rygtet nåede hurtigt en stor del af vore medlemmer – og det var lutter positive tilbagemeldinger herfra! – hvad kan vi hjælpe med – sig til – sig til! En glad bestyrelse gik i gang, og her i skrivende stund kan jeg kun melde at arbejdet har været hårdt og omfattende – men også spændende og givende!

Alt peger i retning af et helt fantastisk DM 2012 – vi har fået enorm støtte fra annoncører, både her i avisen og på hjemmesiden og vi har fået bevilliget et større beløb fra Viborg Kommune til renovering af banen i Havredal. Tilmeldingen åbnede 1. juni, og allerede efter en uge var samtlige pladser udsolgt, og masser af skuffede ryttere henvendte sig for at komme på venteliste. Det fik os til at regne lidt på tiderne, og der vil nu blive givet plads til 10 ekstra ryttere ved stævnet – det lyder ikke af så meget, men når samtlige ryttere skal konkurrere i 5 discipliner er det desværre tiden, der bestemmer deltagerantallet.

Jeg håber at rigtig mange mennesker vil lægge vejen forbi vores stævne i weekenden 15.-16. september, vi gør os umage for at lave stævnet så publikumsvenligt som muligt. Der vil under hele stævnet være speaker, så man kan følge lidt med, og der vil være forskellige stande med foder, rideudstyr, løsdrifts stalde og lignende. Desuden vil det være muligt at købe en kop kaffe m. kage eller en lækker frokost på stævnepladsen. Vel mødt 15-16 september. Se mere om programmet og hvor det foregår på midtersiderne her i magasinet og på hjemmesiden www.dm-alrid.dk der løbende bliver opdateret med nyheder og anden information.

Løsningen blev at tænke stort – for en lille klub som Nökkvi, rigtig stort! ”vi søger om at afholde Danmarksmesterskabet – og derigennem tjene til renoveringen”.

DM i alrid 2012

Hvad er alrid? kilde: www.alrid.dk

Det helt specielle ved den islandske hest, er at den kan gå 5 forskellige gangarter, den er hårdfør og har lige siden vikingetiden kunnet klare sig under endog meget barske forhold i Island. I Island har unge såvel som gamle, mænd og kvinder brugt hesten som transportmiddel. Og hestene har ufortrødent gået over lavamarker, op og ned, forceret rivende vandløb og kravlet højt op i fjeldene. Når hverdagens dont har været overstået og man er mødtes i festligt lag, har mændene ofte væddet om hvilken af deres heste der har været den hurtigste, den smidigste, den modigste og så har man kastet sig ud i kappestrid på hesteryg. Det er den kæmpestore alsidighed – de helt unikke gangarter, udholdenheden, modigheden og hurtigheden det handler om at vise ved et Alrid stævne. Ordet ALRID er en kombination af de to ord alsidighed og ridelighed, forkortet til ALRID. Under et Alrid stævne skal hest og rytter vise hestens alsidige gangarter, udholdenhed ved at tilbagelægge en anseelig distance, modighed ved terrænspringning og hurtighed ved væddeløb.

Gangarts disciplin I gangartsdisciplinen skal man fremvise 4 gangarter, hvoraf den ene skal være tölt. Efterhånden er det altid på ovalbane, men reglerne giver mulighed for at vise gangarter på en lige strækning. Der rides enkeltvis og man vælger selv i hvilken rækkefølge gangarterne skal vises. Sværhedsgraden til fremvisning af gangarterne stiger i takt med højere AL-klasser.

Udholdenhed I Udholdenhedsdisciplinen skal hest og rytter tilbagelægge en distance indenfor en given tid.Man rider 1-4 etaper af 4-7 km. med 5 minutters pause imellem hver. Udholdenhedsdisciplinen rides i forbindelse med terrænlydighedsdisciplinen. Antal af etaper, længden på distancerne og ridehastigheden, hele disciplinen skal gennemføres på, afhænger af terrænets sværhedsgrad samt hvilken alridklasse (lettere eller mere krævende klasser) man deltager i. Udholdenhedsdisciplinen rides på skovvej, markvej, landevej, stier eller andre anlagte veje. Ruten er afmærket og inden man begiver sig af sted har rytterne mulighed for at danne sig et overblik over ruten via et kort, således man kan planlægge sit tempo korrekt. Efter gennemførslen af de to discipliner skal hesten gennemgå et dyrlægetjek og have målt puls. Det kendetegner heste med god kondi, at den forholdsvis hurtigt kommer ned i puls.

DM i alrid 2012

Terrænspringning

Ridning på bane

Den islandske heste skal være modig, robust og terrængående og som alle andre rideheste skal den lytte til - og stole på sin rytter.

Den islandske hest har lige så meget brug for at være velredet, som alle andre heste. Den skal være smidig og bruge sin krop rigtig. Den skal være lydig og reagere på milde hjælpere. I lydighedsdisciplinen rider ekvipagerne en efter en et dressurprogram, hvor rytterne ofte kan medbringe et stykke musik som de rider til.

Terrænlydighedsdisciplinen er ikke en springtest, men en udfordring til at hest og rytter sammen kan og tør forcere forskellige typer forhindringer og kan færdes sikkert sammen i svært terræn. Der rides en rute på 2-7 km alt efter hvilke sværhedsgrad ekvipagen er tilmeldt og der vil være 10-20 forhindringer også efter hvilken klasse. Danmarksmesterskabet er det absolut sværeste klasse. Forhindringerne kan være spring, men det kan også sagtens være andre forhindringer naturen byder på: vandløb, skrænter, broer, slugter, grøfter og lignende. Højde og bredde på forhindringer, der skal springes afhænger af hvilken alridklasse man deltager i. Det er ikke så meget størrelsen på springene, der er udfordringen, men nærmere det at kunne navigere med sin hest imellem dem. Terrænridtet skal også foregå indenfor en bestemt tid, for at undgå strafpoint. Efter gennemførslen af udholdenhedsridt og terrrænspringning, kontrolleres hesten igen af en dyrlæge og den får målt puls. Det er for at sikre, at hesten er i form til at gennemføre et alrid. Heste der ikke godkendes af dyrlægen eller ikke kommer hurtigt nok ned i puls, udgår.

Programmets sværhedsgrad afhænger af hvilken Alrid-klasse man deltager i. Dommerne bedømmer så: Gangarternes renhed, Hestens spændstighed, Hestens lydighed, samt det man i skøjteverdenen vil kalde kunstnerisk indtryk, altså hvordan rytteren sidder på hesten, hvordan rytteren giver signaler til hesten undervejs og hvordan hestens krop er formet under ridningen.

Hurtig som vinden Den islandske hest skal have masser af lyst og vilje til at bevæge sig. Den må altså ikke være doven men skal yde sit bedste når den bliver bedt om det. Den villighed bliver målt ved at ekvipagerne – en efter en tilbagelægger en strækning på 200 til 350 meter (alt efter klassesværhed) hurtigst muligt. enkeltvis. De fleste tager strækningen i fuld galop, andre flyver af sted i pas, det handler bare om at være hurtigst. Der vil være plads efter selv væddeløbsstrækningen til at komme ned i fart igen. Den her disciplin har altid haft stor publikums tække, for selv om den islandske hest ikke er så stor, så kan farten blive meget høj. Efter to dages konkurrencer kan.vinderen kåres. Hver disciplin giver et vist antal point og det er det samlede antal point efter alle discipliner, som afgør hvilken placering rytteren får i Alrid-konkurrencen.

DEN BEDSTE SERVICE – FØR OG EFTER SKADEN ER SKET

ER DIN HEST FORSIKRET?

HOVEDSPONSOR FOR

Læs mere om vores forsikringer på

dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os og få et tilbud, som passer dig og din hest

dansk-hesteforsikring.dk · Tlf. 63 57 11 22

DM i alrid 2012

Nordisk fuldblod i mange farver Kilde: www.islandshest.dk

De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace, som er Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere. Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje. Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.

Tölt Tölt er en firtaks bevægelse lige som skridt, men hesten flytter bare benene hurtigere. Hesten har hele tiden et eller to ben i jorden, og det betyder at hestens ryg ligger meget stille hvilket gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.

Flyvende pas

En farverig hest Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence. Idealhøjden er mellem 137 og 145 cm i stang, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Der findes derfor heste som både er under 137 cm og over 145 cm. Det avlerne går efter er en velproportioneret, let rektangulær hest med et karakterfuldt hoved og frem for alt med stærke ben med godt markerede led og sener. Alle farver, aftegninger og farvekombinationer er tilladt, ja endog velkomne. Under DM i Alrid vil publikum kunne se et væld af forskelligt farvede heste, nyd det og prøv at find netop din yndlingsfarve. Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika. Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

Tölt defineres i som regel i tre tempi: Arbejdstölt, der er det langsomste, middeltempo og frit tempo. Frit tempo kan være meget hurtig, op mod 25 til 30 kilometer i timen er ikke noget særsyn.

Hestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.

Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides kun over korte stræk. Det går så stærkt at det næsten ser ud som om hesten har 8 ben.

Hvis en hest også mestre pas kaldes den en 5-gænger, kan den ”kun” tølte er det en 4-gænger. Der findes også heste, som har et udtalt talent for pas. De kaldes pasheste og har ofte stor løbeglæde.

Mange heste går også pas i langsomt tempo, men det kaldes ofte for ”grisepas” eller ”rejsepas” og kan være udtryk for, at hesten er stiv i ryggen, og den er derfor ikke så behagelig at sidde på. Rytterne undgår derfor helst langsomt pas.

Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden.

DM i alrid 2012

Hestens navn fortæller noget om hesten Kommer man til DM i Alrid vil man hurtigt opdage, at islandske heste har islandske navne. Det er en gammel smuk tradition, som kommer af den store betydning hesten har haft gennem tiderne for det islandske folk. Her har de islandske bønder med omhu valgt navnet til sin hest det forår hesten fyldte et år. På det tidspunkt havde de haft tid til at kigge føllene ud og få øje på nogle af deres særpræg. Der var de hidsige, de lidt mere rolige, de billedsmukke, dem med aftegninger, de stærke, de modige, den gyldne, den brune og den sorte, den der blev født i morgendiset, den der blev født i regnvejr, den der pludselig bare stod på marken, eller den man ville opkalde efter en af guderne eller en af vennerne. Islændingene har alle dage gået meget op at give det rigtige navn til sin hest, navnet som lige præsist siger noget om den ene hest. Efterhånden som avl af islandske heste foregår over hele Europa og i USA er denne tradition blevet båret videre. Nu om stunder er hestene mere i hænder og føllene skal ifølge stambogsreglerne navngives inden 30 dage.

Efternavn Alle islandske heste har også et efternavn, for eksempel Hrimfaxi fra Hraukbæ eller Næpa vom Kronshof. Det er også en tusindårig tradition fra Island. Føllene får efternavn efter de ejendomme, de er født på. Så ved alle, hvilken ejendom (avler) eller stutteri, som har avlet hesten. Der er ret godt styr på avlen af islandsheste, og næsten alle de heste man ser rundt omkring har stamtavler og er registeret. I al fald har alle islandske heste, som man ser ved stævner og store ridetræf, uanset hvilket land de er født i, stamtavler, der går generationer tilbage, og læser man dem, kan man for det første se, at de alle sammen stammer fra Island og man kan tilmed se præsist, hvor på øen hestens forfædrer stammer fra.

På det tidspunkt kan man ikke altid se hvilken farve føllet vil få eller hvilke temperamentsmæssige karakteristika det har, så man gætter sig lidt frem. Hvis man læser programmet for DM i Alrid vil man meget ofte kunne se hvilket køn hesten har udfra navnet. Ender fornavnet på ”i” der tale om en hingst eller en vallak (kastreret hingst), ender navnet på a er det en hoppe. Raudblæsa er en rød hoppe med blis, Raudblæsi en rød hingst/vallak med blis.

DM i alrid 2012

De islandske heste i Danmark før 1960 Rita Geertz

Den islandske hest kommer allerede til Danmark i slutningen af 1500-tallet, hvor der blev importeret et stod hopper samt en hingst. Derefter blev der ind i blandt bragt heste til Danmark, men om disse heste vides intet. I slutningen af 1800-tallet bliver der imidlertid brug for billige, små og nøjsomme heste. Ved grundlovens indførelse i 1849 blev hoveri og fæstearbejde forbudt ved lov, men de store bøndergårde havde stadig brug for landarbejderne. Der blev derfor udstykket små jordlodder på de magreste jorder, de såkaldte husmandsbrug, til dem. Det var her husmandshesten eller fattigmandshesten fik sin betydning. Den første forening for den islandske hest i Danmark så dagens lys i 1898. Det var dyrlæge Svend Larsen, som stiftede ”Foreningen til Anskaffelse af Husmandsheste fra Island”.

Der var opstået problemer med importen af hestene. For islændingene sendte ofte deres ringeste heste, udskudshestene, ud af landet, mente Svend Larsen. Svend Larsen skrev i 1909 et lille hæfte Den islandske hest, hvor han fortalte begejstret, men også nøgternt, om hesten. Vigtigst var at hesten var overmåde stærk, udholdende og nøjsom, at den var lærevillig og godmodig, om end han advarer mod dens noget ”bestemte karakter”. Værst stod det imidlertid til med hestens udseende, for ”skønheden er ikke islænderens stærke side”. Svend Larsen havde en række interessante anbefalinger til selve hesteholdet. For det første skulle hesten klippes, hvis den skulle stå på stald. Han understreger, at hesten så vidt muligt burde opholde sig i det fri, da en islandsk hest ikke tåler den dårlige og varme luft, der som oftest var i staldene. Et andet råd var, at det var vigtigt, at vænne hesten gradvist til kernefoder og at den godt kunne lide salte sild.

DM i alrid 2012

I september måned 1909 ankom hen imod 1.000 islandske heste til Københavns havn. De skulle fordeles mellem landets mange husmandsbrug. Hestene var mellem 3–8 år gamle og ikke under 8 kvarter i størrelse. Dvs. ikke under 125,6 cm i stang. Prisen var 150 kr.

Importen fra Island aftog gradvist. ”Foreningen til Anskaffelse af Husmandsheste fra Island” blev opløst i slutningen af 1920’erne. Den lille hest var blevet udkonkurreret af den norske fjordhest. De mange islandske heste levede deres tid ud som mælke- og børneheste. De næste heste blev importeret i 1960 og det er en ganske anden historie.

Den nordiske myte om hesten Slejpnir Læs mere: www.netspirit.dk

Da guderne var færdige med at skabe Midgård (der hvor menneskene bor) og Asgård (der hvor guderne bor), kom en mand og tilbød dem at bygge en mur omkring Asgaard, der kunne holde alle de onde magter ude, og han tilbød desuden, at arbejdet kunne være færdigt i løbet af tre vintre. Det syntes Aserne lød godt og spurgte, hvad han skulle have for arbejdet, og han svarede at han ville have Freja til kone og desuden ville han have Sol og Måne. Det tyggede Aserne lidt på og enedes om at tilbyde ham, hvad han forlangte, hvis han kunne gøre arbejdet færdig på en vinter, men på betingelse af, ingen andre måtte hjælpe ham. Manden bad alligevel om, at få sin hingst Svadilfari til at hjælpe sig, og på Lokes anbefaling fik han lov til det. Den første vinterdag tog han fat på arbejdet. Om natten slæbte han og hingsten sten sammen, og det viste sig, at hingsten kunne slæbe dobbelt så meget som manden, og arbejdet skred raskt fremad. Da der kun var tre dage tilbage af vinteren, så det ud til, at manden ville nå sit mål, og aserne blev nu betænkelige. De var ikke meget for at betale manden den løn han skulle have ifølge aftalen, og de gav Loke skylden for dette, fordi han havde rådet dem til, at lade manden få sin hingst til hjælp, og de truede ham nu med al landsens ulykker, hvis han ikke fandt på råd. Loke lovede, at han nok skulle finde på noget. Og så forvandlede han sig til en hoppe. Samme aften da manden og hingsten kørte ud for at samle sten, mødte de en brunstig hoppe der sendte lokkende vrinsk efter Svadilfari. Det kunne hingsten ikke stå for. Den løb efter hoppen for at parre sig med den, og både hoppen og hingsten forsvandt ind i skoven og manden løb bagefter for at få fat på hingsten. Jagten stod på hele natten, så den nat fik manden ikke udrettet noget og da han så, at han nu ikke kunne blive færdig til tiden, blev han grebet af raseri. Aserne så nu, at manden i virkeligheden var en jætte, og de skyndte sig at kalde på Thor, der kom, og gav jætten en på panden med Mjølner (Thors hammer), så han sprang i tusind stykker. Lokes eventyr med Svadilfare førte til, at han blev med føl og fødte den ottebenede hest Slejpnir.

Slejpnir blev Odins hest og hvilken hest! Slejpner var hurtig som vinden og kunne færdes nemt og frit både på jorden og i dødsriget, og han var den eneste, der kunne springe over muren til Asgård. På DM i Alrid vil publikum kunne opleve heste, som er næsten så hurtige som vinden, og som kan forcerende næsten alle forhindringer, ligesom Sleipnir og alle er de lige så udholdende som Svadilfari. For den islandske hest er gudernes hest, bare se selv, når de løber pas – så har de otte ben!

DM i alrid 2012

Oversigt over Alrids discipliner og pointberegning ALRID omfatter fem discipliner: A Udholdenhed B Terrænlydighed inklusiv terrænspringning C Lydighed D Gangarter E Hurtighed Disciplinerne rides som konkurrence, individuelt eller i hold i en af følgende sværhedsgrader. AL1 og hermed Danmarksmester skabet rides dog kun som individuel konkurrence. • Svær AL 1 • Middel AL 2 • Let AL 3 • Begynder AL 4

l. 20.00 Hans bål k 23.6. Skt. voksne g o for børn Aktiviteter 0 fra kl. 16.0 holder hristensen C k ri E l Pou ri entré båltalen. F

å mifinale p 27.6. EM se storskærm å Skive Trav np VIP Lounge es kl. 19.00 n b å Dørene Fri entré

AG 2.7. LØBSD l. 18.00 k v a Skive Tr 20,Entré, kr.

DM i alrid 2012

DAG 16.7. LØBS l. 18.00 k v a Skive Tr 20,Entré, kr.

POINTBEREGNING Alle discipliner tæller lige meget, idet pointberegningen foretages således, at hver hest starter med at have 100 point i hver disciplin svarende til idealet. Hvis en disciplin bliver redet fejlfrit, bevarer hesten de 100 point. Hvis der begås fejl i en disciplin, fradrages point som anført i beskrivelsen af hver disciplin. Hvis en hest får 100 strafpoint i en disciplin, er disciplinen ikke bestået. For samlet at bestå ALRID kræves, at alle discipliner hver for sig er bestået. En ikke bestået disciplin udelukker ikke deltagelse i efterfølgende discipliner. Der gives 100 strafpoint i en disciplin, hvis rytteren/holdet: • • • •

ikke møder til start på det angivne tidspunkt ikke passerer en mållinie til hest undervejs gennemfører en del af etapen til fods modtager hjælp fra andre med det formål at lette opgaven. Dog tillades hjælp i tilfælde af styrt, ved indfangning af hest, til at gøre sadeltøj i orden og ved opsidning efter styrt. Der startes igen der, hvor styrtet skete.

å mifinale p 28.6. EM se storskærm å Skive Trav np VIP Lounge es kl. 19.00 n b å e Døren Fri entré

DAG 30.7. LØBS l. 18.00 k v a Tr Skive 20,Entré, kr.

rskærm ALE på sto IN F M E . .7 1 Trav n på Skive VIP Lounge 0 nes kl. 19.0 Dørene åb é Fri entr

Skive Trav - det er sport, spil og spænding! www.skive-trav.dk Facebook.com/skivetrav skive@trav.dk Tlf. 97 52 08 99

Første dag under et Alrid kræver kondition Det kræver god kondition og udholdenhed af både hest og rytter at gennemføre et alridstævne, uanset om det er den lette klasse eller den svære, vi taler om.

Rid hensynsfuldt

De forskellige klasser rides således:

Når man rider ude på ruterne skal der altid gives plads for en bagfra kommende hurtigere rytter.

AL1 svær a1+B+a2+a3+a4 = i alt 20 - 25km Tempo 4 – 5 AL 2 middel a1+B+a2+a3 = i alt 16 - 20km Tempo 4,5 - 5,5 AL 3 let a1+B+a2 = i alt 12 - 16km Tempo 5 - 6 AL 4 begynder a1+B = i alt 8 - 11km Tempo 5,5 - 6,5

Det er derfor en disciplin som alene kan rides af øvede ryttere og garvede heste. Forarbejdet går i gang mindst et halvt år i forvejen og kræver grundig tilrettelæggelse. Flere lokale islandshesteklubber holder løbende kurser i hvordan et Alrid-stævne skal gribes an.

En overhalet rytter skal lade sig falde tilbage og holde en rimelig afstand (ca. 30 m), indtil en ny overhaling bliver aktuel, således, at ryttere hverken er til gene eller hjælp for hinanden.

Alridstævnet rides over to dage og de to første discipliner udholdenhed og terrænlydighed rides i forlængelse af hinanden den første dag. Men resultaterne af de to discipliner tæller hver for sig.

Ryttere skal tydeligt og på god afstand gøre opmærksom på, at de vil overhale.

Der anvendes følgende betegnelser for ridehastighed: Tempo 4: 4,0 min/km = 250 m/min = 15,0 km/time Tempo 4,5: 4,5 min/km = 222 m/min = 13,3 km/time Tempo 5: 5,0 min/km = 200 m/min. = 12,0 km/time Tempo 5,5: 5,5 min/km = 182 m/min. = 10,9 km/time Tempo 6: 6,0 min/km = 167 m/min = 10,0 km/time Tempo 6,5: 6,5 min/km = 154 m/min = 9,2 km/time

Antal af etaper og ridehastighed skal afpasses efter terrænets sværhedsgrad, således at hver sværhedsgrad kan øges med op til 0,5 min/km. Rytterne kan tilmelde sig Alrid som et hold eller som individuel rytter. Når stævnet går i gang første dag rider ekvipagerne ud på ruterne med 3 til 5 minutters mellemrum. Der rides med 5 min. obligatorisk pause imellem hver disciplin og hver etape. Af hensyn til forandringer i vejret bliver idealtiden fastlagt så sent som muligt. Der bliver sat afstandsmærker opfor hver km å ruten, så rytterne undervejs kan beregne sit tempo. Et oversigtskort over de afmærkede ruter (etaper) med angivelse af længde, idealtider og starttider for de forskellige sværhedsgrader skal være opslået på et centralt sted senest 12 timer før start. Oplysninger om starttider, ruternes længde og idealtider udleveres skriftligt til de enkelte ryttere umiddelbart før start. Under afvikling af disciplinerne skal der i start- og målområdet være et ur, som angiver den officielle tid. Efter gennemført ALRID offentliggøres resultaterne, så rytterne kan se, hvor mange point der er opnået i hver disciplin og samlet.

DM i alrid 2012

Spændende terrænridt Terræn-diciplinen under DM i Alrid 2012 skal rides i Ulvedal og Stendal plantager tæt ved Havredal og Frederiks lige vest for den jyske højderyg, ikke langt fra Karup. Det er et par meget flotte kuperede skovområder, med småsøer og masser af ridemuligheder generelt. Plantagerne ligger op til både den gamle jernbane med ridestid som løber fra Viborg til herning og det store grussti system som er en del af hærvejen, samt op dambrug, enge og til større landbrugsarealer. Generelt kan et Alrid rides i skov, på strand, hede, i bakker, bjerge, grusgrave eller andet naturterræn, og det rides på idealtid. Rutens længde afpasses efter terrænets sværhedsgrad. Længde 2 - 7 km. Tempo afpasses efter konkurrenceog terrænsværheden.

Jolner

Den geniale løsdrift - flot, funktionel og flytbar Jolner er skabt til heste – og hestene elsker Jolner Jolner er utrolig let at ændre indretningen i, og let at flytte rundt på Jolner er stærk, stabil og vedligeholdelsesfri SE JOLNER TIL DM i ALRID – få et stærkt tilbud på udstillingsmodellen! Jolner er mønsterbeskyttet i hele EU Kontakt: info@jolner.dk (+45)22 43 75 60 Hanne Ravn, Jyderupvej 26, 4560 Vig www.jolner.dk – shelter for life

DM i alrid 2012

Som forhindringer kan anvendes alle mulige naturlige forhindringer i terrænet såsom grøfter, vandløb, broer, skrænter, slugter m.m., ligesom der kan bygges faste, “naturlige” forhindringer. Forhindringerne kan fordeles jævnt over etapen, eller nogle af dem kan samles på et eller flere afgrænsede områder for at tilgodese publikum. Antal forhindringer: AL 1: ca. 20 (DM Klassen) AL 2: 15 - 20 AL 3: 10 - 15 AL 4: ca. 10

Forhindringer, der skal springes, må have max. bredde (i rideretningen) 150 cm for svær, 130 cm for middel og 100 cm for let og 70 cm for begyndere, idet forholdet mellem højde og bredde afpasses efter springets og terrænets sværhedsgrad. Det er ikke tiltænkt, at samme forhindring skal have max. mål i både højde og bredde. Højden måles ved skønnet afsæt. Breddebegrænsningen gælder ikke forhindringer, som ikke springes, men som blot skal gennemrides for eksempel skrænter, vandløb mv..

Forhindringernes sværhedsgrad afpasses efter klassen. En eller flere forhindringer kan dog være fælles for to eller flere klasser. Max. højde for forhindringerne er: AL 1: 80 cm AL 2: 70 cm AL 3: 50 cm AL 4: 40 cm

Bruder jeep med hestetrailer og 1 hest 359, Lego belville ridestævne 199,95 Sliksten heste & kreaturer 10kg 61,25 Graveskovl 179, Kig ind og se vores sortiment af legetøj, hegnsudstyr og meget meget mere Alle priser er inkl moms

Aquila Verus saddel Hovedpræmie DM Alrid 2012 Viking Horse Equipment sponserer hovedpræmien til DM i Alrid 2012, en lækker Aquila Verus saddel. Annemette Grønbæk fra Unicorn Ridesport i Holstebro, fortæller at der findes flere modeller i Aquila sadler, Verus, Vigoris, Venti og Mentis. Alle undtagen Vigoris har latex stopning der er utrolig formstabilt så sadlen aldrig skal omstoppes. Vigoris kan på bestilling fås med latex frem for den nuværende uldstopnng. Det vigtigste, når man skal vælge en ny saddel er at starte med hesten, sadlen skal passe til den type hest man har, og her har Aquila gjort et godt stykke arbejde for at lave sadler der passer til alle heste, både de lidt kraftige typer og de mere smalle. Men det er også vigtigt at sadlen kan tilpasses hesten henover sæsonen, det er jo et faktum at vores heste ændrer ”volumen” henover året.

Annemette fremhæver også Aquilas forgjordophæng, der sikrer at sadlen ikke glider frem eller tilbage på hesten (igen afhængig af faconen) Gjorden er ophængt i et V formet ophæng der sikrer god stabilitet.. Bommene i Aquilasadlerne er gennem 2 år testet af Rasmus Møller Jensen, for at sikre at de fungerer optimalt. Udover Aquila sadlerne forhandler Viking Horse Equipment og Unicorn Ridesport også tilbehørs-serien Fákur, med blandt andet hovedtøjer, næseremme, stigremme og tøjler i et nyt vedligeholdelsesfrit materiale, Biothane. Ingen læderfedt og olie, det skal blot skylles med vand og holder sig lækkert og blødt uden at krakelere. Desuden fås produkterne i nye smarte farver og med lidt ”bling bling” dekorationer når der skal imponeres til stævnerne.

V INDEREN AF DM A LRID 2012 FÅR DEN NYE SPÆNDENDE

V ERUS SADDEL FRA AQUILA! V INDEREN AF DM A LRID 2012 FÅR DEN NYE SPÆNDENDE

V ERUS SADDEL FRA AQUILA!

Hos Unicorn Ridesport har vi alle 4 modeller fra AQUILA. Hos UNICORN RIDESPORT har vi alt til den Islandske hest, se bl.a. alle vores flotte trenser fra FÁKUR.

V INDEREN AF DM A LRID 2012

Hos Unicorn Ridesport har vi alle 4 modeller fra AQUILA.

WWW. UNICORN - RIDESPORT . DK FÅR DEN NYE SPÆNDENDE 300ERUS M2 BUTIK: VI SES PÅ STÆVNEPLADSEN V SADDEL AQUILA! Hos UNICORNFRA RIDESPORT

LÆGÅRDVEJ DM 2012 har vi alt til den91 Islandske hest, seTIL bl.a. alle ALRID vores flotte trenser fra FÁKUR. 7500 HOLSTEBRO

WWW. UNICORN - RIDESPORT . DK 300 M2 BUTIK: LÆGÅRDVEJ 91 7500 HOLSTEBRO

VI SES PÅ STÆVNEPLADSEN TIL DM ALRID 2012

Unicorn Ridesport har vi alle 4 modeller fra AQUILA. VHos INDEREN INDEREN AF AF DM A LRID LRID 2012

FÅR FÅR DEN DEN NYE NYE V ERUS ERUS SADDEL SADDEL

SPÆNDENDE SPÆNDENDE FRA FRA AQUILA!

Hos UNICORN RIDESPORT har vi alt til den Islandske hest, se bl.a. alle vores flotte trenser fra FÁKUR.

WWW. UNICORN - RIDESPORT . DK

Har du/din virksomhed brug for hjælp? 

til at få pressen i tale



at lave årsrapporter



at skrive journalistiske tekster



research m.v.

Kontakt::

Vibeke Rask Grøn, Journalist, kommunikationsrådgiver Dollerupvej 154, Dollerup, 8800 Viborg tlf +45 2173 3332 www.vibekeraskgron.dk

300 M2 BUTIK: LÆGÅRDVEJ 91 7500 HOLSTEBRO

VI SES PÅ STÆVNEPLADSEN TIL DM ALRID 2012

Hos Hos Unicorn Unicorn Ridesport Ridesport har har vi vi alle alle 4 4 modeller modeller fra fra AQUILA. AQUILA. Hos Hos UNICORN UNICORN RIDESPORT RIDESPORT har vi alt til den Islandske har vi alt til den Islandske hest, hest, se se bl.a. bl.a. alle alle vores vores flotte flotte trenser trenser fra fra FÁKUR. FÁKUR.

WWW. WWW. UNICORN UNICORN -- RIDESPORT RIDESPORT .. DK DK 300 300 M2 M2 BUTIK: BUTIK: LÆGÅRDVEJ LÆGÅRDVEJ 91 91 7500 HOLSTEBRO 7500 HOLSTEBRO

VI VI SES SES PÅ PÅ STÆVNEPLADSEN STÆVNEPLADSEN TIL DM TIL DM ALRID ALRID 2012 2012

DM i alrid 2012

Hestene på udholdenhedsprøve Distanceridtet, under et Alrid stævne rides på landevej, skovvej, markvej, stier eller andre anlagte veje og stier. Deltagerne skal overholde en idealtid, når de rider etaperne af 4 - 7 km’s længde og med 5 minutters obligatorisk pause mellem hver etape. På udholdenhedsetaperne skal såkaldte ledemærker på hver rute have sin egen farve, og afmærkningerne skal følges. I modsat fald gives 100 strafpoint. Hvis disciplinen rides fejlfrit, gives ingen strafpoint. Hvis en etape rides hurtigere end det foreskrevne tempo, lægges den indvundne tid til den obligatoriske pause.

Straks efter afslutningen af sidste etape er der dyrlægetjek og hestens puls måles. Hvis frekvensen er højere end 72 slag/min, måles der igen efter 10 minutter. Hvis frekvensen efter de 10 minutter ikke er nået ned på 72, foretages ekstramålinger hvert 5. minut (max. 3 ekstramålinger), indtil frekvensen er nede på 72. Der gives strafpoint for ekstramålinger som følger: 1. ekstramåling 10 strafpoint 2. ekstramåling 30 strafpoint 3. ekstramåling 60 strafpoint

Hvis der rides langsommere, skal der stadig holdes 5 minutters obligatorisk pause, men så gives der sStrafpoint for hvert påbegyndt minuts overskridelse, således: 1. minuts overskridelse 10 strafpoint 2. minuts – 30 strafpoint 3. minuts – 60 strafpoint 4. minuts – 100 strafpoint

DM i alrid 2012

Er frekvensen ved 3.ekstramåling ikke 72 eller derunder, gives der 100 strafpoint. Efter pulsmåling skal hesten gennemgå en almindelig dyrlægeundersøgelse og mønstring i skridt og trav/tölt. Hvis en hest ikke er i fysisk form til at fortsætte, skal dyrlægen diskvalificere ekvipagen.

HESTESTALD Hestestald 12 x 18 m. Komplet, byggesæt med 2 gavle og 1 port. Leveres med 12 lysvinduer og 15 m, topventilation. PRIS KR.

89.950,-

Maksimal sikkerhed under transporten Brenderup ENESTE hestetrailer med: Airvent, Kinnegrip, Easylock og justerbart skillerum

LAGERHAL PÅ BUNDRAMME 5 x 9 m hytte med port, 45 m2 På solid bundramme med 2 delt port 2,44 x 2,44 m Velegnet til garage eller redskabsskur. Kan udvides med sektioner af 1,5 m. Leveres præfabrikeret som byggesæt. Mål: B:L:H: 5 x 9 x 3,15 m Farve: RAL 6009 Mørk grøn.

PRIS KR.

22.500,-

FLYTBAR HYTTE Flytbar hytte 5 x 6 x 3,15 m. Velegnet til garage, kalvehytte, læskur for kreaturer, heste, får o.lign. Den kan flyttes med alm. frontlæsser. Leveres præfabrikeret som byggesæt. Vægt 900 kg. PRIS KR.

Kinnegrip:

Airvent:

Unikt ventilationssystem sikrer optimal luftcirkulation

Værktøjsfri panikudløsning af forbommen

Justerbart skillerum:

Easylock bagbomme indstilles i den bredde man ønsker

Frihed til at køre lige derhen hvor du har lyst... Vælg mellem 7 forskellige modeller.

Priser fra kr. 39.995,Fleigur

Classic

Prestige exclusive

NYHED

14.500,-

Vi har også andre modeller med spændvidder fra 8 til 16 m samt faconbøjede stålplader til alle former for rundbuehaller, der leveres til billige priser. Alle priser er ekskl. moms og levering. Diamant exclusive

E-mail: future@rundbuehaller.dk • Tlf. 75 34 31 48 • www.rundbuehaller.dk

Excellent exclusive

Royal XT exclusive

Se mere om produkter og priser på brenderup.dk

- vi tilbyder gratis Horselux foderplan tilpasset lige til din hest. Ring for nærmere information til Mille på tlf.: 2267 8053

Premium exclusive

www.brenderup.dk

Hestefoder af højeste kvalitet til en fornuftig pris! Se mere på www.vja.dk/horselux

Alt i tilbehør til din hest

Vi ses i butikken!

DM i alrid 2012

lørdag 15. september

Disciplinerne Udholdenhed og Terrænlydighed vil blive afviklet i Ulvedal Plantage mellem Skræ og Karup. Der forventes start kl. 10 og deltagerne sendes af sted med 5 min. Mellemrum, så der vil være fuld aktivitet på alle ruter dagen igennem.

Nærmeste “GPS-søgbare” adresse er skovfodeboligen på Årestrupvej 178, 7470 Karup. Der vil være opsat skilte der viser til publikums arealer i området. Ligeledes vil der være kort hvor forhindringer er indtegnet.

DM i alrid 2012

Så der er alle muligheder for at kombinere en dejlig tur i det flotte område med spændende indtryk af de 70 ekvipagers udfordringer i et afvekslende terræn med både opsatte og naturlige forhindringer der skal forceres. Der vil også være mulighed for at

komme tæt på start/mål område hvor dyrlægekontrol foretages. Husk at se ruter og nærmere beskrivelse på www.dm-alrid.dk i dagene op til stævnet, her kan nærmer tidsplaner og rutebeskrivelser findes.

søndag 16. september

Søndag fra kl 8 afvikles de 3 banedicipliner i DM i alrid: Afholdes på Nøkkvis baneanlæg ved Havredal Gl. Skole, Ulvedalsvej 32 Havredal, 7470 Karup J.

Nökkvis baneanlæg

Lydighedsdiciplin (dressurbane), gangartsdicipliner (ovalbane) og hurtighed (væddeløbsbane) Der vil hele dagen være fuld aktivitet på de 3 baner med 210 starter, så det er et stramt program der skal afvikles denne søndag. På stævnepladsen vil der desuden være udstillinger og stadepladser, ligesom der vil være mulighed for at købe forplejning. I løbet af dagen vil der være opvisning med bl.a. kvadrille ridning, hvor rytterne vil vise forskellige formationer og islandshestens gangarter, og en dansende hest! Sidst på dagen vil der være præmieoverrækkelser og parade.

DM i alrid 2012

Fodring af en nøjsom topatlet Hvordan giver man sin ekstremt nøjsomme konkurrencehest alt hvad den har brug for, for at kunne yde optimalt, når den bliver for tyk bare den ser på et græsstrå? Min 20 år gamle distance-islænder, Gnýr fra Kokholm, hører til i denne kategori. Selv når han har gået stævner 2-3 gange om måneden eller da han gennemførte 120 km på én dag, har jeg skullet passe på, at han ikke blev for tyk. Der findes masser af litteratur og viden om, hvordan man skal fodre sin hest og specielt om, hvad en hårdtarbejdende konkurrencehest har brug for. Men nogle gange er det som om, vores kære islændere ikke har læst den bog. Det kan være meget frustrerende at stå med en islænder, som man gerne vil give alt, hvad den har brug for, men når man gør det, så bliver den alt for tyk. Gennem de mere end 10 år hvor jeg har redet distanceridning på Gnýr, har vi afprøvet en hel del, og mine 5 bedste råd, når det kommer til fodring af en nøjsom præstationshest, er:

Giv nok grovfoder

Giv et passende tilskudsfoder Ud over Grovfoderet sørger jeg for, at Gnýr får alt, hvad han har brug for af næringsstoffer ved, at bruge et godt tilskudsfoder. Her er det vigtigt at finde et tilskudsfoder, hvor energiindholdet svarer til det, hesten har brug for. Man skal bruge et tilskudsfoder, hvor man kan give den anbefalede daglige mængde uden at hesten bliver for tyk. Det kan ikke nytte noget at man tager et foder med et for højt energiindhold og så kun giver halvdelen af de anbefalede mængde, for at hesten ikke skal blive for tyk. For hvis man kun giver halvdelen af kalorierne får hesten også kun halvdelen af alle de andre vigtige ting såsom vitaminer og mineraler.

Sørg for nok motion I perioder kan de ske at Gnýr bliver for tyk selvom han kun får 6 kg wrap og et tilskudsfoder med meget lavt energiindhold og så er løsningen mere motion! Som for mennesker, der vil tabe sig og hvor kostomlægning ikke er nok, gælder det, at motion er den bedste vej til et vægttab.

Det vigtigste for såvel en præstationshest som for alle andre heste er grovfoderet. Det skal være af en god kvalitet og så skal der være nok af det. En islænder har brug for minimum 5½-6 kg om dagen. Om vinteren får Gnýr 6 kg wrap om dagen fordelt på 2 fodringer. Det havde været mere optimalt at dele det på flere fodringer, men det er desværre ikke en mulighed, der hvor han står. Til gengæld får han så lidt frøgræshalm ved siden af, så der er noget at tygge på det meste af dagen. Om sommeren bliver wrappen skiftet ud med græs. Men ikke fri adgang til græs, for så ville Gnýr kunne trille i løbet af en uge. Vi bruger stribegræsning og giver hestene nyt græs hver dag svarende til, hvad de kan spise på et par timer. Resten af dagen må de nøjes med at nippe i det nedbidte græs og det frøgræshalm, de altid har adgang til.

DM i alrid 2012

Øg hestens udholdenhed En ting som jeg har afprøvet i flere forskellige former er tildeling af olie. Tildelingen af olie kan være med til at øge hestens udholdenhed, men det giver også en del kalorier og det har den nøjsomme hest jo ikke brug for. Med Gnýr er jeg kommet frem til at risklid er det ultimative vidundermiddel. Jeg var selv meget skeptisk i starten, men nu har jeg i tre sæsoner oplevet, hvordan han er blevet mere udholdende, får mere overskud og hvordan hans puls er lavere under arbejde, når han får 300 gram stabiliseret risklid (Equi-Jewel) om dagen. De ekstra kalorier han får ved at få Equi-Jewel er det hele værd når han selv efter 40 km stadig tilbyder at tage en 5 km galop!

Vær opmærksom på vand og ekstra energi til stævner Til stævner hvor hesten er af sted i lang tid, yder meget og måske også transporteres langt er det vigtigt at sørge for at den får nok vand undervejs. Den bedste måde at få Gnýr til at drikke på er ved at give ham vand med mash (Hartog Urte Mash) i. Jeg laver en blanding

af ca. 5 liter vand og 1 liter mash og det kan altid få Gnýr til at drikke. Jeg skal bare huske at holde på spanden, så han ikke vælter den for at få fat på det mash, der ligger i bunden. Det kan også hjælpe at putte små stykker af gulerødder eller æble ned i vandspanden. Mash indeholder en del stivelse så ved at putte det i vandet, får hesten samtidig et ekstra energi-boost, som kan være gavnligt, hvis hesten skal holdes i gang i mange timer i træk. Fodring vil altid være individuelt og skal tilpasses den enkelte hest. Man må prøve sig frem og se hvad der passer til ens hest og den måde man holder den på. Men generelt kan man sige, at en nøjsom hest har brug for alle de samme ting som en mindre nøjsom hest, men man skal finde en måde at give den det på, hvor kalorieindholdet holdes på et minimum.

Havredal gl. Skole lægger jord til Nøkkvis ridebaneanlæg Læs mere: http://hgs.dk og www.havredal.dk

I slutningen af 1990’erne blev ønsket om en ridebane i Nøkkvi-regi større og større. Det var derfor med stor taknemmelighed, at man sagde ja tak, da bestyrelsen på Havredal gl. Skole foreslog Nøkkvi at leje sig ind på skolens arealer.

Dengang var mulighederne for unge med særlige behov ikke særlig gode efter de var fyldt 18 år, og det mest almindelige var at de derfor endte på førtidspension. Det ville forældregruppen bag Havredal gl. Skole lave om på.

Nøkkvis ovalbane, dressurbane, skurvogn/sekretariat og parkeringsområde ligger derfor omme bag ved Havredal gl. Skoles bygninger.

Formålet var ikke at få de ordinære uddannelser til at interessere sig for de unge med særlige behov, det vidste man ville være en håbløs opgave.

Lige værd

Nej, man ville derimod vise, at man kunne målrette kvalificerede uddannelser præsist til den gruppe unge og på den måde give dem en fremtid på det danske arbejdsmarked.

Udgangspunktet i samarbejdet mellem skolen og Nøkkvi er mødet mellem mennesker på lige fod, uanset hvem man er og hvilken bagage man har med. Havredal gl. Skole er en skole for unge med særlige behov, som blev oprettet af Lokalforeningen Ligeværd Midtjylland i 1991. I starten foregik der mødeaktivitet for foreningens medlemmer og mindre fritidstilbud såsom aften og weekend/ sommerferiekurser m.v. for de unge. Men meget hurtigt fandt man ud af der var behov for noget mere og man rettede blikket mod . jobtræning og uddannelse af de unge.

Grøn servicemedhjælper

Succeshistorie

Skolen opfandt en ”uddannelse”, som mange af skolens unge var interesseret i, nemlig Grøn Servicemedhjælper, og skolen skabte uddannelsen helt fra bunden. Uddannelsen er blevet videreudviklet og finpudset så skolen i dag tilbyder uddannelse via værkstedspraktik, på det grønne område, med bygningsvedligehold, havebrug, service/rengøring, køkkenlære og IT-lære. Indenfor alle områder arbejder en faglærer tæt sammen med eleverne. I dag går der 20 elever på uddannelsen.

Alt i alt kører skolen med stor succes i dag. Ca. 9 ud af 10 elever, der forlader Havredal gl. Skole kommer videre i fleks- eller skånejob, sådan har det været siden skolens start i 1997.

Langt de fleste elever får samtidig mulighed for at få enten et traktorkørekort eller et kørekort til personbil i forbindelse med uddannelsen. Også her er en lærer tilknyttet kørekortundervisningen gennem hele forløbet. Med et kørekort i baglommen har de unge langt større chancer på arbejdsmarkedet.

I løbet af de seneste års tid er Havredal gl. Skole gået i tæt samarbejde med Havredal praktiske Landbrugsskole som ligger på den anden side af vejen. Det er en landbrugsskole som tilbyder uddannelser til samme gruppe unge. Her er plads til 45 elever og udannelsen er rettet direkte mod landbruget, og også en egentlig hesteuddannelse. Eleverne kan medbringen egen hest og skolen holder også selv blandt andre også islandske heste. Under DM i Alrid vil det, som altid, når Nøkkvi holder stævner, være unge fra begge skoler, der står for mange af de praktiske gøremål omkring ridebaneanlægget, foldene og parkeringsforholdene. Benyt derfor lejligheden under DM, til at få en snak med de unge fra Havredal gl. Skole og Havredal praktiske Landbrugsskole.

DM i alrid 2012

Vild med Alrid Mathilde Landt og Beth Kongensgård er vilde med Alrid. Af flere grunde, men bl.a. fordi Alrid er så alsidigt, man arbejder med hestens mange egenskaber. Og fordi Alrid er for alle! Når man nu selv elsker at springe – og hesten også gør det rigtig godt – og når man ikke er vild med kun at ride på bane, men godt kan gå gangarterne og lære et dressurprogram – og man godt kan lide at løbe stærkt – og gerne ride langt, ja hvad er så mere oplagt, end at vælge Alrid? Mathilde red Alrid første gang for omkring 10 år siden, da hun var elev på Himmelbjergegnens Efterskole. Her trænede hun til et Alrid-stævne i Godthåb og fandt herved ud af hvad Alrid var for noget. Hun stillede op i AL 2 mod sin ridelærer og vandt!! Siden er der gået lang tid uden Alrid, men med distanceridning og masser af skovtursridning.

For ca. 2 år siden deltog Mathilde i et træningsstævne hos Tvistur og syntes det var fedt. Hun og hesten er i form til at ride de svære klasser og for hende er der i Alrid ingen begrænsninger, kun udfordringer. Mathilde var klar til DM i 2010, men blev indlagt med en blindtarmsbetændelse lige inden det startede. Det var en stor skuffelse, og da der ikke lige var udsigt til lignende arrangementer, talte Mathilde og veninden Beth Kongensgård om at de måske selv kunne forsøge at arrangere et Alrid, selv om de ikke har stået som arrangører for noget som helst før. For Beth har et stort ønske om at komme til at ride Alrid været drivkraften i at blive medarrangør af Alrid. Hun red ikke med sidste år ved Alrid, men var stævneleder og havde meget travl. I år har hun en drøm om at ride, men er ikke helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Hesten vil være klar, hvis det bliver muligt, fortæller hun.

Saga Trailer Lundborgvej 1, 8800 Viborg, Tlf. 86 61 31 01

Saga Spirit 25 Pris

58.900kr. 20

+ moms

DM i alrid 2012

Efterspørgslen på at ride Alrid er nemlig blevet større, fortæller Mathilde, efter at DI for et par års tid siden lavede en meget nem klasse, som man godt kunne kalde for begynderklassen. Der kan alle virkelig være med. Springene er kun 40 cm høje og det er tilladt at skridte hen over dem alle. Desuden er dressurprogrammet i de lette klasser meget enkelt, og det er tilladt at have en hjælper til at læse dressurprogrammet op mens man rider, hvis man er bange for ikke at kunne huske det. Man kan vælge at ride dressuren i enten tølt eller trav.

tilmelding for andre, og alle pladser til stævnet blev revet væk. Ved dette stævne deltog Mathilde både som rytter og som arrangør, så hun havde meget travlt, fortæller hun. Men det lykkedes hende alligevel at blive nr. 2 i AL2. Nøkkvis Alrid stævne i år åbner for 60 ryttere og der rides DM, så der bliver meget arbejde til de frivillige, som der er brug for rigtig mange af. Mathilde er med til at arrangere og vil formentlig være at finde i sekretariatet under stævnet, da hun til den tid er for gravid til at deltage på hesteryg – men hun glæder sig!!

Da Tvistur sidste år afholdt Alrid blev de 30 pladser udsolgt på kun en times tid. Mathilde deltog i stævnet, men var ikke helt tilfreds med sin indsats. Hun blev nr. 7 i AL2. Også sidste år afholdt Nøkkvi så et endags Alrid, som Mathilde og Beth tog initiativet til. Her var tilmeldingen åben kun for Nøkkvi-medlemmer de første 14 dage og først derefter blev der åbnet for

Saga Trailer leverer nu en stærk kvalitets hestetrailer med en flot klassisk linjeføring , en rummelig og velkørende vogn med indbygget sikkerhed og holdbarhed. Spirit 25 er med frontudgang, aluminumsbund med kraftig gummimåtte, en stærk undervogn med bladfjedre og ikke mindst beslag og hængsler i rustfrit stål. læs mere om traileren på www.sagatrailer.dk Saga Spirit 25

Saga Trailer introducerer nu, Saga Spirit 25 - en helt ny, håndlavet hestetrailer, i højeste kv Hestetraileren har som standard en alu-bund, og kraftige skridsikre gummimåtter. Rammen er fuldsvejst, og solidt konstrueret i kraftigt galvaniseret stål.

Saga Trailer

STANDARDUDSTYR Lundborgvej 1, 8800 Viborg, Tlf. 86 61 31 01

Danske Mestre i ALRID 1980 - 2010 I perioder har der kun været afholdt Danmarksmesterskab i Alrid hvert andet eller tredje år da antallet af deltagere var faldende eller ingen lokalklubber har kunne overskue arbejdet med at arragere et Danmarksmesterskab. Interessen for at ride disciplinen Alrid er i de her år igen ved at være stigende, det viser de lokale Alrid stævner, som er afholdt rundt omkring i landet de senere år. Her nedenfor kommer navnene på de vindende ekvipager siden 1980. I parentes står, hvor mesterskabet blev afholdt det pågældende år:

2011

Ingen DM afholdt.

1995 Marit T. Johansen / Frosti fra Miðsitju(Ledreborg, Sjælland)

2010 Ellen Hvidt / Hárekur fra Isafold (Nordjysk ridecenter) 2009 Ingen DM afholdt.

1994 Poul Rask / Prins fra Hjallanes (Hoverdal Plantage/Nørre Wosborg)

2008 Ellen Hvidt / Hárekur fra Isafold (Fogedgården i Tisvilde)

1993 Caroline Rewers / Heimay fra Næppehus (Fyn)

2007 Ingen DM afholdt.

1992 Tine Gabs (ikke DM) (Hoverdal Plantage/Nørre Wosborg)

2006 Ingen DM klasse afholdt. Ellen Hvidt / Hárekur fra Isafold vinder AL2. (Nordjysk ridecenter) 2005 Ingen DM afholdt.

1991 Caroline Rewers / Heimaey fra Næppehus (Linå Vesterskov) 1990 Caroline Rewers / Heimaey fra Næbbehus (Hoverdal Pl./Nørre Wosborg)

2004 Ingen DM klasse afholdt. Tea Fenger-Cederborg / Rodi fra Palme Vænge vinder AL2. (Fogedgården i Tisvilde)

1989 Niels Jakobsen / Kylja (Langesø, Fyn)

2003 Intet DM

1988 Jan Brock / Sørli fra Hemla (Hoverdal Pl./Nørre Wosborg)

2002 Sanne Thiemke / Frosti fra Øland (Vilhemsborg/ Moesgård Skove) 2001 Iben Jensen / Mani fra Hjnukun (Tisvilde Hegn)

1987 Poul Rask / Sølvi (Ledreborg, Sjælland) 1986 Nanna Madsen / Bragi (Hoverdal Plantage/ Nørre Wosborg)

2000 Iben Jensen / Mani Fra Hjnukun (Skullerupholm Avlsgård)

1985 Poul Rask / Skari (Fyn)

1999 Intet DM

1984 Nanna Madsen / Bragi (Mols)

1998 Peter Thiemke / Mimir fra Stettekær (Tisvilde Hegn)

1983 – 1982 – 1981 –

1997 Linda Bondesen / Vinur (Ledreborg, Sjælland) 1996 Intet DM

1980 Alrid afprøves for første gang. Ingen DM klasse Langesø. Fyn Dorte Rasmussen vinder middelsvær

DM i alrid 2012

Ellen Hvidt For at være bedst muligt rustet til springdelen har Ellen gået til ponyspringnig på en rideskole sammen med datteren Astrid. Man opnår bedre gangarter gennem springarbejde, god balance og smidighed – også for rytteren, der derved kan lette hestens arbejde bedst muligt. Desuden har Ellen trænet på en militarybane med en militarytræner. Her lærte hun bl.a. at lære hesten at søge springene, at få glæden ved at springe, så den synes det er sjovt, og glæder sig til belønning, når arbejdet er godt gjort. Desuden arbejdede hun med at springe op og ned ad skråninger og at holde balancen i de situationer. – Også distanceryttere kan give inspiration til træningen.

En sand mester giver gode tip fra sig Ellen Hvidt har vundet DM i alrid op til flere gange, senest i 2010 og sidder derfor som dansk mester indtil stævnet i Havredal. Hun er bestemt ikke kommet sovende til medaljerne, der ligger målrettet og benhård træning bag mesterskaberne. Ellen Hvidt giver her sine tips om, hvordan man træner sin hest og sig selv til et Alrid fra sig – for som hun siger – næsten ALLE kan ride alrid. Det er bare om at komme i gang. Let alrid er ikke spor svær. Alle, der rider regelmæssigt, og dermed har en hest i fornuftig kondition, kan ride en let alrid. Det er vigtigt at have en god balance og så er det selvfølgelig skønt, hvis hesten synes det er sjovt at samarbejde med rytteren om opgaven. Ellen hører ofte ryttere sige at alrid ikke er noget for dem, det er for farligt, det tør de ikke. Men det er der ingen grund til. Det er bare at gå i gang. Og skulle man få overtalt sig selv, er der tid endnu til at blive klar til Nökkvis alrid i midten af september. Det handler om at ride nogle gode lange ture tre til fire gange om ugen, gerne i et godt tempo, øve sig i at springe lidt, evt. deltage i Nökkvi og Glettas springtræning hos Arne Graversen den 24. juni. Satser man på at ride nogle af de sværere klasser, skal der naturligvis trænes mere målrettet, og satser man på DM i alrid er det et større arbejde.

Først og fremmest er det vigtigt at have en hest, der har evnerne, er modig, samarbejdsvillig, og skal kunne og ville springe. Ellen Hvidt’s DM vinderhest Hárekur har de evner og han kan lide at springe. I sin avl er Ellen altid opmærksom på heste med alridspotentiale. Opbygningen af hesten til et DM er vigtig. Ellen har deltaget i dressurundervisning med en dygtig underviser for at lære, hvordan man rider korrekt, så hesten får de bedste muligheder for at vise sig frem. Hesten skal være i balance for at kunne gå på en bane, den skal kunne stilles på en cirkelvolte og opgaverne skal løses præcist, så f.eks. en parade ud for A, virkelig er ud for A og en cirkelvolt er rund og de 20 m i diameter, der står den skal være.. Den skal være smidig, vige for schenklen og har den glæden ved samarbejde så bliver udtrykket også flottere. Når man træner til dressuren, er det bedre at træne enkeltelementer og så sætte dem sammen hen ad vejen. Og til sidst træne det samlede program, dog stadig med træning af enkeltelementer ind imellem. Ellen træner meget i naturen og har, efter en tur på Island, brugt meget at udnytte et varieret terræn, ved at tølte op og nedad bakker, så bruger hesten sig bedre end ved at gå i jævnt terræn. Ride – også i slangegang - i tuet og ujævnt terræn, har lært hesten at gå gennem mudder og vand, gennem krat mv. Muskeltræning op ad bakke giver en stærk bagpart. I det hele taget skal alle gangarter trænes undervejs.

DM i alrid 2012

Generelt er det vigtigt at bygge hesten op til DM, så den ikke bliver for træt. Den skal være i rigtig god form, da der rides i højt tempo. De sværeste af springene skal der bruges en del kræfter på. Og der er mange spring i DM klassen. Lange rideture med gode galopper, intervaltræning, med skridt ind imellem i godt tempo. Det er en god ide at måle den strækning ud, der skal rides, og så øve sig i at ride i det tempo, der skal rides ved konkurrencen. Det er vigtigt at ride i rette tempo for at se, om man får trænet nok. Føl efter, hvordan hesten har det, hvor går den bedst. I træningen er det bedst at variere gangarterne afhængig af, hvad der er naturligt for den. En ren firgænger som hendes hingst Hárekur ride hun kun i skridt, trav og galop.

Der skal trænes hurtighed. Hesten skal trænes i at løbe hurtig galop. Der skal arbejdes med sprintmusklerne, og med lydighed for at kunne samarbejde, den skal gerne løbe ligeud og fremad i galop-delen, ellers taber man tid. Det er en god ide at måle de 250 – 300 meter op, så man ved hvor langt der skal galoperes, og træne på distancen og der skal naturligvis roses, når hesten har arbejdet. I træningsfasen er det en god ide at fodre med muskelopbyggende foder ved siden af et rigtig godt grovfoder. Desuden er det godt for hesten at få olie i foderet. Olien skal man starte med i god tid, da det tager tid for hestens krop at vænne sig til at udnytte det. Et DM i alrid er krævende for hesten, og den skal gerne være stærk for at kunne holde til det. Når så det hele er overstået, og man går og venter på at få målt hestens puls, har Ellen erfaring for, at det er godt at lade hesten græsse lidt, eller få lidt foder at tygge på, det ser ud til at slappe hesten af, og dermed sænke pulsen. Alrid er en konkurrence, men for Ellen er det lige så vigtigt med den gode stemning, normalt er ved stævnerne, hvor man, selvom man konkurrerer, også gerne hjælper hinanden. Og, så er det skønt at have en hel weekend i samarbejde med sin hest i dejlig natur og med dejlige mennesker.

Alrid-træningen er uhyre vigtig Lene Schou

Lydighed skal læres Lydighedstræningen er nødvendig igennem hele forløbet både for terrænridningen og for gangartstræningen. Kan det også ske på bane, skærper det både rytterens og hestens opmærksomhed, og udførelsen af de enkelte discipliner bliver bedre. I udholdenhed og terræntræningen er det en god ide, at udmåle ruter på et kort og udregne idealtider. Den største “kunst” er, at finde det rette tempo, hvor også hestens muskler og respiration skulle være i “balance”. Der er flere grunde til at ride Alrid. For det første er det den disciplin, jeg syntes passer bedst til vores heste. Vi kan vælge, at tage det som en skovtur med udfordringer eller, at ville vinde en konkurrence. Hvad enten grunden er den ene eller anden, er det nødvendigt at træne hesten. Enhver Islænder burde kunne gennemfører et Let Alrid. Nogle er måske ikke så hurtige. Andre er måske ikke helt så gode i gangarter eller også kniber det med rytterens mod på terrænbanen eller med lydigheden. Men med en fornuftig planlagt træning kan I gennemfører Alrid med et acceptabelt pointtal.

Ilt ta´r trætheden Inden træningen er det vigtigt at forstå noget af det mere teoretiske - hvad foregår der i hestens muskler når den arbejder? Hesten har tre type muskelfibre: Den hurtige, den hurtige og udholdende og endelig den langsomme type. Det der sker under træningen er, at hesten opbygger flere af de hurtige og udholdende muskelfibre. Ligesom hos mennesker ophobes der også mælkesyrer i hestens muskler, når den løber og anstrenger sig, og når en hest puster og sveder, er det også fordi den har brug for ekstra ilt til at komme af med mælkesyren. Det sker for eksempel når hesten igen skridter eller den får en pause.

Træning skal der til

Et træningsprogram

Formålet med træningen er derfor, at vænne hestens muskler til mælkesyren og gøre den bedre i stand til at nedbryde den. Ilt skal der til og omsat til anatomi betyder det flere blodkar og flere muskelfibre.

1. - 2. Måned rides der 2 gange om ugen med ture på 4 - 5 km. Men langsom øges distancerne til 8 - 10 km.

Her gælder at træning altid er meget vigtig, uanset hvad man bruger sin hest til og også hvis man er såkaldt skovtursrytter og ikke detager i konkurrencer. Grundprincippet i træningen op mod et Alrid-stævne kan (og bør) derfor bruges af alle som rider. På den måde undgår man mange skader på hesten. Træning er ligesom at skulle op ad en trappestige. Start nedefra og tag et trin ad gangen. Sådan skal træningen tilrettelægges, og træn så hesten mest i det, den er svagest i. Starter du på en ung eller ny hest, så rid sammen med en mere erfaren hest, når i starter terrænridningen. Et træningsforløb kan varierer mellem 4 - 6 måneder afhængig af om du starter på en hest, der var i træning sidste sæson, eller du starter en ny hest op. ( en ny hest er ikke en 5-års, da hestene skal være 6 år for at starte et Alrid)

Læg altid ud med en god skridt tur til opvarmning. På turen rides mest skridt, tölt og trav. Indlæg enkelte galop intervaller og lad hesten puste godt ud bagefter. 3 - 4. Måned rides der tre gange om ugen. En lang tur på 10 - 15 km., en kort tur på 5 - 8 km., og en tur på banen (eller en kort tur) Tempoet på turene skal ligge under let alrid ( ca. 10 km. I timen) Den lange tur skal foregå på nogenlunde fast underlag i skridt, tölt, trav og enkelte galop intervaller. Der skal være mindst en pause under vejs på 5 -10 min. afhængig af hestens respiration. Den korte tur kan rides i mere bakket terræn, hvor der er mulighed for at forcerer grøfter, spring og vandløb. På banen trænes gangarter, gerne med temposkift, og lydighed med vægten lagt på parader, slangegang, schenkelvigninger og forpartsvendinger. Baneridningen er vigtig, fordi det her er nemmere, for nogle ryttere, at få samlet hesten. Der er intet til hindre for, at det også kan gøres i terrænet - og det bør gøres. På banen kan evt. opbygges et par spring til afslutning, inden der skridtes af.

Hvis en rytter satser på middel eller svær Alrid er træningsforløbet i princippet det samme, men distancerne og tempoet må gradvis øges yderligere fra 3.måned. Evt. kan der til Svær Alrid indlægges en ugentlig træningsdag mere. Ligeledes vil det være nødvendigt at øge kravene i gangartstræningen og lydighedsdisciplinen så de passer til kravene i reglementet.

Hold øje med hesten Hvis et træningsforløb gøres kortere, f.eks. 4 måneder, kan man ikke bare springe de beskrevne 1.-2. Måned over, men i stedet gradvis øge kravene yderligere, evt. indlægge en ekstra træningsdag om ugen. Dette kan dog øge risikoen for at hesten går “død” eller får skader. Altså også et større krav til rytterens opmærksomhed. I det lange træningsforløb kan hesten, konditionsmæssig, godt klare at springe en træningsdag over en gang imellem, eller indlægge en pause. Det kan endda virke positivt på nogle hestes humør og villighed. Vigtigt i hele forløbet er det selvfølgelig at være opmærksom på hvordan hesten har det. Bliver den træt - har den brug for flere små pauser - check benene efter hver ridetur - er der hævelser ( koldt omslag med det samme) - skader - er skoningen i orden.

5 - 6 måned øges distance og tempo på den lange tur, så tempoet bliver mindst 12 km. i timen. Længden af galopintervallerne kan også øges. Der skal holdes mindst 5 min. pause for hver 30 - 40 min. ridning. På de korte ture øges tempoet, og der lægges vægt på korrekt passage af forhindringerne.

DM i alrid 2012

Hvorfor ride Alrid på din islandske ganger? Det spørgsmål stiller den enthusiastiske terrænrytter Jan Brock, som gennem tiderne selv har deltaget i en hel del Alridstævner og været med til at arrangere DM som terrænbanebygger. Spørgsmålet er retorisk, for Jan Brock er svaret nemlig helt enkelt: - terrænridning er jo det, langt de fleste islandshesteryttere rider i forvejen – og terrænridning er i bund og grund nøjagtig det samme som Alrid. Derfor er der al mulig grund til at begynde at sige ”ja selvfølgelig rider vi Alrid”. Hermed giver vi ordet til Jan Brock:

Forberedelse til Alrid Mange har den opfattelse at det er farligt at ride Alrid. I princippet kan alting være farligt, hvis man ikke forbereder sig ordentligt på den opgave man skal udføre! Jeg vil vove den påstand at enhver islandshesterytter kan gennemføre et Alrid, hvis man starter i de letteste klasser. Der er 4 Alrid klasser man kan deltage i, begynder, let, middel og svær alrid. På nettet på Dansk Islandshesteforening kan man finde Alrid klasserne beskrevet. Du finder Alrid beskrevet i ridereglementet på hjemmesiden.

Ridning i skoven og springtræning Alle der elsker at ride ude skoven kan gennemføre en begynder eller let klasse i Alrid. Når du rider ude i skoven, hvor du måske forcerer et væltet træ på ridestien, et lille vandløb, kravler op eller nedad en bakke osv, hvor hesten netop viser sin alsidighed, kan du uden problemer gennemføre de førnævnte Alrid klasser. Et spring i disse Alridklasser er aldrig højere end at man i princippet kan skridte hen over det. Det er jo selvfølgelig ikke helt meningen med opgaven at nøjes med at skridte over springene, så det kan være en god ide at deltage i et springkursus, som mange lokalklubber arrangerer. Ved et sådant kursus vil du opdage hvor let det rent faktisk er.

Har alle heste lyst til at springe? Jeg vil igen vove den påstand at svaret er ja! Jeg har personligt ikke redet en hest der ikke vil springe! Selvfølgelig skal rytteren have lyst til at springe, så hesten fornemmer at det ikke er farligt.

Hestens kondition Der kræves en god kondition på hesten, især i de svære klasser, for at gennemføre, men hvis man regelmæssigt rider sin hest under forskellige forhold, vil det ikke være noget problem i begynder eller i den lette klasse. I de øvrige klasser, kræver det lidt mere målrettet træning. Deltager man i de svære klasser vil jeg anbefale at man et år før et stævne lægger en træningsplan for de enkelte discipliner, ikke mindst for at være helt sikker på at hesten har tilstrækkelig kondition til at gennemføre.

Hvad er motivationen til at ride et Alridsstævne? Når man som undertegnede elsker at færdes ude i naturen på hesteryg, hvor der bag hvert sving på ridestien gemmer sig nye spændende oplevelser, ikke mindst når man også kan mærke hestens lyst til at bevæge sig i det ukendte terræn. En forhindring! Yes vi springer. En vandpyt, vi rider bare igennem. En sø som ikke er bundløs! Hesten går bare ud i vandet. Alrid er bare en konkurrence, hvor alle de elementer, som man bruger på sine rideture, er sat i system. Det er netop det element der gør det spændende at deltage i Alrid, hvor man afprøver sig selv og hesten. Man må så afgøre med sig selv om det for at vinde en konkurrence eller det er for at afprøve sig selv og hesten for at få en fornemmelse for hvad man er i stand til at gennemføre. Det sidste punkt er nok i grunden det bedste udgangspunkt, ikke mindst fordi enhver konkurrence skal altid være baseret hestens præmisser. Som gammel Alridsrytter vil håbe der er mange der vil deltage i det kommende Alridsstævne i lokalklubben Nøkkvi – og husk for dem der har lyst, så er den sværeste klasse den her gang en DMkonkurrence. MVH Jan Broch

DM i alrid 2012

Rideferie på Læsø Heste, Hav og Himmelsk mad

for at se Jeg kører gerne ud bruges. n om lige din have ka rgen: 2845 3490 Ring direkte til Jø hele, at montere det Jeg tilbyder også i. hvis du vil være fr

AUTOMOWER ® 220AC

Scan ind og tjek hjemmesiden

• • • • • •

Rideferie Weekendophold Ridekurser Rideture Hestevognsture Salg af heste

Krogbækgaard Kursus- & Feriecenter Storhavevej 8, 9940 Læsø Tlf. +45 9849 1505 • www.rideferie.dk

IcElandIc PowEr

Husqvarna Automower® er en unik robotplæneklipper, som giver dig en perfekt klippet græsplæne – hele tiden, uden at du behøver at røre en finger. Kapacitet 1800 m².

14.995,-

www.husqvarna.dk

Nyrupvej 2A, Frederiks, tlf. 86 66 20 02, www.cmmaskincenter.dk Åbningstider: man.-tors. 8-16.30 - fre. 8.00-16.00 - lørdag 9-12

IcElandIc PowEr Müslifoder til den islandske konkurrencehest. Giver langsom energi fra fibre og olie og indeholder ingen havrestivelse. Koncentreret på vitaminer og mineraler bl.a. med højt indhold af E-vitamin og selen.

Fodervejledning 350 kg. hest: 800 gram Icelandic Power pr. dag Hø/Wrap = 5-6 kg pr. dag. 1 stk. 20 kg sæk = 25 dages fodring Foderpris pr. dag kr. 7,80

Gnýr oG chrIstIna

dIstancErIdnInG

DM i alrid 2012

Lille hest meget stor fart Idealet for hurtighedsprøven under Alrid er lavet ud fra galoprekorden i Island, hvor en hest løb de 350m på 25 sek. svarende til 50 km/t.

Bedømmelsen

Det er altså de hastigheder vi tænker på, når vi snakker om væddeløb i islandshestekredsen.

Inden start skal hestene opholde sig bag målet. Ekvipagerne starter enkeltvis. Når startflaget løftes skal ekvipagen starte i valgfri gangart. Når ekvipagen passerer startmarkeringen starter tidtagningen.

Hurtighedsprøven under Alrid rides på en jævn og lige bane på 200 - 350 m’s længde med enkeltstart.

Hvis disciplinen rides på idealtiden eller hurtigere, gives der ingen strafpoint. For langsommere tider gives strafpoint.

Der må ikke rides med pisk. Mindst 2 dommere skal overvære disciplinen og kan diskvalificere en ekvipage for brug af hårde hjælpere. Mindst 2 dommere skal være enige om en diskvalifikation for at ekvipagen er diskvalificeret. Længde Idealtid Strafpoint pr. sek. overskridelse m. sek. AL 4 AL 3 AL 2 AL 1 350 25 1,5 1,5 2 3 300 22 2 2 3 4 250 18 3 3 4 5 200 14 4 4 5 7

Et herligt Alrid stævne 2010 En personlig beretning af Jens Peter Johansen, som deltog på hesten Odin i en af de lettere Alrid-klasser under DM i 2010. En stor tak til arrangørerne og hjælperne for et meget veltilrettelagt og velfungerende Alridstævne her i weekenden d. 2.-3. oktober. Et kæmpe arbejde har især Jørgen og Helene lagt i planlægningen, men også de øvrige fra bestyrelse og medlemmer i Tvistur (Lokal islandshesteklub i Ålborg-området) har bidraget til det store praktiske arbejde. Det blev et par spændende dage. Og vejret artede sig rigtig flot. Ikke mindst springbanen var vi nogen der var spændte på og måske også lidt nervøse for. Men det er mit indtryk, at alle alridklasserne fandt springbanen og terrænruten både spændende og udfordrende.

Jeg tror også hestene fandt dagene rigtig spændende. Odin – min hest - klarede AL4 uden problemer. Jeg tror nok han synes, at springene var lidt lave og lette. Han ville gerne have vist, at han kunne klare AL1-springene, men det ville jeg ikke være med til. Jeg vil dog godt give ham ret i, at vi kunne have klaret AL2 og AL3 springene. Efter terræn-turen, var vi nogle der var ret trætte, men ikke Odin. Han kom alt for tidligt hjem fra 2.terræntur (han havde glemt stopuret), men trods dette var hans puls kun 75 og efter 5 minutter nede på 60. Så hans kondition er noget bedre end min. Dyrlægen var også godt tilfreds. Anden dagen var der så lydighed, gangarter og hurtighed.

DM i alrid 2012

Odin klarede lydigheden til min fulde tilfredshed. Jeg tror ikke dommerne fandt ham helt så artig, som jeg. Men det gør ikke noget, bare han er lydig over for mig. Gangarterne klarede han også fint. Især var jeg godt tilfreds med vores tyske gæstedommer og hendes sekretær Anni. De smilede så sødt til mig, da jeg tøltede forbi, og jeg smilte naturligvis tilbage, hver gang jeg kom forbi i trav og galop. Til sidst skulle vi så have hastighed. Det var dog mere end Odin ville være med til, så han luntede de 200 meter i sit helt eget 2.dags tempo. Jeg tror det kostede mig 1.pladsen. Den gik til Betina (det havde hun nu også fortjent med den flotte hest). Så Odin og jeg måtte nøjes med 2.pladsen. Det var vi nu også godt tilfreds med. Det var næsten som at få en sølvmedalje ved et danmarksmesterskab. Så vi kom hjem med en flot blå rosette. (kilde www.alrid.dk) Odin og Jens Peter

Plantagerne omkring Havredal gemmer mange historier

Der er masser af spændende kulturhistorie knyttet til Havredal, Steendal og Ulvedal plantager, hvor DM i Alrid 2012 skal foregå. Hermed er der endnu en grund til lokke publikum en tur i skoven sammen med rytterne. For når man går ud for at se rytterne springe, forcere vandløb eller andre forhindringer, kan man samtidig nyde historiens vingesus i det smukke kuperede område.

Kartoffeltyskere

Istidslandskab

Gravhøjene og langdyssen

Kartoffeldyrkning var ukendt i Midtjylland dengang, og kolonisterne fik straks tilnavnet ”kartoffeltyskere”. Men kartoffeludbyttet var magert, og i 1786 havde mange af tyskerne givet op og var rejst. Man vidste at der skulle læ-planter til hvis agerbruget skulle lykkes. og den 4. juni 1788 underskrev Christian VII en resolution om at plante skov på forskellige strækninger af Alheden.

Det kuperede terræn kommer fordi plantagerne ligger på overgangen mellem istidens morænelandskab og hedesletten, som er gennemskåret af smeltevandsdale.

I Havredal Plantage ligger mere end 50 stenaldergravhøje af meget forskellige størrelser og udseende; de mindste opdager man knap, og den største, Store Ståhøj, er 3½ meter høj. Toppen af den er det højeste punkt i hele skoven.

En kongelig affære

Den første plantage på 40 tdr. land, blev anlagt knap 1 km vest for Stendalgård. Her blev sået granfrø fra Norge og lokalt indsamlet birkefrø. I 1790 blev et areal ved Davrehøj inddiget, så bøndernes dyr ikke kunne komme ind i området og herefter tilsået med skovfyr og birk fra Nordtyskland.

I 1788 gav kongen ordre til de første tilplantninger af heden, og de beplantninger er med tiden blevet til Stendal, Havredal og Ulvedal plantager. Målet var dengang både at producere træ og at skabe læ til den opdyrkning af Alheden, som man havde haft gang i siden 1759. De første, som forsøgte at opdyrke heden, var familier fra Frankfurt området. De blev lovet skattefrihed og anden hjælp, hvis de bare bille slå sig ned i Jylland. Familierne blev indkvarteret i midlertidige jordhytter i de første kolonibyer: Grønhøj og Havredal.

I løbet af 40 år var hele området inddiget og tilsået. Diget omkring Stendalgård er af sten og markererede skovriderens tjenestejord. Kalvekrogen i den nordlige del af Stendal Plantage har måske været et område, hvor hedebøndernes kalve kunne få læ.

De er i dag nogle velfungerende skove med et godt skovklima, og plantagerne drives først og fremmest med produktion for øje i dag, men man har plantet et bøg og eg i og omkring skoven for at skabe mere variation i skovbilledet.

Ulvegrøften I plantagerne kan man også finde et gammelt vejnet bestående af spor, hulveje og vad, der kan sættes i forbindelse med Hærvejen.

Gravene er 3/4 x 2 meter og den døde lå på siden med benene trukket op til brystet. Var det en mand lå hovedet mod vest, var det en kvinde lå hovedet mod øst; blikket var altid rettet mod syd. Med sig i graven havde manden ofte en flinteller stenøkse, kvinden nogle ravperler. (Kilde: www.naturstyrelsen.dk)

Midt i Stendal Plantage findes to lange faldgruber, også kaldet ulvegrøften. Man mener navnet har forbindelse med de klapjagter, der blev holdt på ulve i 1700-tallet. Læg også mærke til navnet Ulvedal, det er heller ikke opstået uden grund.

Året efter begyndte de at bryde heden op, og de såede korn og lagde kartofler, som de havde indkøbt i Slesvig og Hamborg.

DM i alrid 2012

Hestefoder af højeste kvalitet til en fornuftig pris

Rid i danmaRks støRste & nYe

”nationalpaRk vadehavet” Rømø, mandø & koresand MandØgåRden

RØMØ koMMandØRgåRden

Tag dIn egen HeST Med

Bo på Danmarks mindste Pr. hest./dag på mark inkl. hø..kr 85,RideweekendHotel • Camping • Wellness- & Beautycenter • Rømø Islændercenter • Restaurant • Bar • Fri adgang til pool Pr. hest./dag i boks inkl. hø.....kr 150,• 2 overnatninger i dobbeltværelse vadehavsø Mandø • Fri adgang til Rømø Lege- og Hestland med badeland og 30 familieforlystelser

• Fiskebuffet • Pladsfortilflere op tiltilbud 24 personer Se vores hjemmeside www.kommandoergaarden.dk • 2 x 2 t. ridning Overnatning - 2 pers. • Panoramaterrasse syd Rømø • Tlf.: 74 75 51mod 22 • info@kommandoergaarden.dk • Sønderjysk kaffebord Havnebyvej 201 • 6792 • Brændeovn og udendørs spa på Hotel Kommandørgården • Musik, dans, festmiddag & kaffe • Rid ud til den 24 km2 store inkl. morgenmad og fri adgang til • Guidet vadehavstur pool og dampbad sandbanke Koresand Pr. person KUN...... kr. 2.195,• Sightseeing på hesteryg i Mandø by Pr. pers./dag fra KUN.........kr 39750 Ankomst fredag hele året, dog ikke uge 51 • Traktor med ladvogn eller Vadehavshytte/Bjælkehytte • Masser af fred og ro & plads til hestene Pr. pers./dag fra KUN......kr. *

89,-*

ved min. 7 overnatninger og 4 personer

Pr. pers./dag fra KUN .......... kr. 215,mandogarden.kommandoergaarden.dk

Overnat på campingpladsen

også Vi sælger ltende & e ted tø super tes heste! familie

Miljøfoder Hobbymandens grovvarebutik www.miljoefoder.dk - www.miljøfoder.dk Rømersvej 3, 7430 Ikast - Tlf. 97155055 Farvervej 23b, 8800 Viborg - Tlf. 87254450

www.kommandoergaarden.dk • Tlf.: +45 74 75 51 22

KENTAUR

Åben

8.00-21.00

Alle ugens dAge

ISLÆNDER-SADEL FRA KENTAUR

Sadlen ”Iceland” har Sadelmageriet Kentaur specielt udviklet til Islænder hesten. Elastisk stålfjederbom med formbar stålkopjern. Sadlen er fremstillet af det bedste europæiske læder. Fås også dobbelt fransk kalvelæder, der er fantastisk blød og gribefast. ”Iceland” sadlen fra Kentaur er med kilepuder i syntetisk uld, der kan stoppes så de passer til den individuelle hesteryg. 3-punkts Y-gjordsystem holder sadlen på plads. Sadlen fås i farve sort, mørkebrun og tobacco, i sædestørrelse 16,5”-18” og i bomvidde 1-5.

Søndergade 3 · Frederiks · Tlf. 86 66 10 04

DM i alrid 2012

Vejlende pris: 8595,- dkk

Nærmeste forhandler se www.riderbyhorse.dk

Læs mere: www.kentaur.cz

Stutteri Amhøj heste Vi avler nemme skovturs med godt tølt Fantastisk rideterræn Opstaldning Ridehal Undervisning Kurser Ferielejligheder

T fr ry e gh a mf ed lt o r

Bo, Birgitte og Kirstine www.amhoj.dk Tlf. 2029 3567

Søndergade 11, Frederiks www.guldbagerenfrederiks.dk

HILBAR MasterBoots The special ergonomic fit and the high-quality elastic material distinguish our Masterboots. The extremely stable, replaceable straps complete this product. Masterboots are available in 160g - 180g 200g - 220g und 240g. More information about our service and our products can be found at www.hilbar.de

AZ 1-2 quer 246x145 MB-UK.indd 1

12.06.2012 08:39:42

DM i alrid 2012

Giv din islænder en aktiv hverdag Horsemanship betyder, at have føling med hesten – med andre ord, at kunne forstå dens adfærd, have fornemmelse for dens behov og ikke mindst - handle derefter. Det er den indsigt i hestens natur, der fik firmaet BoPil A/S til at udvikle ideen til ActiveHorsestald. Meningen med det nye system er, at rideheste på en dansk mark og i et dansk staldsystem skal bruge sig selv på samme måde som vildhestene i naturen. Naturlig adfærd. Vildtlevende heste med en naturlig adfærd følger deres instinkter og bruger det meste af dagen på at vandre rundt og søge efter føde, vand og mineraler. Ofte går vildheste op mod 20-30 km om dagen, da det de har behov for er spredt over store områder. Vildheste vil æde lidt ad gangen, og flokken vil hele tiden holde sig i bevægelse. En vild hesteflok har etableret et sindrigt stisystem rundt i hele deres territorium: stierne snor sig gennem forskellige områder, steder med læ, skygge, urter, vand, sand at rulle sig i, trygge sovepladser, græsarealer og så videre. Den tamme ridehest lukker vi til gengæld bare ud på en traditionel firkantet græsmark, her vil hestene, næsten uanset størrelsen på marken, æde løs, sove lidt, lege lidt og ellers ikke lave ret meget andet. Hestene risikerer at blive fede og syge, derfor trækker vi dem på jordfold en stor del af tiden, selv om vi ved, at heste bør have adgang til noget at æde døgnet rundt.

– Adfærdsforstyrrelser hos heste opstår, fordi vi spærrer vores heste inde, fastslår Jan Bonde, stifter og indehaver af BoPil A/S, der har leveret staldløsningen ”ActiveHorse” til blandt andet Thommysminde Ridecenter ved Jelling (jvf link nedenfor).

På løbegangene vil der altid være lidt græs at nippe til, men pga. udformningen og de mange andre ting hestene har adgang til, vil de aldrig stå det samme sted og græsse løs, men være ”tvunget” til at holde sig i bevægelse, af nødvendighed og af nysgerrighed.

-Hestenes stress over indespærring og deres manglende muligheder for naturlig beskæftigelse skaber disse adfærdsforstyrrelser, påpeger Jan Bonde og mener, man som hesteejer er nødt til at have meget bedre øje for hestenes natur. Naturlig flokadfærd kan samtidig skabe en tillid til mennesker, der gør ungheste lettere at tilride, er Jans overbevisning. Vandrefolde

10 7

Jan Bonde, BoPil A/S har udover de nye marksystemer også udviklet staldløsninger med fokus på dyrevelfærd. Han anser det ikke blot for at være etisk korrekt, men mener også det er en mulighed for at være et skridt foran lovgivningen . Tænk altid på dyrevelfærd i planlægning af en ny stald eller et nyt marksystem, for lovgivningen vil alligevel følge dyrevelfærdsetikken i fremtiden – med andre ord ”de naturlige krav”, slutter Jan Bonde fra BoPil A/S.

Læs også: Jaime Jacksons bog Paddock Paradise, (den er oversat til dansk). Her beskriver Jackson hvordan vi kan skabe et naturligt, sundt miljø for vores heste, baseret på hans studier af vilde mustanger i USA.

I praksis består vandrefolden af flere forskellige ”stationer”, hver med en ting hesten har behov for. Et sted er der vand, et andet sted mineralbokse, et tredje sted hø, et fjerde sted kraftfoder, et femte sted kan hestene ligge osv. I mellem ”stationerne” er der løbegange,

Gode links: http://www.bopil.dk http://www.bopil.dk/documents/00288.pdf http://islaenderhuset.blogspot.com/2011/05/paddock-paradise-fremtidens-hesteliv.html

BoPil Horse

5 4

Aktivitets stald fra

BoPil Horse

AktiveHorsestald fra BoPil A/S genskaber naturens alsidige muligheder i optimale løsninger på ejendommen. I første omgang er der tale om såkaldte Vandrefolde, der bygges op, så hestene opmuntres til at følge deres instinkter, og vandre rundt for at søge føde og for at få dækket de øvrige behov. Hermed får vi en sundere hest, som brænder flere kalorier af, har et velfungerende fordøjelsessystem, og stærke hove, og en hest, som i det hele taget virker mere harmonisk fordi den får lov til at opføre sig, som det var meningen fra naturens side.

som tvinger hestene til at gå bestemte og i praksis længere -ruter fra ”station” til ”station”, derved opstår den ønskede vandre-adfærd, som i naturen.

ActiveHorse

feeding, comfort and performance 3D billede fra ThommysmindeHesteCenter, Jelling, DK

1. Indslusningsboks med udeareal 2. Hvile-, skygge og læhus 3. Grovfoderautomat (restriktiv) 4. ActiveHorse basis-område 5. Kraft- og tilskuds-foderautomat (restriktiv)

DM i alrid 2012

6. Returgang til basis-område 7. Grovfoder- og sorteringsfold 8. Grovfoderhæk (ad-lib) 9. Græsfold

10. Returlåge (envejs) fra andre folde 11. Drikkested (frostsikret) 12. Strigle-, vaske- og saddelrum 14. Nyt ridehus (20 x 60 m) www.bopil.dk

Handl lokalt

- dit lokale kaffeﬁrma i Grønhøj

tlf. 86 66 24 86 Dyrlæge

Vi brænder for god kaffe!

Frank Kastbjerg Pedersen Dyrlæge Fagdyrlæge i sygdomme hos heste

CertificeretKastbjerg hestekiropraktor Dyrlæge Frank Pedersen

Dyrlæge Dyrlæge Frankhos Kastbjerg P Fagdyrlæge i sygdomme heste Tjørnevænget 7 · Hald Ege · 8800 Viborg · Tlf. 86 63 86 11 Dyrlæge Frank Kastbjerg Frank Kastbjerg Pedersen Certificeret Fagdyrlæge i sygdommP www.haldegehestepraksis.dk ·hestekiropraktor Telefontid kl. 7-9 på hverdage Frank Kastbjerg Pedersen Fagdyrlæge i sygdomm Certificeret hestekiropra Fagdyrlæge i sygdomme hos heste Certificeret Fagdyrlæge i sygdomme hos· heste Certificeret hestekiropraktor Tjørnevænget 7 · Hald Ege 8800 Viborg · hestekiropra Tlf. 86 63 8 Certificeret hestekiropraktor · Telefontid kl. 7-9 på hver www.haldegehestepraksis.dk Tjørnevænget 7 · Hald Ege · 8800 Vib Tjørnevænget · Hald Vib www.haldegehestepraksis.dk · 8800 Telefont Tjørnevænget 7 · Hald Ege · 8800 Viborg · 7Tlf. 86 63Ege 86 ·11 www.haldegehestepraksis.dk · Telefont Tjørnevænget 7 · Hald Ege · ·8800 Viborgkl. · Tlf. 86 11 www.haldegehestepraksis.dk Telefontid 7-9 86 på63 hverdage HZ kdgZ kVgZg d\ `V[[Za©hc^c\Zg e l l l # X d [ [ Z Z o www.haldegehestepraksis.dk dcZ#Y` · Telefontid kl. 7-9 på hverdage Tom Petersen A/S · Grønhøj Skivevej 7 · 7470 Karup J · Tlf. 8666 2486 · info@coffeezone.dk · www.coffeezone.dk

Stutteri Legind tilbyder • Professionel træning og tilridning • Uddannelse/undervisning af heste og ryttere • Salg af Drømmeheste i alle kategorier Se nærmere på nedenstående Web, skriv eller ring til Mette og Bo

VIP Anlæg Vi udfører bl.a.: Havetegning og rådgivning i forbindelse med nyanlæg eller omlægning Rådgivning om pleje Udarbejdelse af plejeplan Udførelse af nyanlæg og omlægning Græssåning Vandmiljøer

Beplantning Beskæring Fældning af træer Ring til os for en uforpligtende samtale. Tlf. 9717 1980 vip@vipanlaeg.dk www.vipanlaeg.dk

Tlf. 2423 6713 www.stutterilegind.dk info@stutterilegind.dk

VIP Anlæg Lars Hvid Bregnevej 7470 Karup Michael50, Pedersen . Lyngvej 15 . 6920 Videbæk Telefon 9717 17 19 19 80 80 . Fax 97 1719 89 . CVR-nr. 2583 1020 Tlf. 97 vip@vipanlaeg.dk www.vipanlaeg.dk

DM i alrid 2012

VELKOMMEN

Til en spændende weekend Havredal Gl. Skole • Ulvedalsvej 32 • Havredal Kom og se den islandske hests alsidighed og styrke Se programmet på side 16 og 17 og yderligere på www.dm-alrid.dk