Page 1

062012

dansk ethioper mission

03 06 Kirkestrid kører kirkegængerne trætte Den evangelisk lutherske Kirke i Botswana er i dyb krise. Kirken er splittet, medlemmerne flytter til andre kirker, og en økonomisk fallit truer.

10 Unge har brug for særlig opmærksomhed - Der er sket vældigt meget med ungdomskulturen i Addis Ababa bare i de sidste ti år, siger ungdomslederne Enatalem Bahiru (24) og Daniel Akineda (34).

+

Luther lærer os at stå på Skriftens grund Mere end missionærforberedelse Forum inspirerer prædikanter

Nyt hold er klar til at tjene kirken Der er en helt fantastisk stemning i St. John's lutherske kirke med 31 festklædte elever og kvindernes flammerøde tørklæder der som fakler sender et klart signal om glæde.


0203

Bibelbegejstring smitter Bibelen er levende – den har hænder og griber fat i mig, den har fødder og løber efter mig. Så passioneret kunne Martin Luther tale om Bibelen. De unge kristne i det globale syd har det på samme måde. Folk her er begejstret for Bibelen! For dem er Bibelen stadig en ny bog der opleves som uhyre aktuel og vedkommende. Den har beretninger der på mange måder svarer til deres dagligdagserfaringer: Om fattigdom og gæld, sult og tørke, flugt og folkevandringer, race- og stammekonflikter. Den fortæller om mennesker der oplever undertrykkelse fra et korrupt og ugudeligt styre. Livet beskrives som skrøbeligt og forgængeligt. For kirkerne i syd er bibelske temaer som uddrivelse, helbredelser, karismatiske gaver og undergerninger i hjertet af den levede kristentro. Det er både fascinerende og chokerende at opdage at kristne fra meget forskellige dele af verden understreger så fuldstændigt forskellige dele af Skriften. Men perspektivet fra syd kan også hjælpe os til at fri-

gøre bibelske tekster og temaer fra de briller vores historiske og aktuelle kontekst har givet os at læse med – og tro med. Vi kan genopdage tekster om helbredelser og social genoprejsning der spiller så stor en rolle i syd, men som vi overser på grund af forventninger til sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder – og som vi derfor holder bønnen og troen på Gud helt udenfor. Måske vi får lyst til at fordybe os mere i Det gamle Testamente – ikke blot som en forudsigelse om Messias – men som det rodsystem Det nye Testamente er helt afhængig af, og som giver mening til hele den kristne tradition og mission om social etik, ansvar for skaberværket og konkret livsvejledning. Lad os få en bibelbegejstring fra syd der smitter danske menigheder og gør Kristus stor for os!

Sune Skarsholm, generalsekretær

Kolofon Redaktion: Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.) sune@dem-dk.dk Kommunikationssekretær og fundraiser Marianne Bach marianne@dem-dk.dk Bladet DEM sendes gratis til alle Dansk Ethioper Missions medlemmer og til interesserede i Danmark og Færøerne. Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse. Tidligere numre findes på www.dem-dk.dk.

dansk ethioper mission

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet andet er anført. Forsidefoto: Masu N. Smith med sit eksamensbevis fra centeret i Totota, Liberia. Lederfoto: Peter M. Madsen Design/produktion: vokseverk.dk Tryk: Handy-Print A/S, Skive ISSN 0903-6156 Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til Dansk Ethioper Mission. Garanti for god indsamlingsetik Dansk Ethioper Mission er medlem af ISOBRO, se www.isobro.dk.

Dansk Ethioper Mission TORVET, Katrinebjergvej 75 8200 Aarhus N Telefon: 7356 1260 E-mail: info@dem-dk.dk Hjemmeside: www.dem-dk.dk Giro: 607 1104 Nordea bank: 2207 0062262753


Nyt hold er klar til at tjene i kirken AF FINN HOUGAARD, MISSIONÆR I LIBERIA

M

ange er mødt op til afslutningsfesten den 28. september for de 26 elever på niveau 4 og de fem studenter på Luther-kurset. Kirken er fyldt, og selv kirkens ledelse, som er med, er imponeret.

Et særligt hold - Det har været noget ganske særligt med dette hold, siger min amerikanske kollega, Brian Palmer, dagen før afslutningsfesten. - Fra semester til semester er eleverne vokset i bibelsk og luthersk teologi så alle har nået et langt højere niveau for boglig viden og en dybere teologisk indsigt. Det bliver spændende at følge hver enkelt. Jeg må give Brian ret. De fire gange ni uger med eleverne, der har været på skolebænken i løbet af de sidste to år, har været fantastiske uger. På denne festdag kulminerer det.

Vil lære mere og tjene kirken Masu og Patricia kan nok bedst hver for sig udtrykke det som tiden på centeret i Totota betyder for dem. Masu N. Smith er ikke i tvivl: - Jeg skal tilbage til skolen og gøre mig færdig med studentereksamen. Jeg er nået til 10. klasse, og så vil jeg se hvordan jeg kan kom videre med teologien.

Der er en helt fantastisk stemning i St. John's lutherske kirke med 31 festklædte elever og kvindernes flammerøde tørklæder der som fakler sender et klart signal om glæde. For et år siden fortalte hun at hun ville i gang med sygeplejen. - Hvad har fået dig til at skifte mening, Masu? - Efter dette sidste niveau 4 er jeg blevet mere interesseret i at dele evangeliet med andre. Jeg ved hvor sødt evangeliet er, siger hun med en typisk formulering for noget som er rigtigt godt. Patricia Manker bryder ind i samtalen: - Jeg vil også fortsætte med at gøre min skolegang færdig. Jeg er nået til 9. klasse, så jeg har et år mere end Masu. Men jeg vil gennemføre det. Jeg har fire børn, men min mand, Joe, som også er her i dag, støtter mig fuldt ud. Patricia er dog ikke sikker på at hun vil studere til præst, men som hun siger:

- Jeg har en stor drøm om at tjene Den lutherske Kirke i Liberia.

Glad og stolt

få nok af den stemning hele afslutningsfesten satte mig i. Efter at det hele er overstået og vi har spist sammen, går jeg bare ude på pladsen og indsnuser stemningen. Den er speciel. Jeg snakker med elever og gæster. Siger farvel til dem der skal rejse. Men solen går altså også ned over en strålende solskinsdag, og jeg går til ro med følelsen af stolthed og glæde over at være en del af dette nybrud for Den lutherske Kirke i Liberia.

En fantastisk dag er til ende. Det er som om jeg ikke kan

Patricia Manker og hendes mand, Joe. Han støtter at hun skal gå mere i skole.


0405

- Vi har fået rigtigt meget ud af Luther-kurset, siger J. Gayflor Yah (th.) og Pedd Naizuo (tv.).

Luther lærer os at stå på Skriftens grund Ni ugers kursus i luthersk teologi giver kommende liberianske præster en dybere forståelse af hvad det vil sige at være kirke.

AF FINN HOUGAARD, MISSIONÆR I LIBERIA

F

or andet år i træk har vi nu kørt et ni uger langt Lutherkursus på centeret i Totota. Af de fem studenter på kurset har J. Gayflor Yah og Pedd Naizuo på en særlig måde været inspirerende for mig som lærer at lytte til og diskutere med. Umiddelbart efter den mundtlige eksamen mødes jeg med

Gayflor og Pedd og beder dem sætte ord på deres oplevelse. Gayflor begynder: - Jeg har fået rigtig meget ud af Luther-kurset. Jeg har fået en langt dybere forståelse for reformationen som vil hjælpe mig til at forstå og håndtere de kriser der måtte opstå i kirken. Luther førte kirken ud af en krise ved at stå fast på Skriftens sandhed. Pedd er enig med Gayflor:

- Jeg er så taknemlig for at have været her. Jeg har lige bestået en bachelor i teologi på Gbarnga School of Theology, så jeg må være ærlig og sige at jeg tog det som en slags ”straf” at skulle her til centeret i Totota. Jeg tænkte, hvad kan det give mig? Men det har forandret sig. Hvis vi lutheranere bare kan favne hvad det var Luther ville gennem sin teologi, ville vi bedre forstå at håndtere at være kirke i overensstemmelse med Skriften. Luther gennemførte det han stod for. Luthersk teologi er integritet mellem person og overbevisning ud fra Skriften.

Vil bygge kirken op indefra De to unge mænd har drømme. - Jeg ser mig selv undervise i og ud fra luthersk teologi, siger Gayflor.

- Jeg er egentlig uddannet gymnasielærer, og derfor elsker jeg at undervise. Men gennem kurset her har min bibelundervisning fået en helt ny dimension. Bibelundervisning er mit område. Så i min drøm ser jeg ikke nødvendigvis en kirke der vokser i antal, men en kirke der vokser i modenhed i forståelse af Skriften. Pedd drømmer om at arbejde med de unge. - Jeg ønsker at bygge unge op så de kommer til at gøre en forskel i kirken, siger han. Mere tid bliver der ikke til snak, for nu skal vi ned til kirken og fejre at de fem Lutherstuderende har bestået kurset. Det bliver en fest uden lige. I sin tale peger biskoppens assistent, pastor Isaac Dowai, på at det er Kristus der sender. Det har de fem Luther-kursister allerede bekræftet ved at sige: ”Kirken kan sende os til den menighed hvor der er brug for os. Uanset hvor det er”. Det er stort. Dermed er de med til at bryde den mur ned som får præster til kun at søge embede i hovedstaden.


062012

I Liberia lærte jeg at få øje på Guds gaver

vidst hvad jeg trængte til, før jeg selv gjorde. Derfor kan kristne liberianere glæde sig og synge og danse i kirken trods fattigdom – fordi de ved at de ikke er alene, og at Gud sørger for dem.

Husk evangeliet!

Christoffer og pastor Paye besøger en lille landsbykirke der ligger langt fra Totota og langt fra asfalterede veje.

AF CHRISTOFFER OLESEN, STUD. THEOL.

E

fter tre fantastiske ugers praktik i Liberia i august er jeg fyldt med nye indtryk, ny viden, nye vinkler og oplevelser jeg aldrig glemmer. To ting har gjort særligt indtryk på mig. Det første er liberianernes evne til at se Guds indgriben i deres hverdag og glæde sig trods stor nød. De ved at de er afhængige af Gud, og at hver dag er en gave fra ham. De takker Gud trods mange svære omstændigheder, for var det ikke for ham og hans livgivende ånd, så var de slet ikke i live. Jeg troede at Gud aldrig viste

Jeg troede at Gud aldrig viste sig i Danmark, men mødet med liberianske kristne har lært mig noget andet. sig i Danmark. Det var staten, skat, mine forsikringer og mit arbejde der sørgede for mig, og i min dagligdag syntes jeg aldrig at jeg så Gud. Jeg lærte at åbne mine øjne for Guds gaver og indgriben i mit liv. Siden jeg er kommet hjem, er jeg flere gange havnet i en situation hvor jeg glædeligt har erkendt at Gud greb ind. Det sker ikke med lyn og torden fra himmelen, men i små situationer hvor visse ting har passet så perfekt sammen, og Gud har

En anden ting jeg oplevede, er vigtigheden i at skelne ret mellem lov og evangelium. Jeg hørte flere prædikener og andagter som begyndte rigtig godt med at forkynde evangeliet, men som det skred frem, hev taleren Det gamle Testamente og loven frem og begyndte at snakke om en masse ting vi mennesker skal gøre. Det er på ingen måde forkert at formane folk til at vende sig fra deres onde handlinger og leve i lyset, men når konklusionen på mange taler blev: ”Vi skal altså gøre dét og dét og dét”, så er der en skæv fordeling i forkyndelsen. Vi skal netop ikke gøre noget for at hjælpe vores frelse på vej. Vi skal ikke overholde flest mulige love for at få del i frelsen. Det er kernen i evangeliet! En af de ting jeg underviste i, var forskellen mellem ”at gøre” og ”at være”. Det er umuligt at gøre noget for at blive Guds barn. Det er vi af ren og skær nåde, gaven er Guds.


0607

Kirkestrid

kører kirkegÌngerne trÌtte

en den 3. oktober. krig med sig selv, skriver avis - Krig i kirken. Lutheranere i


062012

Frelsen forkyndes, og Gud lovprises stadig rundt om i menighederne

kirkens ledelse opfordret præsterne til at finde andet lønnet arbejde og arbejde frivilligt i kirken. Decentraliseringen har skabt yderligere distance mellem de enkelte menigheder og den centrale ledelse. Menighederne synes det er unødvendigt at bidrage økonomisk til hovedkontoret som ikke er i stand til at tilbyde synlige modydelser.

Ønskes: Opmuntring

Den evangelisk lutherske Kirke i Botswana er i dyb krise. Kirken er splittet, medlemmerne flytter til andre kirker, og en økonomisk fallit truer. Samtidig sukker menighedsmedlemmer efter ny inspiration til deres tjeneste. Nyt fra DEMs til tider oversete partnerkirke i Botswana. JAKOB SWARTZ, SEKRETÆR FOR INTERNATIONAL MISSION ’Krig i kirken’ står der på forsiden af avisen, The Midweek Sun. Biskop Cosmos Moenga pryder billedfladen i fuldt ornat. Artiklen i avisen handler om den konflikt der truer med at splitte Den evangelisk lutherske Kirke i Botswana. På overfladen handler konflikten om at kirkens største menighed ikke vil acceptere at modtage en ny præst udpeget af kirkerådet, men vil beholde deres egen præst. Parterne har ikke kunnet enes om mægling, og derfor er tvisten endt hos domstolene. Og på avisforsiderne. Men sagen handler også om kirkepolitiske magtkampe og en forsvundet tillid mellem menighederne og kirkens ledelse. En ny biskop skal vælges i 2013, og sagen handler på dybere niveau om at køre

kandidater i stilling til valget. Kirkemedlemmer i kirkens centrale provsti – et af tre provstier i Botswana – forsøger nu aktivt at få fjernet den siddende biskop. De mener at have flere eksempler på at han har misbrugt sit embede, og frygter desuden at han gennem retssagen vil køre kirken bankerot. Retssagen og konflikten er fuldt offentlig, og særligt i området omkring hovedstaden, Gaborone, fylder snakken om konflikten meget i menighederne. Det trætter medlemmerne, og flere har skiftet til andre kirker.

Ingen penge i kirkekassen Man kan ikke ringe til kirkens hovedkontor. Telefonregningen er ikke betalt. Her forklarer generalsekretær Dickson Moyamba kirkens økonomiske situation. Ligesom de andre medarbejdere på hovedkon-

toret forventer han ikke at få løn i årets sidste tre måneder. Kassen er tom. Kirken mangler stadig at indbetale skat for 2010. Den har heller ikke indbetalt pensionsbidrag rettidigt, og derfor står flere pensionerede præster til at miste deres pension. Læg dertil udgifterne til den verserende retssag, og det er svært at få kirkens finanser til at gå op.

Præster får ingen løn Kirken ønsker at blive økonomisk uafhængig af tilskud fra internationale partnere. En del af den proces har medført at præster nu bliver lønnet direkte af deres menigheder og ikke som tidligere fra kirkens hovedkontor. Mange menigheder kan aflønne deres egen præst, men særligt på landet er flere menigheder for fattige og små til at indsamle en hel præstelønning. Derfor har

Kirkens arbejde kører videre på skuldrene af frivillige. Søndagsskolelærere, prædikanter og ungdomsledere fortsætter deres tjeneste. Ifølge flere menighedsrådsmedlemmer er de ved at køre trætte i tjenesten og savner ny inspiration og opmuntring. Tjopehi Mbuende leder Woodpecker, som er kirkens uddannelses- og kursuscenter. Hun er en af blot to ansatte i kirken med en kandidatgrad i teologi. Hun ser stort potentiale i at tilbyde mere undervisning til kirkens medlemmer i alt fra administration til evangelisation. Hun drømmer om at genoplive de korte bibelskolekurser som skolen tidligere har kørt for unge. Gerne med inspiration fra internationale undervisere. Men det kommer ikke til at ske uden pengetilskud udefra.

Hoftevrik for Herren ”Hvordan kan jeg have lyst til at danse, når verden er så trist?”, synger den unge præst Meundju Hauanga til gudstjenesten i Maun mens han vrider hofterne kækt under den hvide præstekjole. ”Fordi Jesus har frelst mig!” Kirken i Botswana er i en dyb ledelsesmæssig krise. Men rundt om i menighederne bliver frelsen stadig forkyndt og Herren lovprist. Det er en udfordring for DEM at finde ud af hvordan vi kan støtte vores partner fremover.


0809 Send familien Møberg godt af sted Søndag den 16. december indvies Tine og Anders Møberg som missionærer og udsendes til Mekane Yesus Kirken i Etiopien sammen med børnene: Liv, Ruben, Vicki Bjørk og Storm. Det sker ved gudstjenesten kl. 10.30 i Kristkirken, Haderslevvej 38, 6000 Kolding. Efter gudstjenesten inviteres til kirkefrokost og udsendelsesfest kl. 12-15. Mød op og vær med til at sende familien Møberg godt af sted!

Med Jobmission til Grønland - Vi har store forventninger til det der ligger foran os i Sisimiut, men er samtidig totalt afhængige af at Gud vil velsigne os og gøre det til et godt ophold for os alle fire, siger Vicky og Allan Kastbjerg. I september forlod parret og sønnerne, Niels og Malthe, Skovlunde for at flytte til Grønland med tilknytning til Jobmission. I Sisimiut underviser Vicky på HTX Bygge & Anlægsskolen, mens Allan holder forældreorlov.

- I fritiden vil vi gerne være med til at starte en menighed op i Sisimiut. Vi har mødtes med ledere og assistenter på Sømandshjemmet og har aftalt at holde møde en gang om ugen. Vi vil gerne skabe en base som kan være til opbyggelse for os selv, men som forhåbentlig også kan blive en menighed for andre søgende i byen, fortæller Vicky og Allan som er glade for baglandet i Jobmission: - Det godt at vide at de følger os på afstand og beder for os og vores opgave som jobudsendinge, siger de.


062012

Har hjulpet gadens børn og unge i 15 år I oktober fejrede den etiopiske gadebørnsorganistion Win Souls for God (WSG) 15 års jubilæum i Addis Ababa. Kenneth M. Pedersen fra Vejle var med til jubilæet i Etiopien. For ham var især gensynet med drengene på WSGs drengehjem en stor oplevelse. Som DEM-volontør i Etiopien i 2006-2007 var han sammen med drengene mindst en gang om ugen. - Den flok drenge er ved DEMs hjælp gået fra et liv som børn der boede på gaden, til et liv med et hjem i fysisk og åndelig forstand. De er alle sammen godt i gang med deres uddannelse, og en af dem har åbnet sit eget hjem for at huse 12 drenge som lever på gaden. - Mit hjerte er rørt! Og jeg føler trang til at sige tak til DEM fordi I har givet disse drenge muligheden for en ny start og et liv i fællesskab med Jesus, siger Kenneth. DEM har støttet WSGs arbejde blandt gadens børn og unge i mange af årene, og i 2008-2011 var en del af støtten øremærket til drengehjemmet. Efter aftale med WSG støtter DEM nu udelukkende arbejdet med at rehabilitere tidligere prostituerede piger på Deborah Center i Addis Ababa. DEM giver 150.000 kr. om året til formålet. Støtten samles ind via projektet ”Gadens børn og unge” – som har fået så god opbakning at behovet for 2012 er dækket ind. Indsamlingen er derfor lukket resten af året, men åbner igen i januar 2013.

Gud vil hjælpe og velsigne, siger Mekedes Utessa.

Mit liv er forandret af Jesus - Jeg fortæller om Jesus til dem der ikke kender ham, siger Mekedes Utessa, 13 år. AF GITTE KNUDSEN, VOLONTØR I ETIOPIEN JUNI-JULI 2012 - Jeg læser i Bibelen og beder til Gud. Gud vil hjælpe og velsigne, siger Mekedes Utessa. Hun er 13 år og går i 8. klasse på Tabor menighedens skole i Hawassa, Etiopien. - Gud svarer mig når jeg fortæller ham de ting der ligger mit hjerte på sinde. Jeg fortæller Gud om mine problemer og tror på at han vil løse dem. Før jeg læser i Bibelen, beder jeg Gud om at han vil åbne mit sind. Ny Testamente hjælper mig i mit

liv her og nu. Det belærer os om hvordan Gud vil at vi skal leve, og det giver fred og frihed. - Mit liv er forandret af Jesus. Jeg fortæller om Jesus til dem der ikke kender ham. Jeg elsker min familie, de har hjulpet mig fordi de lever i lyset, tilføjer Mekedes som drømmer om at blive ingeniør og udvikle sit land: - Jeg vil gerne have et godt job så jeg kan hjælpe min familie og hjælpe mit land med penge og viden og hjælpe dem der ikke har en familie, siger hun.


1011

Enatalem og Daniel er kærester og har planer om at gifte sig. - Når jeg bliver ældre, har jeg forhåbentligt ikke glemt hvordan det er at være ung, siger Daniel.

Unge har brug for

særlig opmærksomhed - Der er sket vældigt meget med ungdomskulturen i Addis Ababa bare i de sidste ti år, siger ungdomslederne Enatalem Bahiru (24) og Daniel Akineda (34). – Unge har brug for særlig opmærksomhed i kirken, mener de to.


062012

AF MARTA CAMILLA WRIGHT - De ældre vil os det godt, men de forstår ikke altid hvordan de skal få flere unge til at engagere sig i kirken, mener Daniel. - Det at være ung i dag er noget helt andet end det var da de var unge. Også mellem Enatalem og mig er der et generationsbaseret skel, siger Daniel. Der er et skel på ti år mellem dem.

Omfattende ungdomsprogram Enatalem Bahiru og Daniel Akineda er begge ungdomsledere i fritiden. Ellers arbejder de. Enatalem med administration i Ethiopian Airlines, og Daniel med IT i Ethio Telecom. Begge har været med i programkomitéen for ungdomsarbejdet i Mekane Yesus Kirken i Mekanissa i et år. Komitéen organiserer et omfattende ungdomsprogram med alt fra søndagsmøder til bedegrupper, kor og til at opmuntre de unge til at gøre det de tror sig kaldet til. Vi besøger dem i deres

menighed i bydelen Mekanissa, i den sydlige ende af Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

Facebook og mobil - Unge får information alle steder fra nu. For bare ti år siden var det forældrene der var hovedkilden til information, forklarer Daniel. Han snakker om ny teknologi som hurtigt har ændret ungdomskulturen. Mobiltelefoner, Google og facebook er nu almindeligt. I hvert fald blandt unge i hovedstaden. Det kræver en ny tilgang, mener de to ungdomsledere. - De ældre vil gerne holde fast ved sådan som det var. Derfor forsøger de at sørge for at alt det vi laver, skal ske i kirken, i rædsel for at vi skal søge information fra andre steder og blive ledt i forkerte retninger, bort fra det vores kirke lærer os, forklarer Daniel. - Unge vil gerne ud, opleve ting og se nye ansigter, siger Enatalem. - Når vi ikke får mulighed til at tage på ture og arrangere lejre,

Unge er ved at etablere deres identitet og har brug for god vejledning.

bliver det vanskeligt for os at tiltrække nye unge som tilhører menigheden, men som ikke er aktive i ungdomsprogrammet. De forklarer at det både er mangel på penge og de ældres skepsis til den type tiltag der stopper dem.

Har brug for mere opmærksomhed Enatalem er optaget af at de unge har brug for en særligt dedikeret person. - Unge har brug for særlig opmærksomhed, siger hun. - De har brug for nogen at snakke med og nogen som har et særligt ansvar for dem. - Hvorfor har de brug for ekstra opmærksomhed? - Det er fordi unge er ved at etablere deres identitet, siger Daniel. - Desuden er de udforskende og kan lide at prøve sig af på egen hånd, og så har de brug for god vejledning, tilføjer han. På trods af generationskløften føler de sig hørt af de ældre og er sikre på at de vil dem vel.

Ikke anderledes - Tror I at unge i dag er anderledes end unge var da den ældre generation var unge?, spørger jeg.

- Nej, siger Enatalem kontant. - Min far var ungdomsleder, og han siger at den gang havde de akkurat de samme problemstillinger, nemlig at de ældre ikke forstod de unge, siger Enatalem. - Men tiden er anderledes nu, det er andre udfordringer, siger Daniel. - Jeg håber at når jeg bliver ældre og får familie, så har jeg ikke glemt hvordan det er at være ung, siger han. Ingen af dem har endnu stiftet familie, men de skal faktisk forhåbentlig giftes i løbet af i år. Med hinanden. - Ja, vi er et par, siger Daniel og tager Enatalems hånd. - Må jeg skrive det? De to ser lidt spørgende og lidt fnisende ud. - Jeg mener, er det ikke længere sådan at kærestepar holder det hemmeligt? Sådan var det for 12 år siden, sidste gang jeg boede her i Etiopien, forklarer jeg. - Nej, det er ikke hemmeligt. Vores familier ved det også. - Og de er enige i at I skal giftes med hinanden? De to ser på mig med opgivende og lidt lattermilde blikke. - De behøver vel ikke at godkende det. Sådan er det ikke længere.

Fakta - De ældres skepsis over for nye tiltag gør det vanskeligt at lave et ungdomsprogram som tiltrækker flere unge fra menigheden, siger ungdomslederne Enatalem og Daniel.

Marta Camilla Wright og hendes mand, Gunnar Sørensen, bor i Addis Ababa i efteråret 2012. Hun samler data til sin forskning, og han er volontør udsendt af Dansk Ethioper Mission.


1213

Undervisningen på All Nations Christian College foregår i statelige victorianske bygninger.

Mere end missionærforberedelse All Nations Christian College klæder kommende missionærer på til at leve sammen med andre mennesker og med Jesus. AF ANDERS MØBERG, KOMMENDE MISSIONÆR I ETIOPIEN

A

ll Nations Christian College er en missionsskole nord for London, England, som hvert år uddanner kommende og nuværende missionærer til arbejdet med mission på tværs

af kulturer og sprog. Tine og jeg deltager på ti ugers intensivt kursus, men man kan også læse en bachelor eller en master på stedet.

Evangeliet bliver levende Det engelske par, Sue og Robert, har gennem de sidste to-tre år forberedt sig på at komme til

Sierra Leone som missionærer. Robert fortæller: - At være på All Nations giver mig en forståelse for hvordan jeg personligt kan tage del i tværkulturel mission. Jeg har lært at evangeliet bliver levende på tværs af kulturkløfter og sprogbarrierer fordi det i sig selv er et levende vidnesbyrd

om en levende Gud. Mission handler om evangeliet og ikke om mig. Derfor er jeg enormt udfordret af at være og ikke gøre hele tiden. Være Guds barn og være en som blot har brug for at leve tæt på korset. For Sue og Robert er alle detaljer i forhold til deres udsendelse endnu ikke på plads, men også ind i det oplever Robert at han gennem opholdet på All Nations er blevet udrustet til frimodigt at gå fremad. Han siger: - Jeg indser mere og mere hvordan Jesus har formet mit liv til hvad jeg er i dag, og det sætter mig fri til at fortsætte i


062012

Liv, Vicky Bjørk, Ruben, Storm og Tine Møberg i vinduet til familiens værelse.

troen på at Gud vil åbne døren til Sierra Leone for os. I alt er vi afhængige af ham, og det må vi demonstrere gennem vores liv.

Nye perspektiver Chaltu er fra Mekane Yesus Kirken i Etiopien, og hun glæder sig over alt det hun lærer på All Nations. For hende er opholdet

en gave hvor hun for en tid kan slippe opgaverne på Mekane Yesus Kirkens hovedkontor i Addis Ababa og i stedet får mulighed for at modtage undervisning sammen med mennesker fra hele verden. - Jeg glæder mig over mødet med de andre deltagere på vores hold. Hver dag får jeg i mødet

med dem nye perspektiver på det at være missionær, og jeg får konkret hjælp til mine opgaver i mit hjemland, siger Chaltu som går på hold med Tine og mig.

Lærer sig selv bedre at kende Daniel er englænder og gift med Grace fra Ghana, og de har lille Kvarmi på 1½ år. For dem er selv deres ægteskab tværkulturelt. - Gennem samtaler om at krydse kulturkløfter med folk fra hele verden har jeg lært mig selv bedre at kende. Måske taler vi om en fremmed kultur, men pludselig forstår jeg mine egne reaktionsmønstre meget bedre. Jeg tror det vil gøre det nem-

mere at leve i en anden kultur, fortæller Daniel.

Klædes på til livet Robert skærer sin oplevelse af opholdet ind til benet ved at sætte ord på noget som mange kursister på All Nations udtrykker: - Vores forberedelse går i retning af at blive missionær i et land langt, langt væk, men egentlig ser jeg det som noget meget mere simpelt. Det er ”life preparation”, altså forberedelse til det at leve sammen med mennesker og med Jesus. (Af hensyn til diskretion omtales kursisterne kun ved fornavn i artiklen.)

På vej til Etiopien Familien Møbergs kursusophold i England sluttede den 1. december, og de er nu tilbage i Danmark. Søndag den 16. december indvies Tine og Anders som missionærer og familien udsendes fra Kristkirken i Kolding til Mekane Yesus Kirken i Etiopien (se invitation side 8). Efter jul rejser familien til Addis Ababa hvor Tine og Anders igen skal på skolebænken, denne gang for at lære amharisk. Anders er teolog og præst og skal være teologisk rådgiver i kirkens ungdomsarbejde. Det ligger endnu ikke fast hvad sygeplejersken Tine skal arbejde med, men det bliver inden for det sundhedsfaglige område.


1415

Giv en gave Sådan indbetaler du nemt din gave til Dansk Ethioper Mission: Giro: 6071104. Vælg type +01 hvis du bruger netbank. Bestil girokort på telefon 73 56 12 60, info@dem-dk.dk Nordea bank: 2207-0062262753. Med Dankort, VisaDankort og e-Dankort på www.dem-dk.dk

Landsudvalget har fået ny formand - Når jeg er DEM-ven, så er det mest fordi jeg bliver udfordret og inspireret af samværet med afrikanske kristne og af deres liv med Gud, siger Sara Dørken Christiansen. I september blev hun valgt som ny formand for landsudvalget hvis formål er at støtte Dansk Ethioper Missions arbejde. Sara er 35 år, gift, mor til to piger og bor i Galten. Hun har været i Etiopien i fire korte perioder, bl.a. som DEM-volontør og på studiepraktik. I dag er hun pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi.

Indkaldelse til årsmødet 2013 Hermed indkaldes til Dansk Ethioper Missions årsmøde lørdag den 6. april 2013 i Vesthallen i Slagelse. Gæster på årsmødet er biskop Daniel Jensen Seyenkulo og generalsekretær Naomi G. Ford-Wilson fra Den lutherske Kirke i Liberia. Årsmødeforhandlingerne med dagsorden efter Vedtægter for Dansk Ethioper Mission foregår om formiddagen. Forslag til behandling på årsmødet skal sendes skriftligt til sekretariatet senest den 5. februar 2013. Program med dagsorden for årsmødeforhandlingerne sendes direkte til alle medlemmer.

Per Rasmussen Formand

Sune Skarsholm generalsekretær

 Tak for gaver Tak for gaver til Dansk Ethioper Missions arbejde på i alt 890.066 kr. i september og oktober. I månederne januar – oktober har DEM modtaget i alt 4.355.734 kr. i gaver. Det betyder at DEM har brug for at få 1.769.266 kr. i november – december for at nå årets budgetterede gavebehov på 6.125.000 kr. Det er 34.340 kr. mere end DEM fi k i gaver i samme periode sidste år.


Hvad sker der med børn der vokser op i så vanskelige vilkår?

Her er de fattige helt tæt på Hjemme i Norge er de langt borte, men her i Etiopien er de så tæt på. AF MARTA CAMILLA WRIGHT

D

et er endnu værre nu. Før var det ikke så slemt. Når jeg bevæger mig gennem gaderne her i Addis Ababa, iler det ondt gennem min krop. I dag kørte jeg forbi en mand der lå og rystede på fortovet, måske af et epileptisk anfald. Nogle mennesker stod rundt om ham. Jeg stoppede ikke. Bare nogle meter senere tiggere i rad og række. En mand med et stort sjal rundt om hovedet og en baby i armene. En ældre, tynd kvinde. En ung pige. Flere børn der løber rundt på fortovet. Det er deres legeplads eller børnehave om du vil. Hvad lærer de?, spørger jeg mig

selv. Hvilke færdigheder udvikler de, børnene? Hvad får de præget ind i hjernen som danner de mønstre der skal blive der formodentligt hele livet? På mors arm, gående fra bil til bil, fra rude til rude, hele dagen i den stegende sol. ”Smil pænt!” Børnene vinker og smiler. Forældrene også. Jeg kører forbi dem denne gang. Hvad gør det ved mig? Jeg mærker en klump i halsen. Som om jeg ikke kan få vejret. Hvad sker der med børnene? I dette land hvor der ikke er noget bistandskontor, hvor der ikke er nogen retfærdighed, hvor civilsamfundsorganisationer ikke har lov til at arbejde for børns rettigheder. Hvordan skal det gå?

Og så synker jeg klumpen fra halsen og langt ned i mellemgulvet. Det er jo på deres bekostning at jeg er så rig. Men når jeg er hjemme i Norge, er børnene så langt borte. Stort set ude af min bevidsthed. Nu er de så tæt på. Og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre ved det. Så tænker jeg at jeg er

trods alt heldig at jeg ikke har hærdet min sjæl mere end at jeg mærker det. Jeg mærker det. Uretfærdigheden. Ømheden for børnene. Behovet for at gøre noget. Jeg mærker det. Tak og lov. ”Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!” (Salme 51,12).

Fakta Marta Camilla Wright og hendes mand, Gunnar Sørensen, bor i Addis Ababa i efteråret 2012. Hun samler data til sin forskning, og han er volontør udsendt af Dansk Ethioper Mission. Parret og deres datter bor ellers i Norge.


Forum inspirerer prædikanter

DEM støtter Forum for Prædikanter giver udvalgte prædikanter i Mekane Yesus Kirken et kursusforløb om ”At være karismatisk lutheraner”. Det sker med støtte fra Dansk Ethioper Mission som gav 212.260 kr. til formålet i 2010-2012 og fortsætter støtten med 270.000 kr. i 2013-2014. Du kan støtte via projektet ”Ud med evangeliet”, se www.dem-dk.dk/globalt/ projekter

- De hjælper os med at holde fast ved kirkens lutherske lære, siger evangelist om samlingerne i Mekane Yesus Kirkens Forum for Prædikanter. AF FEKADU BEGNA OG MARIANNE BACH

Styrker kirken - Forum for Prædikanter giver os prædikanter mulighed for at blive godt kendt med hvor kirken står rent dogmatisk i forhold til andre kirkesamfund. På den måde får vi hjælp til at holde fast ved den lutherske lære og gudstjenesteform midt i det virvar af pinsebevægelser og baptistkirker som vi oplever i vores land. Samtidig er forum en platform hvor vi kan diskutere kirkens forskellige muligheder og udfordringer og sammen vurdere vores styrker og svagheder som kirke, siger Kiros Desta Mengesha.

- Det er alt sammen med til at styrke kirken og knytte dens forskellige enheder tættere sammen i en fælles forståelse fra top til græsrødder. - Desuden er det inspirerende at have fællesskab med andre prædikanter fra hele landet som står i forskellige tjenester. Det er inspirerende at lære dem at kende og finde ud af hvilke evner og nådegaver den enkelte har. Det gør det også nemmere for os at vide hvem vi skal kalde på når vi har brug for folk til opgaver som vi måske ikke selv er klædt på til i vores lokalområde, siger den erfarne evangelist.

Forum bør udvides 104 udvalgte prædikanter og 36 teologer deltog i sommerens samling med fire dages luthersk undervisning. Men Kiros Desta Mengesha synes at mange flere af kirkens prædikanter skal have mulighed for at være med i Forum for Prædikanter. - Hvis det at man skal invitere endnu flere prædikanter med, betyder at der ikke bliver penge til at indkalde til forum to gange om året som hidtil, så vil der være god mening i kun at samles en gang om året, mener han.

- Det er inspirerende at lære andre prædikanter at kende, siger evangelisten Kiros Desta Mengesha (tv.) til Fekadu Begna som er koordinator i Mekane Yesus Kirkens studenterarbejde.

dansk ethioper mission – mission med hjerte, mund og hænder

Afsender: Dansk Ethioper Mission . Katrinebjergvej 75 . 8200 Aarhus N

K

iros Desta Mengesha er fra Tigray i det nordlige Etiopien hvor han er evangelist i Mekane Yesus Kirken og har været det i mange år. I sommer rejste han de omkring 800 km til Addis Ababa for at deltage i samlingen i Mekane Yesus Kirkens Forum for Prædikanter som foregik i hovedstaden den 31. juli – 3. august.

MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 46635

DEM  

Dansk Ethioper Missions magasin nr. 6-2012