Issuu on Google+

012014

dansk ethioper mission

03 10 Mennesker skal høre om Jesus - Det er godt at tilhøre Jesus, siger Godana Gobena. Da han blev kristen, kastede hans far et spyd efter ham.

12 Partnerskab går begge veje Den 26. november 2013 underskrev Den lutherske Kirke i Liberia og Dansk Ethioper Mission en ny partnerskabsaftale i Monrovia.

+

Hvad synes du om navnet Promissio? Når hanen galer ved morgengry Guds børn bringer livets vand til ørkenfolket

Promissio kan blive DEMs nye navn Bestyrelsen indstiller til medlemmerne at stemme ja til Promissio som nyt navn til Dansk Ethioper Mission.


0203

Promissio Guds løfte – vores sendelse Dine løfter er mange, din trofasthed stor, vi vil takke, vi vil lovprise dig, du vor Skaber, som elsker os alle på jord og ved nøje om vor vandring og vej. Guds løfte

Vores sendelse

Som det påpeges i denne sang, er Guds løfter mange og store. Det vigtigste løfte er at Gud vil at alle mennesker skal frelses. Allerede ved syndefaldets efterspil lovede Gud at Evas slægt skulle knuse slangens, Djævelens hoved. Denne slægt vil jo i sidste ende sige Jesus. Abraham fik fra begyndelsen løftet at i ham skulle alle jordens slægter velsignes, et løfte der ofte blev gentaget op gennem Gammel Testamente. Profeten Esajas bragte rige løfter om frelseren Messias. I Ny Testamente fremhæves at Guds løfter om frelse er opfyldt i Jesus. Guds løfter har fået deres ”ja” i ham – som Paulus siger det et sted. At løfterne gælder alle jordens slægter, som det blev sagt til vor trosfader Abraham, pointerer Paulus, idet han siger at hedningerne har medandel i løfterne i Kristus i kraft af evangeliet.

Guds løfte om at han vil at alle mennesker skal frelses ved tro på Jesus, skal hele tiden længere ud til dem der endnu ikke har hørt om ham, både herhjemme og ude i verden. Når Jesus, som har al magt i himlen og på jorden, i missionsbefalingen sender sine vidner fra alle steder til alle steder, så er det hans store løfte at han vil være med dem alle dage indtil verdens ende. Og hans trofasthed varer evigt!

Kom! Vort missionsselskabs nuværende navn har været godt, men det nye er bedre fordi det peger på at vi sendes på Guds løfte. Promissio: Guds løfte – vores sendelse. Derfor vil vi i bestyrelsen opfordre DEMs medlemmer til at komme og stemme det nye navn igennem på årsmødet den 5. april!

Kolofon Redaktion: Konstitueret generalsekretær Jakob Swartz (ansv.) missionsecretary@dem-dk.dk Kommunikationssekretær og fundraiser Marianne Bach marianne@dem-dk.dk Bladet DEM sendes gratis til alle Dansk Ethioper Missions medlemmer og til interesserede i Danmark og Færøerne. Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse. Tidligere numre findes på www.dem-dk.dk.

dansk ethioper mission

Hans Peter Nohns, formand

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet andet er anført. Forsidefoto: Dengaro Jara, Etiopien Fotograf: Anne Grete Rasmussen Design/produktion: vokseverk.dk Tryk: Handy-Print A/S, Skive ISSN 0903-6156 Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til Dansk Ethioper Mission. Indsamlingsetik: Dansk Ethioper Mission følger ISOBROs vejledning for god indsamlingsetik.

Dansk Ethioper Mission TORVET, Katrinebjergvej 75 8200 Aarhus N Telefon: 7356 1260 E-mail: info@dem-dk.dk Hjemmeside: www.dem-dk.dk Giro: 607 1104 Nordea bank: 2207 0062262753


Den blå pil fra oven symboliserer Guds løfte om nærvær i sendelsen af hans kirke. Den orange pil viser vej ud i verden, at vi kristne er sendt fra alle steder til alle steder, for at mennesker må få et livsforvandlende møde med Jesus Kristus.

Promissio kan blive DEMs nye navn En enig bestyrelse peger på Promissio som det navn der skal erstatte Dansk Ethioper Mission. Bestyrelsen indstiller derfor til DEMs medlemmer at stemme ja til det nye navn på årsmødet den 5. april. AF MARIANNE BACH, KOMMUNIKATIONSSEKRETÆR - Vi har arbejdet længe og intenst med at finde et nyt navn der kan afspejle organisationens mission og identitet. Det har vi fundet i Promissio. Det er et godt navn af flere grunde, men især fordi det betyder løfte, og vi ønsker at være båret af Guds løfte, siger sognepræst Hans Peter Nohns der er formand for Dansk Ethioper Mission. Bestyrelsen igangsatte i foråret 2013 en proces med henblik på at finde et nyt navn. De mener ikke at det nuværende navn er helt dækkende for

organisationens arbejde. - Vi oplever at mission sker i en anden kontekst end tidligere. Mission er ikke noget vi bringer til ét land i Afrika, men foregår i gensidig udveksling og inspiration, forklarer Hans Peter Nohns.

To betydninger Promissio kommer af latin og betyder løfte, ligesom det engelske ord promise. - Vi synes det er meget stærkt at have i sit navn at man ønsker at være under Guds løfte, og at man regner med Guds løfter når han siger: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber

dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt. 28). Promissio spiller desuden på en positiv måde på ordet pro som betyder for – altså at være for mission. - Ordet pro er aktivt, fremadstræbende og signalerer klart hvad vores opgave er, nemlig at være for mission i verden, eller sagt på en anden måde, at vi vil mission, lyder det fra formanden. - Vi har også taget hensyn til at det skal være et kort navn som ikke kan forkortes

Sproghjørnet • Promissio er latin og betyder løfte. • Pro missio betyder for sendelse, det vil sige: for mission.

med bogstaver, det skal være nemt at sige, og det skal være gangbart i international sammenhæng. Jeg synes Promissio lever op til alle kriterierne.

Medlemmerne bestemmer Navneskiftet skal vedtages på årsmødet den 5. april i Aarhus, og bestyrelsen opfordrer alle DEMs medlemmer til at deltage i afstemningen.


0405

Hvad synes du

Det spørgsmål svarer en håndfuld mennesker på her. Du kan dele din mening om navnet på www.facebook.com/Promissio.dk

om navnet Promissio? Fedt fokus på gensidighed - Promissio får mig til at tænke visioner, fremtid, håb, noget vi vil – at vi vil mission. Mission er centralt. Vi er for mission. Vi vil fortælle om Jesus i hele verden, siger Malene Stoltenberg som var volontør i Etiopien i efteråret 2013. - Promissio betyder løfte, og jeg synes det giver udtryk for at mission går begge veje. Det gør jeg fordi vi alle har fået et løfte om at Gud vil være med os i missionsarbejdet. Både de udsendte og mennesker i Danmark og i verden. Det nye fokus som navnet giver, er at vi ikke kun kan give, men vi kan også modtage. Og det er fedt!

Kvalitet til at løfte arbejdet - Promissio er et godt navn. Det bliver spændende at se hvordan vi kan bruge det til at fremme det vi gerne vil som missionsselskab – og til at blive endnu skarpere på det, siger missionær Anders Møberg, Etiopien. - Jeg tror navnet har kvaliteten til at løfte det vi allerede laver, og sætte tanker i gang om fremtiden. Der er et godt og vægtigt indhold i ordet promissio. Vigtigst for mig er det som i mine øjne beskriver vores identitet: at vi er (til) for mission. Og at navnet både kan rumme det Dansk Ethioper Mission har arbejdet med indtil nu, og det vi står for i fremtiden.


Navnet kræver en forklaring - Først tænkte jeg at Promissio var et mærkeligt navn. Det er nyt. Det er anderledes, siger tidligere DEM-mssionær Karin Krægpøth Pedersen. - Jeg kan lide at det minder om Guds løfter til os, men det gør det ikke uden forklaring. Det siger ikke direkte noget om mission – jeg tænkte først at der mangler et n. Jeg kunne godt ønske at navnet på en eller anden måde havde sendt tydeligere signal om at det har noget med Jesus og mission at gøre, eventuelt ved at der var et mere eller mindre tydeligt kors i logoet.

Udvalget drøfter forskellige navneforslag.

Hvorfor skifte navn? Dansk Ethioper Mission har været et godt navn. I dag dækker det dog ikke arbejdet fordi: • Vi arbejder ikke kun i Etiopien, men også i Liberia og Guinea. • Mission er ikke kun fra Danmark til et sted i Afrika. Mission er fra alle steder til alle steder – og det handler også om gensidig inspiration.

En lang proces Guds løfte er fundamentet - Jeg kan godt lide at vi kan få et navn der betyder løfte. Løftet om at Gud er med os når vi sendes til alle folk med et godt budskab, det er vores fundament, siger Sara Dørken Kristiansen. Hun er formand for Dansk Ethioper Missions landsudvalg. - Det er vigtigt med et internationalt navn som ikke signalerer en retning fra os til dem, men som indikerer at vi sammen vil mission.

Maj 2013: Dansk Ethioper Mission udskriver navnekonkurrence. Sommeren 2013: Der kommer over 200 navneforslag og mange positive tilkendegivelser om at det er på tide at skifte navn. August 2013: Et udvalg arbejder med de foreslåede navne og sender tre navne videre til bestyrelsen. Efteråret 2013: Bestyrelsen vælger navnet Promissio og godkender logo og pay-off på sit møde i december. Januar 2014: Det valgte navn offentliggøres. 5. april 2014: DEMs medlemmer stemmer om navnet på årsmødet i Aarhus.


0607

Når

hanen galer ved morgengry

Fotograf: Hans Jørn Østerby

Jeg kan mærke varmen fra kulilden. En hane galer. Jeg mærker et stik af svigt i mit bryst. Jeg må væk. Jeg rejser mig for at løbe, men falder i stedet og lander hårdt – på gulvet i gæsteværelset hos Finn Hougaard i Liberia.

Hans Jørn Østerby underholder 300 børn i Totota.


Fotograf: Hans Jørn Østerby

012014

Laura Østerby besøgte Liberia sammen med sine forældre i november 2013.

AF HANS JØRN ØSTERBY, SANGER OG SANGSKRIVER

V

armen er ikke fra en kulild men fra tropenatten udenfor. Hanen er dog virkelig nok. Skønt klokken kun er fire og natten sort som tjære, så bralrer kokken løs derude over et spirende morgengry. Jeg kravler tilbage i sengen og kan i mørket fornemme at min kone og min datter sover sødeligt. Jeg kan ikke falde i søvn, og tankerne ruller ud i natten. Vi skal snart tilbage til Danmark efter nogle fantastiske dage her i dette vidunderlige land. Jeg var her i 2002 lige før borgerkrigen var helt forbi, og dengang var

jeg rædselsslagen. Jeg har aldrig været så tæt på en krig og var ikke rolig før det sekund hjulene på vores fly mod Europa havde sluppet startbanen i Monrovia. Dengang var alt i landet smadret til ukendelighed – også i sindet hos de fleste liberianere. Man så frygten i deres skræmte øjne. Nu flakker blikket ikke som før.

Ildsjæle Vi har haft fantastiske oplevelser. Et dejligt møde med Den lutherske Kirkes ansatte på kirkens kontorer i Monrovia. Disse ildsjæle som mod mange odds kæmper for at give evangeliet grobund hos deres landsmænd.

To arbejdsgrene springer i øjnene. Forsoningsarbejdet som trods ti års fred i landet stadig er enormt vigtigt. Den krig som liberianerne var igennem, var så uforståelig og så rå at det tager mere end én generation at lægge den bag sig. I freds- og forsoningsarbejdet i Liberia har de ikke en Mandela og en verdenspresse, men de har seje mænd og kvinder som utrætteligt arbejder på at hele sår der kun vanskeligt lader sig hele. Og man skal ikke tro at forsoning er hverken nem eller billig. At tilgive er at være villig til at bære konsekvensen af en andens handlinger. Det lader sig måske nok gøre hvis en har råbt noget dumt efter mig, men hvis en har slået min familie ihjel og mishandlet min nabo for øjnene af mig, så er forsoning med det menneske pludselig en anden sag. Men vigtig er den. Uden forsoning kommer et land aldrig på fode igen, men sygner hen i generationers hævn på forrige generationers overgreb. En frygtelig vanskelig opgave. Godt at de tager den på sig. Også arbejdet med de forældreløse børn sætter sig spor hos os. Aids har gode betingelser i Afrika - også i Liberia. Mange er bukket under for sygdommen, og i dens slipstrøm sidder de efterladte børn. Kirken har taget den opgave på sig dels at opsøge og hjælpe de forældreløse børn, dels at informere om aids så liberianere lærer at undgå at blive smittet.

i Totota. Der gik rygter om en hvid mand med en guitar, og vi var advaret om at der godt kunne komme 100 børn. Det gjorde der nu ikke. Der kom 300. Vi var i en sal på størrelse med et lille dansk forsamlingshus. Der var bogstaveligt talt børn over det hele. I alle aldre. Men vi gik til den og fik dem vist også hevet med, og sjældent – om nogensinde – har jeg prøvet noget lignende. Det var sjovt og fantastisk at opleve.

Hanegal Hanen galer igen derude. Jeg står ikke i ypperstepræstens gård, og jeg har ikke fornægtet Jesus. Men jeg mærker, hver gang jeg er i Afrika, denne stikken i hjertet. Hvor ser verden dog anderledes ud hjemme i min stue end her i dette på én gang så fattige og fantastiske land. Jeg skylder så meget til disse mennesker der når jeg besøger dem, lærer mig så meget om at leve, om at være menneske og om at være kirke.

Børn overalt Jeg sang nogle af mine sange til samlinger flere steder i Liberia. Sammen med Finn Hougaard lavede jeg en aften et show for kirkens præster der var samlet til seminar i Totota, og latteren rullede når vi tryllede og lavede ballondyr til afgåede biskopper og andre af kirkens spidser. Men det sjoveste var helt klart den dag hvor jeg fik lov til sammen med min datter, Laura - at lave noget for de børn der kommer i kirkens børnearbejde

Selvsyn ... Book Hans Jørn Østerby til et Liberia arrangement i 2014. Se hvordan på: www.dem-dk.dk/danmark/talere


0809 Nødhjælp til 171 familier i Guinea

Præsidenten siger tak - Jeg er lige blevet ringet op fra Executive Mansion, fortæller missionær Finn Hougaard fra Liberia i december. Executive Mansion er præsidentens hovedkvarter i Liberia, og dermed landets udgave af Det hvide Hus i USA. Det var præsident Ellen Johnson-Sirleafs sekretær der ringede på vegne af præsidenten. - Hun skulle ringe til mig og sige tak for det store arbejde jeg gør for kirken og for landet. Der var også en tak til DEM for alt det vi gør. Det var egentlig ret stort, siger Finn. Finn er underviser og teologisk konsulent på Den lutherske Kirkes uddannelsescenter, Louis T. Bowers Lay Leaders and Ministers Trainig Center i Totota.

Book et møde med Finn Missionær Finn Hougaard, Liberia, kommer på mødeturné i Danmark fra den 19. maj til den 6. juni. Book et møde med Finn hos Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, e-mail: anna-kathrine@dem-dk.dk

I N'Zerekore i det sydlige Guinea lever omkring 171 familier i barakker eller hos familie fordi de har mistet deres hjem og ejendele. Det skete under uroligheder mellem muslimer og kristne der hærgede området i sommeren 2013.  Det er baggrunden for at Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling i november bevilgede 244.130 kr. til en nødhjælpsindsats i N'Zerekore i fire måneder henover nytår. Familierne har fået tæpper og risrationer, og kirken holder tre ugelange workshops med fokus på fred og forsoning. Her trækker man på Den lutherske Kirke i nabolandet Liberia der har stor erfaring med netop den type workshops. Nødhjælpen er bevilget efter ansøgning fra Dansk Ethioper Mission og Den lutherske Kirke i Liberia der er moderkirke for Den lutherske Kirke i Guinea. - Tak til DEMs venner for at I giver os mulighed for at vise Guds kærlighed til andre der er ramt som os selv, lyder det fra pastor Alfred V. Flomo i Den lutherske Kirke i Guinea. Under urolighederne blev op mod 100 mennesker dræbt og mange sårede, og en del kirker og moskeer blev brændt ned, heriblandt den lutherske kirke Bethlehem og den tilhørende præstebolig i N'Zerekore. DEM har støttet genopbygning af kirken med 30.000 kr., og menigheden har fundet et midlertidigt sted at samles.


012014

Ny biskop valgt i Botswana Pastor Lethlage er valgt som ny biskop for Den evangelisk lutherske Kirke i Botswana. Bispevalget fandt sted på kirkens synode i oktober. Der var opstillet syv kandidater, og pastor Lethlage blev valgt som ny biskop for Den evangelisk lutherske Kirke i Botswana.  Dansk Ethioper Mission ved meget lidt om pastor Lethlage og har derfor vanskeligt ved at tyde hvad valget af ham som biskop kommer til at betyde for kirken.

Dengora er over 100 år gammel - Jeg er født i 1894. Det ved jeg fordi jeg er født det år hvor der var en bestemt aftale mellem oromoer og sidamoer her i området, siger Dengora Jara til Anne Grete Rasmussen da de mødes ved kirkens årsmøde i Hebano i Sydetiopien. Det er lidt usikkert om dateringen er ifølge vores kalender eller etiopisk kalender, og det vil sige at Dengora er enten 112 år eller 119 år gammel! Han kan huske langt tilbage og fortæller blandt andet om de første DEM-missionærer i Hebano, Truels Christensen og Elise Clausen. De byggede blandt andet en simpel klinik som var til stor hjælp for folk i området. - Jeg blev den første kristne i området, siger Dengaro. Han blev for en lille løn ansat som evangelist efter at have været på et kort kursus på Lincho ved Dodola. Der blev han undervist af DEM-missionærerne Svend Klarskov og Frede Tramm. - På årsmødets anden dag sang Dengora for os. Sangen handlede om tvivleren Thomas som fik lov til at se Jesus’ sårmærker, og om at vi må tro på Jesus selv om vi ikke kan se. Vidnesbyrdet er ikke forstummet selv hos denne godt 100-årige pensionerede evangelist, fortæller Anne Grete Rasmussen.

På sit møde i december besluttede DEMs bestyrelse derfor at man vil søge Gud for muligheder for at støtte kirken i Botswana konkret i fremtiden, og at sekretær for international mission Jakob Swartz skal deltage i den partnerskabskonference der skal være i Tyskland i juni. Derefter vil man drøfte referatet fra partnerskabskonferencen på bestyrelsens møde i august med henblik på muligheder for fremtidigt samarbejde mellem DEM og kirken i Botswana.


1011

Mennesker skal

høre om Jesus Fotograf: Anne Grete Rasmussen

- Det er godt at tilhøre Jesus, siger Godana Gobena. Da han blev kristen, kastede hans far et spyd efter ham.

AF ANNE GRETE RASMUSSEN, MISSIONÆR I ETIOPIEN

- Min familie forstødte mig fordi jeg var blevet en kristen. Jeg var helt ung og gik i 10.klasse, fortæller Godana Gobena. Godana er fra en muslimsk familie i Etiopien, og som dreng gik han både i almindelig skole og i koranskole.

Udstødt af familien

- Mange unge etiopiere drømmer om at rejse til udlandet og få et lettere liv. Men det er vores kald at bo og arbejde i det land som Gud har givet os, siger Godana Gobena.

- Jeg hørte om den kristne tro fordi nogle folk i et udviklingsprojekt i Hebano blev ved med at fortælle mig om Jesus Kristus. Jeg lod dem bare snakke, men så ville de også bede med mig. Det afviste jeg mange gange, men til sidst sagde jeg ok, og da de bad, modtog jeg Jesus Kristus som min frelser og Herre. Jeg oplevede en stor forandring i mit liv fra det øjeblik, siger Godana. - Jeg fortalte min familie om min kristne tro. Da jeg også vidnede for mine søstre og ville have dem med i kirken, blev min far meget vred og ville slå mig ihjel – han kastede et spyd efter mig. Jeg måtte flytte hjemmefra og havde ikke noget at leve af.


Fotograf: Jakob Swartz

Godana Gobena er vokset op i det muslimske samfund der udgør flertallet i Bale i Sydetiopien.

forfølgelse fra min familie, kun had og udstødelse. Mine søstre og mor besøgte mig, men far og mine brødre ville ikke have noget med mig at gøre. ”Du er ikke længere min søn”, sagde far en dag vi mødtes i byen, forklarer han.

Kald til at læse teologi - Jeg blev gift med en god, kristen pige fra Dodola, og hun støttede mig mens jeg tog en læreruddannelse. Derefter fik

Fotograf: JMarianne Bach

Selv de kristne var bange for at hjælpe mig fordi min familie og det muslimske samfund truede med at brænde folks huse af hvis de lod mig bo hos sig. Menigheden i Hebano valgte derfor at sende Godana langt væk til skolehjemmet i Dello Mena. Her gjorde han skolen færdig inden menigheden hjalp ham med et års uddannelse som tømrer. Derefter kom Godana tilbage til sin hjemegn. - Jeg oplevede ikke længere

jeg arbejde som lærer på en privatskole, men da de ville overtale mig til at skifte fra Mekane Yesus Kirken til en anden kristen retning, forlod jeg skolen og kom til Dodola hvor jeg fik arbejde på kirkens skole, fortæller Godana. - Jeg oplevede Guds kald til at læse teologi, men manglede økonomisk støtte. Jeg bad meget til Gud om at vise mig hvad der var hans mening med mit liv, og en privatperson gav mig et stipendium til Mekane Yesus Seminariet. Senere trak personen sig, så jeg sled mig gennem det første år. Så var jeg ved at give op. Men Gud blev ved med at kalde mig, og jeg hørte igen og igen ordet om ikke at se sig tilbage hvis jeg vil følge Jesus. Til sidst fik jeg stipendium så jeg kunne fortsætte og afslutte med eksamen i sommeren 2013. Efter eksamen blev Godana ansat som børne- og ungdomskoordinator i Mekane Yesus Kirkens Wabe Batu Synode. - Jeg fik også tilbudt en stilling i en anden synode, men jeg valgte at komme tilbage til Bale fordi jeg brænder for at flere mennesker her i området skal høre om Jesus Kristus. Jeg ser mere min opgave her som en tjeneste for Gud end som et arbejde. Jeg er glad for at kunne arbejde i det stærkt muslimske område fordi jeg med min erfaring og min baggrund netop kan vidne om at det er godt at tilhøre Jesus, siger Godana.

Skolen i Dodola hvor Godana Gobena var lærer før teologistudiet.

Lønnen er for lille Gobena Gobena har nu skiftet til et job i Hawassa. Her får han over dobbelt så meget i løn, så man forstår ham godt. I Wabe Batu Synoden får en bibelskolelærer 400 kr. Det er månedslønnen til en færdiguddannet teolog og for lidt til at forsørge en familie. Den meget lave løn gør det svært for synoden at rekruttere og fastholde medarbejdere fordi det virkelig kræver et kald og offervilje at arbejde der. Gobena og andre ansatte havde håbet at årsmødet i december ville give dem en lønforhøjelse. Men emnet blev sendt i udvalg, og efter reglerne kan en ny lønskala først vedtages på næste årsmøde. Dansk Ethioper Mission støtter synoden økonomisk i de næste fem år, så de kan arbejde på at blive i stand til at betale medarbejderne en bedre løn.


1213

Mere info Læs partnerskabsaftalen på www.dem-dk.dk

Partnerskab går

begge veje Fotograf: Anne Grete Rasmussen

Den 26. november 2013 underskrev Den lutherske Kirke i Liberia og Dansk Ethioper Mission en ny partnerskabs­ aftale ved en ceremoni med godt 30 deltagere i Monrovia.

Per Rasmussen skriver under på aftalen med biskop Daniel Jensen Seyenkulo ved sin side.

AF ANNE GRETE RASMUSSEN, MISSIONÆR I ETIOPIEN

P

er og jeg besøgte Liberia i november for at være med til underskrivelsen af en ny partnerskabsaftale mellem Dansk Ethioper Mission og Den lutherske Kirke i Liberia. Vi fik

en hjertevarm modtagelse, og det var en rigtig god oplevelse at fornemme de nære relationer mellem DEM og kirken i Liberia som har arbejdet sammen siden 1980.

Nyt syn på partnerskab Det særlige ved den nye partnerskabsaftale er at den ikke er

så ensidig som tidligere aftaler med hensyn til at vi i Vesten skal hjælpe resten af verden. Den nye aftale siger derimod at partnerskabet går begge veje, og at vi derfor også i DEM og i vores kirke i Danmark har forventninger til at vi ”får noget ud af” samarbejdet. Dermed falder den

nye partnerskabsaftale i tråd med det der også var temaet på Verdensmissionskonferencen i Sydafrika i 2010. Det gør aftalen enestående også i forhold til de aftaler kirken i Liberia har med andre partnere. Måske er det derfor pressen mødte op da kirken og DEM un-


Kristus binder os sammen Ceremoniens indledende salme slog tydeligt fast at der ikke er forskel på øst og vest, nord og syd, for alle er vi ét i Kristus. Han er den som binder os sammen på tværs af alle ydre forskelle. - Mens vi bliver gamle sammen i vores fællesskab med Gud og med hinanden, fornyes vi dog dag for dag, sagde Isac Dowai som førte os godt gennem ceremonien. - Vi ved at dette er et vigtigt dokument, men vi kender ikke det fulde omfang af hvad det kan føre til fremover. Vi arbejder videre med frimodighed fordi

vi ved at Gud har villet dette. Vi kan være hinandens øjne, ører, mund, fødder og hjerter der hvor vi er, og på den måde videregive Jesu kærlighed, sagde biskop Daniel Jensen Seyenkulo. Hvad får vi i Danmark ud af den nye aftale?, spurgte journalisten Per i det efterfølgende interview. En af de ting vi helt sikkert får ud af det, er at kirken kommer til at modtage danske volontører. På den måde kommer danske unge til at opleve den globale kirkevirkelighed som vi jo i Danmark bare er en lille del af. De tager deres erfaringer med hjem til Danmark og deler dem med andre. På sigt kan det også tænkes at unge liberianere kommer nogle måneder til Danmark. - Nu er partnerskabsaftalen underskrevet, nu skal den leves ud!, sluttede biskoppen.

Fotograf: Anne Grete Rasmussen

derskrev den nye partnerskabsaftale i Monrovia. Ceremonien blev optaget til nationalt tv og radio og sendt samme aften og næste dags morgen. Og både Per og biskoppen blev interviewet til radioen.

Omkring 30 personer deltog i ceremonien omkring underskrivelsen af den ny partnerskabsaftale.

Kirken gør meget godt - Skal I besøge Den lutherske Kirke i Liberia? Den kender vi godt, for den har gode skoler og gode hospitaler og gør rigtig meget godt for vores folk, sagde de på den liberianske ambassade i Addis Ababa da Per og jeg søgte om visum til Liberia. AF ANNE GRETE RASMUSSEN, MISSIONÆR I ETIOPIEN

D

- Det gjorde stort indtryk på os at se og høre Atlanterhavet. Det virkede næsten hjemligt for os der kommer fra Skagen, siger Anne Grete.

en lutherske Kirke er en meget lille kirke sammenlignet med Mekane Yesus Kirken i Etiopien, og Dansk Ethioper Mission er ikke et stort missionsselskab, hverken i Danmark eller ude i den store verden. Det betyder ikke at det arbejde som DEM er med til i Liberia, er ubetydeligt – snarere tværtimod. DEM har også haft

mulighed for at støtte kirken i genopbygningsarbejdet efter borgerkrigen, blandt andet med midler fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Det har betydet meget i Liberia som stadig er præget af eftervirkninger fra krigen. Det var noget af det der gjorde stort indtryk på os når vi kom direkte fra Etiopien hvor der er sket en enorm økonomisk vækst i de senere år.


1415 Stil din kandidat op NU

Tre gæster fra Etiopien på årsmødet På Dansk Ethioper Missions årsmøde den 5. april fortæller Mulugetta Demissie, Berit Østby og MehretAb Bereke Beraki om hvordan kultur og sprog har stor betydning for vores opfattelse af hvem Gud er. Mulugetta Demissie er rektor på sprogskolen i Addis Ababa hvor missionærer og andre udlændinge lærer amharisk og andre etiopiske sprog. Berit Østby er akademisk konsulent på sprogskolen og arbejder desuden med engelskundervisning for de teologistuderende på Mekane Yesus Seminariet. Hun er gift med Mehret-Ab, og parret er missionærer i DEM. Mehret-Ab er bibliotekar på Mekane Yesus Seminariets bibliotek. Kom til årsmødet og hør de tre gæster fra Etiopien. Fra slutningen af februar kan du se dagens program på www.dem-dk.dk

Så meget koster arbejdet i 2014 Dansk Ethioper Missions budget for 2014 er på 7.895.000 kr. Budgettet forudsætter gaveindtægter på 5.913.000 kr. Det svarer nogenlunde til DEMs gaveindtægter i 2012, men er 6,33 procent mere end DEM fik i gaver i 2013. Der budgetteres med et underskud på 72.000 kr. i 2014. Støt mission med hjerte, mund og hænder med en fast giveraftale på Betalingsservice. Tilmeld dig på www.dem-dk.dk/stoet, eller ring til sekretariatet, 7356 1260.

Giv en gave Sådan indbetaler du nemt din gave til Dansk Ethioper Mission: Giro: 6071104. Vælg type +01 hvis du bruger netbank. Bestil girokort på telefon 73 56 12 60, info@dem-dk.dk

Scan koden med din smart-phone og støt direkte ...

Nordea bank: 2207-0062262753. Med Dankort, VisaDankort og e-Dankort på www.dem-dk.dk

På Dansk Ethioper Missions årsmøde den 5. april 2014 skal der vælges fire bestyrelsesmedlemmer og én suppleant til bestyrelsen. Kandidater til valget skal anmeldes til sekretariatet senest den 21. februar. Læs mere og find opstillingslister på: www.dem-dk.dk/danmark/aarsmoede-2014

Sørine og Marita Sørine Hauge Sørensen og Marita Dahl Nielsen er volontører i Addis Ababa fra den 3. februar til den 2. maj. De to volontørers primære opgave er at undervise familien Møbergs to ældste børn i dansk og lave legestueaktiviteter med familiens to yngste. De hjælper også med i den supplerende engelskundervisning for teologistuderende på Mekane Yesus Seminariet.


Fotograf: Puggaard

012014

Etiopiske kristne har store forventninger til Gud.

Sådan er det bare AF CATHRINE RØNNE, MISSIONÆR I ETIOPIEN 1995-2004

D

u har sikkert hørt den sætning før. En mor diskuterer et eller andet med barnet, og til sidst udbryder hun: ”Sådan er det bare”. Dermed er diskussionen slut. Jeg kender det fra mit arbejde. Når der ikke er noget at gøre i forhold til det der bliver dikteret fra ledelsen, så bliver afdelingslederen nødt til at sige: ”Sådan er det bare”. Intet argument kan bryde igennem den sætning. Men der kan også være en tryghed i sætningen. Der er noget der ikke laves om, der er noget der er som det plejer. Når

jeg går i vores sognekirke, nyder jeg at jeg præcist ved hvad der skal ske. Ved gudstjenesten er alt i faste rammer. Salmerne er kendte, teksterne er de samme som de har været gennem de sidste mange år. For nogle vil det være i kategorien ”Sådan er det bare” og dermed kedeligt, mens der for mig er en stor tryghed i at det netop er sådan. At vide præcist hvad der sker, er afslappende, og jeg føler mig hjemme i ”at sådan er det bare”.

Forventninger til Gud Desværre tror jeg at mit forhold til Gud også er et ”Sådan er det bare” forhold. Jeg tror på en almægtig Gud, og alligevel har jeg ikke store forventninger til ham. Jeg tror på en helbredende,

skabende, kærlig, frelsende Gud, og alligevel nedjusterer jeg mine tanker om ham. Jeg bliver tilfreds med lidt, jeg får proppet Gud ned i en jantelovskasse. For jeg skal ikke skille mig ud og tro at jeg er noget, og dermed kan jeg heller ikke have en Gud der er noget. I Bibelen møder vi kvinden der forventede at hvis hun bare kunne røre ved Jesu tøj, ville der ske mirakler. Hun forventede store ting og fik et mirakel. Peter kravlede over rælingen i forventning om at han kunne gå på vandet, og han fik lov til det. I Etiopien prøvede vi nogle gange at dæmpe de kristnes forventninger. Vi kunne let slå os til tåls med ”sådan er det

bare” mens de etiopiske kristne hellere sagde ”har I ikke bedt?” Vi mødte kristne der havde forventninger til Gud, og vi kedelige danske kristne prøvede at putte Gud i en kasse. Jeg skal som dansker ikke være som dem er i Afrika, for jeg er dansk. Jeg skal være tro mod mig selv og hvile i at Gud elsker mig, vil mig, og sådan er det bare. Men tænk hvis jeg turde lukke Gud ud af kassen og forvente at Gud virkelig er almægtig, helbredende, skabende og frelsende. Tænk hvis jeg kunne få lov til at se at Gud er tryghed, sådan er det bare, men udover det er Gud meget mere end jeg forventer.


MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 46635

Mekane Yesus Kirkens grund i Samera venter på at man får samlet penge nok til at bygge en kirke.

Guds børn bringer livets vand til ørkenfolket

AF RUTH OSMUNDSEN, MISSIONÆR I ETIOPIEN

L

andskabet forandrer sig pludselig fra det kendte etiopiske højland med lappetæppet af dyrkede marker til endeløse vidder af grå lavasten. De store lastbiler kommer med jævne mellemrum, men vi ser ingen dyr eller landsbyer langs vejene. Jeg kører i Afar regionen i det nordøstlige Etiopien sammen med pastor Mulugeta Melaku. Han er præsident for Mekane Yesus Kirkens Nordcentrale Synode. Vi har besøgt tre menigheder og er på vej videre mod øst for at besøge menighederne i Asayta og Logia og de kristne studerende på universitetet i Samera. De fleste af medlemmerne i menighederne i Afar er

tilflyttere, og kun meget få fra Afar folket er blevet kristne. Regionen regnes i høj grad for et af Etiopiens unåede områder. Kirken har et skoleprojet i Asayta, og her er bygget en kirke, men der er meget lidt lydhørhed for evangeliet. Afar folket lever med deres kameler og sammenklappelige hytter som de har gjort altid, og de er ikke meget for at ændre livsstil eller verdensopfattelse.

Mødes under stjernerne For 5-6 år siden åbnede et universitet i Samera der er hovedstad i Afar. Samtidig startede et kristent studenterarbejde ved universitetet der ligger som en betonklods midt i ørkensandet. Her er der 500 kristne studerende der tror på at Gud har en

plan med at sende dem til denne ’udpost’. På trods af svære vilkår lader de sig ikke afskrække. De arrangerer bibelstudie og mødes uden for universitetets mure hvor de deler Guds ord under stjernetæppet efter mørkets frembrud. Det er forbudt at mødes til religiøs aktivitet på universitetsområdet, og der er ingen kirke i Samera. Mekane Yesus Kirken har købt en grund i Samera, men har endnu ikke penge nok til at begynde byggeriet. Pastor Mulugeta fortæller at man vil starte med en midlertidig bygning der kan tjene som kirkesal og rekreationssted for de studerende. Senere når der er midler til det, vil de så bygge en rigtig kirke.

dansk ethioper mission – mission med hjerte, mund og hænder

Afsender: Dansk Ethioper Mission . Katrinebjergvej 75 . 8200 Aarhus N

Afar regionen er et ørkenområde med barske levevilkår. Men også her har Gud placeret sine børn for at de skal være vidner om ham og bringe livets vand og det evige liv til Afar folket.


DEM