Page 1

022012

dansk ethioper mission

08 04 Familien skal jo forsørges fattigdom tvinger Liberias befolkning til at gribe enhver mulighed for at skaffe penge. det betyder at kvinderne går alene i kirke om søndagen.

13 Moses vil sprede Guds ord Lige nu arbejder Moses hoth hårdt med sin bacheloropgave i teologi for at blive færdig til sommer.

+

Engelsk er et støttefag Det vil jeg ikke betale for! Kvinderne kæmper for at blive hørt

Religiøse ledere arbejder for fred På konference i Addis Ababa lover 50 kristne og muslimske ledere at samarbejde for fred og udvikling i Afrika.


0203

Hverdagskristne eller hobbykristne Jeg er begyndt at køre i tog frem og tilbage på arbejde i det pulserende liv mellem Odense og Aarhus.

D

et er godt for klimaet at jeg lader bilen stå, men det bedste er helt klart at jeg er ude mellem mennesker som jeg kan dele min tro med. Hver dag er fyldt med muligheder for mission som bare opstår uden at de er arrangeret på forhånd – i al fald af mennesker. Rundt omkring i menighedsråd og missionshuse gøres der store anstrengelser for at lave programmer som skal få de kirkefremmede til at komme. Og præsten eller bestyrelsen appellerer til menigheden om at bruge mere af deres sparsomme fritid til kirkens aktiviteter. Når Jesus kaldte disciplene til at gå og være lys og salt i hverdagen, hvorfor beder vi så folk om at komme til os? Hvorfor er vi så optaget af at være gode søndagskristne og virke inden for kirkens mure – at vi helt overser den enorme berøringsflade og opgave som almindelige

kristne har på arbejdspladser, i toget, i sportsklubber og andre fritidsaktiviteter? Vi har brug for en nyorientering i vores tænkning og praksis for mission! Missionalt liv er ikke endnu en aktivitet i en travl kalender. Det er et hverdagsliv hvor overbevisningen om at Jesus er kongen i mit liv og i hele verden, præger den måde jeg er, taler og prioriterer på. Hvis danskerne skal genfinde deres kristne tro, må det ske gennem den indflydelse og påvirkning som vi har i hverdagen. En af folkekirkens biskopper fik syn for det i Afrika. Han havde mødt mennesker som tror på evangeliet og lever hver eneste dag som om det er sandt. Tro og hverdagsliv hang sammen. Hvis vi kun er kristne i fritiden og om søndagen, er troen så andet end en hobby?

Sune Skarsholm, generalsekretær

Kolofon Redaktion: Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.) sune@dem-dk.dk Redaktionssekretær Marianne Bach marianne@dem-dk.dk Bladet DEM sendes gratis til alle Dansk Ethioper Missions medlemmer og til interesserede i Danmark og Færøerne. Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse. Tidligere numre findes på www.dem-dk.dk.

dansk ethioper mission

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet andet er anført. Forsidefoto: Malene Fenger-Grøndahl Lederfoto: Peter M. Madsen Design/produktion: vokseverk.dk Tryk: Handy-Print A/S, Skive ISSN 0903-6156 Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til Dansk Ethioper Mission. Garanti for god indsamlingsetik Dansk Ethioper Mission er medlem af ISOBRO, se www.isobro.dk.

Dansk Ethioper Mission TORVET, Katrinebjergvej 75 8200 Aarhus N Telefon: 7356 1260 E-mail: info@dem-dk.dk Hjemmeside: www.dem-dk.dk Giro: 607 1104 Nordea bank: 2207 0062262753


022012

TORVET har åbne vinduer

- Fra i dag er hjemmet blevet helt. Med mors indflytning har noget åbnet sig op med vinduet ud til verden. Vi bliver mindet om at bære det videre til andre mennesker som vi selv har modtaget, siger sognepræst Peter Jacobsen fra Fredericia til de 400 deltagere i åbningsfesten på TORVET fredag den 9. marts. Af Marianne Bach, redaktionssekretær

P

eter Jacobsens hilsen ved TORVETs åbningsfest har form som en tale til far og mor. ”Far” er Menighedsfakultetet (MF) hvor præsten selv har haft sin gang som studerende. ”Mor” er Israelsmissionen og Dansk Ethioper Mission som i marts flyttede ind i de tre organisationers fælles nye hjem, TORVET på Katrinebjergvej i Aarhus. Visionen for TORVET er netop at være åben, udadvendt og tværfaglig, understreger fakultetsleder Jørn Henrik Olsen, MF:

- Vi ønsker at TORVET skal være et levende sted fyldt med impulser. Vi vil være gennemsigtige sammen og gennemsigtige for hinanden, vi vil støtte hinanden og samtidig have karakter til at være forskellige. Vi ønsker at høre Guds historie med almindelige mennesker og at give næring til tro og tjeneste.

Salt i verden Tidligere missionær i Etiopien, Kurt West Rønne kan godt blive trist over at der ikke er ret mange danskere der vil være missionærer, eller betale for at udsende missionærer. - Men der er alt for meget liv

og kraft i Guds Rige til at være triste. Og jeg håber at TORVET må være med til at skabe en masse arbejde. Sørg for at der bliver sendt rigtigt mange missionærer til Afrika, til Israel, Ishøj og Lolland. For som missionær får man virkeligt lov til at gøre en mægtig forskel materielt, menneskeligt og åndeligt, siger Kurt West Rønne. DR journalist Anders Laugesen fortæller at han selv hører hjemme i en anden ende af Folkekirken og fortsætter: - Vi er taknemmelige for jeres slags. For I er også verdens salt. Salt er nødvendigt og giver liv, men det kan klumpe sig sammen så det er umuligt at

få det ud af saltbøssen. Det er svært at give til andre mennesker i kirken når man klumper sig sammen i valgmenigheder og frimenigheder sådan som vi ser det nu. Så er der fare for at man ender som døde saltstøtter. Der er ingen tvivl om at Jesus har tændt jeres hjerter, men tør I også være salt ude i verden? Jeg håber virkeligt at I vil invitere folk ind til samtale, slutter Anders Laugesen.


0405

Familien skal jo forsørges

kvinder tager dyre lån for at åbne en markedsbod.

Fattigdom tvinger Liberias befolkning til at gribe enhver mulighed for at skaffe penge. Familien skal forsørges – også selv om det betyder at kvinderne går alene i kirke fordi mænd og unge arbejder om søndagen.


022012

ne, og familien skal forsørges. Mange unge piger får lov til at gå ud om aftenen – eller om søndagen – uden at de bliver spurgt om hvor de går hen. De tager af sted i det smarteste tøj de har, og kommer hjem og lægger en bunke penge på bordet hvorefter de forsvinder til en afkrog i huset hvor de kan være i fred. De er også familieforsørgere. Alle disse problemer gør det vanskeligt for de unge og mændene at få et godt forhold til kirken. De kommer der ikke, og de har også vanskeligt ved at se hvad kirken kan gøre for dem. Ved at arbejde om søndagen, skaffer de sig selv og familien brød på bordet og en materielt tålelig tilværelse. Og hvordan skulle kvinderne kunne bebrejde dem det? Man spørger ikke så meget. Der er brug for brød på bordet, og alle må hjælpe med til at forsørge familien.

kvinder efter søndagsgudstjenesten. Mænd og unge mennesker er der ikke mange af i kirken.

AF LOTTE BIRCH CARLSEN, NETVÆRKSKOORDINATOR

Mikrolån skal købe frihed

G

ennem borgerkrigen (1989 – 2003) blev mange mennesker i Liberia såret både på krop og sjæl. Folk har set venner og familie blive dræbt. De har oplevet splittelse af folket, og alle har måttet lære at passe godt på sig selv og være forsigtige med hvem de viser tillid. Børn og unge har været tvunget til at være soldater. De blev hjernevasket til at deltage i en krig uden at tage hensyn til egne eller andres liv og følelser. Det har ført til en generation af meget selvstændige unge der har lært at klare sig selv – ikke altid på den bedste måde for samfund og kirke og for dem selv, men selvstændige er de. Samtidig er Liberia blevet endnu mere fattigt efter at utroligt mange menneskelige og økonomiske ressourcer er blevet brugt på krigsførelse. Liberia ligger i mange statistikker som et af verdens allerfattigste lande.

kvinder arbejder på hverdage Fattigdommen og en arbejdsløshed på 85 procent har ført til at hver samfundsborger må tænke og handle for sig selv for

Når kvinderne går i kirke om søndagen, må de have deres børn til at drive forretningen i kirketiden. Familien skal jo forsørges. at få brød på eget bord. Mange familier lever af egne afgrøder hvoraf en smule måske kan sælges på markedet. Men der skal skaffes penge til tøj, skole, transport, husleje og meget andet, og derfor forsøger en stor del af Liberias kvinder sig med forretning. De låner penge til voldsomt høje renter for at kunne købe de produkter som de sælger på markedet med meget lille fortjeneste. Det betyder at kvinderne altid er bagefter med afbetaling på deres lån. Når kvinderne går i kirke om

søndagen, må de derfor have deres børn til at drive forretningen i kirketiden. Familien skal jo forsørges.

Mænd og unge arbejder om søndagen Manden har ofte kun søndagen til at skaffe penge i. Mange mænd kører motorcykeltaxa for en ”vognmand” fra mandag til lørdag og har om søndagen mulighed for at låne motorcyklen til privat taxa-kørsel. Det giver noget bedre i lommen end den løn de skaffer sig på hverdage-

Nogle grupper af kvinder inden for kirken med en rimelig levestandard har set problemet og forsøger at gøre noget ved det. De har dannet kvindekredse som samles en gang om måneden hvor man lægger penge i en pulje. Pengene lånes ud til fattige kvinder til en meget lav rente. Ordningen er kendt som mikrolån. Håbet er at det i løbet af nogle år kan mindske behovet for at børn, unge og mænd er nødt til at arbejde om søndagen. Kirkens ungdomsledere kender til problemerne, men kirken har ganske enkelt ikke tilstrækkelige ressourcer til at gøre den indsats man kunne tænke sig, for at komme problemerne til livs. Folket lider og kirken lider. Hvis mennesker skal holdes fast ved evangeliet om tro på Jesus til frelse, har de behov for at være en del af fællesskabet i kirken. Den lutherske Kirke i Liberia arbejder på problemet med manglende deltagelse i kirkefællesskabet, og de ønsker vores støtte. Lad os bede for kirken i Liberia og dens udfordringer på området.


0607 Ungdomskonference i Etiopien Den 3. – 5. februar deltog 3.500 etiopiere i den første landsdækkende ungdomskonference i Mekane Yesus Kirken. - I forkyndelsen den første dag blev vi mødt med budskabet om hvor vigtigt det er, at vi hver især er opmærksomme på hvilket kald vi har. Hvilke opgaver er forberedt og lagt til rette for os, og hvilke evner og visioner har Gud udrustet os med? Vi skal ikke alle ende som berømte forkyndere, fortæller missionær Gitte Rasmussen. Hun er konsulent i kirkens børne- og ungdomsarbejde i Sydetiopien. I løbet af weekenden kunne deltagerne vælge mellem seminarer om forskellige emner. Et af dem handlede om kirkens arbejde blandt børn og unge. - Konferencen var en succes. Vær med til at bede for dem som var med – at de kan dele deres oplevelser hjemme i menighederne, og at det må give noget af det som kirken behøver for fortsat at være i en god og sund vækst, opfordrer Gitte. Læs mere på www.dem-dk.dk

Tine og Anders Møberg Dansk Ethioper Mission har antaget Tine og Anders Møberg fra Kolding til missionærtjeneste fra 1. september 2012. Tine Pradsgaard Møberg, 33 år, er sygeplejerske. Anders Møberg, 35 år, er cand.theol., præst og landsleder i Indre Missions Ungdom. Det har han været siden 2006. Parret

har fire børn: Liv på ni år, Ruben på syv år, Vicki Bjørk på to år og Storm på et år. I første omgang sendes Tine og Anders på missionæruddannelse på All Nations Christian College i England i efteråret. Det sker i forventning om at der vil åbne sig en konkret mulighed for tjeneste i udlandet. Bed for familien, og bed for at alt det praktiske må falde på plads så de kan blive udsendt som missionærer.


022012

Bedre at være ko end kvinde - I grænselandet mellem Sidamo Zone og Arsi Zone i Sydetiopien er det lige før at kvæget har det bedre end de gifte kvinder, fortæller konsulent Inger Holmgaard fra Etiopien. - Kvinderne har ingen som helst rettigheder. De arbejder hårdt fra morgen til aften, og alligevel må de udholde slag og mishandling fra deres mænd. Adskillige mænd bekræfter at det forholder sig sådan. Opstår der problemer ved en fødsel, er den eneste udvej at blive transporteret over 50 km oven på læsset af en lastbil ad en hullet grusvej til Hawassa. Inger er konsulent for et udviklingsprojekt i Mekane Yesus Kirkens Wabe Batu Synode og bruger en del tid på at tage ud i området og interviewe lokalbefolkningen om deres forhold. Det handler om at undersøge hvilke udviklingstiltag der har været gjort og med hvilken effekt, og afdække hvordan synodens udviklingsprojekt skal gribes an. Projektet stiler især på at bedre kvinders forhold og ændre på skadelige traditionelle skikke, som for eksempel pigers omskæring og barnebrude, og det finansieres af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling gennem Dansk Ethioper Mission.

Konference i Jobmission 21. januar havde 60 unge taget imod Jobmissions indbydelse til konference om hvordan uddannelse og job kan kombineres med at være i mission. På konferencen i Aarhus gav Steinar Opheim fra den norske søsterbevægelse TENT, og Jobmissions koordinator, Nicolaj Wibe, undervisning og konkret vejledning i hvordan jobmission fungerer. Efter konferencen har flere deltagere konkrete planer om at rejse ud som jobudsendinge. Jobmission er bevidstheden om at lade tro og hverdagsliv hænge naturligt sammen, men også at bosætte sig i lande hvor klassisk missionsarbejde er vanskeligt. Hør indslagene på konferencedagen på www.jobmission.dk

Ny teamleder søges Den 1. august stopper missionær Ruth Osmundsen som DEMs koordinator. I øjeblikket afsøger vi mulighederne for en omplacering til andre opgaver i Etiopien. Det betyder at DEM nu søger en teamleder til Etiopien. Se stillingsopslag på www.dem-dk.dk


0809

deltagerne i konferencen om fred og udvikling den 8. – 13. januar i Addis Ababa.

Samarbejde mellem muslimske og kristne ledere er en

forudsĂŚtning for fred og udvikling i Afrika

Pü konference i Addis Ababa lover 50 afrikanske, religiøse ledere i januar at arbejde for at kristne og muslimer lever i fred og samarbejder for udvikling i deres otte lande.


022012

Udvikling forudsætter fred mellem Afrikas kristne og muslimer.

Af Mogens S. Mogensen, konsulent

Å

r 615 viste den kristne konge i Etiopien sin gæstfrihed over for en gruppe af Muhammeds første tilhængere som havde søgt asyl i Etiopien for at undslippe forfølgelsen i Mekka. Lige siden har forholdet mellem kristne og muslimer i Etiopien i langt højere grad end i mange andre afrikanske lande været præget af gæstfrihed og fred. Derfor gav det god mening at det var til Etiopien at Programmet for Kristen Muslimsk Kontakt i Afrika (PROCMURA) i januar inviterede muslimske og kristne ledere og repræsentanter for medierne fra Egypten, Tanzania, Madagaskar, Liberia, Sierra Leone, Nigeria, Cameroun og Etiopien til en konference om fred og udvikling. Konferencen blev til i et samarbejde mellem Mission Afrika, Dansk Ethioper Mission, Danmission og PROCMURA og var finansieret af DMR-U. Derfor var der foruden de otte afrikanske delegationer også en dansk delegation med, blandt dem generalsekretær Sune Skarsholm.

Fordømmer drab og ødelæggelser Aktualiteten af konferencens tema blev desværre alt for tydeligt understreget af den

krise som samtidig udfoldede sig i Nigeria med terroristangreb fra den islamistiske organisation ”Boko Haram”. Konferencens 50 afrikanske deltagere vedtog derfor en resolution som fordømte ”de vilkårlige drab og ødelæggelser af ejendomme, også centre for tilbedelse, som udføres af nogle medlemmer af vore respektive religioner. Disse gerninger undergraver på afgørende vis vores religiøse mandat til at være redskaber for retfærdighed, fred og forsoning”. Samtidig understregede de deres fælles overbevisning om at hvis religiøse ledere tillader ødelæggelsen at fortsætte, så er det måske nok i deres respektive religioners navn, men “ikke i den ene Guds navn (tawhid i islam og treenig i kristendommen) som elsker og er nådig.”

Vidnesbyrd og dialog Det har altid karakteriseret PROCMURAs tilgang til religionsmødet at man på én og samme tid fastholder vigtigheden af begge parters vidnesbyrd om deres tro og så forpligtelsen til dialog og samarbejde til gavn for det fælles samfund. På konferencen blev det dobbelte fokus fastholdt ved at man hver dag begyndte med i fællesskab at lytte til en kristen andagt og en muslimsk andagt inden man tog fat

på dagens dialog om fred og udvikling. Det gjorde et stærkt indtryk på kristne at lytte til muslimers bøn og vice versa. For en dansker der er vant til at høre at religion ikke hører hjemme i det offentlige rum, var det tankevækkende at konstatere at alle afrikanere tog det for givet at religion spiller en afgørende rolle både for den enkelte og for hele samfundet. Der var enighed om at fred er en forudsætning for udvikling i Afrika, og at fred forudsætter at der er fred mellem kristne og muslimer, som sammen udgør det store flertal af Afrikas befolkning. Derfor er religion en helt central partner i udvikling, men problemet er at religion undertiden misbruges politisk og dermed kommer til at fremme voldelige konflikter.

Arbejdet fortsætter hjemme Som det fremgår af konferencens slutdokument, så var der enighed blandt alle delta-

Fotograf: Malene Fenger-Grøndahl

gerne om i hver deres land at ”arbejde utrætteligt for at sikre at tilhængerne af vore respektive religioner lever med deres religiøse forskelle i fred og samarbejder for at fremme Afrikas udviklingsdagsorden”. At konferencens ord gerne skulle omsættes til konkret handling fremgik også tydeligt at programmet. På konferencens første dag skulle muslimer og kristne fra hvert land i fællesskab gøre rede for hvordan relationerne var mellem kristne og muslimer i deres land, og hvilke udfordringer og muligheder de så med hensyn til samarbejde for fred og udvikling. Og på konferencens sidste dag skulle delegationerne fremlægge hvilke nye ideer og planer de ville tage med og samarbejde om derhjemme.


1011

Muslimer og ældste fra Hebano, Etiopien: - Kun Mekane Yesus Kirken har nogen sinde gjort noget for at forbedre vores levevilkår.

PROCMURA arbejder med kristnes forhold til muslimer Hvordan kan kristne fortælle evangeliet til muslimer og samtidig bevare et godt naboskab? AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

P

ROCMURA er en kristen organisation der arbejder med særligt fokus på kristnes forhold til muslimer. Den blev grundlagt af afrikanske kirker i 1959 med støtte fra europæiske og nordamerikanske partnerkirker, og Dansk Ethioper Missions partnerkirker i Etiopien og Liberia er med. Oprindeligt hed organisationen ”Islam in Africa Project”, men da man ønskede at navnet tydeligt skulle signalere den kristne baggrund og identitet, ændrede man det i 1987 til ”Programme for Christian-Muslim Relations

in Africa”, PROCMURA, på dansk: Programmet for Kristen Muslimsk Kontakt i Afrika. PROCMURA har hovedkontor i Nairobi, Kenya, og regionale kontorer forskellige steder i Afrika. Organisationen arrangerer konferencer og optræder som mægler i konflikter. Man arbejder med forskning og udvikling af litteratur og kommunikation og mange andre programmer i kontaktfladen mellem kristne og muslimer.

Alle områder spiller en rolle Grundlaget for organisationens arbejde er formuleret således: ”Trofast og ansvarligt kristent vidnesbyrd om evangeliet i et

tværreligiøst miljø af kristne og muslimer med respekt for godt naboskab, og konstruktivt kristent engagement med muslimer for fred og fredelig sameksistens og med henblik på holistisk udvikling af mennesket og dets miljø.” Mange års erfaring viser at kirkernes indfaldsvinkel i den kristen muslimske kontakt nødvendigvis må dække følgende fem brede områder: • den politiske sfære • den økonomiske sfære • den kulturelle sfære • den sociale sfære • den religiøse sfære Ifølge PROCMURA er disse fem områder centrale i enhver inter-

aktion mellem kristne og muslimer fordi ingen af dem i islam kan isoleres fra muslimsk tro og praksis. Hvis man koncentrerer sig om en af de nævnte sfærer på bekostning af de øvrige, bliver mødet mellem kristne og muslimer derfor mangelfuldt. Samtidig er denne indfaldsvinkel indbegrebet af principperne om et trofast kristent vidnesbyrd og konstruktivt kristent engagement med muslimer for fred og udvikling så vel som fælles social handling for at lindre onder der påvirker samfundet, som for eksempel hiv og aids. Læs mere på www.procmura-prica.org


022012

Engelsk er et støttefag Mulunesh Abera er glad for engelskundervisningen fordi den hjælper hende med teologistudiet.

Af Berit ØstBY, Missionær i etioPien

d

et er torsdag på Mekane Yesus seminariet, og i fem grupper finder vi 26 første års engelskstudenter bøjet over bogen om Gladys Aylward. fortællingen om kvinden der dumpede til alle eksaminer på missionsskolen, men som alligevel rejste til kina på egen hånd, fascinerer studenterne. de lytter til gruppelæreren som indlæser historien på diktafon, mens de følger teksten i deres bøger. derefter taler de om indholdet før de selv læser teksten. nye ord bliver forklaret, studenterne noterer og skal så lytte til optagelsen før næste gang. de allerfleste har sjældent haft anledning til at lytte til eller praktisere engelsk. de er vant til at tale i kor i store klasser hvor lærerne ikke har kapacitet til at lade eleverne tale en og en.

Mulunesh vil forkynde en af studenterne er Mulunesh Abera som er gift og har to børn på 2½ og 8 år. hun kommer fra Gulliso i Vestwollega hvor hun var evangelist i flere år før hun tog en toårig uddannelse i teologi. i 2008 blev hun ordineret og arbejdede i fem år som sognepræst for ti menigheder med i alt 20.000 medlemmer. i begyndelsen mødte

Gruppearbejde giver studenterne god mulighed for at høre og tale engelsk. Fra venstre er det: Demekech, Azalech, Demitu, Mulunesh og Berit.

hun modstand fordi hun som kvinde ville være præst, men familien støttede hende fordi de elsker budskabet om Jesus! Muluneshs største ønske er at kunne forkynde og undervise i Guds ord. synoden har sendt hende og lovet hende arbejde når hun kommer tilbage. hun genkender sig selv i mange af de udfordringer Gladys havde. selv gik hun en gang 3-4 måneder uden løn fordi synoden var i økonomisk krise. kravene fra den komité som gi-

ver akkreditering til teologiafdelingen på seminariet, er at al undervisning skal være på engelsk. engelskundervisningen skal derfor udruste studenterne så de kan tilegne sig det faglige stof de skal igennem på et bachelorstudie. tanken bag den anderledes og mere praktiske tilgang er at give gode redskaber som de kan bruge gennem de fire år de læser teologi. Veksling mellem undervisning i klasse og i grupper giver eleverne

veksling mellem grammatik og praktiske færdigheder. Mulunesh siger det er første gang hun har lært engelsk på den måde, og at det hjælper hende meget. hun synes det er lystbetonet, samtidig med at hun har lært mange nye og vanskelige teologiske ord. Gruppearbejdet giver hende frimodighed til at snakke. hun synes også at det har været nyttigt at bruge billedhistorier fra Bibelen til at udvide ordforrådet.


1213

Biblioteket er mit andet hjem Som bibliotekar hjælper jeg studenterne på Mekane Yesus Seminary med at finde materiale til deres opgaver, og jeg nyder de samtaler det bringer med sig. AF MEHRET-AB BEREKE BERAKI, MISSIONÆR I ETIOPIEN

H

vert forår har studenterne på fjerde årgang på Mekane Yesus Seminariet travlt med at skrive deres bacheloropgaver i teologi. En af mine opgaver som bibliotekar er at hjælpe studenterne med at finde materiale til opgaverne, og jeg nyder de samtaler og diskussioner som deres emnevalg bringer med sig. Siden jeg begyndte som bibliotekar på seminariet i 1988, har jeg set hundredvis af studenter komme og gå. På mange måder er biblioteket blevet mit andet hjem.

29.000 bøger Seminariet blev grundlagt i

1961. I dag har det teologiafdeling, teologisk fjernundervisning, musikafdeling og lederuddannelse, og siden august 2011 desuden et masterprogram i praktisk teologi. Biblioteket betjener alle disse afdelinger med i alt 600 studenter. Det betjener også kirkens afdelinger og studenter der kommer fra institutioner som Addis Ababa Universitet og Ethiopian Graduate School of Theology. Omkring 82 procent af bibliotekets 29.000 bind handler om teologi og beslægtede emner. At katalogisere bøger, orientere nye studenter og hjælpe studenter med at finde bøger og artikler fylder min arbejdsdag. I 1998 gjorde en donation det muligt for os at gå væk

Biblioteket mangler bøger - seminariets bibliotek er vitalt for uddannelsen fordi de fleste studerende ikke har råd til at købe deres egne bøger, siger generalsekretær sune skarsholm. - desværre har der ikke været penge til at købe nye bøger i snart ti år. der er også et kæmpe behov for computere og en stabil internetforbindelse til at finde litteratur på internettet. hvis disse forhold ikke kommer i orden, kan biblioteket ikke leve op til standarden for en uddannelsesinstitution på bachelorniveau, og det vil hele kirken lide under. - en donation på 25-40.000 kr. ville gøre underværker. deM vil gerne hjælpe, men vi har ikke penge til det i budgettet. Vil du hjælpe med at rejse pengene, for eksempel gennem Y’s Men’s eller en fond der hvor du bor?

Mehret-Ab nyder samtalerne med de studerende på biblioteket.

fra det gamle kortsystem og lægge bibliotekssystemet ind på computer. Seminariet har en professionel studenterpræst som studenterne bruger rigtigt meget som rådgiver i åndelige og personlige

sager. Men når det sker at de kommer til mig for at få råd om studierelaterede sager og somme tider åndelige spørgsmål, så prøver jeg at råde og vejlede dem så godt jeg kan.


022012

Mehret-Ab og Moses Hoth foran biblioteket på Mekane Yesus Seminariet.

Moses vil sprede Guds ord Lige nu arbejder Moses Hoth hårdt med sin bacheloropgave i teologi for at blive færdig til sommer. Af Mehret-AB Bereke BerAki, Missionær i etioPien

M

oses hoth er en af studenterne på fjerde årgang på Mekane Yesus seminariet i Addis Ababa. han er en pligtopfyldende student som også er blevet en god ven. Moses kommer fra en kristen familie i Gambela region i Vestetiopien, og han har tre søstre og en bror. hans far døde da Moses var fem år, og hans mor formede hans kristenliv ved at samle børnene til aftenandagt. det hjalp Moses til at lære Gud godt at kende. senere ønskede de ældste i hans kirke at han skulle være

korleder indtil han kom til seminariet for at studere teologi.

rådet til at læse teologi Moses havde to grunde til at komme til seminariet. han plejede at læse mange bøger, men det at læse i Bibelen gav ham mere trøst og fred, og det førte ham til at få mere at vide om Gud og hans ord. en dag kom menighedens ældste til Moses og rådede ham til at tage på seminariet fordi de havde lagt mærke til ham som en leder i koret. selv om han på det tidspunkt var udpeget til at studere biologi på Mekelle Universitet, så var det hans dybe overbevisning at

han skulle studere teologi. Moses’ anden grund var at han boede i et område tæt ved grænsen til sudan hvor den kristne indflydelse er lille. det

er hans håb og ønske at komme tilbage til sin menighed og tjene dem ved at undervise i Guds ord når han slutter med sin eksamen fra seminariet i juni i år. en af hans hobbyer er historiefortælling som han gerne vil bruge til at sprede Guds ord. Moses ser gerne at der bliver etableret en bibelskole for de 25 menigheder i området så kirken bliver båret af mennesker der går på bibelskole. et andet mål er at skrive sin lokale kirkes historie. Men først skal Moses blive færdig med sine studier.


1415 DEM er flyttet dansk ethioper Mission er flyttet til Aarhus. sekretariatets nye adresse er: torVet, katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus n. telefonen er åben på 7356 1260 mandag - fredag kl. 9.30 – 12 og 13 – 15.30.

@ Friske nyheder

få deMs nyhedsmails og fællesmails fra udsendte medarbejdere direkte hjem på din e-mail adresse. Bestil dem gratis på www.dem-dk.dk

Bøn er anderledes i Afrika - Mødet var meget anderledes end det jeg er vant til, fortæller Per Munch i sin bog, ”som blodet i kroppen”. i bogen fortæller Per Munch videre om aftenmødet i en evangelisk luthersk kirke i Asella, etiopien: ”Præsten læste nogle bibeltekster og sagde så: ”Lad os bede.” Alle bøjede hovedet, men i stedet for at bede, så prædikede han. Bedende og med bøjet hoved lyttede vi til hans prædiken, men pludselig skete der et skift. nu prædikede han ikke mere. nu bad han, og folk på bænkene bad, og bønnen slog pludselig over i sang. Ualmindelig smuk sang. det begyndte med, at en af deltagerne sang lavt, og så kom andre til, og pludselig var det hele kirken, der sang. så rejste man sig op, og snart skiftede sangen til et nyt afsnit fra Bibelen med prædiken, bøn og sang. sådan vekslede det i knap en time. så trådte præsten frem og sagde, at det var indledningen.” På deMs årsmøde den 14. april fortæller Per og signe Munch glimt fra deres møde med etiopiske og kenyanske kristne og deres samtaler med dem om bøn. det gør de på årsmødets temaeftermiddag ”Bønsliv fra syd til nord” kl. 13.30 – 16.15 på Midtjyllands kristne friskole, Brændgårdvej 4, 7400 herning. se årsmødets program på www.dem-dk.dk

 Tak for gaver Mange tak for gaver til dansk ethioper Missions arbejde på 655.211 kr. i januar og februar. i 2012 har deM et budget på 7.744.000 kr. og et samlet gavebehov på 6.125.000 kr. i 2011 fi k deM et underskud på 66.000 kr. – et ganske flot resultat i forhold til at der var budgetteret med et underskud på 198.000 kr. i 2011 modtog deM godt og vel 356.000 kr. mere i gaver og bidrag end i 2010. se årsregnskabet for 2011: www.dem-dk.dk/om-os

Giv en gave sådan indbetaler du nemt din gave til dansk ethioper Mission: Giro: 6071104. Vælg type +01 hvis du bruger netbank. Bestil girokort på telefon 73 56 12 60, info@dem-dk.dk nordea bank: 2207-0062262753. Med dankort, Visadankort og e-dankort på www.dem-dk.dk


022012

Det vil jeg ikke betale for! Det vil jeg ikke betale for. Jeg vil kun betale for det der går direkte til at bilen kører mig fra det ene sted til det andet. Benzinen er okay, den vil jeg godt betale selv om prisen er pebret, men smøreolie, mekaniker, reservedele, forsikring, afdrag på billån og al den slags ”udenoms”, det vil jeg ikke betale! Jeg vil kun betale den direkte udgift ved min kørsel, nemlig! Hvad siger du? Er jeg naiv, og skal jeg nok blive klogere når min bil går i udu – hvis altså ikke banken har taget den inden da fordi jeg ikke betaler det jeg skylder?

hvorfor er det så ikke naivt? Men hvorfor er det så ikke naivt når du – nej, selvfølgelig ikke lige dig der læser det her, men så ”de andre” missionsvenner

da: Hvorfor er det så ikke naivt når de kun vil betale for det direkte missionsarbejde i Afrika? Når de kun vil støtte et kirkebyggeri, et gadebarn, en søndagsskole, uddannelsen af en præst med navn på osv. Og når de ikke vil være med til at betale tilskuddet til den kirke eller institution som står bag det alt sammen, og heller ikke

lønnen til den afrikanske eller udsendte medarbejder som står for arbejdet. Og da slet ikke lønnen til medarbejderne på DEMs sekretariat. Hvorfor er det ikke naivt? Og hvorfor er det så ikke naivt når de personer som kun vil støtte DEMs arbejde hvis deres støtte går 100 procent til det formål i Afrika som de nu har forelsket sig i – når de selvsamme personer og grupper forventer at få en lind strøm af informationer, billeder, foldere, møder, plakater og meget andet om netop det stykke arbejde de støtter? – Få det gratis, forstås. Og hvorfor er det så ikke naivt at forlange at DEM kan dokumentere i regnskaber og rapporter hvad vi bruger pengene til? Eller at forvente at DEM indberetter årets gavebidrag til SKAT så giveren kan få sit skattefradrag? Og hvorfor er det

så ikke naivt at tro at DEM overhovedet får nogen penge at gøre godt med hvis ingen vil være med til at betale hvad det koster at skaffe dem? Eller at forvente at DEM arbejder professionelt og overholder love og regler af alle mulige slags og for eksempel giver sine medarbejdere ude og hjemme anstændige arbejdsforhold? Hvorfor er det ikke naivt? Hvad siger du? Nå, er det naivt? Jamen skal vi så ikke hjælpes ad med at gøre opmærksom på det så de naive bliver klogere inden missionsarbejdets ”maskineri” går i udu på grund af mangel på ”smøreolie”?


Kvinderne kæmper for at blive hørt

MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 46635

- det er dejligt at se at jeg ikke er alene, siger elsabet Gulti (tv.). Af Berit ØstBY, Missionær i etioPien

t

adelech Loha er leder af kvindearbejdet i Mekane Yesus kirken. hun siger at hensigten med kvindeforum er at dele erfaringer, snakke om emner der optager kvinderne, og høre hvad der bevæger sig på græsrodsniveau. desuden tager man emner op som kan komme kvinderne til gode. i år var det for eksempel ”fattigdom og kvinder”. - Majoriteten af kirkens medlemmer er kvinder, så det påvirker naturligvis kirken meget hvis de ikke har uddannelse og lever i fattigdom, siger tadelech. officielt skal der være lige deltagelse

for kvinder og mænd på alle niveauer i kirken, men ifølge tadelech ses det foreløbigt mest på papiret. kirkens kvindekontorer er underlagt andre kontorer, og dermed har kvinderne ikke ret til at bestemme over de penge de giver og samler ind. synoderne og de forskellige kontorer drives af mænd, og det gør det vanskeligt for kvinderne at slå igennem med deres ideer. indtil nu har der kun været én kvindelig synodepræsident selv om kirken de sidste 11 år har ordineret 26 kvinder til præstetjeneste.

opmuntring til tjenesten

sydetiopiske synode, ca. 500 km syd for Addis Ababa. hun er kvindesekretær i synoden og har taget syv andre kvinder med til kvindeforum. i det daglige rejser hun rundt i synoden og underviser kvinderne i alt fra Bibelen til hygiejne. kvindernes selvbestemmelsesret optager også hende. - hvordan kan vi hjælpe kvinderne ud af fattigdom hvis de ikke engang får lov til at bestemme over egne penge? det vi ønsker, er at kvindearbejdet i hver menighed får sin egen konto, så pengene kan fordeles og for eksempel lånes ud sådan som kvinderne finder det nødvendigt. det er dem der kender nærmiljøet bedst, og de kan udrette en masse med de indsamlede midler, siger elsabet. hun siger videre at et sådant nationalt forum opmuntrer kvinderne til at fortsætte tjenesten. Mange står vældigt alene i arbejdet, men her bruges tiden til at dele erfaringer og lære af hinanden. tadelech Loha beder os huske kvinderne i bøn. de kæmper med at blive hørt i et mandsdomineret samfund samtidig med at de ser at kvinder kan udrette en masse i Guds arbejde.

elsabet Gulti er fra hagere Mariam som ligger i den

dansk ethioper mission – mission med hjerte, mund og hænder

Afsender: Dansk Ethioper Mission . Katrinebjergvej 75 . 8200 Aarhus N

Den 1. - 3. februar var 250 kvinder fra hele Etiopien samlet til nationalt forum på Mekane Yesus Kirkens præsteseminarium i Addis Ababa.

DEM  

Dansk Ethioper Missions magasin nr. 2-2012.