TEMA | MARXISME marxismens kritik af det moderne samfund ikke udelukkende handler om tørre tal og merværdi, men ligeledes er rettet mod den grundlæggende kultur eller livsform i kapitalismen: ”I et vist omfang er den nyfundne interesse i dag for marxisme, ligesom i tresserne, et udtryk for en kulturel kritik af kapitalismen, for krigsmodstand og antiimperialisme samt tilknytning til nye sociale bevægelser. Men der er selvfølgelig også grænser for paralleliteten mellem tressernes gradvise radikalisering og den bølge af venstrefløjskritik og bevægelse, som er vokset frem gennem det seneste tiår. Ligesom det er vigtigt at påpege, at der ikke er nogen automatisk eller ligefrem forbindelse mellem økonomisk krise og marxistiske tanker. Det kommer ganske an på, hvordan sådanne åbninger udnyttes. Under den sidste bølge af radikalisering, som begyndte i tresserne, voksede studentermarxismen frem før den økonomiske krise satte ind og var snarere foranlediget af Vietnam-krig og kulturelle brud end af nogen økonomisk krise.” Krisens politiske udkomme
“ Under den sidste bølge
af radikalisering, som begyndte i tresserne, voksede studentermarxismen frem før den økonomiske krise satte ind og var snarere foranlediget af Vietnam-krig og kulturelle brud end af nogen økonomisk krise.”
På samme vis mener Andreas Beck Holm ikke, at den økonomiske krise nødvendigvis vil betyde en genkomst eller styrkelse af den politiske venstrefløj - og det måske netop på grund af en manglende ideologisk bagage: ”De store ”venstrefløjspartier” har i flere år forfulgt den centristiske strategi at neutralisere de ideologiske forskelle (f.eks. på områder som udlændingepolitik og skattepolitik), dvs. at distancere sig fra deres oprindelige socialistiske grundlag. Det er derfor vanskeligt at se, hvad de skulle kunne få ud af en ny opblomstring af interessen for Marx og kapitalismekritik. I et marxistisk perspektiv er der f.eks. intet venstreorienteret eller socialistisk over et SF, hvis formand har opgivet at stille spørgsmålstegn ved de kapitalistiske ejendomsforhold for til gengæld at acceptere en borgerlig diskurs om ”kulturelle forskelle” som årsag til ”integrationsproblemer”. Kapitalismens krise kan måske svække meget liberale politiske kræfter, men den kan paradoksalt nok svække de store venstrefløjspartier endnu mere, fordi de har opgivet det, der historisk har vist sig at være det stærkeste progressive alternative narrativ om kapitalismen, nemlig marxismen. På den baggrund tror jeg, det er mere sandsynligt, at krisen vil styrke eksempelvis nationalistiske eller religiøse reaktioner, som på borgerlig grund altid har stillet sig kritiske over for markedsøkonomien.” Idéhistoriker og adjunkt Mikkel Thorup anslår en lignende vurdering, idet han mener, at den hidtidigt dominerende udlægning af krisen snarere end at være en kritik af 20
DELFINEN