Page 1

DET 21. ÅRHUNDREDES BROKVARTER KLØVERMARKSKVARTERET

62329 62329


RESUME 21ST CENTURY NEIGHBOURHOOD The neighbourhoods immediately surrounding the Copenhagen city centre were constructed in the second half of the 19th Century as a solution to the housing shortage among the working classes. These areas are dominated by stones and housing blocks leaving space for only a few green spots. However, the current demand for new housing in Copenhagen should be handled in other ways, reflecting today’s problems and today’s planning knowledge. Hence the Kløvermark district forms a totality consisting of more than just the sum of its parts. It is organized like a biotope where the different factors are in constant balance. This makes the neighbourhood sustainable in a new sense. Changes in the complex mechanisms of the urban biotope are able to occur spontaneously in a selforganized way. THE KLØVERMARK GRID The district is organized following a special Kløvermark grid, consisting of a fractal-like network mixing green spaces and buildings with high density. The grid consists of matrixes determining the situation of urban spaces, buildings and accessibility and is recognizable everywhere as a simple though flexible principle which supports a high amount of experiences. The grid is robust and thereby able to absorb new types of inhabitants, municipal demands or climate knowledge without ruining the balance. The district is weaved together by urban spaces and buildings of different size and on different levels and crossed by a network of paths for walking and biking. Long and short lines of sight constantly intermingle as in a medieval town. Urban spaces should be planned and organized first in order to create the basis for an active urban life. Urban spaces include the attractions and amenities that draw people to an area and make it an attractive place to live. The building’s physical structure frames and supports the urban spaces and urban life. In this way new experiences wait around every corner! A COPENHAGEN CLASS DISTRICT The Kløvermark district makes the vision of “a city for everyone” possible. However, this does not mean, that it is based on everybody’s values. Today many middle income couples and families leave Copenhagen. We call them the COPENHAGEN CLASS because we want them to stay in the city. The Kløvermark district is designed for these people. The Copenhagen Class likes to live close together, but with green amenities integrated with the buildings. Density is a quality which creates security, community feeling and supports a high number of social and recreational activities. NEW TYPES OF HOUSING The housing typologies of the Kløvermark district focus on rational building through simple building systems which to a great extent can be mass produced. It is crucial to construct affordable and wellfunctioning houses and not only focus on a few high profiled housing projects. On the other hand a combination of rational and simple typologies with a high density creates a sustainable and attractive place of living for the Copenhagen Class. SUSTAINABLE LIVING Sustainability occurs when an urban biotope such as the Kløvermark district is in perfect balance. Numerous factors affect this balance, but some require more attention than others: Energy supply, climatic changes, traffic and the possibility of a life in harmony where housing, work, possibilities of social interaction and shopping is all close at hand. Experimental zones should also be part of this plan; areas where new housing energy solutions and new construction materials can be tested.

62329


*/%003(0-'$&/5&3

$:,&-365&3 .&530'03#*/%&-4& #644501

/:&0''&/5-*(&130(3"..&3 */5&3/50(&,45&3/5*130(3".0./3ª%&5 &,4*45&3&/%& ,6-563563&--&130(3"..&3 6%7*,-*/(40.3ª%&3

304&/#03( )"7& "."-*&)"7&/

3:5.*4, .64*,,0/4&37" 503*6.

01&3"&/ "3,*5&,4,0-&/ 36/%&5ª3/

4,6&41*-)64&5

'3&%&3*,4 #"45*0/

5&"5&34,0-&/

‹345&%41"3,&/

%&/%"/4,& '*-.4,0-&

%&5,0/(&-*(& 5&"5&3

$"3-4#"45*0/

$)3*45*"/*"

%"/4,"3,*5&,563$&/5&3

40'*&)&%&7*(4 #"45*0/

5*70-*

%&5,0/(&-*(#*#-*05&,

(-:1505&,

%(*#:&/

)"7/&#"%

13"(4#06-&7"3% 13*4.&/*%3ˆ54)"-

*4-"/%4#3:((&)"7/&1"3,

"."(&3#*0 ,‹#&/)"7/46/*7&34*5&5

"."(&3453"/%1"3,

*56/*7&34*5&5

OVERSIGTSPLAN 1:20.000

&#&354 7*--"#:

*5"-*&/47&+


Brokvartererne Vesterbro, Nørrebro og Østerbro opstod i årtierne efter demarkationslinjens ophævelse i 1852. Betegnelsen bro refererer til brolægning og er stadig betegnende for bydelenes helhedsindtryk. Ikke mindst Nørrebro og Vesterbro er domineret af sten. Østerbro har Fælledparken og kirkegårdene. Kun i Brumleby flettes boliger og grønt sammen. Brokvartererne løste arbejderklassens boligmangel. I dag står vi over for andre udfordringer, som kommer til udtryk i konkurrencens fire temaer: Byboerne skal have råd til en ordentlig bolig, adgang til idrætsaktiviteter uden for gadedøren, bydelens rum skal give gode oplevelser, og bydelen skal være bæredygtig. Karré-byen af sten, aflastet af grønne oaser, var et effektivt svar på boligmanglen for 150 år siden. Men nye problemstillinger og ny viden om planlægning kræver nye svar.

EN BYDEL I BALANCE Kløvermarkskvarteret gør op med fortidens funktionsopdeling. De moderne videnskaber har lært os, at helheden udgør mere end summen af enkeltdelene. Det samme gælder for byplanlægning. Skal byen være en bæredygtighed helhed, må man forstå samspillet mellem alle byens elementer. Byen skal ses som en biotop, hvor bestemte faktorer fordrer en bestemt type af liv for bestemte organismer. Altså samspillet mellem planter, dyr, mennesker og kontekst. Pointen er, at biotopen fungerer, hvis der er balance mellem de forskellige faktorer. Det nytter f.eks. ikke, at man for enhver pris bygger billige boliger, hvis boligerne på længere sigt er energimæssigt uholdbare. By-biotopen fungerer på mange måder bedst, når den er selvorganiserende. Forandringer i biotopens komplekse mekanismer skal kunne ske spontant – ellers opstår der ubalance. Svaret er derfor nogle enkle fysiske organisationsprincip-per, som i deres natur kan understøtte kvarterets kompleksitet og konstante behov for forandring. Kløvermarksgriddet er et sådant organisationsprincip. Et fraktal-net, der blander grønt og bebyggelse. Det skaber en ny form for høj tæthed, hvor det grønne er flettet ind overalt. Mønsteret går igen og er genkendeligt, uanset om man står foran sin hoveddør eller paraglider hen over området. Vi forlader dermed den traditionelle karré-struktur til fordel for et organisationsprincip, der er lige så enkelt, men i sin natur langt mere fleksibelt. Som fletter natur og by sammen og skaber større oplevelsesrigdom. Mangfoldigheden rummer en form for robust orden. Nye balancetilstande kan indfinde sig, når strukturen udfordres af nye typer indbyggere, myndighedskrav eller viden om klimaet.

62329


KobbertĂĽrnet

De nye bebyggelser koncentreres mod øst. Dermed bevares det sÌrlige vue over Københavns historiske skyline, og der bliver skabt en intens, sammenhÌngende og tÌt bydel mellem to store rekreative rum - Kløvermarken og vandet.

Alm. Brand FyrtĂĽrnet

Rigshospitalet B&W hallen

Den Engelske Kirke

AmagervĂŚrket Rosenborg Slot

Frederikskirken

RundetĂĽrn Skt Petri HelligĂĽndskirken Nikolaj Kirke Vor Frue Kirke

Hotel Palace Scandic SAS HotelletRĂĽdhustĂĽrnet Codanhus

Christiansborg

Tivoli Det Gyldne TĂĽrn

Vor Frelsers Kirke

Himmelskibet

Silo ved Prøvestensbroen

Danhostel

Radisson SAS Scandinavia

Wennbergsiloen Frøsiloer

"YENSPEJLEMÂ?RKER 3PIR TĂ?RNEOGSILOER

SKYLINE OG KORTE KIK Det fysiske resultat af Kløvermarksgriddets geometri er en by, der er gennemvÌvet af krydsninger, hvor indbyggerne kan møde hinanden. Den bestür af mange forskellige byrum og bygninger i forskellig størrelse og format og i forskellige koter. Byrum og byggefelter er gennemsküret af et vildt og fintmasket net af gangog cykelstier. Man kan skiftevis se langt og overskue omrüdet og opleve det nÌre med korte kik. En oplevelsesrigdom, man kender fra middelalderbyen. Byrum og byliv er styrende for den fremtidige planlÌgning af omrüdet, mens bygningerne danner den egentlige fysiske ramme omkring byrum og byliv. Dermed opnür man en bydel, der inkluderer frem for at ekskludere. Bebyggelsesplanen inkluderer f.eks. Københavns skyline og boldbanerne, ligesom principperne for infrastrukturen kan inkludere fremtidige behov. Nogle gange er herlighedsvÌrdier givet pü forhünd, som havudsigt eller skovnÌrhed. I tilfÌldet Kløvermarken er herlighedsvÌrdierne imidlertid noget, der skabes gennem aktive indsatser. Byrummenes herlighedsvÌrdier gør det attraktivt at bo i Kløvermarkskvarteret. Dette princip kender vi fra de nye boligomrüder i Västra Hamnen i Malmø, Bercy-parken i Paris og fra revitaliseringen af Barceloneta i Barcelona.


STRUKTURPLAN 1:6.000 MMÊ

WBO

LJPM

E4B

NT‘

FT"

PSU

ETQ

SJOB

NB

OEF

MB 'PS

%BO

OFT

FMU HFG CZH Q

JPUP

WC

U

TLP

F

OBE

NF

QSP

OJD

QJD

FMU HFG CZH

HFG CZH

U

SBO

UBV

SFT

FMU

LJC

MFT

TLP

MFH

Q

Q

FMU HFG CZH 

BSJP

DFO

LT SBà

NV

IVT

UVS

LVM

U MJH

OUG

HS‘

BE

C

C IBW

PSM‘

H

QSJO

F‘ CBE

OTF

TTF

HBE

F

VET

1SJ

Q

TUSF

MB 'PS U

Q

TWF

SN WF

T

H

FMU HFG CZH

H

EOJO

UJ

BS

DZL

F

OBE

NF

FMT

LMŽ

QSP

BE

T‘C

Q M‘C GPS

.

CB[

FMU HFG CZH

Q

UF

PN

UPQ

CJP

FMU HFG CZH

JWFK

SE

Ç SJFMH

EFS

Q

Q

JPUP

HBC

NF

VN

STS

SUF

LWB

àOB

EMF

WBO

BE FQM

3BG

,M‘

NB

G

HSB

B QBS

OEF

FMU HFG CZH Q

K

U

QPS

FUT

MFH

BSL

MFH

F CZE

Q TT

F àUO

OU

HS‘

VN MTS

MU

FGF

C LMV OZF JUFUFS JM GBD

H CZH

C

UF

FSV

M‘C

M‘C

GPS

OU HS‘

Q JPUP

MFH

Q FMU HFG CZH

Q FMU HFG

CZH S BWF UFI OZU

CZHHFGFMU

GSFNUJEJHUW

FKUSBDÊ

HBEF

K

EWF

-BQMBOET

SBO

CZHHFGFMU

4USB

THBEF

CZHHFGFMU

OEMP ETW

7FSNMBOE

FK

THBEF

BEF

S4U

CZHHFGFMU 7FSNMBOE

FSCBOFO

BHF

7FE"NBH

"N

T BàL

US

MJH

NV

LVMUVSQPSUBM

F

ETHBE

6QMBO

JP

BS DFO

WBSE

PVMF

HT#

1SB

EF

62329


 FØRST BYRUM

DERNÆST BYLIV

For at skabe et attraktivt byliv må byens rum placeres og planlægges som det første. Det er byrummene og deres organisering af griddets masker og byggede struktur, der aktivt bidrager til kvarterets værdiforøgelse. Byrummene indeholder de attraktioner og herlighedsværdier, der tiltrækker mennesker - caféer, småbutikker, sociale oplevelser og stemninger - og rummer dermed kimen til et aktivt byliv.

Når byrummene er planlagt, kan det byliv, som alle drømmer om, beskrives og defineres. Kravene til bylivet er afgørende for, hvordan rammen omkring byrummene fysisk set udformes og dermed afgørende for masterplanens rumlige kapacitet.

$BGF #FCPFSTLPW

1SPNFOBEF $ZLFMCBOF

4QPSUTLMVC

Den fuldt udbyggede bydel sammenholdt med et konceptuelt snit af Københavns skyline i baggrunden.

4QPSUTQBWJMMJPO

1BWJMMJPO

,MVC

PRINCIPSNIT 1:2.000


#BEF‘

6ETQSJOH

4FKMLMVC

1SPNFOBEF

,ZTUQBSLFO

-FHFCJPUPQ

4LPMF

#‘SOFIBWF

'PSFOJOHTIVT

,M‘WFS4LPWFO

7BOEMFHFQMBET

.FUSP4UBUJPO

#B[BS

,VMUVSIT

/Z,M‘WFSNBSLT#PVMFWBSE

1BWJMMJPO $ZLFMCBOF

4IPQQJOH

#‘SOFIBWF

-FHFTLPW

.FECPSHFSIVT

#FCPFSCJPUPQ

3FTUBVSBOU

4USFFU4QPSU"SFBM

.FECPSHFSIVT

'ÂŽMMFTIVT

(S‘ONBSLTWFK

%BHMJHWBSF

,VMUVS)VT

-FHFTLPW

D B

C 





(SJEEFUCFTUÇSBGUSFHSVOENBUSJLMFS EFSLBOVOEFSJOEEFMFIJOBOEFO

%FUTLBCFSTUPSåFLTJCJMJUFUPHJN‘EFLPNNFSOZFLSBWUJMCZFO

(SJEEFUIBSOŽTUFOVFOEFMJHUNBOHFLSZETOJOHTQVOLUFS PHEFSNFESJHUJHNBOHFN‘EFTUFEFS

(SJEEFUFSVOEFSFWJHGPSBOESJOH%FUTLBCFSFOPQMFWFMTFTSJH PHSPCVTUCZEFM EFSLBOJOEPQUBHFVUBMMJHFGPSTLFMMF

 SÅ BY! Nür byrum og byliv er planlagt og beskrevet, fastlÌgges byggefelterne. Den byggede arkitektur indrammer de planlagte byrum og dermed det ønskede byliv.

KLĂ˜VERMARKSGRIDDET Kløvermarksgriddet er bĂĽde et organisationsprincip og et strategisk kommunikationsnetvĂŚrk. Griddet er opbygget af matrikler, der fastlĂŚgger byrum, bebyggelsesrammer og tilgĂŚngelighed. Matriklerne er dels et register over bydelens byggemuligheder, dels en kortlĂŚgning af byggeriets placering.

62329


$)!'2!--%2

DZLFMSVUFS UFNQPSŽSF TFMWPSHBOJTFSFEF SVUFS

DIAGRAMMER

#-‹%53"'*,0(("/(45*&3 0NSÇEFULFOEFUFHOFTBUFUàOUNBTLFUOFUBGDZLFMPHHBOHGPSCJOEFMTFS #ZEFMFOFSUJMHŽOHFMJH

Œ34 

7JOENJMEFCZSVN

6%34  4BNNFOTBUUFCZLBOUFS

#FQMBOUOJOHPHCZHOJOHM‘GUFSWJOEFOPWFSCZFO

7*/%453"5&(* .PEEFÇCOFCPMEBSFBMFSLJUUFTCZLBOUFOTBNNFOBGUŽUCZHHFSJ PHUŽUCFQMBOUOJOH&OHSBEWJTTUJHOJOHNPECZNJEUFM‘GUFSWJOEFO IFOPWFSCZNBTTFOPHTJLSFSFUCFIBHFMJHUCZSVNTLMJNB

&!3%5$"9'.).'

GBTF

FLTJTUFSFOEFWFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEFGBTF SFLSFBUJWUCÇOE QSPNFOBEF

*G‘STUFGBTFFUBCMFSFTCPMJHBSFBMQÇCÇEF,M‘WFSNBSLFOPH,M‘WFSQBSLFO 3FLSFBUJWUGPSCJOEFTCPMJHPNSÇEFUNFMMFNWBOEFUPHCZFOWJBHS‘OGPSCJOEFMTFS #ÇOEFUMJOLFS,M‘WFSNBSLFOTTQPSUTPHGSJUJETBLUJWJUFUFSTBNNFO PHTLBCFS BUUSBLUJPOGPSIFMF,‘CFOIBWO IWJMLFUCSBOEFSPNSÇEFUUJEMJHU


6EOZUUFMTFTHSBE 1SPNFOBEFS 4VQFSPGGFOUMJHFGPSCJOEFMTFS 4QPSU SFLSFBUJPO OBUVSPHQSPHSBN

-PLBMFCZSVN

0GGFOUMJHULVMUVSCZHHFSJPHJOTUJUVUJPOFS 3FQSPHSBNNFSFUFLTJTUFSFOEFCZHHFSJ

*OTUJUVUJPOFSPHLVMUVS

130.&/"%&30((3‹//&'03#*/%&-4&3

-0,"-&#:36.

6%/:55&-4&

0''&/5-*(5130(3".

TUPSFHS‘OOFGPSCJOEFMTFSIPMEFSCZFOTBNNFOPHGPSCJOEFSQÇUWŽSTBG EFNPUPSJTFSFEFWFKF-BOHTTUJFSOFFSFOSŽLLFNJOESFSFLSFBUJWFQSPHSBNNFS TPNTQPSUPHLVMUVS

&OTWŽSNBGTUSBUFHJTLFCZSVNLOZUUFSTJHUJMFHFOUMJHFLWBSUFSFSJCZEFMFO PHTLBCFSTUŽSLFUJMI‘STGPSIPMEGPSCPMJHPHFSIWFSW TPNFSBGNFSFQSJWBULBSBLUFS

#FCZHHFMTFTQSPDFOUFOLPODFOUFSFTJFO‘TUWFTUSFUUFUTUSJCFJNJEUFOBGCZEFMFO TÇMFEFT BUUJMTU‘EFOEFCZLWBSUFSFSPHLPMPOJIBWFSJLLFHFOFSFTVO‘EJHUNFETLZHHFQSPCMFNFS PH ,M‘WFSNBSLTLWBSUFSFUGÇSFOUŽUPHTBNNFOIŽOHFOEFTUSVLUVS

&OSŽLLFLVMUVSFMMFPHPGGFOUMJHFJOTUJUVUJPOFSFSEJTUSJCVFSFUPWFS PNSÇEFUPHTLBCFSNBOHFPSJFOUFSJOHTQVOLUFSPHCFHJWFOIFEFS

5&33ˆ/6%'03./*/(

,-*.";0/&3

1BSLFSJOHTBSFBMFSNFEFOFUBHFVOEFSUFSSŽOPHFOFUBHFPWFSUFSSŽO EBOOFSLPUFSFEFCZI‘KF EFSTUSVLUVSFSFSMBOETLBCFU

*UŽUCZNŽTTJHIFEWJMGBTUFPWFSáBEFSPQIPCFWBSNFPNTPNNFSFO%FUBGIKŽMQFT BGTUPSFHS‘OOFLMJNB[POFS EFSCPSUTFUGSBEFOSFLSFBUJWFWŽSEJL‘MFSEFOHFOFSFMMF CZSVNTUFNQFSBUVS

GBTF

FLTJTUFSFOEFWFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEFGBTF SFLSFBUJWUCÇOE

GBTF

PNSÇEF

FUBHFSTQBSLFSJOHQÇOJWFBVNPHN

,MJNB[POFS

FUBHFSTQBSLFSJOHQÇOJWFBVNPHN

FLTJTUFSFOEFWFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEFGBTF GBTF

1"3,&3*/(4%ˆ,/*/( %FUPWFKFEŽLLFSPNSÇEFUNFEFOCMBOEJOHBGQBSLFSJOHTUZQFS 1ÇUFSSŽO VOEFSUFSSŽOPHJQIVT%FSUJMTUSŽCFTFONBTTJWBOEFM BGQBSLFSJOHJLPOTUSVLUJPO)WFSUQBSLFSJOHTBOMŽHEŽLLFS DBNJHSVOEáBEFPHSVNNFSCJMFS

GBTF

FLTJTUFSFOEFWFKOFU CFCZHHFMTFTPNSÇEFGBTF SFLSFBUJWUCÇOE

GBTF

*BOEFOGBTFFUBCMFSFTCPMJHPNSÇEFOPSEPHTZEGPSEFOG‘STUFFUBQF&UOZU SFLSFBUJWUCÇOEFUBCMFSFT#ÇOEFUMJOLFS,M‘WFSNBSLFOTTQPSUTPH GSJUJETBLUJWJUFUFSTBNNFOPHCSJOHFSCZFOTCPSHFSFPHCFCPFSFJLPOUBLU ,PNNFOEFCZSVNQÇ,M‘WFSQBSLFOQMBOUFTOVTPNUJEMJHJOWFTUFSJOHJ PNSÇEFUPHTLBCFSWŽSEJ

GBTF 

*USFEKFGBTFFUBCMFSFTCPMJHPNSÇEF‘TUGPSSBGàOBEFSJWFKQÇEFUPUJEMJHFSF JOEVTUSJHSVOEF%FMFBGJOEVTUSJCZHHFSJPWFSHÇSUJMOZFLVMUVSQSPHSBNNFSPH TFSWJDFFSIWFSW

*GKFSEFGBTFFUBCMFSFTWFKGPSZEFSMJHFSFCJMUSBàLHFOOFNPNSÇEFU%FUUF TLFSJGPSCJOEFMTFNFEVEMŽHOJOHBGCPMJHPNSÇEFUWFE‘TUIBWOFO%F SFLSFBUJWFCÇOEGPSMŽOHFTPHFSWJHUJHFGPSCJOEFMTFTÇSFSHFOOFNEF GPSTLFMMJHFCPMJHLWBSUFSFS

#*-'3*&;0/&3 #ZEFMFOFSTÇMFEFTPQEFMUJWFSUJLBMFCÇOE EFSBMESJHHFOFSFTBG BGNBTTJWEBHMJHCJMUSBàL NFOTFMWG‘MHFMJHUJMMBEFSŽSJOEFL‘STFM

GBTF

CFCZHHFMTFTPNSÇEFGBTF SFLSFBUJWUCÇOE GBTF  

*GFNUFGBTFVEMŽHHFTEFTJETUFCPMJHPNSÇEFSQÇIFOIPMETWJTEFOUJEMJHFSF HPLBSUCBOFPHQÇBSFBMFSOFVEUJMQSBHTCPVMFWBSEPHQS‘WFTUFOTCSPFO 4BNUJEJHFUBCMFSFTEFTJETUFSFLSBUJWFCÇOEHFOOFNPNSÇEFU PHQSPNFOB EFOVECZHHFTPHGŽSEJHH‘SFTVEUJMWBOEFU1SPNFOBEFSOFPHEFSFLSFBUJWF CÇOENVMJHH‘SFSGVMEUJMHŽOHFMJHIFEGPSCFCPFSOFJLWBSUFSFUPHCZFOT CPSHFSF

62329


EN SAMMENSAT BY .

 



 







  I Kløvermarksgriddet er byen sammensat af utallige felter kendetegnet ved lokal identitet og stor sammenhæng med tilstødende kvarterer og rekreative forløb. Planlægningen opererer lige så meget med en fornemmelse for et områdes indre potentialer, som med måden området optræder på i en større sammenhæng.



KANTEN OG MASSIVET

TUDSELAND

GRØNT MASSIV

Fra boldbanekant til bolig og kulturbyggeri ad selvorganiserede stier. Små grønne byrum kitter boliger og erhverv sammen i en tæt ring omkring R98s gamle haller.

En god løbetur gennem § 3-området med frøer og tudser til en tæt bræmme af bebyggelse mellem et stort grønt rum og havnen.

Skoven er en samlende kvarterbiotop. Der bygges langs kanten, så alle bor tæt og med udsigt og let adgang til det grønne.













IC COMPANY BAZAR

FØRSTE PARKET

IN BETWEEN

ALL AROUND

STRIBER

IC Companys gamle hovedsæde bliver et centralt kulturpunkt med bazar, værksteder, dagligvarehandel og foreningsliv.

Den offentlige promenade langs boldbanerne skaber nogle steder et frirum ind mod sportsaktiviteterne. Andre steder ligger boligerne på første parket, så man kan heppe direkte fra altanen.

Der er masser af steder at trække hen, hvis man vil være i fred. Et godt sted at koble af med børnene og dufte til blomster.

Kasbah-tætte byggerier med et væld af grønne, sammenhængende rum. I kanten ligger en vifte af shopping, kulturbyggeri og sportsfaciliteter. Metroen er heldigvis tæt på.

Lange sammenhængende forløb af afvekslende byrum imellem tætte rænker af bebyggelse. Alle har kort til naboerne og uendeligt lange gåture i det grønne at glæde sig over.


62329


,0.#*"

BEBYGGELSE

,PNCJOBUJPOBG"#$

,0.#*#

,PNCJOBUJPOBG$%&

,0.#*$

Typologierne A til C er specielt egnet for lave byggehøjder med rationelle konstruktioner. Hvorved udgifterne til elevatorer kan spares vÌk. Hus af Type A og B kan samles rundt om et eksternt fÌlles trappehus, eventuelt med supplering med elevator. Med sit relative lave grundareal er denne kategori specielt egnet til boligeksperimenter. Høj koncentration af bebyggelse og aktiv brug af terrÌnet vil vÌre et vigtigt bidrag til mangfoldigheden i omrüdet. Typologi C og D kan kombineres af boligprojekter med forskellig størrelse. Typologi E er tiltÌnkt for højder pü 10 til 16 etager. Forskelligheden skal i disse typer opnüs i facaden.

,PNCJOBUJPOBGBMMF "&

Kløvermarkskvarterets boligtypologier fokuserer pü rationelt byggeri gennem enkle byggesystemer, som i høj grad kan masseproduceres som elementbyggeri. Der er stort behov for billige boliger i København. Derfor er det afgørende at skabe et rigt og velfungerende sted at bo. Ikke med fokus pü enkelte højt profilerede boligprojekter, men som en kombination af rationelle og enkle typologier, som tilsammen danner en tÌt, velfungerende by – et godt sted at leve for hele Københavnerklassen. BebyggelsestÌthed er en vigtig del af den bÌredygtige by og skaber grobund for et intenst og mangfoldigt byliv. De foreslüede enkle boligtypologier udgør hovedmassen i bebyggelsen og underlÌgges fÌlles miljøstandarder, der reducerer beboernes energiomkostninger.

CPMJHUZQFS TFSWJDFFSIWFSW #ZSVN

1-"/5:10-0(*&3

#:(/*/(4)‹+%&3

.13#:(/*/( #&#:((&-4&4

$ 1-"/5:10-0(*&3

"

4NÇQVOLUIVTF

#:(/*/(4)‹+%&3

.13#:(/*/( #&#:((&-4&4

 N



 N



# 1VOLUIVTF MÂŽOHFIVTF

-ÂŽOHFIVTF WJOLFMIVTF

 N



ÂŞCOFLBSSĂŠCFCZHHFMTFS

 N



)‘KF1VOLUIVTF CMPLIVTF

N 

% &


 

 

  

  

  

  

  

  

  

$

 

  

#

  

#-0,

%

" .PEVM

(SVOEQMBO

.JY

6EWJEFMTF

5BHQMBO

(SVOEQMBON -FKMJHIFEFSGSBNUJMN .BYMFKMJHIFEFSQÇIWFSUQMBO

" .FTIWÂŽSO (MBTWJOUFSIBWF 7BSJFSFOEFTPMTLÂŽSNF

$   

  

  

  

 

  

  

  

#

 

%

  

"

.PEVM

(SVOEQMBO

.JY

(SVOEQMBON -FKMJHIFEFSGSBNUJMN .BYMFKMJHIFEFSQÇIWFSUQMBO

16/,5 BILLIGE BOLIGER Ă˜konomisk boligbyggeri beror pĂĽ flere faktorer som isoleret set kan have forskellige gunstige effekter alt efter hvilken fokus og indfaldsvinkler som vĂŚlges for det enkelte projekt. I de nordiske lande har byggetraditioner og byggemetoder stort set vĂŚret uforandret siden modernismen med stĂĽl og beton som basismaterialer for konstruktioner i større bebyggelser. Ved udvikling af et sĂĽ stort og pĂĽ mange mĂĽder profileret udviklingsomrĂĽde som Kløvermarken, vil det vĂŚre naturligt at sĂŚtte fokus pĂĽ tre hovedelementer i udviklingen med hensyn til et økonomisk byggeri: 1 Materialepriser og byggeomkostninger i sig selv ved valg af byggeformer, metoder og materialer. 2 Levetidsomkostninger for det samlede byggeomrĂĽde, set i forhold til fleksibilitet i bebyggelsen og de tilhørende anlĂŚg samt til energibrug og driftsomkostninger. 3 De samfundsøkonomiske udgifter knyttet til arbejdsmarkedet, leverandørmarkedet og et overordnet CO2 regnskab. Disse momenter hĂŚnger tĂŚt sammen og vil, sat i system, vĂŚre med pĂĽ at sĂŚtte rammer og betingelser for de enkelte valg, som ikke nødvendigvis gir den billigste enkeltløsning isoleret set, men som i det store regnestykke giver den bedste helhedsløsning og den bedste samfundsøkonomi.

6EWJEFMTF

" 5FSBTTFQSJODJQ #)BWF $4PMDFMMFS %7BOEPQTBNMJOH

5BHQMBO

'BDBEFQSJODJQ TZEPHWFTU WJOUFS

'BDBEFQSJOTJQ TZEPHWFTU TPNNFS

FÆLLESRUM FĂŚllesrum etableres i hele omrĂĽdet. De indeholder funktioner som vaskemaskiner, tørrerum, legerum, gĂŚstevĂŚrelser, forsamlingslokaler, større køkken, vĂŚrksteder, bibliotek/ lĂŚserum og lignende. I sammenhĂŚng med mindre punkthuse udføres fĂŚllesrum som fritstĂĽende enheder som binder 4-7 bebyggelser sammen. I større bebyggelser etableres fĂŚllesrummene fordelt pĂĽ etagerne, gerne pĂĽ de højereliggende etager. FĂŚllesrummene finansieres gennem smĂĽ arealindhug pĂĽ “dyre kvadratmeterâ€?. Som f.eks. vaskemaskine og tørreplads. Funktionerne mĂĽ gerne kombineres; for eksempel med fĂŚlles vaskerum og bibliotek pĂĽ 11.etage. PĂĽ terrĂŚn kan fĂŚllesrummene slĂĽs sammen med kommercielle virksomheder som cafĂŠ eller vĂŚrksted.

62329


SNIT |AA| 1:500

SNIT |BB| 1:500


62329


TÆTHED

QSPNFOBEF

C‘SOFIBWF

N

N

N

EBHTMZTUJMQBSLFSJOH

BGHSŽOTOJOHBGQBSLFSJOHTLŽMEFSøN

]""]

MZTEJPEFS

CPMECBOFS

6, N

N

N

6, N

]##] QBSLFSJOHJIJMM BSLLF LF IJMMM IJ 6, N

 N

TVQFSNBSLFE

MFHFQMBET

6, N 6, N

6, N

6, N

QJDOJDVOEFSUSŽFSOF

6, N

N

QSPNFOBEF WBOEEZTFS

QBSLFSJOHVOEFSUFSSŽO IVMJEŽL

 N

. 6, N

øN 6, N 6, N

DZLFMSVUF

DZLFMSVUF SBNQF

PLANUDSNIT 1:1000


FO

SPT

IG

TF GB BE T‘C

PO

UBUJ

HTT

OJO

USŽ

EF

FOB

PN

QS BG

TUJ

S

NB

WFS

LM‘

IG

LFO CSP

CÇE

O

TTF

UEZ

NJE

3

O

TUF

MPN

FSC

W LM‘ IG

E

CÇO

JWU

FBU

S SFL

TUJ

N

HSB

QSP

PGG

VT MFTI GŽM T F T PV JMMI

FS

JPE

MZTE

I

1 SMZ NF

TPN

IG

TFS

EEZ

WBO

TF

EFM

SCJO

GP S‘O

H

H

FSJO

L QBS

E

HÇS

SJFM

UF NB

CFC

 JU

O

 OHT

DZ

SLF NB ŽH M WFS LM‘ UTBO JESŽ

EOJ LMŽ PN OZF MJUFUFS J GBD

TFO

VET

UJ LFMT

C LMV OZF MJUFUFS J GBD

IVT

J

HTU

HBO

BN

HS QSP PGG

B

MB OFS QJP

1

UFN

E WBO

S PEF

J

MZTE

LBC

OET

PFS



OT

T

VTF

IP

IJMM

T

F

OBE

NF

QSP

PN

*$D

Z QBO

VT

MFTI

GŽM

.

1

EF SFO JTUF FS FLT JTCBO O UFO

DZL

F

FS M‘W

H

ZHOJO FUC

GSFE

J

FMTU

O OHF

N

HSB

QSP

PGG

J

FMTU

DZL

IGL

PLANUDSNIT 1:4000 62329


BYEN FOR ALLE KØBENHAVNERE Hvis byen er for alle, hvorfor flytter mellemindkomsterne så ud? Kløvermarkskvarteret gør visionen om ”byen for alle” mulig. Det betyder dog ikke, at Kløvermarkskvarteret bygger på alles værdier. På samme måde som rullekufferten, der oprindeligt blev designet til piloter, i dag er blevet allemandseje, bygger Kløvermarkskvarteret på specifikke værdier målrettet et bestemt segment. Samtidig vil det tiltrække og kan bruges af en bredt sammensat befolkningsgruppe. Ifølge tal fra Københavns Kommune flyttede mere end 3.000 husstande med en mellemindkomst på kr. 400.000-600.000 ud af kommunen i 2005, mens kun 1.000 husstande flyttede ud i år 2000. Det er i vidt omfang par, der flytter ud, og mere end halvdelen af dem har børn. Vi kalder dem KØBENHAVNERKLASSEN, fordi vi gerne vil holde på dem. Og derfor er Kløvermarkskvarteret designet til dem.

VÆRDIER: • Københavnerklassen vil være en del af fællesskabet • Københavnerklassen vil være tæt på sine naboer • Københavnerklassen vil have plads til sine børn • Københavnerklassen vil have udsigt til grønt og græs under fødderne • Københavnerklassen arbejder i byen • Københavnerklassen synes, at der er andet i livet end arbejde • Københavnerklassen hverken kan eller vil bruge alle sine penge på en bolig • Københavnerklassen har tid til fritid • Københavnerklassen bruger sin by aktivt • Københavnerklassen cykler, løber og dyrker idræt • Københavnerklassen støtter op om lokale initiativer og foreninger • Københavnerklassen elsker gang i gaden • Københavnerklassen kan lide storbyens rå kant og skæve indtryk

Kløvermarkskvarterets plangrundlag og fysiske udformning tager afsæt i Københavnerklassens værdier: Man bor tæt, og det grønne og rekreative er integreret i bebyggelsen. Tæthed er en kvalitet, det skaber øget sikkerhed, naboskab og masser af social og rekreativ aktivitet. Planens nicher og kringlede forløb, forskydninger og forskelle skaber plads til at mødes. Det giver kvarteret en puls, der er forskellig fra brokvartererne. Kløvermarkskvarterets identitet ligger i den stemning, som udfolder sig, når man løber en tur, cykler, går en tur med sin kæreste eller finder et sted at sidde sammen med familie og venner. 62329


VARIEREDE BOLIGFORMER HILL-HOUSES er sammensat af mange typer boligformer, med et stort fokus på de sociale aspekter. Brokvarteret fortidige fællesvaskeri som det uformelle møde beboerne imellem er her afløst af eksperimenterende fælleshuse og foreningshuse, der skaber et lignende frivilligt sammenhold og engagement i bydelen.

#0-*( #0-*( #0-*( "5&-*&3 #0-*( #0-*(

7&-0,"-&

#3/&)"7&

KLØVERMARKSKVARTERET er på ingen måde et fancy kvarter. Anything goes næsten. Men nye initiativer og boformer er velkomne og opfordret. Forskellighed er et plus for den sammensatte by. #0-*( #0-*( &3)7&37 7Š3,45&% 'Š--&4)64

&3)7&37 $"'&

#0-*(

HILL-HOUSES tager udgangspunkt i en bygningsmæssig rationel kasbah, men etablerer et meget differentieret rumligt og særegent byrumsforløb. Parkeringen er på terræn i konstruktion, og det skaber en koteret byflade, med kig op til himlen, når man stiller sin bil, for at gå op i det bilfrie gadeliv.

#0-*( #0-*( 5"()"7& &37&37

&3)7&37 #65*,,


‘Fælles for tilflytterne er ønsket om at bo i et naturskønt område. Ikke nødvendigvis for at gå lange ture i området, mere som en daglig nydelse ved at være omgivet at natur og stilhed i stedet for by og larm. De søger et mere enkelt liv med mindre stress og mere tryghed og sammenhold. Mange lægger fx vægt på at bo i et mindre bysamfund, hvor man kender hinanden.’ (citat fra pressemeddelelse, SBI 2005)

62329


KLØVERMARKENS BYRUMSLIV

GRUNDIGT BLANDET Flere stedet opnås et tæt byliv med aktivitet det meste af døgnet ved at blande erhverv, institutioner og boliger. Mange af faciliteterne er fælles. Beboerhusets sportshal bliver flittigt brugt af både jakkesæt og forældre.

AFTEN Om aftenen vil der stadig være liv i gaden. På stierne mellem de mange kvarterer møder man mennekser, som er ude at gå aftentur og se på aktiviteterne. Beplantningen i hullet ned til parkeringsdækket renser udstødningsluften og skaber året rundt et attraktivt grønt motiv i p-kælderen på grund af varmen fra parkeringsaktiviteten.


BEBOERHAVEN Beboernes byrum er karakteriseret ved hyggelige, private nicher mellem store grønne elementer.

ET GRØNT SAMMENHÆNGENDE BYRUMSTÆPPE De mange byrumstemaer og beplantningstyper støder op imod hinanden og danner ramme om et intenst og differentieret byliv. Der sker altid et eller andet.

62329


A

RØD rød kvæde rød troldnød kirsebær paradisæble

BOLIGER

BILLIGE BOLIGER

B

P-ETAGE

GUL tulipantræ mahogni troldnød kvæde lærk

TAGHAVE

A

BEBOERHAVE

C D E

HVID hvidgran bambus magnolie duetræ kinesisk trompetkrone

BLÅ figen død mands finger blågran dadel fyr sølvpoppel

GRØN danske arter hestekastanie løn el lind eg

C

BEBOERHUS

BEBOERBIOTOP

P-ETAGE

E

MIX PROGRAM BOLIGER

UPLEJET SKOV MED STIER

D

BOLIGER

HANGOUT

TAGHAVE

SKOVBRYN

B

ERHVERV OG BILLIGE BOLIGER

UDSNITSMODEL Et principielt udsnit af et sted i Kløvermarkskvarteret. En udogmatisk blanding af programmer, landskab og bygningstypologier karakteriserer kvarteret. Hvert byrum i dette område har sit eget plantetema. Det skaber en klar definition af rum og tilhørsforhold mellem de forskellige bygningstyper.


E

C

D

C

C

E

A

E

62329


360° BÆREDYGTIG BYDEL ENDELIG EN CO2-BALANCERET BYDEL?

CO2

CFCPFS

USÂŽ

N )‘KUHSŽT

N ,MJQQFUHSÂŽT

N )VTCFQMBOUOJOH

N 5ÂŽUQMBOUFUESJWIVT

eller

Et menneskes iltforbrug opvejes af et løvtrÌ med 5 diameter. Hvorfor ikke starte byplanlÌgningen med en grundlÌggende ambition om et balanceforhold mellem menneske og klima? Regnes husholdning, persontransport og vareforbrug med i ligningen skal der flere og større trÌer til, men et aktivt fokus pü et helhedbillede vil radikalt minimere uligevÌgten.

Fordelen ved Kløvermarksgriddets geometri er, at man kan Ìndre indholdet af planen, nür nye behov eller tekniske muligheder dukker op. Derfor afsÌttes der sÌrlige eksperimentalzoner, hvor nye udtryk kan blive afprøvet. IsÌr inden for bÌredygtigt byggeri er der behov for en praktisk afprøvning af selvforsynende energiboliger ligesom nye materialer og prÌfabrikerede elementer kan testes i disse zoner.

O2



#&#0&3&

 53ˆ&3

BÌredygtighed opstür, nür en by-biotop som Kløvermarken er i balance. Utallige faktorer püvirker denne balancetilstand. Nogle af disse krÌver sÌrlig opmÌrksomhed: Energiforsyning, klimatiske Ìndringer, trafik og tilbuddet om et harmonisk liv for byens borgere, hvor bolig, arbejde, muligheder for socialt samvÌr, fysisk aktivitet, indkøb og sundhed er inden for rÌkkevidde.

,-‹7&3."3,4,7"35&3&5


LSÇS

6EWJLMJOHFOBGEFOÇSMJHFESJGUTVEHJGUUJMFOFSHJ GPSMBWFOFSHJLMBTTFIVT

&OFSHJGPSCSVHTPNGVOLUJPOBGCZHOJOHTHFPNFU

6EHJGUQSÇSNFE FOFSHJQSJTTUJHOJOH



WJOLFMIVT

 

#VOHBMPXFUBHFS



3ŽLLFIVT FUBHFS

 

FUBHFFKFOEPN FUBHFS

#FTQBSFMTF



FUBHFFKFOEPN FUBHFS



FUBHFFKFOEPN FUBHFS

  

ENERGIDOGME FOR BYGGERI



40-$&--&3











%SJGUTÇS 























 7"3.&16.1&3

"GESBHTQFSJPEFÇS

"GESBHTQFSJPEFÇS



FUBHFFKFOEPN FUBHFS

MBWFOFSHJLMBTTF

&/&3(*6"')ˆ/(*(





.*/*.6.&5"(&3

#PMJHFSPQWBSNFTNFEWBSNFQVNQFS  EFSIFOUFSWBSNFGSBIBWOFCBTTJOPH HSVOEWBOE

7BSNFQVNQFOTÇSMJHFFOFSHJGPSCSVH TLBMNPETWBSFTBGFUTPMDFMMFBOMŽH NFEUJMTWBSFOEFFMQSPEVLUJPO

%FOOZFCZVBGIŽOHJHBGEFUFUBCMF SFEFFOFSHJOFUWŽSL LPOKVOLUVSVE TWJOHPHTUJHFOEFFOFSHJQSJTFS

&UBHFCZHHFSJPWFSFUBHFSLBO TQBSFQÇSVNWBSNFOJGPSIPME UJMFUHFOOFNTOJUMJHUQBSDFMIVT

7BSNFQVNQFO PQUBHFS WBSNF GSB FU WBOECBTFSFU GPSTZOJOHTOFU  TPN UJMTMVUUFT HSVOEWBOE PH IBWOF WBOE7BSNFPHL‘MFBOMŽHUJMTMVUUFTGPSTZOJOHTOFUUFU 0NTPNNFSFOQVNQFTWBSNFGSBCZHOJOHFSUJMHSVOE WBOEFU L‘MJOH  PH PN WJOUFSFO QVNQFT FOFSHJFO UJMCBHF UJM CZHOJOHFSOF 1Ç ÇSTCBTJT TLBM EFS WŽSF WBSNFCBMBODF J HSVOEWBOET SFTFSWPJSFU  PH GPSTZ OJOHTOFUUFUUJMTMVUUFTEFSGPSIBWOFWBOEFU

&OFUBHFFKFOEPNJàSFFUBHFSTLBMIBWFJOTUBMMFSFU NTPMDFMMFSQSCPMJH'PSCFESFTFUBHFIVTFUNFE EFCFETUFMBHTMBWFOFSHJWJOEVFSPHWBSNFHFOWJO EJOHQÇWFOUJMBUJPOTMVGUFO TLBMEFSCMPUJOTUBMMFSFT N TPMDFMMFS QS CPMJH GPS BU NPETWBSF WBSNFQVN QFOTFMGPSCSVH

%FSTLBMJOTUBMMFSFTTPMDFMMFS IWJTEFSJOTUBMMFSFT L‘MJOHUJMLPNGPSUGPSNÇM%FOJOTUBMMFSFEFL‘MFFG GFLUTLBMNPETWBSFTBGFOUJMTWBSFOEFQFBLFGGFLU GSB TPMDFMMFS 6EG‘SFT FO LPOUPSCZHOJOH FOFSHJ NŽTTJHU LPSSFLU  FS EFU JLLF O‘EWFOEJHU BU JOWFTUFSFJTPMDFMMFS

%FOZFCPMJHFSJ,M‘WFSNBSLTLWBSUFSFUPQG‘SFT TPNMBWFOFSHJLMBTTF%FFLTUSBJOWFTUFSJOHFS UKFOFTJOEWJBMBWFSFESJGUTPNLPTUOJOHFS%FS JOWFTUFSFTJFOCŽSFEZHUJHM‘TOJOHNFEFO TBNMFUMBWFSFCPMJHVEHJGU

62329


D

C

KAPACITETSAFSTEMT INFRASTRUKTUR

B

13*/$*1

%FSBSCFKEFTNFEFUNFHFUCSFEUPHáFLTJCFMUUWŽSQSPàMQÇEFOOZF DFOUSBMFSBNCMB*G‘STUFFUBQFFSWFKFOUPTQPSFUNFEBOMŽHGPSEF MFUUFUSBàLBOUFS%FOEBOOFSFUHS‘OUCZSVNNFECSFEUHS‘OUNJEUFS GFMUPHHS‘OOFTJEFIFMMFSPHNFEFONBSLBOUBMMÊCFQMBOUOJOH 4USŽLOJOHFOLBOTFOFSFVECZHHFTJFUBQFSPQUJMJBMUTFLTL‘SFTQPS VEFOBUŽOESFQÇTUJFSOFFMMFSBMMÊCFQMBOUOJOHFO PHTFMWIFSFSEFS GPSTBUNVMJHIFEGPSFOZEFSMJHFSFVECZHOJOHJNJEUFSGFMUFU EFSIBS CSFEEFUJMZEFSMJHFSFUPL‘SFTQPSFMMFSFOMFUCBOF

9

%FO PWFSPSEOFEF WFKTUSVLUVS FS UJMSFUUFMBHU NFE EFO TU‘STU NVMJHF áFLTJCJMJUFU PH SPCVTUIFE J GPSIPME UJM FO GSFNUEJH )BWOFUVOOFM  VEFO BU EFUUF IFOTZO TLFS QÇ CFLPTUOJOHBGCZLBHFOTVEGPSNOJOHFMMFSNFEVO‘EWFO EJHFJOGSBTUSVLUVSFMMFJOWFTUFSJOHFS 6EHBOHTQVOLUFU FS FO HSVOENPEFM  IWPS EFO PWFSPSE OFEF USBàL MFEFT WJB 7FSNMBOETHBEF  6QMBOETHBEF  1SBHT#PVMFWBSEPHWJBFOOZUPTQPSFUWFKJGPSMŽOHFMTF BG"NBHFS4USBOEWFKUJM'PSMBOEFUNFEGPSCJOEFMTFWJEFSF UJM3FGTIBMF‘FO,M‘WFSNBSLTWFKPH3BàOBEFSJWFKLMBTTJà DFSFT PH VEGPSNFT TPN MPLBMWFKF UJM BGWJLMJOH BG EFO JOUFSOFUSBàLJPNSÇEFU%FSJOEUŽOLFTUSFFMFNFOUFSJ HSVOENPEFMMFO EFSTLBCFSNVMJHIFEGPSUSFGSFNUJEJHF TDFOBSJFS %FSSFTFSWFSFTWFKVEMŽHMBOHT6QMBOETHBEFNIUFO FWFOUVFMVECZHOJOHUJMTFLTTQPS  %FO OZF WFK NFMMFN 'PSMBOEFU PH "NBHFS 4UBOEWFK VEGPSNFTNFEFUWFKVEMŽH EFSH‘SEFUNVMJHUBUVEWJEF WFKFO UJM TFLT L‘SFTQPS KG QSJODJQTLJUTF  7ŽMHFT FO BOEFO M‘TOJOH LBO VEWJEFMTFTBSFBMFU CSVHFT UJM FO MFUCBOFJOZNFUSPMJOKF -BOHTDBNBG6QMBOETHBEF ‘TUGPS7FSNMBOET HBEF PH UJMTWBSFOEF MBOHT ,M‘WFSNBSLTWFK WFTU GPS 'PSMBOEFU SFTFSWFSFT BSFBM UJM SBNQFS UJM FO FWFOUVFM UVOOFM

(36/%.0%&-

,M‘WFSNBSLTWFKUSBàLTBOFSFTNFEIFOCMJLQÇFOOFELMBTTJàDFSJOHUJM MPLBMWFKNFEŽSJOEFUSBàLUJMPNSÇEFU7FKFOJOESFUUFTNFEIFOCMJLQÇMBW IBTUJHIFE TÇMFEFTBUCJMUSBàLLFOTBGWJLMJOHTLFSQÇPNHJWFMTFSOFTPHEF MFUUFUSBàLBOUFSTCFUJOHFMTFS 4RAFIKSANERET LOKALVEJMEDRINDETRAFIK SPOR SPOR REGIONALTRAFIK

4$&/"3*0

(SVOENPEFMMFOTWFKTUSVLUVSCJCFIPMEFTNFOVECZHHFTJUBLUNFE CFIPWFUNFEáFSFL‘SFTQPS

4RAFIKSANERET LOKALVEJMEDRINDETRAFIK SPOR  SPOR REGIONALTRAFIK


4$&/"3*0

6QMBOETHBEFVECZHHFT PHEFSBOMŽHHFTFOOZPWFSPSEOFUWFKWJB 1S‘WFTUFOFO

4RAFIKSANERET LOKALVEJMEDRINDETRAFIK SPOR  SPOR REGIONALTRAFIK

4$&/"3*0

%FSBOMŽHHFTFOUVOOFMGSB7FSNMBOETHBEFUJM'PSMBOEFUVOEFSCPMECB OFSOF6QMBOETHBEFBGCSZEFTWFE-BQMBOETHBEFPH,M‘WFSNBSLTWFK BGCSZEFTNFMMFN3BGàOBEFSJWFKPH'PSMBOEFU

0''&/5-*(53"'*,

%FOQSJNŽSFCVTCFUKFOJOHBGCZLBHFOLPNNFSUJMBUTLFGSBEFOOZFWFK NFMMFN'PSMBOEFUPH1SBHT#PVMFWBSE%FSFSNVMJHIFEGPSBUJOESFUUF ,M‘WFSNBSLFOPH3BGàOBEFSJWFKNFECVTESJGU IWJTEFUUFBOTFTGPSGPSNÇMT UKFOUMJHU PHLBOBGTUFNNFTNFECFIPWFUGPSGSFEFMJHH‘SFMTFPHPNSÇEFUT CFIPW&OFWFOUVFMNFUSPTUBUJPOQMBDFSFTDFOUSBMUJNJEUFOBGCZLBHFO

4RAFIKSANERET LOKALVEJMEDRINDETRAFIK SPOR  SPOR REGIONALTRAFIK  SPORISNKETTUNNEL

62329


DEN AKTIVE OG DYNAMISKE BY ,PODFSU ,VMUVSCJPUPQ %SJWIVT 'PSFOJOHTIVT 6EFPQIPME

-FHFQMBET

$BGF 7PMMFZ

%BHMJHWBSFIBOEFM

6ETJHU

NJO

#‘SOFIBWF

NJO

NJO

3 ATTRAKTIONER INDEN FOR 3 MINUTTER

0GGFOUMJHUSBOTQPSU 3FTUBVSBOU 5BHCJPUPQ %JTLPUFL

1BSLFSJOH

'PECPME

4FKMBET 7BOEMFHFQMBET

I Kløvermarkskvarteret er det en stÌrk feature at der er masser af tilbud indenfor sport, rekreation og kultur. Byrummene designes med stor alsidighed i program og variation. Man skal ikke rejse efter mulighederne for udfoldelse - de er lige udenfor din hoveddør eller indenfor 3 minutters gang.

1SPNFOBEF

4USBOE

UJMCVEJOEFOGPSNJO ,BSJFSSFNPS

UJMCVEJOEFOGPSNJO 'BNJMJFO #BTLFU

Det er vigtigt at det store areal pü Kløvermarken der er øremÌrket til klubfodbold ikke bliver et enestüende program, der ekskluderer de mange nye beboere og medarbejdere i Kløvermarken. Derfor opfordrer vi til en stor dialog klub, forening, erhverv og bolig imellem, süledes der programmatisk kan udvides i benyttelsen af faciliteter og boldbaner. Derudover er det vigtigt at Kløvermarken opgraderes rekreativ og offentligt med stier der skaber gennemkrydningsmuligheder for de tilstødende kvarterer og kolonihaver. Stierne kan vÌre af permanent karakter, med cykel-, løbe- og og gangareal, eller opstribede stier imellem boldbaner, der inviterer nysgerrige og aktive ind pü feltet. En vifte af mangfoldige, rekreative og sportsrelaterede programmer til offentlig afbenyttelse bør adderes, süledes at de übne arealer finder en stor generel afbenyttelse af alle interesserede.

#BTLFU

4W‘NOJOH

,MBUSJOH

,MBUSJOH

-FHFPNSÇEF

4FKMBET

UJMCVEJOEFOGPSNJO 4QPSUTFOUIVTJBTUFO

)PDLFZ 4LBUFPNSÇEF

7PMMFZ

-FHFPNSÇEF

NJO

,BNQTQPSU

)PDLFZ

.PVOUBJO#JLF

:PHB

:PHB 4LBUFPNSÇEF

4W‘NOJOH

4FKMBET

NJO

,BNQTQPSU

.PVOUBJO#JLF

,MBUSJOH

-FHFPNSÇEF

4FKMBET

NJO

7PMMFZ

#BTLFU 4W‘NOJOH

7PMMFZ

,BNQTQPSU

)PDLFZ

.PVOUBJO#JLF :PHB 4LBUFPNSÇEF

ET VÆLD AF MULIGHEDER Kløvermarkskvarteret rummer aktiviteter for alle. ForÌldre med børn slapper af i solen en søndag formiddag pü legepladsen, karrieremoren dyrker yoga med veninderne i et af de übne grønne byrum, mens sportsentusiasten tager en tur pü mountain biken tvÌrs gennem kvarteret.


4 PROGRAMSTRIBER

GRØN OG BLÅ STRUKTUR

WhiteWaterPark

KY EN

BY

ST Kulturhus

N

EN

S ING BL E KO ZON

BY

YE

RB

TS

OR

U LT

KU

SP

Sejlads

Vindsurfing

Fiskeri Basket Natursti Surfing

Tai Chi

Kano

Kajak

Kulturhus Legeplads

Kampsport

Hockeybane

Vandski

Urban Fitness Solbadning Legeplads Vand polo

Natur Legeplads

Vandlege Småbåde

Skateområde

Volley Drage flyvning Baseball

Water arobics

Croquet Parkour

Pilates Boldspil

Promenade

Basket

Tennis

Løb

Fodbold Kulturhus

Gynmastik BMX Mountain bike

KiteSurfing

Yoga

Kabelbane Mini golf

Frisbee

Cykling Prismen Idrætshal

KOBLINGSZONE

SPORTSBYEN

KULTURBYEN

KYSTBYEN

VANDZONE

MELD KULØR Overalt er der mulighed for at være aktiv. Vertikale opdelinger af bydelen definerer hvilke aktiviteter, der findes sted hvor: I Kystbyen mod vandet finder man vandlege og promenade, og i Kulturbyen er byrumsidrætten dominerende. Sportsbyens aktiviteter udspringer fra det åbne grønne areal med udsigt mod Københavns historiske kerne , og i Koblingszonen er der plads til aktiviteter som f.eks. minigolf og tennis.

NATUREN MØDER VANDET Mod øst flettes by, vand og natur sammen til en mangfoldig helhed. Enkelte grønne byrum åbner sig op mod vandet og trækker det maritime ind i byen. Promenaden langs vandet danner basis for rekreative fysiske aktiviteter om dagen og indbyder til en romantisk måneskinstur om aftenen.

62329


KLØVERMARKEN - BILAG A

�������������������������� 1.

Samlet bebygget areal

29.300m2

2.

Samlet etageareal

205.000m2

3.

Samlet boligetageareal

170.000m2

4.

Antal boliger, herunder antal billige boliger

1.800 stk 900 billige

5.

Samlet etageareal til serviceerhverv, herunder butikker

10.000m2

6.

Samlet etageareal til offentlige formål: sport, institutioner mv.

25.000m2

7.

Antal parkeringspladser

1.900 stk

8.

Antal parkeringspladser på terræn

200 stk

9.

Antal parkeringspladser i konstruktion

1.800 stk

10.

Samlet friareal (ubebygget areal eksklusive parkerings- og tilkørselsareal)

86.000m2

11.

Antal fodboldbaner

38

12.

Vej- og stiarealer

6.000m2


62329


SLA's Kløvermarkskvarteret urban design proposal  

This is the proposal for the Kløvermarkskvarteret competition.

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you