Page 1

■ nr. 1, 2011

Dansk Automobil sports union

Teknikken drillede i jubilæums-rally TÆNDER DU PÅ EN HURTIG FRANSK AFFÆRE? Her er muligheden for at deltage i fuldblods racing til en overkommelig pris. Køb din Citroën DS3 Cup-racer nu og deltag i den hæsblæsende Citroën DS3 Cup allerede i år! SE MERE INDE I BLADET

13482_DS3Cup_210x60.indd 1

CRÉATIVE TECHNOLOGIE

01/02/11 13.00


V903 - Forbedret greb til mindre og mellemstore biler

Yokohama vinterdæk udviklet specielt for kompaktklassen.

V902A

V902B

V903

Find inspiration i vinterens skønhed og lad W*drive™ føre dig igennem de udfordrende elementer. Yokohamas nye W*drive™ vil appellere til dine følelser og tage dig til et helt nyt niveau af vinterkørsel. Vores nye W*drive™ vinterdæk har et funktionelt mønster med unikke 3D lameller, der giver en enestående ydeevne på en bred vifte af vinterens udfordrende vejbelægninger. Når tingene går hedt for sig i denne vinter finder du inspirationen fra de nye W*drive™ vinterdæk.

Yokohama Danmark as - Telefon: 36 45 00 46 Besøg vores webshop på www.yokohama.dk


indhold

8 2009 blev rallydommer Linda Schrøder kåret som ”Årets dommer” på DASU’s repræsentantskabsmøde. Udover hæderen omsatte hun den kontante præmie til en tur til et udenlandsk løb for at få inspiration til den hjemlige dommergerning. Linda Schrøder fik sig en stor oplevelse, og dansk rallysport fik en endnu bedre dommer hjem fra studieturen til sidste afdeling af FIA EM i rally.

Le Mans

4

Tom K degraderet?

SSC

6

Nye regler i SSC

Rally

6

Klubrallymester rykker op

DASU

8

Årets dommer på tur

DASU

12

10

Motorsport på skolebænken

Folkerace

Manglende solskin og grundvandet har foreløbig været de største udfordringer for Bornholms Motor Sport (BMS) i bestræbelserne på at etablere et permanent folkerace-anlæg. I første omgang fik BMS lov til at anlægge en midlertidig rundbane på havnearealet i Rønne, men nu skal der snart bygges en omfartsvej for den udvidede færgefart. Derfor flytter BMS - i 2011 - FR-arrangementerne til terrænet ved Almegaards Kaserne lidt uden for Rønne.

12

Folkerace på Bornholm

Dragracing

14-15

Europamester på hobbybudget

RMCH

16-17

Strabadser i det sydfranske

20-27 Årets første nummer af Autosport byder på en nyhed: I hvert nummer vil der fra og med dette nummer være et antal sider om et bestemt tema – denne gang otte sider om sponsorer. Siderne er produceret af Ib Trebbien og Morten Alstrup.

Tema

20-27

Sponsorer

Rally

28-29

Ta’ med til RAC Rally i 1981

Portræt

31

Portræt af Kaj Storgaard

Elite

32-33

Der skal kæmpes for støtten

30 Efter den første sæson med ungdomsklasserne i offroadgrenen, Crosskart Mini og 85 ccm, er ungdomskørerne i flyvende udvikling, og to nordjyske klubber har valgt at øge indsatsen for at hjælpe de yngste klasser igang. Frederikshavn/Sæby Autosport har valgt at sponsere mesterskabspokalerne til de unge kørere, og formanden for MNJ har sat en del sejl til for at skabe større elitearbejde med de unge crosskartkørere.

Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig af-fotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer.

Bilo

34

RAS’ Nytårsløb

DASU

34

Gammel mester spøger stadig

DASU

35

Ny mand i VU

Ansvarshavende redaktør: Jens Færgemann. Tekster til bladet sendes på e-mail: jf@dasu.dk Annoncesalg: DASU, tlf. 43 26 28 80, e-mail: dasu@dasu.dk Skribenter: Rally: Ib Trebbien, 56 36 31 03. Karting: Niels Kiilerich, 97 52 85 30; Louise Arp, louise_149@live.dk. Klubrally/rally: Gert Mortensen, 26 20 01 74; Allan Post, 40 15 53 25, allanpost@vejen-net.dk. MRC: Johnny Pedersen, 21 29 42 27. Baneløb: Ib Trebbien, Åge Keseler Kirketerp, 40 60 63 98. Bilorientering: ÅGE KESELER KIRKETERP, Finn Larsen, 46 49 11 16. OFFROAD: ÅGE KESELER KIRKETERP; DENNIS MUNCH. Historisk MOTORsport: ANNI HANSEN; MICHAEL EISENBERG. Layout og tryk: kls grafisk hus a/s Hvidovre trykt Co2 NEUTRALt www.kls.dk. trykt Oplag: 8.000. Abonnement/medlemmer: Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sports Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, Tlf. 43 26 28 80. Fax 43 26 28 81, Mandag-torsdag kl. 10-14.30, fredag kl. 10-12, E-mail: dasu@dasu.dk, www.dasu.dk Direktør: Jan Rodtwitt. Formand: BENT MIKKELSEN

februar 2011 Autosport

3


DASU

Formel Ford for få penge Et nyt koncept i Formel Ford skal gøre klassen mere attraktiv. Til 2011-sæsonen har Formel Ford køreforeningen kigget på, hvad de kan gøre for at gøre race i de små, vævre racere så billigt som muligt. Til 2011-sæsonen lancerer FFkørerforeningen derfor et nyt koncept i klassen: Billigere biler + færre dæk = Billigere Race. Kor t sagt indebærer det nye koncept, at der indføres to me-

sterskaber. Der vil nu både blive afholdt et generelt danmarksmesterskab i Formel Ford, som vi kender det, men også et mesterskab for Zetec-biler, der er billigere end de Duratec-biler, der ellers køres med i dag. Samtidig indføres skrappere dækrestrektioner i Zetecklassen Læs mere om det nye koncept på www.formelford.dk.

Ny dansk racerudstilling Masser af racerglade danskere tager hvert år til den store racerudstilling ”Autospor t International” i Birmingham. Nu får Danmark sin egen racerudstilling, når Classic Race Aarhus den 25.27. februar står bag ”Aarhus Racing Show”. Udstillingen foregår i Ridehuset i Århus lige ovefor rådhuset. Med på ”Aarhus Racing Show” er danske virksomheder, der leverer racerudstyr og know-how til de danske kørere og baner såsom Gunnar Aaskov Motorsport, Stardesign Racingparts, Søgaard Kurser og Racingudstyr og Bruno Hansen Motorspor t. DASU’s klubber er også repræsenteret, ligesom nogle af de danske mærkeklasser, og hver dag kl. 14 er der inter views fra scenen. Se mere om udstillingen på www.craa.dk. . seks-timers løbet på Spa di R18 debuterer ved Den nye, lukkede Au

Tom K

degraderet?

Tom Kristensen skal køre alle sportsvognsløb for Audi i 2011, og i 24-timers løbet på Le Mans deler danskeren igen bil med Dindo Capello og Allan McNish. Det erfarne trekløver skal køre bil nummer to, som det hed i en pressemeddelelse fra Audi, og det fik store dele af den knap så motorsportskyndige danske presse til at viderebringe en ”nyhed” fra et ret så kendt nyhedsbureau om, at den danske Le Mans rekordholder var blevet degraderet hos Audi! Det er nu næppe det, der er tale om. Det handler nok mere om, at Audis kørersammensætning på de tre biler i Le Mans er uændret siden sidste års løb, og da Tom K og hans to medkørere for

4

en sjælden gangs skyld ikke vandt, men sejren derimod gik til en anden Audi-trio; Timo Ber nhard, Romain Dumas og Mike Rockenfeller, der altså også stiller op i uændret sammensætning, skal de forsvarende mestre selvfølgelig køre med nummer 1 på bilen. At Tom Kristensen selvfølgelig ikke er degraderet understreges af, at danskeren sammen med Allan McNish skal køre samtlige løb for Audi i dette års Intercontinental Le Mans Cup. Første løb køres på Sebring den 19. marts, og her deltager danskeren i en opdateret Audi R15+. Den nye, lukkede Audi R18 får først sin debut ved seks-timers løbet på Spa den 24. april.

Gunnar Aaskov Motorsport er blandt udstillerne på Aarhus Racing Show.

Ved en flot ceremoni på Horsens Rådhus blev Casper B. Larsen hædret for sin tredjeplads i NEZ crosskart 125ccm klassen. Horsens’ borgmester Jan Trøjborg overrakte Casper en miniudgave af en bronzeskulptur udført af en lokal kunstner.

Autosport februar 2011

13482


www.citroen.dk

TÆNDER DU PÅ EN HURTIG FRANSK AFFÆRE? Her er muligheden for at deltage i fuldblods racing til en overkommelig pris. Køb din Citroën DS3 Cup-racer nu og deltag i den hæsblæsende Citroën DS3 Cup allerede i år!

CITROËN DS3 CUP-RACER: Baseret på en Citroën DS3 THP 150 standardbil med 150 hk og 6 gear • Mappet til 188 hk • D2-undervogn • D2-forbremser • Justerbare rørbærearme • Opgraderet motorophæng • 7x17 hjul • 10 fælge og 2 sæder medfølger • Al sikkerhedsudstyr • Pris: 100.000,- for bilen. 70.000,- for kittet. Alt ekskl. moms. CITROËN DS3 CUP: 6 sprint-afdelinger med åbningsløb på Jyllands-Ringen i forbindelse med STCC • Fælles telt med gratis catering for 10 personer pr. bil ved alle løb samt ved testdage og træningsløb • En gratis køredragt med broderinger, sko, sokker, hansker og balaklava • Præmiepenge: 245.000,- p.t. • TV-dækning • Specifik klasse-hjemmeside under citroen.dk med opdateringer, videoklip og pressemeddelelser • Mulighed for tilbud på raceforsikring af bilen • Vi arbejder på en dansk/svensk serie fra 2012. INTERESSERET? Send en mail til jesper.kristoffersen@citroen.com og modtag løbsprogram, teknisk- og sportsligt reglement samt tilbud på raceforsikring.

CRÉATIVE TECHNOLOGIE

13482_DS3Cup_210x297.indd 1

01/02/11 13.00


banesport/rally

i t n e m e l g Nyt re r a C n o o l Special Sa

Tekst og foto: Kim Gripping

Tiderne skifter, og i Special Saloon Car-klassen er tiden inde til et opdateret teknisk reglement. Mens klassen er gået fra primært at have tunede standardvogne som f.eks. Honda Integra, BMW 320i og Peugeot 306 på deltagerlisten, har der i de seneste år været en

stigning i antallet af hurtigere og mere specielle biler som Porsche 997 GT3 og Aquila CR1. For at imødekomme denne udvikling, har klassens bestyrelse udviklet det tekniske reglement således, at der nu er en klasse til hhv. GT-biler og prototyper. SS1-klassen, der i et par sæsoner stort set har været uden

deltagere, bliver slået sammen med SS2. SS3 bliver delt op, så GTbilerne får deres egen klasse S-GT. Her vil man fremover se biler som Porsche, Corvette, Ferrari Challenge osv. Endelig skifter SP4 navn til S-P, hvor man vil finde biler som Johannes Graversens Fiat X1/9, Aquila CR1 og Lars Schönemann’s

Porsche 993 GT2. Med regelændringen og en mærkbar prisreduktion på indskrivning i klassen, forventer bestyrelsen i Special Saloon Car at kunne præsentere et spændende felt på de danske baner i år. Den foreløbige deltagerliste ser da også lovende ud – se den på www.specialsalooncar.dk.

Nyt talent på vej Tekst og foto: Duch Mortensen

En ny ung kører, som kom godt i gang i 2010, er Marco Gersager på 19 år fra Rødovre. Han vandt sin klasse i både Sjællandsmesterskabet og i 7-CUP Turneringen i en Opel Kadett. Marco er i lære som automekaniker. - Ja, vi har fået alt, hvad vi kunne komme efter sidste år i Kadetten. Så købte vi en ny bil, en Ford Fiesta, og satser i år lidt på en DM-sæson. Ja, vi vil jo gerne være danmarksmestre, men man må også være realistiske, så vi håber på at kunne gøre det godt og få kørt nogle kilometer og se, hvad det kan blive til. Vi har også tænkt os at køre nogle Yokohama Mesterskaber, både for køretræningen, men også for vores sponsorer, som skal holdes ved lige. Og så skal vi 6

Autosport februar 2011

passe vores team, så det kan levere hundrede procent. Hverdagen går med jobbet som mekaniker, og hvis der ikke skal skrues på rallybilen, skal der tjenes penge til den. Det er hverdagsarbejde at holde den kørende. - Kadetten holder stadig derhjemme, og jeg håber, der er én, der kan få glæde af den, ligesom vi har haft i 2010, for man behøver ikke komme i det nyeste og det flotteste. Det er bare om at komme i gang. Nu har vi købt ny bil, og jeg vil håbe, jeg kan komme en del længere, end jeg kunne i Kadetten. De er to ret forskellige biler. Kadetten var god til klubrally, og Fiestaen er forhåbentlig god til at køre DM i. Det er en 2,0 Gr. N, bygget hos M-Sport i England, men hjemkøbt fra Tenerife.

Marco Gersager i sit værksted i Hvidovre.

Min andenkører hedder Rasmus Jensen og er fra Karlslunde. Han er 32 år, altså en del ældre end mig, men vi er begge startet med at køre i begyndelsen af 2010, og indtil nu har samarbejdet været fint. Vi har kørt vores første DM-rally sidste år, så der er mange ting, der skal arbejdes ind, og vi skal have en rytme til

at fungere, men jeg synes, året er gået rigtig godt. Vi blev Sjællandsmestre, 7-CUP mestre og vandt Vestsjællands Mesterskabet generelt, så det er lidt svært at brokke sig. Og så er det rart, når man vågner om morgenen, at se sine præmier på hylden, slutter Marco


DASU

Årets dommer fik fuldt udbytte af rally-studietur

Alle deltagerne fik mærket deres dæk.

”Årets dommer 2009” fik sig en stor oplevelse, og dansk rallysport fik en endnu bedre dommer hjem fra studieturen til sidste afdeling af FIA EM i rally. Tekst: Jens Færgemann Foto: Finn Mogensen

2009 blev rallydommer Linda Schrøder kåret som ”Årets dommer” på DASU’s repræsentantskabsmøde. Udover hæderen omsatte hun den kontante præmie til en tur til et udenlandsk

Linda Schrøder blev inden Rallye International du Valais godkendt af FIA og det schweiziske motorsportsforbund, og hun var med til alle jurymøder.

løb for at få inspiration til den hjemlige dommergerning. Der for var Linda Schrøder en del af jur yen ved Rallye International du Valais i Schweiz, sidste afdeling af FIA EM i rally 2010, der blev afviklet fra 28.-30. oktober. 8

Autosport februar 2011

Et løb med lange og svære prøver, der stillede store krav til både kører- og andenkørers koncentration. ”Årets dommer 2009” blev med god hjælp fra DASU’s sekretariat inden løbet godkendt af FIA og det schweiziske motorsportsforbund, og hun var med til alle jur ymøder og blev vist rundt i alle områder, der havde forbindelse til afviklingen af løbet, og den danske dommer fik meget ud af besøget i alpelandet. - Turen gav mig rigtig god inspiration. Jeg ville gerne have noget med hjem til dansk rallysport, og det fik jeg. Blandt andet blev jeg bekræftet i, at vi gør meget rigtigt i de danske juryer. For eksempel har vi helt den samme mødeopbygning før og under løbet, fortæller Linda Schrøder. Det viste sig også, at turens placering i kalenderen ikke kunne have været bedre: - I løbet arbejdede de efter FIA’s regionale regler, som vi indfører i Danmark i år. Det medfører en lidt anden arbejdsfordeling mellem løbsledelse og jury, og her fik jeg set på nærmeste hold, hvordan de gør, og i øjeblikket arbejder vi i rallysportens kursussektion på højtryk med at finde ud af, hvordan vi får indført de samme procedurer til de danske løb. Noget andet, som er nyt i Danmark i år, men som det internationale, schweiziske løb benyttede sig af, er begrebet ”fair tid”.

- Hvis en prøve bliver afbrudt, har alle kørere i danske løb hidtil fået den samme tid for den afbrudte prøve. Fremover skal de have det, der hedder en ”fair tid”, som svarer til den tid, man ville forvente, at kørerne ville få, hvis de havde kørt prøven. Den tid er selvfølgelig forskellig fra bil til bil og afhænger af en masse forskellige ting. Igen fik jeg en masse nyttig viden med hjem, som jeg helt sikkert kan bruge, når vi skal indføre ”fair tid” i dansk rally. I løbet i Schweiz anvendte de GPS-tracking af bilerne, så de kunne følge dem under hele løbet. Hermed kunne de klare sig med langt færre officials, kunne Linda Schrøder se, når hun var rundt på prøverne.

- Det er helt sikkert vejen frem også i Danmark, mener Linda Schrøder. Det var dog ikke kun den danske dommer, der sugede til sig under besøget, og både de schweiziske værter og den internationale jury fik en masse at vide om dansk rally. - For eksempel kendte de ikke sådan noget som vores seedningsliste, som de spurgte nysgerrigt til. Linda Schrøders besøg var i øvrigt første gang, en FIA-jur y havde et ”føl” med under et løb, men efter den danske dommers besøg overvejer organisationen nu at indføre noget lignende i stedet for – som de plejer – at kaste de nye lige ud i arbejdet.

Løbet i Schweiz var sidste afdeling af FIA EM i rally 2010, og det var et løb med lange og svære prøver med masser af sving.


DASU

Jan Magnussen kiggede forbi Aarhus Tech til tv-optagelser med Dk4. Autoteknolog-eleverne flankerer: Dan Suenson, Mick Østergaard (Dk4), Søren Rousing Glob, Henrik Jacobsen samt Torben Vad (underviser i bl.a. organisation, marketing og økonomiledelse).

Tekst og foto: Åge Keseler Kirketerp

Enhver M/K - med blot en lille sjat benzin i blodet - har formentlig tænkt snedige tanker om, hvordan man kan gøre motorsport til sin levevej. De fleste af profferne udi dansk motorsport er auto(!) didakte (selvlærte), men nu åbner muligheden sig for en toårig grunduddannelse, der bygger på erfaringerne fra firehjulet racing på asfaltbanerne. Tilbage i 2005 fik Århus Tekniske Skole (Aarhus Tech) ideen til at overføre den engelske uddannelse ”Bachelor in Automotive Engineering Technology” til danske omgivelser. Efter fire års benarbejde i undervisningssystemet blev resultatet den to-årige SUberettigede ”autoteknolog”. Omkring 25 autoteknolog-studerende fra første studiehold er i skrivende stund på vej ud i en tre

Motorsport på

n e k n æ b e l o sk

diehold har fået en praktikplads, og de resterende er godt på vej til en aftale herom. Adgangskravet til uddannelsen er bredt funderet i enten en gymnasial eksamen (STX, HF, HTX, HHX) eller erhvervsuddannelserne mekaniker, karosserismed, motorcykelmekaniker, flymekaniker, entreprenør- og landbrugsmekaniker. - Vi har haft god succes med at bruge motorsport som en rød tråd gennem studieforløbet, fortsætter Søren Rousing Glob. - På den måde får vi ”leget” meget af stoffet ind i eleverne. Samtidig giver motorsport ret store frihedsgrader til optimering af teknikken i forhold til normale gadebiler. En af jobmulighederne er racingteam engineer, Dan Suenson diskuterer udvilkingsmen vi er selvfølgedetaljer på Aquila FD1’eren med noglig fuldt klar over, at le af sine elever. dansk motorsport på ingen måde kan opsuge alle de udklækkede måneders praktik-periode, og til autoteknologer. sommer skal de nyuddannede prøMotorsports-indgangsvinklen ve kræfter med jobmulighederne har både styrket elev-interessen på det danske arbejdsmarked. samt øget mulighederne for at - Autoteknolog er tænkt som en gøre sig bemærket i mediebilledet. overbygning på mekaniker-uddanAutotech promoverer uddannelnelsen, forklarer uddannelseschef sen i samarbejde med Dk4’s Motor Søren Rousing Glob. TV, hvor Jan Magnussen kom forbi - Vi har spottet et behov for Århus for at hilse på: autoteknologernes kompetencer i - Jeg har selv haft fornøjelsen autobranchen, og vi ser derfor opaf et samarbejde med en af autotimistisk på jobmulighederne. En tekonolog-eleverne: Mads Christivigtig indikator herpå er, at næsten ansen. Han var med som racing alle studerende fra det første stuengineer i mit DTC-team i 2010 og 10

Autosport februar 2011

har klaret opgaven til UG. Jeg er desuden imponeret over, Aarhus Tech stiller op med sit eget Formel Ford-team til 2011-sæsonen. - Jeg er uddannet mekaniker og har gennem flere år skruet for Martin Merrill, oplyser Mads Christiansen. - Autoteknolog-studiet gav mig mulighed for et samarbejde med Perfection Racing & Kent Bo Steffensen. Her har jeg haft stor glæde af sparringen med Henrik Lundgaard. Først i februar begynder jeg en fire-fem måneder lang praktikperiode hos et kinesisk racingteam, som servicerer fem KIA’er i touringcar-serien CTCC. Som en ekstra appetitvækker har autoteknolog-klasserne været på studietur til det internationale Autosport Racing Car Show i Birmingham. Samme vestengelske storby huser århusianernes samarbejdspartnere, hvor der er mulighed for videreuddannelse (www.bcu.ac.uk/courses). En af underviserne er Dan Suenson, som har udviklet den danske Aquila FD1-racer med Duratec-motor: - Vi prøver at undgå efterligninger af en aftestet løsning. Derfor har vi udfordret eleverne med at indbygge den lidt ældre og tungere Zetec-motor i FD1-chassiset, hvorved de bl.a. skal løse problemerne omkring et ændret tyngdepunkt. Autotech Racing indsætter to modificerede Aquila FD1’ere i 2011-serien således, at autoteknolog-klasserne på hver ca. 20 elever får ansvaret for alle detaljer i at udvikle en FF-racer samt drive et racingteam. Henrik Jacobsen har været

team-ejer inden for Formel Ford, Formel Renault og DTC og nyder derfor som underviser at anvende nogle af sine utallige erfaringer fra 25 år i dansk og international motorsport: - Frem for alt bliver det spændende at se, når eleverne skal arbejde under tidspres ved motorløbene. Johan Rauchfuss er i forhandling omkring praktik hos OBR i England: - Firmaet er grundlagt af danskeren Ole Buhl i 1979 og er blandt de anerkendte leverandører i fremstilling af motorsports-løsninger. Jeg skal prøve kræfter med opbygningen af et ledningsnet til en Ferrari, hvilket bliver en stor udfordring og en spændende opgave. - Autoteknologen er god til problemknusning og fejlfinding, afslutter Søren Rousing Glob. - Et af virkeområderne er værkfører, hvorfor vi også lægger stor vægt på undervisning i kundepleje, marketing, personaleledelse samt drifts- og økonomiledelse. Aarhus Tech prioriterer et internationalt studiemiljø, og cirka en tredjedel af autoteknolog-eleverne kommer fra udlandet, hvorfor undervisningssproget er engelsk. Danske elever har dog lov til at aflevere opgaver på dansk. Ud over Århus kan autoteknolog også tages i Viborg og Haslev/ Køge. De to sidstnævnte kursussteder fokuserer målrettet på værkfører-sporet i uddannelsen. Der foregår indtag både sommer og vinter (ikke i Viborg). Nærmere detaljer kan studeres på: www.aarhustech.dk, www.mercantec.dk og www.eucsj.dk samt ved at google autoteknolog.

F

Sp fo

Fra

K

Aut

Søgå


NYHED VERDENS­ PREMIERE

019 Racewear

FIA godkendt brandsikkert undertøj uden generende sømme. Komplet sæt incl. balaclava.

Fra kr.

2995,­

FRÆKKE FORÅRSTILBUD ... Sparco ” ONE ” folkeracedragter Fra kr.

1495,­

Revolution & Arcasting fælge 10” – 18”

Fra kr.

625,­

GAZ under­ vogne Mange typer. Ring og hør nærmere.

Silverstone dæk Til både rally & bane

Styrtbøjler

Sparco ildsluk­ ningsanlæg

Træk ” krog ” der holder

F.eks. AFFF 2,40 ltr.

Fås i 20 & 30 cm.

Fra kr.

950,­

Fra kr.

150,­

Husk kontrol af din ildslukker Vi er nu certificeret til at kontrollere de fleste ildslukkere

Mange modeller og vogn­ mærker Fra kr.

4750,­

Hydrauliske håndbremser Fra kr.

1095,­

KOMPLET SPARCO KØRERUDRUSTNING

Skal du have mere direkte styring så se Benzinpumper til her… karburator & ind­ Steering quickner fås sprøjtningsanlæg i 1:1,5 og 1:2,0 Fra kr.

295,­

Kr.

1425,­

Racerskoler & testdage 2011 Aktivitet Racerskole Racerskole Testdag Racerskole Racerskole Racerskole

Fra kr.

4995,­ ( excl hjelm )

Tilbud er gældende så længe lager haves.

Dato 22. marts 2011 3. april 2011 3. april 2011 5. april 2011 14. juni 2011 23. august 2011

Bane Padborg Park Ring Knutstorp Ring Knutstorp Padborg Park Padborg Park Padborg Park

Derudover opretter vi kurser – testdage og events efter aftale og behov. Kontakt os for nærmere information. Tilmelding og info på www.racerskoler.dk

Se en del af disse tilbud + en masse andre spændende ting på vores stand på Aarhus Racing Show Besøg vores hjemmeside

www.racingudstyr.dk

og se mange andre gode tilbud. Aut. Sparco importør og forhandler

Søgård_feb11.indd 1

Telefon +45 2021 9996 • mail: info@seagaard.com

Alle priser er incl. moms og excl. fragt

31/01/11 9.02


folkerace DASU

Folkerace

på Bornholm Tekst: Åge Keseler Kirketerp Foto: Torben Ager

hjørne med sin Brian Borgen runder et skarpt flotte Volvo stationcar.

BMS’ formand Torben Larsen skruer for sønnen Tobias.

plads til på havne-rundEt lille ”Höljes”-hop blev der også med de lange fjedre. banen, hvor Brian Kofod er ude

12

Bornholm byder på en speciel natur, hvor bl.a. mange af stenene er landfaste med Kina. Herudover ligger mange af grusgravene på Bornholm i landområder, som er udpeget til solskinsøens ferskvands-reserve. Manglende solskin og grundvandet har derfor - foreløbig været de største udfordringer for Bornholms Motor Sport (BMS) i bestræbelserne på at etablere et permanent folkerace-anlæg. - I første omgang havde BMS gjort et lille scoop, konstaterer klubbens formand Torben Larsen. - Vi fik lov til at anlægge en midlertidig rundbane på havnearealet i Rønne, hvorved en fjerdedel af øens befolkning fik mulighed for at komme til motorløb pr. gåben eller cykel. Herudover er der fornuftige parkeringsforhold på havneområdet. Hen over rundbanen skal der snart bygges en omfartsvej for den udvidede færgefart. Derfor flytter BMS - i 2011 - FR-arrangementerne til terrænet ved Almegaards Kaserne lidt uden for Rønne. - Forsvaret kan ikke umiddelbart tilbyde en permanent løsning, fortsætter Torben Larsen. - Dette hænger sammen med, at andre interesseorganisationer i så fald også vil byde sig ind som lejere. Vi er derfor i positiv kommunikation omkring andre løsningsmuligheder med Bornholms Regionskommune, hvorfra vi har haft repræsentanter ude at prøve folkerace på egen krop. Lidt ved en tilfældighed fik BMS lyst til at prøve kræfter med den landsdækkende FR-dag: - Den store interesse fra øens ungdom kom lidt bag på os i motorklubben, og i opstartsåret 2010 har FR-bilerne været anvendt af mange forskellige kørere. Vi har været pænt motiveret for at bygge bilerne lokalt, fordi færgebilletten frem og tilbage til Køge koster lige så meget (samlet ca. 4.000 kr!) som en FR-bil i klasse 1 (5.000 kr!). Vi har således afholdt en bilbyggerweekend, hvor vi fik fællespuljen

suppleret med otte FR-biler. BMS pointerer dog, at interesserede FR-kørere fra Sjælland ikke skal blive afskrækket af billetpriserne. Motorklubben er således i positiv dialog med www. bornholmerfaergen.dk omkring rabatmuligheder. Næsten som standard har bornholmerne derfor etableret begge forsæder i FR-racerne, så interesserede nemt kan få sig en motorsports-oplevelse. Færgepriserne er noget billigere fra Rønne til Ystad. Det kunne derfor være belejligt at importere nogle svenske FR-racere til Bornholm, men projektet bliver desværre forpurret af forskelle i sikkerhedskravene Danmark/ Sverige. - Set i bakspejlene skulle vi have startet med folkerace for flere år siden, konstaterer Torben Larsen. - Kørertilslutningen har været over al forventning, og allerede efter det første år har vi over 20 FR-licenser. Samtidig har vi mærket problemerne med regnvejr og fedtet/mudret underlag, idet flere af vores planlagte arrangementer i efteråret blev aflyst. Vi ser derfor frem til etablering af kridt-/grusunderlag - samt dræning - på et permanent FR-anlæg. Som appetitvækker til 2010-sæsonen havde BMS arrangeret en klubaften med Kaj og Janne Jakobsen fra Næstved Motor Klub Auto (NMKA). 70 mødte frem til arrangementet, hvor en medbragt FR-bil fra Sjælland gav god basis for staldtips omkring bl.a. sikkerhedsbur, svejsninger, sæder og seler. Trioen Henrik Bloch Andersen, Torben Larsen og Michael Møller er tovholdere på FR-projektet, og de nyder næsten snedriverne på øen i Østersøen, for dette giver et tiltrængt pusterum efter en hektisk førsteårs-sæson. Som et lille eksempel på et praktisk problem i hverdagen er afholdelse af licenskursus, hvor en banedommer skal hentes fra Sjælland. Forsinkelse af kurset gjorde, at BMS var nødt til at sponsere endagslicenser til flere af kørerne.

Autosport februar 2011

Swift


TEST 2010

… husk max. 1 omgang pr. Swift

Den helt nye Swift. Mere sporty og køreglad end nogensinde. Fra kr. 127.990 Ja, nye Swift-ejere må nogen gange holde lidt igen på køreglæden. Det kan være svært, for den helt nye Swift er endnu mere Swiftet end sin populære forgænger. Og på en æresrunde kan du både teste de skarpere køreegenskaber, og vise det unikke design. Benzinøkonomisk betyder omvejen ikke det store, for trods de 94 hk klarer

Swift op til 20 km/l ved blandet kørsel, og dermed er ejerafgiften på kun kr. 260 halvårligt. Vil du længere? Så vælg en Swift ECO+ med automatisk stop/start teknologi på motoren og kør endnu længere. Sikkerheden kan bryste sig af de maksimale 5 Euro NCAP stjerner, og der er f.eks. 7 airbags som standard. Så slap du bare af og nyd

al den ekstra komfort i den rummelige kabine. Prøveturene starter hos din Suzuki forhandler, men husk nu: max. én omgang i rundkørslerne.

Her får du råd til en ordentlig bil

Nærmeste forhandler anvises på www.suzuki.dk eller 56 65 66 00 Priserne er vejledende og ekskl. leveringsomkostninger (kr. 3.680) og evt. metallak. Swift kører mellem 20,0 og 20,4 km/l ved blandet kørsel i henhold til EU-norm. CO2-udslip pr. km: 113 – 116 gram pr. km. Foto viser Swift GL med tågelygter og alu-fælge, der er ekstraudstyr.

Swift A4 rundkørsel.indd 1

31/01/11 13.33


DRAGRACING

På billedet er det fra venstre: Stig Rastad, Carsten Pedersen, Morten Søndergaard, Anders Storm, Dan Larsen og siddende Christian Nybo. Dem der ikke var til stede den aften på værkstedet er svenske Bengt Johanson, norske Per Egil Nordby, Lars Kristensen og Dan Larsens kone Joan Larsen, der tager sig af forplejning, computer m.v. Nogle gange er fotograf Mei Kanstrup også med. Det er i øvrigt hende der har taget det billede, der var på forsiden af Autosport 7-2010.

t r a f n e i r e t s e m a p Euro Tekst og foto: Jens Færgemann

I 2010 lykkedes det Dan Larsen at tage titlen som FIA europamester i dragracing-klassen Top Methanol Funny Car. Efter sejr i sæsonens sidste løb kunne danskeren endelig løfte EM-trofæet efter at have taget tilløb i mange år med blandt andet flere samlede andenpladser i FIA Europamesterskabet. En EM-titel kommer selvfølgelig ikke af sig selv, og hver gang Dan Larsen slipper sin Funny Cars 3.000 hestekræfter løs, går ufatteligt mange timer forud. Teamet med fem danske mekanikere og Dan Larsen mødes faktisk to

I 2010 oplevede Dan Larsen, at motoren brændte hul i en cylinder, og stikflammen åd sig vej ind i kabinen. Heldigvis slap han med afsvedne øjenbryn og overskæg, og bilen var klar igen til næste tur. (Foto: Nigel Moore)

gange om ugen året rundt, for at få det hele til at gå op i en højere enhed, når den grønne lampe tændes og det gælder om at komme først over målstregen 402 meter længere ned ad dragracingbanen. I løbet af et EM-stævne, hvor Dan Larsen når finalen, kører han 14

Autosport februar 2011

syv ture á lige knap seks sekunder. Den slags stævner er der fem af i EM-serien, så det er ikke mange sekunders race der kommer ud af et helt års anstrengelser to gange om ugen. Men nødvendige, det er de, anstrengelserne. - Vi vandt EM fordi vi var hurtige, konstante og godt forberedt. Inden sæsonen ændrede vi lidt på min kørestilling og på koblingspunktet, og det har hjulpet, så vi trods småfejl har kørt stærkt. Vi har fundet en fejl i tændingssystemet, og når vi får den rettet, kan vi køre endnu hurtigere, fortæller Dan Larsen. Det hele begyndte med tunede gadebiler, og det var også i en indregistreret bil – en Dodge Challenger fra 1970 - at Dan Larsen vandt det første danske dragracingløb, der blev kørt i Sindal i midten af firserne. - Men efterhånden blev bilerne så tunede, så de ikke var til at køre i, fortæller Dan Larsen. I 1985 købte Dan Larsen sin første funny car til ”competition”klassen. Den var uden kompressor osv. og havde ”kun” ca. 500 hk. Den kørte de 402 meter på omkring en 10-11 sekunder. Den bil deltog han med på bl.a. Mantorp Park i Sverige og nogle danske løb. Det var mest for hyggens skyld. Bremser med fire G De følgende år gik med race i hurtigere og hurtigere biler og et par år som mekaniker for Jens Nybo, der med sin top fuel dragster var dansk dragracings nok største navn i 1990’erne.

Midt i 90’erne deltog Dan Larsen for første gang i internationale løb i klassen top methanol funny cars, som han har kørt i siden, og hvor han blev FIA europamester i 2010. Teamet af mekanikere etc. består af: Stig Rastad (motor og topstykke), Carsten Pedersen (kobling), Morten Søndergaard (gæstemekaniker på kobling -

leren og Dan Larsens kone Joan Larsen, der tager sig af forplejning, computer m.v. Teamet har en selvbygget trailer som værksted og bopæl under løbet. Her er soverpladser til alle og et rummeligt køkken og toilet og bad. Den har taget en 5.000-6.000 timer at bygge og er en historie i sig selv – det må blive en anden gang.

Det er med disse greb og knapper, at Dan Larsen bl.a. styrer racerbilen. Her kan han bl.a. skifte gear – raceren har tre – og udløse bremseskærmene. Raceren har også en ”almindelig” bremse, der betjenes med et håndtag. Den bruges dog kun ved manøvrering til og fra selve banen.

Morten er teammedlem i Kim Kristiansens Top Doorslammer Team, der holder pause for tiden), Anders Storm (kobling), Dan Larsen (kører og gearkasse), Christian Nybo (motor – bund), svenske Bengt Johanson (motor og topstykke), norske Per Egil Nordby (fuelsystemet og computer), Lars Kristensen, som tager sig af de elektriske dele på bilen og trai-

Det er noget af et hold, der er afsted, men ikke en eneste finger er overflødig, og alle på holdet ved, hvad opgaven er, når bilen kommer tilbage efter et løb og skal tjekkes og klargøres til næste løb. Blandt andet skal koblingen tjekkes og evt. skiftes, plejlstangslejerne skal tjekkes, der skal hentes data fra dataloggeren, og fuelsystemet skal rettes ind efter


Looking for a better ride? Street Performance Motorsport Trackdays Drifting

de data og så skal stempler og ventilfjedre tjekkes. Efter tre til fem kvarter er bilen klar til endnu en tur, som begynder med at bilen trækkes hen til selve banen, hvor motoren startes. Herefter burn-out med en 5.000-6.000 omdr/min. på motoren. Når starten går, er det fuld gas og 10.000 omdr/min. indtil Dan Larsen krydser målstregen, udløser de to bremseskærme og trækker et pænt stykke over fire G, når raceren skal bremses ned fra 400 km/t. Raceren trækkes tilbage til pitten, og så er det tid til endnu et tjek. ”Det var jo bare ild” Det er gået galt to gange – begge gange i Finland. Begge gange uden at Dan kom noget til, og begge gange fik det effektive team bilen lappet sammen på rekordtid, så den var klar til næste tur. Og så var der lige sidste år, hvor Dan Larsen under forårsløbet på Santa Pod i England oplevede, at bilen brød i brand på vej ned ad banen: - Motoren brændte hul i en cylinder, men motoren kørte jo videre, og lynhurtigt åd stikflammen sig vej ind i kabinen, fortæller Dan Larsen, der dog slap fra det dramatiske uheld med svedne øjenbryn og overskæg. - Det var jo bare ild, mener Dan. - Bilen var selvfølgelig helt sort af sod invendigt, og der røg nogle slanger og lidt andet, men drengene fik det hurtigt skiftet, og så var vi klar til næste tur. Både for Dan Larsen og de fleste andre kørere i serien er ”raceriet” en hobby, men der er enkelte fuldtidskørere, der ikke laver andet. Dan Larsen har ingen sponsorer ud over en oliesponsor, og måske betyder de barske økonomiske vilkår et års ufrivillig pause. Dan Lar-

sen driver sammen med sin kone Joan en kæde af auto hifi-butikker, og de kan godt mærke den økonomiske krise. - Og lige nøjagtigt som mester vil det da være ekstra ærgerligt, hvis vi ikke kan finde pengene til at komme ud og forsvare titlen. Men selv om det skulle blive til et års pause, så skal konkurrenterne ikke regne med, at det er slut med at skulle kæmpe mod Dan Larsen og resten af teamet: - Vi har ingen planer om at stoppe. Både Joan og jeg brænder for det her, og vi elsker at komme rundt til løbene, så vi bliver ved, lover Dan Larsen.

Fakta •

 005 Dodge Stratus 2 Top Methanol Funny Car

 otor: 8.5 liters M V8-motor. Mere end 3.000 hk.

 inimumsvægt inkl. M kører 1040 kg.

F orbrug: Bruger ca. 18 liter alkohol på en tur (ca. to minutter)

 ræstationer: P 0-140 km/t: 0,9 sekund 0-320 km/t: 3,7 sekunder 0-401 km/t: 5,72 sekunder

 øjeste hastighed H ved mål: 401 km/t

BILSTEIN – when Performance is Everything

De store bagdæk er en af de vigtigste årsager til, at raceren kan få de mange kræfter ned i asfalten. Det er dog ikke dem, der vælter budgettet: Et sæt koster en 700-900 US dollars, og Dan Larsen har kørt på det samme sæt hele 2010-sæsonen, som han altså endte med at blive mester i.

Mon ABT, Brabus, Hartge og Lorinser tager fejl? Nej vel, og det gør Audi, BMW, Mercedes, Lotus og Bugatti heller ikke. De vil det bedste, og BILSTEIN leverer varen. Gå på webben og lad dig overraske over de skarpe priser på BILSTEIN sportsundervogne.

Bliv klar til sæsonen – kontakt din BILSTEIN Fahrwerk-Experte nu!

Alternative Engineering 3550 Slangerup · Tlf. 47 33 76 70 web: www.a-e.dk

TP Motorsport 4640 Fakse · Tlf. 61 39 20 12 email: mail@tpmotorsport.dk

Martin Johansen Rallysport Protech Sport 9230 Svenstrup · Tlf. 20 73 23 02 www.protechsport.dk

Martin Johansen Rallysport 6040 Egtved/Vejen · Tlf. 75 55 32 90 mail@aaskov-motorsport.dk

www.danspeed.dk

februar 2011 Autosport

15


rmch DASU

o l r a c e t n o M

godt og andenkører Jens Gandrup var DASU’s formand Bent Mikkelsen problemer. riske elekt af agt ødel t løbe forberedte, men de fik alligevel

Tekst: Torben Arp Foto: Michael Eisenberg

1911 blev det første Monte Carlo Rally afviklet, og det satte sit kraftige præg på dette års Historiske Monte Carlo Rally. I 1911 var der 20 startende biler, men allerede året efter steg dette antal til 65 biler, og i årets historiske rally var der fantastiske 328 startende hold. Dette store antal hold mødte op på, trods af at løbsledelsen havde droppet de normale startsteder såsom København, Bad Homburg, Torino etc. og i stedet flyttet startstederne til Marrakesh, Glasgow og Warszawa, hvor holdene havde en køretur på mellem 2.000 og 2.600 kilometers kørsel, før de nåede frem til selve star ten i Monaco. For at hjælpe de ældste og mindste biler, kunne biler fra før 1966 eller med en motor på under 1150 ccm vælge at starte fra henholdsvis Barcelona og Reims. For mit eget vedkommende star tede løbet allerede umiddelbart efter løbet i 2010, hvor de danske hold spurgte, om jeg igen ville udarbejde en rutebog over 2011 løbet samt køre ispilot under selve løbet. Jeg startede derfor allerede i midten af november, da ruten blev of fentliggjor t, med de første opmålinger. Allerede under de to gennemkørsler fik jeg en forsmag på det omskiftelige vejr hernede i Sydfrankrig. Første 16

Autosport februar 2011

gennemkørsel foregik i strålende solskin og på tørre veje, hvorimod det meste af anden gennemkørsel foregik i snestorm og med sne- og isglatte veje. På grund af de lange tilkørselsruter var der kun fire danske hold til start i dette års løb: Lars Bækkelund/Arne Pagh i Fiat 128, Bent Mikkelsen/Jens Gandr up i Alfa Romeo 1750 GTV, Preben Kristof fersen/ Knud Hedegaard i Austin Mini Cooper og Peter Karlsen/Lasse Moisgaard i VW Golf GTI. De to første hold startede fra Glasgow, mens de to andre startede fra Warszawa. Alle fire hold star tede torsdag eftermiddag, og lørdag eftermiddag var de fremme ved løbets første prøve, der lå lidt nord for Monaco. Da Lars og Arne star tede på prøven, var det blevet snestorm og sneglatte veje, hvilket desværre bevirkede, at de overså et vejskilt under vejs, og fik en fejlkørsel som kostede dem godt 2.000 strafpoints, så da de kom til Monaco lå de nr. 226 generelt. Ikke lige den star t de havde håbet på. De øvrige danskere lå henholdsvis nr. 71 (Bent), 102 (Peter) og 141 (Preben). Desværre måtte Preben og Knud allerede udgå på dette tidspunkt, da Knud blev så syg, at holdet ikke kunne fortsætte. Det var en trist afslutning på Prebens tiende og måske sidste Monte Carlo Rally.

ndt og Arne Pagh bla Lars Bækkelund er e, . ær ue sv riq er e sto arlo Hi Når betingelsern Rallye Monte-C te de igen i årets de bedste. Det vis

Søndag morgen var regnen holdt op, og kørerne startede i strålende solskin, men allerede på dagens første prøve i bjergene nord for Nice, var vejen dækket af 15-20 cm sne, som stadig lå efter lørdagens snevejr. Det var lige vejr for Lars Bækkelund, og han var også syvende bedst generelt på denne prøve. Finn og jeg kørte hele løbet ca. en time før første bil og sendte konstant SMS’er til kørerne om vejens beskaffenhed, så de havde mulighed til at skifte dæk efter forholdene. Der var fire prøver på vej til etapemålet i Valence, og allerede efter dagens anden prøve fik Bent Mikkelsen problemer med bilens elektronik. Da de tre danske hold ankom til Valence, var Lars og Arne avanceret 199 pladser generelt, således at de nu var nr. 27 generelt. En fantastisk præstation. Peter var nr. 82 og Bent nr. 163. Mandag morgen var det igen fint vejr, og alle dagens fire prøver blev kørt på tørre veje. Da bilerne vendte tilbage til Valence, var Lars og Arne igen avanceret, idet de nu var nr. 18 generelt, bl.a. via en andenplads og to fjerdepladser på de tre af etapens prøver. Peter var avanceret til nr. 70, og Bent var faldet tilbage til nr. 138. Tirsdagens første prøve gav kører ne store udfordringer. Prøven var 67 km lang, rallyets længste, og de første ti km op til prøvens første pas var dæk-

ket af sne og is. Bent stoppede midt på prøven med et fladt batteri, men det lykkedes dog Bents ser vicefolk at komme ind på prøven og montere et nyt batteri, så Bent og Jens kunne for tsætte, men årets RMCH var færdigt for deres vedkommende - nu skulle de bare i mål. Ved etapemålet i Monaco var Lars og Arne igen avanceret, idet de nu var nr. 17 generelt. Peter var også avanceret til nr. 63, mens Bent var faldet tilbage til nr. 215. Tirsdag aften star tede så finalen, ”De lange knives nat”, kl. 20.30. Finalen bestod af de tre berømte RMC prøver, Col de Turini, Col de Braus og Col de Madone. Vejene var våde, og temperaturen var hastigt på vej under fr ysepunktet, så det var meget vanskeligt at råde kørerne vedrørende dækvalg, men de fleste valgte pigdæk af sikkerhedshensyn. Desvær re havde Bent og Jens fået så store elektriske problemer, at de måtte opgive at køre finalen. Men endelig efter mere end to timers venten dukkede Lars og Arne op på målrampen, og de var godt tilfredse, efter den dårlige start de havde på prøve et om lørdagen. Vi ventede meget længe på Peter og Lasse. De havde fået problemer med en drivaksel og nåede præcis i mål indenfor respittiden.


rmch DASU

r å 0 0 1 e t d l y f t e y l l ra

Sygdom tvang Preben Kristoffersen og Knud Hedegaard til at opgive.

Løbet blev vundet af et italiensk hold i en Porsche 911 fra 1964. Lars og Arne blev nr. 12 generelt og Peter og Lasse blev nr. 215. 249 af de 328 star tende hold gennemførte løbet.

Som kuriosum kan nævnes, at de tre bedst placerede hold alle havde kør t den kor te tilkørselsrute fra henholdsvis Barcelona og Reims, så løbsledelsen burde nok fremover vurdere, om det er spor tsligt korrekt,

d fik efter et flot løb problemer med Peter Karlsen og Lasse Moisgaar alligevel løbet som nummer 215. rte en drivaksel, men de gennemfø

at en Porsche 911, fordi den er fra 1964, kan nøjes med en tilkørselsrute på 800 km, mens en Fiat 128 med under halvt så mange hestekræfter skal køre 2600 km og et helt døgn mere. Det var et par trætte ispiloter,

der endelig kom i seng onsdag morgen kl. fem efter mere end 24 timers kørsel. Men vi gentager det nok igen til næste år, hvis vi bliver spurgt.

Billigere bilforsikring til DASUs medlemmer GF Forsikring bygger på en god ide. Formålet med GF er nemlig ikke at tjene penge til en snæver aktionærkreds. Det fornemmeste mål er derimod at tilbyde kunderne billige forsikringer med gode dækninger. Det gælder ikke mindst på bilforsikringen hvor vi har overskudsdeling. Vi støtter unionens ungdomsarbejde og trafiksikkerheden.

GF-DASU · w w w.gf-dasu.d k · T lf. 70 20 05 47 februar 2011 Autosport

17


Med H.A.N.S.

Vi forhandler alf fra førende leverandører. Sparco, Cobraseats, Omp, Sabelt, Momo, Kw.Competition, Wiechers Sport, Powerflex, Samco-sport, Ferodo-Racing, Eibach, H&R, Bilstein, X-Air.

Stardesign Racing. Din specialist når det sidste sekund skal findes

Stardesign Opslag 26-10.indd 2-3


s Stardesign Gmbh Tuning, styling & Raceparts 24955 Harrislee Tel. +49 (0) 175 150 8384 racing@stardesign.dk

Tlf. 74 45 1717 www.stardesign.dk

Stardesign aps Mellemvej 17 DK-6430 Nordborg Tel. (int.+45) 74 45 1717 Fax. (int.+45) 74 49 1717

Ă…bningstider: mandag - fredag 10.00 - 17.00 26-01-2011 11:19:55


Sponsore Tema:


er

Hvem er de? Hvorfor er de der, og hvad vil de? Hvordan finder man dem? Hvordan holder man fast på dem? Motorsport adskiller sig på flere måder fra de fleste andre sportsgrene. En af de væsentligste er omkostningerne, dels til sportsrekvisitterne, dels til driften. En fodboldspiller deler bold med 21 andre spillere. En racerkører er enten ene om sin bil eller deler den med to eller tre andre, og bilen koster en hel del mere end bolden. Så med mindre man er særdeles velhavende eller har en venlig millionær i sin familie eller nærmeste omgangskreds, er man afhængig af andre indtægtskilder - altså sponsorer - i en eller anden form, hvis man har ambitioner om succes i motorsport. Sådan har det ikke altid været. Helt op midt i de glade 60’ere var sponsorreklamer på bilerne forbudt, som i al anden sport her i landet. Men så åbnede man mulighed for at firmaer kunne være navnesponsorer, som for eksempel Team FordCastrol, og derfra rullede lavinen. I dag er sponsorer en væsentlig del af sportens fødekæde. De gør det muligt for almindelige mennesker at få råd til at deltage og er på den måde med til at demokratisere sporten. Men hvem er sponsorerne? Hvad vil de? Hvad forventer de? Og nok så væsentligt: Hvordan finder man dem og holder fast på dem? Det forsøger vi at belyse på disse temasider, hvor vi har spurgt både sponsorer, kørere og andre, der beskæftiger sig med denne vitale del af sporten.


Danboring har flere gange været titelsponsor for et DM rally, senest i 2010.

Personlig

interesse og relationer Man kommer ikke udenom, at der bag mange klistermærker på en racerbil gemmer sig en eller flere personer med et specielt forhold til sponsoremnet. Det kan være en brændende interesse for motorsporten i almindelighed eller en personlig relation til den eller de personer, vedkommende er sponsor for. For Thorbjørn Risgaard er begge ting gældende. Han bruger motorsporten blandt flere sportsgrene til at markedsføre sin virksomhed. - Der er to grunde til, at Danboring er med i motorsport, fortæller han. - Den ene ting er, fordi jeg er bidt af det. Det er en fantastisk sport, hvor mange mennesker kan mødes. Ikke som i fodbold, hvor det gælder om at komme op at slås. Den anden ting er, at jeg kender Christian Jensen og Karl-Åge Jensen, og jeg er med dem, fordi de er gode til at ple-

je deres sponsorer, både på den ene og den anden måde. De tager ikke tingene som en selvfølge. Le Mans-køreren Christoffer Nygaard er en anden udøver, som Thorbjørn Risgaard har valgt at støtte, men derudover har hans virksomhed flere gange været titelsponsor for et DM-rally. Men hvorfor vælger man at blive sponsor i en publikumssport, når man lever af at sælge sine ydelser til erhvervslivet? - Motorsport er en mandeverden, og vi er en entreprenørvirksomhed, som henvender sig til mandeverdenen, og her synes jeg, at man får meget tilbage i rallysporten, forklarer Thorbjørn Risgaard. - Ikke nok med, at man støtter et løb og en forening, man får også et løb opkaldt efter sig. Vi er kommet mere i tv på det, og man har 80 deltagere, der er ude at køre.

De skriver om det på deres hjemmeside, det kommer i deres lokale presse, uanset om de er blevet først eller sidst, og om de kommer fra Bornholm. - Det er ikke hr. og fru Jensen, vi henvender os til. Jeg reklamerer også på gulvene til diverse håndboldkampe, for jeg skal have Danboring ind på nethinden, så når de potentielle kunder står med et problem, tænker de Danboring. Det synes jeg, at jeg har fået igennem motorsporten. Selv om Danboring er et ungt firma med blot 15 år på bagen, så giver synligheden som sponsor indenfor motorsport og håndbold mange henvendelser. Også fra andre sponsoremner. - Da henvendelserne begyndte at komme, kiggede jeg på, hvor jeg fik mest tilbage, fortæller Thorbjørn Risgaard. - Mange af de ting, man måske støtter, støtter man med hjertet, men man får ikke nok ud af det. Derfor er det hovedsageligt motorsport, jeg er inde i, for her får jeg noget for pengene. Selv om der er dårlige tider, så har vi ikke rigtig skåret noget væk. Det har måske været 5.000 kroner til en annonce i et idrætsblad. Thorbjørn Risgaard anvender sine sponsorater aktivt til at invitere sine kunder ud for at opleve eksempelvis et DMrally på nærmeste hold, og han lægger da heller ikke skjul på sin personlige passion for motorsporten og den store vigtighed, sponsorerne har netop her. - Det er vanvittigt spændende at følge med, at satse på nogle forholdsvis unge mennesker og være med til at bringe dem med frem til noget stort. Er der ikke nogen stykker, som vil gøre disse ting, så får vi ikke de dygtige idrætsudøvere, slår han fast. - Jeg er kun positiv over dem, jeg har støttet, og jeg drømmer om, at Christoffer kan blive en ny Tom. Men man skal være dygtig, være heldig og være i det rigtige team.

Har bevidst valgt motorsporten For store, internationale mærker er det ofte det udenlandske hovedkontor, der udstikker en overordnet politik for importørernes markedsføring af et varemærke i de enkelte lande. For nogle varemærker dikteres det kort og godt, i hvilke medier og i hvilke sportsgrene, man skal være til stede, ja, nogle steder er der visse sportsgrene som f.eks. boksning, der er deciderede forbudte områder. Men der findes også tilfælde, hvor importøren har helt frie tøjler – og bevidst vælger motorsporten som markedsføringsredskab. Det gjorde Eurodeal Autoparts, da firmaet overtog importen af oliemærket Valvoline for nogle år siden. - Vi har selv truffet beslutningen om at bruge motorsporten, fortæller virksomhedens administrerende direktør, Michael Ullerup. 22

Autosport februar 2011

Sidste sæson blev Valvoline også eksponeret i rallysporten på Tim Svanholts VW Golf Gti.


Et sponsorat kan modnes Ting tager tid. Det gælder også for sponsoraterne, hvis sponsor skal have effekt af sin investering og sit engagement. - Det er først på den længere bane, at man får fordel af et sponsorat, siger forbundssekretær Per H. Madsen fra Dansk Metal, der i år har taget hul på sit tredje år som hovedsponsor for DASU. - Det tager tid for os som sponsor at finde rammerne. Man skal finde ud af, hvordan man kan drage fordel af det. Vores egne medlemmer har fået øje for, at vi er med. Man skal modnes med hinanden og lære hinanden. Dansk Metal og sportssponsorater ikke nogen ny forekomst. Tilbage i 90’erne gik forbundet ind som hovedsponsor for det danske kvindelandshold i håndbold. - Det var tilfældighederne, som dengang gjorde det. Kvindelandsholdet var på vej mod

noget med biler at gøre. Dette sponsorat er mere konkret og mere afgrænset til målgruppen. Her rammer vi dem, vi gerne vil ramme. I håndbolden ramte vi alle og blev bare kendt som Dansk Metal. Men selv om sponsoratet med DASU fra start har været langt mere målrettet målgruppen for Dansk Metals aktiviteter, har det også taget sin tid at få det rodfæstet i organisationen. - Det tog et år at komme helt ud i græsrødderne, men vi har været meget forbavsede over, at man tog så godt imod det, siger Per H. Madsen. - Det tager sin tid at forme det hele, men nu er det blevet kendt i vores organisation, og nu kører det. Det er vigtigt at tænke langsigtet og have øje for strategien, men vi føler os godt tilpas, og vi er lidt stolte over det, vi har nået. Nu er det blevet kendt, og nu kører det.

Dansk Metal’s logo sidder sammen med DASU’s på bilerne, der er tilknyttet unionens talentudviklingsprogram. lukning, og vi tænkte ’nå, ja, så gør vi det’, forklarer Per H. Madsen. - Sponsoratet med DASU er derimod velovervejeret. Her bliver vi kendt i en verden, som i uddannelsesmæssige forhold har

- I de sidste gode år med DTC, hvor vi var sponsor for Team Essex og Jan Magnussen, havde vi de øverste topchefer fra Valvoline på besøg, og de var imponerede over den eksponering, vi kunne opnå, når de kiggede på, hvad de fik i NASCAR. Det gav os en meget stor opbakning i baglandet. At motorsporten er blevet udvalgt som markedsføringsværktøj, hænger i høj grad sammen med dens værdier og muligheder. - Vi vil gerne have vores brands forbundet med motorsporten, for det giver nogle positive associationer, som højner produktet til et niveau, hvor det ikke er prisen, man taler om. Det er den primære grund til, at vi gør det, forklarer Michael Ullerup. - Vi bruger sporten til at brande Valvoline som et kvalitetsprodukt, og når man

Nu tænker vi på nye ideer til, hvordan vi kan fortsætte og videreudvikle samarbejdet. Selv om sponsoraftalen har betydet arbejde og udfordringer for Per H. Madsen og hans kolleger i Dansk Metal, har man dog sluppet

er i autobranchen, så interesserer hovedparten af kunderne sig for motorsporten, og så kan man bruge det aktivt til at skabe nogle relationer. Vi kan se, hvor meget vi rent litermæssigt har solgt mere, men det skyldes også et bredere sortiment end det, vores tidligere oliemærke havde. Men hvor meget, man får ud af investeringen, er svær at måle, men vi er overbevist om, at hvis du ikke er med, kan du godt gå hen og miste nogle kunder, fordi der er andre, som bruger sporten aktivt. Kampagner, hvor forhandlere har kunnet få billetter til løbsarrangementer, er en af de måder, Eurodeal har anvendt motorsporten i sin markedsføring. I det seneste års tid har Valvolines satsning været centreret omkring Michel Nykjær og VMspeedway i Parken. - I relation til Michels gode relationer til

for besværet med at udvælge enkeltidrætsudøvere at støtte ved at indgå en aftale med et forbund. - Vi følte, at det var det bedste at gøre, fordi sporten selv vidste, hvor man skulle sætte ind. Det havde vi gode erfaringer med i håndbold, hvor forbundet også selv gjorde det, slutter Per H. Madsen.

autobranchen har det været det bedste, vi har gjort, slår Michael Ullerup fast. - Vi var sidste år også med til speedway i Parken, hvor vi fik en fantastisk eksponering. Her havde vi også inviteret 50 VIP-gæster med, hvor Michel Nykjær kom og fortalte inden løbet. Efter en weekend, hvor der har været tv på, er det sikkert, at folk ringer de næste par dage og siger, at de har set vores logo.

februar 2011 Autosport

23


Glem ikke skat og moms Når sponsoren kommer i hus, og den første indbetaling løber ind på kontoen, dukker der også to firbogstavsord op i horisonten. Skat og moms. Rækkefølgen af de to ord er faktisk ikke helt tilfældig. Størrelsen af sponsorindtægterne bestemmer nemlig, om man kun skal være opmærksom på det skattetekniske eller også skal have momsen med i sine aktiviteter. - Momsloven har en almindelig omsætningsgrænse på 50.000 kroner, og den gælder også for idrætsudøvere, som sælger sponsorater og leverer reklame som modydelse. Når man over den grænse, har man pligt til at være momsregistreret, siger Willy Rasmussen, der er skattekonsulent i Danmarks Idræts-Forbund. - Bliver man momsregistreret, så bliver man også omfattet af de almindelige regler, som gælder for alle andre erhvervsdrivende med krav om bogføring og momsafregning. Noget nemmere er det for racerkørere, der ikke har så mange nuller på deres sponsorkontrakter. Men de kan ikke bare putte pengene i lommen, selv om lovgivningen på mange måder er meget enklere for dem.

- Udgangspunktet er, at man er skattepligtig af alle sine indtægter, forklarer Willy Rasmussen. - Men man kan også modregne sine udgifter, så overskuddet kan blive reduceret eller helt neutraliseret. Man kan dog aldrig have underskud af sin hobbyvirksomhed rent skattemæssigt, selv om man måske bruger flere penge, end man får ind. - Regnskabsteknisk kræver det ikke så meget, som hvis man er momsregistreret. Er der tale om en hobbyvirksomhed, er det tilstrækkeligt, at man sætter sine bilag ind i et ringbind og laver en A4-side på, hvad man har af indtægter og udgifter, så man kan dokumentere det overfor Skat. Selv om reglerne virker enkle, kan farmand dog ikke blot udskrive en check til junior, der herefter bare kan køre pengene op. - Der har været en sag, hvor en far havde et aktieselskab, der sponsorerede datterens ridesport med et beløb. Her havde retten svært ved at se, at der var tale om reel sponsorvirksomhed, og man fandt, at der var tale om maskeret udlodning, fortæller Willy Rasmussen.

- Der skal være et reelt indhold i aftalen, hvor det skal kunne bevises, at sponsoren virkelig får reklame. Men der er også grænser for, hvilke udgifter man kan trække fra i sit personlige sponsorregnskab, uanset om man er momsregistreret eller ej. - Det er kun de udgifter, der direkte knytter sig til sportsudøvelsen, man kan trække fra, slår Willy Rasmussen fast. - Mad skal vi jo alle have, uanset om vi dyrker sport eller ej, men det er noget andet med udgifter til rekvisitter, konkurrencer og rejser. Dem kan man modregne. Vitaminpiller, tvlicens og andre private udgifter kan ikke modregnes, også selv om man måske bruger tv til at følge konkurrenterne.

Sponsorerne skal engageres En ting er at sikre sig en sponsor. Noget andet er at beholde den. Det kan være en kunst i sig selv, men den tidligere DTC- og Le Mans Series-kører Michael Outzen har en klar opskrift herpå. - Jeg engagerer mine sponsorer i det, jeg gør, og jeg siger egentlig altid ’vi’ og ikke ’jeg’, for har jeg ikke mine sponsorer med, kører jeg ingen steder, forklarer han. - Jeg har valgt den approach, at jeg skal involvere sponsorerne i det, jeg laver. Det har sine fordele og også sine ulemper. Det er noget af det, der gør, at vi er mere sammentømrede, fordi vi tager fælles beslutninger. Siden 2008 har fynboen haft it-firmaet Bosted, fødevareproducenten Daloon og Ditlev’s El & Data som faste sponsorer. Selv om han har haft vidt forskellige løbsprogrammer i de tre sæsoner, har de alle været med. - De tre sponsorer er med til at lægge grunden for mit racerbudget hvert år, og dem fore24

Autosport februar 2011

lægger jeg forskellige kontraktforslag, som vi i fællesskab diskuterer for og imod. Det er en del af en fast proces, forklarer Michael Outzen. Når sæsonen er gået i gang, er han også i tæt kontakt med sine sponsorer. - Jeg gør alt for at informere dem og holde dem up to date om, hvad der foregår, og når jeg har kørt i Tyskland, har jeg inviteret sponsorerne med, siger han. - Så tager man en middag lørdag aften sammen med sponsorerne, hvor man fortæller om dagens begivenheder og giver dem noget insiderviden, og det er med til at skabe holdånd med sponsorerne. Det løbende sponsorarbejde fortsætter også efter sæsonens sidste løb. Michael Outzen mødes således med sin sponsorer til sociale arrangementer, hvor en tur i den lokale gokarthal også indgår, og selv i 2010 – der ikke var en af hans mest aktive sæsoner på banerne – arbejdede han på at give sponsorerne valuta

Michael Outzen har ind imellem grebet til utraditionelle ideer for at engagere sine sponsorer, som dengang, hvor han fik frisøren til at lave et Chevrolet-logo. for pengene udenfor banen. - Jeg er begyndt at dyrke triatlon og ironman, og her har mine sponsorer også deres logoer på mit tøj, og det synes de er meget sjovt, siger Michael Outzen, som selv varetager alle aspekter af sit sponsorarbejde. - Jeg synes, at jeg får mere ud af det ved at gøre det selv. Hvis man virkelig vil det, skal man gøre det selv. Med mindre man finder en manager eller en reklamemand, som kan sit


Målret

sponsorarbejdet ”Hvordan får man en sponsor?” Det er nok et af de hyppigste spørgsmål, hvis ikke det er det hyppigste, en racerkører stiller overfor en repræsentant fra reklame- og sponsorbranchen. Men mens spørgsmålet er enkelt, så er svaret det langt fra. Der er ikke nogen enkel opskrift på, hvordan man skaffer sig en sponsor. Og dem, der har formået at få flere store virksomheder i tale, holder naturligvis kortene ind til kroppen. Men to ting skinner igennem. Den personlige kontakt og det målrettede sponsorarbejde. Man kan kort og godt ikke få succes, hvis man også skyder med spredehagl. Det er der flere aktører indenfor sponsorarbejdet, som pointerer. En af dem er Dorte Riis Madsen. Det var hende, som for ti år siden fik partiet Venstre til at blive sponsor for DTC-køreren Martin Jensen. - Jeg syntes, at det sponsorat lå lige til venstrefoden, fortæller hun til Autosport.

Netop forbindelsen mellem racerkøreren og dennes bagland, der sælger sponsoratet, og den virksomhed, som køber det, er utrolig vigtigt. Og forbindelsen består kort og godt i de ydelser, man som racerkører kan levere. - I stedet for at tænke på, hvor logoet skal sidde, skal man tænke i, hvordan man som racerkører kan hjælpe den pågældende virksomhed til at sælge flere varer. Håndbold- og fodboldklubber kan give mere eksponering, men en racerkører kan give køreroplevelser. Der er en lang række unikke salgspointer, som man kan give, og det er dem, som racerkøreren skal tænke på, siger Steen Leth Jørgensen. Han er partner i The Business Development Academy og har tidligere solgt sponsorater for både Team Danmark og DTC. - Har man for øje, at en virksomhed sælger revisionsydelser, skal man tænke på, hvordan man kan hjælpe revisions-

Det var Dorte Riis Madsen, der etablerede kontakten til partiet Venstre og overtalte dem til at sponsere Martin Jensen.

- Venstre havde et slogan om Vilje til forandring og at det skulle kunne betale sig at gøre en ekstra indsats, så jeg gik til Foghs spin-doktor og forelagde ham mine tanker om at personificere dette begreb i forhold til Martin Jensen. Martin havde sat alt til side og knoklede løs for at nå sit mål om at blive professionel racerkører, og så var det nytænkning fra Venstres side og en adgang til at ramme vælgere i en helt anderledes og dynamisk ramme. Der var først hovedrysten og smilende overbærenhed fra spin-doktoren, som garanteret syntes, jeg var bindegal. Men efter tre timer fik jeg et ”go” fra Anders Fogh Rasmussen.

virksomheden, fremfor hvordan man kan proppe et sponsorat ned i halsen på dem. Det sidste giver et klistermærke, hvor sponsoren siger, Hvad kan jeg bruge det til? Men kan sponsoren møde ti nye kunder, så er det interessant. De fleste af dem, som har henvendt sig til en potentiel sponsor, er ved første kontakt blevet mødt med et nej. Men det bør ikke stoppe folk. - Flere af de største sponsorater, jeg har skaffet, har taget år at få i hus. Man skal aldrig give op og aldrig tage et nej for et nej, siger Dorte Riis Madsen, der i dag arbejder fuldtids som manager for tre

kørere: Martin Jensen, Kevin Magnussen og Jan Magnussen. For både Dorte Riis Madsen og Steen Leth Jørgensen gælder det, at de begge målretter salgsarbejdet mod en potentiel sponsor. Og at det ikke er den samme metode, som giver succes i hver sammenhæng. - Der er alt for mange, som bare ukritisk sender et sponsoroplæg ud. Du må aldrig bruge et standardoplæg. Det skal gøres personligt. Du skal vise, du gør dig umage, først der bliver du taget alvorligt, siger Dorte Riis Madsen. - Det kan godt være, at man inviterer de to første erhvervskunder med til et arrangement uden beregning, men de er måske relevant for de næste emner, tilføjer Steen Leth Jørgensen om sponsorarbejdet. - Da jeg havde fået Coca-Cola med til en aktivitet, tog det ikke lang tid, inden jeg havde de fem næste med på vognen. Hvad jeg vidst, hvilken effekt, det havde, kunne Coca-Cola have fået sponsoratet gratis, og jeg kunne have sparet et halvt års arbejde. Det gav en god reference, og det er noget af det, som de andre sponsorer har behov for. - Man skal finde de små sponsorer først og bygge væggene op med dem, og så kommer hovedsponsoren som et tag over huset. De mange små sponsorer, der er leverandørsponsorerne, gør det interessant at få penge-sponsorerne. februar 2011 Autosport

25


Det vigtigste er at være synlig, siger Flemming Søgaard fra Suzuki Danmark.

At vinde

er ikke det vigtigste ”Win on Sunday. Sell on Monday.” Det var et slogan, som den amerikanske forhandler Bob Tasca lancerede i midten af 60’erne i forbindelse med Fords motorsportsaktiviteter, og selv om det til en vis grad stadig gælder i dag, er der også andre årsager til, at en bilproducent eller bilimportør går ind i motorsport. - Vi er naturligvis også med for at vinde, men det er ikke det vigtigste. Det er at være synlig. Ordene kommer fra Flemming Søgaard. Han er planlægningschef hos Suzuki Bilimport Danmark A/S, hvor han bl.a. arbejder med mærkets danske motorsportsaktiviteter. Dette arbejde tog sin begyndelse, da den japanske

fabrik i 2005 involverede sig i den daværende Junior WRC-serie. - Vi kunne se en synergieffekt i det, og selv om fabrikken siden stoppede i rallysporten, valgte vi at fortsætte. Først med en Super 1600-bil til Martin Johansen fra 2007 til 2009, og vi har nu valgt at lave et nyt treårigt projekt med to nye biler, hvor det er Anders Lysen, der driver teamet. Årsagen til, at den danske Suzuki-importør fortsætter med at investere i motorsporten, hænger i høj grad sammen med den konkrete bilmodel, man arbejder med. - Vi mener, at Swiften har en sporty profil, og vi vil gerne gøre noget, så den skiller sig ud

fra de andre biler på markedet, forklarer Flemming Søgaard. - Var der ikke kommet en ny Swift, og var der ikke en ildsjæl som Anders Lysen (rallykører, red.), havde vi nok trappet voldsomt ned. - Det hele passer ind i vores markedsføring. Swiften har en ungdommelig profil, og vi kan tale til den yngre del af bilkøberne, fordi vi har en sporty bil. Vi kan se, at vi har en del yngre kundegruppe på Swift end på de øvrige modeller i programmet, hvor Alto og SX4 har en lidt anden kundegruppe. Den danske Suzuki-importør nøjes dog ikke med at lade sine mandskaber være alene af sted, når der køres løb. - Det gælder om at lave arrangementer, når man er ude til løb. Specielt rallysprint er velegnet til det formål, forklarer Flemming Søgaard. Men også når der ikke er løb, bliver rallybilerne anvendt aktivt i markedsføringen. - Vi udnytter det ved at sende pressemeddelelser ud, og så har vi vel 60-70.000 kunder i vores database, som et par gange om året modtager et blad, hvor vi hver gang fortæller om vores motorsports-engagement. Vi stiller bilerne til rådighed, hvis forhandlerne vil bruge dem til weekendarrangementer. Vi har altid en racerbil med til biludstilling, og vi havde hele teamet med, da vi præsenterede den nye Swift for vores forhandlere. Den interne motivation er også vigtig! Men kan det betale sig som importør at engagere sig som sponsor? - Vi har ikke foretaget nogen undersøgelse og analyser, men ud fra meldingerne fra de af vores forhandlere, som benytter sig af mulighederne, ja, så fortæller de os, at de har fået mere trafik i butikken på det, slutter Flemming Søgaard.

Udvikler produkter til sponsoren

DASU har udviklet produkter specielt tilrettet til Dansk Metals medlemmer.

26

Autosport februar 2011

DASU er ikke blot den organisation, der udøver sportsmyndigheden og udsteder licenser i dansk bilsport. Forbundet er også selv aktivt på sponsormarkedet som udbyder af forskellige sponsorater, og her arbejder man langt hen ad vejen efter de samme præmisser, som enkeltudøvere og hold opererer efter, når de skal sælge en vare til en sponsor. Det drejer sig nemlig ikke blot om at eksponere et logo på en gokart eller en racerbil, men også om at give sponsoren noget tilbage. - Dansk Metal er hovedsponsor for DASU, og det


Caramba-logoet kan dårligt være mere synligt end her på Jens Reno Møllers Seat.

Sponsoren

stiller klare krav I de seneste år er Tegee-Dan blevet synlig mange steder i sporten. Både i rally- og banesporten har man kunnet opleve virksomhedens logoer på racerbiler, og i flere tilfælde har man endda været repræsenteret på flere biler i samme klasse. Men selv om man har spredt sig over mange discipliner og udøvere, har man dog ikke bevidstløst delt ud af sine midler. - Vi stiller krav til alle dem, vi støtter, og jo mere vi støtter dem, jo større er vores krav til dem, siger Gunner Kristensen, der er indehaver af Tegee-Dan, som leverer rengøringsløsninger. - Modtager en kører et betydeligt beløb fra os, så er det et klart krav, at man tydeligt skal kunne se vores logo på billeder og tv, og at køreren også altid sørger for at sende et billede med ud sammen med pressemeddelelsen. Vores logo skal også have en ordentlig placering på bilen. Enten skal der være et stort logo på siden af bilen eller et, der er placeret på fronten eller forskærmen, så det bliver synligt på alle de billeder, der bliver taget. Kan vi ikke få sådan en placering, siger vi nej.

Udover logoplaceringen har direktøren også et ufravigeligt krav til de største profiler, han er sponsor for. - Det skal være rene biler og præsentable teams. Vi kan ikke have reklamer for rengøringsmidler på en bil, der er møgbeskidt, slår Gunner Kristensen fast. Det er godt fire år siden, at Tegee-Dan for alvor kastede sig ud i motorsportssponsorater, og man føler, at man har fået noget for pengene. - I de år er Tegee-Dan blevet stort indenfor autobranchen, og vi er overbeviste om, at det skyldes vores indsats indenfor motorsporten. Vi er nok det firma, som rykker mest, vurderer Gunner Kristensen. - Da vi sidste år overtog importen af Carambas sortiment af sprayprodukter herhjemme, var vi heller ikke i tvivl om, at vi ville bruge motorsporten i lanceringen. Det er dog ikke kun sportens store profiler, man samarbejder med. Man har som noget nyt også valgt at støtte unge kartkørere. Det sker via den danske Haase-importør, DMT Racing, der gratis udleverer Caramba-pro-

er den største sponsor, vi har haft. Vi har en treårig aftale, hvor halvdelen af det årlige beløb, vi modtager, går direkte til talentudvikling, mens den anden halvdel går til produkter omkring hvervning af medlemmer, fortæller DASU’s sportschef, Bo Baltzer Nielsen. - På det sidste område har vi kort og godt udviklet nogle produkter specielt tilrettet Metals medlemmer. Hvis man vil ud at køre klubrally, betales deres licens og tilmeldingsgebyr til løbene i det første år. Som medlem af Metal kan man køre gratis med ved streetrace ved bare at vise sit medlemskort. Det er dog et helt tredje tiltag, som Bo Baltzer Nielsen betragter som det bedste for sponsoren. - Vi har været landet rundt med et Klu-

brally Light-projekt med to klubrallybiler, hvor der nogle dage har været op til 100 Metal-medlemmer, der har fået lov til at prøve en klubrallybil, og det har nok været den største succes. De er begejstrede for det, og det er også godt for færdselssikkerheden, fordi deltagerne får prøvet at komme ud på skridgrænsen med bilen. Det giver mere respekt. De forskellige tiltag har DASU naturligvis udviklet ud fra sit indgående kendskab til sporten, men også ud fra de ønsker, som Dansk Metal har. - Målgruppen er de unge mekanikerelever og lærlinge, som er ude på de tekniske skoler. Vi håber naturligvis, at de både bliver medlem af Dansk Metal, men også at de melder sig ind i DASU, siger Bo Baltzer Nielsen.

dukter – og et obligatorisk logo til kørerdragten – til de unge kørere, som køber Haases produkter. - Her er vores krav til synlighed ikke nær så store, for her er formålet mere at lære de unge gokartkørere at bruge vores Carambaprodukter, så det er dem og ikke andre produkter, de bruger, når de engang bliver mekanikere, forklarer Gunner Kristensen.

Som sportschef ved han også, at der skal andet end en tung højrefod til, hvis man vil have succes i sporten. Og han tror på, at det forhold er gavnligt for de aktive, når de stopper i sporten. - Gode racerkørere bliver som regel også gode forretningsfolk, slår han fast. - Motorsport er specielt. For at blive en god racerkører er det ikke nok at køre stærkt. - Man skal have en buket af aktiviteter, man skal kunne tale med pressen og finde sponsorer. Man skal kunne en fire-fem forskellige facetter. Man skal drive et lille firma, mens en 100 meterløber kun skal kunne løbe stærkt. Kan du drive dit lille firma indenfor racersport, så kan du det også indenfor andre brancher.

februar 2011 Autosport

27


rally

1981 1981 1981 1 RAC Rally 1981 Tekst og foto: Jan Gripping

Introduktionen af Opel Ascona 400 på den danske rallyscene var gået helt efter planen i 1981, og hvad var mere oplagt end at slutte sæsonen med deltagelse i ’The Mother of all Rallies’ – Lombard RAC Rally. I sidste del af november 1981 satte en godt læsset Ford Transit

telefonerne, så kommunikation mellem servicevogn og rallybil kunne vi glemme alt om. Bilen blev godkendt, vi havde fået fyldt dæk på, og så kunne vi tage tilbage på kroen og slappe af inden løbets start. Mængden af tilskuere i rallycentrum under optakten til løbet var for intet at regne mod antallet, der var mødt op for at se bilerne

Rally HQ.

med Ascona’en på traileren kursen mod Esbjerg og Nordsøens vilde vover for igen at vise briterne lidt dansk vikingeånd. Efter ankomsten til Harwich fik vi frisk benzin på tanken, og så gik det tværs over landet til Chester og en lille kro, hvor vi skulle bo. Straks efter ankomsten var det af sted til rallycentrum for at melde vores ankomst, orientere sig og få lavet de sidste aftaler om dæk. Det hele var en anelse større end vi var vant til fra de tyske løb, faktisk var det så stort, at Pirelli ikke kom med de sædvanlige lastbiler og et par busser, men havde en hel lagerhal med dæk. Da vi ankom, var den proppet med dæk, men allerede næste dag var der tyndet godt ud. Her fik vi også det første rigtige billede af Manta 400. Den blev kørt af Opels ingeniører, så de kunne nå at komme fra prøvestart til mål, mens prøven blev kørt. Vi fik skubbet Ascona’en frem til teknisk kontrol, hvor man behørigt kontrollerede, at radiosystemet var sat ud af drift og plomberet. Det var før mobil28

Autosport februar 2011

blive sendt afsted. Med en vis undren kunne vi konstatere, at alt gled stille og roligt – alle bilerne kom af sted på sekundet, så de kunne et eller andet lidt bedre end det vi kendte fra fastlandet. Og man må nok erkende, at det var alle de store navne i sporten, der var på startlisten: Pentti Airikkala i Ford Escort RS 1800, Hannu Mikkola i Audi Quattro, Ari Vatanen sammen med David Richards (jo, det var den David Richards) i Ford Escort RS 1800, Stig Blomqvist i Sunbeam Talbot Lotus, Jean Ragnotti og Martin Holmes (forfatter til World Rally bøgerne), Marku Alen i Lancia Stratos, Henri Toivonen i Sunbeam Talbot Lotus, Guy Frequelin med Jean Todt som co-driver i Sunbeam Talbot Lotus, Bjørn Waldegård i Toyota Celica, Michelle Mouton i Audi Quattro (og den smadrede hun også), Jimmy McRae (Colins far) i Ascona 400, Malcolm Wilson (nuværende chef for Fords rallyafdeling) i Ford Escort RS 1800, Tony Pond i Vauxhall Chevette 2300 og mange flere.

Vi fik listet os ud af Chester og begyndte på løbet som over tre dage skulle føre os gennem næsten 3.000 kilometer. Der var 65 specialprøver med 722 kilometer prøver. Alt sammen fordelt over to etaper med et par timers søvn mellem etape et og to, hvis man altså ikke var forsinket eller havde reparationer at udføre. Ikke for at forklejne nutidens rallies, men for os ”gamle” så ligner nutidens løb mest en campingtur med telt og klapbord. Der skulle laves service efter hver prøve, så dengang blev der kørt mindst lige så meget rally med servicebilerne, men man kunne vinde rigtig meget tid ved at have en god kortlæser. I alle byer, som vi kom igennem på rallyruten, stod folk langs fortovene og vinkede og fotograferede, så vi besluttede at give dem lidt underholdning med dækhvin i rundkørslerne. Det vakte lykke, så det prøvede vi igen et halvt års tid efter til et DM-rally i Danmark. Så røg vi ind til siden og fik en bøde af en sur politimand. Motorløb fik vi ikke set meget af, da vi skulle benytte særlige servicepladser, som ikke lå lige ved prøverne. Man drejede ind på pladsen, blev stoppet af vag-

Der skulle også køres en prøve på Donnington, og det udviklede sig til lidt af et mareridt at komme frem. Smalle snoede biveje og store tilskuermængder passede ikke godt sammen, men igen fik vi en overraskelse. Langt fremme havde en Bobby opdaget, at vi sad fast i trafikken, men et par fløjt og håndbevægelser stoppede al modkørende trafik, og så blev vi vinket frem. Selv Ulf Pilgaard ville have kunnet gå lige ind i munden på os uden at dukke sig. Efterhånden som dagen gik på hæld bevægede vi os nordpå med kursen sat mod Kielder Forrest. Kortmaterialet til servicevognene var bedre, end vi var vant til, så det gav ikke de store problemer at finde frem til servicepladsen og gøre klar. Det var tydeligt, at der blev udkæmpet en hård kamp om placeringer i skoven. Der var store huller i deltagerlisten. Toivonen og Mikkola havde været omme på skjoldet, men havde fået bilerne ud til service. Markku Alén havde en lille chance for at hente mesterskabet, så FIAT havde tilmeldt ham i en Lancia Stratos med besked på at køre fra Audi’erne. Han var i virkeligheden nok også den eneste, der kunne have kørt den bil til sejr, men pro-

Kranbil på engelsk.

ten og spurgt om startnummer og derefter vist hen til en reserveret plads. Vi var vant til selv at skulle finde en nogenlunde jævn plads og forsvare den mod konkurrenternes forsøg på at snuppe nogle kvadratmeter, så der lærte vi også noget nyt.

jektet var næsten dømt til fiasko på forhånd, når ruten gik helt op til Skotland, hvor man kunne forvente snevejr. Da ventetiden var blevet lovlig lang og ikke længere kunne forklares med almindelige forsinkelser, måtte vi en tur ned til


rally

1 1981 1981 1981 prøvemandskabet og høre, om de vidste noget. Det gjorde de ikke, men de brugte felttelefonen til at starte en telefonkæde hele vejen ud til prøvestart. De kunne så efter en halv times tid fortælle, at Jens-Ole var forsvundet inde midt på prøven, men de formodede da, at han stadig var derinde et sted. Det tog en times tid mere, så dukkede de to herrer op til fods og kunne fortælle, at på vej hen mod et vinkelsving var først den ene og så den anden styrekugle knækket. De havde derefter holdt sig til naturlovene og fulgt bilen ud over kanten og ned i nogle store buske, der havde stoppet bilen pænt og roligt. Vi fik aftalt med prøvemandskabet, hvor og hvornår vi kunne hente bilen, og

så tøffede vi sydpå til hotellet for at få et par timers søvn. Hele næste dag gik med at køre op til skovene og finde det lille værksted med hele områdets kranbil – en 88” Landrover, som havde været ude og hente Ascona’en. Endnu en gang tilbage til hotellet, men vi fik da en hyggelig aften, da Bjørn ’Nalle’ Johansson også var udgået og boede samme sted. Mandefaldet havde været stort, da løbet sluttede. Af de 151 startende biler fuldførte kun 54. Hannu Mikkola vandt løbet trods rulleturen, mens Ari Vatanen og Stig Blomqvist kom på de næste pladser. Vi kunne så glæde os over, at Flemming Laubjerg var kommet i mål som nummer 21

Hannu Mikkola efter sin rulletur.

med sin Ford Escort RS2000. Man skal huske, at det dengang var ’secret rallies’ som betød, at noter ikke fandtes og træning var forbudt. Man fik udleveret en rutebog med de oplysninger, der skulle til. Store passager i Kielder Forrest var – ’Junction left – 200 meters – junction right – 300 meters – junction left - 400 meters’

nogle steder krydret med et udråbstegn og ordet ’Ford’. Det betød ikke, at man skulle passe på, fordi en Escort skulle forbi, men fordi man skulle krydse et lille vandløb. Man skulle altså køre efter det, man kunne se (eller troede man så), og det giver flere afkørsler, når man presser citronen lidt for meget.

Vil du købe? Vil du lease? I Jyske Bank er der flere veje til drømmebilen

Jyske Ny Bil Har du udset dig en drømmebil? Kan den gamle ikke mere? Eller er familien blevet for stor og bilen for lille?

Nyhed: Privatleasing Jyske Privatleasing er din mulighed for at få en nem og gennemskuelig biløkonomi ved at lease din nye bil gennem Jyske Bank.

Så prøv Jyske Ny Bil. Du får overblik over dine økonomiske muligheder og al den information, du har brug for, når du skal have ny bil.

Hvad gør du nu? Læs mere på privatleasing.dk og jyskebank.dk/nybil – eller hent mere information i banken og få en snak med en rådgiver.

Gammeltorv 4 • københavn • Tlf. 89 89 06 70 februar 2011 Autosport

29


crosskart Morten Bertelsen med pokalen fra sit debutløb.

Louise og Kevin Nielsen med ny

racer.

r e r mst o l b n e ungdomm

i dansk offroadsport Tekst og foto: Dennis Munch

Efter den første sæson med ungdomsklasserne i offroadgrenen, Crosskart Mini og 85 ccm, er ungdomskørerne i flyvende udvikling. I 2010 startede man med opvisningsløb hen over sæsonen, som i 2011 har udviklet sig til en serie over seks løb i Danmark. To nordjyske klubber har valgt at øge indsatsen for at hjælpe de yngste klasser igang. Frederikshavn/Sæby Autosport har valgt at sponsere mesterskabspokalerne til de unge kørere, og formanden for MNJ har sat en del sejl til for at skabe større elitearbejde med de unge crosskartkørere. Med disse tiltag samt opbakningen fra de danske klubber håber Crosskart klub Danmark på at få mere gang i de unge klasser og på den måde få flere medlemmer ind i offroad-sektionen. Hvad er så planerne for de unge kørere? Magnus Jensen fra FSAS, som var den første kører i Danmark, der tegnede licens til Crosskart Mini klassen, fortsætter endnu en

Tobias Daarbak forventes at blive hurtig i 85 ccm.

30

Autosport februar 2011

sæson i klassen. Efter udsagn fra teamet skal Magnus ud og køre hele serien samt alt hvad der ellers er muligt indenfor de danske grænser. Magnus har udviklet sig meget og er utroligt stabilt kørende. Han er desuden utroligt hurtig i vådt føre. Magnus fortsætter i sin Swedkart med 120 ccm Raket-motor i 2011-sæsonen. Tobias Daarbak fra FSAS fik sin debut i 2010 på Nysumbanen ved første afdeling af DM i rallycross og crosskart. Tobias satsede anderledes ved at stille op med stort chassis og fire-takts Honda-motor. Ni-årige Tobias har vist sig at være hurtig lige fra første gang, han sad i en crosskart. Udover crosskart har Tobias kørt motocross samt ATV-cross. I 2011 fortsætter Tobias i sin TL Kart, dog med en mindre ændring. Tobias rykker op i 85 ccm klassen, hvor han skal tæmme en seksgears Suzuki. Planen for Tobias´ sæson 2011 er serien på seks løb samt hvad der ellers byder sig på dansk grund.

Den sidste debutant i Mini-klassen i 2010 var Morten Bertelsen fra FSAS. Morten Bertelsen var ved sin debut den yngste kører i crosskart i Danmark. Morten startede i en Swedkart med 120 ccm Raket-motor, og han havde inden sin debut stiftet bekendskab med motorsport igennem sin far, Michael Bertelsen, som deltager i både folkerace og rallycross. Det varede ikke længe, inden den unge kører gav fuld gas, og Morten udviklede sig hurtigt. Han viste sig at have en utrolig aggressiv kørestil. Ikke aggressiv mod sine konkurrenter, men han kunne lave sene nedbremsinger og stadig komme hurtigt ud af svinget. Morten får opgraderet sine bremser samt en ny 120 ccm Raket-motor til 2011. Bertelsens satser på hele serien i 2011. Udover Mini-klassens stærke trekløver har et søskendepar meldt deres ankomst i crosskartsportens yngste klasse. Deres far debuterede i 1990 i motorsport og

har i sin tid kørt rally, rallycross folkerace mm. Kevin Nielsen bliver den pt. yngste Mini-kører i Danmark. Han skal deltage med stort chassis, som de kan videreudvikle, når han rykker op til. Kevin skal køre med fire-takts Honda-motor i Erland chassis. En anden debutant bliver Kevin Nielsens søster, Louise Nielsen. Louise skal som Kevin køre Erland Kart, men hun deltager i 85 ccm klassen. Hvilken motor Louise skal køre med, er endnu ikke besluttet. Louise bliver første danske pige i crosskartsporten i Danmark. Planen for det unge søskendepar er at deltage i hele den danske serie. Crosskart klub Danmark vil ligeledes forsøge at få mere samarbejde med både Sverige og Norge og på den konto håbe at få flere Mini- og 85 ccm-kørere til at køre nogle løb i Danmark. Der er ingen tvivl om at crosskart bør være det for rallycross som gokart er for formelsporten.

Magnus Jensen er hurtig og altid

stabil.


PORTRÆT

En lun ildsjæl fra Himmerland Erfaren mand er – altid – god at gæste. Af Åge Keseler Kirketerp

Modtageren af Bredde-/Gert Nielsen-prisen 2010, Kaj Storgaard fra Motorsport Nordjylland (MNJ), debuterede som kortlæser udi bilorientering i Jydsk Automobil Sport (JAS) tilbage i 1971. I skrivende stund kan Vebbestrupknægten derfor fejre sit 40 års jubilæum i DASU. Vebbestrup ligger lidt nord for Hobro, og her fattede mange af landsbyens ungersvende interesse for firehjulet motorsport tilbage i halvfjerdserne. Lidt tankevækkende ligger Vebbestrup desuden lige midt mellem den nedlagte Jydsk Motorbane i Hjeds og rallycrossstadionet i Nysum, som i 2011 kan fejre sit 25 års jubilæum. Kaj Storgaard opridser baggrunden for, at JAS gik i gang med sit baneprojekt nr. to: - Jydsk Motorbane har altid været en vigtig grundsten i JAS, som til trods for sit landsdelsdækkende klubnavn fik sit virkeområde i Himmerland. JAS blev stiftet tilbage i 1949 som sportslig base for firehjulet motorsport på Hjeds-banen. Til indvielsen 20. juli 1947 var der 25.000 tilskuere, men banen lukkede definitivt i 1961, fordi økonomien svigtede omkring en videreførelse. - Gennem årene har jeg selvfølgelig hørt en masse anekdoter med baggrund i den gamle motorbane, men jeg har aldrig selv været til stede ved motorløbene. En vigtig erfaring fra Jydsk Motorbane har dog været, at pengene skal indtjenes, før de bliver brugt til forbedringer og udbygning af baneanlægget. Først i firserne kom folkerace til Danmark, og her stævnede en del kørere fra Hobro til Ørnedalsbanen i Sæby for at prøve kræfter med den svensk/finske ”opfindelse”. Kaj Storgaard havde på dette tidspunkt mistet lidt gnisten for bilorientering, men fattede hurtigt interesse for FR-baneprojektet: - Flere grusgrave rundt i Himmerland var i spil, men vi fandt til sidst en god beliggenhed i Nysum. Først og fremmest har vi været forskånet for støjklager fra naboerne, selv om vi i 2011 kan fejre løb nr. 100 på løst underlag.

Kaj Storgaard debuterede i bilorientering som kortlæser for barndomsvennen Finn Knudsen, som efterfølgende blev en konstruktiv sparringspartner i opstarts-årene for FR-banen. - Jeg er gift med Finn’s søster Sonja, og hun har støttet mig utroligt og uselvisk gennem årene. Uden hendes fulde opbakning har der ikke været basis for de utallige timer, som jeg har lagt i baneprojektet. I al beskedenhed har jeg haft en funktion i alle 98 publikumsløb. Begge vores børn, Carsten og Heidi har bogstaveligt talt fået motorsporten ind med modermælken, og de har lykkeligvis Det er yderst sjældent, også fattet interesse for de organiat Kaj Storgaard svigter satoriske opgaver. et arrangement (stort eller lille) Kaj Storgaard er en stor mennepå RC-stadionet i Nysum. skekender og lider frem for alt ikke af konfliktskyhed. Himmerlændingen fremviser en uvurderlig evne til at tage fat omkring interesse-konflikterne, før de vokser sig helt uoverskuelige og bliver til uløselige problemstillinger. Jydsk AutoKaj Storgaard var en rutineret kortlæser i bilmobil Sport, orientering for barndomsvennerne Finn KnudNordjysk Auto sen og Morten Andersen. Sport og Aalborg Gokart Klub blev i 1999 fusioneret til MNJ. - Jeg oplever desværre endnu, at - I MNJ prøver vi helhjertet at bl.a. dommerne hænger sig for undgå heltedyrkelse og klikedanmeget i formaliteter. Frem for alt nelser. Det tror jeg er hovedbagglemmer man det gode gamle grunden for, at vi al beskedenhed princip: ros-ris-ros i tilbagemeler DASU’s andenstørste motordingerne efter arrangementerne. klub. Når alt kommer til alt er Nutidens unge officials bliver ikke forenings-arbejde ingen højere opdraget til den samme stædigvidenskab. Det drejer sig grundhed, som var tidsånden tilbage i læggende om at give de involvetresserne og halvfjerdserne. rede personer en veldefineret og Sideløbende med alle opgaveroverskuelig opgave, som kan løses ne på RC-stadionet har Kaj Storgamed ”frihed under ansvar”. Så vidt ard været formand for JAS/MNJ muligt satser vi på opsplitning af i perioden 1993-2008. Til daglig funktionsområderne til flere hæner han selvstændig vognmand og der, når det enkelte klubmedlem kører derfor vejene tynde i både bliver belastet for meget. Danmark og Norge/Sverige/ Kaj Storgaard løfter samtidig en Tyskland: lille pegefinger over for korpsån- Der bliver tænkt mange MNJden (læs: regeltyranniet) i DASU: tanker bag rattet. Samtidig har jeg

Sonja Storgaard (t.h.) har altid været en helhjertet støtte for sin mand.

fået en lille erhvervsskade med at spotte efter vejskilte: Motorbane. Ved strategiske svinkeærinder i ferierne suger vi herefter nye ideer til forbedringer hjemme i Nysum. Kaj Storgaard har altid været fortaler for omstillingsparathed. Han er derfor også gået forrest i sideprojekter for MNJ, som bl.a. har været gade-motorløbet i Ålborg, en fransk visit af traktortræk samt ikke mindst Zulu Djævleræs i fem udgaver. - Jeg prøver så vidt muligt at drosle lidt ned og overlade tingene fornuftigt til næste MNJ-generation. Forude venter dog nye udfordringer med udvidelse af banelegemet fra 850 til 1.300 meter (EM-krav). I støbeskeen er desuden et kartinganlæg, som overholder de internationale specifikationer. februar 2011 Autosport

31


DASU elite

DASU stiller i år med et karting-”landshold” til CIK’s U18 VM.

Elitestøtte

kommer ikke af sig selv DASU og Team Danmark har et fremragende samarbejde om talentudvikling indenfor karting og formelsporten. Af sportschef Bo Baltzer Nielsen

Sidste års topresultater i karting er således belønnet med øget støtte på kr. 150.000 fra

eliteorganisationen. Det skal ses i forhold til at godt et dusin specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) helt eller delvist har mistet støtten de sidste par år, fordi

de ikke levede op til kravene om udvikling og resultater. En meget stor anerkendelse til en sport der ikke er på det olympiske program, og en kredit til det arbejde der grundlægges

i klubberne og videreføres af DASU’s udvalg. Mange tror, at støtte fra Team Danmark tildeles pr. automatik - intet kunne være mere forkert. Der skal kæmpes

bert Schlünssen Rony DASU-træner DASU’s køretekniske træner indenfor karting hedder i 2011 Robert Schlünssen, der afløser Peter Måløe. Robert Schlünssen skal samtidig virke som teamchef for det nye DASU Talenthold i U-18 VM. Den 27-årige dansk/tysker har selv en fortid som aktiv på topplan indenfor både karting 32

Autosport februar 2011

og formel, der bl.a. inkluderer en sejr i Dansk Super Kart i 2005 samt en andenplads i Formel Renault Euro Cup i 2003. I 2008 blev det tillige til sejr i DTC Privat Cup. De sidste par år har han endvidere sammen med Ken Nielsen opbygget Danmarks mest succesfulde Rotax-team. (bbn)

Robert Schlünssen er i 2011 køreteknisk træner og teamchef for det nye DASU Talenthold. (foto: DTC / Birger Vilén)


DASU elite

og argumenteres hvert eneste år, og DASU’s succes skyldes i høj grad, at unionen igennem de seneste ti år har formået at holde fast i en langsigtet strategi. Det og så naturligvis vore utroligt dygtige udøvere. I de senere år er der sket en decideret mentalitetsændring indenfor kar ting og formelspor ten. Unge kar tingkørere helt ned til 12 - 13 års alderen lever som topatleter og kender betydningen af fysisk træning, mental forberedelse, rigtig ernæring m.v. Det var ikke tilfældet for blot nogle få år siden. Talentudvikling er ”the never ending stor y”. Man når aldrig et definitivt slutmål, men må hele tiden være omstillingsparat og konstant udvikle og fintune koncept og metoder. Således også indenfor et nyt år, hvor DASU’s eliteudvalg har foretaget en række ændringer. Den mest åbenlyse er fokuseringen på deltagelse med et kar ting nationalhold i CIK’s U-18 VM, der blev indfør t i 2010. Sammen med Team Danmark allokerer DASU i 2011 en stor del af budgettet til deltagelse heri med et hold af firefem unge talenter, der ledes af en teamchef. Vel det nærmeste vi i DASU kan komme til et egentligt ”landshold”. U-18 VM handler om at nedbringe omkostninger ne, så flere har råd til at deltage i spor ten på topniveau. DASU har, som et af de første forbund i verden, fået CIK’s accept på at stille med et nationalt udtaget hold, der kan tilmeldes på forhånd. Dog ydes der, i en overgangsperiode, økonomisk støtte til de talenter der har opnået helt enestående individuelle aftaler. Introduktionen af den nye ”DASU-DINO talentklasse”, der er opbygget efter model fra CIK U-18, følger som konsekvens. Kategorien skal danne det primære gr undlag for den fremtidige udtagelse til elitearbejdet. Fremover vil DASU’s eliteudvalg endvidere kaste blikket til promotorklasser ne Rotax og RoK. Udgangspunktet er, at Danmark som et lille land ikke har råd til at se bort fra potentielle emner herfra. Som teamchef for det nye nationalhold er udpeget 27-årige Robert Schlünssen. Holdet udpeges i løbet af februar. Mens det går fantastisk for kar ting og formel, kniber det

sisterende talentudviklingsprojekt i rallycross, under ledelse af Thomas Jacobsen og Arne Staun. Det sker fremover med

DASU’s elitesatsning i rally drejer sig i 2011 primært om Simon Larsen og Nicklas Dauberg. Hertil kommer eventuelt et antal ”boblerhold”.

desværre stadig med at få godkendt rally og rallycross som støtteberettigede discipliner. Det afgøres alene af Team Danmark, baseret på såkaldt ”disciplinanalyser” der udfærdiges løbende hvert andet år. Det forhindrer dog ikke, at DASU for egen regning udfører talentudvikling her, ligesom spor tsudvalgene for MRC og vejsport har egne programmer. For 2011 har DASU’s bestyrelse tildelt rally og rallycross hver et budget på kr. 100.000 taget primær t fra udviklingsmidler og promotorindtægter. DASU Rally Challenge II le-

des igen af Lene Jørgensen og Jens Chr. Anker. Sidstnævnte er i øvrigt, i lighed med for meleks per t Jesper Carlsen, i færd med at gennemføre DIF’s diplomtræneruddannelse. Programmet byder i år på støtte til international løbsdeltagelse for et udvalgt hold samt arbejde med et antal ”boblerhold”. Målet er at skabe en elitekultur blandt unge rallykørere i lighed med den, der som skrevet nu eksisterer i karting og formel. Sidst, men ikke mindst er det planen at videreføre det ek-

DASU’s fysiske træner Peter Raffalt (bagerst) arbejder struktureret og målrettet på at forbedre talenternes fysik. Nicolaj Møller Madsen (forrest) er et rigtigt godt eksempel på, at arbejdet bærer frugt.

midler fra DASU’s nye udviklingspulje. Mere herom i næste nummer af Autosport.

Nøglepersoner i DASU elitearbejde 2011 DASU’s bestyrelse har genudpeget medlemmerne af DASU Eliteudvalg. Udvalget består derfor uændret af DASU præsident Carl Christian Hansen (fmd.), DASU næstformand Hans Bruun, medlem af bestyrelsen Harry Laursen og Jens Winther jr. Daglig ansvarlig

DASU sportschef

Bo Baltzer Nielsen

Bane/karting

Køreteknisk træner/teamchef

Robert Schlünssen

Rådgiver banekørere

Jesper Carlsen

Projektansvarlig

Jens Chr. Anker

Projektansvarlig

Lene Jørgensen

Rally

Hertil kommer ad hoc tilknyttede instruktører Rallycross

Projektansvarlig

Thomas Jacobsen

Projektansvarlig

Arne Staun

Fysisk træner

Peter Raffalt

Idrætspsykolog (ansat af Team Danmark)

Kristoffer Henriksen

Team Danmark konsulent

Jens Meibom

Talentudviklingsarbejde indenfor DASU’s øvrige sportsgrene varetages af de respektive sportsudvalg. I næste nummer præsenteres listen over indplacerede aktive i 2011 samt de respektive programmer. DASU’s sportschef udsender i sæsonen regelmæssige nyhedsbreve om elitekørerne. Man kan tilmelde sig dette via bbn@dasu.dk eller læse nyhedsbrevene på DASU’s hjemmeside under DASU – Tværgående udvalg – Eliteudvalget – Nyhedsbrev elite.

februar 2011 Autosport

33


bilo/DASU

De samlede vindere i C-klassen: Britta H. & Hans Kurt Nielsen, Torben Østergaard & Poul-Erik Hansen samt Hans Jørgen Andersen & Hans Jakobsen.

finale

Vinderne i B-klassen: Michael & Jens Døssing, Ole B. Pedersen & Tage Mogensen samt René Castillo og Jørgen Skjøt.

på sneknitrende juleveje Tekst og foto: Åge Keseler Kirketerp

Nytårsløbet i Randers Auto Sport (RAS) er en årligt tilbagevendende tradition, som samtidig er det suverænt længst levende arrangement indenfor dansk bilorientering (over 40 år). Med meget få undtagelser har arrangementet altid været kørt på fjerde juledag, hvilket også var tilfældet for de oprindelige idemagere i Aarhus Automobil Klub Auto (AMKA). Nytårsløbet bliver fabrikeret med rettidig omhu. Rutemagerne Jørgen Skjøt og Brøndum-brødrene Poul og Egon

begynder så småt at spekulere på finteopbygningerne - tredje juledag. Hverken løbsledelsen eller deltagerne bliver således af overrasket af bratte omskift i vejret, selv om det absolut er sjovest at køre i knitrende julesne. 2010-udgaven bød på et af de heldige sne-år, og arrangementet var samtidig finale på den livskraftige østjyske Femkantturnering, som har budt på udfordringer fra ti løb i klubberne BOAS, SMOK, AAS, KOM og RAS. I D-klassen har der været pæn tilslutning med 20 forskellige hold. Her gik sejren til AASparret Jesper Markvardsen og

Alder ingen hindring Af Morten Alstrup

Jeg er glad for, at jeg i min artikel ”Jagten på en gammel mester” i sidste nummer lod en kattelem til et muligt dementi stå åben. For selvfølgelig viste der sig at være både ældre rallymestre og DIF-Danmarksmestre… Jørgen Iversen – der i øvrigt selv har været co-driver for en af de omtalte mestre, Jens Nielsen – pegede således på sin gamle konkurrent i økonomiløb Ole Nielsen, som jo stort set har været aktiv, lige indtil økonomiløbsdisciplinen blev indstillet for et par år siden. Han havde således passeret de 75 år, da han vandt sin sidste titel. Men her blev der kæmpet om en DASU Cup, så den

34

Autosport februar 2011

Søren Kjærsgaard foran Kurt og Alexander Rasmussen fra Bjerringbro. På tredjepladsen fulgte anden generation Thr ysøe (Tommy), som havde kørt med to forskellige makkere. Ikke uventet gik sejren i Cklassen til de nybagte danske mestre Hans Jakobsen og Hans Jørgen Andersen fra Århus, som henviste klubkammerater ne Torben Østergaard og Poul-Erik Hansen til toeren. Nytårsløbets ry har bevirket, at Sydsjællands Automobil Klub (SAK) har taget handsken op på Sjælland med Tour te Barmosen - også på fjerde juledag. Hos B’erne vandt Randers-

familien René Castillo og Jørgen Skjøt en sikker samlet sejr foran ærkerivalerne Tage Mogensen og Ole B. Pedersen (BOAS). I M&A-klassen blev Bjarne Andersen og Bern Thrysøe (AAS) ettere foran Harr y Hansen og Anders Fisker fra Kjellerup. Turneringsudvalget har allerede 2011-kalenderen med ti løb klar, og informationsfolderen kan rekvireres ved at sende en mail til banjon@post. tele.dk. Desuden er 0/PH-sektionen på hjemmesiden www. bilspor t.dk en god indgangsvinkel til at studere løbskalenderen og den aktuelle stilling i Femkantturneringen.

blev siet fra, da det var egentlige mesterskaber, historien gik på. Til gengæld kunne Kristian Karl diske op med en reel titel. Han var 61 år og 78 dage, da han guidede sønnike Morten Karl til deres fælles DIF-Danmarksmesterskab i rally i gruppe N i 2003. Han er dermed ældste DIF-mester i rally. Men ikke ældste rallymester. Det blev Børge Jensen, da han sidste år tog DASU-mesterskabet i klasse 2 i en alder af 65 år og 20 dage! Men ingen af de to har rekorden på tværs af discipliner. Ved sidste års hold-DM i orientering fik Ib Rasmussen nemlig hængt en DIF-guldmedalje om halsen, da han i en alder af 78 år og 254 dage var med til at sikre HAMO Danmarksmesterskabet. Og han holdt vel at mærke rattet i hånden, ligesom han også havde gjort det for HAMO’s guldhold i 2009. Derimod var det som observatør, at han tog sine første guldmedaljer, hvilket skete i 1959 og 1960! Måske DASU’s slogan skal ændres fra fart med fornuft til alder ingen hindring?


DASU

Læserbrev: Opråb om hjælp til rallysporten Jeg har efterhånden sagt det mange gange: Hvis rallysporten skal overleve, så skal vi være meget bedre til at hjælpe hinanden – både i vores egen og i andres klubber. At det er alarmerende, kan jeg give et eksempel på: Vi var nede og hjælpe Grindsted Motorklub, der afviklede sjette afdeling af JFM i klubrally. Fem prøver skulle køres to gange, mere havde de ikke kunnet finde mandskab til, selv om de havde været ude og spørge i andre klubber. Vi kom tre fra Lemvig og en fra Mors til passe én prøve, ja det taler jo for sig selv. Talen faldt på at hjælpe i andre klubber, og da fortalte en fra løbsledelsen, at en havde ringet aftenen før og fortalt, at han ikke kunne hjælpe, fordi der ville komme regn næste dag. Hvis det er indstillingen, så uddør rallysporten om ganske få år. Mange af de unge skal til at have fingeren ud af gaskanalen, da der er mange ildsjæle der har hjulpet i 15-20 år og er ved at køre trætte i det. Jeg synes, at vi fra dags dato skal se med friske øjne på rallysportens fremtid og give den fuld gas med at hjælpe hinanden. Det kan jo kun være til alles bedste. Med sportslig hilsen Erik Christensen, Hvide Sande

Undgå

unødige omveje og ventetid… …og brug de direkte numre til medarbejderne på DASU’s sekretariat. Numrene finder du nedenfor. Du kan se de enkelte medarbejderes ansvarsområder på DASU’s hjemmeside. Direktør Jan Rodtwitt: Telefon 43 26 28 82; email jr@dasu.dk Souschef Ture Hansen: Telefon 43 26 28 84, email tmh@dasu.dk

Tillykke

til vinderne I Autosport 9-2010 udloddede vi fem eksemplarer af bogen ”Jan Magnussen – En fiaskos perfekte liv”. Vindere blev: Hans Oluf Nielsen, Årslev, Karsten Sørensen, Ringe, Anders Keil, Frederikssund, Finn Nielsen Månsson, Greve og Joakim Mortensen, Vejle.

Sports- og udviklingschef Bo Baltzer Nielsen: Telefon 43 26 28 89, email bbn@dasu.dk Sekretær Anne Andersen: Telefon 43 26 28 91, email ana@dasu.dk Sekretær Anja Boberg Christiansen: Telefon 43 26 28 85, email abc@dasu.dk Miljøkonsulent Otto Dyrnum (træffes ikke fredag): Telefon 43 26 28 87, email ody@dasu.dk Regnskabsmedarbejder Britta Sørensen: Telefon 43 26 28 88, email bsr@dasu.dk Redaktør Jens Færgemann: Telefon 43 26 28 86, email jf@dasu.dk Studentermedhjælp Lars Andersen (træffes mandag 13.30-17.30): Telefon 43 26 28 83, email lan@dasu.dk

Michael Andersen (t.h.) har scoret flere medaljer sammen med Jørgen Jensen.

Chauffør i

vejsportsudvalget Bilorientering kombinerer tankesport med interessen for køremæssige oplevelser på fire hjul. I dagens Danmark er intellektuelle udfordringer og stædighed i modvind, og desuden er fritidstilbuddene eksploderet i forhold til 60’erne og 70’erne, hvor vejfindings-konkurrencerne oplevede sin storhedstid. Hovedideen i bilorientering er derfor at opbygge fejlkørselsmuligheder i forhold til en planlagt idealrute. Opgaven for deltagerne er herefter at undgå disse ”fælder” med et så lavt tidsforbrug som muligt. Hovedopgaven for DASU’s Orienteringsudvalg (OU) har derfor gennem et halvt århundrede været, at der fastlægges rammer for værktøjerne (reglerne) omkring opbygningen af fejlkørselsmulighederne. I sagens natur har OU været domineret af kortlæsere, men ind imellem har chauffører også budt ind på et sæde i femkløveret, som i 2010 fik navneskifte til Vejsportsudvalget (VU). Det nye medlem i VU Michael Andersen har kørt bilorientering i begge sider af bilen. Opstar ten foregik i 1979 hos Sydsjællands Automobil Klub (SAK) sammen med Flemming Søgaard: - Jeg star tede som 16-årig kor tlæser, men i 1983 hoppede jeg over i venstre side. Herefter kom en langhåret på tværs, og samtidig flyttede jeg til et job i Odsherred på Kattrup Gods, hvor ved jeg mistede kontakten til bilorientering. I mellemtiden fik Michael Andersen kontakt til den lokale walkie-talkie klub og fik øjnene op for radio-entusiasternes svar på bilorientering: Ræveløb/-jagt. - Jeg kørte mange løb og lavede en masse arrangementer for klubben, hvor jeg var formand i otte år. Det drejede sig desværre om at snyde mest muligt (uden at blive opdaget), hvorfor jeg savnede bilorientering mere og mere. I 2001 fik jeg heldigvis mulighed for et come back, og nu er jeg fast chauffør for Jørgen Jensen. Michael Andersen er samtidig formand for O-udvalget i Holbæk Amts Motorklub (HAMO), og har derfor fingeren på O-pulsen i det nordvestsjællandske: - Jeg er blevet godt modtaget i VU, hvor jeg ser frem til at bidrage med mine come back-erfaringer. (kirketerp)

februar 2011 Autosport

35


Adresseændring o.lign telefon: 43 26 28 86

Magasinpost UMM MMP ID-nr. 42329

Autosport nr. 1/2011 • Dansk Automobil Sports Union • Idrættens Hus • 2605 Brøndby • Telefon 43 26 28 80

car parts

Lindebjerg racing

Leverandør til Motorsport siden 1967

Smallegade 42 - 2000 Frederiksberg - 38867600 www.lindebjergracing.dk - Get The Right Gear

1#

Autosport 1-2011  

Autosport er Dansk Automobil Sports Unions officielle medlemsblad. Det indeholder alt om firehjulet motorsport i Danmark.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you