Systemisk Narrativt Forum - Nr. 4 2018

Page 64

ÅRSMØDE

JACOB MOSGAARD Uddrag fra

100 myter om kærlighed og forelskelse FADL’s Forlag 2018

I N TRO : PA RF OR HOLD Jeg kendte et par, som havde et stort skab med ordet ”gift” skrevet henover med store bogstaver. De kaldte det for Ægteskabet. Skabet stod der bare, nærmest som et vidnesbyrd over det komplicerede i ikke bare ægteskabet, eller i parforholdet, men i selve det sociale liv.

M

ENNESKER ER sociale væsener. Først og fremmest er vi sociale. Vi lever i fællesskaber, og vi forstår vores verden gennem de traditioner, vi har lært og selv er med til at skabe i de selv samme fællesskaber. Selv individualister er sociale. Da punkbevægelsen slog igennem i 1970’erne og 1980’erne, var den et opgør med fællesskaber og ensretning, og punk betød, at man gjorde, som det passede én. Tøjet var ikke blot et opgør med den gode smag, det var også et opgør med den dårlige smag, det var et opgør

64

SYSTEMISK NARRATIVT FORUM NR. 4 · 2018

med smag i det hele taget. Men midt i dette opgør endte de fleste alligevel med at gå i det samme tøj, læder, sikkerhedsnåle, sort makeup – og hanekam, hvis det skulle være ekstra iøjnefaldende. Generationen, der vrængede af forældrenes idealer om enten konservativ pænhed, 1968-hippie-ånd eller 1969-marxisme – den endte med sine egne uniformer. Vi slipper ikke ud af fællesskabet, for vi er basalt orienterede imod fællesskab. Sammenhængen mellem individ og fællesskaber er nemlig kompliceret. Vi er enkeltpersoner, der indgår i grupper, men vi bliver også skabt som individer igennem vores sociale tilhørsforhold.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Systemisk Narrativt Forum - Nr. 4 2018 by Dansk STOK - Issuu