Page 1

SKYTTEBLADET Nummer 4 :: Juni 2014 :: Årgang 78

DM’14

OL TRAP WORLD CUPS MÜNCHEN & ALMATY

NYE REGLER PÅ RIFFEL


22

Skyttebladet :: Nummer 4 Juni 2014 :: Årgang 78 ISSN 2245-9480 Udgiver Dansk Skytte Union Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon 43 26 23 52 Fax 43 26 23 55 info@skytteunion.dk www.skytteunion.dk Redaktion Christina Laub Frank skyttebladet@gmail.com

14

Grafik & layout Christina Laub Frank christina.frank@skytteunion.dk Annoncesalg Christina Laub Frank christina.frank@skytteunion.dk Abonnement Jeanie Majbred jeanie.majbred@skytteunion.dk Digital publikation powered by Issuu Deadline for næste nummer 10. juli 2014 Indholdet i Skyttebladet udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Skytte Unions holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indsendte artikler mv. Materiale skal leveres i Word eller umiddelbart kompatibelt format; alt andet kun efter aftale. Dansk Skytte Union er medlem af :: Danmarks Idrætsforbund :: Nordisk Skytte Region :: European Shooting Confederation :: International Shooting Sport Federation :: La Féderation Internationale de Tir aux Aportives de Chasse Forsiden Danmarksmesteren i OL Trap, Keld Klein Hansen, omgivet af nr. 2 - 6 i konkurrencen Foto: Mai Christiansen

2

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

26

16


35

INDHOLD RUNDT I UNIONEN 05

Formandens klumme

07

Kort Nyt

08

Nyt fra sportschefen

14

Kom til Åbent Hus

19

NM 2014

21

Talentcenter ÅRK - DSB/ASF

22

DM OL Trap

34

Book hotel via DSkyU og spar op til 50%

36

Unionsaftalen hos Jydsk Emblem Fabrik

NYT FRA UDLANDET 12

Hansen nr. 20 i World Cup

16

Flotte resultater ved IWK Suhl

24

Nye regler på riffelområdet

26

World Cup München

35

Target Sprint

INVITATIONER 20

DM på Pistol 25 m og 50 m

35

15 m turneringen

RESULTATER 23

DM OL Trap

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

3


4

Skyttebladet nr. 4 :: JUNI 2014


FORMANDENS KLUMME

AF JOHN HANSEN, FORMAND FOR DANSK SKYTTE UNION :: FOTO DANSK SKYTTE UNION

Det tyder på, at sommeren er ved at komme til Danmark, og den udendørs skydesæson er kommet i gang. Personligt fik jeg en invitation til Gilleleje Grand Prix i OL Trap, som foregik i Pinsen. Da jeg aldrig har skudt denne disciplin i konkurrenceøjemed, var det med noget nervøsitet, at jeg tog imod invitationen. Jeg må sige, at det nok ikke er i denne disciplin, min fremtid ligger, men spændende var det. Det var et super stævne og ledelsen i Gilleleje Jagtforening skal have stor ros for deres arbejde med dette stævne. Der var samlet præmier ind til alle deltagere fra sponsorer mv.,det kan ikke have været helt nemt. Jeg nød at være sammen med alle trapskytterne i en hel weekend, dejlig stemning og socialt samvær. En stor tak til Sonny og Leif i Gilleleje for en kanon weekend. Dansk Skytte Union har haft et længere møde med DGI Skydning og på dette møde var flere ting oppe og vende. Vi fandt flere steder, hvor

vi mener et samarbejde vil være på sin plads, og vi har troen på, at det kan lade sig gøre. Vi valgte nogle personer, som nu vil arbejde videre og forhåbentlig vender tilbage med flere gode forslag, som vi så kan sætte i søen til glæde for alle skytter. Mere om dette senere. Unionsstyrelsen fik midt i maj måned desværre at vide, at Hugo Andresen - Formand for riffelsektionen - var blevet alvorlig syg og indlagt. Det går nu den rigtige vej, og vi ønsker Hugo rigtig god bedring og på gensyn, når han er klar igen. Vi ser nu frem til EM i Flugt, som afholdes 16.-27. juni i Ungarn og håber på god dansk deltagelse her. Det er et fantastisk sted, EM afholdes, med et dejligt område meget tæt på skydebanen. Jeg vil ønske jer alle en god sommer, og håber I får tid til at komme rundt på skydebanerne. Med venlig hilsen, John Hansen

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

5


Specialister i højtrykskompressorer

Tilbud kun til Dansk Skytte Unions medlemmer PE-100-TW SHOOTING

Denne fremragende BAUER kompressor – Poseidon Edition garanterer, at kun ren, tør og helt partikelfri luft bliver fyldt i dine patroner. Luftens egenskaber er vigtige, da stor luftfugtighed af den komprimerede luft, vil føre til korrosion i dit våben - og her kan du være sikker på at BAUERs PE-100 kompressor leverer det optimale resultat. Utilstrækkeligt renset og affugtet luft vil desuden have en negativ indflydelse på nøjagtigheden af dine våben, ligesom korrosion af våbenet bremser hastigheden af projektilet. Pris: 22.865 DKK TILBUD: 17.150 DKK

PARAMINA M6-ET

Højtryksstempel kompressor, tre trinvis luftkølet, velegnet til alle luftskydningsapplikationer. Mistral er en unik bærbar semiprofessionel kompressor. Denne version er monteret med autostop, kondens automatik, timetæller og alu. filterhus, med mulighed for 1 eller 3 fase elektrisk motor. Pris: 27.315 DKK TILBUD: 19.300 DKK

BAUER FYLDE PANEL

Multi-Fill 3 x PN 200 BAR. Fyld eksempelvis 3 flasker på samme tid. Pris: 4.875 DKK TILBUD: 3.800 DKK

SERVICEAFTALE – 2 ÅRS KONTRAKT

Vi tilbyder en SERVICEAFTALE, hvor vi sørger for at kompressoren kører optimalt, og at luften er ren og tør. Vores montør servicerer jeres kompressor hos jer. Husk at vores service sikrer REN LUFT og FORLÆNGER LEVETID på både våben og kompressor. Pris pr. år ekskl. reservedele: 3.299 DKK. TILBUD: 2.500 DKK. Pris pr. år ekskl. reservedele, hvis kompressoren leveres til værkstedet: 2.500 DKK. TILBUD: 1.500 DKK. Bemærk priser er ekskl. olie og reservedele. Alle priser er 2014-priser og ekskl. moms og fragt. Bay Kompressor ApS · Fuglebækvej 4A · 2770 Kastrup · Tlf.: 32 51 18 66 · info@bauer.dk · www.bauer.dk 6

Skyttebladet nr. 4 :: JUNI 2014


kort NYT DIF og dig Det kan være en jungle at navigere rundt i de regler og krav, man er underlagt i foreningsdriften. Derfor har DIF på deres hjemmeside samlet rådgivning om en lang række af de spørgsmål, der kan dukke op i idrætsforeningen. Det gælder f.eks. emner som ansættelser, vedtægter, forsikringer og skat. Klik her for at læse mere om hvordan DIF kan hjælpe jer med jura og rådgivning >

VÆSKETEST Team Danmark har udviklet en ’Væskeberegner’, som kan bruges til at udregne, hvor meget væske man har brug for under og efter træning. Ved at indtaste sin kropsvægt før og efter træningen, væskeindtag og træningstid, kan man få en indikation af, om man drikker nok eller for lidt og samtidigt en væskeanbefaling til fremtidige træninger af samme intensitet og under samme forhold. Klik her for at gå til Væskeberegneren >

Til alle veteran-pistolskytter, Så er der mulighed for en hyggelig forlænget weekend i København i samvær med de øvrige nordiske lande og med mulighed for en dyst på pistol. Københavns Skyttecenter danner rammen om et par spændende dage, hvor du også kan møde den yngre generation, da der samtidig afholdes NM for juniorer på både riffel, pistol og flugt. Du kan allerede nu tilmelde dig Nordisk Mesterskab for Veteraner på Pistol. Der er fri tilmelding. De eneste betingelser du skal opfylde er, at du er gammel nok, er medlem af en klub i DSkyU og har tegnet Unionskort for 2014. Er du tvivl om aldersklasserne, så læs indbydelsen. Du skal være 45+ for at deltage i den yngste klasse. Klik her for at se indbydelsen og tilmeldingsformularer >

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

7


NYT FRA

SPORTSCHEFEN AF LINDA ANDERSSON, DSKYU SPORTSCHEF :: FOTOS LINDA ANDERSSON / MADS CREUTZ THOMSEN

VM-sæsonen med visionen ”min bedste præstation ved VM i Granada” er kommet godt i gang. Vi har allerede gennemført 4 World Cups og et EM, og her har vores skytter taget 4 finalepladser med plads 4-8 som resultat, så skytterne er godt på vej i forberedelserne til ”deres bedste præstationer ved VM i Granada”. De, som har stået for finalepladserne, er: Steffen Olsen (World Cup Fort Benning og München i riffel 50 m 3x40 skud og 60 skud liggende) Jesper Hansen i skeet og Stine Nielsen i riffel 10 m. Læs mere om World Cups på www.skytteunion.dk. Vores juniorer har også fået en god start på sæsonen. Ved IWK i Suhl tog de 4 riffel- og pistolskytter 3 finalepladser. Kristian Thomsen skød topresultater i riffel - både riffel 50 m 3x40 skud og riffel 60 skud liggende. I 60 skud liggende blev han nr. 4 og i 3x40 skud placerede han sig på en 5. plads. Også Niels H. Overgaard præsterede i top med en 8. plads i riffel 50 m 3x40 skud og en 10. plads i 60 skud liggende. Desuden skød Diana Henriksen personlig rekord i riffel 50 m 3x20 skud med

8

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

575 point og var så tæt på en finaleplads, som man kan komme, da hun havde samme resultat som nr. 8, men med 5 færre inner-tiere. Samme uge som IWK i Suhl blev gennemført havde riffelseniorerne træningslejr sammen med nordmændene. Der var både fysisk og teknisk træning samt en del konkurrencer og fra både skytter og ledere rapporteres en rigtig god lejr. DM Trap DM Trap blev i år afviklet på den fine trap-bane i Esbjerg. Om lørdagen, da jeg besøgte konkurrencen, var det meget koldt, og det blæste også lidt, men skytterne holdt humøret højt og kæmpede så godt de kunne. Dagen efter blev det bedre vejr, og til slut blev Keld Hansen fra værtsklubben mester med 110 træf og imponerende 15+15 i semifinalen og finalen. Scandinavian Open i Skeet Lige efter DM i Trap tog jeg min lille Polo og kørte til Jetsmark til Scandinavian Open i skeet. Sikke en god konkurrence, de stabler på


Præmieoverrækkelse ved Scandinavian Open

Morten Clemmensen sejrede i eliterækken ved Scandinavian Open

Træningslejr med Norge

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

9


Pistolskytten Christina Van Elzelingen skal til Ungdoms-OL i Kina

ATK-bogen

10

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014


:: hvis I har brug for at få lidt inspiration til jeres konkurrencer, så tag til Jetsmark næste år når Scandinavian Open afholdes og bliv inspireret af en rigtig god klub ::

benene i Jetsmark. 1. Mange danske flag i top når man ankommer til banen 2. Mange sponsorskilte (de har en god plan for, hvordan de får gode samarbejdspartnere til konkurrencen) 3. Fine, sponsorerede præmier 4. Et rigtigt godt køkken som også serverer ernæringsrigtig mad for skytter, som skal præstere på skydebanen 5. En god organisation og et godt konkurrenceskema. Tiderne holder, og finalerne gennemføres på bedste vis med den gode idé at lade den regerende verdensmester, den Olympiske sølvvinder og DM-guldvindere dømme finalen. De havde nok alle tre hellere deltaget i finalen, men nu fik de jo i hvert fald set finalen fra den bedste tilskuerplads. 6. Fin skydebane 7. Fællesspisning lørdag aften for dem som ønskede at hygge sig lidt sammen med de øvrige konkurrencedeltagere 8. Stort publikum til finalerne og også mange mennesker til præmieoverrækkelsen Så hvis I har brug for at få lidt inspiration til jeres konkurrencer, så tag til Jetsmark næste år når Scandinavian Open afholdes og bliv inspireret af en rigtig god klub.

linda andersson

Ungdoms-OL i Nanjing Vi har fået en overskudskvoteplads til Ungdoms-OL i Nanjing i Pistol 10 m for damejuniorer. Den lykkelige skytte, som den 16.-28. august deltager i denne konkurrence, er Christina Van Elzelingen fra Særslev Skytteforening. Brian Madsen skal med som leder. Stort tillykke til Christina og god træning og forberedelse henover sommeren, inden du skal til din drømmekonkurrence i Kina. ATK-implementering Jeg er meget ked af at meddele, at Ian Pedersen - vores nye medarbejder på ATK - i denne uge har meddelt, at han af helbredsmæssige årsager ikke pt. kan påtage sig opgaven, hvorfor han ønsker at fratræde. Dette ønske er imødekommet. Dette betød, at vi blev nødt til at aflyse vores første informationsmøde om ATK den 14. juni. Vi vender tilbage med en ny dato, så snart vi har fundet en ny medarbejder. Til den tid håber vi også, at flere klubber har hoppet på det spændende ATK-tog. For det kommer til at blive rigtig, rigtig spændende. Bøgerne er faktisk allerede nu udsolgt, og vi skal have trykt 2. oplag inden længe. God sommer til alle!

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

11


Guldvinderen Riccardo Filippelli

Tore Brovold vandt sølv

Medaljetagerne (fra venstre): Tore Brovold, Riccardo Filippelli og Alexandr Yechshenko

Resultater Skeet herrer 125 duer 1. Riccardo Filippelli, ITA: 123 + 16 + 15 2. Tore Brovold, NOR: 122 + 15 + 14 3. Alexandr Yechshenko, KAZ: 123 + 14 + 14+6 Danske placeringer 20. Jesper Hansen, DEN: 119 Se alle resultater >

12

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014


HANSEN NR. 20 I WORLD CUP

Der blev afholdt World Cup i skeet i Almaty, Kazakhstan, den 16. - 25. maj. Jesper Hansen deltog som eneste dansker.

AF CHRISTINA LAUB FRANK, DSKYU KOMMUNIKATION :: FOTOS ISSF / DSKYU

På World Cuppens førstedag ramte Jesper suverænt alle 50 duer og lå dermed helt i front inden de sidste 75 duer. Derefter måtte Jesper dog se sig falde tilbage i klassementet med 69 træf på de sidste 75 duer. De i alt 119 point rakte til en samlet 20. plads. Semifinalen I semifinalen blev Marcus Svensson, SWE, nr. 5 med 13 træf, og Jakub Tomecek, CZE, blev nr. 6 med 13 træf. Abdullah Alrashidi, KUW, og Alexandr Yechshenko, KAZ, gik videre til bronzefinalen med hver 14 træf på de 16

duer. Tore Brovold, NOR, og Riccardo Filippelli, ITA, gik til guldfinalen med hhv. 15 og 16 træf. Bronzefinalen I bronzefinalen fulgtes Alrashidi og Yechshenko igen ad med 14 træf, og der skulle shoot-off til at afgøre placeringerne. Med 6 duer mod 4 kunne Alexandr Yechshenko fejre World Cupbronzen på hjemmebane. Guldfinalen I guldfinalen var Filippelli en tand stærkere på dagen, og han besejrede Brovold med 1 due. Jesper Hansen var eneste dansker ved World Cuppen i Almaty

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

13


KOM TIL

ÅBENT HUS I anledning af Dansk Skytte Unions 100 års jubilæum inviteres der til Åbent Hus søndag den 29. juni 2014 kl. 10.00 - 16.00.

AF CHRISTINA LAUB FRANK, DSKYU KOMMUNIKATION :: FOLDER JS/DANMARK

Vi har i Dansk Skytte Union (DSkyU) gennem det seneste år fejret, at vi har eksisteret i 100 år. Det er markeret ved Åbent Hus i juni 2013 i idrættens verden og i vores egen organisation ved en række DM-stævner. Den 29. juni 2014 runder vi 100-året af med et arrangement, hvor offentligheden inviteres til at stifte nærmere bekendtskab med vores sport. Vi holder Åbent Hus i København, hvor vi præsenterer en lang række af de aktiviteter, som kendetegner dansk skydesport. Man vil kunne se et bredt spektrum lige fra den absolutte elite, der deltager ved OL med avancerede sportsvåben, til de mere historisk prægede discipliner, der anvender våben, som de var udformet for mere end 100 år siden. Skydning er en af de klassiske discipliner, der har været med på det olympiske program fra den første olympiade i moderne tid i 1896, og

14

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

DSkyU har gennem årene hentet mange olympiske medaljer til Danmark. Vi har også igennem de 100 år vundet mange internationale mesterskaber hjem til Danmark på nordisk, europæisk og verdensplan. Alene her i jubilæumsåret er det blevet til 4 titler, hvoraf VM-guldet i skeetskydning ved Jesper Hansen vel nok er den mest kendte. DSkyU har via vores forbund og foreninger en bred vifte af tilbud for alle alders- og interessegrupper. Vi repræsenterer ca. 54.000 medlemmer fordelt på 450 foreninger, store som små. Det er hele fundamentet for vores virke, og de byder på mange muligheder. Kom og prøv skydesporten Mød op den 29. juni og se hvordan vores bedste skytter skyder de mange forskellige discipliner og prøv selv at gøre dem kunsten efter.


Kan du fordybe dig i den indre ro i kroppen, vejrtrækningen, synet og din finger, der roligt trykker på aftrækkeren, så du rammer midten af skydeskiven? Kan du gøre det med både riffel og pistol? Kan du også skyde med riffel og pistol under tidspres? Kan du vælte 5 skiver på få sekunder? Kan du - i bedste Western-stil - skyde med både riffel, pistol og haglgevær, med hurtigt skift fra våben til våben? Kan du ramme en flyvende lerdue? Kan du lade og skyde med et gammelt forladervåben med sortkrudt? Turkort med 25 skud kan købes på stedet for 50,00 kr. Turkortet giver adgang til at prøve fem forskellige discipliner. Der uddeles præmier ved lodtrækning på fuldt udnyttede turkort. Skriv navn og mobilnr. på turkortet og aflever det efter brug. Lodtrækning foretages på dagen, og vinderen annonceres på Dansk Skytte Unions hjemmeside. Vel mødt på Københavns Skyttecenter og i Københavns Flugtskytte Klub på Selinevej 5 og 9, 2300 København S.

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

15


FLOTTE RESULTATER VED

IWK SUHL

IWK Suhl - verdens største internationale juniorevent, som inkluderer alle ISSF Olympiske og ikke-Olympiske discipliner - blev afholdt den 26. maj - 1. juni. Allerede på førstedagen gjorde de danske skytter sig flot bemærket.

AF CHRISTINA LAUB FRANK, DSKYU KOMMUNIKATION :: FOTOS MIKKEL KORNELIUSEN

Danmark deltog med fire skytter ved IWK Suhl: Diana Henriksen, Niels H. Overgaard, Kristian Thomsen og Frederik Larsen. De danske skytter gjorde sig flot bemærket allerede på førstedagen. I damejuniorernes riffel 50 m 3x20 skud sluttede Diana Henriksen på en flot 9. plads med 575 point. - Et resultat som Diana var glad for: - At jeg har glædet mig til at skyde konkurrencen er en ting, men at kunne præstere og være bedst når det gælder,- så bliver jeg sgu glad. I dag har været god, og der er nu en succesoplevelse mere i hus! Frederik Larsen blev nr. 17 med 567 point i herrejuniorernes pistol 10 m 60 skud. I herrejuniorernes riffel 50 m 60 skud liggende gik Kristian Thomsen i finalen med 621,3

16

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

point. I finalen røg han ud efter shoot-off som den fjerdesidste skytte med 164,6 point. Efter finalen opsummerede Kristian: - I de indledende havde jeg en lidt hård start. Mine tiere var ikke helt så dybe, og jeg lavede et par trælse niere. Efter de første 30 skud fik jeg dog styr på det, og da jeg begyndte at sætte tempoet op begyndte de gode tiere også at komme. Jeg sluttede med et resultat, som jeg er rigtig godt tilfreds med. - I finalen kom jeg godt fra start, men herefter begyndte niveauet at falde lidt, og jeg kunne ikke helt holde dampen oppe. Jeg endte i en shoot-off om tredjepladsen, som jeg tabte ved at skyde en 9,4. Nervøsiteten tog fat, og jeg lavede en kæmpe aftræksfejl. Jeg er dog stadig tilfreds med min indsats, og jeg er glad for min 4. plads, fortalte Kristian.


Den danske trup (fra venstre): Mikkel Korneliusen, Niels H. Overgaard, Kristian Thomsen, Frederik Larsen og Diana Henriksen

Diana Henriksens bedste resultat var en 9. plads i riffel 50 m 3x20 skud

Kristian Thomsen var i to finaler ved IWK Suhl

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

17


Niels H. Overgaard var kun 0,8 point fra en finaleplads med 618,9 point og endte på en flot 10. plads. Niels fortalte om sin indsats: - Jeg havde en rigtig god følelse, før jeg gik i gang med skydningen, og det afspejlede sig også i skydningen. Jeg havde en del sigtefejl igennem skydningen, og det resulterede i at nogle skud blev til niere. Men der var et rigtig godt momentum igennem hele skydningen, og overordnet set er jeg fint tilfreds med min skydning og en 10. plads. De danske juniorer fortsatte med at imponere i Suhl. Ved andendagens konkurrence var både Kristian Thomsen og Niels H. Overgaard i finalen i riffel 50 m 3x40 skud. - Jeg kom utroligt godt fra start med en ny personlig rekord i knælende, fortalte Kristian. - De liggende var også helt fænomenale, selvom jeg lukker med en nier. Det var koldt i vejret, og det påvirkede mig en del i stående, da jeg ikke kunne slappe ordentligt af, og det kostede mig en del point, da jeg skød alt for mange ottere. Men overordnet set var det en helt fantastisk skydning, smilede Kristian efter 1161 point i de indledende. I finalen sluttede Kristian på en 5. plads med 421,8 point. - I finalen startede jeg også stærkt ud, og jeg førte hele vejen indtil de stående. Her satte nerverne rigtigt ind, og jeg skød et par trælse ottere. Men jeg er fuldt ud tilfreds med min 5. plads, fortsatte han efter finalen. Niels havde 1159 point i de indledende og sluttede på 8. pladsen efter finalen med 392,0 point. Han udtalte efter de indledende: - Jeg startede mine knælende meget usikkert og kunne slet ikke finde min optimale stilling.

18

Skyttebladet nr. 4 :: JUNI 2014

Men da tiden var ved at slippe op, blev jeg nødt til at starte noget uoptimalt. Dog med en stilling der blev ved med at falde sammen endte jeg på 388. Så det var dog stadig ganske acceptabelt. Jeg fik startet liggende lidt sent og dermed var der ikke meget plads på standpladsen, men det endte dog fint med 396 og en rigtig god følelse, med lidt nervøsitet i slutningen. Stående var en speciel ting,- efter 80 skud i 5 grader begynder kroppen bare at reagere anderledes, så jeg blev bare for langsom til at trykke af og lavede småfejl. Men en rigtig god skydning med mange ting at tage med både fra indledende og finalen frem mod München. Frederik Larsen førte konkurrencen i sportpistol med 291 point efter præcisionen. I duellen gik det galt, da skiven ikke registrerede et skud i den første serie. Det påvirkede Frederik meget i den første serie, da han selv mente, at han ikke havde skudt forbi. En protest som dommerne ikke godkendte. I anden og tredje duellserie fik han dog det hele til at køre igen, men da var det for sent. Men rigtigt dejligt at se hans høje niveau i præcisionen. Totalt blev det til 523 point og plads 52. - Præcisionen gik fantastisk. Skuddene gik som de skulle, og jeg fulgte planen, og det gav point, fortalte Frederik efter de indledende præcisionsserier. I herrejuniorernes riffel 10 m sluttede Niels H. Overgaard på en 21. plads med 616,9 point, og Kristian Thomsen sluttede på en 51. plads med 610,3 point. I damejuniorernes riffel 10 m sluttede Diana Henriksen på en 42. plads med 409,4 point, og i 60 skud liggende sluttede hun på plads 53 med 602,3 point.

Se alle resultater >


Frederik Larsen viste højt niveau

Niels H. Overgaard var 0,8 point fra en finaleplads i 50 m 60 skud liggende

AF CHRISTINA LAUB FRANK, DSKYU KOMMUNIKATION

Københavns Skytte Forbund og Københavns Flugtskytte Klub er i samarbejde med Dansk Skytte Union vært for NM for juniorer og seniorer fra den 21. til den 24. august. Vi er nu oppe på tilmeldinger fra 79 juniorskytter (145 startnumre) og 35 seniorer (35 startnumre). Deltagerne kommer fra Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark. Programmet er udarbejdet og kan ses på den officielle hjemmeside www.nordic-2014.com. Sideløbende afholder Pistolsektionen NM for Veteraner på pistol.

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

19


Dansk Skytte Unions Pistolsektion og Skytteklubben DSB/ASF indbyder til

2014 Danmarksmesterskabet på Pistol 25 og 50 meter for hold og individuel

Tid / sted:

4., 5., 6. og 7. september 2014 Vestereng Skydebaner, Vesterengvej 26, 8200 Aarhus N

Klasser: Herre - Herrejunior - Dame - Damejunior – Børn 1 A (enhåndsfatning med pudestøtte) – Ungdom A fritstående - Veteran 1 og 2 fritstående - Veteran 3 fritstående med fri fatning Skydetider: Torsdag kl.16.00: Silhuetpistol (hjælpere 1.prioritet) kl. 17.00: Sport/Grovpistol (hjælpere 1.prioritet) kl. 19.00: Standardpistol (hjælpere 1.prioritet) Fredag kl. 13.00: Sport/Grovpistol kl. 15.00: Silhuetpistol kl. 17.00: Sport/Grovpistol; Standardpistol Lørdag kl. 09.00: Sport/Grovpistol; Standardpistol kl. 11.00: Silhuetpistol; Standardpistol kl. 12.00: Silhuetpistol kl. 13.00: Silhuetpistol; Standardpistol; Fripistol kl. 14.00: Sport/Grovpistol (1.baneafsnit res. til damer) kl. 15.00: Standardpistol kl. 16.00: Silhuetfinale kl. 17.00: Sportfinale Søndag kl. 09.00: Standardpistol kl. 11.00: Sport/grovpistol; Standardpistol; Fripistol kl. 13.00: Sport/Grovpistol kl. 14.00: Fripistolfinale Medaljer: Overrækkes umiddelbart efter finalerne. Våbenkontrol: Der er obligatorisk våben- og beklædningskontrol. Kontrollen åbneren time før første skydehold hver dag.. Det er skyttens eget ansvar at have gennemført kontrollen, inden skydningen går i gang. Der kan forekomme kontrol for hvert skydehold. Regler: Der skydes så vidt det er muligt efter ISSF og DSkyU gældende regler. Husk Unionskort for at deltage. Indskud: Børn og ungdom 75,00 kr. Individuelt 120,00 kr. Hold 200,00 kr. Indsættes på Danske Bank reg.nr. 4440 konto nr. 4440923232. med angivelse af "DM 25/50m indbetaleres navn, forenings navn". Betaling skal ske senest den 10. august 2014. Tilmelding: Senest 10. august 2014 Tilmelding skal ske - gerne foreningsvis - og skal indeholde navn, forening, disciplin, klasse, ønsket skydetid, evt. holdsammensætning, samt kontaktperson med e-mailadresse og telefonnummer. Eftertilmelding og ændringer modtages kun i det omfang, der er ledige pladser, og mod gebyr på 30,00 kr. Tilmelding sendes til Jan Truelsson: jantruelsson@dsbasf.dk PISTOLSEKTIONEN 20

Skyttebladet nr. 4 :: JUNI 2014

Skytteklubben DSB/ASF


TALENTCENTER

ÅRK - DSB/ASF Talentcenter Århus er pr. 11. juni startet op med nye trænere.

AF ANDERS SODE :: FOTO MADS CREUTZ THOMSEN

Nye trænere og ny organisation i Talentcenter Århus. Århus Riffelskytte Klub og Skytteklubben DSB/ASF forventer meget af det nye koncept, hvor 6 skytter allerede er tilknyttet. Træningen varetages af Anni Kildeberg, som er ansvarlig for sammensætning af den enkeltes træning og træningsmængde. Derudover er René Kristiansen tilknyttet som hjælpetræner og Henning B. Clausen som assisterende træner. Træningen varetages mandage fra kl. 17.30 af Henning B. Clausen. Onsdage fra kl. 17.30 er det Anni og René, der på skift står for træningen. Udover disse træningsdage, har skytterne mulighed for selvtræning øvrige ugedage. Skytter med våbentilladelse kan få nøgle til relevante skydebaner. Kontaktperson: Thomas Danielsen, Århus Riffelskytte Klub Mail: fodfreir@gmail.com

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

21


DM

OL TRAP

AF JENS OLE MATHIESEN, TIDLIGERE SEKTIONSLEDER OL TRAP :: FOTOS MAJ CHRISTIANSEN

Jeg kom til Esbjerg til årets DM i OL Trapskydning individuel med store forventninger. Dels fordi det er et sted, hvor man har haft stolte traditioner på resultatsiden, men også fordi Esbjerg og deres folk havde arbejdet hårdt på at få en ny bane klar til lejligheden. Selv mine bedste fantasier blev gjort til skamme,- vi mødte op til et komplet klappet og klar arrangement. Banen var velstrøjet, lodtrækningen var fortaget, kortene var klar til alle hold, masser af god mad,- kort sagt: der var tænkt på alt ned til mindste detalje.

Resultater Damer 1. Trine Høilund, Esbjerg 2. Mai Christiansen, Esbjerg 3. Marianne Fomsgaard, Horsens

Vi ved, når alt dette er sagt, at det tit er ganske få hænder, der er afgørende for om en klub fungerer eller ej, og sådan er det selvfølgelig også i Esbjerg. Poul Jakobsen og Søren Larsen har brugt ekstremt mange timer på at få den nye bane op at stå. Der burde i langt højere grad sættes en pris, af den positive slags, på deres hoveder – den slags mennesker har enhver klub brug for.

Med 8 deltagere i Veteranklassen må man sige, at det var et flot fremmøde, og her blev der også kæmpet bravt. Danmarks tidligere Europamester var for stor en mundfuld for de øvrige konkurrenter. Resultater Veteraner 1. Poul Jakobsen, Esbjerg 107 2. Torben Andersen, Viborg 103 3. Palle Jacobsen, Esbjerg 98

Vi havde rekordstor deltagelse i nyere tid,- alle rækker var repræsenteret. Der var lagt op til konkurrence fra første serie. Lad mig med det samme sige, at det var ikke anlæggets skyld, at resultaterne ikke blev så høje henover weekenden, men nok mere det meget skiftende vejr, med blæst, tåge og skiftende lys henover banen. Damerækken blev afgjort allerede om lørdagen. Ikke overraskende fik Trine Høilund revanche fra sidste års DM i Gilleleje, hvor hun dengang tabte i en meget tæt dyst med Mai Christiansen, Esbjerg.

22

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

56 42 31

Juniorrækken er vores akilleshæl, da vi slet ikke har stor nok tilgang af juniorskytter, men det skal ikke tage glæden fra årets vinder og et stort talent med masser af fremtid. Resultater Juniorherrer 1. Kasper Hjorth, Esbjerg 86

Som altid i flugtskydesporten er oldboysrækken næsten den mest giftige af alle klasser. De er da også storleverandør til årets DM-finale. Resultater Oldboys 1. Erik Duus Nielsen, KFK 114 2. Ole Kristensen, Viborg 110 + 3 3. Keld K. Hansen, Esbjerg 110 + 2 I mesterskabets største klasse, Senior, havde vi også kamp til stregen.


2014 DM OL Trap Esbjerg Flugtskydning, 31. maj - 1. juni R P F

Resultater Seniorer 1. Henrik Henriksen, Viborg 2. Johnny Nielsson, Gilleleje 3. Søren Larsen, Esbjerg

113 111 110

Det samlede mesterskab, hvor alle klasser på kryds og tværs konkurrerer om DIF’s guldmedalje og årets Danske mesterskab, blev også på alle måder et flot punktum – helt i top. Med 2 gange fuldt hus 15 + 15 i henholdsvis semifinale og finale, blev afslutningen verdensklasse af Esbjergs egen skytte Keld K. Hansen. Selv ude i den store verden går der år i mellem, at skytter præsterer på så højt et plan. En kæmpe tak til Esbjerg for et vellykket arrangement, hvor alt klappede. Alle talte positivt og havde en god oplevelse. På gensyn til årets holdmesterskaber, som forgår i Vamdrup. Husk at Hold DM kommer til at foregå på den gamle måde med hold mod hold, dvs. konkurrence i konkurrencen.

1. Esbjerg Keld Klein Hansen 2. Viborg Henrik Henriksen 3. Viborg Ole Kristensen 4. Gilleleje Johny Nilsson 5. Esbjerg Søren Bro Larsen 6. K.F.K. Erik Duus Nielsen 7. ESBJERG Henrik Jørgensen 8. ESBJERG Jack Fabricius 9. ESBJERG Poul L. Jakobsen 10. VIBORG Peter Aa. Hertz 11. ESBJERG Glenn Christiansen 12. ESBJERG Lars Johansen 13. SAKSKØBING Karsten Larsen 14. VIBORG Dan Albrechsen 15. VIBORG Torben Sørensen 16. VIBORG Torben Andersen 17. HORSENS Keld Pedersen 18. HORSENS Rene Fomsgaard 19. VIBORG Thomas Kristensen 20. GILLELEJE Niels Ove Skøtt 21. FFF Poul Clausen 22. ESBJERG Trine Høilund 23. ESBJERG Palle Jakobsen 24. ESBJERG Casper Sandfeld 25 GILLELEJE Christian Staunskær 26. HORSENS Michael Fomsgaard 27. ESBJERG Jens Ole Mathiesen 28. ESBJERG Kaj Hjorth 29. HORSENS Martin Bergstrøm 30. FFF Allan T. Hansen 31. GILLELEJE Sonny Person 32. GILLELEJE Leif H. Torsen 33. ESBJERG Kasper Hjorth 34. KFK Max Nielsen 35. GILLELEJE Leif Hansen 36. VIBORG Per Langvad 37. FFF Bent Winther 38. ESBJERG Mai Christiansen 39. HORSENS Jørn Rasmussen 40. ESBJERG Mike Fabricius 41. HORSENS Torry Sørensen 42. GILLELEJE Jess Skøtt 43. GILLELEJE Steen Sloth 44. HORSENS Marianne Fomsgaard

110 113 110 111 110 114 108 108 107 106 106 105 104 104 104 103 102 101 101 100 100 98 98 97 96 96 95 95 94 93 87 87 86 86 84 83 83 81 80 78 78 77 57 52

DM

15 + 15 13 +3 + 11 13 +1 + 12 13 +2 + 11 12 11

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

23


NYE REGLER PÅ RI AF JANE MØNSTER, INTERNATIONAL RIFFELDOMMER :: FOTO MADS CREUTZ THOMSEN

Her følger en lille gennemgang af de vigtigste nyheder i ISSF’s regelsæt af direkte betydning for skytterne, efter at de nu har været afprøvet i et år og 2. udgave er kommet. 6.2.2.2 Safety flags - Sikkerhedspløk i alle rifler, pistoler og semi-automatiske haglvåben med mindre der er givet tilladelse til at fjerne disse i forhold til gældende regler. Specielt i luftvåben skal pløkken eller strengen/snoren gå hele vejen igennem løbet, så den kan ses udenfor mundingen. Dette gælder både for luftpistol og luftriffel. Strengen skal være af en fluorescerende farve eller tilsvarende lyst materiale, dette er så de er lette at se på afstand. 6.2.2.8 Våbnet skal som udgangspunkt altid være i transportkasse, når det ikke er på standpladsen. Dog undtaget fx kontrollen, men her er der så overvågning af personale. 6.7.3 Mest en reminder: det er skyttens ansvar at udstyret er i overensstemmelse med reglerne, hvilket kan tolkes derhen, at det er skyttens ansvar at have styr på reglerne, så hermed opfordringen til at følge med på ISSF’s hjemmeside med regler. 6.7.7.1 Riffeljakker og bukser skal nu mærkes med segl inden deltagelse i større internationale stævner, og derfor skal muligheden være der, også til EM, hvilket den ikke altid har været før. 6.11.1.1 Der er nu forberedelses og sigtetid/ prøveskudstid i 15 min. før selve konkurren-

24

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

cetiden, og det er altså ikke længere frit, hvor længe man vil skyde prøveskud. Dog er antallet stadig frit. Det er derfor vigtigt for skytterne at vide, at de skal være helt klar mindst 15 min. før selve skydetiden begynder, ligesom det er vigtigt for stævnearrangøren at vide dette i forhold til konkurrenceplanlægningen. 6.13.4 Der gives ikke ekstra tid for reparation af riffel eller pistol ved funktioneringsfejl. Dog kan der gives ekstra prøveskud, hvis funktioneringsfejlen var lovlig. 6.15.1 TIE-breaking: ny for decimal-dømning på 10m og 50m liggende. Her startes med højeste score i sidste 10-skudsserie og derefter ved en sammenligning af decimalværdierne på skuddene, skud for skud, startende med det sidste skud. 6.17 Finaler – helt generelt en opfordring for alle som kan risikere at komme i en finale og for alle stævnearrangører og dommere – sæt jer grundigt ind i det nye finalereglement. Jeg vil kun highlighte det allervigtigste her. 6.17.1.2 Startpositionerne i finalerne sker ved lodtrækning og der tildeles nye rygmærker med bogstaver. 6.17.1.7 Det er ikke muligt at protestere på værdi og antal skud i finalen.


FFELOMRÅDET 6.17.1.11 Riffelfinalisterne behøver ikke gå ud af stilling, men kan nøjes med at sænke riflen fra skulderen og dreje hovedet mod publikum, så godt det nu kan lade sig gøre. De opfordres også til at vinke til publikum, men det er altså ikke et krav. 6.17.3 Finalerækkefølge i 3 stillingsfinaler er knælende – liggende – stående og der er prøveskud mellem stillingerne 7.4.1.2 En riffel pr. konkurrence, hvilket vil sige, at man ikke længere kan have en riffel til hver stilling i stillingsskydningerne, og den samme riffel skal anvendes i både elimination, kvalifikation og finale. 7.5.1.2 Skytter som kommer ud til internationale stævner fra EM og opefter, skal have segl på deres jakke og bukser og kan få det ved disse stævner, men er selv ansvarlige for at henvende sig i kontrollen og få disse, ligesom de skal huske at få nye og de gamle slettet, når de får nyt tøj. Hver skytte kan kun oppebære et segl på 1 jakke og på 1 buks. 7.5.2 Der er ikke ændret på tykkelse og stivhed, men der er strammet op og nultolerance nu.

7.5.3 Det er ikke længere tilladt at anvende sine skydestøvler i 60 liggende. 7.5.4.5 Ingen sømme i siden som armen kan hvile på i stående skydestilling er tilladt. 7.5.4.6 Vær opmærksom på, at ærmet ikke kommer for langt frem i liggende og knælende skydestilling. 7.5.5.4 Der må ikke længere anvendes skydebukser i 60 liggende, dog må de anvendes i stillings-skydningerne. Der må heller ikke være forstærkning på bagdelen, hvorfor man må anvende en lille pude i knælende skydestilling, se 7.5.8.6. 7.7.1 Rækkefølge i stillingsskydningerne er nu knælende, liggende, stående. 7.7.3 Alle stillingsskydningerne skydes nu ud i en køre og der er frit skifte mellem stillingerne med frit antal prøveskud undervejs, men prøveskud til liggende og stående tæller med i konkurrencetiden – det er kun i starten, at der er de 15 min. til forberedelse og prøveskydning før den egentlige konkurrencetid begynder.

Links til regelsteder på ISSF’s hjemmeside Official Statutes, Rules and Regulations > (2nd print, 01/2014)

!

ISSF Rules Amendments and Interpretation > ISSF Rules - Forms and Applications >

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

25


WORLD CUP

MÜNCHEN Hele 13 danske skytter var taget til München for at deltage i World Cuppen, som blev afholdt den 4.-13. juni. Steffen Olsen leverede det bedste resultat, da han blev nr. 8 i riffel 50 m 60 skud liggende.

AF CHRISTINA LAUB FRANK, DSKYU KOMMUNIKATION :: FOTOS ENRICO FRIEDEMANN / ISSF

World Cuppen havde deltagelse af hele 13 danske skytter, som deltog i 8 forskellige discipliner: Riffel 50m 3x40 skud herrer: Steffen Olsen, Niels H. Overgaard Riffel 50m liggende herrer: Torben Grimmel, Kenneth Nielsen, Steffen Olsen, Niels H. Overgaard (MQS Extra) Riffel 10m 60 skud herrer: Steffen Olsen Trap herrer: Ole Kristensen Skeet herrer: Jesper Hansen, Per Knudsen

26

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

Riffel 50m 3x40 skud damer: Camilla Andersen, Charlotte Jakobsen Riffel 10m 40 skud damer: Laura Buch, Stine Nielsen, Line Petermann Camilla Andersen (MQS Extra) Pistol 10m 40 skud damer: Susanne Meyerhoff Ole Kristensen nr. 80 i Trap Efter to dages kvalifikation og i alt 125 duer endte Ole Kristensen med 118 ramte duer og en sammenlagt 80. plads i trap-konkurrencen ved World Cuppen. På trods af godt vejr og en god følelse startede Ole Kristensen ikke som håbet, da han under den første rundes 25 duer kun ramte 22. Her-


efter havde han fem timer til at gøre sig klar til dagens anden runde. Efter optimale forberedelser ramte Ole her alle 25 duer og gik dermed ind til konkurrencens andendag som nr. 75 med 47 træf. I tredje, fjerde og femte runde ramte Ole hhv. 24, 23 og 24 duer, og endte dermed med en total score på 118 duer,- 6 duer fra den førende skytte. Efter de to konkurrencedage havde Ole følgende kommentar: - En rigtig god træning, en god følelse og rigtig gode forhold gjorde, at mine forventninger til konkurrencen var store. Dog er min form for tiden ikke helt med mig og for mange små fejl sneg sig ind. Jeg tager hjem med en god fornemmelse fra et godt stævne. I guldfinalen vandt Antonio Bailon fra Spanien guldet med 15 ramte duer, og Massimo Fabbrizi fra Italien fik sølv med 14 point. Fehaid Aldeehani fra Kuwait

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

27


vandt bronze med 15 duer over Edward Ling fra Storbritannien, som ramte 14 duer.

dårlig periode, hvor jeg sigtede for længe og skød i en bevægelse, og det gav dårlige skud.

Resultater Trap 125 duer herrer 1. Antonio Bailon, ESP: 124+1 + 15 + 15 2. Massimo Fabbrizi, ITA: 124+1 + 15 + 14 3. Fehaid Aldeehani, KUW: 124+1 + 14 + 15 Danske placeringer 80. Ole Kristensen, DEN: 118

Laura Buch fulgte tæt efter på en 67. plads med 411,2 point, og sagde: - Jeg er okay tilfreds med skydningen. Mit mål var at have glæden ved at skyde og arbejde med mine fokuspunkter. Det lykkedes og efter en måneds træning med mange nye indstillinger er jeg tilfreds med indsatsen, fordi jeg fik arbejdet godt i hovedparten af konkurrencen.

Se alle resultater her >

Søndag var Steffen Olsen, Stine Nielsen, Laura Buch og Line Fredensborg Petermann i konkurrence. Steffen Olsen nr. 41 I riffel 10m 60 skud blev Steffen Olsen nr. 41 med 622,4 point. Den forsvarende World Cupmester, Haoran Yang fra Kina, skød guldet hjem i finalen med 207,7 point. Sergey Kruglov fra Rusland fik sølv med 205,1 point, mens den italienske OL-sølvvinder fra 2012, Niccolo Campriani, fik bronze med 184,8 point. Resultater Riffel 10m 60 skud herrer 1. Haoran Yang, CHN: 630,1 + 207,7 2. Sergey Kruglov, RUS: 631,5 + 205,1 3. Niccolo Campriani, ITA: 628,6 + 184,8 Danske placeringer 41. Steffen Olsen: 622,4

Se alle resultater her >

Stine Nielsen skuffede Stine Nielsen skuffede i 10 m-konkurrencen, da hun blev nr. 62 med 411,4 point. Hun udtalte: - Jeg startede godt, men så kom jeg ind i en

Line Fredensborg Petermann blev nr. 73 med 410,6 point. Hun havde følgende kommentar til dagens skydning: - Pulsen var lidt høj, og jeg havde svært ved at finde rytmen i starten af skydningen, men jeg fik arbejdet, så det blev til noget positivt og en god oplevelse. Resultatet var ikke helt som ønsket, så der er plads til forbedring. Camilla Andersen skød 407,0 point i MQSkonkurrencen. Den kun 14-årige Martina Lindsay Veloso fra Singapore vandt guld med 206,9 point i finalen. Hun slog bl.a. OL-guldvinderen fra 2008, Katerina Emmons fra Tjekkiet, som fik sølv med 206,6 point og 2010 EM-guldvinderen Andrea Arsovic fra Serbien, som fik bronze med 184,6 point. Resultater riffel 10m 40 skud damer 1. Martina Lindsay Veloso, SIN: 416,9 + 206,9 2. Katerina Emmons, CZE: 417,2 + 206,6 3. Andrea Arsovic, SRB: 416,7 + 184,6 Danske placeringer 62. Stine Nielsen: 411,4 67. Laura Buch: 411,2 73. Line Fredensborg Petermann: 410,6

28

Skyttebladet nr. 4 :: JUNI 2014

Se alle resultater her >


Steffen Olsen

Sergey Kruglov, Haoran Yang og Niccolo Campriani

Stine Nielsen

Laura Buch

Line Fredensborg Petermann

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

29


Torben Grimmel, Kenneth Nielsen og Steffen Olsen deltog i eliminationsskydningen i riffel 50 m 60 skud liggende. Torben Grimmel skød 622,8 point og Steffen Olsen 620,8 point, og de gik dermed begge videre til hovedkonkurrencen. Kenneth Nielsens 617,1 point rakte ikke til videre kvalificering. Torben gjorde status: - Skydningen i dag var i og for sig okay. Vejret var fint, og lagde op til resultater i den høje ende. Men det varmt, rigtig varmt, så hele skydningen foregik en smule uroligere end normalt, og der sneg sig nogle enkelte fejl ind. Men med en placering i den rigtige ende af resultatlisten kan jeg ikke være rigtig utilfreds med dagens resultat i eliminationen. Det er i morgen i kvalifikationen, at det egentlige slag skal slås. Niels H. Overgaard deltog i MQS-konkurrencen (Minimum Qualification Score) og skød her 616,8 point. Han var efter konkurrencen tilfreds med sin indsats: - Det var en super god skydning i dag. Jeg blev snydt pga. solen og havde nogle skud, der røg lidt længere ud, fordi jeg sigtede for længe. Men alt i alt var det en rigtig god skydning og en god forberedelse til 50 m 3x40 skud.

Se alle resultater her >

Steffen Olsen nr. 8 i finalen Med en samlet score på 626,4 point gik Steffen Olsen i finalen som nr. 6 i riffel 50 m 60 skud liggende. Her røg han desværre ud som den første skytte i eliminationsskuddene og endte dermed på en 8. plads.

30

Skyttebladet nr. 4 :: JUNI 2014

Torben Grimmel blev nr. 18 med 623,7 point. Kina tog sig af både guld og sølv ved hhv. Shengbo Zhao og Gang Liu. Henri Junghaenel fra Tyskland fik bronze. Resultater riffel 50 m 60 skud liggende herrer 1. Shengbo Zhao, CHN: 627,1 + 208,9 2. Gang Liu, CHN: 627,4 + 208,5 3. Henri Junghaenel, GER: 626,4 + 187,6 Danske placeringer 8. Steffen Olsen, DEN: 626,4 + 80,5 18. Torben Grimmel, DEN: 623,7

Se alle resultater her >

Riffel 50 m 3x20 skud damer Charlotte Jakobsen og Camilla Andersen deltog i eliminationsskydningen i riffel 50 m 3x20 skud. Charlotte skød 568 - 15x point og gik dermed videre til hovedkonkurrencen. Camilla Andersens score på 563 - 13x point rakte ikke til videre kvalifikation. Charlotte lagde fint ud med knælende serier på 94 og 97 point, flot efterfulgt af 98 og 100 i de liggende. Men derfra gik konkurrencen ikke som ønsket for Charlotte. På det andet skud i de stående skud fik hun en 7’er, som først ikke blev registreret. Efter noget tid blev den registreret, men det betød at Charlotte kom under tidspres i resten af de stående, hvilket resulterede i 566 - 18x point og en 67. plads. I finalen tog Italien både guld og sølv ved Sabrina Sena og Petra Zublasing. Bronzen gik til Dongqi Chen fra Kina.


SE HERREFINALEN I RIFFEL 50 M 60 SKUD LIGGENDE FRA WORLD CUPPEN I MÜNCHEN

Resultater riffel 50 m 3x20 skud damer 1. Sabrina Sena, ITA: + 455,7 2. Petra Zublasing, ITA: + 454,5 3. Dongqi Chen, CHN: + 443,7 Danske placeringer 67. Charlotte Jakobsen, DEN: 566 - 18x Se alle resultater her >

I herrernes riffel 50 m 3x40 skud skulle der sorteres fra i feltet ved hjælp af eliminationsskydningen. Begge danskere gik videre til hovedkonkurrencen. Steffen Olsen skød 1166 - 56x point. Niels H. Overgaard kæmpede med vinden og skød 1152 - 44x point. Om det sagde han: - Det var en ganske fin skydning i dag, men jeg fejlbedømmer vinden fuldstændig i de stående og liggende serier. Men jeg er klar til at give alt jeg har i morgen.

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

31


Pistol 10 m 40 skud damer Med serier på 97, 93, 96 og 95 og i alt 381 - 12x point blev Susanne Meyerhoff nr. 24 i Pistol 10 m 40 skud. - Et resultat hun ikke var ubetinget tilfreds med: - Jeg er tilfreds i forhold til mit skadesforløb siden januar og glad for at skulderen klarede 2/3 af skydningen. Men jeg er også lidt skuffet, fordi jeg har for lange fejlperioder igennem hele skydningen. Dem skal der arbejdes på inden næste skydning! Wenjun Guo fra Kina vandt guldet med 200,3 point, Klaudia Bres fra Polen vandt sølv med 198,6 point, og Alejandra Zavala fra Mexico fik bronze med 177,2 point. Resultater pistol 10 m 40 skud damer 1. Wenjun Guo, CHN: 384 - 12x + 200,3 2. Klaudia Bres, POL: 384 - 11x + 198,6 3. Alejandra Zavala, MEX: 386 - 07x + 177,2 Danske placeringer 24. Susanne Meyerhoff, DEN: 381 - 12x

Se alle resultater >

I herrernes riffel 50 m 3x40 skud blev Steffen Olsen nr. 59 med 1154 - 49x point, mens Niels H. Overgaard skød sig ind på 64. pladsen med 1151 - 47x point. Riffellandstræner Enrico Friedemann fortalte om Steffens indsats: - Steffen arbejdede rigtig godt i dag. Han havde mange skud mellem 9,7 og 9,9 point, men desværre manglede han lidt held i alle stillingerne. Russiske Nazar Louginets kvalificerede sig til finalen med en ny verdensrekord på 1186 -

32

Skyttebladet nr. 4 :: JUNI 2014

72x point. I finalen fortsatte han med at imponere, da han satte ny finaleverdensrekord med 462,5 point. Tyske Daniel Brodmeier fik sølv med 459,2 point, og Yifei Cao fra Kina fik bronze med 449,5 point. Resultater riffel 50 m 3x40 skud herrer 1. Nazar Louginets, RUS: 1186 - 72x + 462,5 2. Daniel Brodmeier, GER: 1173 - 67x + 459,2 3. Yifei Cao, CHN: 1181 - 69x + 449,5 Danske placeringer 59. Steffen Olsen, DEN: 1154 - 49x 64. Niels H. Overgaard, DEN: 1151 - 47x

Se alle resultater >

Skeet 125 duer herrer Skeet-herrerne afsluttede World Cuppen. Her blev Per Knudsen nr. 38 med 119 træf, og Jesper Hansen sluttede på en 67. plads med 116 træf. Jan Sychra, CZE, vandt guldet med 1 træf mere end Di Jin, CHN. Sebastian Kuntschik, AUT, fik bronze. Resultater skeet 125 duer herrer 1. Jan Sychra, CZE: 123+4 + 15+12 + 14 2. Di Jin, CHN: 123+4 + 16 + 13 3. Sebastian Kuntschik, AUT: 123+4 + 15+11 + 15 Danske placeringer 38. Per Knudsen, DEN: 119 67. Jesper Hansen, DEN: 116

Se alle resultater >


Niels H. Overgaard

Jesper Hansen

FlugtanlĂŚgget

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

33


TILBUD TIL ALLE MED UNIONSKORT:

BOOK HOTEL VIA DSKYU OG SPAR OP TIL 50% Skal du ud og rejse? Nu er det muligt at booke et godt hotel med rabat og samtidig støtte Dansk Skytte Union. I samarbejde med Hotel Express International Online tilbyder Dansk Skytte Union nogle af de bedste priser på hoteller i hele verden. Tilbuddet gælder for alle med UNIONSkort. Vi har testet sitet og fundet bedre priser på 2 ud af 3 hoteller, vi tidligere har brugt. For at kunne logge på skal du oprette dig. Du får en ”SIGN UP”-kode, når du skriver til DSkyUs kontor. Herefter skal du oprette dig med dit eget Brugernavn og Password. Så får du adgang til 85.000 hoteller i hele verden og ovenikøbet mulighed for at leje bil.

Book dit næste hotelophold hos Hotel Express Online. Kontakt DSkyU på info@skytteunion.dk for at få din ”SIGN UP”-kode!

Log på portalen og få adgang til 85.000 hoteller i hele verden > 34

Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014


Er DU klar til 15 meter turneringen 2014/15 i Dansk Skytte Union?

Det er Stine Nielsen! Stine skyder 15 meter turnering fordi: ” Det er sjovt og der er et super fælleskab, og man få en masse god konkurrence træning. Jeg var ikke nået så langt som jeg er i dag uden denne her turnering.” Nu uden Unionskort! Læs mere på riffelsektionens hjemmeside

TARGET SPRINT AF CHRISTINA LAUB FRANK, DSKYU KOMMUNIKATION :: FOTOS WOLFGANG SCHREIBER

ISSF introducerede i 2013 en ny disciplin - Target Sprint, som kombinerer luftriffelskydning med løb. Disciplinen afvikles på en 400 m-bane, hvor deltagerne skiftevis løber en omgang og skyder på 5 faldmål på 10 meter-distancen. Der løbes i alt 3 omgange og afgives 2 skudserier, og der afsluttes med en 400 m-spurt til målstregen. Læs mere om Target Sprint og se reglerne her >

Pålidelig, engageret & kvalitetsbevidst

POULMURER 30 22 48 70

www.poulmurer.dk Skyttebladet nr. 4 :: juni 2014

35


JYDSK EMBLEM FABRIK A/S – VI PRÆMIERER SPORTEN… En del af Dansk Skytte Unions Partnerteam Officiel partner ved European Championship 2013

FORDELE MED UNIONSAFTALEN HOS JYDSK EMBLEM FABRIK A/S STANDARDPOKALER- OG MEDALJER 15% rabat Prisgaranti Royalty til Dansk Skytte Union

HENVIS

UNION

TIL

SAFTAL

EN

SPECIALPRÆGEDE MEDALJER Prisgaranti Gratis opstart Gratis prøver Lagerføring Hurtig levering

... Det har været meget positivt at opleve hvordan Jydsk Emblem Fabrik med stor dygtighed forvandlede vores oplæg til vores egne, rigtige og superseje medaljer. At økonomien i projektet samtidigt har været ganske favorabel, selv for en mindre forening som vores, har været prikken over i'et. STEEN KRØYER, SKANDERBORG-STILLING SKYTTEFORENING

EMBLEMER

SPORTSPRÆMIER

KLUBARTIKLER

Foto: Das Büro

Læs detaljerne om prisgarantien på jef.dk - 15% rabat fratrækkes på ordrer, hvor der henvises til Unionsaftalen - bonus/roalty er omsætningsafhængig og afregnes én gang årligt til Dansk Skytte Union - gratis opstart og fremstilling af prøver ved specialfremstilling er kun gældende ved indgåelse af aftale og hvor design/layout leveres af kunden. Kontakt salgssupport for mere information. Kontakt Jakob Meldhede for mere information om Unionsaftalen.

STORFORMAT PRINT

K O N TA K T

RING 88 80 82 32 MAIL JM@JE F.DK

Sofienlystvej 6-8 · 8340 Malling · www.jef.dk · 70 27 41 11 · info@jef.dk

Vi vil være den bedste leverandør!

SKYTTEBLADET :: Nr. 4 :: Juni 2014 :: Årgang 78  

Skyttebladet udgives af Dansk Skytte Union og er et blad for alle med interesse i dansk skydesport.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you