Page 1

magasinet R ø d e Ko r s N R . 01 /2 01 2

NYE SYGDOMME Stadig flere af verdens fattigste får diabetes, kræft og hjertekarsygdomme


danmark har brug for

flere der læser avis!

Få din egen avis leveret hver morgen Verden har brug for flere mennesker, der læser avis. Ja, det er nok en udlægning, der bærer præg af, at vi sidder i et bladhus, men kan vi i det mindste ikke blive enige om, at folk, der læser avis har mere at tale om – og et lidt større perspektiv? Ring på 70 15 01 01 eller gå ind på politiken.dk/abonnement


3

INDHOLD 4

TEMA: Livsstilssygdomme rammer de fattigste

12 Strikkede bamser gjorde en forskel i fængslerne. 14

Portræt: Fotomodel Malkit

Singh voksede op på et børnehjem.

4 16

22

18

Debat: Skal vi give flere penge til klimaforandringer?

21

Ud og hjem: Nelima sørgede for, at børn kom i skole.

22

Foto: Pladsmangel på herbergerne – hjemløse må ud i kulden.

26 Støt os ved at købe vores varer. 28

28

Et øjeblik: Fra flygtning til fodboldspiller.

30

Kort nyt.

Livsstilssygdomme flytter til Afrika Det er en udbredt myte, at livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjerteproblemer kun er et vestligt fænomen. Faktisk er disse sygdomme skyld i 80 procent af samtlige dødsfald i ulandene.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Tomas Bertelsen. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 76.338 stk, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 17. december 2011. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Og problemet er stigende. Ikke mindst fordi flere og flere flytter fra landet og til byernes usunde livsstil. Livsstilssygdommene rammer ofte folk i den arbejdsdygtige alder. Og når de ikke længere kan arbejde, risikerer hele familien at ryge ud i fattigdom. Det kan få store konsekvenser for vores ønske om at begrænse fattigdommen. Livsstilssygdommene er en ekstra sygdomsbyrde for ulandenes i forvejen økonomisk trængte sundhedssystemer – fordi aids, malaria, diaré og tuberkulose jo ikke forsvinder. Derfor øger vi i Røde Kors nu indsatsen for at forebygge livsstilssygdommene blandt andet gennem et samarbejde med Københavns Universitet.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR


4

Verdens største dræber Antallet af patienter med diabetes er vokset fra 256 til 11.000 på det offentlige hospital i Ugandas hovedstad de seneste 40 år. Livsstilssygdomme dræber flere end aids, tuberkulose og malaria i verdens fattigste lande.

Af JULIE LORENZEN. Foto: Tomas Bertelsen

TEMA Hvert år dør 29 millioner mennesker i verdens fattige lande af livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjertekarproblemer. Ifølge WHO er disse sygdomme nu den største dræber i alle dele af verden undtagen Afrika – her vil antallet af nye diagnoser dog stige mest, og livsstilssygdomme vil være den hyppigste dødsårsag i 2030. Livsstilssygdomme koster hvert år ulandene 500 milliarder dollars.


5


6

TEMA: Livsstilssygdomme i ulande

De fleste forbinder nok sygdomme i verdens fattigste lande med malaria, hiv/aids og tuberkulose. Men selvom de stadig dræber millioner af mennesker, er livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjertekarsygdomme ifølge WHO i dag den største årsag til dødsfald i alle dele af verdenen undtagen Afrika. Afrikanerne vil til gengæld opleve den største stigning frem mod 2020. Og i 2030 vil livsstilssygdomme være den mest almindelige årsag til dødsfald på det afrikanske kontinent. Ifølge WHO skyldes problemet blandt andet den stigende urbanisering, hvor flere og flere flytter fra land til by i håbet om et bedre

277

mio. mennesker i verdens fattigste lande har diabetes

liv – over halvdelen af verdens befolkning bor nu i byerne. Og den grove, grønne mad, de fattigste fik på landet, bliver i byerne afløst af fed, forarbejdet mad, for lidt frugt og grønt, mangel på motion samt bedre adgang til cigaretter og alkohol. Det forklarer Susanne Volqvartz, som leder den danske NCD-Alliance – en international sammenslutning, der arbejder for at bekæmpe livsstilsygdomme i ulandene. ”Den ændrede kost og den manglende motion giver folk diabetes, og det øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Kræften kommer lidt langsommere,” siger hun. Sultne mødre øger risikoen Men der er flere forklaringer på, at de nye sygdomme rammer netop de fattigste. For også sult skubber til tendensen. Når en mor sulter under graviditeten, risikerer fosteret at blive født for lille. Og en lav fødselsvægt er afgørende for udviklingen af sygdommene. Det forklarer Ib Bygbjerg, professor i interna-

10,4

mio. sydøstasiatere vil dø af en livsstilssygdom i 2020

tional sundhed på Københavns Universitet. ”En lav fødselsvægt kan øge risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme. Det ved vi blandt andet fra studier af hollandske kvinder, som sultede under 2. Verdenskrig – flere end normalt af deres børn fik diabetes og forhøjet blodtryk som voksne,” siger han og tilføjer, at man så samme tendens i studier fra 1988 og 1993 blandt engelske arbejdere med for højt blodsukker eller blodtryk. Det viste sig, at mange af dem var født for små. Ib Bygbjerg forklarer, at børn af underernærede mødre kan holde livsstilssygdommene væk, hvis de som voksne har hårdt fysisk arbejde på landet og ikke spiser fed mad. Men

Her dør flest af livsstilssygdomme Livsstil er den største dræber 20

Mi0.

Livsstilssygdomme (kræft, diabetes, hjertekar- og lungesygdomme.)

15

Kirgisistan 77 % Tadsjikistan 59 % Usbekistan 79 %

10

Nordkorea 65 %

Nepal 50 % Bangladesh 52 % Yemen 45 %

Smitsomme sygdomme (hiv, tuberkulose, malaria, diaré)

5

0 Laos 48 % Vietnam 75 % Cambodja  46 %

2.0

2008

2015

2030

Diabetes vil dræbe lige så mange som HIV Mi0.

1.5

HIV/aids

1.0 De ti lavindkomstlande med den højeste dødelighed, Procenttallet viser de livsstilsrelaterede dødsfald ud af landets samlede dødsfald.

0.5 0.0 Kilde: WHO

Diabetes

2008

2015

2030


7

i byerne truer livsstilssygdommene, for deres kroppe kan ikke klare en livsstil uden motion og med fed, sukkerholdig mad. ”De kan ikke tåle en moderne livsstil eller levekår, for deres kroppe er vant til at leve på smalhals. Hvis du laver om på mennesker i løbet af en generation og går fra undervægt til overvægt, fra gammeldags mad til moderne mad, går det galt,” siger han. Sygdomme skaber fattigdom Ofte ved de fattigste for lidt om symptomerne på eksempelvis diabetes. Derfor kommer mange for sent til lægen. Det øger risikoen for komplikationer som amputerede lemmer, nyreproblemer og blindhed. Dertil kommer, at sundhedsvæsenerne i ulandene ikke er gearede til at håndtere tendensen, pointerer Susanne Volqvartz. ”Hospitalerne har simpelthen ikke medicin nok, og folk har ikke råd til selv at købe den,” siger hun. Ifølge WHO havner 100 millioner mennesker

hvert år i fattigdom på grund af livsstilssygdomme – for de rammer ofte mennesker i den arbejdsdygtige alder. Og det får konsekvenser for hele familien, siger Susanne Volqvartz. ”Du kan ikke arbejde, hvis du har fået amputeret et ben. Eller sidder som en grøntsag efter en blodprop. Og så kan du ikke forsørge din familie. De er i forvejen fattige, mister nu en forsørger og skal derudover købe medicin. Så kommer børnene ikke i skole. Og det er med til at forværre fattigdommen og hindre udvikling,” siger hun.

29

“ Hvis du laver om på mennesker i løbet af en generation og går fra gammeldags mad til moderne mad, går det galt.” Ib Bygbjerg, professor i international sundhed.

mio. mennesker i de fattigste lande rammes årligt af livsstilssygdom

I byerne er kosten fed og forarbejdet, folk spiser for lidt grønt, der er mangel på motion og ingen restriktioner på tobak og alkohol. Det betyder, at folk bliver syge.


8

TEMA: Livsstilssygdomme i ulande

I kø på hospitalet Mulago-hospitalet i Ugandas hovedstad Kampala behandler flere og flere fattige diabetespatienter. To af dem er Rosemary Bukenya og Tabu Ramasan, der begge er kommet for sent i behandling. Af JULIE LORENZEN

Træbænken i den halvmørke gang er fyldt med patienter. De venter. Nogle taler med sidemanden, andre stirrer tomt på de gule, afskallede vægge. Solen har gemt sig, og luften er for en gangs skyld ikke trykkende varm. Det er onsdag formiddag, og Kampalas store, offentlige hospital Mulago har åben konsultation for diabetespatienter. 30-40 fattige patienter fra hele landet har fundet vej til hospitalet i dag. Én af dem er 45-årige Rosemary Bukenya, der netop er kommet ind til lægen. Hun sidder i en slidt, rød kørestol. Det er umuligt for hende at gå. Neglen på storetåen er væk. Den er forsvundet i det åbne sår, der dækker det meste af hendes venstre fod. Huden er spændt til bristepunktet og er fyldt med gullige, væskefyldte blærer. ”Jeg har mange smerter i min fod. Det er, som om den er paralyseret,” fortæller hun. Rosemary har haft diabetes i 10 år. Fordi hun ikke tager insulin regelmæssigt, har hendes krop svært ved at hele såret. ”Du skal tage to piller om dagen,” siger doktor Askar og rækker en pakke medicin over til hende – ’Ampucare: Prevent amputation’, står der på den. Rosemary nikker træt. Uden medicin kan infektionen fra såret sprede sig til blodbanerne, og så risikerer hun at få benet sat af. Det sker for to-tre patienter hver uge på hospitalet. Men som offentligt ansat tjener Rosemary kun knap 500 kroner om måneden. Og de rækker ikke langt, når hun som eneforsørger skal betale husleje, mad og skolegang for sine tre børn.

Rosemary Bukenya har haft diabetes de seneste 10 år. Sygdommen har udviklet sig til et mareridt, fordi hun ikke har råd til at tage sin insulin regelmæssigt.


9

”Jeg har ofte kun råd til at købe medicin tre gange om ugen.” Rosemary er bekymret. På grund af sygdommen har hun været sygemeldt i tre måneder. ”Det stresser, at jeg ikke kan arbejde, for jeg har ikke råd til at betale husleje. Og jeg får kun et måltid mad om dagen – kogte bananer med bønner,” sukker hun. Går i koma På sengeafsnittet ved siden af er 55-årige Tabu Ramasan ved at blive udskrevet. Da hun kom til hospitalet for en uge siden, var hun i koma. Det sker, når hun ikke tager sin diabetesmedicin. Men den er der ofte ikke råd til – for med fem børn og fem børnebørn er der mange munde at mætte. Og der er slet ikke råd til den nyreoperation, Tabu burde have, fordi sukkersygen har skadet hendes nyrer. Eller til de briller, hun har brug for, efter sygdommen ødelagde synet. ”Før jeg fik diabetes for fem år siden, havde jeg det ok, men nu har jeg mange komplikationer og kan ikke arbejde. Jeg kan bare være indenfor,” siger Tabu snøvlende. Hun er svag og har svært ved at få ordene til at forlade tungen. Øjnene hænger. Hun er træt. Tabus mand er død, og børnene kan ikke finde arbejde på grund af den høje arbejdsløshed. Derfor har hun været den primære forsørger med indtjeningen fra en restaurant, hun ejede. Men på grund af sygdommen har hun måttet lukke. I dag lever familien af de penge, de kan få fra venner og familie – som regel har de knap 50 kroner om måneden at leve for, når huslejen er betalt. ”Jeg har et brændende ønske om at få min energi tilbage og blive rask. Og måske få en lille forretning, så jeg kan forsørge min familie.

Hver fjerde dør af livsstil Ifølge WHO findes der kun sparsom statistik på omfanget af livsstilssygdomme som diabetes i Uganda. Men organisationen vurderer, at hvert fjerde dødsfald i landet skyldes en livsstilssygdom.

Barnebarnet Dieme på 16 år står klar til at bære Tabu, da hun kommer ud af bilen. De to, små værelser, familien lejer, ligger for enden af en stejl, stenet sti.

Men jeg tror ikke på en god fremtid på grund af min sygdom,” siger hun. Ingen skolegang i år Tabus børn og børnebørn kommer og henter hende på hospitalet. De må støtte hende ud til taxien, benene har ikke styrke til at gå selv. Endestationen er to små lejede værelser i udkanten af et af Kampalas slumområder. Barnebarnet Dieme kommer ud for at tage imod. Selv om det er midt på dagen, er han ikke i skole. Det er hans fire yngre søskende heller ikke, for da Tabu mistede sit arbejde, blev det for dyrt at betale skolepenge. Derfor har der ingen skolegang været i år. ”Jeg kan ikke være glad, når mine børnebørn ikke kan gå i skole – det er skidt at være analfabet,” siger hun. Plejede at spise bedre For seks år siden flyttede familien til Kampala fra en lille landsby i det vestlige Uganda – drevet af drømmen om et bedre liv. På lan-

det havde familien en lille mark, hvor de hver dag kunne hente frisk frugt og grøntsager. Og der var adgang til fisk og kød – fødevarer, som familien også kunne få i byen, dengang Tabu stadig havde et job. Men så kom sygdommen, arbejdsløsheden, og det var slut med den varierede kost og børnebørnenes skolegang. I dag får Tabu og hendes familie kun et enkelt måltid mad om dagen – majsgrød med lidt kogte bønner. Syg på grund af kost Tilbage på Mulaga-hospitalet ser diabetes­ læge og professor Marcel Andrew Otim flere og flere patienter som Tabu og Rosemary. Da han kom til hospitalet i 1972, var der 256 diabetespatienter, i dag er tallet vokset til 11.000. Den ensidige kost er en del af forklaringen, mener han. ”Der er mange kulhydrater i majsgrød og kogte bananer og kun lidt protein. Kulhydrater feder, når man ikke forbrænder dem. Og mange rører sig ikke nok,” siger han.


10

TEMA: Livsstilssygdomme i ulande

En god investering Udviklingslandene bør investere i forebyggelse af livsstilssygdomme. Det har for store økonomiske og menneskelige konsekvenser at lade være, mener WHO og en række eksperter. Af Heidi Pedersen

Livsstilssygdomme kommer til at koste syv trillioner dollars i verdens lav- og mellemindkomstlande frem mod 2025, hvis ikke udviklingslandene investerer i forebyggelse. Det oplyser World Economic Forum i et fornyligt offentliggjort studium. Hele sundhedssystemer risikerer at kollapse, fordi de ikke har kapacitet til behandle de mange nye patienter. Og derfor er det helt essentielt at sætte ind med forebyggelse med det samme, hvis ikke sygdommene skal udvikle sig til en katastrofe, mener professor i International Sundhed ved Københavns Universitet Ib Bygbjerg, der opfordrer til handling nu. ”Det er nemmere og billigere at forebygge end først at gøre noget, når folk er blevet alvorligt syge,” siger han. Heldigvis viser en ny beregning fra 2011 fra WHO, at man med en investering på 11,4 billioner dollar om året vil kunne forebygge udbredelsen af livsstilssygdommene og dermed nedbringe de 29 millioner dødsfald, som sygdommene fører med sig. Det svarer til under 1 dollar per indbygger i verdens fattigste lande. Men selv om den eksplosive stigning i livsstilssygdommene har været kendt de seneste 15-20 år i udviklingslandene, er det først nu, verdenssamfundet har fået øjnene op for problemet. Da FN’s medlemslande mødtes i september 2011, blev der udformet en politisk erklæring, der opfordrer alle lande til at arbejde med bekæmpelse af sygdommene. Men landene blev ikke enige om specifikke tidsfrister og konkrete mål. Og

det ærgrer Susanne Volqvartz, der er leder af den danske NCD-alliance, som har til formål at bekæmpe livsstilssygdomme i den fattige del af verden. ”Der er meget stor velvilje til at løse problemet, men de manglende konkrete mål bunder formentlig i, at de fleste lande befinder sig i en lavkonjunktur. Desuden er landene nervøse for, at de ikke kan leve op til forpligtende mål, fordi de stadig slås med de smitsomme sygdomme som f.eks. tuberkulose og hiv/aids,” siger Susanne Volqvartz. Forskning i fremtiden WHO har fremsat en række helt konkrete forslag, som udviklingslandene kans investere i, hvis de vil undgå sygdommenes konsekvenser. Forslagene kategoriseres som såkaldte ’best buys’. Det vil sige metoder, hvor man får mest forebyggelse for færrest penge. Forslagene er en målrettet indsats inden for oplysning, lovgivning og afgifter, som begrænser rygning, alkoholforbrug og usund mad. For eksempel kan udviklingslandene vælge at sætte skatter på alkohol og tobak eller lave kampagner om fysisk aktivitet. De kan også igangsætte screeninger for kræft og diabetes samt tvinge fødevareindustrien til at reducere saltindholdet i maden. Investeringer i de såkaldte ’best buys’ vil ifølge WHO kunne forhindre tre millioner for tidlige dødsfald om året frem mod 2015, hvoraf mange vil være i den arbejdsdygtige alder.

Kræver prioritering Problemet for mange af udviklingslandene er dog, at de ikke har råd til at investere i alle forslagene på én gang. Derfor må de prioritere mellem de forskellige ’best buys’. ”Det er forskelligt fra land til land, hvilken slags forebyggelse de skal gå i gang med først. Nogle lande skal fokusere på ernæring, mens andre skal se på afgifter på f.eks. tobak. Derfor er der behov for, at vi finder ud af, hvad der virker i de enkelte lande og så bruge de erfaringer til at gøre bedre fremskridt,” siger Maximillian de Courten, der er professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet. Den billigste måde at forebygge på er via afgifter, fordi de ikke koster noget at indføre. Men det har vist sig at være svært at få gennemført, fordi industrien har store interesser i ikke at begrænse fedtet i maden og indtaget af alkohol og tobak. Derfor er det vigtigt, at regeringerne bliver bedre til at samarbejde med den private sektor om at finde en holdbar løsning. Men også civilsamfundet bør spille en stor rolle, påpeger lederen af den danske NCD alliance, Susanne Volqvartz. ”Udviklingslandenes statslige og kommunale sektor er dårligt udviklet. Derfor kan organisationer som f.eks Røde Kors bidrage til forebyggelse i form af f.eks. sundhedsklinikker, hvor man kan komme ud i udkantsområderne og oplyse folk om sygdommene,” siger hun. Den langsigtede forebyggelsesindsats består primært i, at der bliver forsket i livsstilssygdommene. Man kan nemlig ikke bare


11

“ En synligt fed inder har dobbelt så meget fedt i kroppen som en europæer og dobbelt så høj risiko for type 2 diabetes. ”

Det gør røde kors Det stigende antal livsstilssygdomme i ulandene er ikke noget, landene kan klare på egen hånd. Sundhedsrådgiver Jytte Roswall fortæller, hvorfor Røde Kors nu har iværksat en række initiativer, der sætter fokus på problemet.

Hvad gør Røde Kors for at forhindre livsstilssygdomme i at sprede sig?

Ib Bygbjerg, Professor i International Sundhed

overføre erfaringerne fra Vesten, fordi levevilkårene er forskellige fra udviklingslandene, mener Ib Bygbjerg. Forskning i fremtiden ”Den viden, som vi har herhjemme, passer ikke nødvendigvis på folk i ulandene. F.eks. har en synligt fed inder dobbelt så meget fedt i kroppen som en europæer og dobbelt så høj risiko for type 2 diabetes. Derfor skal vi sam-

men med vores kollegaer i Afrika og Asien finde ud af at bygge videre på den eksisterende forskning,” siger han. I slutningen af 2012 mødes de enkelte lande til FN’s generalforsamling for at fremlægge, hvad de vil gøre for at begrænse de ikke smitsomme sygdomme fremover. Det tyder derfor på, at der så småt er ændringer på vej.

Kilde: World Economic Forum

8

Udgifter til livsstilssygdomme

7

Hvis ikke udviklingslandene investerer i forebyggelse, vil det koste 7 trillioner dollars svarende til 7000 milliarder kr. om året frem mod 2025.

Hvordan hjælper I mennesker med livsstilssygdomme lige nu? Vi har startet et samarbejde med Syrisk Røde Halvmåne, hvor vi hjælper med at diagnosticere og forebygge fx diabetes. F.eks. har vi etableret gå-klubber i landet. Desværre er programmet på standby pga. den nuværende sikkerhedssituation i landet. Vi har været en smule tilbageholdende med at ansøge om bevillinger, da vi mener, at vi bør blive klogere og have mere erfaring, før vi kaster os ud i meget store projekter. Erfaringen får vi også ved at inddrage patienter, så de kan fortælle os, hvad der er muligt i netop deres lokalområde.

Hvad gør I for at blive klogere på, hvad der skal til?

6

Vi har startet et samarbejde med Københavns Universitet, hvor vi indsamler viden om, hvordan man håndterer livsstilssygdomme i en krisesituation, under fx naturkatastrofer, hvor det kan være svært at få adgang til medicin. Vi ser også på, hvordan man bedst forebygger sygdommene. Det kan være ved simple sundhedsoplysninger om fx god ernæring og rygeforebyggelse samt fysiske aktiviteter, som Røde Kors-frivillige kan stå for.

5 4 3 2 1 0

Vi har indskrevet det som en ambition i vores internationale strategi 2010-2015. Og vi har i november 2011 undervist alle vores hjælpearbejdere i, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med at forhindre livsstilssygdomme. De skal være med til at sprede budskabet om, at det er sygdomme i kraftig vækst.

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

2025


12

DIN HJÆLP GØR EN VERDEN TIL FORSKEL

bamser DER TRØSTER 2,400 bamser fik et nyt hjem 2.400 børn fik en helt særlig julegave, da de tog på julebesøg hos far eller mor i fængslet. Landet over havde mange af Røde Kors’ 4.400 frivillige nørklere nemlig haft ekstra travlt op til jul med at strikke små bamser til børnene. Bamserne ventede på dem i fængslet og kom med hjem som et varmt minde om den mor eller far, som børnene savner i hverdagen.

Strik fra hjertet Røde Kors-nørklerne er frivillige, som året rundt strikker 35 tons tøj til udsatte børn i hele verden. De har strikket hver bamse med det for øje, at den en dag skulle give tryghed og varme til et barn, som savner sin mor eller far. Bamserne er alle helt unikke, hver med sit mønster og sin farve.

Det tager ca. 15 timer at lave en bamse • Det har taget 36.000 timer at strikke bamserne • Nørkl


13

“Med bamserne får børnene en fornemmelse af, at far er til stede.

Hjælp til børnene hele året rundt Ca. 4.000 børn og unge har en mor eller far, der sidder i fængsel. Mange bliver holdt udenfor eller mobbet i skolen, nogle isolerer sig og går alene rundt med svære følelser som skyld og skam. Derfor har børnene stor glæde af at mødes med andre i samme situation. Siden 2004 har Røde Kors haft samtalegrupper til børn af indsatte i København og Århus. Over de næste år bliver der oprettet grupper flere steder i landet.

Brian fik idéen – Af Heidi Pedersen –

Brian Lund Andreasen er stifter af foreningen SAVN, der er et netværk for børn og pårørende til indsatte. I dag er det seks år siden, han sad i fængsel. Men han husker tydeligt, hvor hårdt det var at se sin dengang kun seksårige søn have det svært. ”Det er en meget frustrerende og svær situation at sætte sit barn i, fordi han tror, han har gjort noget galt. Når min søn kom på besøg, var det meget tydeligt, at han var stresset. Han kravlede rundt på mig og var helt ustyrlig. Før han fik lov til at besøge mig, fik han forestillinger om, at jeg var død, og han udviklede tics omkring øjnene,” siger Brian Lund Andreasen. De første tre måneder havde de kun kontakt over telefonen, for Brian regnede

ikke med, at det ville vare længe, før han igen skulle ud. Men opholdet kom til at vare to et halvt år. Og for Mikkel blev det lang tid at undvære sin far. Især fordi han kun måtte besøge sin far én gang om ugen en time ad gangen. ”Vi talte meget om, at han savnede mig. Især når han skulle sove. Derfor fik han en Tshirt med hjem, som duftede af mig, og som han kunne have med i seng,” siger Brian Lund Andreasen, der på baggrund af det fik ideen til bamseprojektet, hvor frivillige i Røde Kors strikker bamser til de indsattes børn. Med bamserne får børnene en fornemmelse af, at far er til stede, selvom han ikke er det. Og så bliver savnet måske ikke helt så stort alligevel. ”Vi gør det svære lidt nemmere,” siger Brian Lund Andreasen.

Du kan hjælpe sårbare børn

Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 29, 2100. Beløbet betales over telefonregningen.

MODELFOTO: tomas bertelsen

Giv dit bidrag til Røde Kors på girokortet bagpå Eller send RK100 til 1231 og støt med 100 kr. + alm. sms-takst. FOTO: tomas bertelsen

lerne strikker bamserne gratis

Brian Lund Andreasen, stifter af foreningen SAVN.


14


15

Portræt: Malkit Singh

Et barn uden hjem På trods af en rodløs barndom endte Malkit Singh som model, jetsetter og rollemodel for utilpassede unge. Nu er han taget tilbage til børnehjemmet, hvor han voksede op. — Af Heidi Pedersen. Foto: carsten Snejbjerg —

Malkit Singh kom til Danmark, da hans kun 17-årige afrikanske mor blev drevet på flugt under Idi Amins diktatur i Uganda. Moderen ville gerne væk med Malkits indiske far, men han var flygtet til England med sin familie. Derfor stod hun alene tilbage med Malkit og hans lillebror, som hun var gravid med i femte måned. Efter kort tid i Danmark besluttede moderen at leve sit ungdomsliv frem for at passe børn. Derfor blev Malkit sendt i familiepleje, ind til han fem år senere flyttede ind på børnehjemmet Solliden i Valby. Nu er han for første gang i sit 39-årige liv taget tilbage for at forstå, hvordan en utilpasset, forladt og småkriminel dreng som ham endte med at bryde den sociale arv og blive fotomodel, ejer af sit eget PR-bureau Staple og nu også Røde Kors-ambassadør. I børnehjemmets entre står 11 små sølvrammer på en kommode med billeder af børn i alle aldre. De bor alle sammen her på hjemmet, nøjagtig som Malkit Singh, der kom til Solliden i 1978. Alle børnene har deres eget værelse, men sådan var det ikke dengang. Den 5-årige Malkit måtte dele de cirka 12 kvadratmeter med sin et år yngre lillebror. På trods af den unge alder kan Malkit huske meget fra dengang. Alt lige fra de ugentlige, obligatoriske løbeture rundt om Damhussøen, hvor alle bar de samme ensfarvede træningsdragter fra Daells Varehus, til stunderne i køkkenet med kokken Ole, der smurte over 30 leverpostejog pølsemadder til børnenes madpakker. ”Pædagogerne ville os det bedste, men vi var børn, der var forsømte på en eller anden

måde. Vi fik serveret blodpølse hver onsdag. Hvis ikke man kunne lide det, kom man ud i køkkenet, til man havde spist op. Vi lærte tingene på den hårde måde”, siger Malkit. Negerbollen Børnehjemmet ligner næsten sig selv. På vej rundt i huset husker Malkit, hvordan han og barndomskammeraten Robert plejede at spæne gennem huset og ud i haven, der dengang var en stor frugtplantage med et miks af blomme-, pære- og æbletræer, man kunne klatre i. Men han husker også, hvordan han ofte stod ved børnehjemmets havelåge og forgæves ventede på, at hans mor skulle komme og hente ham. Det gjorde hun aldrig. ”Jeg var meget indelukket, og min barndom var ensom, selvom jeg havde mange mennesker omkring mig. Jeg levede i en verden, hvor glæden var, at jeg en gang imellem fik pandekager med is eller en rød sodavand. Så glemte jeg alt. Det var ligesom, når en narkoman får sit fiks," siger Malkit. I skolen kom han tit op og slås og blev sendt uden for døren. Oven i det havde han indlæringsvanskeligheder, som betød, at han måtte flytte til en specialklasse på en skole, der kunne tilbyde nogle ekstra resurser. Malkit følte sig stemplet som et uintelligent, umuligt barn, der ikke var til at styre. ”Vi var fem drenge ud af 600 elever, der gik i den klasse. Når jeg var nede i skolegården, så føltes det nærmest som at blive stenet. Det var ikke sjovt,” husker Malkit, der ikke var særlig glad for sin nye skole.

”Jeg blev kaldt negerbolle. Og når jeg kiggede mig selv i spejlet, kunne jeg se, at jeg ikke lignede de andre. På et tidspunkt havde jeg en drøm om, at jeg gerne ville være hvid. Jeg var træt af at være anderledes,” siger Malkit, der har sat sig i børnehjemmets opholdsstue for at kigge på billeder og tegninger fra dengang. Han kigger nysgerrigt i mappen og griner over den barnlige håndskrift. Der står Malkit med store bogstaver hen over en tegning med biler. Det er en typisk Malkittegning, siger han. ”Knald på. Der skulle ske noget.” Malkit bladrer videre og stopper så ved et billede af ham og en kammerat fra børnehjemmet. Han har gravet sin ven godt ned i sandet, mens han storsmiler til fotografen. ”Jeg ville gerne være blevet her på Solliden. Mit største ønske er, at jeg ikke havde behøvet at flytte så mange steder rundt. Det havde nok givet mig noget stabilitet og tryghed. Jeg følte jo ikke, at jeg var så slem, men nok bare at jeg havde brug for et sted med noget omsorg, hvor der var nogen, der holdt ud," siger Malkit. Han nåede at bo fire år på Solliden, indtil han blev overdraget til sin mor, der gerne ville have ham og broren hjem. Men det kunne hun ikke klare, og Malkit røg videre til en ny institution. En hård facade Malkit virker rolig, mens han studerer billederne fra dengang. Det er svært at forestille sig, at den glade dreng på billedet har haft sin


16

Portræt: Malkit Singh

Malkit Singh kom til børnehjemmet Solliden i 1978. Han nåede at bo der i fire år, indtil han blev overdraget til sin mor, der gerne ville have ham hjem igen.

kriminelle debut som blot niårig i det lokale supermarked. Men den er god nok. Han og skolekammeraten Søren stjal noget chokolade i 3. klasse, og det blev begyndelsen til et utal af tyverier, knallertafbrændinger og andet hærværk. Da Malkit var under den kriminelle lavalder, blev han dog ikke straffet. Men pædagoger, lærere og plejeforældre var trætte af, at de ikke kunne styre ham, og han røg fra den ene institution til den anden. Malkit Singh nåede at bo 11 steder, inden han rundede sit 18. år. I en periode på et halvt år gik han ikke i skole. For der var ingen, der kunne styre ham – og ingen, der ville have ham. ”Hele mit liv er jeg blevet smidt ud. Så derfor fandt jeg ud af, at jeg var der på lånt tid lige meget hvad. Jeg var ikke nogens søn, og der var ikke nogen, der havde brug for mig eller havde et tillidsforhold til mig,” siger Malkit. Den hårde opvækst har da også sat sine spor. Hele sit voksne liv har han ikke haft interesse i at involvere sig i andres menneskers liv eller at blive en del af et fællesskab. For det ville betyde, at han skulle binde nogle bånd. ”På et tidspunkt valgte jeg at sige til mig selv, at der ikke længere er nogen mennesker, der skal kunne smide mig ud. Det er måske meget kynisk, men derfor har jeg det sådan i dag, at der ikke er noget eller nogen, jeg ikke kan forlade. Jeg har ikke brug for andre men-

nesker. Men det er fordi, jeg ikke lader tingene trænge ind. Og det er den der frygt for at miste. Det er først i mine senere år, at jeg har lært at sænke skuldrene og slappe af,” siger Malkit Singh, der dog også indrømmer, at hans niårige datter er en undtagelse. Hende kunne han aldrig svigte. Fra rod til socialarbejder På grund af sin aggressive adfærd og utilregnelige væsen blev Malkit spået til at ende et liv bag tremmer af de voksne, som han var omgivet af. Men pædagogerne og lærerne tog alligevel fejl. Da Malkit som 15-årig startede til basketball, indså han, at han var på afveje. Sporten blev et vigtigt vendepunkt, da han for første gang i livet fik succes. ”Alt andet end basket var jeg absolut ikke god til. Jeg kunne ikke noget som helst. Så jeg tror, sporten gav mig mod på at prøve at fungere ude i det normale liv. Det var med til at starte troen på, at jeg var god til noget. Og det genererede lysten til det rigtige – det var livet.” Malkit Singh blev dog aldrig nogen stjernespiller. Han kunne ikke styre sine følelser og blev hidsig på sine medspillere, når de fejlede. Men selvtilliden var vokset, og derfor begyndte det så småt at gå i den rigtige retning for Malkit uden for banen. Han fik blandt andet arbejde som basketball-træner,

og senere hen blev han en del af et ungdomsprojekt, hvor han skulle støtte unge med problemer gennem sport. Det gav selvværd at hjælpe nogen, der havde det, som han selv havde haft det. ”Jeg forstår godt, hvorfor nogen vil arbejde med unge mennesker, for det er enormt livsbekræftende ud over alle grænser at se et andet menneske få det bedre. Men jeg forstod også lige pludselig, hvorfor pædagogerne sommetider var trætte af mig, for det suger meget energi at arbejde med utilpassede unge,” siger Malkit. Tid til selverkendelse Malkit Singh har ikke nogen forklaring på, hvordan han på egen hånd har formået at bryde med sin sociale arv. Men han har fundet ud af, at han ikke længere har lysten eller behovet for at tale med pædagoger og psykologer om, hvordan han får det bedste ud af sit liv. ”Jeg har fået alle brikkerne. Nu må jeg selv samle mit puslespil. De har vist vejen frem. Derfor har jeg brug for at gøre tingene frem for at tale om dem,” siger Malkit beslutsom. Han har valgt ikke at have ondt af sig selv eller at skylde skylden på nogen. Som for eksempel sin mor. ”Min mor har sagt undskyld. Men jeg føler ikke rigtig, der er grund til at tale med hende om det yderligere, for jeg kan ikke lave om på fortiden. Jeg er ikke sur på hende. For hvis man sætter sig ind i, hvor hun kommer fra, og hvilken opvækst hun har haft, så giver det mening, at hun ikke var klar til at få børn,” siger Malkit. Det er først senere hen, efter et liv på første klasse som model og jetsetter i det københavnske natteliv, at det er gået op for ham, at han i mange år har levet et overfladisk liv i et højt tempo uden nære relationer. ”Jeg har altid kunnet spæne fra min fortid, fordi jeg blev kendt og oplevede en masse. Men pludselig fanger den dig, for du kan ikke løbe fra, hvem du er, og hvor du kommer fra. Så på et tidspunkt var jeg nødt til at stoppe op og erkende, at jeg havde haft verdens mest elendige barndom. Og da det gik op for mig, måtte jeg samle det styk for styk og finde ud af, hvad der var godt og skidt, for at blive et bedre menneske," siger Malkit.


17

Malkit Singh

“Hele mit liv er jeg blevet smidt ud ... Jeg var ikke nogens søn, og der var ikke nogen, der havde brug for mig eller havde et tillidsforhold til mig.”

• Har tidligere arbejdet som model for Unique Models. I 1997 blev han kåret som Årets Mand, da han medvirkede i et program på TV 2. • Har siden 2007 haft sit eget PRbureau, Staple. For tiden planlægger han at åbne en sportsbutik i det indre København. • Har en datter på ni år og bor sammen med sin kæreste. • Har som Røde Kors-ambassadør hjulpet til som indsamler og under lanceringen af genbrugsbutikken på nettet.

Malkit Singh har tidligere arbejdet som socialarbejder. Det gav ham selvværd at hjælpe utilpassede unge, der ligesom ham selv har haft det svært med pædagoger, lærere og manglende forældre.


18

Debatten

?

Skal vi bruge flere penge på at forhindre klimaforandringerne Mikkel Dencker, klimaordfører for Dansk Folkeparti

Som udgangspunkt er det en god ide at bruge penge på at forhindre klimaforandringer, så vi kan få nedbragt forbruget af CO2 og hjælpe ulandene med at håndtere oversvømmelser, tørke med videre. Men jeg mener ikke, der er behov for at tilføre ekstra midler, som den nye regering netop har gjort. Vi skulle have fortsat med kun at bruge penge fra udviklingsbistanden. Staten har et husholdningsbudget, som den skal overholde, og det bliver svært, når regeringen tilfører ekstra midler. Jeg mener ikke, at tiden er inde til det, før vi har overskud på statsbudgettet. Når vi har det, så kan det diskuteres, hvad overskuddet skal bruges på.

At anvende udviklingsbistanden til en bestemt gruppe eller formål er selvfølgelig et fravalg af at hjælpe en anden gruppe mennesker. Men det langsigtede mål med udviklingsbistanden må være at opnå en udvikling, som gør udviklingsbistanden unødvendig. Og på den baggrund har jeg ingen problemer med at anvende bistanden til energi- og klimaformål. Solfangere kan give ulandene billig energi og gøre dem uafhængige af fossil og måske importeret energi. Dermed fremmes en økonomisk bæredygtig udvikling, samtidig med at der også er en klimagevinst. Men det er ikke kun de rige lande, der har ansvaret for at bekæmpe klimaforandringer. De fattige lande må også selv gøre en indsats.


19

Regeringen har for nylig afsat 500 millioner kroner til at reducere udledningen af CO2 og hjælpe ulandene med at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Spørgsmålet er, om det vil gøre en forskel.

Jesper Gerner, chef for den internationale afdeling i Røde Kors.

Jo længere tid, man venter, jo værre bliver situationen og omfanget af katastroferne. Det så vi for eksempel, da der var tørke på Afrikas Horn i 2011. Derfor er det altid bedre at forebygge frem for at helbrede. Vi oplever et stigende antal katastrofer, og derfor er det vigtigt, at vi hjælper de mest udsatte med at tilpasse sig klimaforandringer ved at etablere et katastrofeberedskab. Vi kan ikke forhindre, at katastroferne kommer. Derfor er det vigtigt, at vi tilfører flere penge for at sikre en ordentlig håndtering af de udfordringer, der kommer i kølvandet på dem. Men hvis vi tager midlerne udelukkende fra udviklingsbistanden, risikerer vi at ramme de mest udsatte, fordi vi så ikke har penge til fx sundhedsydelser, rent vand, skolebøger mv.

Effekten af udslippet af CO2 rammer de fattigste ekstra hårdt, fordi de i forvejen er sårbare. Og vi bør ikke gøre de fattigste ansvarlige for, at klimaet ændrer sig, bare fordi de oplever de største konsekvenser af klimaændringerne lige nu. De rigeste lande har større muligheder for at gøre noget – og den mulighed bør vi gribe ved at sætte nogle flere resurser ind på at reducere effekten af udslippet. Hvis ikke der bliver tilført ekstra midler, risikerer vi at opleve befolkningsbevægelser i de fattige lande, som så vil blive meget større end set tidligere. De vil enten være tvunget til at flytte væk – eller de vil gøre det frivilligt, fordi de ikke kan bo der, hvor de er, pga. klimaet.

FOTO: Tomas bertelsen


Ferie til populære priser 20

Du Får:

Inkl. halvpension

Annoncepris

fra

1.395,pr. person i dobbeltvær.

• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter • 3 tre-retters middage/buffet • Gratis benyttelse af sauna, dampbad og fitnessrum • Gratis trådløst internet

Spar op til 216,-

Du Får:

Inkl. 1 tre-retters luksusmenu

Annoncepris

fra

699,-

• 2 overnatninger • 2 morgenbuffeter • 1 to-retters menu på ankomstdagen • 1 tre-retters luksusmenu på 2. dagen • Kun 42 km til Flensborg

pr. person i dobbeltvær.

Afslapning på ferieøen Rügen Det flotte HHHH Parkhotel Rügen, der ligger i den stemningsfulde by Bergen på den populære ferieø Rügen, er perfekt til en miniferie i Tyskland. Rügen er en af de smukke tyske Østersø-øer, og her finder I fornemme badesteder, kilometerlange strande, hyggelige fiskerbyer og høje kridtskrænter. Tag på tur til nationalparken Jamund, St. Marienkirche, fiskerlejet Vitt og den 118 meter høje kridtklint Königstuhl. Valgfri ankomst 01.06. - 15.12.2012. Ankomst 01.07. - 13.09.2012 tillæg 200,- pr. person.

Hos DTF travel får du altid laveste pris på færgebilletter. F.eks. Scandlines Gedser-Rostock t/r fra kr. 855,- pr. pers. v/2 personer + bil

Dansk kroferie i Sønderjylland Den danske kro, når den er bedst - det er HHH Slukefter Kro! Her får I en moderne udgave af den hyggelige kroferie, og her klarer man både gourmet og kromad. Gå på opdagelse i Sønderjylland, besøg Løgumkloster med små, fine huse og Kong Frederik IX’s store klokkespil og gå tur langs Brede Å. Haderslev og Aabenraa er dejlige byer med gode shoppingmuligheder og hyggelige gader - her løber tiden nemt fra jer. Og I har kort vej til Ribe, Danmarks ældste by, samt til Flensborg på den anden side af grænsen med spændende museer og shopping i international klasse. Ankomst søndag - torsdag frem til 20.12.2012. Ankomst 01.04. - 20.12.2012 tillæg kr. 100,- pr. person.

Spar op til 351,-

Du Får:

2 børn t.o.m. 11 år gratis

Annoncepris

2.498,pr. person i dobbeltvær.

All inclusive

Foto: Harzinfo.de

Den bedste gave året rundt – et gavekort til DTF travel

www.dtf-travel.dk

• 5 overnatninger • 5 morgenbuffeter • 5 temabuffeter • Fadøl, husets vin og sodavand ad libitum kl. 10.00 - 21.30 • 4 frokostbuffeter/ madpakker • Gode børnerabatter

Feriedage i Harzen med all inclusive I det skønne Harzen ved foden af det 726 m høje Bocksberg ligger HHH Sonnenhotel Kreuzeck. Det hyggelige hotel ligger i Harzens flotte natur direkte ved skov og sø, så der er gode muligheder for udendørs aktiviteter. I kan tage svævebanen op til toppen af Bocksberg og nyde den fantastiske udsigt, og I kan besøge den smukke, gamle kejserby Goslar med det flotte rådhus og lære om byens spændende historie. I kan også opleve det populære hekseområde Thale eller få en sjov dag i forlystelsesparken Pullman City – en rigtig westernby! Valgfri ankomst i perioden 01.01. - 26.10. 2012.

GRATIS MEd ALLE BESTILLINGER Du får 3 flasker vin hos Fleggaard

Fortrydelsesforsikring fra 69,-. Afbestil uden grund.

Kvalitetsferier til lavpris – bestil nu, mens der er plads!

www.dtf-travel.dk eller 70 23 14 10 Indtast eller oplys annoncekode: røde Kors dK Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,-. Se betingelser på www.dtf-travel.dk

2 dages ferie fra 99,-

+ masser af andre fordele Bliv PLUSmedlem i vores rejseklub

www.vielskerferie.dk/fordele


21

Ud OG HJEM

Nelima får flere børn i skole Over 1300 romabørn har fået hjælp til at klare sig bedre i det montenegrinske og serbiske skolesystem. Stadig flere bliver indskrevet i skolerne. — Camilla Bruun Simonsen —

UDREJST Somalia Randi Jensen – leder af sundhedsprojekt

HJEMVENDT Thailand Niels Juel – regionsleder for Sydøstasien

FOTO: PRIVAT

Udsendt for Røde Kors

I udkanten af Montenegros hovedstad Podgorica ligger flygtningelejren Konik, der er hjem for 2.500 romaer. Børnene i lejren har indtil for få år siden ikke gået i skole og har stort set ikke haft noget at gøre med samfundet uden for lejren. I 2010 blev kun 45 børn fra lejren indskrevet i folkeskoler udenfor. Og i årene før var der tale om endnu færre. Men alene i efteråret 2011 er 95 børn blevet indskrevet i folkeskoler uden for lejren. Nelima Lassen har været koordinator for et projekt, der blandt andet har oprettet børnehaveklasser i lejren, en mentorklasse og lektiehjælp for romabørnene. I alt har over 1300 romabørn i Serbien og Montenegro fået støtte til at blive integreret og klare sig i skolesystemet. Formålet er blandt andet, at børnene skal lære at tale montenegrinsk for at kunne gå i almindelige skoler uden for lejren og på den måde blive integreret i det montenegrinske samfund. De fleste af romabørnenes forældre taler kun romani. ”At vi har haft fokus på børnene i lejren, og

at mange af dem nu begynder at kunne gå i skole, gør, at de kan blive integreret i samfundet. Det er en stor ændring, der er sket, og det er meget vigtigt,” fortæller Nelima Lassen og fortsætter: ”Mange af børnene har forældre, der ikke ejer noget. De lever af at samle skrald eller lave småhåndværk. Derfor hjælper vi blandt andet med transport til og fra skole, madpakker, skoletasker og blyanter. Det er alle de praktiske ting, der er forudsætningerne for, at børnene kan gå i skole. Røde Kors hjælper også forældrene med at udfylde tilmeldingspapirerne til skolerne.” Når Nelima Lassen forlader projektet i Montenegro, fortsætter de montenegrinske Røde Kors-arbejdere og -frivillige projektet. ”Generelt har jeg meget høje forventninger til det fortsatte projekt. Det går den rigtige vej. De offentlige myndigheder er blevet mere opmærksomme på, at der skal findes langsigtede løsninger. Det ser mere lyst ud for børnene i flygtningelejren end nogen sinde før,” fortæller Nelima Lassen.

Røde Kors’ udsendte medarbejdere kaldes også delegater. Det er professionelle og nøje udvalgte Røde Korsansatte, der er uddannet inden for en lang række af forskellige fag, blandt andet som kokke, tømrere, ingeniører og meget andet. Alle delegater får en grundig uddannelse i Røde Kors’ opbygning, logistik og sikkerhedsforanstaltninger, inden de bliver sendt af sted. Der er to hovedkategorier af delegater: katastrofehjælpsdelegater, der laver nødhjælpsarbejde i katastrofesituationer, og udviklingsdelegater, der laver langsigtet hjælpearbejde i udviklingslande. Lige nu er der i alt 60 udsendte delegater for Røde Kors i Danmark, 45 udviklingsdelegater og 15 katastrofehjælpsdelegater.

HER ARBEJDER VI Se, hvilken type hjælpearbejde Røde Kors i Danmark laver ude i verden, på verdenskortet på vores hjemmeside. www.rodekors.dk/det+gør+vi


22

Fotoreportage

UDENFOR I København er der kun 40 overnatningspladser til mennesker uden dansk sygesikringsbevis. Resten må selv finde et sted at overnatte. — Foto: HELGA THEILGAARD. TEKST: HEIDI PEDERSEN —


23

Ved et tidligere herberg for udenlandske hjemløse, som nu er lukket, har flere østeuropæere valgt at overnatte udenfor. Hovedstadens hjemløsestrategi har ellers den målsætning, at alle, der sover på gaden, skal have et tilbud om alternativ overnatning.


24

Fotoreportage

Billedtekst

Ved en trappenedgang på Amager i København sover Krysztof Krynski fra Polen. Andre gange sover han på gaden, i toge eller busser.

Foreløbig er det kun i de allerkoldeste vintermåneder, at Socialministeriet yder tilskud til nødovernatning for alle uanset nationalitet. Men der er behov for at gøre en indsats resten af året, mener Røde Kors.


25

Ved et nedrivningshus på Frederiksberg lever en russer og nogle polakker. Ifølge loven må offentligt finansierede tilbud til hjemløse ikke tage imod dem. Derfor er ansvaret for migranterne overladt til private frivillige organisationer.

En kvinde fra Polen og en mand fra Litauen sover hver nat på en S-togsstation i København. De er nogle af de østeuropæere, der har forsøgt at finde arbejde i Danmark. Men det er som bekendt rigtig svært lige nu.


26

RødeKors.dk/shop Forretning til Mor Giv en fattig mor en ny start 275,-

Den Store Nordiske Malebog Farvelæg kunstværker af Michael Kvium, Olafur Eliasson m.fl. 199,-

Kähler armbånd Særpris hos Røde Kors 149,-

Øreringe fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen. Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv. 299,-

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop Pullert salt- og peberkværn samt plat de menage. Normalpris: 997 kr. for hele sættet. Tilbudspris: 847,75 kr. Spar 15%. Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk

Lækkert tørklæde fra Black Lily Særpris hos Røde Kors 299,-

Genbrug på nettet

Gå ind på RodeKors.dk/butik og find din nye kjole og andre genbrugskup


27

Nature Editions

MusiCure med naturen i fokus Stress af med naturens lyde og Niels Ejes beroligende musik

Dobbelt -CD album med natur-musik fra MusiCure CD 1 Forest – stemninger med fuglesang fra nordiske og tropiske skove CD 2 Water – lyden af bølger fra havet, fjorden og stille bugter MusiCure musikkens virkning er blevet dokumenteret gennem kontrollerede kliniske studier i Norden og USA, og en lang række artikler af uafhængige forskere findes i dag publiceret i internationale medicinske fagtidsskrifter.

NYHED

Fås kun på apoteket, samt online på www.MusiCure.com


28

“Når jeg spiller fodbold, glemmer jeg klumpen i maven.” — Giti Nadim fortæller til Julie Lorenzen. FOTO POUL MADSEN —

Det er eftermiddag. Klokken er omkring 17. Jeg er 13 år og kigger ud af vinduet i stuen. Min mor er lige kommet hjem, og jeg ser hende stå ude ved garagen. Hun taler med min bedstefar og nogle andre familiemedlemmer. Jeg kan ikke høre, hvad de taler om, men der er alvor i deres blikke. Panik. Ingen smiler, og jeg ved, der er noget galt. Min bedstefar er kommet for at fortælle, at en af kvinderne fra den afghanske kvindebevægelse, min mor er en del af, netop er blevet myrdet af talebanerne. Også min far stod på Talebans sorte liste. Han var general i hæren og blev henrettet for ikke så længe siden. Vi skal væk fra Kabul. Nu. Min mor kommer ind i stuen og siger bestemt, at vi skal pakke vores ting. Vi spørger ikke hvorfor. Vi pakker bare. Min lillesøster vil have alt sit legetøj med, men vi kan kun bære det vigtigste – lidt tøj og papirer. Alt andet bliver tilbage i huset: billeder, møbler – alle mine barndomsminder. Min mor er stille, sådan er hun, når hun er ked af det. Hun kan ikke mere, men hun er nødt til at tage sig sam-

men – hvem skal ellers gøre det? Jeg er bange for, der skal ske hende noget. For så er jeg alene med mine fire små søskende. Jeg føler et kæmpe ansvar og er forvirret: Hvor skal vi hen? Hvad skal der ske? Vi kører over til mine bedsteforældre. Mine mostre er der også. Alle græder, og stemningen er trykket. Det går op for mig, at jeg måske aldrig skal se mine bedsteforældre og mostre igen, og jeg begynder også at græde. Det er hårdt at se alle være så kede af det. Efter en time kommer en bil og kører os ud til nogle slægtninge på landet et par timers kørsel fra Kabul. Selvom vi nu er langt ude på landet, skal vi stadig passe på Taleban. Derfor går vi ikke meget ud, men er mest derhjemme. Vi spiller fodbold med de andre børn. Det fylder rigtig meget. Jeg tænker kun på den bold og ikke på alle problemerne – min mor siger, at det nok skal gå, hun vil ikke blande os ind i det hele. Jeg har dog stadig en kæmpe klump i maven, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre – men når jeg spiller fodbold, glemmer jeg den og alle tankerne. Efter to måneder bliver vi kørt til Peshawar i Pakistan, hvor en menneskesmugler tager os til et hotel. Et par dage senere bliver vi kørt ud i lufthavnen med falske pas og flyver mod Danmark. I Københavns Lufthavn søger min mor politisk asyl, og vi kommer til Sandholmlejren. Efter otte måneder får vi opholdstilladelse og flytter til et hus i Rebild Kommune.

vinedste k klubs b været ld o B e Vejl gere bold på har tidli iller fod m ugen. Hun p s im d o Giti Na gange tre-fire et. dehold ld o h -lands på U19

Heldigvis får jeg min familie at se igen. Mine to mostre er siden flyttet til England, og min bedstemor har været for at besøge dem. Jeg har også talt i telefon med hende i Afghanistan. Det er en meget underlig fornemmelse, at vores familie er spredt ud over hele verden, for vi har boet sammen og kendt hinanden så godt. Men jeg ved, de har det godt nu.


29

ET ØJEBLIK

Et øjeblik 24-årige Giti Nadim flygtede fra Afghanistan med sin mor og fire yngre søskende i år 2000 – moderen var eftersøgt af Taleban. I dag læser hun medicin på Århus Universitet.


30

KORT NYT

Med nattemperaturer på den forkerte side af frysepunktet er situationen alvorlig for de hjemløse efter oktobers jordskælv i det svært tilgængelige Van i Tyrkiet. Røde Kors i Danmark sender penge af sted til Tyrkisk Røde Halvmåne til midlertidige boliger.

Flylotteri var stor succes Røde Kors og Cimber-Sterling lavede et lotteri i luften. De seks stewardesser, der havde solgt flest lodder, fik overrakt et diplom den 13. januar. Samarbejdet gav i alt 200.000 kroner til Røde Kors’ arbejde.

Danskerne står i kø for at hjælpe flygtningebørn Det er strømmet ind med henvendelser fra danskere, der gerne vil hjælpe de børn og unge, der er flygtet til Danmark uden deres forældre. I julen manglede 54 børn akut en voksen, der kunne have forældremyndigheden over dem i Danmark. Men siden Røde Kors efterlyste frivillige i sidste nummer af Magasinet, har 260 danskere meldt sig til at hjælpe børnene i hverdagen og tale deres sag over for myndighederne. Røde Kors er nu begyndt at matche frivillige med børn. ”Alle undersøgelser af frivilligt arbejde viser, at når vi spørger folk, så vil de gerne. Det er denne sag et rigtigt godt eksempel på. Men at folk vil hjælpe i så høj grad, synes jeg, er fantastisk,” siger præsident i Røde Kors Susanne Larsen.

FOTO: TOMAS BERTELSEN

Boliger til hjemløse i Tyrkiet

Tyfon ramte Filippinerne

Ny analyse af dansk bistandshjælp På foranledning af Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp udkommer Dansk Institut for Internationale Studier med en analyse af den danske udviklingsbistand i begyndelsen af marts. En af konklusionerne er, at bistanden efter angrebet på USA i 2001 i højere grad er præget af sikkerhedspolitiske hensyn end tidligere år.

Husk at forny dit medlemskab Som medlem af Røde Kors er du med til at sikre, at vi kan give en hånd til sårbare og ensomme mennesker både i dit lokalområde og ude i verden. Så hold øje med din postkasse. For det er tid til at betale medlemskab for 2012.

Nødhjælp giver bedre høst i Kenya Som en del af nødhjælpsindsatsen uddelte Røde Kors såsæd, der kunne modstå tørken i Kenya. Og det ser nu ud til at få stor effekt. Høsten i slutningen af januar bliver bedre end i de seneste par år, fortæller Søren Hougaard, der leder Røde Kors’ indsats på Afrikas Horn. ”At befolkningen nu kan høste, skyldes i høj grad den støtte, der er kommet fra blandt andet Røde Kors, og som er muliggjort via de penge, danskerne har været med til at bidrage med. Det har gjort en stor forskel hernede,” siger han. Det er første gang, at det tørkeresistente majs og kassava er blevet delt ud til så mange, som det er tilfældet i år. Røde Kors har uddelt tørkeresistent majs og kassava til 200.000 kenyanske familier.

Nyt samarbejde med Københavns Universitet HVAD VIL DU MODTAGE FRA OS? Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@rodekors. dk. Oplys meget gerne dit Røde Korsnummer, som du finder sammen med adressen på bladet.

Røde Kors påbegynder nu samarbejde med Københavns Universitet og inddrager afdelingen for global sundhed som en fast del af indsatsen for verdens mest udsatte mennesker. Røde Kors’ verdensomspændende netværk vil give forskerne lettere adgang til feltstudier og cases, mens universitetet vil bidrage til Røde Kors med viden. Det vil øge kvaliteten af Røde Kors’ arbejde, mener sundhedsrådgiver Jytte Roswall. ”Vi skal kigge på, hvad vi gør nu, og hvad vi kan gøre bedre. Dermed kan vi blive mere omkostningseffektive, højne kvaliteten af sundhedsprogrammerne og også tage fat på de nyere sundhedsudfordringer, vi ser i dag,” siger hun.

FOTO: JAKOB DALL

Tyfonen Washi ramte det nordlige Filippinerne den 17. december. Voldsom regn fik floderne til at gå over deres bredder. 950 mennesker omkom. Mange huse på øen blev totalskadede. 42.700 mennesker fik hjælp på Røde Kors’ 62 evakueringscentre.


31

Tak

for din støtte

Sådan anvender vi dine bidrag 45 % til udvikling af fattige lande

30 % til katastrofer og nødhjælp

2 % til oplysning 3 % til førstehjælp 10 % til administration og udvikling 10% til ensomme og udsatte i Danmark

Røde Kors’ mindeord for Christian Kelm-Hansen Tidligere præsident for Røde Kors i Danmark, Christian KelmHansen, sov stille ind den 7. januar 2012 i en alder af 86. I den anledning skriver præsident Susanne K. Larsen disse mindeord: Et varmt, helhjertet og sjældent engageret menneske er gået bort med Christian Kelm-Hansen. Hans virke i Røde Kors forandrede Røde Kors fra en tung topstyret organisation til en organisation, der er styret af medlemmerne. Christian Kelm-Hansen var engageret i Røde Kors i Danmark i flere perioder. Fra 1959 til 1965 var han landssekretær og senere vicegeneralsekretær. Da han forlod Folketinget i 1990, blev han medlem af Røde Kors' hovedbestyrelse, hvor han blev den afgørende kraft bag landsforeningens beslutning om at gennemføre et medlemsbaseret demokrati og valg af foreningens styrelse og præsident. Christian Kelm-Hansen blev i 1993 den første Røde Kors-præsident valgt efter det nye system. I sit virke som præsident var Christian Kelm-Hansen særdeles lydhør i forhold til den enkelte frivillige og mødte den frivillige i øjenhøjde. Særlig bevågenhed havde han for det omfattende arbejde for asylansøgere, hvor han var med til at sikre integriteten i asylindsatsen.

bistandsarbejde, men også Røde Kors’ muligheder for at bidrage til de historiske forandringsprocesser i Europa. Christian Kelm-Hansen var i 1996 hjernen bag en europæisk Røde Korskonference om beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, og i 1997 fik han udvirket, at København blev vært for Den Europæiske Røde Kors- og Røde Halvmånekonference, hvor mere end 110 partnerskaber på kryds og tværs i Europa blev vedtaget. Men 1997 var også året, hvor sygdom desværre betød, at Christian Kelm-Hansen måtte takke nej til at genopstille som præsident for Røde Kors i Danmark. For sin indsats i Røde Kors udnævnte repræsentantskabet samme år Christian KelmHansen til æresmedlem; en æresbevisning, der uhyre sjældent tildeles. Christian Kelm-Hansens sygdom betød imidlertid ikke, at kontakten til Røde Kors ophørte. Til det sidste var Christian Kelm-Hansen engageret i vores arbejde med skarpe kommentarer og forslag. Vi vil savne Christian Kelm-Hansen i Røde Kors. Æret være hans minde Røde Kors, København, den 8. januar 2012

Det internationale arbejde har altid haft Christian KelmHansens store opmærksomhed. Ikke kun det internationale


Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag. 250 kr. Mad, vand og tæpper til 2 personer i en måned 450 kr. Livsvigtig vand til 18 personer 1.000 kr. Husly til 3 familier efter en katastrofe Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

+

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

+

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-01 DB 485-27491

.

.

Øre

,

Din støtte gør en verden til forskel

Der er in or d brug f iv dit G hjælp. på bidrag et! rt giroko

Idris er tre år gammel og bor med sin familie i et af de områder i Keya, der blev hårdest ramt af tørken. Han får i dag et dagligt måltid mad i skolen gennem Røde Kors.


Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

+

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-01 DB 485-27491

.

.

Øre

,

+7313233<

Din støtte gør en verden til forskel

Der er in or d brug f iv dit G hjælp. på bidrag et! rt giroko

Idris er tre år gammel og bor med sin familie i et af de områder i Keya, der blev hårdest ramt af tørken. Han får i dag et dagligt måltid mad i skolen gennem Røde Kors.

magasinet_01_12  

Hvert år dør 29 millioner mennesker i verdens fattige lande af livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjertekarproblemer. Livsstilssygdomm...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you