Dp 0414 epaper

Page 48

Brødrene Sass

– de uforbederlige vaneforbrydere

For 80 år siden huserede to af Danmarkshistoriens mest udspekulerede tyve. De havde i årtier plyndret i Tyskland, men da mestertyvene prøvede lykken i Danmark, blev de pågrebet og idømt strenge straffe. Efter afsoning blev de sendt tilbage til det nazistiske Tyskland, hvor den visse død ventede dem.

B

rødrene Franz og Erich Sass var netop blevet idømt 14 og 13 års tugthus ved en domstol i Berlin, da de en tidlig morgen i 1940 blev hentet i arresten af vagter, som medbragte en fuldmagt fra Rigsfører-SS Heinrich Himmler, der gav dem mulighed for at føre fangerne til kz-lejren Sachsenhausen og skyde dem på stedet. I stor hast blev de to kørt til lejrens grusgrav, der fungerede som henrettelsesplads, og blev mødt af den senere berygtede kommandant i Auschwitz, Rudolf Höss. Ved henrettelsespælene læste han koldt og roligt henrettelsesbefalingen op. Brødrene var målløse og råbte: ”Det kan da slet ikke passe, hvordan er I kommet frem til det? Vi vil først se en præst”. Den mulighed havde Höss imidlertid ikke tænkt sig at give dem og beordrede, at proceduren skulle fortsætte. Brødrene blev desperate og nægtede at stille sig ved pælene. Dét så Höss stort på, for som han skrev i sine memoirer: ”(…) jeg måtte lade dem binde, mens de kæmpede voldsomt imod. Jeg var henrykt, da jeg kunne give ordre til at skyde”. De døde, mens de bad for deres liv. Tyverier i Danmark

Af mus eums led er Fre der ik Str and , Pol itimus eet

48

Hvem var så de to brødre, der på så forsmædelig vis blev henrettet i Sachsenhausen? I

Dansk Politi nr. 04 2014

Danmark stiftede man først bekendtskab med dem i marts 1934, hvor de blev anholdt på et pensionat. Få dage før var der i P. Wullfs Cigarfabrik i København begået et indbrud, hvor to pengeskabe blev skåret op med en skærebrænder, og der blev stjålet 4.000 kroner samt guld- og sølvmønter. Fremgangsmåden indikerede, at der var tale om professionelle tyve, og Opdagelsespolitiet i København begyndte derfor at gennemsøge hoteller og pensionater, da man mente, at hovedsageligt udenlandske forbrydere besad den slags ekspertise. De blev pågrebet, da en pensionatejer kontaktede politiet, fordi hun fandt brødrenes opførsel mærkværdig. Opdagelsespolitiet undersøgte i første omgang deres pas, og her faldt de over en detalje, der skulle blive fatal. Der var nemlig foretaget en rettelse, idet indrejsedatoen med blyant var ændret fra 2.9.1933 til 2.12.1933. Det vakte mistanke, brødrene blev anholdt og deres værelse endevendt. Her fandt man en del værktøj, nogle udbrændte batterier til lommelygter, flere par arbejdshandsker samt en 7 mm skruetrækker, og lige præcis dén blev et vigtigt bevis, for under tyveriet i cigarfabrikken var der anvendt sådan én til at opbryde nogle kasser. Undersøgelser viste, at den fundne skruetrækker formentlig havde været brugt, hvilket kunne fastslås ud fra de særlige mærker, den havde afsat.

Efterforskningen

Erich Sass indrømmede, at skruetrækkeren var deres, men begge afviste indigneret at stå bag tyveriet. De var, sagde de, kommet til Danmark for at indrette et reparationsværksted og ønskede desuden at lære dansk kultur og sprog nærmere at kende. Opdagelsespolitiet i København havde, umiddelbart efter pågribelsen, sendt en forespørgsel vedrørende deres identitet til Tyskland. Tilbagemeldingen fra Berlin var, at de to var blandt Tysklands mest avancerede tyve, og at politiet så at sige havde gjort et kup. Tysk politi kunne også meddele, at de fire år tidligere havde søgt efter dem i forbindelse med et af 1920’ernes største bank­ tyverier i Disconto Gesellschaft i Berlin, hvor tyvene havde skaffet sig adgang via en underjordisk tunnel. Man fandt ikke beviser for, at brødrene havde udført det spektakulære kup, men da de senere blev afsløret i færd med at lave en underjordisk hule, hvis retning pegede mod Reichsbank i Berlin, var politiet sikre på, at brødrene stod bag det tidligere tyveri. Men gravearbejdet nær Reichsbank bragte dog ikke brødrene bag tremmer, for de hævdede, at hulen skulle tjene som opholdssted – der var jo økonomisk krise, og de havde ikke andet sted at bo! Ved disse informationer skærpedes efterforskningen i Danmark yderlige-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.