TEMA: DPT OG BØRNEHAVEN DpT har gennem tiderne fungeret som arena for forskellige aktørers tanker om børnehaven; dens formål, TEMA: INSTITUTION OG FAMILIE ide, værdier, konkrete udformning og samfundsmæssige betydning. Vi har inviteret en række børnehave– INTENSIVERET SAMARBEJDE OG FORSKYDNINGER AF ANSVAR
pædagogiske debattører til at se tilbage i ældre numre af tidsskriftet (Vor Ungdom, Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift og Dansk pædagogisk Tidsskrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten perGlobalt og nationalt er der i disse år politisk og pædagogisk fokus på styrkelse af samarbejdet mellem pædasonligt eller som et tidsbillede. gogiske institutioner og familier gennem forskellige former for inddragelse af forældre og/eller pårørende. Med dette temanummer ønsker vi at kaste et kritisk blik på det intensiverede samarbejde ved på forskellige MARIANNE BRODERSEN & CHRISTIAN SANDBJERG HANSEN: måder at belyse, hvilken betydning, samarbejdet får for de involverede. Redaktionel indledning HEDEVIG BAGGER: JIMMY KRAB, KAREN IDA DANNESBOE, NIELS KRYGER, MARIA ØRSKOV AKSELVOLL, Uddannelse af Smaaskolelærerinder. Indledning af SCHMIDT: Søs Bayer BODIL ØSTER OG MARIA CHRISTINA SECHER Redaktionel indledning ANNA WULFF: Montesorri-Frøbel. Indledning af Hans Vejleskov KAREN IDA DANNESBOE: Forældre somNOVRUP: ambassadører? JOHANNES
Den sjette verdenskonference for Ny Opdragelse. August 1932, Nice, Frankrig. Indledning af Jan KampNANNA KOCH HANSEN: mann Når far lige skal spørge de voksne. Paradoksale positioneringer i forbindelse med intensiveret familieinddragelse under udslusning fra fængsel SOFIE RIFBJERG: Børnehaven i reformpædagogisk belysning. Indledning af Kjeld Rasmussen MARIA ØRSKOV AKSELVOLL: Det digitaliserede skole-hjem samarbejde i et forældreperspektiv KIRSTEN SIGSGAARD: –Opdragelsen om forældres forskellige involveringsstrategier på Forældreintra i børnehaven. Indledning af Allan Baumann PERNILLE JUHL, METTE ELMOSE ANDERSEN, SOLMAI SOFIA MIKLADAL ASTRID BALSLEV, KIRSTEN BORG, MARGRETHE HVIID & EVA NEERGAARD: OG ANJA HVIDTFELDT STANEK: Børnehavelærerindens arbejde. Indledning af Charlotte Palludan ”Jeg troede bare ikke lige, det lå ved mig…” NIELS HARBOE: Inddragelse af forældre i det tværfaglige samarbejde om inklusion Hvad skal vi lære? Indledning af Helga Schwede MIRAM KHAWAJA OG HANNE KNUDSEN: Bekymringssamtalen. Da skolen blev facilitator af forældresamarbejde om elevens selvinklusion
ØVRIGE ARTIKLER
JIMMY KRAB: Mellem målskemaer, opbakning og tvivl – forældres arbejde i og med familieklassen PETER RAAGAARD: ”RYST DIN FRÆKKE RØV” NIELS KRYGER: om mobning somsamarbejde en sproghandling setinstitution i en socialog og hjem kulturel kontekst Det intensiverede mellem under den tredje institutionalisering af barndommen Artiklen er en dybdegående analyse af en bemærkning, jeg overhørte som lærer på Social- og Sundheds-
skolen i Næstved. En gruppe elever fra et af skolens grundforløbshold var på vej gennem skolens store, åb-
ØVRIGE ne centraleARTIKLER fællesområde i følge med en lærer. Samtidig opholdt en gruppe piger fra et andet grundfor-
Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Anerkendelse af realkompetencer i en uddannelsessammenhæng kræver viden om, hvordan man vurderer praktiske kompetencer, og ikke mindst viden om samspillet er mellem praktiske og skolastiske vidensformer. Artiklen giver eksempler på disse forhold og peger på de udfordringer, det rejser for erhvervsskolerne.
Forside: Trier gi’r bolden - illustration af Sara Houmann Mortensen Forside: "ja "Fröbel ja mor"og - illustration af Saraop" Houmann Mortensen
Grafisk tilrettelæggelse: Eggs libris//Sara Houmann Tryk: Narayana Press
imidlertid uttrykt en viss usikkerhet rundt hvor godt den skandinaviske barnehagemodellen med stor vekt på MIRIAM MADSEN: fri lek og barnas egne valg, fungerer som en arena for inkludering. Hva kjennetegner samspillet i de interet”HUMANIORA ER ET UDTRYK FOR OVERSKUD” niske lekesituasjonene, og hvilken betydning kan dette ha for det pedagogiske tilbudet til barna med etnisk -minoritetsbakgrunn? analyse af debatten om humanistiske universitetsuddannelsers samfundsværdi Artiklen analyserer tre forskellige forsvar for humanistiske universitetsuddannelser og deres samfundsmæssige dannelsesværdi og viserOG herULLA igennem, hvordan mindst tre forskellige dannelsesforestillinger prægede dimenBJARNE WAHLGREN NISTRUP: sioneringsdebatten. REALKOMPETENCE. Hvordan kan kortuddannede få deres praktiske kompetencer anerkendt i en erhvervsuddannelse?
Grafisk tilrettelæggelse: Eggs libris//Sara Houmann Tryk: Narayana Press
løbshold sig i et hjørne af fællesarealet, der stødte op til en af skolens korridorer. Idet gruppen passerede, BENT SORTKÆR: kom en af pigerne med en bemærkning. FRA OECD LANDEREVIEW (2004) TIL FOLKESKOLEREFORM (2014) En undersøgelse af OECD’s indflydelse på dansk uddannelsespolitik BERIT ZACHRISEN: Artiklen undersøger en mulig påvirkning ved at sammenligne OECD’s konkrete anbefalinger i en OECD-rapINTERAKTIONER I LEK iMELLEM BARN MED ETNISK MAJORITETSBAKGRUNN port om grundskolen Danmark fra 2004 med enMINORITETSrække danskeOG policydokumenter i form af lovtekster og lovforslag herunder folkeskolereformen fra 2014. Og i hvilket omfang en påvirkning kan Fra væreflere sket.hold er det Utdanningssystemet er helt sentralt i arbeidet med inkludering i et flerkulturelt samfunn.
ISSN 0904-2393 ISSN 0904-2393