Page 1

04

M A G A S I N

F O R

D A N S K

O R I E N T E R I N G S - F O R B U N D

decembeR 2015 64. årgang

Sammen kan vi

løfte skoleorientering

Orienteringsløb midt i 1960-erne

O-raklet: “Hvordan kan jeg varme mine muskler inden en løbetur, så jeg undgår skader?”

Ultralange orienteringsløb: tungt, hårdt og langt.

Bliv inspireret af OK Pan Århus’ erfaringer med 1 klubture.


indhold 5

Militær og orienteringsløb:

5

Læs hvordan soldaterne i Afghanistan holdt sig beskæftiget med MTBO, når de holdt pause. Og hvordan det gik, når 13 miltæransatte orienteringsløbere deltog i Military World Games i Sydkorea.

8

12

Den årlige klubtur:

En klubtur er en tur for alle klubbens medlemmer, som indeholder gode træninger, overnatningsforhold - tilpasset alles behov - og fællesspisning med mad til alle. OK Pan Århus deler ud af deres erfaringer med klubture, hvor omkring 100 medlemmer deltager, og derfor skal mange behov dækkes.

Vejvalg fra DM Ultralang

Thomas Jensen beretter om sit vinderløb til Danmarks længste DM distance. Læs om H40 løberens tanker og vejvalg gennem den 20, 4 km lange bane i Grib Skov.

16

To eksklusive klubber:

19

Vejvalg fra Blodslitet:

22

I Danmark findes der to orienteringsklubber, som man ikke bare melder sig ind i - man skal optages for at blive medlem. Læs mere om de udfordrende optagelseskrav og interessen for at løbe ultralange orienteringsløb. Miri Thrane Ødum deler sine tanker og hendes vejvalg fra sit vinderløb til den norske pendant til vores danske Jættemilen, Blodslitet.

#danskorientering:

O-raklet:

25

Anmeldelse af Motion som medicin:

26

Sammen kan vi løfte skoleorientering:

31

16

På Instagram deler orienteringsløbere deres bedste billeder med hinanden. Se et udpluk af de fantastiske orienteringsoplevelser.

24

28

8

Fysioterapeuterne Nicklas Hjorthgaard og Simon Lübecker fra Klinik.dk svarer på spørgsmået “Om vinteren er det ofte koldt at løbe, hvordan kan jeg varme mine muskler inden en løbetur, så jeg undgår skader?”

Er bogen, som er skrevet af lægerne fra Karolinske Institutet og Carl Johan Sundberg som tillige sidder i IOC's Medicinske Kommission, endnu en mirakelkur mod alle former for sygdomme?

En nyansat skoleorienteringskonsulents opgaver kan måske umiddelbart virke åbenlyse: det handler om at få integreret orienteringsporten ude på landets skoler. Men hvordan opnås dette egentlig? Anders Bachhausen beretter om hans motivation og tiltag for projektet.

26

Orienteringsløb midt i 1960-erne:

Orientering har samlet en gruppe H65+, der var drengeløbere midt i 1960-erne. Udstyret med medbragte gamle kort, fotoalbums og resultatlister fortæller de om minder fra en tid, hvor instruktionen til løb blev skrevet på skrivemaskine.

28

Formandens 5 minutter

Orientering 4/2015 64. årgang ISSN 1904-0148 ISSN 1904-0156 (online udgave) Medlemsmagasin for Dansk Orienterings-Forbund Redaktion Camilla Bergmann, ansvarshavende orientering@do-f.dk Kell Sønnichsen Henrik Knudsen Bent Fenger Jensen Mikkel Kaae-Nilsen Arne Pedersen Flemming Nørgaard (kort)

Hvis du har en god ide til en artikel, så kontakt redaktør Camilla Bergmann. Det kan være noget, du selv har lyst til at skrive om, eller noget du mener vi skal tage op. Ekspedition Bladet sendes portofrit til alle aktive medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Adresserne hentes i O-service. Husk at sætte X i feltet for bladet. Som medlem skal du selv eller via din klubadministrator holde dine adresseoplysninger opdaterede. Abonnement Et årsabonnement kan tegnes for kr. 200 ved henvendelse til sekretariatet.

Annoncer Kontakt sekretariatet.

Layout Charlotte Larsen.

Deadlines kommende numre: Deadline for artikler og indlæg den 10.januar 2016 - udkommer i marts.

Tryk Trykkeriet OZGraf i Polen.

Ansvar Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet og redaktionen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører.

Oplag 4.000 stk. Kontakt sekretariatet: Dansk Orienterings-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby +45 43 262 740 dof@do-f.dk


Sæt allerede nu kryds

nOter

i klub-kalenderen den

30.april, som er datoen for den årlige Find vej dag.

Fotos: Kell Sønnichsen

næSten rUtine 1 Det er lige før, det er ved at være rutine – for 5. år i træk vandt OK Pan smålandskavlen i D21e. men så alligevel ikke, for i år var det med to junior-piger på holdet og "kun" en enkelt verdensmester. ida Boback lagde ud med at vinde 1. tur, der var en nattur lørdag aften. Og hvis det ikke havde været for OK tisaren, der i sidste øjeblik fik sneget sig ind på andenpladsen, så havde det være tre danskere på de første tre pladser, idet masha semak (Copenhagen) blev 3'er og signe Klinting (järla) 4'er. stafetten genstartede søndag morgen med jagtstart, og her lagde ane linde ud med at løbe på 2. turs næst-bedste tid og øgede forspringet til over 7 minutter, hvorefter juniorerne josefine lind og miri thrane Ødum tog over, og løb sikkert de sidste to ture hjem til en sejr på næsten 8 minutter.

Orienteringssjov på FACEBOOK På Facebooksiden ”Orienteringssjov” deler orienteringsentusiaster løb, konkurrencer og andet orienteringssjov. Sidens formål er at øge synligheden og tilgængeligheden af tilbuddene indenfor orienteringsløb, så flere motionsløbere får prøvet orienteringsløb. Orienteringsløbere gemmer sig ude i skovene, men de gemmer sig også ofte på deres egne Facebooksider. Dermed har de og deres begivenheder traditionelt ikke været ret synlige for motionsløbere. Det vil siden gerne ændre på. tjek facebooksiden ud på: www.facebook.com/sjoviskov.

næSten rUtine 2 For 5. gang i træk ved et individuelt dansk mesterskab kunne Grethe Anæus, Viborg OK, stille sig øverst på skamlen i D60 ved DM Ultralang i Grib Skov.

læs alt om smålandskavlen på www.smalandskavlen.nu.

Hun vandt dermed alle 5 individuelle danske mesterskaber i år.

Fotos: Torben Utzon 3


nOter

nU kan din klUB Søge Om Støtte til nYe find Vej i-rUter! din klub kan være med til at skabe nye spændende ruter i en skov eller på et skoleområde i nærheden af jeres klub. Jeres klub kan være med at til bygge videre på Find vej i Danmark og udvide med nye projekter. Der er nemlig åbnet for Find vej i-puljerne, så flere kan få glæde af en sjov og udfordrende tur i skoven. Med støtte fra Nordea-fonden kan orienteringsklubber, kommuner og skoler få del i puljerne, der løber frem til sommeren 2018. Der er midler til at etablere ca. 20 projekter hvert år – med kort, poster med kodeskilte samt turfoldere og mobil-quiz. Der kan også søges penge til at opdatere eksisterende Find vej i-projekter. Det kan f.eks. være, hvis kortet trænger til en opdatering eller ødelagte pæle skal erstattes af nye. De nye puljer er

et resultat del af den støtte, som DOF modtog fra Nordea-fonden tidligere på året, der også dækker den nye skolesatsning samt et GPS-projekt. Og udover den nye pulje er der fortsat midler til at lave foto-orientering, oplevelsespakker til tur-orientering, mobilquiz og TravelTales i Find vej PLUS-puljen, der løber indtil sommeren 2016.

kOntakt

anne marie V. kamilles: amk@do-f.dk/4196 9377 eller anne marie hein: ah@do-f.dk/ 4326 2740 for at høre mere. Her finder jeres klub ansøgningsskemaer og vejledning, så I nemt kommer i gang med at søge om støtte til jeres nye projekt: www.findveji.dk/introduktion/ vi-skal-lave-en-find-vej-i-rute.

Du kan deltage i Internationalt konsulentkursus i Danmark Danmark gør sig gældende internationalt i disse år. Naturligvis mest markant med landsholdets enestående resultater og tildelingen af WMOC i 2018. Men nu har vi også fået lov til at arrangere et af IOFs konsulentkurser, det såkaldte ”Event Advisers Clinic”. IOF stiller krav om, at der skal være uddannede konsulenter (såkaldte ”Event Advisers”) ved alle WRE-løb, samt internationale mesterskaber. Event Advisers uddannes ved de såkaldte Clinics, og for første gang i mange år afholdes en Clinic i Danmark, nærmere bestemt sammen med Danish Spring 2016 i weekenden den 18. – 19. marts i Hillerød. Da nogle af de eksisterende danske Event Advisers har annonceret, at de ikke fortsætter længe endnu, samt da IOF og DOF meget gerne vil have flere danske Event Advisers, opfordres det at interesserede melder sig til. Derudover er det fra gruppen af Event Advisers, at IOF rekrutterer Senior 4

Event Advisers, der er de konsulenter, som sikrer kvaliteten af IOFs mesterskaber og World Cup løb. Hvis du overvejer at deltage, så er det en fordel, hvis du har erfaring som banelægger, banekontrollant, stævneleder eller stævnekontrollant fra danske løb, men det vigtigste er interessen for at være med til at gøre de store stævner endnu bedre. Du kan stadig nå at tilmelde dig, hvis du selv sørger for overnatning. Tilmeldingsfristen er 1. marts 2016. Læs mere om programmet og hvordan du melder dig til på: www.orienteering.org/doyou-want-better-quality-atiof-events/.


militær mtBO træning

I AFGHANISTAN

tekSt Og fOtO: jørn SVendSen

UVante mtBO OmgiVelSer Omgivelserne var nok lidt anderledes end dem, som vi orienterings-danskere er vant til, da det blev gennemført inden for hegnet i en stor NATO lejr med 1600 mand boende. Lejren summede af mange folk og køretøjer på vejene. Heldigvis var det kun tilladt at køre 20 km/t i biler, så der skulle overhales en del undervejs.

et nYtegnet kOrt til de VOVede deltagere Kortet havde jeg brugt nogle uger på at få fremstillet. Og da det var første gang jeg skulle prøve, at tegne kortet i OCAD, fik jeg lidt hjælp fra mine gode venner Jan Nielsen fra Karup OK og selvfølgelig Erik Flarup fra Skive AMOK. Som det kan se på kortudsnittet, så var der en masse hegn og mure, som skulle passeres og derfor blev gennemgangene markeret med et gennemgangs symbol, for at deltagerne kunne se dem tydeligere på kortet. Det lykkedes at få fremstillet et kort, der helt

klart ikke overholdt de internationale normer, men som var forståelig for de, der vovede sig ud på banerne. Alle deltagerne var nybegyndere, og de var faktisk ligeglade med om kortet overholdte de gældende normer.

Strengt fOrtrOligt OrienteringSkOrt Der blev lavet nye baner hver uge, og mange af deltagerne kom rundt til mange steder i lejren, hvor man normalt ikke ville komme i dagligdagen. Kortet var fortroligt og måtte ikke smides ud, så de skulle samles ind hver gang de blev brugt. Der var mange lokale, som arbejdede på basen, der måske kunne bruge dette kort, hvilet er grunden til, at jeg blot kan vise et lille udsnit af det.

UdSkiftning af Slanger Terrænet var fladt, da det var en flyvestation vi levede på, men man kunne sagtens stikke genvej væk fra vejene, dog med en stor chance for at punktere. Mange af buskene i terrænet sørgede for, at der tit var 30-40 stikker på en gang i hvert dæk og flere gange punkterede jeg på begge hjul samtidigt. Limen til lapperne kunne ikke sidde fast på slangerne,

mtBO var en god adspredelse i dagligdagen for mange soldatere i afghanistan, når de ikke holdt vagt. at sidde inden for et lejr hegn i 3 måneder krævede nogle alternative aktiviteter. mtBO rytteren jørn svensen beretter, hvorledes det jomfruelige terræn i natO lejren i området mazar e-sharif, som ligger i det nordlige afghanistan, blev brugt til ugentlige mtBO træningsture i 45 graders varme og støv i luften.

på grund af varmen, og derfor skulle slangerne udskiftes - hver gang man punkterede. Heldigvis kunne der købes slanger på det lokale marked, dog af tvivlsom karakter. Dækkene skulle ligeledes tit udskiftes, da man simpelthen ikke kunne se alle stikkerne i dækkene, og derfor punkterede med det samme, man startede med at køre.

hjemmelaVet kOrthOldere Kortholdere til MTBO blev der også fremstillet. Med patent bånd, plastik rørholdere og en aluminiumsplade, fik vi lavet nogle holdere, som virkede efter hensigten. De var faktisk ret stabile, så muligheden for at lave sin egen kortplade i Danmark er ikke det sværeste. Kortene blev lamineret og fik klistret et velcrobånd på bagsiden og det samme på kortholderen, så kortet kunne sidde fast på pladen.

Varmt Og StøVet Vejret i Afghanistan var op til 45 grader i skyggen, og med en luftfugtighed på ca. 5 %, så svedte man faktisk ikke ret meget imens man cyklede. Men det tog dog noget tid, at blive nedkølet efter at man var færdig med sit løb. Støvet i luften var dog et større problem, og til tider kunne man ikke se de nærmeste bjerge på grund af støv. Mange af de lokale, som bor i Afghanistan, ejer ikke et toilet og må derfor klare deres fornødenheder i naturen, hvilket bliver til støv i det varme miljø. Meget af det støv, der indåndes, er derfor fra menneskelige efterladenskaber. 5


jørn svensen har kørt mtBO i ca. 10 år. han har arrangeret mtBO campen i Danmark 3 gange, og laver flere begynderkurser i mtBO ved Viborg OK. han er den store tovholder, som stævneleder, på et eventuelt Vm i mtBO i Danmark i 2019/20. jørn fik interessen for mtBO, igennem almindelig fod orientering. efter at benene ikke holdt til at løbe så meget mere, så kastede han sig ud i mtBO. han elsker sporten, fordi der er rigtigt godt miljø. nok er man konkurrenter, men man kan sagtens sparke dæk efter konkurrencen eller hjælpes ad med problemer med cyklen.

Der blev fremstillet hjemmelavet korteholdere med patent bånd, plastik rørholdere og en aluminium plade

militarY WOrld gameS I SYDKOREA 13 orienteringsløbere dystede i år til military World games (mWg) i sydkorea i området omkring mungyeng. stævnet kan sammenlignes med Ol, dog er forskellen at alle deltagere er militæransatte, samt der konkurreres i militære-idrætter, såsom militær 5-kamp, faldskærmsudspring og orienteringsløb. repræsentant fra det danske hold, andreas mikkelsen jensen beretter om oplevelsen af, at repræsentere de røde og hvide farver.

tætte højdekUrVe Og BeVOkSning med StOre tOrne i BUnden

Da vi for fire år siden deltog i MWG i Brasilien, fik jeg nogle kort fra de nationale mesterskaber i Sydkorea, som en slags reklame for dette års MWG, og disse udgjorde så en stor del af forberedelserne til løbene. Kortet var generelt mørkegrønt med tætte højdekurver (5 meter) og mange små ”kors”, som var små grav steder der lignede punkthøje placeret i små lysninger.

Vi havde to dage med mulighed for træning i terrænet inden konkurrencen startede. Vi brugte den første dag på vejvalgs-test: Op til stien på højderyggen, lige på og holde højden, eller løbe ned og rundt på markerne? Konklusionen var entydig: Løb ikke lige på! Bundet var god, men bevoksningen bestod af små buske med store torne.

stancen, der for damerne var 3.1 km (85 hm) og 4.1 km (185 hm) for herrerne. Banen var ikke så teknisk krævende, men hvis man løb lige på, så var det meget afgørende, at man fandt et godt spor. Nogle områder var ikke så tætte, som til træningen, men bunden omkring ”butterflyen” var dækket af grene, som hurtigt kostede tid, hvis sporet endte blindt.

ikke Så tekniSke Baner, men afgørende at finde et gOdt ”SpOr”

Dagen efter stod den på 8,9 km for herrerne og 5,2 km for damerne på langdistancen. Temperaturen havde sneget

Den første konkurrence var mellemdi6


TEKST: ANDREAS MIKKELSEN JENSEN

FOTO: OLE CHRISTIANSEN

Det danske hold til mWg. Fra Danmark deltog 7 syv herrer: thomas jensen, tue strøm jensen, jes mose jensen, jan møller, hans Kresten larsen, ulrik staugaard og andreas mikkelsen jensen, samt 4 damer: lea reime, nina najbjerg, astrid hadberg og anne edsen. Derudover var mona rasmussen og Ole Christensen (OC) med som henholdsvis sportschef og træner. Fra 30. september til 12. Oktober deltog det danske militærlandshold i orientering i konkurrencen military World games (mWg) i sydkorea.

sig op på 27 grader, som lige var et par grader varmere end dagen før. Banen var rigtig hård med 630 højdemeter estimeret. Efter en hviledag brugt på udflugt til Seoul med nogle stop undervejs, var det tid til den sidste konkurrence: Stafet. Terrænet var meget af det samme, som fra den sidste del af langdistancen, og eftersom aeronautiske femkæmperne havde afholdt deres konkurrence dagen før i samme område var der mange spor, der øgede løbshastigheden. fælleS Og kOnfetti

Den efterfølgende dag var der afslutningsceremoni med kinesisk opvisning i anledning af deres værtskab næste gang i 2019, som på traditionel kinesisk vis afsluttede med fællesdans og konfetti, i smuk harmoni med overdådig fyrværkeri. Til næste år arrangeres Military World Orienteering Championship i Brasilien, som bl.a. byder på konkurrence i sprintdisciplinen, som noget nyt. 7


T e k s t : G R E T H E O G H E N R I K L E T H J Ø R G E N SE N , O K PA N Å R H U S

F oto : K e ll Sønni c h s e n og T or b e n U t z on

Den årlige KLUBTUR En klubtur er en tur for alle klubbens medlemmer, som indeholder gode træninger, overnatningsforhold - tilpasset alles behov - og fællesspisning med mad til alle.

I OK Pan Århus er vi hvert år på klubtur den første weekend i juni. Det er blevet en populær tur, og vi har de seneste par år været omkring 100 klubmedlemmer af sted i alderen 0-80 år. Det er mange mennesker, det er en bred skare, og der er mange behov som skal dækkes. Kernen er, at folk skal have nogle gode træninger i skoven, og dette opnås ved at rammerne på turen er gode for alle – uanset alder og familieforhold. Der skal være plads til at slappe af og hygge sig. Vi har gjort nogle erfaringer og fundet frem til de ting, som vi synes er virkelig vigtige.

Vælg skove og kort med omhu Det er vigtigt, at vælge nogle skove som klubbens medlemmer finder attraktive at løbe i, specielt klubbens garvede løbere. Vi vælger altid terræner som ikke ligner Aarhusiansk bøgeskov, men mere klitplantager og lignende udfordrende skove. Det er vigtigt, at det er gode og nyligt opdaterede kort, da klubbens mindre rutinerede løbere har det meget svært og ikke sjovt, hvis ikke kortet passer. Og så er det vigtigt, at sikre sig at der kan laves baner af alle sværhedsgrader.

”Stævnepladsen” Klubturens træninger er ikke ”bare” fire gange træningsløb. Der skal tænkes meget mere over, at alle skal have tid og ro til at komme i skoven – også dem som har små børn med, og det betyder at starterne på vores træninger ofte strækker sig over 2,5 timer. Nogle af klubbens medlemmer er på pladsen i hele tidsrummet, derfor skal der vælges et godt samlingssted før man begynder at kigge på baner. Samlingsstedet for træningen kan oplagt være naturlegepladser, hvor det er sjovt at være for børnene og nemt at være samlet. For forældrene til småbørnene betyder det rigtig meget, at de kan løbe med ro i skoven, velvidende at børnene hygger sig med leg og at de er under opsyn. Startintervallet for hele træningen skal være så langt, at der er mulighed for at mor og far kan komme i skoven på skift. Et ekstra pift til oplevelsen er muligheden for snobrød eller skattejagt.

Træninger skal være tilpasset alle niveauer 8

Der skal være træningsmuligheder for alle og instruktion målrettet de mindst rutinerede. Både svære og nemme,

korte og lange baner. En måde at gøre dette på, så det kan hænge sammen med både banelægning, postudsætning og indsamling, er at lave korte runder omkring start- ogslutstedet. Dem som vil løbe langt kan dermed løbe flere runder og andre når blot en enkel runde. Postmæssigt sidder alle poster inden for et forholdsvist lille område, hvilket nedbringer tiden der går med udsætning og indsamling. Og husk altid børnebane til børnene. Fredag aften er det sjældent alle som vil løbe, derfor kan det anbefales at gøre brug af nogle af de mange Findvejiposter der står rundt omkring i skovene. Eller lave sprinttræning, evt. undervejs på turen mod overnatningen, hvis turen er lang, eller der ikke er et oplagt skovområde tæt på overnatningen. Overvej evt. MTBO for dem som synes, at 4 løbeture på en weekend er i overkanten.

Træningsskove og overnatningssted skal ligge tæt på hinanden Noget af det allervigtigste ved klubturen er netop, at sørge for det bliver en tur for hele klubben. Derfor er det slet ikke ligegyldigt, hvad man vælger som overnatning, hverken når det kommer til rammerne eller beliggenhed. Specielt børnefamilier - med små børn - kan ikke lide, at bruge tiden på at køre frem og tilbage og rundt. Køretid er ikke klubtid. Vi har de bedste erfaringer med, at folk selv sørger for transport. Så kan børnefamilier køre for sig med alt deres udstyr, ungdomsløberen kører sammen med kammeraten, dem som bor 50 km væk skal ikke køre en omvej og dem, som først kan komme sent, kan gøre det. Det giver også mere fleksibilitet, at folk kan køre til og fra træningerne, som det passer bedst. Vi har erfaret at flest kommer med på tur, når der skal køres maks. 3 timer fra hjemmet og til overnatningsstedet. Så selvom Sverige byder på rigtig gode terrænforhold, så er det - for os - lidt for langt væk, hvis vi skal sikre flest mulige på tur.

Overnatningssted Der skal være plads til alle, og det skal være et sted med mange værelser, således at småbørnsfamilier kan få deres egne rum. Flere småbørnsfamilier på samme værelse går bare ikke – det stresser! Gerne egne værelser til de ældre i klubben, så de får en god nattesøvn og dermed får nogle bedre træninger. Prismæssigt skal det være til at betale for alle – her kan klubtilskud komme på tale.


kort f

ra sø n

dags

træn

d natu e v rleg r e l epl må ads . in g .

en SjOV træning en klassiker på vores tur er Klubtursstafetten, som for nogle dog er lige stressende nok.

kOnCeptet er: 2 personer, som løber 2 ture hver. Løber A løber 1. og 3. tur, løber B løber 2. og 4. tur. Løber A skal være blandt klubbens mere

rutinerede halvdel. Løber B kan være vilkårlig. Holdene sættes så vidt muligt jævnbyrdige. Løber A skygger evt. løber B, hvis denne har brug for det (OBS - det har alle på begynder og let når det er stafet på denne måde). Banerne skal have gaflinger og tilpasset længde ift. de enkelte løbere.

Forventet vindertid pr. runde må ikke overstige 12-15 minutter. Det giver masser af intensitet, og de mindre rutinerede får oplevelsen af at løbe stafet, under kontrollerede forhold. Og oftest får de helt unge oplevelsen af at kæmpe med om sejren, samtidig med de følges rundt i skoven af nogle af klubbens allerbedste løbere.

9


hVOr kan man tage hen? Der er, som nævnt, rigtig mange ting, som skal gå op i en højere enhed. Og når man er så mange på tur, kan det være begrænset, hvor man kan få alt det her til at spille.

her er forslag til steder, hvor det er muligt: thisted Vandrehjem med fuld forplejning. Skove: Bøgsted Rende, Tvorup Øst (god til stafet), Vilsbøl (god til fredag), Tved. feldberg familecamping på fanø med overnatning i hytter og fællesspisning på lokal restaurant. Skove: Fanø Klitplantage, Nordby/Kikkebjerg (sprint).

Skagen Vandrehjem med fuld forplejning. Skove: Bunken, Højengran, Kirkemilen (god til stafet). Bogensholmlejren (hyttefortegnelsen.dk) med mad udefra. Skove: Mols Bjerge og Ørnbjerg Mølle (god til stafet)

Bulbjerghjemmet, Bulbjerghus eller kolonierne – thorupstrand. Her har vi haft gode erfaringer med at bestille mad fra Delikatessen i Superbrugsen i Fjerritslev, sandwich fra den lokale bager og frokostbuffet på Slettestrand Feriecenter ved Svinkløv mellem træningerne. Skovene: Vester Thorup, Kollerup og Svinkløv (god til stafet).

tid på året Der er mange hensyn at tage ift. placeringen i kalenderen. Vi har de senere år holdt os til første weekend i juni. Vejret er som regel godt. Der er ikke

10

mange andre ting på terminslisten. Det er lige før/i kanten af højsæson på overnatningsstederne. Ulempen er at nogle terræner er lukket pga. hensyn til dyrene.

Det er væsentlig, at man tidlig får booket adgang til skovene, så man ikke pludselig bliver tvunget over i mindre interessante terræner, når overnatningsstedet allerede er booket.


Maden Fællesspisning er med til at give et godt sammenhold. De jævne retter, som også er børnevenlige, er bedre end gourmetretterne. Maden skal være i orden, da det for mange er en weekend, hvor der bliver løbet mere end måske på en hel måned tilsammen. Det kræver noget energi. Jo flere man er, jo mere uoverskueligt er det at lave mad selv og vaske op bagefter. Derfor har vi prioriteret højt, at maden bliver lavet og serveret, og der bliver vasket op efter os, så vi kan bruge tiden i skoven og rundt om bordet. Det er specielt småbørnsfamilier, som finder det er stressende at bruge tiden i køkkenet, da de også skal bruge tid på børnene og på hinanden, samtpå at slappe af og nyde turen, så de får mest muligt ud af træningerne.

Hjælp arrangørerne Sørg for hjemmefra at have delt opgaverne ud, så de ikke hænger på en og samme person. Dem, som arrangerer skal også have noget ud af turen, og kunne slappe af og nyde det sammen med familien. Der er mange ting som f.eks. banelægning, samkørsel, kagebagning, skattejagt for børnene, evt. ekstra indkøb, postudsætning, postindsamling, medtage udstyr fra klubhuset, print af kort, osv. som kan deles udtil andre end arrangørerne. Vi har haft gode erfaringer med, at sende en bilfuld eliteløbere af sted som postudsættere fredag før turen. De har så kunne få en effektiv træning, i et overkommeligt tidsrum, i en ellers presset kalender. Og vi fik sat alle posterne ud på forhånd helt korrekt. Det er Win-Win! Det er dejligt for alle at løfte i flok, i stedet for at se på folk som knokler.

11


Vejvalg

A f : T ho m a s J e n s e n

Ultralangt Jeg havde ikke løbet så mange lange ture før årets DM Ultralang og ikke ret meget i terræn. Men jeg følte mig i god løbsform – i hvert fald på fast underlag. Banen var 20,4 km lang med forventet vindertid på 1:45 minutter. Det lød urealistisk hurtigt. Jeg var ret sikker på, at jeg ikke kunne holde så høj fart i terræn, så taktikken var inden start, at se efter mulige sti-vejvalg. Med 21 poster burde det være muligt.

Læs Thomas Jensens beretning om sit vinderløb ved Danmarks længste DM distance: 1-2: Jeg valgte at løbe forholdsvis lige på til post 1 - intet godt alternativ – og lavede et lille svaj i indløbet pga. mange bregner. Det kostede 10-15 sekunder. Til post 2 tog jeg et langt udenoms vejvalg. Det viste sig bagefter ikke at være det hurtigste. Jesper D. Jensen var 13 sekunder hurtigere med en lige-på-variant. 3: Til post 3 så jeg med det samme den meget attraktive skovvej nord for stregen, og lagde vejvalget efter at komme lettest muligt ud på den. Jeg overvejede at løbe venstre om marken ud til asfaltvejen, men besluttede mig for at skære lidt gennem terrænet. Jeg havde strækvinder med over et minut. Undervejs mødte jeg begge mine største konkurrenter. Først Jesper D. Jensen i modløb på vej mod post 7, og ved post 3 så jeg ryggen af Jesper Jensen, der var startet 4 minutter før mig. En god bekræftelse af, at tempoet var OK. Jeg overhalede ham på vej til post 6. Ved post 8 lavede jeg en dum fejl. Jeg læste kanten af bakken forkert og mistede nok ca. 20 sekunder – og Jesper lukkede hullet igen. 8-12: På strækket 8-9 overhalede jeg Lars Berglund, Torben Nørgaard og Jakob Landsperg, der var startet henholdsvis 10, 8 og 6 minutter før mig. Derefter kom banens tre mest tekniske poster. Til post 10 fulgte jeg vækstgrænsen og forlængede posten, ved at løbe ind lidt for tidligt og følge grøften på afstand ind i posten på afstand. Til post 11 tog jeg det simple vejvalg venstre om og brugte vækstgrænsesammenløbet som angrebspunkt. Til post 12 fik jeg en fin linje på venstre vejvalget og var heldig med, at tæthed 2’eren ikke var særlig tæt. Jeg troede egentlig, at Jesper Jensen stadig var med, men han var røget af allerede til post 10. 13-14: Vi havde kortvend ved post 13, så på vej mod posten fik jeg vendt kortet og set på banens længste stræk. Mit øje fangede med det samme, den meget lige skovvej der gik nordvest op til den rigtig gode linje, skovvejen der

12

går næste parallelt med jernbanen. Jeg overvejede kort, at køre gennem terrænet over til den første skovvej, men besluttede mig for at tage den simple løsning og i stedet presse tempoet. Det fungerede fint og jeg havde da også strækvinder med næsten to minutter. 15: Til post 15 løber jeg lidt for defensivt. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne komme igennem moserne, så jeg tog den lange vej rundt på stierne. Jesper Jensen løb op langs med det åbne område og slog mig med 15 sekunder på det stræk. Væk fra 15’eren kunne jeg konstatere, at den impassable mose ikke var impassabel. Resten af banen holdt jeg mig forholdsvis tæt på stregen, og fik lidt mere terrænløbning, end jeg havde haft tidligere på banen. Jeg tog mig selv i, at være endog meget tilfreds med at løbe H40, i stedet for H21. Jeg havde bestemt ikke mod på 8 km mere, da jeg begyndte at nærme mig mål. Til sidste post lykkedes det mig at lave en rigtig begynderfejl. Ud over marken sigtede jeg på det forkerte knæk. Jeg så sidsteposten, men tænkte at det nok var børnebanen. Det kostede 16 sekunder i forhold til Jesper og Jesper. Jeg kunne dog løbe i mål med en god fornemmelse af at have gennemført løbet rigtig fornuftigt. Bag mig kunne Jesper Jensen løbe sølvmedalje hjem med en margin på 8 sek. til Jesper D. Jensen. Dette til trods for at Jesper (uden D) måtte tage sig en udstrækningspause i opløbet, da krampen satte ind. Det var en rigtig langdistancebane, som jeg er sikker på, at banelægger Lars Simonsen ville have elsket at løbe dengang han var i storform, og virkelig en god oplevelse til trods for, at banen o-teknisk mindede mest om en sprintbane, hvor den største udfordring var at se de bedste vejvalg.


Thomas Jensens vindervejvalg i H40

DM Ultralang 2015

OBS! Herre 40 løb på kort i 1:10.000

Kortet er af praktiske grunde trykt i 1:15.000. Udskæringerne i postcirklerne vil derfor ikke være som på løbskortet

Nytegnet 2015 af Bo Simonsen Banelægger Lars simonsen


14


W15


AF HENRIK RINDOM KNUDSEN FOTO: 50KM.DK

to eksklusive klubber I Danmark findes der to orienteringsklubber, som man ikke bare melder sig ind i - man skal optages for at blive medlem. Det drejer sig om klubberne de hårdes klub og de Barske. I begge tilfælde skal man gennemgå en række strabadser, som lever op til klubbernes navne, for at blive optaget og kunne kalde sig medlem. På en mark nær Viborg står 29 veltrimmede løbere med ryggen til samme antal kort, og venter på startsignalet, der kommer efter en nedtælling fra fem. Løberne vender sig hurtigt om, får fat i et kort og begiver sig ud i skoven. 14 kilometer senere begynder løberne så småt at komme tilbage til startområdet. Men der er ingen forløsende jubel eller afslappede miner over at være kommet tilbage. For de hårde prøvelser er ikke slut endnu. Lang fra. Deltagerne mangler stadigvæk 36 km ud af det i alt 50 km lange orienteringsløb - kendt som Danmarks længste orienteringsløb. Til løbet stiller forskellige løbertyper til start. Alt imellem militærfolk, adventure racere og så selvfølgelig orienteringsløbere. Med sine 50 kilometer og estimerede vindetid på 8 timer er det ikke et arrangement for hvem som helst. Man skal være villig til en tur i skoven, som med sikkerhed bliver hård og barsk.

fakta Om de hårdeS klUB: • Klubben blev stiftet i 1993. • 104 har siden klubbens start klaret optagelseskravene og kan kalde sig evigt medlem. • man skal gennemføre mindst fire ud af seks udvalgte løb for at blive medlem. • hvis man som aspirant ikke klarer kravene, kommer man på ”skamstøtten” til evig hån. • læs mere om klubben på deres hjemmeside: www.cederberg.dk/dhk/

Ud af kOmfOrtZOnen 29 løbere tog i år udfordringen op, og en del af dem er samlet i to klubber; begge med fokus på langdistanceløb og især langdistance-orienteringsløb. Klubberne De Hårdes Klub og De Barske har forskellige principper for at blive optaget, men begge har til formål at udbrede lysten og kærligheden til en god lang tur i skoven. Jens Fladberg, der er medstifter af De Barske, forklarer, at klubben blev stiftet i et lille køkken for 20 år siden, fordi de var et par stykker, der søgte nye udfordringer: ”Vi fandt sammen om langdistance-orienteringsløb, fordi vi søgte den rå udfordring, det er. Det at være i gang i mange ti16

fakta Om rOgaining: • rogaining er orienteringsløb, hvor det gælder om at finde så mange poster som muligt inden for en vis tidsramme. • et løb kan variere fra 3 og helt op til 48 timer. • Den klassiske Vm-distance er på 24 timer, som foregår i hold af 2-5 personer.


17


mer. I starten var 50 km orienteringsløb det vildeste. Senere kom vi i gang med lange orienteringsløb i Skandinavien, og senest er 24 timers rogaining blevet rygraden. Det gælder hele tiden om at komme ud af komfortzonen,” siger Jens Fladberg.

hårdt SammenhOld I De Hårdes Klub giver de sig også i kast med løb, som kan knække de fleste. Udover de mange timer i skoven er sammenholdet også en vigtig del af klubben. Thorkild Jensen, der har været medlem af De Hårdes Klub siden 2010 og nuværende formand, ser fællesskabet som en stor del af De Hårdes Klub: ”Klubbens medlemmer har et stærkt fællesskab og bakker hinanden op hele vejen igennem. Når vi tager til løb i Norge, gør vi en tur ud af det. Dagen før løbet får vi noget god mad og nyder et glas vin.” De Barske dyrker også fællesskabet når de tager på ture, og Jens Fladberg nævner sammenholdet som en stor del af klubbens fundament: ”Turene rundt omkring i Europa giver et godt sammenhold. Det fælles engagement bruges så til at arrangere et langdistance-

løb hvert år, hvor mange af klubbens medlemmer hjælper til.”

BarSke tYper SøgeS De Barske havde 20 års jubilæum i oktober i år, og for at klubben kan få 20 år mere, kræver det hele tiden nye medlemmer. Medlemmerne gør sit for at sprede kendskabet til klubben, forklarer Jens Fladberg: ”Når vi er ude til langdistanceløb, opfordrer vi folk til at sende en aspiranterklæring. Hjemme i de lokale klubber prikker vi til de andre medlemmer, men det bliver sværere og sværere at få nye løbere med. Folk bliver i komfortzonen.” I De Hårdes Klub gør de også, hvad de kan for at lokke nye medlemmer til. Førhen var to ud af de seks pointgivende løb maratons, men klubben har for nyligt ændret reglerne, så et maraton er skiftet ud med et langdistance-trailløb: ”Vi forsøger at forny os for at tiltrække nye medlemmer. Ved at få trailløb med kan vi måske ramme en lidt anden målgruppe. Men det er svært, fordi langdistanceløb ikke er henvendt til bredden,” siger Thorkild Jensen.

fakta Om de BarSke: • Blev stiftet i 1995. • Klubben udvælger nogle løb, som giver mellem et og fire point, hvilket kommer an på, hvor hårdt løbet vurderes at være. • For at blive medlem skal man have opnået ni point på en sæson. • læs mere på deres hjemmeside: www.maribook.dk/debarske. htm

18

Bakker hinanden Op De to klubber bygger meget på de samme principper, og de støtter da også op om hinandens arrangementer: ”Når vi arrangerer ’I troldens fodspor’ (red. sjællandsk langdistanceløb), kommer der ofte en del løbere fra De Hårdes Klub. Ligeledes tager vi til Jylland flere gange hen over vinteren for at deltage i vinterlangdistancer,” siger Jens Fladberg. Tilbage i skovene sydvest for Viborg kommer vinderne i mål efter at have løbet 50 km orienteringsløb på 8 timer og 51 minutter. Thorkild Jensen fra De Hårdes Klub kommer først ind sammen med løbekammeraten Morten Assenholt. De Barske blander sig også i topstriden med aspiranten Rasmus Skovhede Hviid på en tredjeplads. Hvis du er bidt af langdistance-orienteringsløb og brænder for at blive medlem af en af de to klubber, så skal du sende en aspiranterklæring i starten af 2016. Aspiranterklæringer og mere info om de to klubber kan findes på klubbernes hjemmesider.


Det er langt, tungt og med samlet start Af: Miri Thrane Ødum

Trods en – næsten – flyvende og hektisk start lykkes det Miri Thrane Ødum, at komme først ind i D1920E klassen til Blodslitet, som er den norske pendant til vores danske Jættemilen.

Fo t o : J e p p e Ruu d f r a J W O C 2 0 1 5

”Jeg fik en lidt rodet opvarmning, da jeg havde glemt, at jeg skulle hente GPS”, fortæller Miri om hendes forberedelse til det ultralange orienteringsløb. ”Blodsiltet er langt, tungt og med samlet start. Derudover var det et løb, som jeg så rigtig meget frem til, da jeg synes konkurrencerne i efteråret giver mulighed for at afprøve nogle ting - både teknisk og fysisk. Og så er det sjovt at løbe ultra langt”, siger en glad vinder.

Miris beretning om hendes vinderløb:

19


1. etape

Miri Thrane Ă˜dums vinder-vejvalg D19-20E 3. etape

2. etape

20


rUnde 1 (1. etape)

rUnde 3 (3. etape)

S-2: De første 4 poster gennemfører jeg godt. Til førsteposten er det vigtig, at komme ret op på højden og ift. til toppen bedømme, hvor højt man skal ligge. I udløbet fra post 1 skulle min retning have været mere direkte ned til stisammenløbet.

S-2: Et lille postbom på post 1, hvor jeg låser mig fast på en høj bagved, selvom det er så enkelt, at man ”bare” skal fortsætte til næste høj. Langstrækket tror jeg, at det rigtige er, at gå ret lige på, da løbbarheden var god og udnytte de sti-stumper. Jeg får et lille hul på langstrækket til de andre i teten.

2-4: Disse to stræk er igennem områder med god sigtog løbbarhed. Kompasset og muligheden for at kunne se langt, er vigtigt på disse stræk, samt være nøjagtig med, hvor man passerer højderne og tager retning (til post 3). Til post 4 er der fine linjer at følge. Jeg kommer oven for stybbet, hvor det nok er mest optimalt at løbe nedenfor. 4-5: Jeg skulle nok have passeret bakken mere ret på, dvs. igennem det grønne område midtpå, hvor løbbarheden egentlig var fin. 5-7: Relativt simple stræk, hvor 90% af strækket går fint. Ved indløbet til post 6 mister jeg afstandsbedømmelsen i tætheden og stopper derfor op for tidligt. Til post 7 skulle jeg i stedet have været konsekvent og løbet op på højden inden stybbet, da der går længe inden jeg kommer op og fortsætter ud i det gule på udløberen, hvor tæthedsovergangen var lidt mystisk.

2 rUnde (2. etape) S-5: Har god kontrol og gennemfører dette stykke uden reelle tidstab. Jeg føler dog, at jeg taber lidt på tøven til både post 1 og post 4, da jeg nok, grundet det tunge terræn og målestoksforholdet, synes jeg skal kortere end jeg reelt skal.

2-7: Til post 3 er retning og højdebedømmelse vigtige, og post 4 er relativt enkelt indtil posttagningen i det detaljerede område, hvor jeg er lidt langsom i omstillingen. Posterne 5,6 og 7 gennemfører jeg godt. 7-11: Til 8 er der en del løb på småstier, men igen i indløbet over højen skal jeg længere end jeg synes og vi tøver begge ind i 8. Jeg får posten først, hvorefter vi har et langt sti stykke til post 9. Her ser jeg et snit til at rykke. Jeg får hende lidt på distance og øger forspringet på 10, 11 som er korte stræk hvor udløbsretning er det essentielle. 11-mål: Netop som tanken ”nu er den hjemme” strejfer en, er det, at man lige skal være ekstra omhyggelig. Jeg løber for langt nord mod post 12, indser det og vender om, hvorefter jeg stempler posten sekunder før Anine Ahlsand, som på mit bom er kommet op. På mit bom havde jeg været næsten ved post 13, så jeg havde udløbsretning og satte farten hurtigt op. De sidste poster fik jeg godt, og det var fedt at kunne løbe en sejr hjem, efter et fedt løb på nordmændenes hjemmebane, hvor der ikke havde været noget afgjort før til sidst.

5-7: Til post 6 kommer jeg egentlig lige i posten, men jeg løser det dårligt, og synes den sidder meget langt ude. Det bliver til en lille rundtur, inden jeg konstaterer, at det selvfølgelig er min post. Jeg tror det mindre tidstab medfører, at jeg til post 7 er unøjagtig i udløbet, og derefter dårlig til at komme tilbage på planen og til slut bommer posten, hvor jeg – igen – synes, at jeg skal meget langt i det flade område. Derudover er der nogle små høje, som jeg forveksler med dem posten sidder ved. 7- etape 3: Den sidste del går fint. Godt at løbe lidt på sti til post 8, og jeg er skarp med kompasset over højden og tæthed til post 8. Den sidste runde er ugaflet, og jeg løber sammen med de to andre i teten (Anine Ahlsand og Sigrid Alexandersen), hvilket betyder at der bliver presset lidt mere på.

21


#danSkOrientering På Instagram deler O-Danmark sine orienteringsoplevelser med hinanden. Her er et udpluk af dem.

22

danskorientering Toptur efterfulgt af langdistancetræning i 2200 hm. #danskorientering #jwoc2016 #700højdemeterpåendownhillbane #fartpå #dofjuniors

jonasfrahadsten Ikke vanligt at se #danskorientering på dansk tv. Se med på @tv2sportdk nu! Det kan kun blive godt. #verdenscuppen15

carolinefinderup På træningslejr i Schweiz #danskorientering #piznair #junorlandsholdetpåtur #schweiz #stMoritz #pigerpåtur #smilpålæben #dejligedage #outstanding #orienteering

alm_maja Træning, oplæg og autografskrivning i går i Rold Skov OK. Tror aldrig jeg har set så mange motiverede ungdomsløbere i så lille en klub. #roldskov #ungdom #fedoplevelse #danskorientering #trimtex #vjsportshoes #orientering. Foto: Helge Søgaard

jonrahr Orienteering in Vesterskoven near Silkeborg today. Great fun and a lot steep climbs. The forest is beginning to dress up for autumn which I think is the prettiest season. What was your saturdays outdoor experience? #oriente-

macillabeverly Getting ready for a weekend as coach for the youth national team. The theme this weekend is competition preparations. #orientering #danishelite #danskorientering #prepareforstorytelling

ring #orienteering #oløb #oløberneslørdagsunderholdning #danskorientering #nature #natureaddict #explore #exploremore #worlderunners #inov8 #instarunners #orienteeringiscool #photooftheday #silkeborgok #silkeborg #findvejidk


TIPS FRA EN VERDENSMESTER! 01 TRX ORIENTERINGSSTRØMPER: «Orienteringsløberens bedste ven. Den eneste måde at forsvare dine sommer-ben mod de danske brombær og brændenælder.»

02 COMPRESS 3/4 KOMPRESSIONSTIGHTS: «De bedste tights, jeg nogensinde har løbet i! Har perfekt pasform og en passende grad af kompression.»

MAJA ALM

03 SPEED ORIENTERINGSTRØJE: «Den eneste trøje jeg bruger til orienteringstræninger og konkurrencer.»

Foto: Torben Utzon

04 ADVANCE LØBEJAKKE: «Når jeg skal varme op, jogge af eller trisse rundt på stævnepladsen er det altid i ført denne trøje. Jeg elsker det elastiske stof på ærmernes ender, der gør, at trøjen bliver siddende uanset hvor vildt man jubler.»

CUSTOM DESIGN Vi leverer teknisk træningstøj med høj kvalitet i custom design. Brug firmaets/klubbens farver og inkluder logoer/tryk. Design selv, eller lad os hjælpe. Alt er muligt.

Trimtex Danmark APS | +45 22 84 78 70 info@trimtex.dk | trimtex.dk

23


-raklet svar på alle Spørg Oern e med at finde

Her hjælper vi læs række eksperter, mulige spørgsmål. Vi har en mål inden for rgs spø som svarer på relevante mål til O-Raklet, rgs spø et har deres felt. Hvis du dk. så skriv til orientering@do-f.

SpørgSmål: Om vinteren e r det ofte koldt at løbe, hvordan kan jeg varm e mine muskler inden en løbetur, så jeg undg år skader? SVar: Selvom vi for alvor mærker beh ovet for at få varmen i kroppen om vinteren, er opv armning en aktivitet der bør være en del af træningen hel e året. Forskellen kan være hvor meget tid det er nødven digt at afsætte, for at få varmet kroppen op. Opvarmning en har til formål, at reducere risikoen for skader, samt øge den fysiske ydeevne. Når kroppen varmes op er der fl ere processor, der hjælper til med dette, blandt andet bev æger nervesignaler sig hurtigere, så kroppen hurtige re reagere på uforudsete bevægelser, eftergiveligheden i muskler og sener øges så de bedre tåler yderstillinger, og musklerne får tilført mere ilt fra blodet. Dette kan til del s opnås med en ”passiv” opvarmning af kroppen, eks empelvis ophold i sauna, me n det er ikke nær så effektivt som den ”aktive” opvarmning, hvor særligt de store muske lgrupper aktiveres for at danne varmen. Derfor bør den aktive opvarmning i praksis benyttes. den aktive opvarmning Mængden af tid, der afsættes til opvarmningen, afhænger af vejret og temperaturen, me n i høj grad også af den efterfølgende aktivitet. Ved løb eture i lavt til moderat tempo kan det være tilstrækkeligt at afsætte ca. 10-12 minutter til opvarmning, hvor det ved højintens træning, som f.eks. intervalløb, kan være nødven digt med helt op til 20-30 minutters opvarmning. Som udgangspunkt bør opv armningen bygges gradvist 24

op i intensitet, og man skal efte r opvarmningen føle sig varm og klar – men ikke være træt og uoplagt – til den forestående træning. Opvarmningen kan bygges op med 2-3 minutter med ledopvarmning (primært ryg , hofte og knæ), efterfulgt af 2 runder af 10x knæbøjnin ger, 20x lunges, 10x op på tæerne og stå, 10x op på hæ len og stå. Herefter kan løbeturen startes op i et roligt tem po ca. tre til fem minutter, før intensiteten gradvist sættes op. Hvis der er behov for at varme yderligere op kan gen tagelserne af ovenstående øvelser øges, og der kan sup pleres med øvelser som gadedrengeløb, høje knæløftnin ger og kortere sprint. Skrevet af fysioterapeutern e nicklas hjorthgaard & Simon lübecker fra klinik.d k.

Simon Lübecker er fysiot erapeut, medejer af Klinik.dk, samt ekspe rt i indlægssåler. Nicklas Hjortegaard er fys ioterapeut hos Klinik.dk


Anmeldelse af Kell Sønnichsen

MOTION SOM MEDICIN Tæerne krummede automatisk, da bogen "Motion som medicin" dukkede op. Endnu en mirakelkur mod alt fra tømmermænd til kræft, synes det at ligne. Det er det også – måske bortset fra tømmermænd. Og man kan sådan set nøjes med at læse forordet, for der serveres det overordnede budskab: "30 minutters rask gang om dagen nedsætter risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, og man lever længere og bedre." Første halvdel af bogen er langt hen ad vejen forskellige former for argumentation for den påstand ud fra en lang række forskellige videnskabelige undersøgelser. Og det er her, bogen adskiller sig mest fra de sædvanlige bøger med mirakelkure, idet begge forfattere er læger fra Karolinske Institutet og Carl Johan Sundberg tillige sidder i IOC's Medicinske Kommission. Samt bagerst i bogen er der næsten 80 henvisninger til videnskabelige artikler, herunder en række i det meget anerkendte tidsskrift The Lancet. Det forhindrer ikke bogen i, at være meget let at gå til, for resultaterne er stort set uden alle de men'er og forbehold, som man ellers ser fra forskere. Det går så til gengæld ud over sammenhængen med referencerne. Når der står, at "et af de mest respekterede medicinske tidsskrifter undersøgte..." ville det have været nærliggende at fortælle, hvilket tidsskrift. Rent sprogligt kunne jeg også godt leve uden de - til tider - sensationsprægede formuleringer, à la "man gjorde en svimlende opdagelse". Men jeg er jo også jyde.

opnås nemlig med mange forskellige former for motion, forskellige intensiteter og forskelligt tidsforbrug. Sidst i bogen behandles intervaltræning, hvor en meta-undersøgelse, der samler 40 andre, viser, at "intervaltræning fungerer", men det skal være 30 sekunders eller 3-4 minutters intervaller. Det viser sig desuden, at intervaltræning endda er mere effektiv til fedtforbrænding end langdistancetræning. Virkningen af intervaltræning kan måles med intervaller helt ned til 1½ minut – om ugen! Til slut er der nogle mere "elitære" råd om, hvordan man øger sin maksimale iltoptagelse og mælkesyretærskel. Så der er noget af værdi for både sofa-kartoflen og den seriøse motionist. Dog er der et væsentlig element, man kan savne i bogen, nemlig betydningen af motion og kost. Der refereres enkelte resultater omkring motionens indvirkning på appetitten, men ikke noget om kostens betydning for restitution og kondition. Måske fordi det er udenfor forfatternes ekspertise? Men et kapitel om dette ville have været mere relevant, end et helt kapitel om genernes betydning.

”Stillesiddende adfærd dræber” Selvom første halvdel af bogen kan virke lidt gentagende, så vil man snyde sig selv for en hel del væsentlige pointer undervejs, hvis man nøjes med forordet. F.eks. at "stillesiddende adfærd dræber", også selvom du motionerer for, "hvad du gør i de resterende 23½ timer i døgnet må rimeligvis også spille en rolle." Undervejs vendes også nogle af de mere spektakulære effekter af motion, som f.eks. sammenhængen mellem motion og intelligens. Andre undersøgelser viser en positiv effekt på børns indlæring og mindre risiko for både Alzheimers og Parkinsons. Generelt har motion også en udsættende virkning på aldringen og påvirker dine gener i en positiv retning. Så der er næsten ingen grænse for, hvor godt motion er. Nogle af påstandene er dog lidt tyndbenede, f.eks. baseret på en effekt i et enkelt forsøg med mus. Når forfatterne finder resultaterne for tynde, tager de også forbehold for dem. Motion er godt, meget motion er meget godt Generelt efterlades man med et indtryk af, at motion er godt, og meget motion er meget godt. Men man bliver også forvirret undervejs, idet de mange positive effekter serveres som en næsten ustruktureret række perler på en snor. Effekterne

Varedeklaration 627 g, heraf 0 g kulhydrat, 0 g protein, 0 g fedt. Forfattere: anders hansen, Carl johan sundberg. antal sider: 158 sider Pris: 199,95 kr

25


Sammen kan vi løfte skoleorientering

Men vigtigst af alt er, at I ude i klubberne har lyst til at være med! Så sidder i og har en god idé, eller vil i gerne i gang, men ved ikke hvordan, så tøv ikke med at tage kontakt

En nyansat skoleorienteringskonsulents opgaver kan måske umiddelbart virke åbenlyse: det handler om at få integreret orienteringsporten ude på landets skoler. Men hvordan opnås dette egentlig?

– Anders Bachhausen

TEK S T: AN DERS BACH HAUSEN

D

er er allerede rigtig mange gode skolerettede aktiviteter, som I ude i klubberne står for. Så heldigvis er det ikke sådan, at mit arbejde med skoleområdet skal startes fra bunden – det skal snarere videreudvikle og støtte de mange initiativer, der allerede er i gang. Ligeledes har vi i DOF et driftigt Skoleudvalg, der allerede har udstukket en kurs mod målene i Plan2020. Og nu er vi, med fondsbevillingen fra Nordeafonden i ryggen, klar til at omsætte strategi til konkrete handlinger, der skal sikre, at vi når visionen. Visionen er i Plan2020 beskrevet således: ”Vi har den vision, at orientering er kendt som en sjov, tilgængelig og udfordrende idrætsgren, der handler om at finde vej i naturen og i byerne med smartphone, kort og kompas”. Skole er ét af de fem udvalgte indsatsområder, som visionen skal opfyldes igennem, og her handler det især om at gøre orientering mere kendt og tilgængeligt i skolerne. Med en skolereform, der har stort fokus på fysisk aktivitet i skoletiden og åbner sig mod foreningslivet, samt dermed DOF’s klubber, er mulighederne for, at orientering får en massiv og vedvarende tilstedeværelse på skolerne, rigtig store. Med orientering på skoleskemaet kan vi ikke bare hjælpe med at løfte en samfundsopgave, der består i at få flere børn til at bevæge sig, men også udbrede kendskabet til sporten og skabe en god platform, som kan udnyttes i rekrutteringsarbejdet. hVOri ligger UdfOrdringerne? Min umiddelbare oplevelse er, at den store udfordring for integrering af orien26

tering i skolernes daglige undervisning, er tilgængelighed. Der er mange lærere, der udviser stor interesse og rigtig gerne vil bruge orientering i undervisningen. De ved bare ikke, hvordan de skal gøre det. De efterspørger viden, materialer og hjælp til afvikling af orienteringsundervisning. Lærerne mangler viden om, hvordan de skal undervise i orientering i idræt, og hvordan de kan bruge det i den tværfaglige undervisning. De har heller ikke tid nok til at forberede sig – for eksempel sætte poster ud og lægge baner – og i mange tilfælde har de heller ikke et ordentligt orienteringskort at gøre det på. Og så er det nemmere at bruge de idrætsanlæg, der allerede eksisterer på skolen.

fondsbevillingen løber ud, er – heldigvis – endnu ikke kendt, så der er plads til, at mange initiativer kan komme til undervejs. Men her i opstarten er der planer om at udvikle tilbud og aktiviteter inden for tre hovedområder: Find vej i skolenprojekter, undervisnings- og inspirations-

Vi – både forbund og klubber – skal hjælpe skolerne ved at gøre tilgængeligheden nemmere. Vi skal tegne flere skolekort, sætte faste poster op i skolernes umiddelbare nærhed, udvikle undervisningsmaterialer, der klæder lærerne godt nok på, og vi skal gøre sporten synlig for alle elever og lærere, så alle har en viden om, hvad orientering er og kan. Og det er netop her, at der er brug for en samlet landsdækkende indsats, der kan støtte de lokale initiativer. Et landsdækkende koncept, som dækker alle DOF’s skolerettede aktiviteter, og som skal gøre klubbernes tilgang til skolerne og det synligheds- og rekrutteringspotentiale, der ligger i skolearbejdet, lettere.

Timing: Henvend jer til kommunen / skolen når I er klar til at præsentere aktivitet og har frivillige klar.

find Vej i SkOlen ”Find vej i skolen” er titlen på DOF’s overordnede skoleorienteringskoncept, hvorunder alle skolerettede aktiviteter og tilbud skal udvikles. Hvor mange tilbud, og hvilke, der vil være udviklet, når

6. Kompetencer: Kompeten-

Danmarks Idrætsforbunds anbefalinger for klub-skolesamarbejde:

1.

Forberedelse: Gør jer klar – hvad kan I? – hvilken aktivitet? – målgruppe? – hvor meget?

2. 3.

Samarbejde: Det kan være en fordel at samarbejde lokalt tværs af klubber og idrætter.

4. Kvalitet: Aktiviteterne skal

have fokus på læring – det skal være relevant for eleverne.

5. Hjælp: Flere af special-

forbundene har udviklet materialer og forløb afstemt til skolens hverdag - drag nytte dette.

cer hos jeres trænere er vigtigt - find de rette personer til samarbejdet med skolerne. Kilde: www.dif.dk/da/foreningsliv/aktiv-skole/forening


Vi har den vision, at orientering er kendt som en sjov, tilgængelig og udfordrende idrætsgren, der handler om at finde vej i naturen og i byerne med smartphone, kort og kompas. - Visionen i Plan2020

"

Med orientering på skoleskemaet kan vi ikke bare hjælpe med at løfte en samfundsopgave, der består i at få flere børn til at bevæge sig, men også udbrede kendskabet til sporten og skabe en god platform, som kan udnyttes i rekrutteringsarbejdet

DOF’s nyansatte Skoleorienteringskonsulent hedder Anders Bachhausen Larsen. Han er 30 år og løber orienteringsløb i FIF Hillerød, samt er én af trænerne for U-16-landsholdet.

Kontaktoplysninger: ab@do-f.dk/ tlf. 61783576

– Anders Bachhausen materialer, samt events og arrangementer.Find vej i skolen-projekter er lokale aftaler mellem klub og kommune eller klub og skole, hvorigennem de lokale skolers tilgængelighed til orientering skal sikres. Med skolereformens begreb om den åbne skole, er det indskrevet at skolerne skal inddrage omverdenen, for eksempel i kraft af den lokale idrætsforening, så det er oplagt at indgå partnerskaber. Projekternes indhold er ikke fastlagt, men kan for eksempel omhandle tegning af skolekort, opsætning af faste poster på skolens matrikel, undervisningsforløb, hvor klubben stiller med instruktører, afholdelse af lærerkurser, etc. Der kan være mange modeller for et partnerskab, alt efter hvad der giver mening for jer ude i hver enkelt klub, og hvad ressourcerne rækker til. Undervisningsmateriale og inspirationshæfter til lærerne Der skal udvikles nye undervisningsmaterialer, der er tilpasset de forskellige klassetrin, og som både har en teoretisk introduktion og et forslag til et undervisningsforløb med konkrete øvelser beskrevet. Hvis dette materiale tænkes sammen med et lokalt partnerskab, kan det også være, at de øvelser, der beskrives i undervisningsmaterialet, kan overføres til skolens eget kort, måske med brug af de nye faste poster. Så har lærerne et undervisningsmateriale, hvor forberedelsen primært består i at finde ud af, hvordan eleverne bedst lærer orienteringsløb, frem for at lægge baner og sætte poster ud. Derudover vil vi gerne lave tilbud og inspirationshæfter rettet mod lærerog pædagoguddannelser, både til den idrætsfaglige undervisning, men også rettet mod de muligheder, som der ligger for tværfaglig undervisning.

For at støtte den teoretiske del af undervisningen, skal der udvikles et webbaseret materiale, hvor eleverne kan lære om f.eks. signaturer og teste deres viden om orienteringskortet ved at tage en orienteringsprøve. Håbet er, at dette kan udvikles til en læringsplatform, hvor klubberne også kan finde øvelser, de kan bruge i forbindelse med egen ungdomstræning.

”Skolernes Find vej dag” Mange klubber arrangerer allerede Naturløb med stor succes, og det er et arrangement som vi skal bibeholde. I 2015 var der næsten 6.000 skolebørn til 13 arrangementer landet over. Den eksponering er vigtig for, at inspirere lærere og elever til at tage hjem på skolen og lave mere orientering, samtidigt med at vi rent faktisk løfter en samfundsopgave i, at få børn og unge til at bevæge sig mere. Et nyt tiltag, som allerede skal op at køre i 2016, er ”Skolernes Find vej dag”, som afvikles en dag i ugen op til Find vej dagen, og skal således lede frem mod Find vej dagen den 30. april. Det kan forhåbentlig skabe noget momentum for begge arrangementer. Det er planen, at der før Skolernes Find vej dag, udsendes undervisningsmateriale til alle tilmeldte skoler, så de kan køre forløb frem mod dagen.

Uden engagementet og lysten ude i klubberne, bliver skolesatsningen ikke til noget. Så det skal gøres i den rækkefølge, der passer bedst lokalt. Det er bedre at starte i det små, og så gennemføre det med kvalitet, frem for at ville sætte alle poster i skoven på én gang.

Det vigtigste er, at I vil være med til at løfte i flok Samarbejder er ikke kun noget, som klubberne skal indgå med skolerne. I arbejdet med mange af de nye tiltag kan vi i forbundet drage nytte af gode samarbejder. Vi har allerede et godt samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark om Naturløbene, et samarbejde som vi meget gerne vil fortsætte. Dansk Skoleidræt har mange projekter for både lærere og elever, og de kan hjælpe os med at gøre sporten synlig for lærere på de skoler, som måske ikke har en lokal klub i umiddelbar nærhed. Men vigtigst af alt er, at I ude i klubberne har lyst til at være med! Så sidder I og har en god idé, eller vil I gerne i gang, men ved ikke hvordan, så tøv ikke med at tage kontakt. Jeg er ansat som konsulent på skoleområdet, for lige netop at tage mig af klubbernes indsats på skoleområdet, og de spørgsmål I må have herom.

Hvor starter vi? Først og fremmest er det vigtigt at minde os selv om, at vi hverken kan eller skal nå det hele i 2016. Der er afsat 3 år til projektet, og selv efter de er gået, er det ikke for sent at starte nye lokale initiativer. Så i klubberne skal I starte med det, der giver mest mening for jer – og gøre det på det rette tidspunkt. 27


ORIENTERINGSLØB MIDT I 1960ERNE T E KST: B E N T F E N G E R J E N S E N

FOTO : J E N S J Ø R G E N J E N S E N

m

agasinet Orientering kigger her længere tilbage i tiden end Kell Sønnichsens artikel i Orientering tidligere på året (nr. 2/2015) om orienteringsløb i 1980-erne. en gruppe H65+, der var drengeløbere midt i 1960-erne, er samlet til en snak i Silkeborg OK´s klubhus. de husker hinanden fra dengang og er stadig aktive orienteringsløbere. gruppen studerer sammen de medbragte gamle kort og vejvalg, der bladres i fotoalbums, og resultatlister på gulnede ark med æselører gennemgås. I den ene ende af bordet analyseres vejvalget på en 5,4 km lang drengebane. ”Den bane kom jeg godt igennem for 50 år siden.” ”Nåh, – men du vandt jo ikke!”, lyder det drilsk fra den anden ende af bordet, hvor en af konkurrenterne har medbragt sit ringbind, hvorfra resultatlisten fra samme løb er fundet frem.

inden han flyttede til Århus. Siden 1989 har han været aktiv i Herning OK. torben jørgensen (Silkeborg OK) er fynboen i gruppen. Orienteringsinteressen er skabt i FDF, og han startede i Odense OK i 1962, hvor Hans Andersen gjorde meget for at fastholde de unge. Senere blev det SNIK, OK Pan, Randers OK og Silkeborg OK siden 1984. ivan Christensen (OK Pan) fandt ind i OK West i 1964 via sin lærer Per Breinholt, og var herefter medlem af OK Silkeborg i nogle få år i midten af 70'erne, og siden da medlem af OK PAN.

hvordan var så orienteringsidrætten i 1960-erne?

Deltagere i samtalen (fra venstre): Wilbert lyngsø (Viborg OK) begyndte i 1965 som orienteringsløber i FDF i Viborg, hvor han stadig bor i dag. troels jensen (Horsens OK) startede allerede i 1959 som aktiv i St. Binderup OK og i forbindelse med sin uddannelse flyttede han til Horsens, hvor han siden da har været aktiv i Horsens OK. Bent fenger jensen (Randers OK) løb sit første orienteringsløb i FDF i 1961, og kom senere via Robert Christiansen med i Thistedroerne samt var omkring OK PAN i 1970-erne, inden han flyttede til Randers. jens jørgen jensen (Herning OK) løb spejder-o-løb fra 1962, i Holstebro Roklub fra 1966. Via Knud Mondrup Kristiansen kom han og en større ungdomsgruppe med i Holstebro OK fra 1967, 28

kortet Gruppen fremhæver først og fremmest kortmaterialet. Det var fra en helt anden verden, nemlig Geodætisk Instituts 1:40.000 med det sigende navn ”atlasblade”. Hvis løberne var heldige, blev der brugt målebordsblade i 1:20.000. Desuden var kortbladene gamle, for eksempel fra 1918 med enkelte rettelser i 1942. Ved større løb blev der lavet særtryk opklæbet på et stykke pap, men ved træningsløb blev der anvendt et udsnit af det originale kortblad. Kortene var dyre, så næste gang brugte man et andet udsnit af det samme kortblad, eller man brugte kortet fra sidste løb. Derfor var løberens knappenåle og bløde blyanter nødvendige og diskrete værktøjer til datidens banepåtryk. Den moderne teknik med ”mullen”, som banepåtrykker før løbet, var ikke slået igennem endnu. På grund af omkostninger til kort og trykning var det indtil midten af 60-erne almindeligt, at løberen ved start selv ”prikkede poster ind” efter et masterkort. Vær-


re var det med ”frimærke”-princippet, hvor indprikning skete fra post til post undervejs på banen. Det kunne give et brat frafald på et drengeløb den dag - og måske for altid. Banelægningen Principperne i banelægningen i 1960-erne var også helt anderledes. Der var færre poster og vejvalgene var anderledes. Med det givne kortmateriale var udfordringen: Hvor kan der placeres nogle poster, som med nogenlunde sikkerhed kan stedfæstes både på kortet og i terrænet? Diger, gravhøje og grøfter var sikre holdepunkter, men højdekurverne var gnidrede, samt veje og stier på kortet var få og ofte forældede. Banens delstræk blev derfor en sekundær disciplin for banelæggeren, som ikke kunne udfordre løberen med præcist udtænkte vejvalgsdilemmaer. Løberen måtte finde vej frem til næste post ved at finde fremkommeligt terræn i den rigtige retning og tænke det ind på kortet: ”800 m ud af hugningen, som ikke er på kortet, og derfra 250 meter i kompasretning i nygrader gennem granskoven ind til grøfteenden. Husk at misvisningen i området var opgivet til 3 grader i instruktionen!” Derved blev det nøjagtige spejlkompas og præcis skridttælling vigtige hjælpemidler for løberen.

lestræk er, at næsten alle i gruppen fremhæver et forbillede: En ældre og erfaren løber, der som mentor i deres klub gav individuel inspiration, råd og feedback. Den fysiske og tekniske træning var langt fra systematisk. Ikke alle kan huske træning, og teknikkurser blev først senere et element i træningen. Derimod kunne en gammel bog om terrænsport og en eftersnak med andre være kilder til læring. klubben Klublivet var ikke så meget anderledes dengang, husker de fleste i gruppen. Kun få klubber havde dog et klubhus, så man mødtes privat. Her medbragte løbstilmelderen klubbens ringbind med indbydelser til løb, tilmeldingslister og resultatlister fra sidste løb. Rekrutteringsindsats blev ikke drøftet, for konkurrence fra andre idrætsgrene var ikke et problem. Flere i gruppen mindes bemærkninger om, at ”vi skal jo ikke blive for mange, for så kan det blive svært at få skovadgang.” Orienteringsløbere kom især fra de uniformerede miljøer, FDF, spejderne, Forsvaret, Hjemmeværnet og Politiet. Det gav i nogle klubber et socialt miljø, som på nogle måder var langt fra det spirende ungdomsoprør, som kom til at præge samfundet dengang. I dag er orienteringssporten mere i harmoni med tidens trend som for eksempel voksende bevidsthed om naturværdier, miljø og sundhed. Ved stævnerne var deltagerne måske ikke så klubopdelt, for klubtelte og klubdragter i spraglede farver fandtes ikke. En blå træningsdragt med hvide striber var almindelig beklædning. Gruppen mindes ældre løbere i kedeldragter, olivengrønne anorakker med smæk og brystlommer, og de mest barske i korte bukser. Som fodtøj blev der brugt enten fodboldsko eller flade gummisko. Senere kom så det rigtige dress fra blandt andre firmaet Yngve Ek, skoen som hed Kompasrose og de militærgrønne løbedragter i kunststof -professionelt udstyr, som klubben bestilte i fælles postordre.

fysik og teknik Bom og bingo var sammenflydende oplevelser. For en halv snes løbere på fælles skattejagt efter en post var det ikke helt dårligt, hvis der var gået ti minutter, inden postflagene med togkonduktør-klippetangen dukkede op. Alligevel var det de samme deltagere, der gang på gang klarede sig godt, så hvad skulle man kunne? Hurtighed og udholdenhed var vigtig, men også den intuitive evne til at læse terrænet og dets historie: ”Der går nok en ny skovvej op gennem den flade slugt. Nåh, den flade hede på kortet er plantet til, men der går nok hugninger mellem rækkerne af grantræer. Bundvegetationen skifter karakter skråt til højre, så grøften starter nok der”. Stædighed og beredskab for uforudsete udfordringer undervejs blev også opøvet til en ballast for løberen. Mange i gruppen startede med at løbe orienteringsløb i FDF, for med dette afsæt at fortsætte i en orienteringsklub. Et andet fæl-

Stævnet Det var i 1960-erne mere simpelt at arrangere et orienteringsstævne. Skovtilladelser var lettere og ofte mundtlige og meget uformelle. Der var færre brugere af skovene, og ikke så mange interessekonflikter. Det var før, der gik penge i sporten, tilføjes fra bordenden. Selve stævnepladsen var også simpel. Det vigtigste var målbanneret, et enkelt villatelt til de mange beregnere, tørresnoren til resultaterne og så toilettet, som var et afskærmet siddebræt foran et hul i jorden. For løberen var mælken vigtig. Alle løbere fik i mål en halv liter sødmælk i glasflaske, hvor det øverste lag lige under stanniolkapslen var tyk fløde. En fed afslutning på strabadser, der for nogle havde varet flere timer. Der var bedre tid til samvær, for hele søndagen gik med stævnet, samkørsel var mere almindeligt og køretiden længere. Der var plads til grundig eftersnak, et bad på en skole i nærheden, frokost og sågar ofte en pibe tobak inden præmieuddelingen efter kl. 14. Her blev præmier – i øvrigt ofte et askebæger i brun keramik - højtideligt delt ud til de tre bedste i hver klasse. Det blev først sidst på eftermiddagen, at sofaen derhjemme blev bemandet.


30


FORmAND eN

s

5

mIN

U T Te R

formandens

5 minutter Kære O-venner, En lang og flot O-sæson har nået sin afslutning. 2015 blev et år fyldt med store oplevelser i de danske skove. Og for nogle af jer, også under mere eksotiske himmelstrøg. Når jeg sidder og skriver disse korte indlæg til vort magasin, tænker jeg ofte på, at det ville være rart, hvis I derude i klubberne vil sende en lille beretning med gode fotos fra jeres ferie løb eller konkurrencer i andre lande. Sidste gang jeg stod i en udenlandsk skov var til VM i Skotland i august. Bortset fra vort landshold, som dominerede hele opløbet, så var der langt imellem de rød-hvide farver på tilskuerrækkerne. Det kunne være hyggeligt, om vi kunne skrive lidt mere, om jeres oplevelser således, at endnu flere kunne få mod på at rejse ud i verden og løbe orienteringsløb. Mine ceremonielle pligter førte mig langt omkring til diverse DM’er, og jeg er fuld af beundring for det enorme arbejde, der laves i arrangørklubberne for at få disse store kvalitetsmesterskaber stablet på benene. Selv en enkelt nævenyttig overtjener på et sjællandsk hotel kunne ikke ødelægge oplevelsen af fantastiske baner, kort og stævneplads ved DM i sprint. Eller en genstridig midtjysk pløjemark der midlertidigt tjente som parkeringsplads. Vi nærmer os afslutningen på året efter vedtagelsen af den nye organisation og strategi. Det har overvejende været en stor positiv oplevelse at arbejde med jer alle omkring implementeringen og alle områder er kommet i gang med arbejdet. Det har knebet - i enkelte områder – med, at

skaffe nye kræfter til ”udvalgene”, ligesom andre af de mere etablerede områder har kørt ”business as usual”. Det er ikke min forventning, at vi kommer til at lave en masse om i den vedtagne strategi. Nogle områder vil sikkert justere lidt og som hovedregel måske nedsætte ambitionsniveauet lidt. På næste års repræsentantskabsmøde vil vi stille og roligt lytte til områdernes beretninger, samt følge med i de forslag og konkrete initiativer som udspringer heraf. På det internationale område sker der en masse for øjeblikket. Vi vandt jo World Masters til Sjælland i 2018 og her inden nytår afleverer vi ansøgninger om VM i MTBO og VM for juniorer – begge til afholdelse i 2019. Der er også konkrete aktiviteter i gang med henblik på at søge et VM for seniorer til Danmark igen – måske i 2020 eller 2021. Nu er det jo besluttet, at VM fremover reduceres til kun 3 konkurrencedage – så det hele bliver jo lidt nemmere at gå til. Hvis I har spørgsmål og kommentarer er I altid velkomne til at skrive til mig på wrm@do-f.dk Rigtig god vinter – og glem nu ikke vintertræningen.

Walther Rahbek Forbundsformand

31


Magasinpost SMP ID-nr. 46186

NYT GREJ TIL SKOVEN! Se mere orienteringsudstyr på loberen.dk

VJ Bold 6 Unisex

1200,-

X-Talon 212 Unisex

1100,-

Integrator 15

2400,-

IV-EVO

Unisex

1100,-

Guide: Sådan vælger du den rigtige trailsko Hvad er den rigtige løbesko, når løbeturen skal løbes på skovens ujævne, mudrede og krævende underlag? Vi har lavet en guide med fif til, hvordan du vælger den rigtige trailsko til dit behov.

XCR

Læs guiden på loberen.dk/trailsko

www.O-butikken.dk

3500 Lumen

1500 Lumen

Esbjerg

Hillerød

Lyngby

Roskilde

Vejle

Aalborg

Aarhus

Borgergade 56 6700 Esbjerg Tlf. 7514 4148

Slangerupgade 4 3400 Hillerød Tlf. 4822 4148

Lyngby Torv 10 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4593 1816

Ringstedgade 15 4000 Roskilde Tlf. 4635 4148

Vestergade 17 7100 Vejle Tlf. 7572 0900

Vesterbro 89 9000 Aalborg Tlf. 9816 4148

Vester Allé 20 8000 Aarhus Tlf. 8612 4148

1350,-

Orientering 2015/4  

Magasin for Dansk Orienterings-Forbund. Sammen kan vi løfte skoleorientering.

Advertisement