Page 1

02 M A G A S I N

F O R

D A N S K

O R I E N T E R I N G S - F O R B U N D

JUNI 2015

64. ÅRGANG

"VI HAr ET rIGTIG GODT FæLLESSKAb" - TrÆninG PÅ skoleskemaeT voxpop: den seje sidste del

Hvad motiverer dem til at blive ved med at komme til de stævner, hvor de hurtige er i flertal?

mit orienteringseventyr down Under

Læs Henrik ringdom Knudsens beretning om seks måneders eventyr.

Foto-O

Hvor god er du til at læse terrænet og observere detaljerne?

MTBO - Nu skal vi have gang i det

Styrk klubbens liv på facebook

Hvordan lavede man løb uden computer?

OK Melfar - aktiv klub 1 uden klubhus fejrer 75 år


indhold 8

11

Mit orienterings-eventyr Down Under

8

Orienteringsløberen Henrik Rindom Knudsen fortæller om sit seks måneders eventyr i Australien og Tasmanien.

MTBO - Nu skal vi have gang i det.

Formanden for MTBO-udvalget kommer med en række ideer til, hvorledes din klub kan komme i gang med et godt MTBO-miljø.

12

Vejvalg fra Danish Spring 2015

14

Voxpop: Den seje sidste del.

15

O-raklet

16

Hvordan lavede man løb uden computer?

18

Styrk klubbens liv på Facebook

Søren Bobach om sit vinderløb til mellemdistancen ved Danish Spring.

Orientering spurgte ved Nordjysk 2-Dags: Hvad motiverer dem til at blive ved med at komme til de stævner, hvor de hurtige er i flertal?

12

Hvordan kan jeg udnytte skovens muligheder, når jeg alligevel løber en tur, til at træne styrketræning, som er relevant for o-løb?

Hvordan korttegning, banelægning og beregning foregik før i tiden.

Amager OK fortæller om, hvorledes de bruger Facebook i klubsammenhæng, og så giver Jakob Tolborg gode råd til at benytte Facebook konstruktivt i klubben.

21

Orienteringstræning på skoleskemaet

22

Aktiv klub uden klubhus fejrer 75 år

24

Foto-O

26

Vejvalg fra Påskeløbene 2015 i Mols Bjerge

28

Fotoreportage fra Find vej Dagen 2015

31

Formandens 5 minutter

18

Malthe Poulsen og Ida Øbro, som begge går på orienteringslinjen på Frederiksborg Byskole i Hillerød, fortæller om at være eliteorienteringsløber og skoleelev.

OK Melfar har stor succes med at tiltrække ungdomsløbere til skovene omkring Middelfart. Men hvordan skaber den nu 75-årige orienteringsklub et aktivt klubliv uden et klubhus?

21

Hvor god er du til at læse terrænet, og observere detaljerne?

Jens Knud Maarup og Christian Møller fortæller om deres vejvalg fra 2.etape ved Påskeløbene.

Se de mange stemningsfyldte billeder fra en oplevelsesrig dag.

Orientering 2/2015 64. årgang ISSN 1904-0148 ISSN 1904-0156 (online udgave) Medlemsmagasin for Dansk Orienterings-Forbund Redaktion Camilla Bergmann, ansvarshavende orientering@do-f.dk Kell Sønnichsen Henriette Baun Gautier Henrik Knudsen Bent Fenger Jensen Mikkel Kaae-Nilsen Arne Pedersen Flemming Nørgaard (kort)

22 Hvis du har en god ide til en artikel, så kontakt redaktør Camilla Bergmann. Det kan være noget, du selv har lyst til at skrive om, eller noget du mener vi skal tage op. Ekspedition Bladet sendes portofrit til alle aktive medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Adresserne hentes i O-service. Husk at sætte X i feltet for bladet. Som medlem skal du selv eller via din klubadministrator holde dine adresseoplysninger opdaterede. Abonnement Et årsabonnement kan tegnes for kr. 200 ved henvendelse til sekretariatet.

Annoncer Kontakt sekretariatet.

Tryk Trykkeriet OZGraf i Polen.

Deadlines kommende numre: Deadline for artikler og indlæg den 10.august 2015 - udkommer i oktober.

Oplag 4.000 stk.

Ansvar Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet og redaktionen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører. Layout Charlotte Larsen.

Forside Ida Øbro og Malthe Poulsen, Foto: Mads Anders Jensen. Kontakt sekretariatet: Dansk Orienterings-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby +45 43 262 740 dof@do-f.dk


Ny forskningsrapport: Stor søgning til idrætsklasser

noter

Danske unge sportstalenter har fået øjnene op

Siden 2005 har en række folkeskoler som forsøg

for muligheden for at kombinere deres sport med

tilbudt eliteidrætsklasser med optagelseskrav

skolegang i folkeskolen.

for idrætstalenter på 7.-10. klassetrin. De første forsøg startede i 2005, og nu har i alt 26 skoler i

”Idrætsklasserne er rigtig gode til at forene

21 kommuner sådanne forsøg. Orienteringsspor-

talentudvikling med skolegang og få idrætsele-

ten har idrætsklasser på Frederiksborg Byskole i

verne til at føle sig forpligtede til at tage ansvar for

Hillerød.

både deres sportslige og skolefaglige udvikling. Samtidig ser vi, at samarbejdet mellem folkeskole

Formålet med idrætsklasserne er at skabe sam-

og eliteidræt skaber sammenhæng i idrætsele-

menhæng i talenternes hverdag, så idræt og skole

vernes hverdag og giver dem et godt grundlag

ikke kommer i konflikt med hinanden.

for at satse på eliteidrætten. Vel at mærke uden at det bliver på bekostning af deres skolegang og

Læs mere om undersøgelsen på Team

videre uddannelse. Idrætsklassernes læringsmiljø

Danmarks hjemmeside,

giver således også folkeskolen nye perspekti-

www.teamdanmark.dk.

ver på, hvordan man kan få motiverede elever i

Landets 3 største orienteringsklubber medlemstalmæssigt: OK Pan - 275 Silkeborg OK - 275 Søllerød OK - 252

udskolingen,” siger Jens Christian Nielsen, lektor fra Aarhus Universitet og medfor fatter af en ny forskningsrapport.

Få nyhedsbrev fra Dansk Orienterings-Forbund

Nye navne på Orientering

Fra marts 2015 begyndte forbundet at udsende nyhedsbreve til medlemmer, der selv aktivt ønskede at modtage disse.

Fra dette nummer af Orientering er Camilla Bergmann ansvarshavende redaktør og leder af den frivillige redaktionsgruppe på magasinet. Camilla er selv aktiv orienteringsløber, blandt andet som én af initiativtagerne til Orienteering Runners Copenhagen. Derudover er hun træner for de unge løbere i Allerød OK.

Du vælger selv inden for hvilke emner, du ønsker at modtage nyheder direkte til din mail-indbakke. Nyhedsbrevene udsendes inden for 10 emne-områder, som der er mulighed for enkeltvis at til- og fravælge efter interesse. Der forventes årligt at udsende 2-5 nyhedsbreve indenfor hvert emne. Tilmelding til nyhedsbrevene foregår i O-service under ‘Løbere’, ‘Ret Løber’, ‘Nyhedsbreve’.

Redaktionsgruppen udgør nu: Camilla Bergmann, ansvarshavende redaktør Kell Sønnichsen Henrik Knudsen Bent Fenger Jensen Arne Pedersen Mikkel Kaae-Nielsen Flemming Nørgaard (kort) Også velkommen til Charlotte Larsen, som er ny layouter på magasinet.

Rekordmange danskere skal dyrke idræt i 2025

Har du gode idéer til magasinet eller ønsker du selv at bidrage med en artikel, er du altid velkommen til at kontakte redaktionen på orientering@do-f.dk.

Det er et af målene for den hidtil største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, oplyser Dansk Idrætsforund. Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI investerer tilsammen 100 millioner kroner i projektet de kommende tre år.

Samtidig benyttes anledningen til at sige tak for indsatsen med udarbejdelsen af et flot medlemsblad gennem de seneste fire år til Tommy Heisz, samt et tak til Henriette Baun Gautier for den dygtige indsats som frivillig skribent på bladet. I ønskes god vind fremover!

Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. I de næste 10 år skal Danmark kæmpe i fællesskab for at blive verdensmester i breddeidræt, oplyser Dansk Idrætsforbund. Læs mere på Dansk Idrætsforbunds hjemmeside, www.dif.dk.

3


noter

Nyt træNerteam Og FaSt grUppe tiL U16-LaNdSHOLdet I starten af 2015 blev trænerposten på U16-landsholdet udvidet således, at Anders Bachhausen gør nuværende U16-landstræner Jesper Stamp selskab. Med to faste trænere i spidsen for arbejdet med holdet og løberne, er der mulighed for mere opfølgning og en tættere dialog med løberne på U16-landsholdet. Anders og Jesper kommer blandt andet til at arbejde på nært hold sammen med den faste U16-landsholdsgruppe. Formålet med at etablere en fast U16-gruppe er, at trænerne kan give løberne individuel opfølgning og sparring, og derved understøtte deres udvikling og læring bedst muligt. den faste U16-gruppe udgør: Agnes Nørgård Kracht, Tisvilde Hegn OK Ida Øbro, Tisvilde Hegn OK Lise Termansen, OK HTF Nikoline Holm Splittorff, FIF Hillerød Orientering Lasse Fugmann Thamdrup, Allerød OK

U16-landsholdet har allerede haft to samlinger, hvor der yderligere blev inviteret 10 talentfulde unge orienteringsløbere med. FoTo: JePPe ruud

Dof’s nye hovedbestyrelse

Lovændring, ny struktur og prisvindere KursusCentre.dk i Middelfart lagde i år rammerne for debat ved dette års Repræsentantskabsmøde. Hovedindholdet på årets repræsentantskabsmøde var debat og afstemning om forbundets strategi for den kommende 5 års periode, Plan 2020, samt heraf følgende lovændringsforlag om ny organisering i DOF. Især sidstnævnte gav anledning til debat, inden Hovedbestyrelsens fremsatte forslag kunne vedtages med stort set enstemmigt flertal. Referatet kan læses på DOF's hjemmeside. Den nye struktur medfører at Hovedbestyrelsen fremover består af 7 personer.

4

den nye hovedbestyrelse vil i det kommende år udgøre følgende: Formand Walther Rahbæk Kate Nielsen Torben Seir Claus Poulsen Casper Sørensen Kjeld Arildsen Steen Frandsen Suppleant Michael Leth Jess Ved repræsentantskabsmødet blev der traditionen tro udrakt en række æresbevisninger. repræsentantskabsmødet kunne klappe af følgende prismodtagere: Årets klub: Rold Skov OK Årets løber: Maja Alm Årets træner: Lars Lindstrøm Årets MTBO rytter: Camilla Søgaard Årets kortprofil: Henning Olesen Silva-blokken: Skovcup-gruppen v/Betty Folino og Torkil Hansen Organisatoren: Torben Utzon DOF's ærestegn blev tildelt Erik Flarup.

Dof’s ærestegn gik i år til erik flarup. Foto: Kell Sønnichsen

Find vej dagen den 25. april bød på hele 45 arrangementer rundt omkring i Danmark, hvor

3.256 løbere

prøvede kræfter med kort og kompas.


noter

LANDSHOLDENE LØB FRA VINTERKULDEN I februar pakkede det danske juniorlandshold og seniorlandshold kufferten, og fløj sydpå til fordel for træning under varmere himmelstrøg. Sydsamlingen blev i år afholdt i Barbate i spanske Andalusien ikke langt fra Gibraltar. Seniorerne havde hele to ugers træningslejr, mens juniorlandsholdsløberne havde en uges træning i det spanske. For seniorerne blev det i år forsøgt at afholde en længere træningslejr end hidtil, hvor træningen dermed var opdelt i mindre

erling thisted er ny udviklingskonsulent Dansk Orienterings-Forbund har ansat Erling Thisted som ny udviklingskonsulent med kommunikationsområdet og synliggørelse af Find vej i Danmark som primære fokus. Erling tiltrådte stillingen, der er på halvtid, den 1. maj og vil i den første tid arbejde med bl.a. DOF’s kommende hjemmeside, udvikling af Find vej Dagen, generelt pressearbejde samt udvikling af forbundets brug af sociale medier, alt sammen i tæt samarbejde med forbundets øvrige ansatte. velkommen til erling.

blokke bestående af tre dage. Træningen bestod nu i to dage med orienteringsteknisk træning og en dag med fokus på fysisk træning, da denne træningsform skal forsøge at bryde mønsteret, så man får størst muligt udbytte af den længere træningslejr. De danske unge juniortalenter havde en intensiv uge med stort fokus på den o-teknisk træning, men seniorerne tog tre dage ekstra inden de vendte hjem til den grønne danske vinter. Fotos: Jeppe Ruud

LØBereN uddeler sko-legater til juniorlandsholdet På påskesamlingen i Göteborg kunne de danske juniorlandsholdsløbere endnu engang få glæde af den samarbejdsaftale, der er indgået mellem LØBEREN og Dansk Orienterings-Forbund, idet juniortrænerne kunne uddele endnu en omgang sko-legater til udøverne. LØBEREN og forbundet har et efterhånden langvarigt samarbejde bag sig, der sikrer udøverne økonomisk støtte til løbesko. Sko-legaterne modtages altid med stor glæde af udøverne, da det er et kærkommet bidrag til en stor udgiftspost for de flittigt trænende.

82

klubrepræsentanter deltog på repræsentantskabsmødet den 7. marts i Middelfart. 5


Senior træningsmiljø i Østkredsen er etableret Med opbakning fra Østkredsens klubber er nu et træningsmiljø for seniorer etableret. Træningen sætter fokus på o-tekniske kvalitets-træninger. Der vil trænes minimum et moment på hver træning, og træningerne vil fokusere mod de for årstidens relevante konkurrencer. Indimellem vil dagens træning afsluttes med en fællesspisning, hvor dagens træning vil evalueres. Umiddelbart vil der arrangeres inden for hver hovedkonkurrence en “super-lørdag”, hvor træningen vil være en hel dag og sætte fokus på et specifikt emne. Derudover vil der halvårligt arrangeres en weekendtur, med o-teknisk fokus og super fede terræner, og top kvalitetsbaner. Trænere er Johan Aagaard og Marius Thrane Ødum. Trænere er Johan Aagaard og Marius Thrane Ødum.

10 år og nyt regelsæt I marts kunne Anti Doping Danmark (ADD) fejre 10 år med en antidopingindsats i Danmark. Ydermere har det internationale antidoping agentur, WADA vedtaget et nyt internationalt regelsæt for antidoping, som trådte i kraft ved årsskiftet. Med disse nye regler er der sat fokus på specialforbundenes rolle i anti doping arbejdet, hvor ansvaret bliver større og sanktionerne for ikke at overholde reglerne er mere omfattende. Blandt andet skal specialforbundene sikre at alle idrætsudøvere og støttepersonale, såsom trænere, fysioterapeuter, læger og ledere kender og accepterer reglerne.

“I DOF sikres information om reglerne via løbende opdatering på gældende regler i forbindelse med trænermøder 3-4 gange årligt. Punktet er på dagsordenen når der sker afgørende nyt, som er relevant for trænerne at kende. Jeg deltager årligt i et statusmøde med ADD, hvor eventuelle regelændringer, samt andre relevante perspektiver drøftes,” siger Landstræner Lars Lindstrøm. reglerne kan læses på www.antidopinping.dk.

nY landsTrÆner Til MTBO landsHOldeT Den mangedobbelte verdensmester Lasse Brun Pedersen kan nu iføre sig trænerjakken som ny landstræner for MTBO landsholdet. Lasse Brun Pedersen vil primært stå for det sportslige på landsholdet, og Johan MacLassen vil fortsat tage sig af de mere praktiske opgaver. Efter en del år med stagnerende udvikling vil Lasse fokusere på en redefinition af måden hvorpå der køres MTBO, for dermed at sætte nye standarder og forhåbentlig generobre den dominans i MTBO-verdenseliten, Danmark havde tilbage i årene 2009-2011. Ligeledes skal den nyoprettede U17–gruppe ses som en del af satsningen på at udvikle talentfulde ryttere. 6

Smitter eLiteN aF på BreddeN? Nej. Konkluderes det i en ny analyse fra Idrættens Analyseinstitut. Blandt mange fremhæves det ofte, at elitesportens resultater inspirerer bredden til at dyrke idræt, men ifølge undersøgelsen så kan denne myte godt aflives, da konklusionen for undersøgelsen viser, at der ikke kan siges at være en generel sammenhæng mellem bredden og eliten. Det kan dog ikke afvises, at der i visse tilfælde er en afsmittende og inspirerende effekt, og i det omfang den er til stede, er den dog marginal og viser sig for grupper, der i forvejen har interesse for idræt og sport, og blandt drenge og yngre mænd. “Der er ikke noget nyt i, at eliten stort set ikke har betydning i forhold til at inspirere flere til at dyrke idræt, men samtidig konkluderer undersøgelsen at eliten har en effekt på unge udøvers motivation for at dyrke deres talent”, kommenterer DOF's direktør Michael Sørensen. Hele analysen kan læses på idrættens analyseinstituts hjemmeside www. idan.dk.


GEAR • TRÆNING • TEST • KALENDER • UNDGÅ SKADER • INSPIRATION • MOTIVATION

MAGASINET TIL DEN SERIØSE MOTIONSLØBER

www.lobemagasinet.dk .lobemagasinet.dk

PRØV 2 NUMRE

SÆRTILBUD FOR ORIENTERINGS LÆSERE

KUN 20,-

SPAR 99,-

BESTIL INTROTILBUD PÅ

WWW.LOBEMAGASINET.DK TJEK DANMARKS BEDSTE LØBESITE

LØBERNE.DK I N S P I R AT I O N O G V I D E N O M L Ø B

* For at få dette tilbud skal du skrive “OLØB“ i kommentarfeltet Normalpris for 2 magasiner er 119,-. Prisen er inkl. porto Tilbuddet gælder indtil 30. september 2015. Se betingelser i tilmeldingen


mit orienterings-eve

down Under

australien er ikke en traditionel orienteringsløbs nation, men der ses en spirende tendens. flere australske klubber henter erfaringer fra Europa. Henrik rindom Knudsen beretter her om sit møde med den australske orienteringsløbs kultur og sit oplevelsesrige ophold på Tasmanien - oplevelser om alt fra World Cup til surfing.

”Hallo Mr. Henrik,” råber 25 australske børn i kor, da jeg bliver introduceret til den folkeskoleklasse, som jeg skal til at undervise i orienteringsløb. Børnene sidder musestille, imens jeg forklarer hovedtrækkene, i hvad orienteringsløb går ud på. Det eksotiske ved, at jeg kommer fra Danmark, kompenserer for mit gebrokne engelsk. Dagens undervisning - som består af signatur-vendespil og forskellige øvelser med at klippe SI-enheder på en forhindringsbane – fløj af sted. Ovenstående beskriver meget præcis hvordan min formiddag til tider kunne se ud, i løbet af de fem måneder, som jeg tilbragte i Australien. Det var noget af en rejse på flere punkter,

8

før jeg stod og underviste en flok folkeskolebørn i orienteringsløb omme på den anden side af jordkloden.

OrIENTErINGSLøb DOWN UNDEr Hvis vi skruer tiden tilbage til sidste forår, så hørte jeg om, at det var muligt at komme til Australiens hovedstad, Canberra, som træner i orienteringsløb. Det lyder, i mine øre, som en hver orienteringsløbers drøm, så jeg sendte hurtigt en ansøgning afsted. Jeg fik afslag fra Canberra, men en forårsaften tikkede en email ind fra en australsk fyr. Han spurgte, om jeg havde nogle planer i efteråret, og om jeg kunne være interesseret i at komme til Hobart

på Tasmanien og hjælpe den lokale klub. Jeg skulle ikke bruge meget betænkningstid, og så var billetterne bestilt. Da jeg tog afsted i september sidste år, var det ikke blevet indkredset særlig meget, hvad mit ophold egentlig ville komme til at bestå af. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle hjælpe klubben, og til gengæld ville få et sted at bo og et honorar af 5000kr. Men hvad jeg egentlig skulle hjælpe med, vidste jeg ikke, og det var uklart, hvem jeg skulle bo sammen med.


Kell Sønnichsen Te k s t : H e n r i k R i n d o m K n u d s e n

Foto: H enrik Rindom K n u dsen

og

entyr

Man støder på en del anderledes dyr ude i naturen Down Under. Her er Tobias Svarer, Cecilie Klysner og jeg ude at løbe, hvor vi møder en wombat.

Jeg står til højre sammen med vinderne fra de Australske Mesterskaber på stafetten, danskerne Thor Nørskov, Eskil Schøning og Jakob Edsen.

KOMPAS TIL DEN SYDLIGE HALVKUGLE Åbne spørgsmål var der nok af, inden jeg drog hjemmefra. Hvor gode til o-løb er de på den anden side af jorden? Hvordan kommer jeg til at bo? Hvad skal jeg få tiden til at gå med? Så det var ret svært at sætte nogle forventninger, inden jeg drog hjemmefra. På min vej til Tasmanien gjorde jeg hold i Vestaustralien, hvor de Australske Mesterskaber blev afviklet i starten af oktober. På grund af de store afstande i Australien har de samlet alle mesterskaberne over 9 dage. Så den stod på sprint, mellem, lang og stafet, imens der også var nogle fortræningsløb lagt ind imellem.

21 årige Henrik Rindom Knudsen løber for OK Melfar. Han har løbet orienteringsløb lige siden at han blev født, men det er først i de seneste år blevet mere intensivt. Han har erfaring som træner i forbindelse med, at være leder på U2 i Sydkredsen. 9


På det første løb fik jeg en skæv kurs til post 1, hvilket også var tilfældet på vej til post 2. Havde jeg helt mistet evnen til at orientere efter en flyvetur på 26 timer? Men da jeg stoppede op og kiggede på kompasset, gik det op for mig, at nålen bevægede sig tilfældigt rundt i huset, og jeg blev klar over, at der åbenbart er forskel på kompasser for den nordlige og sydlige halvkugle.

TASMANIEN bLIVEr INDTAGET Efter en uge med mesterskaber gik turen til Tasmanien. I Hobart lufthavn blev jeg mødt af Jeff, halvdelen af et ægtepar, som jeg skulle bo hos den første måneds tid. Jeg fik mig installeret, men de første par dage føltes det ret mærkeligt at gå på jagt i køleskabet og slænge mig i sofaen. Den enorme venlighed gjorde, at jeg efter kort tid følte mig godt hjemme. Venligheden var ikke kun at spore hos min værtsfamilie. Jeg havde lånt en cykel af Jeff, men over større afstande blev det meget upraktisk. Derfor skrev jeg ud til klubbens medlemmer og hørte, om nogen havde en bil i overskud. En kvinde, der rejste rundt i Europa, tilbød, at jeg bare kunne låne hendes, imens hun var væk. Jeg skulle bare hente den i hendes garage, og så var jeg kørende. Min tid på Tasmanien var komfortabel med en smule at se til, men stadigvæk god tid til at udforske området. Klubben, jeg kom ned til, hedder Australopers, og de havde aldrig før fået hjælp af en gut som mig, så det var lige så nyt for dem, som det var for mig. Derfor var jeg også meget med inden over, hvad jeg egentlig skulle hjælpe til med. Det udmøntede sig i, at jeg hver onsdag var instruktør til begyndertræningen tæt på byen, samtidig underviste jeg i folkeskoler cirka to dage om ugen, lavede en ugentlig træning og så alt det løse. Som af-

Der var også plads til sjov og anderledes orienteringsløb. Her er starten ved at gå til en orienterings-ølstafet, som jeg afholdte lige efter World Cuppen.

10

slutning hjalp jeg til ved World Cuppen, som Tasmanien arrangerede i januar. Før jeg kom til klubben, havde de ingen træninger for klubbens medlemmer. Efter jeg havde fået lånt en bil, startede jeg en ugentlig træning, hvor der dukkede omkring 20-25 personer op hver gang, så det var super fedt at organisere. Jeg prøvede nogle simple orienterings-koncepter af ved, for eksempel at lave o-intervaller og lege lidt med kortet. Da de fleste ikke er vant til o-træninger, fik jeg stor ros for at udfordre dem til træningerne, som for eksempel at fjerne stierne fra kortet.

MEGET ANDET END OrIENTErINGSLøb Nu kommer det måske til at lyde som om, at der stod orienteringsløb på programmet alle døgnets vågne timer. Der var en del orienteringsløb, men heldigvis var der også god tid til alt muligt andet. Ved at bo hos nogle værtsfamilier kom jeg helt tæt på kulturen, i stedet for blot at rejse rundt som turist. Tasmanien indeholder vidunderlige omgivelser, så med mine familier fik jeg set umådelig smuk natur - både ved vandring, fisketure, surfing og mountainbike. Min anden værtsfamilie havde to piger på min alder, så jeg blev hevet med til en masse spændende ting af dem. Og så fik jeg også oplevet et par koncerter, og hvordan man går i byen, når man er australier. Det fede ved den her måde at opleve landet på var, at jeg blev en del af en australsk hverdag. Jeg oplevede kulturen på nærmeste hold og fik knyttet et tæt bånd til mine to værtsfamilier, som jeg har skrevet en del med, siden jeg kom hjem, og som jeg forhåbentlig kan holde kontakten med. Orienteringsløb er fedt, men uden den sociale del ville turen ikke have været nær så fantastisk.

Dagen før jeg havde et fly hjemad til Danmark, blev der holdt et stort afskedsarrangement for mig. Der kom omkring 50 fra klubben, hvilket gjorde et stort indtryk på mig. Det var overvældende at sige farvel til nogle personer, som jeg formegentlig ikke ser igen.

ErFArINGEr OG UDVIKLING Som orienteringsløber udviklede jeg mig ved de meget anderledes terræner, og fik en masse erfaring som træner, med alt det ansvar jeg fik lagt på skuldrene. Det var fedt at mærke, at jeg faktisk gjorde et indtryk på folk dernede. Jeg har løbet en del i udlandet, men Australien er helt forskelligt, fra alt andet jeg har oplevet. Jorden er super hård, og der er en del stendetaljer. Det er hurtigt at løbe igennem terrænet, grænserne imellem bevoksningerne er meget diff use, og de fleste områder er stærkt kuperede. Og det var en underlig tur i skoven, hvis man ikke fik set mindst én kænguru hoppe forbi. For Australopers betød mit besøg, at de fik et helt nyt syn på, hvordan man laver orienteringsløb. Det var første gang, de fik en ugentlig træning, hvilket de vil forsøge at fortsætte efter min hjemrejse. Jeg håber, at jeg har åbnet deres øjne for alle de uendelige muligheder, som en træning kan bestå af, som for eksempel at lave o-intervaller eller redigere kortet. Og så fik de et indblik i, hvordan orienteringsløb bliver afviklet i Europa. Flere australske klubber heriblandt Australopers vil hente inspiration i Europa igen til næste år. Ansøgningen til dette efterårs trænerophold lukkede desværre, før magasinets udgivelse, men hvis du er eventyrlysten og helt pjattet med orienteringsløb, kan det helt klart anbefales at holde øje med lignende tilbud i fremtiden.

Min værtsfamilie har været glade for mit besøg, og afholdte et afskedsarrangement for mig, hvor blandt andet omkring 50 fra orienteringsklubben mødte op. Jeff og Sally, som står i hver sin side, boede jeg hos den første måned. Manden i midten var ham, der fik skabt kontakt til mig og planlagt hvornår jeg skulle derned.


uDValg: Mtbo Tekst: Troels Bent Hansen, formand for MTBO udvalget

mtBO – Nu skal vi have gang i det. Vil din klub være med? MTBO er ét af DOF’s mange indsatsområder frem mod 2020. Man kan forestille sig et hav af ting som kan øge indsatsen og få sparket gang i MTBO-disciplinen i Danmark. Men lad os lige få pumpet cyklen først. Her kommer formanden for MTBOudvalget, Troels Bent Hansen med en guide til, hvorledes klubberne kan få sat skub i et fedt MTBO-miljø. Løft i samlet flok Uden at det skal lyde som en 1. maj-tale er det klart, at der ikke sker en dyt, hvis der ikke løftes i samlet flok. Den gode cirkel - frem mod et godt MTBO miljø - starter med, at du finder sammen med dine ligesindede – og når jeg sige du, så mener jeg du. Hvis du har bare den mindste interesse for, at der skal ske noget, må du sætte dig i sadlen og gøre noget. På nuværende tidspunkt er der 5 klubber, der har en O-servicegruppe til MTBO-ryttere. Det vil sige, at der er 5 klubber der på et eller andet tidspunkt har følt trang til at lave noget specielt for denne gruppe.

1. indsats: Opret en MTBO-gruppe

i o-service i din klub og meld de folk i klubben ind, som enten ejer en MTB eller kan tænkes at måtte låne deres mosters.

2. indsats: Send en mail ud til

MTBO-rytterne i gruppen, og find ud af hvem der reelt er interesseret og til hvad, samt aftal et møde med disse.

Opret ugens tilbud Der er 2 klubber i landet, der har fast ugentlig MTBO-træning. Helt ærligt, hvilken berettigelse har en idræt, hvis der ikke er faste tilbud om træning og aktiviteter? Giver det overhovedet nogen mening, blot at tænke tanken om flere MTBO-ryttere, skabt af i forvejen små DOFmidler og få frivillige ressourcer, hvis der ikke er nogen varer på hylderne?

3.

indsats: arrangér et par træninger. Det behøver ikke være super kompliceret. Så er vi på vej … Nu er I kommet ud af startboksen, er inde på sporet og er på vej mod første posten. Post 2: kunne indeholde, at få det glade budskab på klubbens hjemmeside og Facebook-side. Post 3: kunne være noget med at få lavet et MTBO-kort i en af de nærlæggende skove. Post 4: kom ud til løb og stævner. Post 5: deltag på kursus. Post 6: få købt kortholdere, som klubben kan tilbyde nye at låne. Post 7: få lavet noget lækkert og attraktivt klub MTBO-tøj….Nu kører det for jer, og de næste 10 poster mod mål går som smurt.

gode råd til mtBO-træninger: • • • • •

Man kan med fordel arrangere træning samt samarbejde med andre klubber. Træningerne behøver ikke at være kompliceret at arrangere, og kan variere alt afhængig af tid og ressourcer. Et forslag til et træningspas kunne lyde: Træn rytternes køreteknik - Sving rigtigt, kør over grøfter, teknik op ad bakke, over træstammer og så videre. Et andet træningsforslag: Træn klippeteknik - Sæt SportIdent enheder op, og øv jer i at ”klippe” posten i fart. Og et tredje træningsforslag: Kør på faste poster i skoven.

Husk! •

Gør det klart for deltagerne, at det er et træningspas, det vil sige, at der er rigelig tid til at sætte tempoet ned, være flink og ringe på klokken, når man møder andre gæster i skoven. Snak med jeres lokale skov om, hvor deres petitesse-grænser ligger; er det ikke en konkurrence eller er der ikke poster ude – så vil der formentlig ikke være restriktioner.

mangler din klub et fedt mtBO-miljø, men er usikre på hvordan i kommer i gang? Læs hvor i kan få sat skub i indsatsen og komme ud af startboksen.

11


Vejvalg

Irriteret vinder Søren Bobach fortæller om sine tanker og vejvalg fra mellemdistancen ved Danish Spring 2015. Inden start var jeg opsat på at levere et godt løb både teknisk og fysisk. Jeg følte mig dog tung på opvarmningen og havde svært ved at komme op i gear, men jeg besluttede mig for at være offensiv og lægge hårdt ud. Det var trods alt 'kun' en mellemdistance, så det burde kroppen kunne klare. Taktisk havde jeg tænkt, at jeg bare skulle løbe ligepå og ikke kigge så langt fra stregen. Terrænet er hurtigt og sigtet er godt, så det er sjældent, at man taber på den taktik. Langsom i accelerationerne Jeg kom rigtig fint i gang med løbet og de to første poster sad lige i skabet. Men allerede på post 2 følte jeg mig træt og tung. Måske havde jeg været en anelse for offensiv fysisk i begyndelsen?

Jeg besluttede at tage toppen af farten og finde et tempo, hvor jeg kunne presse på, men ikke få syre. Det lykkedes godt resten af banen, men jeg kunne mærke, at jeg manglede noget fysisk når jeg skulle løbe væk fra poster. Jeg følte mig langsom i accelerationerne, og det påvirkede mig mentalt. Små retningsfejl Teknisk gik løbet rigtig fint bortset fra 3 poster, hvor jeg ikke var helt skarp med mine retninger. Den første lille fejl kom ud af post 6, hvor jeg ikke koncentrerede mig nok og trak for langt til højre. Det har dog ikke kostet mig mere end 10-15 sekunder. Til post 9 misforstod jeg kortet lidt samtidig med, at jeg ikke var helt skarp med kompasset.

Jeg kom for langt til højre, inden jeg opdagede fejlen, som nok igen har kostet omkring 10 sek. Jeg fandt tilbage i rytmen og lykkedes rigtig godt på næste del af banen, lige indtil post 15. Da jeg passerede den store vej midt på strækket valgte jeg at løbe på den lille hugning. Fysisk var jeg træt og var måske ikke omhyggelig nok med min kortlæsning, for jeg fik ikke løbet langt nok, inden jeg drejer ned mod grøften. Da jeg rammer den lille mose, tror jeg faktisk, at det er grøfteknækket lidt længere mod vest. Så jeg løber i kanten af mosen, og tror jeg løber langs grøften. Da jeg hopper over den store grøft og forventer at posten skal komme, var der bare helt fladt! Jeg stopper op, og indser at jeg er for langt øst. Derfor løber jeg mod vest og rammer grøften hvor en lille hugning krydser, og derfra kan jeg så finde posten enkelt. Efter den fejl blev jeg lidt irriteret på mig selv og besluttede, at nu skulle jeg holde sammen på min orientering resten af vejen. Det lykkedes jeg også rigtig godt med og jeg kunne sikkert løbe sejren hjem. Glad, men irriteret vinder Da jeg løb i mål var jeg glad for at blive udråbt som vinder, men inden i var jeg irriteret over de fejl, jeg lavede, og at min krop ikke havde fungeret så godt, som jeg havde håbet eller forventet. Men det er jo fedt at min grundform er så god lige nu at jeg kan vinde selvom jeg ikke er 100% på toppen. Det giver stor motivation og selvtillid videre i træningen.

Vejvalg

Søren

12


n Bobach

T e kst: S ø r e n B o b ac h

f oto : C a r s t e n N ø h r N i e l s e n / F r a m e T h e Ac t i o n


DEN SEJE SIDSTE DEL Mange deltagere i orienteringsstævner oplever igen og igen, at de står langt nede på resultatlisten. Hvad motiverer dem til at blive ved med at komme til de stævner, hvor de hurtige er i flertal? Magasinet Orientering spurgte ved Nordjysk 2-Dages:

VOXPOP Tekst: Bent Fenger Jensen Fotos: Torben Utzon

Stine Taudahl Søndergaard, Herning OK (D35A) Kolleger fik mig med i klubben, og nu er jeg med til næsten alle stævner. Frisk luft og det sociale er drivkraften, men også at nå mine egne mål. I dag var målet at gennemføre på under halvanden time og undgå at blive nummer sidst. Jeg brugte, 1:25:50, og blev nr. 11 ud af 12, så jeg nåede begge mål!

Anne Marie Kühl, OK Syd (Beg 2) Oprindelig var jeg tilskuer, men de andre syntes, at jeg også skulle prøve. I 2010 blev jeg opereret i ryggen, og derefter besluttede jeg, at jeg ville se, om jeg kunne klare det. Det er altid begynderbanen, som jeg prøver kræfter med, og normalt er jeg placeret i den langsomste tredjedel. I dag kunne jeg mærke ryggen efter post 3. Målet er at gennemføre, og det gjorde jeg!

”Målet er at gennemføre, og det gjorde jeg!” – Anne Marie Kühl Mathias Mønster Jørgensen, Horsens OK (H20) Nej, jeg kender ikke min placering i dag, for jeg har ikke lige set resultatlisten. Den interesserer mig ikke. Mit motto er: ”Hvis du selv er tilfreds, så OK, og lad være med at tænke på de andres løb”. Jeg kan sagtens finde rundt ude i skoven. Min familie er også aktive i klubben, men det er ikke dem, der trækker mig med. Jeg trækker mig selv med. Maria Bo Kølbæk, Aarhus 1900 Orientering (D14A) Ved Nordjysk 2-Dages sidste år var jeg over 2 timer om at komme igennem banerne. I dag var jeg over dobbelt så hurtig. En gang vil jeg gerne prøve at blive nr. 1. Hele min familie er orienteringsløbere, og vi har været til stævner i Norge og Sverige. Det er ikke dem, der siger, at jeg skal med. Jeg vil selv!

14

”[…] nu er jeg altid med – og det er for min egen skyld” – Conny Birch

Conny Birch, OK Djurs (D45B) Jeg er supporter for De hårdes Klub, hvor min mand, Thomas er med. ”Der må løbes!”, sagde han til mig for 15 år siden, og nu er jeg altid med – og det er for min egen skyld. Det er klubben og motionen, der motiverer. Tidligere kunne jeg godt blive sur, hvis jeg ikke fandt posten, dog ikke mere – men jeg kunne godt tænke mig at blive bedre.

”Jeg trækker mig selv med” – Mathias Mønster Jørgensen

Jens M. Ibsen, Svendborg OK (H65A) Jens har kort, kompas og Emit-brik i samme hånd, for han er enarmet. Jeg startede o-løb i 1968 og har med en enkelt pause været med siden. Nu har jeg fået Parkinsons syge, men ”Du skal blive ved med at løbe!” , siger min læge. Jeg har svært ved at koncentrere mig, så jeg skal bare undgå et katastrofeløb. Vi ses igen næste gang!


O-raKLet

-raKLet svar SpØrg Oern e med at finde

Her hjælper vi læs har en række på alle mulige spørgsmål. Vi te spørgsmål van eksperter, som svare på rele et spørgsmål til har du s Hvi inden for deres felt. @do-f.dk. O-Raklet, så skriv til orientering

Hvordan kan jeg udnytte sk ovens muligheder, når jeg alligevel løber en tu r, til at træne styrketræning i skoven, som er re levant for o-løb? Sv

ar: Der er masser af mulighede r for at lave styrketrænin skoven – faktisk kan ma gi n træne masser af styrke bare ved at løbe i terrænet, og denne for m for styrketræning må siges at være en af de mest relevante i for hold til orientering. Løb i bakker En god start er, at finde en tilpas høj og stejl bak ke i skoven, og så simpelthen bare løbe op og ned. Tryk på op ad bakken, og tag den stille og roligt ned ige n. Gentag indtil du kan mæ rke, syren hober sig op i benene. Nå r det bliver for tungt at løbe op ad bakken, kan man jogge lidt rundt i skoven, indtil ma n føler benene er klar til en omgang mere. Løb i våd skovbund elle r sand Man kan også finde om råder med våd bund elle r sand, hvor man synker ned, når man løb er, eller med kvas og und erskov, der kræver, at man virkelig løfter benene for at komme ige nnem. Eller som et sidste forslag udg ør grøfter og væltede træ stammer også nogle gode forhindringe r, som man som regel ska l anstrenge sig lidt for at forcere. Forhindringsløb Der skal helst trykkes på når man træner, og hvis man finder et godt område med en ma sse forhindringer eller kva s, kan man passende løbe nogle kor te, hurtige intervaller ige nnem det. Man skal gerne kunne mærke , at der ophobes mælke syre i benene, og at de bliver tungere og tungere at løfte for hvert interval. Squad, lunges og lægløf t Man kan også lave mere klassiske styrketræningsø velser i skoven. Squad, lunges, lægløft, m.m. kan alle udføres på en skovsti eller

i plant terræn. Der finde s også en række forskellig e hoppe- og springeøvelser, som alle er gode at lave i skoven – både fordi der er god plads, men også fordi den bløde skovbund giv er mindre belastning på leddene end for eksempel et halgulv. tipS! Det skal nævnes, at man bør prioritere om man vil træne styrke eller løb, når man tager i skoven. Lægger man ud med en hård omgang styrketræning, er benene næppe klar til en lang løbetur oveni, og det samme gø r sig naturligvis gældende den anden vej. Selvom det kan være me get relevant for orienterin gsløbere at lave styrketræning i sko ven, kan man med fordel også supplere med nogle stabilitetsøv elser for mave og ryg hje mme på stuegulvet.

til dig, der mangler ins piration! DOF har et fint styrketræ ningskatalog, der kan fi ndes på: www.trainer.do-f.dk - hvi s man mangler inspiratio n til nogle gode styrketræningsøvelser i skoven. Her kan man og så læse mere om udførelsen og belastnin gen af øvelserne. God fornøjelse med træ ningen!

Svaret blev denne gang givet af Søren Skaarup Larsen, DIF akademitræner. Ak tiv træner i TC Sjælland og på Orient eringslinjen på Frederiksborg Byskole i Hillerød, og har blandt and et været med til at udfærdige DO Fs skovtræningskatalog. 15 Foto: Mads Anders Jen sen

15


TEKST: KELL SØNNICHSEN. FOTO: KELL SØNNICHSEN OG KENT LODBERG

Hvordan lavede man løb uden computer?

"Biip," siger aflæsningsenheden, stræktiden printes ud, og 10 sekunder efter er resultatet direkte på nettet. Sådan er virkeligheden i dag ved selv små hverdagsorienteringsløb. Men hvordan foregik det egentlig for 30-40 år siden? Hvordan lavede man løb før computere og andet IT bredte sig til afviklingen af et orienteringsløb?

KOrTTEGNINGEN Rekognosceringen i skoven er måske det sted, hvor der er sket mindst i løbet af årene. Grundkortet er blevet bedre – COWI-kurver m.m. i modsætning til gamle GI kort – men ellers foregik det også i 1980'erne med en plade med monteret grundkort, tegneplast og farveblyanter. Rentegningen var derimod meget anderledes. Utallige timer er brugt med ryggen bøjet over lysbordet, hvor store ark af tegneplast – et for hver farve på kortet - lå ovenpå rekognosceringslapperne. Med tuschpen af forskellige tykkelse, skalpel, rasterark og gnubbeark blev der tegnet stier, vandløb og kurver, skåret tætheder og moser ud og sat huller, sten og små lavninger på kortet. Og når så de store ark – rentegning skete i størrelsesforhold 2:1 i forhold til det trykte kort – var færdige og skulle sendes til trykning, blev de lige renset af med en klud og rensebenzin for at få alle de fedtede fingre væk. Frustrationen var stor, når kluden bagefter indeholdt en stump mose og et par huller. Hvor kom de lige fra? Der var ikke andet for end at kigge hele kortet igennem for at få dem placeret igen.

Flemming Nørgaard med det største kort i hans samling. bANELæGNINGEN En flamingoplade, nogle knappenåle og en rulle sytråd. Mere behøvedes ikke til at lægge baner i gamle dage. Selv i dag mener en erfaren banelægger som Kent Lodberg, at "den gamle måde" har sine fordele: "at man arbejder på det samme kort, som løberne får, giver et bedre indtryk af baneforløbet. udenomsvejvalg på langstræk vil ofte virke mere oplagte, når man kigger på hele kortet i den korrekte målestok. Det kan godt snyde, når man bruger Condes, hvor man kan zoome ind til bevidstløshed og kun kigger på en del af banen." Man starter med at sætte en knappenål i posterne samt i start. I start fastgør man et stykke sytråd af banens længde, for eksempel 56 cm sytråd for en bane på 5,6 km på et kort i 1:10.000. Sytråden trækker man så rundt mellem posterne, og til sidst skal den gerne ende i mål. undervejs kigger man på vejvalg, og kan flytte på posterne, hvis det er nødvendigt.


BANETRYKNINGEN Når kortet er trykt og banerne lagt, så udestår endnu et stort arbejde: at få banerne på kortene. Ved de helt store løb blev banerne trykt på kortet på et trykkeri, men til mindre løb var der to muligheder: enten at tegne alle banerne ind i hånden eller at bruge en mulle – en banepåtrykningsmaskine. Mullen er grundlæggende et stort stempel. Den består af tre dele: en bundplade, hvor kortet ligger, en stempelplade, hvor banen er på og en stempelpude, hvor der er farve i banepåtrykningsfarven. Det største arbejde består i at få banen sat op på stempelpladen. Man starter med at lægge et kort på bundpladen. Herpå lægger man så præcist som muligt de specielle "stempeldele" – starttrekant, mål, postcirkler, og delstræk med bagsiden opad. Stempelpladen sprøjtes med lim og trykkes ovenpå kortpladen, så banen hæfter på pladen. Over med den på stempelpuden og et prøvetryk laves. Og så var det ellers om at trykke et kort af gangen. Meget kunne gå galt under trykningen. Poster kunne forskubbe sig, kortet kunne ligge skævt og der kunne være for meget eller for lidt sværte på dele af stempelpuden, så banepåtrykket blev for kraftigt eller svagt. Det gav anledning til mange og lange diskussioner i gamle dage...

Nogle gange gik trykket virkelig galt.

bErEGNINGEN Endnu flere diskussioner kom der ud af datidens kontrolkort. Sjuskede og svage klip skulle skilles ud fra fejlklip og manglende klip. Når løberen kom i mål – og dengang passerede man målstregen, ikke noget med at stemple en målpost – blev tiden taget af en official med et målur, og løberen afleverede sit løbskort, hvor kontrolkortet var monteret bagpå. Kontrolkortet blev placeret på et spyd og efter et antal løbere – typisk omkring 20 – blev målursstrimlen revet af og placeret på samme spyd, og det gik videre til beregningen. Her skrev man måltiderne fra strimlen over på kontrolkortene, der allerede havde navn, klub, klasse og starttid noteret. Og man havde et problem, hvis antallet af måltider på strimlen ikke matchede antallet af kontrolkort på spyddet! Løbstiden blev udregnet manuelt og noteret på kontrolkortet, hvorefter det gik videre til klipkontrollen. Her kom lysbordet fra korttegningen igen i brug, for det gjorde det meget nemmere at se klippene på et vådt kontrolkort. De blev sammenlignet med master kontrolkort, hvorefter de gik til resultatlisten: en række snore, hvor kontrolkortene blev hæftet på, så man kunne skubbe dem rundt, når hurtigere løbere kom i mål. Når løbet var slut kunne man samle alle kontrolkortene sammen i rækkefølge og gå hjem og renskrive resultatlisten på sin skrivemaskine. Og det var så det løb... 17


mange orienteringsklubber bruger allerede Facebook aktivt til blandt andet at oplyse om klubbens træning, som uformelt klubforum og dele billeder fra weekendens klubtur. Her vil amager OK dele ud af deres erfaringer med Facebook. Hvorfor valgte klubben at være på Facebook? Hvad kræver det af klubben at anvende Facebook? Og hvordan sikrer de sig, at alle medlemmer får de nødvendige oplysninger ved at bruge Facebook?

Hvordan bruger i Facebook i jeres klub? at være på FaCeBOOK

SyStematiSK BrUg

BegræNSede OpSLag

I 2010 oprettede Amager OK en Facebookside, hvor

Hvad det kræver for klubben at være på Facebook,

Amager OK er bevidst om at et overrend af oplys-

ambitionen på daværende tidspunkt var så lav, at

kommer for Tøger helt an på klubbens ambitions-

ninger og information til medlemmerne ikke er vejen

målet i sig selv var 'at være på Facebook'. Et stykke

niveau.

frem for en klar kommunikation.

mest blev brugt til at dele billeder, ruter fra løb og

“Hvis man bare vil have et uformelt fora kræver det

“En faldgruppe kan være, at fordi Facebook er et

reklamere for enkelte løb.

ikke så meget. Teknisk er det jo relativt ukompli-

hurtigt, nem og direkte medie, kan der gå lidt om-

ceret, men hvis ingen bruger det kan det jo være

hyggelighed tabt i hvad der annonceres. 'Officielle'

ligegyldigt,” siger formanden og fortsætter:

klub-beskeder kan måske nemt drukne i alskens an-

tid efter fik klubben oprettet en gruppe, som i starten

“De sidste par år har gruppen været brugt både som uformelt klub-fora og struktureret i medlems-

dre opslag,” fortæller Tøger.

kommunikationen, hvor alle træninger og arran-

“Hvis det skal være en formel kommunikationskanal,

gementer bliver annonceret i gruppen,” fortæller

skal der være en vedtaget politik og en systematisk

Amager OK’s formand Tøger Nørgaard.

brug, som er forankret i klubben. For eksempel nytter det ikke, at kun halvdelen af træningerne annonceres

Gruppen bruges som platform til dialog med med-

på Facebooksiden. I starten var der flere af klubbens

lemmerne, interesserede og potentielle medlemmer.

trænere som kommenterede Facebook-mediet, som

Tøger påpeger, at for Amager OK er det en nem

‘endnu et sted man skulle annoncere træningerne’,

måde at kommunikere direkte med medlemmerne

og det er vigtigt at der bliver taget hånd om sådanne

via Facebookgruppen, og uden at medlemmerne op-

bekymringer i klubben," pointerer Tøger.

lever et hav af mails.

18

TEKST: CaMILLa BErgMaNN fOTO: HENrIK BOESEN


amager OK er en af Danmarks yngste orienteringsklubber, hvilket også afspejler sig i klubbens medlemsskare: medlemmerne er overvejende løbere, der er startet med orienteringsløb som voksne, suppleret med en håndfuld rigtig garvede orienteringsløbere. Største delen af de 70 medlemmer, er i alderen 20-50 år.

maiLS SOm SUppLemeNt tiL FaCeBOOK-grUppeN Amager OK - som har nedsat et PR-udvalg til at varetage klubbens kommunikation - gør brug af mails til medlemmerne, og for at sikre sig, at alle i klubben får den nødvendige kommunikation på

mULigHed FOr reKrUtteriNg Facebook giver muligheder i forhold til markedsfø-

Facebooksiden, har klubben Facebooksiden fremvist

ring af klubben og rekruttering. Tøger er af den over-

på forsiden af hjemmesiden, hvor alle medlemmerne

bevisning at,

kan

følge

med

i

opslag

og

kommentarer.

Tøger er dog bevidst om, at noget kommuni-

“Det kan føles lidt mindre forpligtende for nysger-

kation til medlemmerne kan gå tabt.

rige, at snuse til klublivet og sporten gennem end en Facebookgruppe, end at skulle formulere en mail med

“Det er klart at ikke alt information derved kommer

spørgsmål," siger formanden og afslutter: "Om vi har

ud til alle, men det lader til at medlemmerne generelt

fået flere aktive medlemmer, på grund af aktiviteten

er tilfredse med informationsmængden. Konkret er

på Facebook, er det dog enormt svært at sige.”

de personlige mails som supplement til Facebook-

deL JereS erFariNger! Hvordan bruger I facebook i jeres klub? Har I haft succes med at rekruttere medlemmer gennem Facebook? Er klubånden styrket ved at den internetsnak er blevet let tilgængelig? Del jeres erfaringer med os andre på DOF’s Facebook-side (facebook.com/ danskorienteringsforbund).

gruppen blevet omtalt som værdifulde, da de er mere personlige og ofte afsendt med en opfordring til forskellige løb,” fortæller han.

“for amager OK er det en nem måde at kommunikere direkte med medlemmerne” - Tøger Nørgaard.

19


Styrk klubbens liv på Facebook eN grUppe Og eN Side Jakob Tolborg vil råde klubber til både at oprette en

Facebook opslaget, og ikke kommentarerne og se

side og en gruppe for klubben. “Gruppen kan give den

dialogen fra de andre medlemmer.

interne snak i klubben, som er enorm vigtig og skaber stor værdi for medlemmerne. Men det gør bare ikke

OpmærKSOm på Sig SeLv

klubben synlig overfor andre, som siden kan gøre,” siger

Facebookmediet kan med fordel bruges i klubben til at

Jakob.

gøre opmærksom på sig selv. Dette kan klubben drage nytte af overfor interesserede og måske i sidste ende

Han gør det klart at det ikke kræver alverden for klub-

nye medlemmer. “Det kan være et stort spring for nogle

ben at være på Facebook, men et commitment og et

at møde op til en træning, hvor man står alene mand og

godt bagland, hvorfor nogle klubber kan have behov for

alle andre kender hinanden”, siger Jakob og fortsæt-

at have flere administratorer. “Man kan med fordel ind-

ter: “Derfor er Facebook ganske uformelt, da det ikke

drage flere i klubben, for eksempel, hvis man i klubben

kræver meget. Det kræver kun at man ‘liker’ siden",

har en, som er god til at tage billeder, så kan man tagge

siger Jakob og fortsætter: "Facebook er et uformelt

folk på dem, så bliver det synligt på deres væg og på

medie, hvor det er nemt at følge med på sidelinjen.

den måde breder budskabet sig om klubben,” fortæller

For så snart at man har en relation, så er det nemt at få

Jakob.

lokket folk med.”

KONtiNUitet aF iNdHOLdet

Klubben skal derfor give et indblik i hvad der foregår og

Ved at oprette en gruppe og en side skal klubben være

hvilke tilbud de har. Jakob påpeger dog også at klub-

opmærksom på, at de ikke ligger øde hen og ingen ak-

ben med fordel kan spille på flere heste og ikke bare

tivitet har. Der skal være kontinuitet i indholdet, mener

nedlægge alt andet markedsføring, men se på hvad

Jakob, og tilføjer vigtigheden i, at man som kommunika-

klubben vil prioritere, hvor de vil lægge deres kræfter.

tor skal være opmærksom på, at Facebook er strukture-

Derudover må klubben heller ikke glemme aktiviteten

ret således, at ikke alt bliver vist på alles nyhedsstrøm,

på hjemmesiden, som stadig har sin værdi i form af

og kun udvalgte opslag fra udvalgte Facebooksider.

en formel struktureret information til medlemmerne.

"Så hvis klubbens side har ligget øde i en periode, så

“Klubben skal være opmærksom på at Facebook kan

kan det være at Facebook vurder, at det ikke er relevant

sprede motivation og etablere sociale relationer imel-

information for dig,” siger Jakob og tilføjer, “samtidig vil

lem medlemmer,” afslutter Jakob.

tre opslag på en time nok kanibalisere hinanden, så man skal finde en middelvej”. StrategiSK BrUg iNterNt i KLUBBeN “Det handler i bund og grund om, at man bliver nødt til at tænke over, hvad man har lyst til at formidle. Det behøver ikke at være nogen vild kommunikationsplan, men det kunne være en sjov øvelse i foreningen med en brainstorme på, hvad man kunne lave af sjove opslag,” fortæller Jakob som en idé til at starte Facebook mere strategisk op i klubben. Hvis klubben opretter en side skal den være opmærksom på, at også medlemmerne lytter. “Det er måske nok i virkeligheden dem, som kommenterer og fremstår som en form for ambassadører for klubben,” påpeger Jakob og fortsætter: “Der skal så bare ikke gå alt for meget intern snak i den, så det bliver irrelevant for folk udenfor klubben”. Derudover tilføjer Jakob: “Man kan risikere at udelukke nogle i klubben

Jakob Lind tolborg stiftede i 2008 Løbeklubben på facebook, hvor over 9000 medlemmer finder, deler og skaber løbeoplevelser for hinanden. Det har givet et nuanceret indblik i, hvad der virker og ikke virker på facebook. Det har i årevis undret Jakob, at idrætsforeningerne ikke formår at bruge facebook bedre, og i et forsøg på at sætte gang i udviklingen her, deler han ud af sine erfaringer, tips og tricks på facebook-siden "Den åbne forening".

ved at nedlægge forummet på hjemmesiden og have alt klubbens internetsnak på Facebook,“ og fortæller, at hvis man ikke har en Facebookprofil kan man kun se

20

På løbefronten er Jakob blandt andet aktiv ultraløber, hvor træningen oftest tilpasses med at løbe frem og tilbage fra arbejde. Eller med at finde find vej- poster i skovene.

TEKST: CaMILLa BErgMaNN fOTO: STINE SOPHIE WINCKEL

i dansk sammenhæng er facebook det mest anvendte medie. omkring tre millioner danskere har en facebook profil. Men hvad kan facebook i bund og grund, og hvad kan orienteringsklubberne bruge mediet til? jakob tolborg har i årevis undret sig over, at idrætsforeninger i Danmark ikke formår at bruge facebook bedre. i forhåbning om at sætte et skub i foreningerne, deler han sine erfaringer på facebooksiden “Den Åbne forening”, hvor han også har holdt adskillige foredrag, og hjulpet foreninger godt på vej.


"vi har et rigtig godt fællesskab"

15-årige ida Øbro og 14-årige malthe poulsen går på orienteringslinjen på Frederiksborg Byskole i Hillerød i henholdsvis 9. og 8. klasse. Her fortæller de om, hvordan det er at gå i eliteklasse, hvor der er indbygget træning på skoleskemaet.

Ida Øbro løber orienteringsløb i Tisvilde Hegn OK, hvor hun har løbet siden hun var 6 år gammel. Hendes bedste resultat er DM guld på mellemdistance i 2014, og hendes største oplevelse var da hun blev udtaget til EYOC i Makedonien. Efter folkeskolen vil hun på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, hvor hun kan træne orienteringsløb i fede terræner. Derefter vil hun på Team Danmark-linjen på Frederiksborg gymnasium.

Malthe Poulsen løber i FIF Hillerød, og har løbet siden han var 7 år gammel. Hans bedste resultat er, at han i 2012 vandt en etape til O-ringen og blev nummer 5 samlet. Efter folkeskolen vil Malthe på HTX i Helsingør, hvor han vil på Idrætsakademi, som giver mulighed for god fysisk løbetræning.

TeksT: CAMILLA BergMAnn Jensen

FoTo: MADs AnDers

et StærKt SammeNHOLd i KLaSSeN

rigtig stærkt. Vi har et rigtig godt fællesskab”. Både

Både Malthe og Ida bor i Nordsjælland, og har skiftet

Ida og Malthe udtrykker, at de også har et stærkt

skolen i lokalområdet ud til fordel for en skole i et

bånd med de andre unge orienteringsløbere på ori-

elitesportsmiljø. “Jeg havde det okay med at skifte

enteringslinjen på tværs af alderstrinene, da de har

klasse. Det var ikke svært”, siger Malthe. Ida tilføjer,

indblik i hinandens træning og dagligdag.

Klokken er 8 en forårsmorgen, og det har lige ringet ind til undervisning. Der står orienteringstræning på skoleskemaet, og sammen med de andre talentfulde elever på orienteringslinjen på frederiksborg Byskole, står Ida og Malthe klar i deres løbetøj til et par undervisningstimer i skoven. De har begge gået på orienteringslinjen siden de gik i 7. klasse.

at hun havde det på samme måde, fordi hun ikke havde så meget tilfælles med de andre i klassen.

tOp KvaLitetStræNiNg

SmUrte madpaKKer

Men at de har fået en masse tilfælles med deres

“For 3 år siden var mit løbeniveau ikke særligt højt,

Ida og Malthe er ikke i tvivl om at en hverdag med

nuværende klassekammerater. Ida og Malthe er

men det er blevet meget bedre efter at være startet

træning, venner, skole og lektier kræver opbakning

enige om at det er superfedt, at gå i klasse sammen

i eliteklassen, og så er det fedt at være en del af et

fra forældrene. Ida fortæller, “mine forældre er

med andre eliteudøvere, som går lige så meget op i

elitemiljø, fordi man bliver motiveret til at træne”,

selvfølgelige en stor del af det og støtter en, hvis

deres sportsgren. “Alle kammeraterne i klassen har

fortæller Ida begejstret. Malthe siger, “jeg trænede

man har brug for det”. Malthe nikker og siger, “ja det

forståelse for, at man dyrker sport på eliteplan”, siger

en del før, men kan allerede på det først år mærke,

er en stor hjælp, at jeg kan blive kørt til skole, da jeg

Malthe. Ida nikker og tilføjer, “og selvom vi ikke er

hvor meget jeg har rykket både på det tekniske og

bor langt væk fra stationen”. “Og så hjælper vores

sammen med klassekammeraterne efter skole, da

det fysiske niveau. Og vi har en supergod træner,

forældre os med at smøre vores madpakke”, griner

vi skal til træning, så er sammenholdet i min klasse

som sørger for at kvaliteten af træningen er i top”.

de begge to.

21


I øjeblikket arbejder vi ikke seriøst på at få et klubhus, men skulle der komme en gavmild sponsor forbi og købe et stykke skov til os med et lille hus i udkanten, så springer vi nok til. - Helle Sørensen, formand

Den største udfordring ved ikke at have et klubhus er, at der ikke er et naturligt samlingssted. I stedet er der en god fleksibilitet. Vi har 9 faste steder, hvor vi mødes til træning. - Søren mikkelsen, bestyrelsesmedlem og ungdomstræner

OK Melfar har 45 ungdomsløbere og afholder træning hver mandag. uden et klubhus kan dette godt lyde krævende, men klubben har 9 forskellige mødesteder og får varieret træning.

OK melfar

22

• • • • • •

Middelfart Orienteringsklub. 75 års jubilæum i 2015. Blev stiftet 1. Februar 1940. Klubben planlægger at fejre 75 års jubilæet den 25. April i tilknytning til Find Vej dagen. 112 medlemmer, heraf er 40 % ungdomsløbere. Afholder 2 ugentlige træninger for henholdsvis børn og voksne. Har aldrig haft noget klubhus.


Te k s T : H e n r I e T T e B A U n g A U T I e r F oTo : ok M e L FA r o g H e n r I e T T e B A U n g A U T I e r

aktiv klub uden klubhus

fejrer 75 år

OK Melfar har stor succes med at tiltrække ungdomsløbere til skovene omkring Middelfart. Men hvordan skaber den nu 75-årige orienteringsklub et aktivt klubliv uden et klubhus?

I de 75 år OK Melfar har eksisteret, har orienteringsklubben ved Lillebælt ikke haft et klubhus. Bestyrelsesmøderne holdes på skift hjemme hos bestyrelsesmedlemmerne. Informationer, som kunne hænge på opslagstavlen i et klubhus, finder man i stedet på klubbens hjemmeside, Facebookside eller som mundtlige beskeder til træning. Det fungerer alt sammen fint. Et manglende klubhus har heller ikke hindret, at klubben de seneste år har fået opbygget en stor ungdomsafdeling. Et målrettet arbejde, som gør, at OK Melfar i dag er den klub i Danmark med flest ungdomsløbere i forhold til klubbens størrelse. ”Vi er stolte over vores store antal ungdomsløbere, og at vi kan tilbyde noget både til de børn som vil ’gå til’ o-løb hver mandag og de børn, som også vil med i skoven i weekenden, deltage i kurser og gerne vil vinde DM,” fortæller Helle Sørensen, som har været formand for klubben i 6,5 år. Af OK Melfars 112 medlemmer er 45 ungdomsløbere, hvilket svarer til 40 procent. Det er en suveræn førsteplads blandt danske orienteringsklubber i forhold til klubbens størrelse. Andenpladsen i den statistik går til OK Snab, hvor 33 procent af medlemmerne er ungdomsløbere. 9 FaSte mØdeSteder Søren Mikkelsen er både bestyrelsesmedlem og en af klubbens ungdomtrænere, der hver mandag laver træning for 30-35 ungdomsløbere. ”Den største udfordring ved ikke at have et klubhus er, at der ikke er et naturligt samlingssted. I stedet er der en god fleksi-

bilitet. Vi har 9 faste steder, hvor vi mødes til træning,” siger han og forklarer, at OK Melfar er udfordret rent skovmæssigt med begrænset skovadgang. Derfor er der ikke et oplagt sted for et klubhus. ”Det giver også en vis frihed, fordi vi ikke har nogen vedligeholdelsesforpligtigelse, og det letter vores økonomi. Men en af problemerne ved ikke at have et klubhus er, at man ikke har ét sted til alle klubbens ting,” siger Søren Mikkelsen. Indtil for ganske nylig blev al klubbens materiel – altså skærme, EMIT-læsere, plastlommer og andet grej – opbevaret i en af medlemmernes garage. Men nu har kommunen bygget et naturcenter, hvor OK Melfar har fået to skabe af cirka 1 meter i bredden og 2 meter i højden. Her er plads til det, man lige har brug for til en træning. adSKiLLige KLUBHUSFOrSØg Med sine 75 år er OK Melfar en af landets ældste orienteringsklubber. Graver man lidt i klubbens historie, har der også været adskillige forsøg på at få et klubhus. Fra nogle af klubbens ældre medlemmer lyder beretningen, at OK Melfar altid har ønsket et klubhus eller klublokaler, som var deres helt egne. Klubben har desværre aldrig haft økonomiske ressourcer til selv at etablere et hus. Op til flere gange har OK Melfar søgt om lokaler hos Middelfart Kommune. De kommunale lokaler, som klubben har fået tilbudt, har dog hver gang været på lokaliteter, som lå langt væk fra skoven. Samtidig har tilbuddene altid været at dele lokaler med andre foreninger. OK Melfar ville således kun have mulighed for at bruge lokalerne i bestemte tidsrum i ugens løb og uden mulighed for

at præge lokalerne med orientering. Derfor har orienteringsklubben tidligere takket nej til lokaler. I dag fungerer det fint for OK Melfar at benytte kommunens nybyggede naturcenter i ny og næ. ”I øjeblikket arbejder vi ikke seriøst på at få et klubhus, men skulle der komme en gavmild sponsor forbi og købe et stykke skov til os med et lille hus i udkanten, så springer vi nok til,” lyder det drømmende fra formand Helle Sørensen. Hun er på den anden side stolt over, at klubben formår at være så social og opretholde en stor grad af samhørighed på trods af et manglende klubhus. et SOCiaLt Og aKtivt KLUBLiv ’Har I virkelig ikke noget klubhus?’ er også en velkendt reaktion fra orienteringsløbere fra andre klubber, når de hører, at OK Melfar ikke har deres egne lokaler. ”Vi, som er i klubben i dag, tænker ikke over det, for sådan har det altid været. Og jeg tror egentlig også, at de nye medlemmer kan se fordelen i, at man ikke mødes samme sted hver gang,” siger Søren Mikkelsen. Det sociale bliver heller ikke forsømt hos OK Melfar, som planlægger klubture til alle de store stævner. Særligt klubbens tur til Påskeløbet er populær. Næste påske har klubben en helt særlig opgave foran sig. ”Vi har indledt samarbejde med Kolding Orienteringsklub om to større projekter, nemlig Påskeløbet 2016 og Jysk Fynsk Mesterskab 2017, og det glæder vi os meget til," siger Helle Sørensen.

23


Hvor god er du til at læse terrænet og observere detaljer? Denne opgave går ud på, at du skal placere startpunktet og de 12 poster på kortet, ud fra de 13 billeder med kompasretning i den retning billedet er taget. En hver lille detalje kan forære dig postplaceringen. Og så skal banelængden også passe. Kortet er over Geel Skov, og det er på dette kort at posterne skal tegnes ind. God fornøjelse!

INSTRUKTION Kort: Geel Skov, ved Holte. Målestok: 1:10.000, og ækvidistance 2, 5 m. Fotoretning: Til hvert billede er fotoretningen angivet i grader på et

360-graders kompas. Retningen er fra fotografen til et punkt midt i billedet.

Banelængde: 2.860 m. Frist: Opgaven indsendes i en mail til orientering@dof.dk med ”foto-o” i

emnefeltet, senest den 1. august. Opgavebesvarelsen kan sendes som en Condes-fil, billede-fil eller FDF-fil. Husk at angive navn og mail. Vinderen offentliggøres i Orientering 3/2015 i september.

24


præmie:

Vinderen med den mest rigtige bane får et gavekort på 200 kr. sponsoreret af LøBErEN. T e k s T o G f oTo : m i k k e l k a a e - n i e l s e n

Start: Sten - 165°

Post Nordligste hul – 115°

Post 2: Hegn knæk – 160°

Post 3: Hul – 350°

Post 4: Nordvestligste speciel genstand – 320°

Post 5: Lavning vestlige del – 240°

Post 6: Jorddige knæk – 360°

Post 7: Punkthøj– 255°

Post 8: Sydøstligste speciel genstand – 160°

Post 9: Slugt – 320°

Post 10: Vestligste slugt – 230°

Post 11: Hul – 315°

StØrre KOrt Og BiLLeder Billederne kan ses i en større udgave på www.do-f.dk/foto-o/ Der kan man også downloade kortet som billedfil i høj opløsning - for eksempel til brug i Condes. Post 12: Træklynge sydvestlige del – 320°

25


Vejvalg

Sydeuropæisk intensitet Mols Bjerge er kendt for sine åbne områder og – i orienteringssammenhæng – især sine kurver. Påskeløbets to første etaper fandt sted netop her. Banelæggerne på 2. etape var Signe Søes og Rasmus Oscar, og de beskriver opgaven således: Tekst: Kell Sønnichsen Foto: Torben Utzon

I og med at vi skulle lave baner med mellemdistancepræg, åbnede der sig mulighed for at lave en helt anden type banelægning end de fleste nok er vant til at se i Danmark. Der er næsten labyrintagtige passager, hvor orienteringen antager sprintkarakter. Målet var at udfordre løberne på deres evne til omstilling af o-teknik og at give folk en anden oplevelse af orientering, end de er vant til i Danmark. Tanken med at anvende de grønne områder med buskbevoksning, var at skabe lidt af den intensive orientering, man ellers oftest kun oplever i Sydeuropa. Vi valgte at anvende målestok 1:7.500 i alle klasser, da de grønne områder er svære at læse i konkurrencefart. Det har ganske givet krævet lidt tilvænning for nogen at løbe med denne målestok. Kommentarer fra vinderne Vinderne af H18A og H45A kommenterer deres vejvalg på den samme 5,3 km bane.

Jens Knud Maarup, H 45A. Tid: 33.42 min Efter en hård 1. etape i Mols Bjerges kuperede terræn, var det med meget ømme lår jeg varmede op til dagens etape. En mellemdistance med mange poster, og på et meget 26

skarpt kort i 1:7.500, fordrede rigtig god kortkontakt og flyd i orienteringen. Og så havde jeg også planlagt at læse definitionerne godt, så jeg vidste hvad jeg skulle kigge efter i postcirklerne. Hele 24 ud af 27 poster stod ved tætheder eller enkeltstående træer. Og det kan hurtigt løbe op, hvis man ofte løber den forkerte vej rundt om disse tætheder. Starten gik fint, selv om jeg var ved at blive overrasket over hvor hurtigt man kom frem mod post 1. De næste mange poster var i det åbne områ de, hvor de mange små tætheder skulle læses ordentligt. Jeg forsøgte at holde retning og læse de markante kurvedetaljer. Og så endelig have styr på postplaceringerne i forhold til tæthederne. Dette blev gennemført fint, men mod post 6 kom jeg til at løbe for langt ad stien og stod pludselig og kiggede ned i den store slugt alt for langt nede. Så var det ellers op ad bakken og finde åbningen mellem tæthederne. Kostede heldigvis ikke så meget. Post 7-9 var med god kortkontakt og med følgeskab af en nordmand, som var blevet nr. 3 på første etape. Op mod post 10 synes jeg for første gang, at jeg ikke kom så hurtigt frem på kortet som forventet, og dette sammenholdt med en lidt skæv retning mellem tæthederne gjorde, at jeg tøvede en del. Tabte her 14 sek. ift. bedste tid. Post 11 blev taget sikkert, og mod næste post havde jeg igen lidt udfordringer. Løb for meget direkte mod tætheden og erkendte lidt sent, at det nok ikke var så godt at forsøge at løbe lige på. Så et sving ud til venstre ad de åbne passager. Tabte her 17 sek. til bedste tid. Efter post 13 fulgte nogle lidt længere stræk og nogle i skov med relativt enkel orientering. Så det var

bare at give den gas. Lavede dog et lille svaj til post 15, hvor jeg lige skulle runde en anden post lige vest for min. Kostede dog ikke mange sekunder. Ved post 20 hentede jeg Jesper Fenger-Grøn med 6 minutter, og da han stod med på vognen, var det med til at skærpe både orienteringen og tempoet resten af banen. Og den sidste runde med poster tæt på mål var en sjov kombination af fokus på orienteringen og så at presse det sidste ud af benene. Det gik rigtigt godt.

Christian Møller, H 18A. Tid: 37.37 min Dette var en etape, som jeg i forvejen havde set meget frem til. Da jeg kom ud til stævnepladsen om morgenen, tog jeg mig tid til at kigge på kortet vi skulle løbe på. Som jeg havde forventet, kunne jeg se, at vi nok kom til at løbe en stor del af banen ude i det åbne. Men det interessante var faktisk de grønne områder i det åbne, som var meget nøjagtig tegnet. Kompasset skulle helt sikkert tages i brug, og hellere løbe 5% langsommere de første par poster for at komme godt ind på kortet. Det var også derfor, at jeg startede stille ud til post 1. Til post 2 så jeg hurtigt, at et vejvalg langs kanten af den store lavning var optimalt da jeg kunne spare mange kurver, og ved at kante lavningen fik jeg en god retning op over bakken og ind i posten. Retningen til post 3 var enkel, men denne post kunne være svær, da man for første gang skulle bruge de små grønne områder. Ud fra post 4 gjaldt det om at komme ned på stien syd for og følge stien i retning af posten. Den retning holdt jeg så videre op over bakken og ned i post 5. Post 6 ville

jeg hurtigt op i samme højde som posten, så jeg løb derfor op gennem slugten og fulgte kurverne hen til posten. Post 7 til 13 skulle man for alvor læse på de grønne områder, og det gjaldt her om at finde vej gennem eller udenom det tætte. Mine vejvalg blev truffet på baggrund af, hvor man kunne finde små stier eller andre tracéer at løbe på, og kurverne brugte jeg kun som ledelinjer ind i posterne. På post 13 til 16 var vi kommet væk fra de små grønne områder, og terrænet var mere enkelt. Jeg løb lige på, og da der var tydelige opfang, forsøgte jeg at øge tempoet. Til post 17 prøvede jeg igen at spare kurver ved at kante lavningerne, mens jeg samtidig prøvede at holde mig så tæt på stregen som muligt. Posterne 18 til 20 var placeret i et stort grønt område med korridorlignende gule striber, som jeg prøvede at følge så vidt muligt, så jeg ikke sad fast i noget grønt. Det lykkedes fint. Strækket til post 21 var det længste på banen og tempoet var på sit højeste. Jeg tænkte ikke over noget vejvalg men løb lige på og sørge for at spare så mange unødvendige kurver som muligt. De sidste poster på banen var igen placeret i et område med megen detaljeret grøn bevoksning. Her gjaldt det om at holde tungen lige i munden og lade være med at stresse, selvom man kunne høre speakeren. Det formåede jeg ikke, og efter at jeg til post 24 havde fået en dårlig retning og var kommet forkert rundt om nogle grønne bevoksninger og mistede tid, stressede jeg og satte tempoet endnu mere op og lavede nogle små fejl til post 25 og 26. Sidste post havde jeg set i forvejen og vidste derfor hvor den lå, så jeg kom fint i mål efter fejlene og var egentlig fint tilfreds med løbet. Jeg havde sammenlagt mistet omkring 2 minutter.


Mols Bjerge syd Helligkilde

Ækvidistance 2,5 meter

1:7.500

OBS! Kortet er nedsat fra 1:7.500 til 1:8.500 for at kunne være på siden Træer og buske Rodstup Bålplads Vandingssted

Vejvalg: Christian Møller Knud Mårup, hvor det afviger fra Christians

Grundmateriale: COWIs højdemodel, orthofoto og GeoDanmark

Rekognoscering og rentegning 2014-2015: Ivan Christensen, Kent Lodbjerg, John Holm, Kell Sønnicksen, Frank Linde, Flemming Nørgaard © Orienteringsklubben PAN OK PAN B38 marts 2015

ORIENTERINGSKLUBBEN

ÅRHUS

27


T e ksT: G e rT n i e l s e n

Find vej dagen 2015 Find vej Dagen lørdag d. 25.

25 klubber følger op med

april bød på 45 arrangementer

målrettede rekrutteringsarran-

over hele landet med i alt 3256

gementer efter årets Find vej

deltagere på trods af det i visse

Dag, og de første tilbagemeld-

landsdele noget fugtige vejr.

inger tyder på mange interes-

foto: torben utzon

foto: aaig

serede deltagere til klubbernes Der blev fundet poster, pæle

arrangementer.

og fotos i skove, byer og til vands, samt løst mobilquiz-

StOr taK til alle klubber, der

spørgsmål af deltagere i alle

var med til at gøre Find vej

aldre. Flest deltagere havde

dagen 2015 til en succes!

foto: Helge lang PeDersen

Allerød Orienteringsklub og deres lokale naturvejleder Bjørli Lehrmann med 217 deltagere til Find vej Dagen i Ravnsholt, hvor vejret i øvrigt var fint hele dagen. foto: Helge lang PeDersen

28

foto: Helge lang PeDersen


foto: GERT NIELSEN

foto: gert nielsen

foto: GERT NIELSEN

foto: torben utzon

foto: OK FROS

foto: GERT NIELSEN

29

foto: torben utzon

foto: torben utzon


Nyt fra DOF Akademiet

Kursuskatalog DOF Akademiet vil med næste nummer af Orientering udsende et kursuskatalog med alle uddannelsestilbud på lands- og kredsplan for den kommende kursussæson 2015/2016. Har du eller din klub ønsker eller ideer til emner til kurser, så giv endelig besked til udviklingskonsulent Gert Nielsen, gn@do-f.dk – tlf. 4196 9375 – gerne inden 1. juli 2015.

Trænerkurser Den kommende vinters Træner 1, Træner 2 og Træner 3 kurser afvikles over 2 weekender på Himmelbjergegnens Natur- og IdrætsEfterskole (HNIE) i Ry. Det første modul afvikles d. 5.-6. december 2015 og det andet modul afvikles d. 23.-24. januar 2016.

30

trænerseminar Det årlige Trænerseminar afvikles d. 21.-22. november på Vejle Vandrehjem. Seminaret er et godt tilbud til alle instruktører og trænere i klubber, kredse og forbund, hvad enten man beskæftiger sig med børn og unge, voksne, motionister eller verdenseliteløbere. Der bydes på et alsidigt program opdelt efter deltagernes interesser og masser af muligheder for at dele erfaringer med andre instruktører og trænere fra hele landet.

Uddannelsesdagen i Ringe Den store årlige uddannelsesdag i Midtfyns Fritidscenter i Ringe afvikles i 2016 lørdag d. 16. januar kl. 10-16. På programmet vil der udover de traditionelle stævneledelses- og banelægningskurser på flere niveauer også være et kortere ½-dags workshops med mulighed for erfaringsudveksling indenfor forskellige emner mellem klubberne styret af en oplægsholder. Det er tanken, at man som deltager kan nå at deltage i to forskellige workshops i løbet af dagen. Har du eller din klub ønsker eller ideer til emner på disse workshops, så giv endelig besked til udviklingskonsulent Gert Nielsen – gn@do-f.dk – tlf. 4196 9375 – gerne inden 1. juli 2015.


formanD en

s

5

min

U T Te r

Formandens

5 minutter Foråret har været her og blev væk igen en stund. Når du læser dette er betragtningen sikkert ligegyldig fordi solen nu skinner fra en blå himmel og temperaturen er pænt over de 20 grader? De første store stævner blev sparket i gang og dermed var sæsonen også for alvor blevet indledt. Knap 2000 løbere til Nordjysk 2-dages og et lignende antal til Påskeløbene på Djursland. Vi kan sagtens arrangere store events i Danmark, og man behøver slet ikke være blandt de største klubber i forbundet. Et eksempel på et meget vellykket DM var DM-nat i Esbjerg. Det bliver jo aldrig en mega publikums succes – desværre. Men vi, der deltog, kunne nyde det (pludseligt) gode vejr, det meget velegnede (og godt fyldte) stævnecenter samt gode og udfordrende baner. Desværre er forårs sæsonen kort, men intensiv. Vi går en lidt mere rolig periode i møde med kun et enkelt DM i Roskilde forude, men selvfølgelig masser af mindre åbne løb og træningsløb. Efter et meget velbesøgt og spændende repræsentantskabsmøde i marts er det blevet hverdag i DOF’s ledelse igen. Det vil sige, at hverdagen nu præges af 14 nye områder, som skal starte op med hver sin områdeansvarlige og hver sin strategi. Det giver spændende overvejelser - både i forhold til den nye HB, de ansatte i forbundet og de mange frivillige, som heldigvis har meldt sig til områderne. Jeg har valgt at holde et opstartsmøde med hver områdeansvarlig. I de tilfælde, hvor den HB ansvarlige har haft mulighed for det, deltager denne også. Det giver en rigtig god dialog og en sikring af at den nye områdeansvarlige også opfatter

strategien på samme måde, som den var tiltænkt af den ”gamle” HB og som de nye HB medlemmer ønsker det. Selvom jeg ikke personligt repræsenterer den lange historik i DOF’s ledelse så føler jeg trods alt, at det lykkes at skabe en ”rød tråd” gennem områdernes handlingsplaner. Vi har noget spændende i gang indenfor finansieringsområdet som kan betyde (hvis ansøgningerne imødekommes), at vi får masser af drivkraft og ”medvind” til at videreudvikle Find Vej konceptet og til at sparke Skolekonceptet, ”Find vej i skolen” i gang for alvor! Jeg håber vi kan sende et nyhedsbrev ud om dette i løbet af de næste par måneder. På det internationale område er Helge Lang Pedersen nu for alvor kommet i gang med sit arbejde i Foot-O Commission og jeg er blevet medlem af en ny Commission, som skal hjælpe de svagere forbund i IOF med at blive udviklet (en Commission som jeg fra 2016 overtager formandskabet for). På kontoret i Brøndby starter den nye ”Martin” den 5. maj. Som i formentlig har læst på hjemmesiden har vi ansat Erling Thisted, og vi glæder os til at drage nytte af hans stærke kompetencer indenfor kommunikationsområdet. Rigtigt godt O-forår til jer alle – når i kommer dertil.

Walther Rahbek Forbundsformand

31


Magasinpost SMP ID-nr. 46186

NYE SKO TIL SKOVEN! Se mere orienteringsudstyr på loberen.dk

Guide: Sådan vælger du den rigtige trailsko Hvad er den rigtige løbesko, når løbeturen skal løbes på skovens ujævne, mudrede og krævende underlag? Vi har lavet en guide med fif til, hvordan du vælger den rigtige trailsko til dit behov.

Speedcross 3

1000,-

X-Talon 212

1100,-

Herre + dame

Unisex

www.O-butikken.dk

Fellraiser Herre + dame

X-Talon 190 Unisex

900,-

Læs guiden på loberen.dk/trailsko

1200,-

Unisex

Esbjerg

Hillerød

Lyngby

Roskilde

Vejle

Aalborg

Aarhus

Borgergade 56 6700 Esbjerg Tlf. 7514 4148

Slangerupgade 4 3400 Hillerød Tlf. 4822 4148

Lyngby Torv 10 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 4593 1816

Ringstedgade 15 4000 Roskilde Tlf. 4635 4148

Vestergade 17 7100 Vejle Tlf. 7572 0900

Vesterbro 89 9000 Aalborg Tlf. 9816 4148

Vester Allé 20 8000 Aarhus Tlf. 8612 4148

IRock

1100,-

Orientering 2015/2  

Magasin for Dansk Orienterings-Forbund

Advertisement