Page 1

01

februar 2015 M A G A S I N

F O R

D A N S K

O R I E N T E R I N G S - F O R B U N D

64. årgang

Maria Iben Sell-Petersen vil have orientering på skemaet:

Orienteringsløb er

bevægelse og hjernegymnastik Tema om orientering i skolen

Vejvalg fra World Cup i Tasmanien

Korttegning som holdsport i Sorø

Klubberne deler deres 1 bedste Find vej-erfaringer


Indhold 8 6

Vejvalg fra vinterløb i Tisvilde Hegn Emil Øbro om sit vinderløb på den lange distance på 20 km.

8 Skolebørn skal opleve et rigtigt stævne Interview med Maria Iben Sell-Petersen, der arrangerer o-stævne for elever i København." 11

Folkeskolereformen åbner for orientering i skolen Horsens OK er langt fremme med skoleorientering. Interview med formand Thomas Kokholm.

14

14

Orientering på skoleskemaet i Australien Orienterings reporter Henrik Rindom har besøgt Tasmanien.

17

Find vej Dagen – sådan gør klubberne Fem klubber deler deres erfaringer.

Imponeret over orienteringsløberes færdigheder 20

Interview med Trine Skammelsen om at vende tilbage til orientering efter mange år.

24

Vejvalg fra World Cup i Tasmanien Thor Nørskov følte sig nærmest på hjemmebane down under.

27

20

Korttegning som holdsport Sorø OK har fundet en alternativ metode til korttegning.

30

2015 er mobilens år i orientering Om Find Vej Plus-projektet

24

31 Formandens 5 minutter Gode skoleinitiativer i klubberne

Orientering 1/2015 63. årgang ISSN 1904-0148 ISSN 1904-0156 (online udgave) Medlemsmagasin for Dansk Orienterings-Forbund Redaktion Tommy Heisz, ansvarshavende tommyheisz@gmail.com Kell Sønnichsen Henriette Baun Gautier Henrik Knudsen Bent Fenger Jensen Mathilde Boesen Arne Pedersen Søren Skaarup Larsen Flemming Nørgaard (kort)

Hvis du har en god ide til en artikel, så skriv til orientering@do-f.dk. Det kan være noget, du selv har lyst til at skrive om, eller noget du mener vi skal tage op. Ekspedition Bladet sendes portofrit til alle aktive medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-Forbund. Adresserne hentes i O-service. Husk at sætte X i feltet for bladet. Som medlem skal du selv eller via din klubadministrator holde dine adresseoplysninger opdaterede. Abonnement Et årsabonnement kan tegnes for kr. 200 ved henvendelse til sekretariatet. Annoncer Kontakt sekretariatet.

Deadlines kommende numre: #2: Deadline 13. april - udkommer 8. juni.

Oplag 4.000 stk.

Ansvar Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet og redaktionen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører.

Forside Folkeskolelærer og o-løber Maria Iben Sell-Petersen. Foto: Gert Nielsen.

Layout Tina Schembecker Tryk OZGraf, Polen

Kontakt sekretariatet: Dansk Orienterings-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby +45 43 262 740 dof@do-f.dk


noter

Foto: Torben Utzon

Maja Alm årets løber 2014 Orientering mest vindende idræt i 2014 Blandt de 16 verdensmesterskaber, hvor danske idrætsudøvere i 2014 har vundet medaljer, er der ingen sportsgren, der kommer op på siden af orientering. Faktisk stod orientering for 16% af alle danske VM-medaljer i 2014. Med 7 medaljer – 6 ved VM i Italien og 1 ved MTBO-VM i Polen – fik orientering flere medaljer end f.eks. svømning og sejlsport med hver 6 medaljer. Toppen ser sådan her ud: Badminton 3 Gymnastik 3 Kano/kajak 3

Foto: Torben Utzon

Orienteringsløb 7 Sejlsport 6 Svømning 6 Triatlon 4

Det blev et utroligt tæt opgør om titlen som året orienteringsløber. Var blot to stemmer faldet anderledes, ville det have været Søren Bobach. Maja fik suverænt flest stemmer i Sydkredsen, mens Søren fik suverænt flest stemmer i Nordkredsen. I Østkredsen fik de to løbere præcis lige mange stemmer. Så det der gjorde udslaget var, at Tue Lassen fik én stemme mere end Søren i Sydkredsen og dermed snuppede de to point der. Havde Søren fået blot en stemme mere i Østkredsen og en stemme mere i Sydkredsen, var han løbet med titlen. Når man optæller antallet af stemmer på landsplan, fik Maja 148 mod Sørens 122, så på den måde var det også løberen med flest stemmer, der løb med titlen. Ellers viste afstemningen at det var fem meget værdige kandidater, der alle sammen fik mange stemmer i alle kredse. Se stemmefordelingen på DOF’s hjemmeside.

3


noter

T e k s t: To m m y H e i s z

IOF Eventor til World Ranking Events DOF og Løberen løber videre sammen DOF og Løberen har netop indgået en ny toårig aftale for perioden 2015-2016, der betyder, at den danske juniorrangliste også i de kommende år bærer navnet ’Løberen League’, og de bedste danske juniorløbere udstyres med sko fra Løberen. DOF er meget glade for samarbejdet med Løberen, der er kendt for sin meget seriøse rådgivning ved køb af sko og øvrigt udstyr til såvel elite som motionister. Hos Løberen siger Ebbe Møller Nielsen om aftalen: ”Løberen har valgt at forlænge vores aftale med DOF om sponsering af juniorranglisten ’Løberen League’, da vi også fremadrettet vil bidrage til det meget seriøse ungdomsarbejde, der sker i forbundet og rundt i klubberne. Vi ønsker ved vores støtte at bidrage til, at løberne får det rette fokus på deres udstyr og vigtigheden af, at det er rigtigt og passende til deres måde at løbe på og det underlag, de primært træner på. Vi glæder os til at følge dem i 2015!” Besøg Løberens hjemmeside på loberen.dk

Løber du H21 eller D21 og skal løbe et World Ranking Event – hvoraf Danmark normalt har en håndfuld om året, f.eks. danske mesterskaber og Danish Spring? Så skal du registrere dig i IOF's Eventor-system, som skal bruges til tilmelding i disse klasser. Se her hvordan: eventor.orienteering.org/ Documents/Athletes_Guide_to_IOF_ Eventor.pdf

Kabelskabe som faste poster Overalt i landet har diverse energiforsyningsselskaber kabelskabe stående i vejkanten og på gader og stræder i byerne. I Sunds nordfor Herning indgår en del af disse kabelskabe fra EnergiMidt som faste poster i Find vej i Sunds-projektet. Asger Kristensen, Herning Orienteringsklub har nemlig indgået en aftale med EnergiMidt om at benytte selskabets kabelskabe som faste poster i byen. Dansk Orienterings-Forbund har designet en label med Find vej logo, tal og bogstaver samt klubnavn printet på vejrbestandigt papir til brug på kabelskabe, der skal indgå i Find vej projekter på lige fod med pælene i naturen. Disse labels bestilles hos dof@do-f.dk og fås i flere størrelser.

Ny direktør hos Team Danmark Lone Hansen, der tidligere har været direktør for Anti Doping Danmark, blev i slutningen af 2014 overraskende præsenteret som ny direktør for Team Danmark. Hun tiltrådte i februar 2015. Lone Hansens karriere har på forskellig vis haft omdrejningspunkt omkring eliteidræt, forskning, ledelse, kommunikation og formidling. Ud over den faglige karriere, så har Lone Hansen arbejdet parallelt i foreningsidrætten som træner/leder, været landsholdsatlet i karate og senere både landstræner og sportschef. Dansk Orienterings-Forbund benytter lejligheden til at rette en stor tak mod den hidtidige direktør, Michael Andersen, der i sine otte år som direktør har hjulpet orienteringsidrætten med at få meget positiv omtale. DOF-direktør Michael Sørensen siger samtidig, at han ser frem til at opbygge en lige så god samarbejdsrelation med Team Danmarks nye direktør. Michael Andersen udtaler selv til Ritzau: ”Skuffelse kommer man sig over. Jeg har deltaget i en kamp, hvor jeg ikke har vundet. Det har en anden, der er dygtig og kompetent”.

4

Søren Bobach slået af en 96-årig Ganske usædvanligt var der ikke færre end tre danske nomineringer til World of O's traditionelle kåring af ’Orienteering Achievement of The Year 2014’. Søren Bobach var nomineret hos herrerne, mens både OK Pan's Tiomila/Jukola-hold og Signe Søes var nominerede hos kvinderne. Det var lige ved, idet både Søren Bobach og OK Pan blev nummer to – endda med en bred margen ned til nr. 3. Afstanden op til vinderen var dog i begge tilfælde også stor. Hos herrerne var det den 96-årige Rune Haraldsson fra Sverige, der med sine guldmedaljer fra WMOC i Brasilien løb med sejren. Hos damerne var det Judith Wyder fra Schweiz, som med 6 guldmedaljer fra hhv. VM og EM, der sejrede suverænt.


BLIV SYNLIG I VINTERMØRKET! SIKKER TRÆNING

REFLECT CAP

Nu kan du få vores bestseller propfuld af refleks! Vi ønsker at alle skal føle sig trygge når de træner og der er ingen tvivl om at du bliver set med en REFLECT CAP fra Trimtex. Lav den med eget unikt design så profilerer du klubben eller firmaet samtidig. Passer godt til både voksne og børn! Huen findes i en variant uden fór, en variant med net fór og en varmere variant med fleece fór. Str. 56-59.

PERFEKT PROFILERING

SUPER KVALITET

UNIKT DESIGN

K A M PA G N E ! FRA

1 4 9 ,-

V E J L . P R IS 2 9 9

,-

nimum 50 stk. bestilling af mi Pris gælder ved 28.2.2015. til m fre og inkl. moms

CUSTOM DESIGN Vi leverer teknisk træningstøj med høj kvalitet i custom design. Brug firmaets/klubbens farver og inkluder logoer/tryk. Design selv, eller lad os hjælpe. Alt er muligt.

Trimtex Danmark APS | +45 22 84 78 70 info@trimtex.dk | trimtex.dk

55


Vejvalg

T e kst: E m i l Ø b r o

Blev indhentet fem gange, men vandt alligevel Efter i mange år at have haft langdistanceløb om vinteren i Jylland, er de nu også kommet til Sjælland. Kendetegnende er, at de ofte løbes på ikke-orienteringskort. Det var også tilfældet i Tisvilde Hegn, hvor Emil Øbro vandt den lange distance på 20 km med 15 minutters forspring. Her er hans vejvalg og kommentarer. Jeg håbede før start at ved at tage mange udenoms-vejvalg og være skarp i brugen af kompasset, kunne jeg komme gennem banen uden de store bom. Det viste sig dog, at være sværere end forventet. Især i starten lavede jeg flere store bom på post 3, 6, 9, 10. Derudover havde jeg mange små bom. Det var meget frustrerende, at have fysisk overskud, men alligevel hele tiden blive indhentet af de andre grundet bom. F.eks. indhentede Jonas Falck Weber, der blev nummer 2, mig 5 gange på banen. Bortset fra post 17 gik sidste halvdel af banen rigtig godt. Jeg forsøgte her at være skarp på kompasset og opsøge de store stier. Vejvalget til post 22 kræver en lille forklaring. Pludselig stod der ca. 20 heste på en lille sti i sommerhuskvarteret, og deres ryttere var ikke særlig villige til at flytte dem. Så jeg ændrede mit vejvalg og løb en lille omvej. Da jeg kom i mål troede jeg ikke jeg var kommet først grundet mine mange bom, men kunne senere konstatere at de fleste havde haft problemer. Dog løb jeg 3 km længere end Jonas, der ikke havde haft de store bom.

6


7


Foto: Gert Nielsen

De frivillige hjælpere fra klubberne er med til at skabe den fællesskabsånd og begejstring, som knytter sig til et rigtigt orienteringsstævne. "Orienteringsfolk har sådan en ro i sig, og de er bare nørder. Jeg vil have den o-nørdestemning,

Skolebørn skal opleve et rigtigt o-stævne T e k s t : H e n r i e tt e B a u n G a u t i e r

Det er ikke lige meget, hvem der hjælper til, når Maria Iben Sell-Petersen står i spidsen for et orienteringsstævne for knap 1000 skoleelever i København. ”Elevernes skal møde de garvede orienteringsløbere,” fortæller hun i dette interview om udfordringer og drømme i arbejdet med skoleorientering. 8

På hjørnet af Istedgade og lige over for Mustafas Shawarma i København ligger Gasværksvejens Skole. De fleste københavnere vil nok hurtig indkredse skolens placeringen til Vesterbro på samme måde som en midtjysk orienteringsløber vil specificere Silkeborgskovene til at være Nordskoven, Vesterskoven og så videre. Men hvad har denne storbyskole med orienteringsløb at gøre? En hel del faktisk. Her arbejder folkeskolelærer og orienteringsløber Maria Iben Sell-Petersen. Hun er formand for Orienteringsudvalget under Dansk Skoleidræt i Københavns Kommune. På skolen ligger en drøm og venter, imens mange af hendes timer går med at planlægge Dansk Skoleidræts årlige orienteringsstævne

i Valbyparken for folkeskoleelever. Et orienteringsstævne hun startede op i 2010 som formand for det dengang nydannede orienteringsudvalg, hun selv tog initiativ til at oprette. Dengang undrede Maria Iben Sell-Petersen sig over, at orienteringsløb ikke var repræsenteret som disciplin under Dansk Skoleidræt i København. ”Orienteringsløb er både bevægelse og hjernegymnastik, og de egenskaber, der ligger i orienteringsløb, kan sagtens overføres til andre af folkeskolens fag. Hvis en elev har haft succes med at holde fokus på et orienteringsløb, så gælder det om at få det overført til, at han også kan holde fokus med at lave matematikopgaverne frem til side 10,” forklarer 52-årige Maria


Iben Sell-Petersen, der selv kom ind i orienteringssporten for seks år siden gennem en kajakklub. I dag løber hun for Allerød OK.

Et rigtigt orienteringsstævne Men orienteringsløb er en besværlig ting at lave på skolerne i hovedstaden, da der er langt mellem de grønne pletter. Så hvordan arbejder man med at få orienteringsløb på skoleskemaet i de københavnske folkeskoler? Det korte svar lyder: Ved at arrangere et årligt orienteringsstævne. ”Vi har en fornem opgave i at gøre det let tilgængeligt for lærerne at tage eleverne med ud til et orienteringsløb,” siger Maria Iben Sell-Petersen. Og det skal være et rigtigt orienteringsløb, skoleeleverne skal deltage i, hvilket er ideen bag orienteringsløbet i Valbyparken, som hun er stævneleder for og udviklede i samarbejde med udviklingskonsulent Gert Nielsen fra DOF. Eleverne skal altså ikke bare løbe rundt og finde poster på skolernes matrikler, hvis det står til hende. Selv kalder Maria Iben Sell-Petersen orienteringsløbet i Valbyparken for en succes,

netop fordi det er let for lærerne at tage børnene med ud til stævnet. ”Det gælder om at skabe gode rammer for lærerne, så de tænker ’Det er nemt. Vi skal bare tage cyklen derud og holde styr på ungerne’.” De første fire år foregik stævnet en enkelt dag i oktober, hvor 500 skoleelever deltog. Da Maria Iben Sell-Petersen kunne mærke interessen for stævnet vokse, blev arran-

”Med orienteringsløbet i Valbyparken får elever og lærere ikke bare en oplevelse med hjem. De får en sportsgren, som ikke er så kendt herinde i København. De møder rigtige orienteringsfolk, som giver en åbning for, at der findes en verden uden for København og det kulturliv, som er herinde. Jeg vil rigtig gerne have ungerne ud i skoven, så de oplever at være en del af et naturmiljø,” forklarer hun.

”Orienteringsløb er både bevægelse og hjernegymnastik, og de egenskaber, der ligger i orienteringsløb, kan sagtens overføres til andre af folkeskolens fag. Hvis en elev har haft succes med at holde fokus på et orienteringsløb, så gælder det om at få det overført til, at han også kan holde fokus med at lave matematikopgaverne frem til side 10.” gementet i 2014 derfor udvidet til to dage, hvor knap 1000 elever fra de københavnske folkeskolers 5.-, 6.- og 7. klasser var med. Samme deltagerantal er planlagt for stævnet i 2015.

Maria Iben Sell-Petersen understreger, at samarbejdet med omkringliggende klubber er helt afgørende for, at stævnet har været muligt. De frivillige hjælpere fra klubberne er samtidig med til at skabe den uundvær-

Maria Iben Sell-Petersen 52 år og orienteringsløber for Allerød OK. Folkeskolelærer på Gasværksvejens Skole, Vesterbro i København. Formand for orienteringsudvalget i Dansk Skole-Idræt, Københavns Kommune.

Foto: Henriette Baun Gautier

Var i 10 år naturformidler ved den nu nedlagte Københavns Naturskole Lille Hareskoven, hvor hun to dage om ugen lavede orienteringsløb tilpasset de enkelte klassetrin for københavnske folkeskoler. Har siden 2005 været formand for orienteringsudvalget under Dansk Skoleidræt i Københavns Kommune, hvorigennem hun arrangerer det årlige skoleorienteringsstævne i Valbyparken for 1000 skolebørn fra de københavnske folkeskoler..

9


Foto: Gert Nielsen

Med skolereformen er idræt blevet et eksamensfag, og idrætslærere skal sikre, at alle elever efter 9. klasse har gennemført et orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas.

lige fællesskabsånd og begejstring, som knytter sig til et rigtigt orienteringsstævne.

Den o-nørdede stemning ”Jeg vil have, at det er orienteringsfolk, som hjælper med til stævnet på selve dagen,” lyder det på en både insisterende og kærlig måde fra Maria Iben Sell-Petersen. ”Det har bare sådan en skøn, afsmittende effekt, når der står en garvet orienteringsløber, som instruerer. Fordi orienteringsfolk har sådan en ro i sig, og de er bare nørder. Jeg vil have den o-nørde-stemning, for det er hele humlen i, hvordan vi får synliggjort sporten. Det gør vi gennem de folk, som

”Reaktionerne fra børnene er typisk ’Det er vildt fedt!’ og ’Vi vil prøve mere!’” lever og brænder for orienteringsløb. Det giver så meget energi, som jeg kan mærke smitter af på børnene.” Til orienteringsløbet i Valbyparken i 2014 var det frivillige fra henholdsvis OK73, Lyngby OK og Amager OK som var officials ved start og mål. Alle tre klubber har allerede sagt, at de gerne vil hjælpe igen i 2015. ”Samarbejdet med klubberne er virkelig en gave, og det betyder rigtig meget for mig at få sagt tak til de klubber, som har hjulpet,” siger Maria Iben Sell-Petersen, som skulle bruge 10 frivillige fra orienteringsklubberne hver dag til stævnet.

10

Men trods stor hjælp fra frivillige orienteringsløbere, så er opgaven med at gøre det nemt for skoleklasser at tage til et orienteringsstævne blevet en større udfordring efter den nye skolereform er trådt i kraft.

Udfordringer ved skolereformen Skolereformen har medført mange ændringer i folkeskolen for både elever og lærere. Blandt andet er idræt blevet et eksamensfag, hvor idrætslærerne skal sikre, at alle elever efter 9. klassetrin har ”gennemført et orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas”. ”Derfor er det vigtigt, at orienteringsløb bliver nemt at tage til for skolerne, så det kan komme ind i eksamenslokalerne,” mener Maria Iben Sell-Petersen. Men samtidig har skolereformen også gjort, at planlægningen af den enkelte lærers arbejdstid kan spænde ben for, at en klasse overhovedet kan tage til et orienteringsstævne. ”Hvis en lærer - lad os kalde ham Henrik - gerne vil til orienteringsstævne med sin 7. klasse, så skal han afsætte en hel dag. Den dag koster dyre lærertimer i Henriks timeregnskab, fordi han er med børnene. Lærertiden med børn er nemlig dyrere end lærertiden uden børn,” forklarer Maria Iben Sell-Petersen. Til det seneste stævne i Valbyparken var der tilmeldt 1000 børn, men nogle klasser måtte melde fra på grund af, at dagen var lærertimer med børn.

”Simpelthen fordi den enkelte lærers timeregnskab betød, at han eller hun fik ikke lov af sit team, fordi så skulle teamet lave om på deres skema, og det skabte noget rod,” siger Maria Iben Sell Petersen, som også selv har mærket, hvordan det er svært at finde fodfæste og en arbejdsrytme inden for folkeskolereformens nye tidsrammer. Men orienteringsstævnet i Valbyparken brænder hun for, og når tiden er til det, drømmer hun om at skabe bedre muligheder for, at skolens børn kan gå til orienteringsløb i fritiden.

Drømmen om en udflytterklub ”Jeg drømmer om at lave en udflytterorienteringsklub for skolens børn og forældre og på sigt få flere skoler fra Vesterbro med,” fortæller hun. Her er tanken, at orienteringsløb er noget man går til klokken fire om eftermiddagen efter skole, hvor børn og forældre kan få en oplevelse sammen i naturen. ”Så behøver man ikke være medlem af en klub, der ligger langt ude i en skov, som er bøvlet at tage ud til, hvis man ikke har bil. For det er langt fra alle familier på Vesterbro, som har bil,” fortæller hun. ”Helt konkret forestiller jeg mig, at udflytterorienteringsklubben kan have en base her på Gasværksvejens Skole. På skolen vil der være mulighed for samles og snakke lidt teori, inden man går hen til Hovedbanegården og futter af sted mod de skove, som ligger tæt på togstationer.” Drømmen om en udflytterorienteringsklub i hovedstaden lever for Maria Iben SellPetersen. Særligt når hun tænker på de tilbagemeldinger, hun får fra de københavnske skolebørn, efter de har prøvet et løb i skoven med kort og kompas. ”Reaktionerne fra børnene er typisk ’Det er vildt fedt!’ og ’Vi vil prøve mere!’”


T e kst: B e n t F e n g e r J e n s e n

Folkeskolereformen åbner for orientering i skolen ”Skoleorientering står på skoleskemaet på Langmarkskolen, når dette blad udkommer”, fastslår Thomas Kokholm, formand for Horsens OK. Et medlem af Horsens OK tilknyttes som ”hjælpelærer”, der betales af skolens budget.

Sammen med Langmarkskolens lærere planlægger en gruppe af medlemmer fra Horsens OK i skrivende stund et undervisningsforløb på fire dobbelttimer hver uge over fire-fem uger. Det gælder for alle 4., 5. og 6. klasser, at der står orienteringsløb på skemaet. Ikke kun i dette skoleår – aftalen løber over tre år. På det tidspunkt har ni årgange som en del af deres skolegang afprøvet, om orienteringsidrætten er noget for dem. ”Der er over 20 folkeskoler i Horsens Kommune, og vi har udvalgt 6, som vi gerne vil lave et lignende samarbejde med. Vi har valgt dem, der har et orienteringsterræn i nærområdet. Nu skal vi lige have erfaringer fra Langmarkskolen, inden vi går videre”, tilføjer Thomas. Skoleorientering på Langmarkskolen gennemføres sådan, at et medlem af Horsens OK tilknyttes som ”hjælpelærer”, der betales af skolens budget. Undervis-

ningen planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem idrætslæreren og orienteringsløberen. Idrætslæreren lærer i forløbet selv at forberede og organisere orienteringsløb. Undervisningen omfatter både teoretisk orienteringsteknik og orienteringsløb i nærområdet.

Brug for bevægelse ”Både idrætslærerne og andre fag efterspørger den faglighed, som bl.a. orienteringsklubberne kan støtte skolerne med. Her er man jo i fuld gang med at implementere den ny skolereform, hvor der indgår bevægelse i gennemsnit 45 minutter pr. dag og åbning mod det lokale idrætsliv. Orienteringsklubberne kan med deres viden og erfaring med orienteringsløb supplere skolernes arbejde med bevægelse og arbejdet med fælles mål,” supplerer Maiken Rahbek Thyssen, som er uddannet lærer. Hun er aktivt medlem af Horsens OK,

aktiv i klubbens skoleorienteringsprojekt og arbejder som regionalkoordinator i NTScenter Syddanmark. Her er opgaven at give inspiration og sparring til bl.a. folkeskolens

”Både idrætslærerne og andre fag efterspørger den faglighed, som bl.a. orienteringsklubberne kan støtte skolerne med.

- Maiken Rahbek Thyssen, lærer og

medlem af Horsens OK undervisning i Natur, Teknik og Sundhed. Desuden er hun medforfatter af centrets publikation ”Sæt bevægelse i naturfagene”, som giver mange konkrete eksempler på,

11


Foto: Colourbox

12


hvordan o-løb og o-lege kan være rammen for bevægelse og læring. ”Efter det samlede forløb for hver årgang arrangerer vi et orienteringsstævne, hvor forældrene inviteres med. Herefter er klubbens opgave at gøre familien interesseret i at komme ud i skoven og deltage i de familierettede træningsløb og blive en del af det sociale miljø omkring vores klubhus”, uddyber Thomas Kokholm og fortsætter: ”Målet er ikke, at skoleorientering på kort sigt giver flere medlemmer i vores klub.” Samarbejdet med skolerne ser vi mere som en samfundsopgave, hvor vi kan hjælpe med at implementere de dele af skolereformen, hvor skolerne som noget nyt skal samarbejde med det lokale idrætsliv. Med vores rolle bliver klubben og orienteringssportens tilbud synlige for eleverne og lærerne. Gode oplevelser med skoleorienteringen huskes nok på et senere tidspunkt

og giver lyst til at prøve mere.” Klubbens interesse er også en professionalisering rent ressourcemæssigt. Et perspektiv er at kunne fuldtidsansætte en person, som kan forene arbejdet som hjælperlærer i skoleorientering og ungdomstræner i klubben,” røber Thomas.

Lærerne efterspørger hjælp Christian Christensen, afdelingsleder på Langmarkskolen siger: ”Stor ros til Horsens Orienteringsklub! De var klar med det samme, har visioner og unik idrætsfaglig viden om aldersrelateret træning inden for deres idrætsgren. Lærerne efterspørger denne hjælp til forberedelse og gennemførelse af blandt andet orienteringsløb. Det kender de måske ikke så meget til i forvejen. Konkret efterspørges orienteringskort over

skolens område og naturområder nær ved skolen, siger Christian Christensen. Der er brug for faste poster og ideer til forskellige orienteringslege med indbygget læring i forskellige fag. Nu får skolen en hjælpelærer fra orienteringsklubben til at bidrage med at planlægge og gennemføre det.” ”Langmarkskolen har flere års tradition for at satse på idræt. Som følge af skolereformen skal vi have samarbejde og partnerskaber med det lokale idrætsliv. Men vil de mon det? Sådan tænkte vi, men vores betænkeligheder blev gjort til skamme. Vi har nu etableret samarbejde med flere, udvalgte klubber i Horsens,” siger Christian Christensen.

Der satses på skoleorientering Med Plan 2020 er skoleorientering for alvor kommet på dagsordenen. Thomas Herbert Kokholm skriver her om indsatsen. Den nye folkeskolereform har sat en positiv idræts- og bevægelsesspecifikke kurs, der peger i vores retning. Det at kunne finde vej i nærområdet i almindelighed og i vores smukke natur i særdeleshed. I og med at bevægelse kan blive en del af det fagspecifikke indhold, og her synes orienteringsrelevant i form af kompas, signatur og kortlæsning, at være åbenlyst. Alt sammen noget der kan understøttes af kompetencer, der allerede er stærke blandt os, og som ligger dybt i vores DNA. Indsatsområdet, der er døbt Skole, har den overordnede vision at vi som lokale orienteringsklubber kan bringes til at tage et samfundsansvar i at sikre folkeskoleelevernes færdigheder og selvstændighed i relation til udøvelse af orienteringsløb (fod, MTB mm). Samtidig skal Skoleudvalget skabe mere synligheden omkring orienteringsrelateret idræt – motion for krop og hjerne, dels igennem vores allerede etablerede initiativer, dels igennem etablering af en “skolekonsulentfunktion”, der kan rådgive klubberne og folkeskolerne om samarbejdsformer og bistå klubberne i udbygge orienteringstilbud til skoleeleverne og faglærerne. Startopstillingen for Skoleudvalget, ved vedtagelse af den nye DOF-struktur, gode og kompetence kræfter inkluderet - omend enkelte pladser er vakante og øvrige interesserede er mere end velkomne til at rette henvendelse: Navn

klub

kreds

i øvrigt....

Stig Andersen

Herlufsholm OK

Øst

medlem af forretningsudvalg i foreningen Dansk Skoleidræt.

Casper Sørensen

OK Øst Birkerød

Øst

parallelt hermed, formand/medlem af indsatsområdet Børn og Unge.

Kai Bech-Andersen

Farum OK

Øst

Tommy Kirk Damsgaard

Viborg OK

Nord

Mogens Jensen

OK Pan

Nord

Vakant

Syd

Vakant

Syd

Nu er samarbejdet imellem klubberne og folkeskolerne ikke nogen ny opfindelse. Et af opgaverne for Skoleudvalget er tilsvarende at indhente viden om alle de mangeartede initiativer der blomstrer op rundt omkring. Så hvis du og din klub har noget på hjertet, så er vi mere end glade for at høre fra jer - thomas@herbertkokholm.dk.

13


Foto: Kell Sønnichsen

Orientering pĂĽ skoleskemaet i Australien T e kst: H e n r i k R i n d o m

14


Henrik bliver interviewet ved Oceania Carnival (på ”Funny Hat Day”).

Vores reporter Henrik Rindom har på det seneste været en del af ”den danske invasion” i Tasmanien. Op til årets første World Cup-afdeling har han boet på den australske ø. Han har blandt andet brugt tiden på at undersøge, hvordan det ser ud med orienteringsløb i skolen på de breddegrader. Selv efter den nye skolereform foregår det meste af unges sportsaktiviteter i Danmark uden for skoleregi. I Australien er skolesystemet bygget en del anderledes op. Her er sport meget mere integreret i skolen. Hver skole har et rugbyhold, crickethold osv. Det er ofte igennem skolen, unge dyrker deres idræt. Dette giver visse udfordringer for mindre sportsgrene, fordi de fleste skoler fokuserer på de større og mere populære sportsgrene. Men når de unge ikke deltager så meget i sport uden for skolen, må man i stedet rykke ind på skolen og få udbredt sin sport. Klubben Australopers fra Hobart (Tasmanien) har taget kampen op og forsøgt at rykke o-løb ind på skoleskemaet. Ved at være i dialog med forskellige folkeskoler har Australopers fået stillet nogle idrætstimer til rådighed til at introducere orienteringsløb. På Taroona Primary- og Highschool (Kronprinsesse Marys tidligere skole) fik klubben tre idrætstimer stillet til rådighed for 3. til 10. klasse. Klubben lavede et progressivt og aldersrelateret program. For 3.-6. klasse blev den første time brugt på at få en forståelse af, hvordan et kort læ-

ses, og en forhindringsbane med SI-poster undervejs blev gennemført. Ret langt fra et ordinært orienteringsløb, men den milde start gav udbytte senere hen. I anden lektion blev eleverne introduceret til et rigtigt o-kort, hvor forskellige øvelser med at retvende kortet blev udført. Den tredje og sidste gang var et ordinært orienteringsløb i par rundt på skolen med

aktiviteterne. Jeg lærte en masse ting som fx teamwork og kortfærdigheder.” 7.-10. klasse startede direkte ud på et o-kort med fokus på de forskellige symboler og at retvende kortet. Deres anden gang var nogle relativ simple baner omkring skolen, mens den tredje gang var nogle længere og sværere baner rundt i alle kringelkrogene af skolen.

Elever elsker orientering Alt i alt fik i omegnen af 400 elever tre lektioner i orienteringsløb, hvor nogle af dem forhåbentlig kan blive fanget i sporten. Hovedmanden bag skoleprojekter Mike Calder nævner dog noget, som lyder meget velkendt:

”Orienteringsløb er ikke en etableret sport i Australien; mange har slet ikke hørt om sporten og har brug for at få den forklaret. Eleverne elsker orientering, når de først er blevet introduceret til sporten, men den største udfordring er at få dem og deres familier til at komme til vores regulære løb.” Mike Calder, hovedmand bag skoleprojekter på Tasmanien. start, mål og resultatliste, hvor stort set alle eleverne havde succesoplevelser. Caitlin fra 4. klasse kom med denne kommentar: ”Jeg havde det sjovt med at udføre alle

”Orienteringsløb er ikke en etableret sport i Australien; mange har slet ikke hørt om sporten og har brug for at få den forklaret. Eleverne elsker orientering, når de først er blevet introduceret til sporten, men den

15


største udfordring er at få dem og deres familier til at komme til vores regulære løb.” Før en skolesatsning, som den på Taroona skole kan løbe af stablen, er der dog en del arbejde, der skal udføres. Der skal tegnes et kort over skolen, forberedes et program og ikke mindst nogle til at komme ud på skolerne og undervise. Og alt dette udføres af frivillige. Mike Calder fortæller: ”Alle sportsgrene konkurrer om de samme børn, og o-løb er oppe imod store professionelle sportsgrene. Disse sportsgrene har en masse penge og ansætter folk til at introducere og promovere deres sport på skolerne. O-løb er ikke en tv-sport, så vi har ikke pengene til at betale nogen; så vi bygger udelukkende på frivillige.”

Ros fra lærerne Om denne sæsons arbejde var en succes, er stadigvæk for tidligt at sige.

16

”Vi indsamlede e-mailadresser på de elever, som viste interesse, og de modtager nu vores ugentlige nyhedsbrev. Uheldigvis er sæsonen slut, så vi bliver nødt til at vente til næste år for at se, om nogle af dem dukker op til løb,” siger Mike Calder. Der kommer dog ros fra en af de involverede lærere, Ludmila Vitesnikova: ”Vi som lærere synes, lektionerne var både informative og interessante. Det var godt for eleverne at opleve o-løb, når det er bedst og prøve det selv. Eleverne nød det virkeligt, og de fleste gik meget op i det.” Det er dog ikke holdbart i længden med udelukkende frivillige pga. det store arbejde, der ligger bag skoleprojektet. Derfor arbejder Australopers på en pakkeløsning, som skoler vil blive tilbudt. Pakkeløsningen vil inkludere et nytegnet kort over skolen og udenomsarealer, faste poster og undervisere til at introducere o-løb.

Fra skolens side erkender man, at det er meget svært at gennemføre undervisning i orienteringsløb uden hjælp udefra, men en pakkeløsning, som Australopers tilbyder, vil gøre det meget nemmere. Ludmila Vitesnikova siger: ”Vi har allerede kigget på, hvad et sæt med poster og elektronisk udstyr vil koste. Men det ville være nødvendigt at involvere orienteringsklubben, for at det kommer til at fungere.” Australopers vil fortsætte deres arbejde i skolerne i den evige kamp om unge medlemmer, og folkene bag venter med spænding til næste sæson med at få svar på, om det hårde arbejde denne sæson har båret frugt. Skønt deltagelsen ikke skulle stige, så er ca. 400 elever i hvert fald blevet introduceret til principperne bag o-løb, som de kan bruge i fremtiden.


T e kst: H e n r i k R i n d o m

Fem klubbers erfaringer:

Rekruttering af nye medlemmer gennem Find vej Dagen Op til Find vej Dagen 2015 har Orientering spurgt fem klubber, hvordan de rekrutterer nye medlemmer til klubben – og hvordan de bruger Find vej Dagen. Artiklen er tænkt som inspiration til DOF's klubber og kan kommenteres og diskuteres på DOF's Facebook-side.

Rold Skov Orienteringsklub:

Tredobling af medlemstallet på fire år Ole Jensen og Henrik Houmøller fortæller: Vi er i dag 100 medlemmer, hvoraf de 93 er aktive. I betragtning af, vi i 2010 kun var 35 aktive medlemmer, er det en udvikling, vi er meget glade for, måske endda lidt stolte over. Vi har blandt andet fået et ungdomsteam med en fast vejleder og en forældregruppe, der fra foråret vil gennemføre en ugentlig samling. Der er ca. 15 børn og unge i gruppen. I 2009 satte vi os for at gøre noget ved et dalende medlemstal. Vi nedsatte en gruppe, som holdt møde med udviklingskonsulent Gert Nielsen. Et af resultaterne var, at vi skulle bruge stævner som rekruttering. Det satte vi så i gang. Ved stævner i 2010, 2011 og 2012 annoncerede vi i lokale aviser, og alle kunne komme fra gaden og få en bane. Det gav et mindre resultat, men dog en slags begyndelse.

Vores anbefaling er derfor, at når der dukker en ny person op, så gå frisk frem, tag åbent imod, og brug det gode hæfte 'Lær at finde vej'. Vis noget om farverne på kortet, og så tager man den bare derfra. Det er en god ide, hvis man kan få en aftale om, hvornår man ses igen - og sørg for, at det er dig selv, der tager imod næste gang. Alt i alt skal vi være parate til at ændre på ting, vi har gjort i mange år, uden at vores kerneydelse, orientering, går tabt. Vores råd til andre klubber er: Prøv noget nyt. Det er næsten lige meget hvad, men "Find vej" er en god start – og så skal der følges op.

Det store gennembrud kom, da vi gik ind i Find vej Dagen i 2013. Her kom vi i kontakt med 120 personer i 2013 og 80 personer i 2014 efter super markedsføring på landsplan og annoncering lokalt. Mange deltagere afleverede mailadresser på evalueringsblanketten, og vi fulgte op med tilbud om deltagelse i lørdagsmotion frem til sommerferien. Alle, der ved lidt om salg og markedsføring, ved, at det at få kontakt med de mulige købere er første hurdle. Derfra er det produktet, der skal vise sin værdi. Og som medlem af en klub er man selv en meget vigtig del af produktet. V2-kursus i Rold Skov.

17


Find vej Dagen, 2013.

Orienteringsklubben SNAB Vejle:

Velkomstpakker og Find vej-pas virker Henrik Nygaard Jensen fortæller:

Vi er i dag 100 medlemmer, hvoraf de 93 er aktive. I betragtning af, vi i 2010 kun var 35 aktive medlemmer, er det en udvikling, vi er meget glade for, måske endda lidt stolte over. Vi har blandt andet fået et ungdomsteam med en fast vejleder og en forældregruppe, der fra foråret vil gennemføre en ugentlig samling. Der er ca. 15 børn og unge i gruppen. Ifølge vores opgørelser har vi på tre år fået 33 nye medlemmer efter Find vej Dagen og efterfølgende introduktion, der normalt ligger de fire første træningsaftener efter Find vej Dagen fra vores klublokaler. I praksis sker der det, at nogle kommer på Find-vej-dagen og kun der, mens andre har set vores annoncering og kommer til den efterfølgende træning. Vi får også mange medlemmer, hvor en del af familien er startet eller en klassekammerat er startet og dermed trækker flere med. Det har den store fordel, at de kender nogle i klubben allerede fra dag et og kan trække hinanden med. I vores træning har vi arbejdet med at få en god struktur, så nye føler sig velkomne. Vi har en dedikeret person til at modtage og få nye registreret, udlevere en velkomstpakke og henvise til den rigtige træner. Jeg oplever, at det er med til, at de nye føler sig velkomne og fjerner den naturlige usikkerhed om, hvem skal man nu snakke med, og hvad skal man gøre. Der er utrolig mange spørgsmål, som os, der har været med i over 30 år, ikke tænker over. I vores Find-vej materiale er målgruppen børnefamilier, og vi har tilrettelagt vores træning, så der er træningstilbud målrettet mod både voksne og mod

børn. De voksne starter med undervisning og efterfølgende øvelser i skoven. Ungdomstræningen er niveaudelt i begynder, let og mellemsvær, hvor alle nye starter i begyndergruppen. Her er der fokus på, at det skal være sjovt, og ofte starter træningen med en lille snak i klubhuset og måske en lille øvelse på græsplænen foran klubhuset. I begyndergruppen er der rigtig mange forældre, som følger deres børn og fungerer som skygge i skoven. Her er vi heldige at have trænere med undervisningserfaring, der også kan tage en snak med forældrene om, hvordan de bedst kan agere som skygge. Vi bruger DOF's Find vej-pas-system med et lille klistermærke for hver træning og efterfølgende en lille præmie, hvilket er stærkt motiverende. Vi er privilegerede og har mulighed for at arrangere fællesspisning efter alle træninger fra klubhuset. Det er især populært hos børnefamilierne, der ikke skal nå at spise inden træningen og ikke skal stresse hjem og lave mad. Som leder/træner giver det en god mulighed for at høre om de nyes oplevelser, og det fremmer en hurtigere integration både mellem de nye og erfarne medlemmer.

Royalt besøg, 2014.

Søllerød Orienteringsklub:

Forældreinvolvering og gode træningstilbud Heidi Kristensen fortæller: Jeg tror, at vi har fået 15-20 medlemmer ind som direkte følge af Find vej Dagen, men det er lidt finten, at når man får nye med, der kommer godt ind i sporten, så spreder det sig – det vil sige, at de tager venner og familie med. Vores ’familiepris’ er ret fornuftig, så normalt melder hele familien sig ind - og dukker op til træning. Så vi har rigtig mange søskende med. Derudover så har vi tradition for, at forældrene er med – det vil sige ikke blot “dropper børnene af” til vores Mini-SUT-træning. Enten løber de med de mindste (5-7 år), eller måske løber de selv en tur på en “forældrebane” - evt. på Find vej-pælene. Det giver

18

noget fastholdelse - også fordi forældrene lærer hinanden at kende og i flere tilfælde begynder selv at dukke op til breddetræningerne. Vi havde fx et par Mini-SUT-fædre, der tog på o-ferie med børnene på Læsø. Vi har fædrekonkurrence og begyndende fædre-stafethold. Vi gør ret meget for at skabe sociale relationer. Så vi lader børnene løbe sammen, hvilket måske nok gør dem lidt mindre selvstændige, men til gengæld gør, at de leger godt både før og efter turen i skoven. Vi har et fast tilbud hele året rundt - om vinteren får børnene bare en lampe på og så af sted i skoven. Selv hen over sommeren har vi tilbud. Og så har vi saft og kiks efter træningen, så folk ikke stikker af med det samme.


Orienteringsklubben Pan Aarhus:

Øget kendskab og godt ungdomsarbejde Lone Secher Andersen fortæller:

Find vej i Ravnsholt, 2012.

Allerød Orienteringsklub:

Familie- og motionsorientering spiller sammen med Find vej Dagen Gert Nielsen fortæller: Allerød Orienteringsklub har fået 30-40 nye medlemmer efter Find vej Dagen og de efterfølgende Familie- og Motionsorienteringsarrangementer de seneste år.      Samarbejdet med vores lokale naturvejleder, Bjørli Lehrmann, i forbindelse med Find vej Dagen har lokket ekstra mange børnefamilier til arrangementerne. Ud over Find vej Dagen i april har vi en tilsvarende lokal Find vej-dag den sidste søndag i efterårsferien (uge 42). Arrangementerne er fulgt op af en serie Familie- og Motionsorienteringsløb med samme udgangspunkt (Vestre Hus Børnenaturcenter i Ravnsholt). Konsekvent brug af Find vej-pas og klistermærker med præmier til de børn, der deltager tre eller seks gange, er en succes. Medlemsinvolvering er vigtigt - altså at Find vej Dagen og rekrutteringsarrangementerne er hele klubbens projekt. Supersøndage i vinterhalvåret, hvor Familie- og Motionsorientering og klubtræning afvikles samtidig fra vores klubhus med efterfølgende fælles frokost, er også en succes. Vi har konsekvent målrettet markedsføring mod børnefamilier og fået omtale i de lokale medier via en masse pressemeddelelser året rundt.       En konsekvens af de seneste års rekruttering er, at Allerød OK er rykket op i 1.division for første gang i klubbens historie. Da Erik Ellemann Høegh sikrede klubben de afgørende point i oprykningsmatchen i oktober 2014, fulgte hele klubben Erik i mål. Det er en god illustration af situationen i Allerød OK lige nu - vi er mange, der løfter i flok. 

Vi er godt i gang med at knække det manglende kendskab til orienteringssporten - om det så sker via en Find vej-flyer, en lille artikel i ugeaviser eller mund til mund-metoden må indtil videre være lidt et gæt, men orienteringsløb er ikke længere så ukendt, som det var for bare fire år siden. Det er svært at sige præcis, hvor mange af vores nye medlemmer, vi har fået via Find vej Dagen, da vi også har introtræninger efterfølgende og samtidig rekrutterer på andre måder. Men ifølge medlemsstatistikken har vi på tre år haft en medlemstilgang på 50 personer, hvilket vi er meget tilfredse med. Ungdomsafdelingen skal have den største del af æren for, at vi i dag har flere medlemmer under 30 år end over. De er rigtig gode til at fastholde både barnet og typisk en af forældrene. Fastholdelsen sker gennem sjov og udfordrende træning, hvor det er klubbens unge løbere, der varetager træningen. Derudover har vi en stor, stabil forældregruppe, der altid tager med i skoven for at skygge både børn og nye voksne. Så både barnet og forælderen får en rigtig god oplevelse af orienteringsløb krydret med det sociale. Jeg har fra flere nye forældre hørt spørgsmålet: "Hvorfor er det først nu, jeg opdager denne sport?" Og det er jo tankevækkende. Vi har fået medlemmer i de yngre årgange fra de nærliggende skoler, og det har en afsmittende effekt på deres kammerater, når de hører, hvor sjovt det er nede i skoven. Skolerne har fået langt større interesse for sporten. Det tror jeg blandt andet skyldes, at løb generelt er blevet så stor en trend, og at orienteringsløb udvider løb med, at det er lidt sejt, da man også selv skal finde vej gennem skoven. Juleafslutning i Pan Aarhus.

19


At finde vej i skoven kræver

abstraktionsevne, overblik, nærvær og meget stor præcision Trine Skammelsen, forfatteren til denne artikel, er efter en lang pause vendt tilbage til orienteringsløb. Som ung var hun medlem af Silkeborg Orienteringsklub, og nu er hun efter mange års pause tilbage som medlem af OK Pan Aarhus. Det har fået hende til at reflektere over alt det, en orienteringsløber egentlig skal kunne. For eksempel at fastholde fokus i en meget abstrakt verden. Måske kan det ligefrem bruges til at markedsføre orientering med? T e kst: T r i n e S k a m m e l s e n  F o t o : K e l l Sø n n i c h s e n

20

I gang igen. Efter 15-20 års sportslig inaktivitet er det de seneste par år lykkedes mig at komme i gang med ”husmor-maraton” (maraton i meget adstadigt løbetempo) og piloxing (en sær, men sjov og effektiv fitness-afart). Begge dele med stor fornøjelse! Og så glædede jeg mig sådan over, at jeg skulle til at løbe orienteringsløb igen… Orienteringsløb er min barndomssport, og jeg har et stort hjerte for den. Min familie

vil også gerne i skoven, så ideen om at skulle deltage i påskeløb, et par træningsløb og måske et enkelt sommerstævne er ganske tiltalende. Dengang i fordums tid i D13-14 var jeg en ganske habil orienteringsløber. Ingen toppræstationer, men jeg var på et niveau, hvor orienteringsløb var virkeligt sjovt. Da jeg for et par år siden ville i gang igen, havde jeg ganske vist et billede af, at det ville kræve lidt fysisk træning, før jeg igen kunne holde et vist tempo gennem blød skovbund og på glatte stigninger. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi, at min orienteringsevne var blevet så svækket, som den viste sig at være.

Totalt i skoven Jeg har de seneste fire år fuld af optimisme og tiltro til mig selv tilmeldt mig Påskeløbet. Uagtet at samtlige etaper på samtlige fire påskeløb gik elendigt, var en-


tusiasmen fortsat høj, da jeg i september sidste år stillede på hold til JFM Stafet på Sletten. Men det gik galt igen - og denne gang faktisk så galt, at jeg måtte udgå, fordi jeg på de sidste tre poster oplevede totalt mentalt kollaps og endte med at gå tilfældigt rundt i skoven. Derefter besluttede jeg mig naturligvis for ALDRIG mere at løbe orienteringsløb. Men lad os nu se… Men hvad var det, der gik galt i skoven? Alt går galt! Hver gang!! Nej ok, det første kvarter går almindeligvist fint. Bestemt ikke imponerende, men uden alvorlige fejl og godt nok for mig. Derefter indtræffer følgende fejl på skift:

Fejlkategori A: Mine tanker deler sig. Hvorfor ikke bruge tiden på at få løst en eller anden situation derhjemme? Typisk noget med børn eller arbejde, ikke sandt? Jeg er i situationen klar over, at jeg ikke er 100 % opmærksom på kortet, men vurderer alligevel der på skovstien (med et vist klarsyn synes jeg), at jeg stadig har tilpas meget opmærksomhed i nuet og på skoven til at det nok skal gå. Det går selvfølgelig ikke. Fejlkategori B: Chancerytteren vågner i mig. Frisk, veludhvilet og virkelig klar på ballade! Dette er

en helt anden mental tilstand end ovenfor. Chancerytteren er vældig meget tilstede i nuet og i skoven og synes typisk, at det er vildt fedt og sanseligt at spurte gennem skovbunden. Jeg gribes så meget af stemningen, at jeg får overbevist mig selv om, at man faktisk godt kan finde vej på instinkt og mavefornemmelse. Instinkt og mavefornemmelse… Seriøst, det tænker jeg! Men det kan man ikke. Vel?

Fejlkategori C: Jeg gør, som jeg skal. Næsten! Jeg er vågen, opmærksom, fokuseret, har respekt for kortet og et godt overblik over strækket. I denne tilstand går det fint med vejvalgene, og engang imellem lykkes det mig også at finorientere og finde sikkert ind til posten. Men jeg er kun 90 % præcis. Den sidste og afgørende præcision mangler. Heldet redder mig på hver anden post. De andre går galt. Men hvad stiller jeg så op med disse fejl? Det handler selvfølgelig om ved træning at komme tilbage på sporet. Det ved jeg godt, og jeg må jo få gjort op med mig selv, om jeg vil prioritere en træningsindsats for at nå til et niveau, hvor det er sjovt at løbe påskeløb. Vi har fire børn, der er mange ting at prioritere i hverdagen og

logistikken går ikke altid op med tidspunkter for træningsløb. Mit spørgsmål lyder derfor: Hvor lidt er nok og hvad er vigtigst for at komme tilbage til det punkt, hvor orienteringsløb er sjovt?

Abstraktion og præcision Nu til det vigtige: Jeg har stor respekt for jer orienteringsløbere! Det er gået op for mig, hvor ypperligt, det I kan, er. Det handler om at have overblik og fokus og fastholde præcision i en meget abstrakt verden. Orienteringskort er abstraktion på højeste niveau, og det at finde vej i skoven kræver abstraktionsevne, stort overblik, total tilstedeværelse i nuet og meget stor præcision. Det kobler med andre ord nogle grundlæggende kompetencer, som mig bekendt er ret efterspurgte, blandt andet på arbejdsmarkedet. Det er jo glædeligt for den enkelte udøver, men måske også noget sporten kunne anvende mere direkte i sin markedsføring? Orienteringstræning er naturligvis først og fremmest til for oplevelsens skyld. Men det gør jo ikke noget, hvis der er sidegevinster, når der nu engang prioriteres så hårdt derude i hjemmene. Jeg håber at se jer derude - om ikke andet så for, at I kan vise mig, hvor på kortet jeg er…

21


I'll go for a dram

Guide til

T e k s t : K e l l Sø n n i c h s e n

sommerløb i hele

Foto: Remdub, Wikimedia

Europa

Som i 1999 finder VM i år sted omkring Inverness, og som dengang er Skotsk 6-dages ganske tilfældigt placeret samme tid og sted. Faktisk er et af stederne, Glen Affric, det samme som dengang. Det er dog ikke helt samme tid som VM, for det er muligt både at løbe og være tilskuer til VM. Som terræn kan forventes alt fra gammel skotsk skovterræn til åben hede og komplekst moræne-terræn. Stævne: Scottish 6-days Tid: 1-8/8 2015. Sted: Inverness, Skotland. Web: www.scottish6days.com/201

Nice Holidays in Bohemian Paradise Man sætter ikke sit lys under en skæppe i Tjekkiet, så der indbydes til orienteringsløb i Böhmens Paradis. Lokkemidlet er tre helt nye kort i delvist jomfruelige terræner – med masser af de karakteristiske og svære tjekkiske sandstensklipper, ser det ud til. Det hele er klemt sammen med tre løb på blot to dage i en weekend i slutningen af august. Måske lidt på bagkant af en normal dansk sommerferie, men fristende. Stævne: Nice Holidays in Bohemian Paradise Tid: 22-23/8 2015 Sted: Turnov, Tjekkiet. Web: tur.cz/pekneprazdniny/index.php?page=2015-en-news

Decimeret 5-dages i Frankrig Man plejer at kunne løbe Fransk 5-dages, men i år må man nøjes med 4 dage – og dog: Første etape består af 2 sprintløb. Alle løbene finder sted i de franske alper lidt nord for Geneve og dermed tæt på grænsen til Schweiz. Stævne: 4 Jours de France Tid: 23-26/7 2015. Sted: Mouthe, Frankrig Web: o.doubs.2015.free.fr/x-accueil-anglais.html

Ungdoms-games

Foto: United World Games

I den modsatte alders-kategori er United World Games – et multisportstævne med 8 sportsgrene, hvoraf orientering er en af dem. Der tilbydes 1 træning, 2 individuelle løb og en sprint-stafet for løbere i aldersklassen 12-18 år. Der er fri tilmelding, så her er muligheden for at deltage i et multisportstævne. Stævne: United World Games Tid: 18-21/6 2015 Sted: Klagenfurt, Østrig Web: www.unitedworldgames.com/en/

22


50 års jubilæum Den første Sørlandsgaloppen fandt sted i 1965 – for 50 år siden, så der er lagt op til et stort jubilæumsløb. I år fungerer løbet samtidig som publikumsløb til JWOC – Junior-VM. Stedet er i Rauland på kanten af Hardangervidda, og ikke langt fra Rjukan og Kvitåvatn, som er mange danske orienterings- og skiløbere bekendt. Stævnet består af 5 løb vekslende mellem lang- og mellemdistance. Terrænet er typisk norsk med mest åben skov og moser og med en vis stigning. Stævne: Sørlandsgaloppen Tid: 4-10/7 2015 Sted: Rauland, Norge Web: porsgrunnol.no/jwoctour2015/?page_id=10

sverige

norge

Gammelmands-VM

skotland polen tjekkiet østrig

frankrig Albanien

Som en mellemstation mellem eksotiske destinationer som Brasilien (2014) og New Zealand (2017) afholdes World Master's Orienteering Championship – for løbere over 35 år – i år i mere overkommelige omgivelser, nemlig i og omkring Göteborg, Sverige. Der bliver ikke løbet i Liseberg, men det er tæt på. Stævne: World Masters Orienteering Championship Tid: 25/7 – 1/8 2015 Sted: Göteborg, Sverige. Web: www.wmoc2015sweden.se

Fem på stribe Nyt land på din liste?

Foto: Marku1988, Wikimedia

Hvis du har en lidt tidlig sommerferie, så lokker Albanien med et todages-stævne den første uge i juni – lige efter Montenegro Adriatic Open. Måske der kan komme to nye lande på din liste over lande, du har løbet orienteringsløb i? Stævne: Albanian Orienteering Days Tid: 1-2/6 2015. Sted: Shkodra, Albanien Web: orienteering-al.com

De fem terræner til det 34. Wavel Cup ligger side om side langs floden Rudawa mellem Krzeszowice og Zabierzów med etape 1 som det vestligste og etape 5 som det østligste. De lokker med flotte skove, bakker og klippeformatoner. Polens næststørste by, Krakow, ligger blot 20 km derfra og lokker med muligheder for at udforske "kongernes by". Stævne: Wavel Cup Tid: 8-12/7 2015. Sted: Ogrodzieniec, Polen Web: www.wawelcup.pl/en/

23


Vejvalg

T e k s t : T h o r Nø r s ko v

Nærmest

på hjemmebane Efter at have været i Australien i tre en halv måned følte Thor Nørskov sig på hjemmebane ved årets første World Cup kort efter nytår i Tasmanien. Som debutant på landsholdet leverede han en stabil indsats med tre 19. pladser – heraf var den ene på langdistancen i Transit Flats lidt vest for St. Helens den bedste danske herreplacering. Vi bringer her hans vejvalg og kommentarer. De første to poster så tricky ud, og jeg lavede da også et lille 40 sekunders svaj ind i førsteposten. Jeg kom fint til 2’eren, og så kom langstrækket! Det var heftigt at folde kortet ud og se, at strækket bare fortsatte og fortsatte (i alt 3,8 km, red). Jeg fandt aldrig en god linje højre eller lige på stregen, og jeg valgte efter en 25 sekunders planlægning af løbe en venstre variant. Jeg var meget i tvivl om, hvordan

24


Thor Nørskov (2-3: 26.56) Matthias Kyburz (2-3: 21.46) David Marshall (banelÌgger)

25


Thor Nørskov på vej mod publikumsposten.

Terrænet ændrede derefter kraftigt karakter fra storkuperet med masser af stendetaljer på toppene til ”goldmining” med menneskeskabte skrænter og grøfter. Fra post 3-13 havde jeg en fin periode, men jeg manglede dog lidt topfart. Et lille 20-25 sekunders bom på 14’eren, hvor jeg mistede kortkontakten hen ad skrænten fra 13’eren, og jeg fik bare ikke stoppet mig selv. Jeg lavede dertil en parallelfejl i cirklen, hvor jeg troede, at jeg var lavere, end jeg er. Jeg fandt hurtigt ind i rytmen igen, og løb derfra sikkert med defensive vejvalg for at undgå bom, da der specielt sidst på en langdistance kan komme træthedsfejl. Jeg sluttede World Cup’en af med min

Foto: Torben Utzon

højen før post 20 skulle angribes. På den ene side var der masser af underskov og grønt, og på den anden side skulle man kravle 25 meter ekstra. Jeg valgte venstre. Udførelsen af strækket var i orden, men jeg havde en del tøven undervejs.

tredje 19. plads, hvilket jeg er utrolig tilfreds med. Dog tror jeg ikke, at jeg ville have klaret mig så stabilt, hvis ikke jeg havde tilbragt de sidste tre en halv måned i Australien. Sammen med Jakob Edsen og Eskil Schøning har jeg boet i Melbourne fra midten af september. Vi har trænet en masse i både granite (stenede terræner),

gully-spur (slugt/udløber) og goldmining (mine) terræner. Det er nogle utrolig specielle terræntyper, som kun Australien har at tilbyde. Med forberedelserne har jeg klart følt mig bedre stillet inden konkurrencerne, end jeg har prøvet før.

Banelægger David Marshall.

Banelæggerens kommentar Vi har også bedt banelæggeren, David Marshall om at kommentere langstrækket fra post 2 til 3 og komme med sit bedste bud på et vejvalg: ”Egentlig ville jeg godt have haft nogle flere poster på den vestlige del af kortet. Det er kendetegnet ved at have masser af høje og næsten ingen stier. Men ved at lade langstrækket starte allerede ved post 2, var der allerede i udgangspunkt et valg: højre eller venstre om højen. Og det kendetegner hele strækket: en masse høje er i vejen så man tvinges væk fra den lige linje. Således også lige før post 3, hvor der er en stor høj, der tvinger løberen til enten et højre- eller venstrevejvalg – selv om nogle faktisk tog lige over.

Foto: Kell Sønnichsen

Det bedste vejvalg er efter min mening et højre vejvalg, der ikke er lige til at få øje på. Det har stort set kun løb ned ad bakke og en del på sti.”

26

Vinderen – både samlet og på strækket 2-3 – var Matthias Kyburz. Hans vejvalg var som de fleste andre topløberes en venstrevariant. Den umiddelbare reaktion på David Marshalls højrevejvalg fra nogle af de danske løbere var, at det slet ikke kunne betale sig, for man kommer for langt væk fra stregen. Men efter at have kigget lidt på det, var det måske alligevel ikke så dumt. Ingen havde dog fået øje på det.


T e k s t : Ko r t u d va l g e t i OK S o r ø

Korttegning kan godt være en holdsport I mange klubber hænger korttegning på ganske få personer. Men OK Sorø har haft succes med at brede ansvaret ud på flere skuldre. Her fortæller kortudvalget om, hvordan det foregår. Inspireret af artiklen om ildsjælen Steen Frandsens arbejde med korttegning (Orientering nr. 1, 2014, red.) vil vi i OK Sorø gerne dele vores erfaringer med korttegning som en holdsport. Også i Sorø har vi i en årrække været begunstiget af en ildsjæl, som har været den drivende kraft i klubbens korttegning. Men i de senere år er det faktisk lykkedes at involvere en bredere kreds i arbejdet med kortene. I dag består OK Sorøs kortudvalg således af 10 personer, som driver de større kortprojekter. Hertil kommer en håndfuld yderligere aktive, som lejlighedsvis selv tilretter kort i deres lokalområde mv.

Fælles korttegning – sådan foregår det 1. Udvælgelse af kort, mål og deadline I en travl o-kalender er der reelt kun plads til to fælles aktive perioder hvert år, omkring marts og november. Til hver af disse perioder udvælger vi dét kort, som lige nu er vigtigst for klubben. Hvis kortet ikke tegnes til et større løb, men fx til træningsbrug, så annoncerer vi et indvielsesløb. Det er vigtigt med en deadline, der presser os. 2. Grundmateriale som baggrund Vi er begejstrede over, hvor fint grundmateriale vi har til rådighed i Danmark. Dette omfatter for os FOT-grundkortmateriale, Geodatastyrelsens 0,5m-kurver, luftfoto fra Arealinfo samt COWI højdekurver. Gamle kort, især o-kort, er vigtigt grundmateriale, fordi de udpeger de ting, som løberen ser. Alt dette gør vi til baggrundslag i OCAD. 3. Hjemmeudkast til kortet Fra skrivebordet producerer vi et udkast til det nye kort, hvor ting fra et eventuelt gammelt kort indgår, men placeret på de steder, hvor det nye officielle grundmateriale peger på, at de ligger. Også højdekurver udvælges, udglattes og tilnærmes et evt. gammelt o-kort. 4. Fælles rekognosceringsdage I den fælles aktive periode afsætter vi 3-5 arbejdsdage, hvor vi sammen tager ud, rekognoscerer og tilretter udkastet til kortet. Vi oplever, at GPS er for upræcist, så vi placerer genstande via skridttælling ud fra grundmaterialet. På dagen fordeler vi os på områder, men mødes også for at afklare fortolkninger af normen i terrænet. Vi bytter områder for at få nye øjne på. Nye går sammen med erfarne. Snarest efter går vi hjem og tegner ind. 5. Banelægger melder tilbage Banelæggeren for det kommende løb giver kortet det sidste kvalitetstjek og udpeger problemområder, som kortudvalget vurderer på ny. 6. Løb på kortet Den endelige eksamen er naturligvis det løb, hvor kortet skal bruges. Er dette et meget vigtigt løb som fx en divisionsmatch, bliver kortet testet forinden ved et træningsløb. 7. Løbende opdatering Efter det store løb opdateres kortene typisk i forbindelse med træning, hvor banelæggere eller løbere opdager ændringer. Skulle der opstå tvivl om et område, må kortudvalget rykke ud.

27


Broby Vesterskov-kortet til divisionsmatch, august 2014.

Kortudvalget har en indpisker, som sørger for planlægning, referater og pastaret til møderne – men der er ingen dommer. Alle medlemmer, der ønsker det, kan få adgang til at rette alle klubbens kort. Vi har etableret en fælles database på nettet, hvor alle kort ligger. Den sikrer, at vi ikke retter på et kort samtidig, og at vi kan rulle tilbage til gamle versioner. Alle kort og rettelser til kortene er klubbens, og må ikke ejes af enkeltpersoner.

Kulturen er det vigtigste Som i andre holddiscipliner er kulturen dog det vigtigste. Alle på kortholdet skal være indstillet på at give og modtage kritik, at rose og at acceptere hinandens begrænsninger. Vi tror på, at fællesskabet omkring kortene giver et bedre produkt, end hvis vi havde tegnet hver for sig. Ved større kortprojekter rekognoscerer vi sammen, og vi tager i fællesskab stilling til, hvordan forhold i skoven skal tegnes ind på kortet. Det sker i dialog med banelæggeren. Hvis en korttegner har energi tilovers fra de fælles projekter, er det i orden at gå i gang med et nyt kort på egen hånd, men sådan et kort er kun til træningsbrug, indtil det har været igennem en fælles proces. Tilbagemeldinger fra andre klubbers løbere peger på, at holdmetoden giver en høj og ensartet kortkvalitet. Løberne er overraskede, når de finder ud af, at hel gruppe har arbejdet på kortene. Vi forventer også at bruge holdmetoden med henblik på kortet til DM Mellem i 2017. På den baggrund vil vi gerne anbefale andre klubber at angribe korttegningen som et hold. Og vi stiller gerne op til dialog om, hvordan vi har gjort det i OK Sorø.

28


Kortsupervisoren:

Spændende metode Flemming Nørgaard, kortsupervisor og medlem af DOF’s Kortudvalg, ser flere gode ting i den fremgangsmåde, Sorø OK har valgt. Her kommer han med sin vurdering. Metoden er spændende og en bekræftelse på, at der er mange måder at organisere korttegningen på i klubberne. Mange af de korttegnende klubber har 2-4 korttegnere, som organiserer sig på forskellige måder alt efter opgaven og temperament. Nogle korttegnere har det bedst med at arbejde alene, mens andre har stor glæde af at gøre det sammen med andre. I den sidste ende er det RESULTATET, som er afgørende. Sorøs model er spændende på den måde, at den sætter fokus på korttegningen i klubben, og der er ingen tvivl om, at det giver god fremdrift til korttegningen. For at holde kvaliteten kræver det en tæt dialog korttegnerne imellem og en indpisker til at koordinere, planlægge og formidle synspunkterne. Det ser ud til at fungere rigtig godt i Sorø, så det er godt! Ideen med at lade (stort set) alle, og ikke blot ”korttegningsteamet”, rette i kortene, er ikke at anbefale. Kortet vil erfaringsmæssigt hurtigt blive uhomogent og overbroderet med detaljer. Men en tilbagemelding om fejl og mangler fra løbere/banelæggere til korttegningsteamet, som tager sig af rettelserne, vil være rigtig godt. Ved alle Danske Mesterskaber bliver der automatisk tildelt en kortkonsulent, som er til rådighed med vejledning, ideer og rådgivning og som i sidste ende vurderer, om kortet har en kvalitet, så det kan tildeles DOF’s kvalitetsmærke. Således også til DM Mellem i 2017. Med klubbens indstilling til kvalitet er jeg sikker på, at det bliver et godt og konstruktivt samarbejde.

För mer information besök oringen.se

29 Världens största orienteringsäventyr • 51:a upplagan• 18–24 juli • oringen.se


Vejvalg

T e k s t : A n n e M a r i e V. K a m i l l e s

2015 er

mobilens år i orientering Er din klub en PLUS-klub? Hvis I har et Find vej-projekt, er svaret ja! Der er nu oprettet baner med mobil-quiz på posterne alle de 200 steder i landet, hvor man kan finde vej via findveji.dk. Quizopgaverne er generelle spørgsmål, som kan fungere i hele landet, og målgruppen for de lette mobil-quiz baner er familier med børn og skoler. En del klubber har gjort en ekstra indsats og strikket et Find vej PLUS-tilbud sammen med lokale og mere stedsrelevante opgaver. OK Vendelboerne har for eksempel allieret sig med en naturvejleder og den lokale turistforening, der har leveret sjove opgaver om lokalhistorie. Det giver en ny vinkel på det at finde vej på Hjørrings bynære poster. I Holstebro by har Vestjysk OK lavet to foto-orienteringer med tilhørende mobilquiz – en lokalhistorisk byvandring og en kunstrute i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum. Det er blevet så populært, at kommunen har ladet folderne og quizopgaverne oversætte til engelsk, så også turister kan få glæde af tilbuddet. Omkring København har Lyngby OK og OK Skærmen været meget aktive med at tegne kort til tilsvarende Find vej PLUS-

30

projekter, som med et stort opland har ualmindeligt mange brugere. En håndfuld klubber har også kastet sig over udfordringen med Find vejs Tur-app, TravelTales. Silkeborg OK, FIF Hillerød og OK Gorm har brugt app’en i træningen, og bl.a. Herning har lavet lydposter med medrivende fortællinger på turen. Fælles for disse og alle Find vej- og Find vej PLUS-tilbud er stadig, at man skal have orienteringskortet i hånden. Flere kunne fremhæves, og endnu flere er på vej med både sjove og udfordrende Find vej PLUS-tilbud. Første mål er Find vej Dagen lørdag d. 25. april 2015, som denne gang står i mobilens tegn. Da det efterhånden er åbenlyst, at folk ikke går nogen steder uden deres mobil, og især unge mennesker gerne har den i hånden hele tiden, skal de også have lov til at bruge den til at finde vej. Derfor lægges der i disse vintermåneder mange steder i landet en ekstra indsats ude i klubberne for at få lavet klubbens eget mobile fingeraftryk på Find vej. Og det kan sagtens nås endnu.

Foto: Colourbox

Projektleder Anne Marie V. Kamiles kommer her med en opfordring til alle, der har lyst til at blive en del af Find Vej PLUS. Mulighederne er mange.

På selve Find vej Dagen vil der også være en landsdækkende mobil-quiz, hvor alle deltagere på dagen konkurrerer mod hinanden om at finde vej og svare på opgaver undervejs. Og præmien til den heldige – og dygtige - vinder, er en iPhone 6. Og vil man bare bruge det nyudviklede system, som er udviklet med støtte fra Nordea-fonden og Friluftsrådet, til at tage tid eller til at registrere sine fundne poster til Hall of Fame, kan man blot slå quizzen fra. Systemet er i øvrigt udviklet således, at alle, fx skolelærere, kan få adgang til at lægge opgaver ind på posterne, så Find vej kan anvendes bredere i undervisningen, og ikke blot i idræt. Det sker i stigende grad, og vi får løbende positive meldinger ind fra skolelærere og naturvejledere, som har taget det til sig. Stille og roligt får vi udbredt kendskabet til orientering blandt flere og flere. Tak for indsatsen til jer ude i klubberne! Og skulle din klub have lyst til at gøre endnu mere, så er der hjælp at hente i sekretariatet nu. Du kan læse mere på www.findveji.dk/introduktion/vi-skal-lave-en-find-vej-i-rute


Den udskældte reform for folkeskolen giver danske idrætsforbund nogle nye muligheder for at markedsføre sig og rekruttere nye udøvere. I DOF har vi besluttet at forfølge disse og skabe en formel ramme gennem etablering af et særskilt indsatsområde i vores nye Plan 2020. Vi har kaldt det for ’Skoleorientering’. Hvad titlen måske mangler af opfindsomhed og nytænkning, har indholdet til gengæld. Thomas Kokholm fra Horsens OK har sagt ja til at lede dette område og sparke det i gang. Allerede inden den formelle godkendelse af Plan 2020 har Thomas været i gang længe med at samle folk og kræfter fra hele Danmark. Fordi DOF er jo nogle gange er en lidt tung ”maskine” at flytte. Langt hurtigere går det hos jer i klubberne. Der er ikke langt fra tanke til handling, og allerede i starten af 2014 hørte jeg under mine mange klubbesøg i landet, at der var fremragende aktiviteter i gang hvor klubberne etablerer forpligtende samarbejder med kommunernes skoleforvaltninger og med de enkelte skolers ledelse. Når jeg spurgte ind til dette, hørte jeg nogle gange klubberne svare: ”Jamen, skoleorientering har vi drevet i mange år”. Som eksempel kan jeg nævne Herlufsholm OK, som hvert år arrangerer et kæmpe skoleløb for 6. klasserne i hele området. Det er superflot. Jeg hørte også om en klub i Sydkredsen, som havde indgået aftale med skoleledelsen om at stille instruktører fra klubben til rådighed til lærervikarløn. De pågældende orienteringsløbere kunne således tjene gode penge hjem til klubben ved denne frivillige indsats – og de gør en kæmpe forskel for de børn, som får denne oplevelse. Hvad skal dette føre til? Vi tror ikke på, at det i første omgang giver stor tilstrømning af unge medlemmer i klubberne. Vi tror snarere, at det skal ses som en markedsføring af orientering som værdifuld idræt for de unge og gøre dem bevidste, således at de måske et par år senere, når de igen møder orienteringsløb, vil vælge vores sport fremfor fodbold eller håndbold. Jeg hørte forleden i radioen en ungdomstræner fra en fodboldforening fortælle hvordan man i et samarbejde med DGI havde etableret en ungdomstræneruddannelse for skoleelever. Som de vel at mærke kan tage i skoletiden. Det er etableret som en vekselvirkning mellem praktik ophold i den lokale fodboldklub og teoretisk undervisning. Her er der jo virkelig en rekrutteringsmulighed for frivillige trænere i klubberne. Jeg håber virkelig, at Thomas og hans skoleorienteringsteam også samler denne ide op, så vi kan få større tilgang af lokale ungdomstrænere. Det er jo vejen frem for at vi kan etablere ungdomsafdelinger i alle vore orienterings-

FORMAND EN

Gode skoleinitiativer i klubberne

S

5

MIN

U T TE R

klubber – hvilket er et af målene for Børn og Unge-udvalget. Plan 2020 står umiddelbart foran at skulle diskuteres og forhåbentlig vedtages på repræsentantskabsmødet i Middelfart. Jeg vil bede alle jer medlemmer og klubledere bakke op omkring denne plan og tankerne bag den. Vi har i HB brugt et år på at forberede den, og jeg har besøgt rigtig mange klubber rundt i landet for at samle information og lytte. Skoleorientering er et af vore største indsatsområder og indebærer så mange muligheder. Lad os gribe dem! Har du kommentarer eller forslag så kontakt mig på wrm@do-f.dk. Skriv også gerne til Thomas Kokholm hvis du vil med ind i dette nye udvalg eller hvis du har gode ideer til dets arbejde. thomas@ herbertkokholm.dk Walther Rahbek, forbundsformand

31


Magasinpost SMP ID-nr. 46186

Orientering 2015/1  

Magasin for Dansk Orienterings-Forbund

Advertisement