Issuu on Google+

ISSN :

1 9 0 4 - 1 3 6 5

OaseMagasinet n r . 0 4

D e c

2 0 1 2

D

a n s k

O

a s e

-

f o r

k i r k e n s

4

f o r n y e l s e

TEMA

Forsoning Forsoningens sødme |08 Sladrede til Gud om naboerne |10 “Du er tilgivet”

|14


OaseMagasinet

redaktionsklumme

OASEMAGASINET ÅRGANG 23, 2012, NR. 4 OaseMagasinet udgives af DanskOase – et fornyelses- og menighedsnetværk. OaseMagasinet er desuden Børne- og UngdomsOases medlemsblad.

Samarbejde og forsoning For nogle år siden var jeg turist- og handelschef i en af Jyllands største byer. Et af ansvarsområderne var at koordinere samarbejdet mellem detailhandlerne i byen. En handlende, der har sin egen forretning, er selvstændig i flere af ordets betydninger, og det betyder, at friheden er et af de drivende motiver. Derfor kan samarbejde i den sammenhæng ofte være en udfordring – alle har jo hver deres butik og andel af fortovet til at præsentere og sælge deres varer på. Men alle vil jo gerne have, at der kom kunder til byen, og gerne flere end der plejer at komme. Derfor iværksatte vi forskellige markedsføringstiltag for at fange mennesker i en stor radius. Ambitionerne var altså store, og det gik godt.

Men så kom planen om at udbygge storcenteret uden for byen, og det skabte en del røre, for hvad ville der så ske med butikkerne i midtbyen? Ville nogle flytte derud, og ville det betyde en affolkning af kunderne i gågaden? I en periode gik bølgerne højt, og frygten for, at man ville ødelægge forretningsklimaet, var herskende, indtil vi i fornuft kom frem til, at et større center gav endnu et argument for at være den fremmeste handelsby.

OPLAG 4 gange årligt. Oplag 3800. REDAKTION Karsten Bach (ansv.), Anders Damkjer, Heidi Graugaard Nielsen, Stefan Vase. Redaktionen kan kontaktes på: redaktion@danskoase.dk ANNONCEANSVARLIG Henning Høst Fausholt annonce@danskoase.dk NÆSTE DEADLINE: mandag d. 18. februar 2013 kl. 12. Annoncer udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens linje. Gengivelse af artikler – helt eller delvist – er kun tilladt med kildeangivelse. PRODUKTION Layout – DanskOase Tryk – Reklametryk Stabsfotos - Jesper Rais ISSN (papirudgave): 1904-1365 ISSN (online-udgave): 1904-1373

I dette magasin fokuserer vi på forsoning, og det i flere aspekter; mellem mennesker i familie- eller venskabsrelationer – og mellem kristne i og uden for kirken. Og vigtigst; Guds forsoning med mennesket. Det kan næsten opleves som en naturlov, at vi møder konflikter i mange af livets sammenhænge, og derfor ønsker vi at fokusere på forsoningens kraft og livgivende forløsning.

DanskOases og Børne- og Ungdoms­ Oases sekretariat: Rude Havvej 11, 8300 Odder Tlf. 8654 3600 Telefontid: Tirsdag til fredag, fra kl. 10-14 danskoase.dk, buo.dk Bank: Reg. nr.: 4633 Kontonr.: 735-2980 SE/CVR: 18967006

God læselyst!

DANSKOASES LEDERSKAB

Karsten Bach, generalsekretær og ansvarshavende redaktør

Valgmenighedspræst Jesper Fodgaard (formand) Sognepræst emeritus og hjælpepræst Niels Peder Nielsen (næstformand) Valgmenighedspræst Keld Dahlmann Sognepræst Agnethe Zimino Sociolog og Foredragsholder Rie Skårhøj Business Unit Manager Steen Balle Kristensen Sognepræst Martin Drengsgaard Bankrådgiver Daniel Kongsgaard (kasserer og formand for BUO) Valgmenighedspræst Jonas Serner-Pedersen (BUO bestyrelse) Studerende Merete Larsen (BUO bestyrelse)

BØRNE- OG UNGDOMSOASES BESTYRELSE Daniel Kongsgaard (formand) Jonas Serner-Pedersen (næstformand) Vibeke Førrisdahl (kasserer) Merethe Larsen Anika Follmann Sørensen Filip Bruun Bech-Larsen (suppleant) Thomas Balle Roswall (suppleant)

02

danskoase.dk


indhold

INDH OLD

OaseMagasinet

05 foto: Gert Balle

03 Det sker i Oase 04 Kalender 05 Få folket på banen hver søndag 06 En stille kæmpeag

Tema: Forsoning

08 Forsoningens sødme 10 Sladrede til Gud om naboerne 14 ”Du er tilgivet”

16

LederOase 2012 - Sammen om et fælles mål

BØRNEOG UNGDOMSOASE 20 22 23 26 27

Giv børnene det bedste KonfiOase: Sjælland ”Skal vi - komme sammen?” Brug årstiden fornuftigt Kaliber - ny lederskole

Det sker i Oase Jonas Serner-Pedersen er ansat som sognepræst i Hjerm ved Ringkøbing 1. september 2012.

16

foto: Peter Madsen

KONFERENCER

Vigtigt! Hvis du stadig ønsker at modtage OaseMagasinet Det er dyrt at sende bladet til dig… Og vi vil gerne bruge pengene på at nå flere med ordet om Jesus.

Anne Mie Skak Johanson er fra 1. november 2012 ansat som vikarierende sognepræst i VamdrupHjarup Pastorat ved Kolding i 8 måneder.

Anders Michael Hansen er blevet ansat som konstitueret natkirkepræst ved Natkirken i Odense Domkirke pr. 26. sept. 2012 på 50 %. Ved siden af fortsætter Anders Michael som kirkekonsulent og procesfacilitator i ind- og udland.

Derfor vil vi fremover sende bladet til din menighed, hvor du kan få bladet. Du kan dog ­stadig få bladet tilsendt direkte, hvis du vil ­betale omkostningerne på 150 kr. årligt. Eller du kan få bladet i elektronisk form, hvis du angiver din mail­adresse. Hvis du ønsker det, skal du bestille det på magasin.danskoase.dk

danskoase.dk

03


OaseMagasinet

nyheder

DET SKER I OASE Ny kirkebygning i Fårevejle Fårevejle Frimenighed har eksisteret i 11 år uden at særlig mange lokale har vidst om det, men nu bliver det anderledes. Byens mest centrale bygning bliver nu Fårevejle Frimenigheds kirke. Fårevejle Frimenighed vil gerne være et positivt aktiv for byen og har det mål at få etableret en tjeneste for byen inden 1. april.
Den 17. november holdt frimenigheden reception for byen med brunch, live-musik, solosang og hilsner ved lokale prominente personer. Kirke på vej Læringsnetværk i Roskilde Stift havde i oktober besøg af Mikaël Reale, der bl.a. fortalte om sin kirke i Toulon, hvor 30 ud af 40 medlemmer inden for det sidste år er kommet til tro på Jesus og ellers aldrig har haft med kirken at gøre! Kirken er en café, og alt lige fra gudstjenester, bøn og discipeltræning til open stage, DJ’s og internethjælp foregår i caféen. Hans vision er hentet fra Jer. 29,4-7.

kalender DanskOase nationalt 25.-27. jan LederOase

8.-10. feb

Retræte for begyndere Har du brug for en timeout fra hverdagens mange spændende udfordringer med venner, studie, job, sport, familie, fest og farver? Og længes du efter at blive mere opmærksom på Guds nærvær i dit liv? Så er du inviteret med på denne retræte, der særligt henvender sig til unge, som ikke har prøvet at være på retræte før. Retræten sætter fokus på, hvordan Gud kan tale gennem både kroppen, sanserne og bøn. Retræten arrangeres af en gruppe fra Aalborg Valgmenighed og foregår på Ådalen Retræte ved Randers 8.-10. marts 2013. Læs mere på aavm.dk.

lederoase.dk Haslev OaseWeekend danskoase.dk Odder

22. feb

Opstart af Kantoriet kantoriet.dk Aarhus

6. APR

Repræsentantskabs­ møde i DanskOase danskoase.dk

Børne- og UngdomsOase (BUO) KonfiOase Jylland 2. lejr 1.-3. feb

konfioase.dk Silkeborg

6. APR

Generalforsamling i Børne- og UngdomsOase buo.dk

Samarbejdspartnere Alpha Inspirationsdag 2. feb alphadanmark.dk Karlslunde

Repræsentantskabsmøde i DanskOase Lørdag d. 6. april 2013

Generalforsamling i BUO Lørdag d. 6. april 2013

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Dansk­ Oases Menighedsnetværk lørdag d. 6. april 2013.

Indkaldelse til generalforsamling i Børne- og UngdomsOase lørdag d. 6. april 2013.

Præsentation af den nye 5 års-vision: Oasebevægelsen version 3.0, ved formand Jesper Fodgaard. Dagsorden ifølge vedtægterne. Repræsentantskabsmødet afholdes sammen med BUO’s generalforsamling. Tilmeldingsfrist er d. 30. marts 2013. Tilmelding og mere info på ­­danskoase.dk.

Dagsorden ifølge vedtægterne. General­ forsamlingen afholdes sammen med DanskOases repræsentantskabsmøde. Tilmeldingsfrist er d. 30. marts 2013. Tilmelding og mere info på buo.dk. Kom og hør mere om BUO´s arbejde og vision, og gør din mening gældende.

Sted vil fremgå af hjemmesiden snarest.

Forslag skal være formand Jesper Fodgaard i hænde senest lørdag d. 9. marts 2013. Sendes til formand@danskoase.dk eller Jesper Fodgaard, Maren Hemmings Vej 19, 9000 Aalborg.

04

danskoase.dk

Forslag skal være formand Daniel Møller Kongsgaard i hænde senest lørdag d. 23. marts 2013. Sendes til formand@buo.dk eller Daniel Møller Kongsgaard, Onsholtgårdsvej 24, 8260 Viby J.


netværk

OaseMagasinet

foto: Gert Balle

Få folket på banen hver søndag

Rigtig mange i Kvaglund Sogn taler om ”vores kirke, hvor der sker en masse”. Nogle af de lokale har fundet glæde i at komme hver søndag, og nogle har engageret sig som frivillige,” fortæller sognepræst Jens Fischer-Nielsen. Han deler her ud af sine erfaringer med at engagere frivillige i højmessen Tekst: Jens Fischer-Nielsen, Sognepræst, Kvaglund Sogn, Esbjerg

Er folkekirkens højmesse under afvikling? Forhåbentlig ikke. I Kvaglund forsøger vi at udvikle højmessen og gøre den inspirerende og attraktiv ved at få folket ”på banen”. Hovedordene er medvirken, medejerskab og imødekommenhed.

­ issionerende vidnesbyrd: Der er m nogle, som går så meget op i det, at de investerer mange frivillig-timer i tjeneste for Gud. Folk, der kun lejlighedsvist kommer i kirke, kan identificere sig med de medvirkende.

Medvirken

Man får medejerskab, når man får ansvar og får lov at være medvirkende og medbestemmende. Det er vigtigt, at de frivillige ikke bare er præstens stik-i-rend-drenge, men at de er i tjeneste for Gud. Derfor er der også kl. 10.05 (gudstjenesten begynder kl. 10.30) en sidste snak om opgaverne, før vi i bøn indvier os til tjenesten. Dette bringer både Guds velsignelse og ro til alle – også til præsten, og det hjælper ham til ikke at være ensom i tjenesten.

Vi har ni frivilliggrupper ved gudstjenesterne: Kirkeværter, læsere, blomsterdekoratører, børnekirkemedarbejdere, projektor-operatører, forbedere, kaffebryggere, oversættere og aktivitetstimeledere. Derudover står en frivillig for ”kirkebutikken” med bøger og musik, og en laver lydfiler til kirkens hjemmeside. Alle grupper har en koordinator og organiserer sig og fordeler tjenesten, som det passer gruppens medlemmer bedst. Foruden de frivillige medarbejdere har vi også tre kor – et teenagekor, et seniorkor og et gospelkor. De giver liv til højmessen – teenagekoret hver søndag, de øvrige kor ved forskellige lejligheder. De mange almindelige mennesker på ”scenen” demonstrerer ”Kristi legeme” i funktion og er et

Medejerskab

Imødekommenhed

I Kvaglund Kirke vil vi gerne være en ”imødekommende kirke”. Det kan faktisk godt lade sig gøre, også ved højmesser. Lad mig nævne et par muligheder: - Kirkeværten hilser på alle ved døren. Børnekirkemedarbejderen hilser børnene velkomne.

- Jeg står frem i midtergangen og siger godmorgen og velkommen til børn og voksne og eventuelt særligt indbudte. - Der benyttes både orgel og flygel, og der synges salmer og lovsange. - Bekendtgørelserne gives ikke kun af præsten, men også af frivillige, der står for en aktivitet. - Jeg vejleder menigheden undervejs, så kirkefremmede ikke føler sig dumme. Bemærkningerne er ikke undskyldende eller indirekte, men f.eks.: ”I må rejse jer, vi skal lytte til Guds ord”. - Der indsamles kun til formål, som menigheden kan identificere sig med. - Der benyttes forskellige anledninger til at invitere forskellige grupper af mennesker til kirke. - Menigheden bliver indimellem opfordret til at hilse på én, de ikke kender, ved kirkekaffen – det har vi hver søndag. - Konfirmanderne har fået til opgave at interviewe kirkegængerne, og de skal hver udføre tre tjenester i løbet af året.

Der er mulighed for dialog om emnet på jensfischernielsen. wordpress.com

danskoase.dk

05


OaseMagasinet

portræt Dann Kobbeltvedt investerede i en fløj af den nuværende Rudehøj Efterskole og solgte den til efterskolen for 3 kr.

En stille kæmpe Dann var en mand, der gik stille med dørene, men be­drev meget. Hvis du kender ham, er det nok først og fremmest som en af drivkræfterne bag Rudehøj Efterskole. Læs med her, når vi går tæt på afdøde Dann Johannes Kobbeltvedt. Tekst: Camilla Swartz, kommunikationsstuderende

En ildsjæl i DanskOase

Det var sent i livet, at Dann kom med i DanskOase. Han kendte til det fra sin datter, Dorte Kobbeltvedt Madsen og hendes mand Ole. Da Danns kone døde i 1996, var han klar til at prøve noget nyt. - Min far voksede op i Apostolsk Kirke og min mor i folkekirken. De valgte efter mange år i Apostolsk Kirke at komme i folkekirken, fordi de begge to godt kunne lide den orden, der er i liturgien, fortæller Dorte og fortsætter: - Jeg var med i Østarbejdet i DanskOase på det tidspunkt, min mor døde. Ikke længe efter skulle ØstOase

06

danskoase.dk

stå for det årlige landstævne, som da skulle være i København. Min far tilbød en hjælpende hånd, som han altid gjorde, og det blev en slags øjenåbner for ham at møde folk med en blanding af folkekirkebaggrund og karismatisk bevægelse. Han blev hurtigt mere interesseret og begyndte at hjælpe med administrative ting.

Danns kald

Dann har altid været en haj til de administrative ting. Men han hjalp også til på andre måder. Dann følte nemlig, at han fik et kald til børn og unge. Derfor besluttede han at flytte til Fyn, hvor hans hjem ofte var ­samlingspunkt for

byens unge. - I Vissenbjerg var de meget skeptiske over for ham københavneren, der flyttede ind. Men min far lod bare sit hus stå åbent, og så kom byens unger og brugte huset, hans værktøj og hans instrumenter. På den måde fik han mange relationer. Ungerne hjalp ham også med at pakke breve for DanskOase, så på den måde kom de til at snakke om den slags kirketing sammen.

Engageret søndagsskolelærer

Det at lave noget for børn var ikke uvant. Dann var søndagsskolelærer, mens Dorte voksede op.


portræt

Fakta - Dann blev født d. 20. maj 1927 - Han havde fem søskende - De voksede op på Gislinge Bryggeri uden for Holbæk - Han var gift i 43 år med den 13 år ældre sygeplejerske Viola Kristine - De fik sammen datteren Dorte - Han arbejdede som statsautoriseret revisor i 43 år - Jeg kan huske, at far altid skulle hilse på børnene, når vi gik på gaden. Dengang syntes jeg, det var mærkeligt, men i dag gør jeg det samme. Det er vigtigt at se og snakke med børn i øjenhøjde. Det er vel også ’rigtig’ pædagogik, ler hun, mens hun fortsætter: - Han elskede at spille rollespil. Han syntes, det var bedre at spille Moses med rekvisitter og det hele end bare at fortælle om ham. For ham var børnearbejde ikke pasningsarbejde, men en dannelsesproces og en udrustning i følgeskab med børn, fortæller Dorte, nu med mere alvor i stemmen. Bess Serner, som kendte Dann gennem DanskOase, kan også fortælle, hvordan Dann altid var parat til at hjælpe med børnearbejdet: - Jeg var engang med til at starte en ny slags børnearbejde op på lejren i Hasseris. Jeg gik til ledelsen, fordi jeg godt kunne tænke mig at tilbyde frokost til de frivillige. Men det var der ikke råd til. En dag kom Dann forbi og sagde, at han havde mødt en mand, som godt ville betale for det. Lur mig, om ikke det var ham selv, men det ville han selvfølgelig ikke sige – han smilede bare.

i dag hedder Deloitte. Han var altid pæn i tøjet med butterfly til, gik i gode sko og havde smarte hatte. Og så var han nytænkende, fortæller Dorte. - Far var en af de første afdelingsledere i firmaet, som indførte brug af pc. Det var han senere ret stolt af. Men han fik dog altid sekretærerne til at kigge hans breve igennem. Engang havde han skrevet en hel tekst uden kommaer, men nederst på dokumentet havde han sat 20 kommaer med kommentaren ’Så kan du sætte dem, hvor du synes’. Så humor havde han også.

Vision og økonomi

Hans evner inden for tal og regnskaber bragte han med sig ind i DanskOase, hvor han arbejdede som kasserer i 7 år. I 2001 slog Rudehøj Efterskole for første gang dørene op for elever. Men der lå et stort stykke arbejde bag. Dann var blandt andet med til at finde stedet og få stablet skolen på benene. Bess tvivler på, om der overhovedet havde været en skole i dag, hvis ikke det var for Dann.

OaseMagasinet

Solgte sin andel for 3 kroner

Skolen huser i dag både efterskoleelever og DanskOase. Netop den fløj, DanskOases stab sidder i, investerede Dann i, og han solgte den til Rudehøj for tre kroner. Dann havde et meget stort hjerte for de unge – at de skulle høre evangeliet og få et personligt forhold til Jesus. Derfor lagde han både tid, kræfter og penge i Rudehøj.

En æra er slut – en ny begyndt

To dage før Dortes interview fødte en af hendes døtre en dreng, som derfor er Danns tredje oldebarn. Han skal hedde Axel Johannes – opkaldt efter sin oldefar. Det må siges at være en smuk fortsættelse af et beundringsværdigt navn. Dann Johannes Kobbeltvedt døde, omgivet af sine nærmeste, d. 21. juli 2012. Ære være hans minde.

- Mit indtryk er, at hvis Dann ikke havde postet rigtig mange penge i projektet og fundet andre, der også ville, så havde vi simpelthen ikke haft efterskolen i dag. Han så visionen og handlede på det.

Dann Johannes Kobbeltvedt blev 85 år gammel.

Revisor med orden i tingene

Sådan har han altid været. En handlekraftig mand, som ikke behøvede at råbe højt om sine bedrifter. Det var også det, der gjorde ham til en god revisor i sin 43 år lange karriere som statsautoriseret revisor ved Revisions- og Forvaltningsinstituttet, som

danskoase.dk

07


OaseMagasinet

tema

Forsoningens sødme Wikipedia, den frie encyklopædi, siger om ordet forsoning, at ”det er en genoprettelse af et ødelagt fællesskab mellem to parter”, og det skal forstås på flere planer. Tekst: Niels Peder Nielsen, Medlem af DanskOases lederskab

Først og fremmest forstås forsoningen som forsoningen mellem os og Gud, og er hele baggrunden for at forstå Jesu inkarnation og særligt hans død på korset, som stedet, hvor forsoningen tilvejebringes. Dernæst kan forsoning ske i fjendtlige forhold mellem to parter, hvor der er foregået undertrykkelse eller anden form for uretfærdighed, eventuelt krigshandlinger.

08

danskoase.dk

1. Jesus skaffede forsoning mellem hedninger og jøder/ folk og folkeslag.

Det, som ingen troede muligt, skete ikke desto mindre – at jøder og hedninger kunne forsones. I Efeserbrevet kap. 2 forklarer Paulus, at Jesus ved sin død nedrev ”den mur af fjendskab, som skilte” hedninger og jøder fra hinanden, og at ”han kom og forkyndte fred” og ”dermed dræbte fjendskabet.”

Men ikke bare mellem hedninger og jøder har forsoningen skabt forvandling og helt nye muligheder. Det er også sket folk og folkeslag imellem gennem historien. Et signifikant eksempel på forsoningens vidtrækkende konsekvenser, som Paulus taler om - hvor to parter bliver forsonet med baggrund i Jesu værk på korset - har vi et eksempel på omkring århundredskiftet 1800/1900. Der trak det op til en truende krig mellem Ar-


tema

gentina og Chile, vistnok omkring maj 1902. Imidlertid udbrød der, som følge af en intens forkyndelse af Guds ord og Guds kraft, en stor vækkelse i begge lande, og forandringen var kolossal; mobiliseringsplanerne blev erstattet af fredsplaner, våbnene blev nedlagt, krigsskibene blev solgt eller ombygget til handelsskibe, kanonerne blev omsmeltet og støbt om til en stor bronzestatue, som bærer navnet Andesbjergenes Kristus / Cristo Redentor de los Andes. Statuen blev ført op i bjergene til et bjergpas i Andeskæden mellem de to lande, 4000 m over havet, og den 13. marts 1904 blev denne mægtige Kristusskikkelse afsløret, og idet solen gik ned, knælede de to folk i bøn og gav deres tilslutning til den indskrift, der står på soklen: ”Før skal disse bjerge smuldre til støv, end argentinerne og chilenserne vil bryde den fred, som de ved Kristi, Genløserens, fødder har svoret at ville holde.” Forsoningen har også været et nøgleord i bl.a. Sydafrika efter apartheidstyret, hvor der langt på vej er sket en forsoning mellem sorte og hvide, ofte med baggrund i den kristne forsoningstanke, og hvor kirkerne har spillet en central rolle og givet forsoningen liv og krop.

2. Jesus kan ved sin ånd skaffe forsoning mennesker imellem.

I alle relationelle forbindelser - på arbejdet, i familien, i kirken - opstår der ganske nemt situationer, som kræver ”en genoprettelse af et ødelagt fællesskab mellem to parter” (Wikipedias formulering), og det er ofte slet ikke muligt, uden at Jesu nåde - Jesu forsonende kraft - lægger sig imellem parterne.

hver eneste gang har det medfødt en ny tilstand af glæde og lyst til hinanden. Harmonien bliver genoprettet os to imellem, og kærlighedens sødme er tilbage i ægteskabet. Disse både fysiske og åndelige oplevelser, kalder vi hos os for ”forsoningens sødme”, bl.a. fordi forsoningen ofte kalder os ind til hinanden - til varme, kærlige omfavnelser og – ofte – varm seksuel forening. Jo – hos os to personligt rummer forsoningens sødme flere skønne og attraktive sider.

OaseMagasinet

omfavnede den leder, og siden den dag oplevede jeg at være forløst fra det dårlige, som jeg havde oplevet. Forsoningens betydning skal vi med stor frimodighed forkynde og ”forsoningens sødme” skal vi lade gennemtrænge så meget, som det står til os. Det være sig folk og folkeslag imellem, organisationer imellem og personer imellem, for som Paulus siger det i Efeserbrevet, så skal vi vide og tage imod, at Jesus ”ved korset dræbte fjendskabet” (Ef. 2,16) og skabte fred.

Jeg vil slutte med et lidt særpræget eksempel på betydningen af forsoningen. Jeg skal ikke skjule, at de første år i den formingsproces, som foregik, indtil DanskOase blev mere ”stueren”, ofte bød på mange vanskelige, menneskelige belastninger, ikke mindst fordi der i en lind strøm kom bøger, kronikker og artikler i diverse kristelige tidsskrifter, som gjorde det meget vanskeligt for os at trænge igennem med ”vort karismatiske budskab”. Engang følte jeg mig så hårdt trængt i mit (følelses)liv, at jeg næsten ikke kunne klare mere. Der var en topleder i en stor kristen forening, som jeg synes gik over stregen for, hvordan man kan behandle brødre og søstre, så jeg var så vred indvendig på denne leder. Det var egentlig ganske belastende for mig, men Gud gav mig en drøm, og i drømmen så jeg denne leder gå på det modsatte fortov i forhold til mig, og i drømmen fór jeg hen over gaden og

Fra mit eget ægteskab har jeg ofte oplevet, at en uoverensstemmelse, et skænderi eller et fjendtligt sind har fundet sin udvej ved forsoning gennem en åndelig berøring af Guds nåde. Mange gange har jeg selv fysisk kunnet erfare forvandlingen i min krop, når Jesu nåde og kærlighed har løst op for konflikten. Næsten

danskoase.dk

09


OaseMagasinet

tema

Sladrede til Gud om naboerne Somme tider kan relationer gå i hårdknude på grund af en enkelt lille ting. Læs den spændende fortælling om, hvordan en nabostrid blev forvandlet til et godt og givende naboskab. Tekst: Anders Damkjer, daglig leder i BUO

Johannes Kirk Søndergaard og hans hustru Christa bor i et nydeligt kvarter i Vonsild ved Kolding. Det er også et fredeligt kvarter med godt naboskab – det behøver man ikke at vente længe for at få bekræftet. For knap er interviewet gået i gang, før det ringer på døren, og en mand rækker en pose med fire friskfangede fladfisk ind ad døren til Christa. - Det var genboen, fortæller Johannes glad og lidt forbløffet over situationen, hvor han netop skal til at fortælle historien om, at deres forhold ikke altid har været godt – så langt fra endda!

10

danskoase.dk

- Nu har vi sådan et godt naboskab her! Johannes fortæller om, hvordan de giver hinanden grønt fra haven, og den slags små opmærksomheder. - Jeg har spurgt de andre her på vejen, om de vil være med i noget nabotilknytning – og alle med undtagelse af tre har sagt ja. Så vi passer på hinanden og flager, når nogen har fødselsdag og sådan noget. Vi har oplevet at få en stor samhørighed. - Men det har ikke altid været så nydeligt og fredeligt her, forsikrer Johannes og fortsætter: - Vi har tidligere haft en meget

l­armende nabo, og vi overtog huset fra en rocker – og det så forfærdeligt ud med skudhuller i husets indvendige døre.

Handicapskilt startede langvarig hetz

Men langt den største prøvelse i rækkehus-kvarteret kom i begyndelsen af 2002 oven på et svært sygdomsforløb, hvor Johannes og Christa blev voldsomt upopulære blandt nogle beboere på vejen. I 1996 skulle Johannes gennemgå en forholdsvis enkel operation, som dog endte med at gøre tilværelsen


tema

alt ­andet end enkel for ham. Lægen havde indsprøjtet et ikke-godkendt præparat, der alvorligt invaliderede Johannes med en lang række bivirkninger, han har levet med lige siden. Og efter længere tids forsøg på comeback, måtte han opgive ledelsen af Quo Vadis, et center for misbrugere i Kolding, han selv var med til at starte op i 1974. Johannes fik bevilget hjælp af kommunen til dagligdagen, og Christa blev ansat af kommunen til at hjælpe ham. Den nye situation krævede også en handicapvenlig bil, og derfor opsatte kommunen et handicapskilt på rækkehusenes fælles parkeringsplads. Men skiltets placering gjorde åbenbart en husejer så vred, at han indledte en langvarig hetz mod Johannes og Christa.

”Dumme svin!” ”Store idiot!”

Johannes måtte lægge ører til skældsord, hver gang han mødte den vrede husejer på vejen. Skiltet blev gravet op og overmalet gentagne gange, og Johannes og Christa fandt hundelort på taget af deres bil og søm foran hjulene. Johannes og Christas genbo var også blevet vred og støttede hærværksmanden, og en dag parkerede hun og den vrede husejer så tæt op ad Johannes bil på hver deres side, så dørene ikke kunne åbnes. – Man kunne knap få et papir indimellem, fortæller Johannes. – Så jeg bad hende pænt om ikke at parkere så tæt på bilen, men så blev hun fuldstændig tosset. Derefter begyndte hun at speede op hen imod mig på vejen, når hun kom kørende i sin bil. Hun gav mig fingeren helt henne ved forruden, en dag jeg kom kørende.

”Vi sladrede til Gud”

- Det stod på i godt 4 år, men Gud har været så trofast og omsorgsfuld, tilføjer Johannes, tydeligt rørt. - Det var selvfølgelig et dagligt psykisk pres, men vi var i en tilstand af forventning til, at Gud ville gøre

­ oget. Så vi sladrede til Gud og lod n vores pres gå op til ham og sagde: ”Gud, velsign vores naboer! Overøs dem med din kærlighed! Vi er så spændt på at høre, hvornår du vil gøre noget!”

Og så skete der noget

Johannes husker tydeligt en varm maj-dag, hvor de gik ud for at vande planterne ved vejen. Så kom den vrede husejer cyklende forbi, nøjagtig som han plejede og sagde: ”Dumme svin!” ”Store idiot!” I den efterfølgende korte pause nåede Johannes at sige til ham: ”Altså kære nabo, du behøver ikke at præsentere dig hver gang, vi mødes!” - Noget overraskende brød han pludselig ud i latter og vendte rundt og kom tilbage til mig. Så fortalte jeg, at jeg havde sagt til kommunen, at det skilt ikke behøvede at stå der, og at jeg hellere ville have et godt forhold til min nabo. ”Vil du virkelig flytte det?”, spurgte han meget overrasket. ”Ja, selvfølgelig”, svarede jeg! Og min kone tilføjede: ”hvis skiltet bliver flyttet over på den anden side af vejen, vil du så også love ikke at opfordre drengene til at sprænge vores postkasse nytårsaften?” Og så grinede han højt igen. Vi blev enige om, at handicapskiltet skulle stå på den anden side af vejen og at være venner i fremtiden. Siden den dag har vi hilst på hinanden og snakket sammen, helt almindeligt!

OaseMagasinet

­ eslutning og opgave var klar, så jeg b rakte hånden frem gentagne gange og sagde: ”Jeg er kun kommet for at bede om tilgivelse, ikke for at forsvare mig – jeg vil bare gerne have det godt med dig!” Og så tog hun min hånd, og siden da har vi været rigtig gode venner, og vi snakker sammen og har det sjovt med hinanden. Og som du så, kom manden lige med fire fladfisk til os. Hvis ikke det er Guds omsorg, så ved jeg ikke, hvad det er, siger Johannes igen, rørt til tårer.

Snakker med Gud om deres naboer – før de snakker med naboerne om Gud

Ud over et godt naboskab i kvarteret oplever Johannes og Christa også ofte, at folk betror sig til dem med åndelige spørgsmål. - Det hænger nok sammen med, at vi engagerer os og ikke går stille med vores tro, forklarer Johannes. Men helt afgørende er det for Johannes, at man beder for sine naboer. - Før man snakker med sin nabo om Gud, skal man snakke med Gud om sin nabo, slår han fast. Og det gør Christa og Johannes hver eneste morgen.

Bad genboen om tilgivelse

- Da jeg fik det godt med ham – gik jeg til vores genbo, som på det tidspunkt ikke ville hilse på mig – heller ikke hans kone. Jeg bad ham sige til sin kone, at jeg ville komme om aftenen for at bede om tilgivelse, fordi jeg havde været med i et skænderi med hende – og så gav han mig et klap på skulderen. Om aftenen gik jeg så derover, mens Christa lyttede med i baggrunden fra et åbent bryggersvindue, fortæller Johannes grinende. - Og genboen himlede op om ting, hun syntes jeg havde gjort. Min

Johannes og Christa Kirk Søndergaard

danskoase.dk

11


KØB JULEG AVEN HOS PROREX

Billy Graham

Iben Thranholm

Colton, Sonja og Todd Burpo

På vej hjem ”At ældes i krop og sind er en naturlig proces. At ældes med værdighed er derimod et valg,” siger den verdenskendte evangelist. 208 sider indb.

Himlen findes virklig – for børn Illustreret udgave fortalt for mindre børn. 40 sider indb., 23x23 cm.

99,95

Vi er Lis & Per Varm bog om den kendte duos liv og tro – og om et kald til at være Guds ambassadører i showbiz. 206 sider indb.

199,95

www.prorex.dk Telefon 7456 3343

199,95

ProRex DanskOase 12nov.indd 1

15-11-2012 10:29:17

Julegaver der rører ved hjertet light up lion

Tilbage til haven

11 numre 159,95 kr.

»Vanvittig godt sammensat album, der virkelig formår at mikse nutidens danske lyd med lovsang. Her er lovsange, der formår at røre dig. Sjældent at høre et så imponerende album fra et dansk band« Domino gert alvin hansen

Gert - livsfangen Gerts liv har i lange perioder været fyldt med druk, vold, narkohandel, drabsforsøg og fængselsophold.

240 sider 149,95 kr.

En dag modtog han en Bibel i fængslet. Det blev et vendepunkt. Gert tager os med på en ærligt fortalt livsvandring fuld af voldsomme forhindringer. Refleks · LogosMedia Tlf. 75 93 44 55 lohse.dk · refleks.dk

Musik med mening

Book et band! For booking eller spørgsmål kontakt:

YFC · Youth for Christ www.yfc.dk booking@yfc.dk Tlf. 86 20 98 55


tema

Udvalgte nyheder i 2013 - Israel - vandretur på Jesus-ruten - England - retræte - Sydvestjylland - safari - Grønland - Donau - cykeltur langs floden - Marokko Annonce Oasebladet.pdf

1

Nyt katalog udkommer d. 10/1

75 92 20 22 www.felixrejser.dk

25/10/12

18.09

C

M

Y

Vækst og fornyelse i liv og parforhold Gunhild Aaen Madsen

CY

CMY

r e g u 013 Tema

i2 n u j jan ØJSKOLE IONALE H ERNAT

NG INT PÅ KOLDI

Par-, familie- og Psykoterapeut - MPF

CM

MY

OaseMagasinet

Konsultation: Bramming, Århus og Torshavn www.barak.dk

K

Følg DanskOase på Facebook

Tlf: 4036 8459 gunhild@barak.dk

r 26. janua k 20.- . februar .d s u h e d Be 11.-15 s ursus 16. mart Familiek e 10.- . april g u a m k te 18.-20 profetis and Acts 8.-12. maj Listen! ip h rs e val ed Lead Art festi 8. juni Spirit-fill us 1.rs u rk io n e s tved live Glæden

facebook.com/danskoase

Følg DanskOase på Facebook Se flere detaljer og meld dig til på: www.iabc.dk eller ring: 75 52 47 99

www.facebook.com/danskoase


OaseMagasinet

tema

”DU ER TILGIVET” Det bankende hjerte i Guds forsoning taler direkte og personligt til os: ”Du er tilgivet” Tekst: Morten Hørning, lektor ved Menighedsfakultetet og hjælpepræst i Aarhus Valgmenighed. Foto: Jonas Frank

Løvebrøl

Jeg er i øjeblikket ved at læse C. S. Lewis’ ”Løven, heksen og garderobeskabet” højt for min yngste søn. Jeg elsker den historie! Hvordan kan man andet end at tabe sit hjerte til løven Aslan? Blot børnene i historien hører

14

danskoase.dk

hans navn hvisket, ”Aslan”, så skyller varmen og håbet igennem dem. Og blot hans pote berører spidsen af landet Narnia, så skyller kraften og varmen gennem det og smelter heksens isvinter. Aslan er nemlig søn af kejseren

­ insides havet. Han bringer hans rige h nær. Intet kan modstå Aslans løvebrøl!

Og lammeskrig

Ét sted i historien mister Aslans løvebrøl imidlertid sin kraft. Heksen har


tema

en trumf i ærmet, hun smider, netop som hun står ansigt til ansigt med løven. På et stenbord har kejseren selv fra tidernes morgen indridset en lov, der lyder, at enhver forræders blod tilhører heksen. Og der er en forræder iblandt dem: menneskebarnet Edmund. Hvis Aslan brøler til kamp og udslettelse af heksen og alle hendes vanskabninger, så ryger han med i faldet. I historiens midte ser vi derfor Aslan liste sig af sted i ly af natten for at overgive sig til heksen. Mens flammerne fra bålet kaster deres uhyggelige skær, så bindes Aslan, hånes, klippes og dræbes på stenbordet, så knivene glimter og drypper af blod. Aslans løvebrøl bliver til lammets skrig.

Hvorfor?

Som læser af historien spørger man hvorfor. Det svarer ikke til så mange andre krigshistorier, hvor der kæmpes, og helten kun vinder til sidst ved at bringe de nødvendige ofre undervejs. Hvorfor brøler Aslan ikke blot og ”ofrer” Edmund? Forklaringen finder vi på bunden af Guds hjerte og i centrum af evangeliet. Gud ville ikke bare ”vinde” – han ville vinde ”os”. Han ville vinde Edmund. Derfor iværksatte Gud en plan, der

som fortællingen om Narnia har både centrum og ringvirkninger. Knapt havde Jesu sandal rørt spidsen af Galilæas støv, før Guds rige var ved at bryde igennem. Og historien er ikke fortalt til ende med Golgatas stenbord. Krigen er fortsat. Men der er et centrum i mørkets nat, hvor lammet slagtes, så selv forræderens liv kan reddes.

YOU

OaseMagasinet

”Du er tilgivet”

Det er i denne stilhed, vi møder den dybeste kærlighed og varme fra Guds hjerte i hans kamp for forsoning. Der, hvor vi ansigt til ansigt med ham indser, at vi er på forræderen Edmunds side og af skam knapt tør løfte øjnene af frygt for hans ”du”. Men så i stedet, på grund af stenbordets lange nat, hører tre nye ord hvisket til os: ”Du er tilgivet!”

Har denne side, nej - dette centrum af Guds forsoning det svært i tiden? Vil vi hellere tale om noget andet? For eksempel om kampen og alle sejrene, der skal vindes i verden uden for os. Over uretfærdigheden, udnyttelsen, korruptionen. Dét giver os energi og er med til at forandre verden. Eller om, at det i virkeligheden er os, der er ofre. Det er mig, der er gjort ondt imod. Hvis Gud vil noget med sin forsoning, så er det mig, han må skaffe retfærdighed og oprejsning. Intet af det er forkert. Men det har sit ankerpunkt i hjertet af evangeliet, hvor der hviskes et lille ”du”. Alt, hvad vi peger på omkring os, der behøver modige krigere for at vinde sejr eller er skyld i vores situation, er nødt til at blive stille for stenbordets urgamle sandhed: ”Du er forræderen”.

danskoase.dk

15


OaseMagasinet

LederOase

25.-27. JANUAR 2013

lederoase.dk

GUDS RIGES GENNEMBRUD I DANM Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os… Joh 1, 14 Rundt i Danmark er der lige nu en eksplosion af missionale ledere og fællesskaber, der arbejder for at se en forandring i deres nabolag eller netværk. Måske har du hørt rygter om det – diakonalt arbejde i Silkeborg; et nyt lederudviklingsforløb, der starter op i Karlslunde; arbejde med muslimske kvinder igennem Aarhus Valgmenighed; eller…

r Hvorfo

n

Hvorda

Hvor

16

danskoase.dk

Disse historier om forvandling er værd at fortælle. Derfor holder DanskOase og Børne- og UngdomsOase ledersamling i januar, for at vi kan dele, hvad der sker rundt i Danmark, inspirere og udruste hinanden. Sammen vil vi sætte en retning for, hvordan vi bedst fremmer Guds riges gennembrud i Danmark. Vi vil gerne høre din historie! Mød din missionale familie denne januar og del, hvad der sker i Guds rige. Weekenden vil tage form som en samling, hvor vi deler ressourcer og viden med hinanden. Herudover vil der være mulighed for at få kvalitetsundervisning og tid til at søge Gud gennem lovsang, forbøn mv. Emmaus Galleri & Kursuscenter, Højskolevej 9, 4690 Haslev. Du kan bestille værelse eller plads på sovesal. Tjek lederoase.dk for kørselsvejledning.

ARK


LederOase

OaseMagasinet

Sammen om et fælles mål

For det andet er LederOase en mulighed for at møde de andre ledere i DanskOase, hvor vi i fællesskab vil sætte fokus på den fælles vision, vi

har; nemlig at mennesker i Danmark må møde Gud igennem lokale fællesskaber. Og vi vil sætte fokus på, hvordan vi lokalt kan være i mission og opfylde det fælles mål. LederOase er for dig, der kan identificere dig selv som leder i en lokal kontekst. Det vil sige dig, der i det lokale fællesskab har taget et ansvar, og som vil lede og mobilisere andre mennesker til at nå det mål, I har sat jer i jeres lokale fællesskab.

Michael Sjælland, konferenceleder i DanskOase

foto: Peter Madsen

LederOase er for det første en mulighed for dig som lokal leder til at få et afbræk i en travl hverdag. Du får tre dage, hvor du kan komme ned i gear. Du har mulighed for at blive fyldt på i mødet med Gud, men også i mødet med andre ledere, som er i en situation, der ligner din.

danskoase.dk

17


OaseMagasinet

LederOase

Fortsat fra forrige side

Hvorfor deltager du på LederOase? “Som at deltage i en familiefest” Jeg deltager på LederOase, fordi jeg ser mig selv som en del af DanskOases familie. En familie har også sine fester, og familiefester tager man til, uanset om man har lyst til det eller ej, fordi man er en del af et fællesskab. Og nu har jeg faktisk også lyst til at være en del af konferencen. Jeg synes, det er naturligt, at man som leder sørger for at blive inspireret og inspirerer andre. For at blive en del af et fællesskab, hvor man både får noget, og hvor man kan give noget til andre. Jesper Oehlenschläger, sognepræst i Karlslunde Strandkirke

Jeg synes også, LederOase er et rigtig dejligt sted at tage folk med fra min egen menighed. Folk, jeg arbejder sammen med, frivillige eller ansatte, så de også kan komme et sted hen og blive inspireret til den tjeneste, de står i.

“Retræten, synoden og missionen” Jeg har tre forventninger til LederOase, som jeg vil udtrykke i 3 ord: retræten, synoden og missionen. Når det drejer sig om retræten, altså op-dimensionen, så handler det for mig at se om tilbagetrækning, og at vi kan være sammen i et fællesskab af lyttende bøn, profeti, gensidig betjening, det at vi kan møde Gud. Når det drejer sig om synoden, altså ind-dimensionen, så handler det om, at vi følges ad på vejen og drøfter aktuelle kirkelige spørgsmål, især drøftelser vedrørende fremtidens kirkeforfatning og hvilke input DanskOase skal bidrage med i debatten. At vi finder fælles fodslag og gensidig vejledning. Hvad angår vores mission – ud-dimensionen, så kommer jeg i en lyttende position, hvor jeg gerne vil lytte til, hvad gør Gud i andre menneskers og menigheders liv. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at DanskOase bliver en folkelig bevægelse, at vi når et tipping point, og at vi får et missionalt gennembrud. Det tror jeg er den næste front, som Oase skal indtage. Og det bliver rigtig spændende at lytte til, hvad Gud gør rundt omkring.

Tilmeldingen er åben nu på lederoase.dk Vi ses til januar!

18

danskoase.dk

Anders Michael Hansen, kirkekonsulent og kst. natkirkepræst, Odense Domkirke


13.-20. juli 2013 Vi gør det hele igen sommeroase.dk

OaseWeekend på Rudehøj Efterskole

8.–10. februar 2013 Tema: Guds rige er kommet nær

(Mark. 1,15)

DanskOase indbyder i 2013 til en weekend med solid undervisning og dejligt fællesskab. Vi lægger stor vægt på lovsang og afsætter meget tid til bøn og forbøn. Tidspunkt: Fredag den 8. – søndag den 10. februar 2013 Sted: Rudehøj Efterskole, Rude Havvej 11, 8300 Odder Tilmelding sker sammen med onlinebetaling senest 20. jan. 2013 på danskoase.dk - eller ring til DanskOase på tlf nr 86 54 36 00. Hurtig tilmelding tilrådes, da pladsen er begrænset.

danskoase.dk

19


OaseMagasinet

BørneOase

foto: Jesper Rais

Giv børnene det bedste Som kristne forældre er vores dybeste ønske, at vores børn får det bedste; at de får lov at kende Gud og leve et liv med Gud! Men hvis ansvar er det, og hvordan skal det gribes an? Tekst: Merethe Dalsgaard, børnekonsulent

Det sker derhjemme

Forældre har det primære ansvar for opdragelse og oplæring af børn – også hvad angår Guds rige. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du er i seng og når du står op. (5. Mos. 6,7) Til jer børn, som hører Herren til, siger jeg: Adlyd jeres forældre, for det er Guds vilje for jer. Der står jo skrevet: ”Du skal ære din for og din mor,” og det er det første af budene, som har et løfte tilknyttet, nemlig dette: ”…så du kan få et godt og langt liv på jorden.” (Ef. 6,1-3)

20

buo.dk

Det er vi forældres største ansvar og udfordring at lede vores børn til Gud, men også det største privilegium!

Hvordan leve med Gud i familien, og har vi overhovedet tid nok i hverdagen?

Et liv med Gud i familien er ikke et sideløbende liv til ”det virkelige liv”. Vi har kun ét liv! At ville leve et liv med Gud i familien må således ikke blive et projekt eller en aktivitet, vi går til, men være fundament og udgangspunkt for den måde, vi indretter vores familieliv på. Vi forældre er rollemodeller for vores børn – det vi gør, gør de! Derfor er det så vigtigt, at vi lever et liv, som er i samklang med Guds orden.

Bibelen er vigtig – det er her, Gud viser os, hvem han er, og her, vi kan blive klogere på os selv og livet med Gud! Bibelens indhold skal derfor formidles til børnene. Vi kan opleve, at den rytme vi kunne ønske for bibellæsning/andagtsliv ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Her vil det være nødvendigt at sætte en ramme, som fungerer for den enkelte familie.

Børnekirkens rolle

Forældrenes åndelige ansvar over for deres børn må aldrig uddelegeres til børnekirken. Børnekirkens opgave er at støtte og hjælpe forældrene og familien. Derfor er det i børnekirken vigtigt at inddrage forældrene, når der arbejdes med deres børn. Og det er vigtigt for forældrene at give deres


BørneOase

SÅ DA N GØ R VI :

Sara Dahlmann, børnekirkeleder og

OaseMagasinet

Familien Dahlmann i USA

mor til 4:

, hvor nogle ed, bl.a. ved vores ugentlige madklub ilde. gavm e ”Vi tager alle del i at udøve gæstfrih vær at i og n nde os i at tilgive hina gæster er tilbagevendende. Vi øver læsning og agt under morgenmaden med en kort Om morgenen har vi en ultrakort and dt” og velsignet. en bøn for dagen, så alle føler sig ”sen delbar type, så han og Keld enEn af vores sønner er en meget umid bede for et menneske, de møog der indimellem med at snakke med ds.” onal McD på eller der på gaden

SÅ DA N GØ R VI :

Anna Korsholm Thomsen,­­lærer og

mor til 3:

”Vi er lige begyndt at udvide aftenan dagten, så det ikke kun er én af os forældre, der sidder sammen med børnene, men os begge to. Før har det bare været den ene af os, der læste et par almindelige bøger med ungerne og sluttede med børn ebibel og bøn. Vi håber, at det, at vi er der begge to, giver større overskud i situationen – en favn mere at sidde i – og at det helt fysisk sign alerer til dem, at nu sker der noget v­ igtigt.”

input og deltage mere eller mindre, så der bygges bro mellem den inspiration, der er i børnekirken, og den trospraksis, der sker i hjemmet. Faktisk findes der intet bibelsk belæg for børnekirken. Børnekirke/søndagsskole er et forholdsvis nyt fænomen, som i 1780 startede i England. Børnekirke er vigtig! Det er blot væsentligt at huske, at det er et kulturelt fænomen og altså ikke den grundlæggende faktor, når livet med Gud skal formidles til vores børn. Men børnekirken er med til at lære vores børn om det kristne fællesskab, om vigtigheden i at komme trofast i kirken og, ikke mindst, at sætte rammer for de dyrebare relationer, de danner til andre børn i kirken!

”Himmeriget er deres ”

Himmeriget er deres, siger Jesus! Børnene har en særlig plads hos Herren selv. Så lad os ikke tøve med at få sat fokus på børnenes oplæring i troen!

Jeg håber, at dette input kan være til inspiration for dig som forælder til at give dine børn det allerbedste! Jeg tror, at et familieliv, som leves sammen med Gud, ikke blot bliver til velsignelse for vores børn, men også til stor inspiration for os forældre! – Jesus har før brugt børn til at lære voksne, hvad det vil sige at være kristen!

Mere inspiration: Til forældre og børne­ medarbejdere: ”Josefplanen – Giv troen videre til næste generation” - Larry Fowler, for­ laget Alstrup

Tips til familieandagten – ­aktivitet til børnene Er det svært at fastholde ­børnene under læsning i børne­biblen, kan det være en idé at lade dem tegne imens. Det giver både aktivitet for børnene og god mulighed for at danne indre billeder, som hjælper dem til at huske historien.

Til familien: ”Victor, Sofia og alle de andre” – nyudgivet familieandagtsbog, Bente Graugaard Nielsen, Lohse

Hos os er det bl.a. blevet til denne tegning af ­David og Goliat. Prøv selv!

buo.dk

21


OaseMagasinet

TeenOase

KonfiOase: Sjælland Det var med spænding i maven, da vi fredag 7. september kørte mod Nordsjælland for at holde den første KonfiOase: Sjællands-lejr. Der blev tændt op i pejsen, og aftensmaden blev sat over, hvorefter konfirmanderne begyndte at fylde stedet ud. Tekst: Therese Kongsgaard, frivillig stab - KonfiOase: Sjælland

De første akavede øjeblikke forvandles til godt fællesskab

Vi var 14 konfirmander og 6 ledere, hvilket gav rigtig god mulighed for at komme tæt på hinanden og rigtig hygge. Det var som altid fedt at være med i udviklingen fra de første akavede øjeblikke, hvor man lige skal se hinanden an, til afslutningen af lejren, hvor man ikke vil hjem og lige skal sikre sig, at man kan finde hinanden på Facebook bagefter.

Tema og program

Lejrens undervisningstema var ’Gud’, med undervisninger om skabelsen, relation til Gud, bøn og mission. Det var rigtig godt at mærke, hvordan

22

buo.dk

konfirmanderne tog stilling til undervisningen og stillede undrende og udfordrende spørgsmål. Det er i det hele taget et privilegium at få lov at dele liv med dem i en periode, hvor der sker meget, og hvor der er meget at forholde sig til. Lejren bød desuden på lækker mad, sjove lege, stjerneløb, gode snakke, masser af spil, ’Margrethe-skål’, natløb og en enkelt mus, der kiggede frem for at skræmme pigerne engang imellem.

Første lejr ud af tre

I skrivende stund ser vi meget frem til den 2. lejr i KonfiOase-forløbet,

som afvikles sidst i november 2012. Det bliver fedt at se alle igen og bygge videre på de venskaber, der blev startet på sidste lejr! 3. og sidste lejr holdes på PåskeOase sammen med de 17-22-årige på Rudehøj Efterskole.


TeenOase

OaseMagasinet

Input: ”Skal vi - komme sammen?” Det kan være nærmest uoverstigeligt at få det fremstammet, og når det endelig er kommet ud, opleves det efterfølgende øjeblik med eftertænksom tavshed som årtier i ulidelig uvished. Jeg siger det med det samme – JA, VI SKAL KOMME SAMMEN! Vi skal samles som kristne brødre og søstre. Glæde os med hinanden, støtte os op ad hinanden og øve os i at gå i livet som unge disciple af Kristus.

fotos: Katrine Stølen

Hverdagens boost

Vi kommer sammen på SommerOase, PåskeOase, KonfiOase og andre fantastiske nationale events, hvor vi fester sammen i lovsang, lærer nyt om den Jesus, vi følger efter, og støtter hinanden i forbøn og samtaler. Men events er årlige boosts. Man må spørge sig selv; fører årlige boosts af åndelig begejstring mig til evigheden? Kan jeg fastholde troen og leve et frugtbart liv med Kristus ved at blive boostet af begejstring for ham én eller to gange årligt? Du kender måske de racerbaner, hvor bilerne får fart ét sted på banen og skal nå frem til samme sted igen for at blive boostet til endnu en runde. Får jeg nok strøm på batteriet, nok brød i maven, nok boost ved denne åndelige opladning, til at jeg ikke går død inden næste boost? Måske!? Et lokalt fællesskab med troende på din egen alder kan være som en racerbane med strømkredsløb. Lige meget hvor på banen bilerne befinder sig, vil de have forbindelse til den samme energikilde og kan race videre derudaf. Hvis man finder en god rytme og et passende tempo, bliver bilen på banen og kan, med opkobling til strømmen, blive ved og ved og ved.

Giv os i dag vort daglige brød

Din daglige, personlige vandring med Jesus er dit daglige brød. Dertil er det så fantastisk nærende for troen og kærligheden til Jesus også at komme sammen med andre kristne. For at blive i billedsproget kan det være inspirerende og motiverende at dele det daglige brød med andre, og i fællesskabet kan man tilføje noget til menuen, som man ikke selv får taget sig sammen til at spise. Min mor sagde altid, at jeg skulle spise godt, så jeg havde ”noget at stå imod med”. Hun mente, at jeg skulle få fysiske kræfter (jeg var en spinkel fyr). Hvis vi ikke indtager Guds Ord, modtager Jesu Nåde og lader os styrke af Ånden, kan vi få svært ved at stå imod, når hverdagen kan være fyldt af ondskab, fristelser og løgne. Vi har brug for at spise, og vi har brug for at spise sammen med nogen. Det er slet ikke så svært, som de siger. Kom med i den lokale teenklub, eller find en kristen ven og sig; skal vi komme sammen? Men lige meget hvad du gør, så husk at Jesus altid sætter kryds det samme sted, når du spørger ham.

□JA

□NEJ

□MÅSKE

buo.dk

23


FRONT FRONT

En discipel er ikke bare en, der stræber efter at gøre de ting, som Jesus gjorde, men én der stræber efter at blive den ”dig”, som Jesus ville have været, hvis han var dig, i dag, der hvor du er. - Dallas Willard

[at være og gøre disciple] [at være og gøre disciple]

   

Et godt valg ”Vores datter fik l­ivets nødvendige selvtillid, troen på at hun er god, som hun er, glæde, masser af energi og mod på ­livet. Hun fik de venner, hun længtes efter. Nu lever hun sit åndelige liv ud og har opdaget, hvad et kristent fællesskab kan give. Både jeg og min mand har faktisk flere gange været misundelige på det, hun har været igennem på FRONT, og som hun selv siger, så er hun virkelig et helt andet menneske i dag. Så vi er ­meget taknemmelige for, at hun fik ­chancen!” - Lone Hørlyck (FRONT-forælder 10/11) rudehoj.dk

foto: Rudehøj Efterskole

             


Går det frem eller tilbage? Tekst: Michael Sjælland, konferenceleder

DanskOase risikerer for 2012 et underskud i størrelsesordenen 200.000 kr. Er et forventet underskud et tegn på fremgang eller tilbagegang? Har vi i begejstring lavet mere, end der var penge til, eller har der været færre indtægter end forventet? DanskOases gaveindtægter er vokset en smule i 2012 i forhold til 2011, og det er vi meget taknemmelige for. Desværre oplevede vi til gengæld færre deltagere på SommerOase 2012 end i 2011, og derfor er virkeligheden, at vi mod årets slutning

mangler ­indtægter i forhold til budgettet. Vi har derfor gennem efteråret foretaget nødvendige justeringer, og dermed er det forventede underskud også mindre end faldet i deltagerbetaling alene. I budgettet for 2013 har vi overvejet meget nøje, hvordan vi bedst muligt bruger de penge, vi har til rådighed. I arbejdet med Guds Rige er det dog sådan, at det er svært ikke altid at ville give mere ud, end der kommer ind. Vi ønsker derfor ikke, at situationen i år skal føre til tilbagegang, men i stedet give løfte om fortsat fremgang.

Må alle få lov at opleve Gud

Giv en gave til DanskOase ved at indbetale en gave på reg.nr. 4633 kontonr. 4633011311 Derfor er der i årets sidste måned brug for en rigtig god gave. Tak om du vil være med til at investere i DanskOases arbejde med at nå alle danskere med evangeliet. Både her og nu og for fremtiden. Tak for din gave, og må Gud rigt velsigne din advents- og juletid.

Gitte Lykke Psyko-, par- & familieterapeut Medlem af Psykoterapeutforeningen

Mobil 20101760 gittelykke@gmail.com www.gittelykke.dk Praksis i Århus og Odder

Lægerne Axelsen & Fausholt

Støt lokale fællesskaber ved at give en julegave til DanskOase!

Tel.Telefontid: 86 17 76 74 8:00 - 9:00 og konsultation herefter Vestre Strandallé 56 8240 Risskov


OaseMagasinet

UngeOase

Brug årstiden fornuftigt Jeg mærker ofte på både mig selv og andre, at denne grå årstid, vi befinder os i, påvirker humøret, lysten og energien i hverdagen. Mange går mere eller mindre smådeprimerede rundt og venter egentlig bare på, at det bliver forår, så livet kan begynde rigtigt igen. Tekst: Simon Nøddebo Balle, Ungekonsulent

Én ting, jeg elsker ved denne årstid, er tiden og muligheden for at tænke efter og fordybe mig. Det er afslutningen på ét år, på et kapitel af mit liv, og begyndelsen på et nyt. Det kalder på, at jeg tager mit liv op til revision. Ser tilbage på, hvordan jeg fik brugt året, og ser fremad på, hvordan jeg gerne vil bruge det næste. Hvilke vaner vil jeg gerne ændre eller forbedre næste år? Hvilke principper eller værdier vil jeg blive bedre til at udleve? Hvilken karakter vil jeg gerne opbygge?

Et center for sikkerhed, målrettethed, visdom og kraft

Gennem de sidste år har jeg udviklet en personlig hensigtserklæring, som jeg arbejder på hvert år ved denne tid. Jeg fordyber mig i mine grundlæggende værdier og principper. Jeg tager alle mine forskellige roller i livet op til revurdering. Hvordan klarer jeg mig som ægtemand, som Jesu discipel, som forvalter af tid, af penge og af min krop osv.? Jeg evaluerer de mål, jeg har sat mig tidligere, og processer det med min kone, mikrocellemakker og Gud. Jeg læser Ordsprogenes bog 3, 5-6: ”Stol på Herren af hele

26

buo.dk

dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.” Jeg beder Gud om at være med på mine ”stier” og prøver at fornemme, hvilke mål jeg skal sætte mig for de forskellige områder af mit liv for det næste år. Det oplever jeg hvert år som både en rigtig vigtig og god øvelse, men også en udfordrende øvelse. Udfordrende fordi jeg år efter år må erkende, at der er områder, hvor jeg fejler, og god, fordi der også er områder, hvor jeg lykkes. Vigtig, fordi jeg på denne måde kommer i bund med, hvem jeg er, og hvem jeg gerne vil være. Jeg er i kontakt med Gud om formålet og meningen med mit liv. I 7 gode vaner taler Stephen Covey om dette som at have et centrum i sit liv, der er ”kilden til din sikkerhed, målrettethed, visdom og kraft.”

Dit liv er unikt

Så brug denne årstid, hvor naturen lærer os at lukke ned for senere at bringe frugt, til at fordybe dig og arbejde med dig selv. Sæt tid af til at identificere dine værdier og dine

r­ oller i livet. Spørg Gud, hvad han har af planer for dig, og tænk efter, hvordan du vil udleve dette. Husk at ”alle har sit eget specielle formål eller sin egen hensigt med livet … I dette kan han ikke erstattes , og ej heller kan hans liv blive gentaget. Derfor er hvert eneste menneskes opgave lige så enestående som hans særlige mulighed for at gennemføre den.” Viktor Frankl God vinter til alle!


OaseMagasinet

fotos: Jonas Frank Fotografi

UngeOase

Kaliber - ny lederskole I dette efterår er det første hold på den nye lederskole, Kaliber, i gang med et spændende forløb. Vi har talt med Henrik Kildahl, som er medarbejder på Kaliber. Tekst: Simon Balle, ungekonsulent

Hvad er Kaliber?

Kaliber er en ny lederskole i Aarhus Valgmenighed og Oase-regi, men vi har også elever fra andre kirkesamfund. Vi vil gerne være et sted for dem, der har en brand og et kald til at lede og tjene andre mennesker og gøre en forskel i kirken og samfundet. Vi udruster både på kompetence og karakter. Som leder må du grundlæggende have en solid karakter, men det er også vigtigt at blive udrustet med nogle gode kompetencer. Vi har bygget Kaliber-konceptet op om fire søjler: fællesskab, huddle, undervisning og praksis. Vi vægter huddles rigtig højt, fordi det er en rigtig god måde at opbygge karaktersiden i sit lederskab på. Her får vi det op på radaren, som Gud har gang i og får snakket om det. I undervisningen kommer vi rigtig langt omkring. Vi har forløb om f.eks. 7 gode vaner, enneagrammet og missional livsstil.

Hvad er Kaliber ikke?

Folk spørger mig tit, om Kaliber er det samme som Annex (en tidligere discipelskole i ÅVM, red). Man kan sige, at Annex tog sig af karaktersiden af discipelskab, hvor Kaliber både arbejder med karakter og kompetence.

Hvorfor mener du, at der er behov for Kaliber?

Jeg er selv vokset op i et kristent hjem og har altid haft troen med mig. Men da jeg fløj fra reden, havde jeg svært ved rigtigt at komme i gang med at tjene i kirken. Jeg savnede et sted som Kaliber, hvor jeg kunne få sat gang i nogle refleksioner om, hvad jeg har at byde på i mit kald som leder. Jeg tror, der er rigtig mange unge, og også voksne, der har svært ved at gå til de konkrete opgaver, som ligger rundt omkring, fordi det kan være svært at definere for sig selv, hvad man har at tilbyde.

Hvordan kan vi forvente at se kirken forandret af, at fremtidige ledere har gået på Kaliber?

Skal du være med? Nyt hold begynder 7. februar. kaliberleder.dk Om eftermiddagen veksler vi mellem huddle-tid, lederundervisning og noget vi kalder for ”hotspot”. Her tager vi hotte emner op og får talt om det, der rører sig lige nu.

Hvordan synes du selv, det går?

Min oplevelse er, at det er meget tydeligt, at Gud har gang i noget her. Der sker noget. Det er ikke bare et kompetencekursus. Der er masser af ”kairos-øjeblikke”, hvor folk får ny indsigt om sig selv og flytter sig på vigtige områder i deres liv.

Min drøm er, at mange bliver sat fri og gjort i stand til faktisk at leve efter det, Gud kalder den enkelte til. Og at disse ledere tør stille sig foran og tage andre med på den vandring.

Hvad laver man på Kaliber?

Der er undervisning hver torsdag og fredag fra 08:30 til 15:00. Vi starten dagen med en tidebøn sammen med staben i Aarhus Valgmenighed. Formiddagen går med undervisning, hvor vi ofte har spændende ­gæstetalere.

Henrik Kildahl, medarbejder på Kaliber

buo.dk

27


DanskOase og Børne- og UngdomsOase arbejder for fornyelse, ­udrustning og mission i den ­danske kirke og det danske folk ud fra Folkekir­kens ­evangelisk-lutherske grundlag. Gennem konferencer, netværk og ­res­­sour­cer ønsker vi at skabe rammer for åndelig fornyelse og vækkelse, så det fører til aktivt menighedsliv og mission.

Stabilitet i ungdomsarbejdet?

Fede ideer til teenklubben?

Udrustning af forældre?

B U O E R M E D P Å L E DE R O A S E Er du leder for børn, teenagere eller unge, så er du måske leder for en vigtig del af fremtidens Oase! Savner du indimellem inspiration til arbejdet? Eller savner du at have et netværk med andre ledere, der står i samme situation som dig? Mød andre ledere, og del erfaringer, udfordringer og succes­ oplevelser i børne-, teen- og ungdomsarbejdet. Hvad bøvler du med? Hvad lykkes du med?

GAVER TIL DanskOase KAN INDBETALES: 1) Giro 735-2980 2) Bankoverførsel: 4633 - 4420 038771 3) Online: www.betaling.danskoase.dk DanskOase ER GODKENDT EFTER LIGNINGSLOVENS §8A OG §12 STK. 3. SKAT har indført nye regler for indberetning af indbetalte gaver, Nu skal hver enkelt organisation indberette modtagne beløb. For at det kan lade sig gøre har vi behov for at alle givere der ønsker et fradrag indberetter deres CPR numre til Oase. Du kan en­ten ringe til kontoret eller sende en mail eller brev til sekretariatet. Det er selvfølgeligt op til den enkelte om de ønsker et fradrag for indbetalte gaver. Alle gaver bliver registreret på de pågældende givere, og en årsbekræftelse sendes ud i februar.

14.500 kr-reglen (Ligningslovens § 8A) Fradrag kan opnås for det samlede gavebeløb op til 14.500 kr. ­B emærk: at fradragsregler for gaver er ændret fra 1. januar 2012, hvor man nu kan trække hele gavebeløbet fra op til 14.500 kr., altså også de første 500 kr. Ordningen gælder pr. person og således også 14.500 kr. pr. ægtefælle. GAVEBREVSORDNINGEN (LIGNINGSLOVENS §12 STK. 3): Ved at indgå en 10-årig aftale om at give et bestemt beløb eller en bestemt procentdel årligt, opnår du fradrag for helt op til 15% af den personlige indkomst.

foto: Peter Madsen

På LederOase skaber vi rammen for, at du kan komme og få inspiration og opmuntring til den ­konkrete virkelighed, du står i.


OaseMagasinet#4