__MAIN_TEXT__

Page 1

09 / 2019 . GRATIS . FOR KIRKENS FORNYELSE

MENNESKERS VÆRDI

skal ikke afhænge af, om vi er



grønne eller ej

NÅ, TO GRADER,

SKAL DET VÆRE NOGET  ?

+2˚

PROBLEMET ER BARE, at det er væsentligt lettere at formidle dårlige nyheder...

ANSVAR

FOR KLODEN


KL MA

ANSVAR FOR KLODEN Hvilket ansvar har vi for kloden, og har vi forvaltet det retmæssigt ? Dette spørgsmål giver genlyd på hele kloden i øjeblikket, og debatteres af både politikere, virksomheder, interesseorganisationer og privatpersoner.

N

år vi i denne udgave af OaseMag, beskæftiger os med vores ansvar for kloden vil vi samtidig tage livtag med tankerne om vores forvalterskab over jorden. Det gør vi, fordi vi gennem Bibelen ser tydelige spor af en Gud med en skaberlyst og glæde over det skabte.

Der er talrige tilgange at tale om klimaændringer på. Klimaproblemstillinger berører os, når vi hører om dem, men hvordan vi reagerer på dem er vidt forskelligt. Nogle bliver måske opløftet til handling, mens andre er skeptiske og ønsker at distancere sig fra problematikkerne, fordi de føles fjerne og uoverskuelige at tage hul på. Ser man på debatten rundt om i verden, så har den også meget forskellig karakter ; til tider er den statistisk, fagligt funderet og velovervejet, mens den på andre tidspunkter er skinger og dommedagsagtig. På hver sin måde ønskes der handling, og der males med store penselstrøg et billede af en jord i forfald, som kalder på at mennesker tager ansvar og reparerer det, vi har ødelagt. I dette OaseMag, ønsker vi at nuancere klimadebatten, og ikke mindst at give håb for fremtiden. Derfor kan du i bladet læse hele to kronikker om teologien bag forvalteransvaret og hvorfor vi som kristne kaldes til at engagere os. Du kan også læse om hvorfor klimadebatten måske særligt appellerer til unge, og om, hvordan en af vores menigheder i netværket er blevet Grøn Kirke. Jeg håber at du gennem dette blad vil blive inspireret og ikke mindst klogere på vores kald til forvalterskab. Gennem vores forvalterskab har vi nemlig mulighed for at pege på Skaberen, og hvad han har gjort for os. Samtidig har vi en enorm frihed i at være kaldet til at forvalte, men ikke til at stå med ansvaret for at frelse jorden.

Rude Havvej 11, DK-8300 Odder Tlf  : 8654 3600 info@danskoase.dk danskoase.dk

Børne- og UngdomsOase Rude Havvej 11, DK-8300 Odder Tlf  : 8654 3608 info@buo.dk buo.dk

Må dette OaseMag være med til at værne om og skabe et håb indeni dig for fremtiden. 

God læselyst.

 

Julia Sakskjær Petersen Redaktør og Projektleder

DANSKOASES LEDERSKAB Sognepræst Ole Backer Mogensen (  formand     ) Lærer Merete Kristiansen (  næstformand     ) Landsleder David Laadal Mortensen(  kasserer     ) Sognepræst Martin Drengsgaard Sekretariatsleder Maria Callesen Projektchef Jan Korsholm Sognepræst Elisa Wejse Frimenighedspræst Henrik Kildahl (  BUO-repræsentant   )

Oase er en landsdækkende bevægelse bestående af menigheder. Bevægelsens arbejde er formaliseret igennem organisationerne DanskOase og BUO. Menighederne arbejder sammen for fornyelse, udrustning og mission i den danske kirke ud fra Folkekirkens evangelisk-lutherske grundlag. Gennem konferencer, netværk og ressourceformidling ønsker vi at skabe rammer for levende menigheder i mission.

foto      : Elisabeth Hejslet

BUOS BESTYRELSE Frimenighedspræst Henrik Kildahl (  formand     ) Børnekirkeleder Jane Baumgartner-Nielsen(  næstformand     ) CFO Kristoffer Lindved Karkov (  Kasserer   ) Pædagogisk konsulent Mette K. Sørensen Projektkoordinator Heidi Korsholm Knudsen Pædagog og afd.koordinator Karin Juhl (  suppleant   ) 3K studerende Madeleine Toft (  suppleant   )


INDHOLD NR. 3 - SEPTEMBER 2019

8 foto      : Emma Boisen

18

4

Jorden hviler i Guds hånd

8

Klima – og hva’ så ? !

14

Kaldet til at kæmpe for miljøet

18

Er klimademonstrationer kun de unges kamp ?

22

Er der stadig håb for kloden ?

28

Menneskets værdi skal ikke være Grøn

34

Er Jesus i båden når klimastormen raser ?

foto      : Peter M Madsen

28

STØT SENERE, ELLER MÅSKE NU    ?

foto      : Sofie Due

GIV EN GAVE via MobilePay til tlf.  : 77 11 77

OASEMAG  Udgives af DanskOase i samarbejde med BUO – et fornyelses- og menighedsnetværk. REDAKTION  Ruben Dalsgaad ( ansv.   )  |  Julia Sakskjær Petersen ( red. ) |  Anika Follmann  |  Kathrine Wanninger  |  redaktion@danskoase.dk UDGIVER  DanskOase, Rude Havvej 11, 8300 Odder, danskoase.dk Bank  : Reg. nr.  : 1551 Kontonr.  : 735-2980 SE / CVR  : 18967006 ISSN Papirudgave 1904-1365  |  ISSN Online-udgave 1904-1373 GENGIVELSE AF ARTIKLER Helt eller delvist – er kun tilladt med kildeangivelse.

OPLAG  4 gange årligt. Oplag 4000 TRYK  Jørn Thomsen Elbo A / S Jørn Thomsen Elbo A / S er certificeret efter følgende internationale standarder  : ISO 14001 miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering, FSC-certificering og SvaneMærket. Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver.

LAYOUT  David Wanninger

ANNONCER  annonce@danskoase.dk Næste deadline  : Se danskoase.dk/annonce Annoncer udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens linje.

COVER ARTWORK  David Wanninger ( Original photos : ESA : Eumetsat & Amanda Dalbjörn )

GAVER TIL DANSKOASE MODTAGES MED TAK PÅ KONTO 1551 735-2980


JORDEN HVILER I GUDS HÅND

Hebraisk : ’adam menneske/mand og ’adamah jord Latin : humanus menneske og humus jord

OLE BACKER MOGENSEN

4 | OaseMag Gabriel Jimenez


"

DEN OPRINDELIGE VISION AF MENNESKET ER BILLEDET AF HAVEMANDEN, SOM PASSER GUDS HAVE

Klimaet og naturen er presset, og det kalder på en gennemtænkning af, hvad menneskets plads er i skaberværket. Udgangspunktet er dobbelt. Som kristne lytter vi både til den videnskab, som fortæller os, at klimakrisen og naturens lidelse er menneskeskabt, og til de bibelske skrifters åbenbaring om frelse, skabelse og genløsning for alt det skabte. MENNESKETS PLACERING I SKABERVÆRKET

I

skabelsesberetningen udmales menneskets pla cering, afhængighed og opgave i skaberværket. En række modpoler beskrives, som tilsammen udgør noget helstøbt. Mørke og lys. Stilhed og tale. Himmel og jord. Land og hav. Fugle og fisk. Vilde dyr og tamme dyr. Menneske og Gud. Mand og kvinde. Alt bestemt til gensidighed. Sammen udgør de helheden i Guds skaberværk, og denne helhed er god. Alt levende står overfor Skaberen og modtager livet fra Gud. Uden Gud, intet liv. Mennesket får et særligt adelsmærke, det skabes i Guds billede og lighed. Den umiddelbare opgave er frugtbarheden, at deltage i den fortsatte skabelse og ved reproduktion med tiden fylde jorden. Den anden opgave er ansvaret - at herske over naturen og underlægge sig den. Mennesket er placeret midt i skaberværket, og deler materie med alt andet, idet det formes af samme grundstoffer og jord, mennesket dog med den særstatus, at livsånden på en særlig måde blæses ind i mennesket, det beåndes og vækkes til live af Guds livgivende ånd. Menneskets forbundethed med jorden afspejles i menneskets eget navn, det hebraiske ’adam ( menneske/mand ) og ’adamah ( jord ). ( latin : humanus ( menneske ) og humus ( jord ) ). Skæbneforbundetheden med jorden fortsætter efter syndefaldet : „Af jord er du kommet og til jorden skal du vende tilbage.“

Den oprindelige vision af mennesket er billedet af havemanden, som passer Guds have. Guds gartner, som får en definerende opgave i forholdet til alt levende, ved at kunne give det navn og dermed definition og objektivitet.

FALDET RAMMER ALT LEVENDE Ved faldet rammes både mennesket og naturen. Ulydigheden mod Gud beskrives billedligt som en lytten til slangen og det at spise frugten af det forbudte træ. Fristelsen rummer en mistillid til, om Gud mon har gjort det godt nok, og om Gud virkelig er den ultimative autoritet i forholdet til alt skabt. Mennesket forgriber sig da på skabelsens orden og forvises fra paradis. 'At herske over' kommer uden for paradiset til at betyde, at magt og destruktion bliver en del af herredømmet. De første dyr rammes af døden, da figenblade erstattes af skind. Syndefaldets forbandelse indebærer en kamp med jorden. Slangen bliver det forbandede dyr. Kvindens frugtbarhed sker med smerte. Ulighed og undertrykkelse kommer ind i forholdet mellem kønnene. Manden får et ambivalent forhold til den jord og det land, han skal dyrke og leve af. Dyrkningen sker med besvær og slid. Døden rammer alt levende, som en dag skal vende tilbage til den jord, de er taget af. Det frie oprejste forhold med vendtheden mod Gud, erstattes af en bøjethed væk og en vendthed mod jord og medmenneske. Livet udenfor paradis finder sted i en ikke-paradisisk virkelighed. Kain og Abel kæmper mod hinanden. Det første drab finder sted. Skam og skyld gør, at Kain går med hovedet vendt mod jorden og ikke mod Gud. Han flakker om i et goldt og øde landskab. ▶

OaseMag | 5


◀ Og sådan fortsætter det. Med syndfloden gives en ny

start med en løftets regnbue placeret over livet – Guds nåde hviler over mennesket, når det følger ham. Men døden er der fortsat - efter syndfloden åbnes op for at mennesket kan bruge dyret til føde. GRÅDEN OVER DET ØDE LAND

NATUREN LÆNGES EFTER GENOPRETTELSE Romerbrevet fastholder, at det skabte i sig selv vidner om Gud ( Rom. 1, 18 ). Faldet beskrives som det, at „sætte det skabte ind på Skaberens plads“ ( Rom. 1, 25 ). Men skaberværket lider derunder – i bundetheden til død og forgængelighed ( Rom. 8, 21 ). Det sukker og længes efter forløsning og genoprettelse ( Rom. 8, 19 ).

Menneskets kamp med jorden og mod jorden fortsætter. Naturbilleder indgår hos mange profeter og deres visioner inddrager landet og jorden. Når Guds folk ikke følger Guds vej, lider også landet. Himmelens fugle er fløjet, landet ligger øde og goldt hen, klager profeterne. Men når OPGAVEN AT VÆRE Herren atter drager ind, så smeFORVALTERE I GUDS HAVE des krigsvåben om til plovjern VED AT TJENE, BESKYTTE OG og landet blomstrer. Den golde FORSVARE GUDS SKABERVÆRK ørken fyldes af liv. Og midt i STÅR OGSÅ FORTSAT VED MAGT, det hele løftet : Jeg vil give jer MENS VI LEVER I HÅBET OM, fremtid og håb. AT GENOPRETTELSENS DAG

"

GUD BLIVER JORDISK

Inkarnationen er gode nyheder for hele skaberværket. Gud viser, at ånd og materie i den kristne tro er tæt forbundne. I Jesus tager Gud bolig hos os midlertidigt som i et telt, og menneskelegemet gøres til Guds hjem ( kvindekroppen i undfangelsen NÆRMER SIG ( Maria ), og mandekroppen i Jesus AT HERSKE OVER ER AT TJENE selv ). Opstandelsen er fysisk og viser os, at den krop som deler oprinMed Kristus nydefineres indholdet af delse og vilkår med resten af skaberordet ’herske over’, og det er væsentligt værket, skal nyskabes og befries for død og for naturforståelsen. Opgaven „hersk over og forkrænkelighed. Materien betyder noget. Håbets underlæg jer den“ får en anden tone, når Kristus vivision males med billeder om en genoprettelsens tid, ser, hvad et ’herredømme’ i Gudsriget indebærer. Hvor hvor Guds bolig kommer til jorden for altid : Jord og kongebilledet rummer magt og undertrykkelse, viser himmel nyskabes, paradis genoprettes. Kristus os en anden måde at være Herre på. Han kan om nogen kaldes Herren, den titel vi bekender ham Det er her, vi står. Opgaven med at opfylde jorden som. Men Herren er den ydmyge konge, der kommer virker snart fuldført. Den missionale opgave med at for at tjene. Han vælger æslet – arbejdsdyret – som forkynde Kristus i hvert et folk er snart opfyldt, men sit ridedyr. Han bøjer sig som tjeneren og vasker difortsætter for hver ny generation. sciplenes fødder. „Jeg er kommet for at tjene og give mit liv som løsesum for mange.“ På korset opfyldes Opgaven at være forvaltere i Guds have ved at tjene, profetien om Herrens lidende tjener som ofrer sig beskytte og forsvare Guds skaberværk står også fortsat selv, giver sig selv. Det får skaberværket til at skælve. ved magt, mens vi lever i håbet om, at genoprettelSelv ejede han intet. Penge, materialisme, begær og sens dag nærmer sig. ophobning af formue var områder, hvor han kaldte til omvendelse. Tjenerskabet i kærlighed bliver Guds Fremtiden hviler i Guds hånd, og vi er hans tjenere, Riges standard. Vi følger i hans spor, som dem der er gartnere i gudshaven og i vingården, indtil Herren sendt for at tjene. Kærligheden byder os at lægge livet kommer. ned for hinanden og ofre os.

SKRIBENT ¢¢

Ole Backer Mogensen

¢¢

Præst ved Græsted kirke

Formand for DanskOases lederskab ¢¢

6 | OaseMag


Foto : Emma Boisen

tør du lade os sparke døren ind i dit liv, så du kan joine et fællesskab, der tager dig med på kreative eventyr?

Besøg os på efterskolernes dag søndag d. 29. sep kl. 13-17

Annonce

OaseMag | 7


KLIMA – OG HVA’ SÅ ? !

8 | OaseMag


DR

AT

IVH

M

O

D R I V H U S G AS

ÆR E N SF

C

O

O

H

USGAS

C

H

H H

X

Vanddamp CO2 - Kuldioxid CH4 - Metan m. fl. CO2 - FOSS I LT B R ÆN DSTO F

JORDEN

Olie Gas Kul

DRIVHUSEFFEKTEN Vi får varme fra solen. Noget af den varme returnerer, men noget bliver her. Hvor meget der returnerer, og hvor meget der bliver, afhænger af drivhusgasserne, som laver filteret i atmosfæren. Hvis det hele er i balance, ryger der ligeså meget ud, som der ryger ind.

Meget drivhusgas findes naturligt i atmosfæren. Vanddamp er f.eks. en kolossal stærk drivhusgas, men det kan vi ikke gøre noget ved. Det er som det er. Der er også mange andre drivhusgasser : Metan, lattergas osv., men CO2 en fylder mest og er også en stærk drivhusgas.

Når vi afbrænder olie, kul og gas – fossile brændstoffer, som det hedder – så udvikles der store mængder CO2 , og når man afbrænder så enorme mængder fossile brændstoffer, som vi gør, bliver CO2 indholdet i atmosfæren helt ufatteligt astronomisk højt. Varmen kan ikke returnere, så den ophobes, og derfor stiger jordens gennemsnitstemperatur.

MIKAEL JARNVIG

OaseMag | 9


THILDE MOSKJÆR KOFOD EMMA BOISEN

Hvad er det for noget med al den klimasnak – og hvad har det med os i kirken at gøre ? I dette dobbeltinterview med meteorolog Mikael Jarnvig og ph.d.-studerende i statskundskab Nikolaj K. Andersen kan du både få hjælp til hoved og hale i problematikken, men også læse om, hvorfor klimabevægelsen har brug for at lære af kristne. a jeg startede med at være meteorolog i 80’erne, kunne man godt høre videnskabsfolk diskutere, om det, der skete med klimaet, havde noget med menneskenes aktivitet at gøre. Efterhånden kom der mere og mere forskning. Satellitterne kom op, der blev flere af dem, og de blev bedre. Der begyndte at tegne sig et mere entydigt billede af, hvad vej det går. Drivhusteorien er fra 1895, så først efter 100 år begynder man at tage det seriøst. Man kunne jo ikke bevise så meget dengang. I dag er man 99,9% sikker på, at klimaforandringerne og udledningen af CO2 hænger sammen. Man er ikke i tvivl mere. Klimaet fylder mere og mere i samfundsdebatten, om vi kan lide det eller ej. Det fik mig til at tænke, at her er der noget, der virker til at være vigtigt, og som vi ikke snakker så meget om i kirken.

10 | OaseMag

En af mine inspirationskilder er Ruth Valerio, som har talt på SommerOase. Hun var den første, jeg oplevede, som satte det ind i en kristen kontekst med gode argumenter for, hvorfor klimaansvar bør være en kristen prioritet. VEJR ELLER KLIMA

den, kan man se, at der er systematik i det. Hvis du tager en periode, der er lang nok, så vil den næste periode af samme længde være varmere. Det er dét, der er klima ; gennemsnittet af vejret gennem 30 år. De klimaforandringer, som pågår i dette sekund, er sat i gang af CO2, vi lukkede ud i atmosfæren for flere årtier siden. Der er så meget tilbage, at selvom vi stoppede al CO2 udledning fra på mandag, ville vi ikke kunne måle det før om måske 40-50 år.

Som almindelige mennesker oplever vi ikke klimaforandringerne – vi oplever kun vejret, og det svinger rigtig meget. Det er svært at se, at klimaet skulle flytte sig ( red. overordnet set), fordi der er så store variationer i vejret fra dag til dag. Når vi i Parisaftalen snakker om, at planetens temperatur ikke må stige mere end 1,5 grad, og vejret svinger med mere end 10 grader fra dag til dag, tænker vi let : „Nå, to grader, skal det være noget ?“

Meget klimasnak kan derfor koges ind til spørgsmålet om økonomisk fordel her og nu, eller om jeg vil investere i fremtiden : I mine børn, mine børnebørn, mine oldebørn og i de fattige lande i verden.

Men når man får store dataserier og kan udregne gennemsnitstemperaturen i lange tidsserier for hele klo

For mig at se er det et samfundsstrukturelt problem. Det er ikke bare det enkelte ▶

DØMMESYGE, DOBBELTMORAL OG ANDRE DYNAMIKKER


RIKKE KJÆR POULSEN

NIKOLAJ K. ANDERSEN ¢¢

28 år

Ph.d.-studerende i Statskundskab ved Aarhus Universitet ¢¢

Kandidat i Internationale Studier med bachelor i Idéhistorie ¢¢

¢¢

Helle Gottenborg

– coach med speciale i stress

Aktiv i Aarhus Valgmenighed

Samtaler

Holder foredrag om international politik og Kina og kan kontaktes på Andersen@ps.au.dk ¢¢

Foredrag Meditation Workshops

MIKAEL JARNVIG ¢¢

64 år

¢¢

Gift med Heidi

¢¢

Far til tre børn på 12, 10 og 8 år

¢¢

Uddannet meteorolog fra DMI og KU

Siden 1988 ansat ved DR som meteorolog og vejrvært ¢¢

Har været engageret i gadearbejde på Vesterbro, nødhjælpsarbejde gennem Friends International og er ambassadør for Mission Øst. ¢¢

¢¢

Aktiv i Saralystkirken

Personlighedstest Stresscoaching giver dig redskaber til, at få mere overblik, energi og overskud Se på hjemmesiden hvad jeg tilbyder, eller ring til mig

Helle Gottenborg - coach & sygeplejeske

hellegottenborg.dk 26 16 41 46 Din sårbarhed kan blive din styrke

Annonce

Mikael holder foredrag om ’Klima og kærlighed‘ og kan kontaktes på mikael@jarnvig.dk ¢¢

Walk and talk

OaseMag | 11


◀ individs ansvar. Det er noget, vi er nødt til at gøre i fællesskab. Jeg er nervøs for en alt for stor individualisering. Det er godt, at folk kigger indad og ser på, hvad de gør selv, men ligeså snart vi begynder at blive alt for opmærksomme på andres vaner, kan der opstå en masse usunde dynamikker : Dømmesyge, hykleri, dobbeltmoral. Betyder det så, at vi ikke behøver tænke på det som enkeltperson ? At vi stemmer om det hvert fjerde år og satser på, at vores politikere finder ud af at løse det ? Der må være en mellemvej mellem de to. Jeg vil opmuntre til at se på, hvad for nogle kollektiver vi indgår i, og hvad man kan lave af forandringer der. Kan du lave noget på din arbejdsplads eller i din kirke ; når det er mere end én person, rykker det jo meget mere. På samfundsniveau skal forandringerne komme ovenfra, fra politisk side, men i mindre fællesskaber skal det tit komme nedefra. Menighedsråd, bestyrelser og ledelser har oftest hovedet fuldt af alt muligt andet, og budgettet er i øvrigt også brugt. Det er nødt til at være medlemmer eller ansatte, som siger „Hey, det her er vigtigt.“ KLIMATOSSE – OG KRISTEN ? Missionsarbejde og hjælpearbejde i udviklingslande har gjort et stort indtryk på mig. Derfor er det især de fattige lande, der ligger mig på sinde, når jeg snakker klima. Årsagen vokser ud af de riges overforbrug, men konsekvensen rammer de fattige. Gud har givet os en jord, som vi burde kunne leve på alle sammen, men vores egoisme har ødelagt det, der var Guds mening. I stedet for at dele med hinanden, rager vi til os både som enkeltpersoner, som kommuner, som land, i EU. Når vi griber ind i naturlovene ved at ændre atmosfærens sammensæt-

12 | OaseMag

ning af gasser, bliver vejret ustabilt. Dem, der ikke har teknikkerne til at klare de udsving, må dø eller kæmpe sig vej gennem livet som flygtninge, bekrige eller stjæle fra andre. Det er ikke den verden, som Gud ville have. Jeg griber i højere grad fat i skabelsen, hvor mennesket får til opgave at vogte jorden. Naturen er ikke bare til for, at vi kan optimere den til maksimal menneskelig nydelse og velvære. Naturen har en værdi i sig selv, som vi er sat til at værne om. Gud kalder skaberværket godt, selv før han har skabt mennesket. Det er den ramme, jeg ser det her klimaspørgsmål ind i : At vi er med til at skade, måske ligefrem ødelægge noget, Gud skabte som godt, når vi har fået den modsatte opgave. EN KLIMATOSSET KIRKE Som kristne mennesker burde vi være meget bedre til at forholde os til klimaspørgsmålet. Vi er vant til at tænke, at der er noget, der er rigtigt og forkert. Vi er vant til at vide, at vi alle sammen er hyklere, og vi er vant til at kunne navigere i det uden nødvendigvis at dømme hinanden. Det ville være oplagt, hvis kirker var forbilleder på det her område. Vi kunne gå ind i snakken på en helt vild kærlig og sober måde, hvor det ikke bare blev ’dømme, dømme.‘ Mit drømmescenarie er, at folk i samfundet ville sige „Ja, vi ved måske ikke helt med Gud og Jesus, men de der kirker rykker godt nok i forhold til klimaet. Det er da imponerende, som de tager den dagsorden på sig.“ Er der så nogen, der på den baggrund pludselig dukker op i en kirke, ville det da være skønt – det ville være et godt outcome. Men det ville også være et godt outcome, hvis vi fik gjort noget ved CO2udledningen.

SKRIBENT ¢¢

Thilde Moskjær Kofod

¢¢

Freelance skribent


NYT ANNONCEFORMAT 75 x 297 mm

Se muligheder på

danskoase.dk/hjaelp-til-dig/oasemag

Køb en annonce i OaseMag! annonce@danskoase.dk

OaseMag | 13


KALDET TIL AT KÆMPE FOR MILJØET

JULIE KAJGAARD

14 | OaseMag


Ruth Valerio. Måske lyder navnet bekendt, og det er der god grund til. Ruth Valerio har flere gange været på besøg hos DanskOase, både på SommerOase og kvindekonferencen Women’s Reboot. OaseMag har sat hende i stævne til et Skypemøde over en kop te, og bedt hende fortælle, hvordan hun blev en forkæmper for at kalde det gode forvalterskab af den jord, Gud har skabt, frem i mennesker.

H

ar du oplevet sådan et øjeblik, hvor du stopper op og pludselig ser verden i et lidt andet lys ? Et slags aha-øjeblik, som kan handle om både stort og småt. Sådan var det for Ruth Valerio, da hun opdagede at hun havde hjerte for at varetage miljøet. „Det begyndte med, at jeg på universitetet læste en bog, der hedder. ’Who’s earth ?‘ ( red. ’Hvis jord ?‘ ), som en af mine venner lånte mig. Det var en lille bog, som på en meget grundlæggende måde gennemgik de forskellige steder i Bibelen, som handler om at varetage jorden. Det var første gang, jeg så, hvordan Bibelen havde noget at sige om varetagelsen af jorden. Indtil da havde jeg tænkt, at Bibelen var en fortælling om forholdet mellem Gud og mennesket, og at det med jorden var

sat i baggrunden, fordi det vigtigste i Bibelen var forholdet mellem Gud og mennesker. Denne lille bog viste mig imidlertid, hvordan Bibelen taler om, hvor meget der er at vise omsorg for - både mennesker, men også alt det andet som Gud har skabt. Det satte en helt ny retning inden for mine teologiske studier. Jeg begyndte efterfølgende at skrive om emnet i kirkeblade, og efter mine studier arbejdede jeg i Evangelisk Alliance, hvilket gav mig mulighed for at tale om emnet. Men efter noget tid indså jeg, at selvom jeg både skrev og talte om mit nyfundne teologiske ståsted, var jeg slet ikke begyndt at leve det ud. Der var ikke noget, der havde ændret sig i den måde, jeg levede på.“ BLEV DRILLET MED SIN AFFALDSSORTERING Det er 25 år siden, at Ruth gjorde sig denne teologiske opdagelse, og på det tidspunkt, var samfundets samtale om klimaforandringer og udledninger, som var skadelige for jorden, kun i sin ganske spæde start. Men Ruth begyndte at tænke over, hvordan hun kunne ændre sine egne handlinger, selvom det betød ▶

Kom og besøg DanskOases Efterskole, få en rundvisning, smag, duft, lyt og mærk pulsen på Rudehøj. - Hele DK´s Efterskole

- vi er gode til det

Søndag d. 29. september kl. 13 – 17

Annonce

Sport - Musik - Åndeligt forældreskab

EFTERSKOLERNES DAG

OaseMag | 15


DR. RUTH VALERIO ◀ uforstående kommentarer

fra hendes omgangskreds.

Global Advocacy & Influencing Director, Tearfund. ¢¢

FORVALTERSKABSTANKER I EN BØRNEFAMILIE

„I dag er der mange flere i Ruth Valerio fortæller også ¢ ¢ Forfatter til bøgerne ’L is for lifestyle‘ og ’Just living.‘ kirken, som forstår og enom hvordan hendes tanker gagerer sig i at være forvalom forvalterskab så ud, da ¢ ¢ Bor i Chichester med sin mand, tere af Guds skaberværk. hun stiftede familie. Da bør Greg Valerio, og deres to teenagedøtre. Men for 20-25 år siden følte nene var helt små, var der jeg mig lidt alene i at prøve to afgørende prioriteringer at leve mit liv anderledes for hende. Det handlede om og mere bæredygtigt. Mine brug af bleer og vådservietter. venner og min familie syntes, at jeg var lidt skør. For eksempel forsøgte jeg at tænke mere i affaldssorte„I flere tusinde år har vi aldrig brugt vådservietter, ring, hvilket man ikke var bevidst om dengang, og men med min generation tænker vi alle sammen, at det drillede folk mig lidt med. Men jeg var på en eller vi ikke kan leve uden dem. De forårsager meget skade anden måde meget beslutsom. For jeg kunne se, hvad for miljøet, og så er det faktisk noget, vi slet ikke beder skete med jorden, og hvad der stod i Bibelen, så høver at bruge.“ jeg vidste bare, at det var det rigtige at gøre ! Og med tiden var der flere af mine venner, som begyndte at For Ruth var det ikke kun bleer og vådservietter, hun gøre det samme som mig.“ var opmærksom på, men med hendes børns udvikling blev hun også opmærksom på et andet område : „Da børnene blev større og begyndte at få fast føde, begyndte jeg også at tænke over, hvilken mad vi spiste. Hvad er det egentlig vi putter i vores krop ? Hvilke stoffer indeholder det ? Hvor fra kloden kommer det ? Hvordan er det blevet fragtet til vores supermarkeder ? Det eventyr er jeg stadig på.“ For Ruth var det vigtigt, at hendes børn erfarede en alternativ måde at forbruge og leve på, end det, som kulturen og samfundet afspejlede. Derfor har de som familie holdt mange ferier i England, og købt tøj i genbrugsbutikker.

Affaldssortering var dog ikke det eneste Ruth Valerio kastede sig over.

„Det er så nemt at tænke, at man har ret til en ferie, som skal være langt væk og derfor skal man flyve, men som kristne må vi hele tiden øve os i at tænke på andre, og hvordan vores handlinger påvirker skaberværket og andre mennesker. Man kan stadig holde ferie, men det vil være godt, hvis vi fløj mindre.“

„Ud over at begynde at sortere affald og genbruge HVORDAN STARTER JEG SELV ET AKTIVT mine syltetøjsglas, begyndte jeg at skifte min FORVALTERSKAB elpærer ud. På det tidspunkt var energivenlige pærer dyre, og derfor var jeg Direkte adspurgt, om hun har en god nødt til at minde mig selv om, hvor måde vi som forbrugere kan starte vigtigt det var at købe de dyre pæen mere bæredygtig tilgang til vores rer frem for de billige. hverdag og købemønstre på, komI FLERE TUSINDE ÅR mer Ruth Valerio med dette tip. HAR VI ALDRIG BRUGT Vores kultur lærer os at sætte VÅDSERVIETTER, penge først, i vores beslutnin„Et spørgsmål, som jeg hele tiMEN MIN GENERATION ger. Hvad er billigst ? Hvordan den stiller mig selv er : ’Hvilken TÆNKER ALLE SAMMEN, kan vi bruge færrest penge på historie har dette produkt ?’ Ved at AT VI IKKE KAN vores udgifter ? Men faktisk er stille mig selv det spørgsmål, hjælLEVE UDEN DEM der nogle steder, hvor vi skal per det mig til at overveje en ekstra vælge at bruge flere penge, hvis gang, hvordan jeg skal forholde mig det gavner vores klode.“ til alt det, som jeg forbruger.“

"

16 | OaseMag


Foto : Julia Sakskjær Petersen

Se flere fotos af vores fantastiske klode på

www.danskoase.dk/klode Alle billederne er tag et af OaseMags dyg tige frivillig e fotografer

HVOR SKAL JEG STARTE ? Hvis du gerne vil starte en mere bæredygtig hverdag, anbefaler Ruth Valerio at kigge på nogle konkrete områder, hvor du kan sætte ind. Her er 4 af de spørgsmål som Ruth Valerio stiller sig selv : ¢¢

1. Hvilken mad spiser vi ?

¢¢

2. Hvordan rejser vi ?

¢¢

3. Hvilken energiform bruger vi ?

¢¢

4. Hvilken brændstof bruger vi ?

Foto : Emma

Boisen

mma Foto : E

B oisen

Foto : Emma Boisen

Annonce

SKRIBENT ¢ ¢Julie

Kajgaard

Teologisk netværker hos Israelsmissionen

¢¢

Lægerne Vestre Strandallé Allan Axelsen og Majbrit Bruun Andersen Vestre Strandalle 56, 8240 Risskov 86 17 76 74

laegernevestrestrandalle.dk

56

ÅBEN KONSULTATION HVER DAG KL. 9 - 11

OaseMag | 17


KATRINE LUND SØRENSEN & ANIKA FOLLMANN PETER M MADSEN

18 | OaseMag


ER KLIMADEMONSTRATIONER KUN DE UNGES KAMP ? I denne artikel kan du læse om tre unge, der kæmper for en bedre jord ved at demonstrere ugentligt foran Christiansborg. Er klimakampen et nyt ungdomsoprør ? Er det overhovedet kun for unge ?

D

et er endnu en fredag med demonstration foran Christiansborg. Der er mødt omkring 25 men nesker op med bannere og skilte. Alt fra folke skoleelever til gymnasieelever, studerende, pensionister og enkelte i arbejde. De møder trofast op hver uge for at konkretisere et opråb til politikerne om at tage de gode valg. Her synger de fredelige sange om den danske natur og „Jeg er så glad for min cykel.“ På skiltene står budskaber som „There is no planet B“ og „Save The Planet.“ Vi har mødt tre forskellige mennesker, som fortæller deres historie om, hvorfor de står her.

RIKKE

Rikke er gymnasieelev og går i 1.g. Hun har været engageret i demonstrationerne siden 2018. HVORDAN KOM DU TIL DIN FØRSTE DEMONSTRATION ? „Jeg havde et morgenmodul fri, og så sagde min veninde, om vi ikke skulle tage til København for at strejke, fordi vi havde set Greta Thunberg i medierne, og så havde vi tænkt over, hvad vi så skulle gøre. Jeg havde en historiefremlæggelse, der var vigtig, men min veninde sagde : Rikke, det er klimaet, det er nu ! Så tog vi afsted sammen.“ ▶

OaseMag | 19


◀ Rikke har en del fravær fra gymnasiet på grund af de-

monstrationerne. Halvdelen af hendes lærere støtter hende i, hvad hun gør, den anden halvdel gør ikke. På samme måde med vennegruppen. „Mine forældre er utroligt støttende,“ fortæller Rikke. HVEM ER DEMONSTRATIONERNE ET OPRÅB TIL ? „Det burde være sket før. Der skal ske noget nu. Jeg vil have handling nu. Hvis det betyder, at jeg skal strejke fra min skole for at få opmærksomhed, så er det det, der skal til. Så det er derfor, jeg står her.“

HVAD ER DET, DER SAMLER DE UNGE OM DET HER EMNE ? „Det, der desværre får de unge til at samles, er frygt for deres fremtid. Alle de unge generationer har fået undervisning i skolen om klimaforandring, men alle dem, der er ældre, dengang de gik i skole, var det ikke noget, man talte om. Folk ønsker ikke umiddelbart at gøre noget dårligt for planeten, men de er simpelthen ikke oplyste om tingenes tilstand.“

SUSIE

„Jeg er træt af at svine mine forældres generation til, selvom det også er deres skyld, at der ikke er kommet fokus på det før. Det her er et opråb til politikerne, det er dem, der kan redde os nu ved at tage de rigtige beslutninger.“

KASPER

Susie studerer Kommunikation på Københavns Universitet. Hun har været engageret i Den Grønne Studenterbevægelse siden 2018 og er presseansvarlig for klimastrejken. HVAD VAR GRUNDEN TIL, AT DU ENGAGEREDE DIG I DEN GRØNNE STUDENTERBEVÆGELSE ? Kasper er museumsinspektør på Museet for Søfart. Derudover er han aktiv i den Grønne Studenterbevægelse og var fuldtidsaktivist i efteråret og vinteren, indtil han fik fuldtidsarbejde. Han afspadserer for at kunne demonstrere og besvarer telefonopkald, mens han er afsted.

„Vi var på vej mod jul, og jeg synes, at traditionelle højtider er sindssygt svære, fordi de bare er så manifesterede i overforbrug, overdådighed og bare alt, alt for meget og alt andet end hvad det burde handle om, hvilket er fællesskab og hygge og familie og den slags ting.“

HVORDAN KOM DU TIL DIN FØRSTE DEMONSTRATION I EFTERÅRET ?

Susie snakkede med sin far om, hvad hun kunne gøre, og han opfordrede hende til at gøre noget ved det og gå ud på barrikaderne. Så Susie gik med i en demonstration dagen efter.

„Jeg manglede et forum at gå ind i med mine bekymringer. På historiestudiet havde jeg lært om, hvor slemt det stod til, og jeg manglede derfor et sted at kanalisere min frustration hen. Den Grønne Studenterbevægelse var det sted, jeg kunne gøre det.“ HVEM ER DET HER ET OPRÅB TIL ? „Først og fremmest et opråb til at få politikerne til at forstå, hvor vigtigt det er. Samtidig ønsker vi at skabe bevidsthed i befolkningen, og vi oplever også, at flere og flere er bekymrede. Man får politikerne til at rykke ved at lave folkelig opbakning.“

20 | OaseMag

HVEM ER DEMONSTRATIONERNE ET OPRÅB TIL ? „Det er helt klart til politikerne… Vi vil gerne skubbe politikerne og faktisk hjælpe dem, som vi ved, gerne vil kæmpe for et grønnere Danmark. Men for mig handler det også virkelig meget om det her fællesskab, der er omkring det.“


SKRIBENT ¢¢

SKRIBENT

Anika Follmann

Landsleder for Børne- og UngdomsOase ¢¢

¢¢ ¢¢

Katrine Lund Sørensen

Kommunikationsmedarbejder

ER KLIMAKAMPEN ET UNGDOMSOPRØR ? „Klimakampen er for alle generationer. Folk vil rigtig gerne have, at det er et studenteropråb, men det er det jo ikke. Som I kan se, er det også et bedsteforældre opgør, og der er også forældre... Vi er mange unge, som vælger kød og fly fra, men også sindssygt mange som vælger flyrejser til. Der er både og i alle generationer og alle steder i landet også. Vi er vant til, at de unge går i front, og det er den historie, der er blevet fortalt.“ Susie mener, at unge kan være hurtigere til at mobilisere sig i forhold til forældre, og at det derfor kan ligne et studenteroprør, men rigtig mange bedsteforældre, medier, forældre og folkeskoleelever har engageret sig i klimakampen. Historien lærer os at aktivisme, oprør og udkast til samfundsforandring gennem tiden har knyttet sig til ungdommen - måske netop derfor vil vi gerne gøre klimakampen til et nyt ungdomsoprør. Men klimademonstrationer og opråb til politikere har en langt bredere opbakning i befolkningen. Det bliver tydeligt denne fredag foran Christiansborg. Klimakampen har ingen nedre eller øvre aldersgrænse. Den tilfalder os alle.

Vi har boligerne Kom med din hverdag Aarhus Studievenlige lejligheder Lyse og rummelige lejligheder - 2, 3 eller 4 værelses - i grønne omgivelser til en fornuftig pris. Velegnet både til par og som delelejlighed - i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner. Tjek ind på vores hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

Annonce

OaseMag | 21


ER DER STADIG HÅB FOR KLODEN  ?

THE END

Kender du følelsen af ikke at orke at se nyhederne, med alle deres historier om krig, befolkningsgrupper der sulter og resultaterne af de klimaforandringer, der præger vores verden. Er det overhovedet muligt at være optimist og bevare håbet for en bedre fremtid, uden at være himmelråbende naiv ?

JULIA SAKSKJÆR PETERSEN 22 | OaseMag


N

Doomsday Clock The

år vi taler om klima er der mange forskellige måder at beskrive klodens, og dermed menneskers tilstand på. Nogle af os er fyldte med håb og lyssind, mens andre er bange og deprimerede over de klimaforandringer vi ser på tv og oplever på egen krop, når vores haver og kældre pludselig oversvømmes det ene år, og vi det næste år oplever rekordvarme somre med hedebølger.

Men samtidig lever vi også i en tid, hvor der er mere fred og dermed langt færre mennesker, der omkommer i krig,1 hvor den globale velstand stiger,2 og flere livstruende sygdomme bliver udryddet,3 end nogensinde før. Hvordan kan det hænge sammen ?

23:45

23:50

23:55

23:58

The End

2019

Det kan virke fuldstændig håbløst at gøre noget ved klimaforandringerne, mange af os ved knapt hvor vi skal starte eller slutte, og om det vi kan gøre overhovedet gør nogen forskel. Nogle af os er måske lettere paralyseret over det semi-videnskabelige projekt ’The Doomsday Clock,‘ som siden 2018 har vist to minutter i tolv, og at vi dermed ifølge dem er historisk tæt på jordens undergang.

2010

MANGE OG SKIFTENDE GRUNDE TIL VERDENS ENDELIGT Det er slet ikke nyt, at verden beskæftiger sig med jordens undergang. Det så vi allerede i det 16. århundrede, hvor Leovitius, en kollega til Thyco Brahe ved hoffet i Prag, forudsagde, at jorden ville gå under i slutningen af det 16. århundrede. Årsagen til hans forudsigelse skyldtes, at Jupiter og Saturn netop da stod i en konjunktion i Fiskens tegn, som også var synlig på nattehimlen i det år Jesus blev født. Ifølge Leovitius, var det derfor logisk, at Jesus ville komme tilbage. Det var dog ikke første gang mennesker troede, at Jesus ville komme tilbage. Allerede i år 999 var der millioner af mennesker, der troede at Jesus ville komme tilbage, når man nåede hans 1000 års fødselsdag. Derfor blev mange marker efterladt uden at blive tilstået og der opstod en reel hungersnød. Heldigvis blev hungersnøden dog ikke så slem som den kunne være blevet, fordi der var uenighed om, hvorvidt Jesus ville komme tilbage i år 1000 eller i år 1033, på jubilæet for hans død. Det er altså ikke noget nyt, at mennesker opererer med dommedagstanker og en frygt for fremtiden. Hvad der derimod er nyt, er at vi ikke længere begrunder vores dommedagstanker religiøst, men nu med argumenter, der umiddelbart virker rationelle, når vi hører dem. Vi skal ikke længere tilbage end 1968, hvor Paul R. Erlichs bog „The population Bomb“ på brutal vis beskriver i sin indledning, at i 1970’erne vil „…hundrede af millioner af mennesker sulte til døde på trods af ethvert redningsprogram, vi sætter i gang. På dette fremskredne tidspunkt, kan intet afværge en substantiel øgning i verdens dødsrate.“4 ▶

2000

1990

1980

1970

1960

1950 1947

OaseMag | 23


20. mio

20.427.000

2.950.000

9.673.000

4.309.000

2.678.000

16.025.000

12.200.000

18.604.000

8.882.000

16.629.000

3.397.000

1.348.000

1.491.000

2.807.000

255.000

0

4.091.000

10. mio

1860

1870

1880

1860

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

2010-2016

DØDE AF HUNGERSNØD Kilde : ourworldindata.org

◀ Siden Erlichs bog er klodens befolkningen vokset til

mere end det dobbelte, og bemærkelsesværdigt nok er antallet af mennesker, der dør af hungersnød i samme periode faldet fra over 16 millioner i 1960’erne, til 255.000 i 2010’erne ( tal fra 2010-2016 ).5 Igen og igen viser historien os altså, at mennesker udtaler dommedagstanker, men at fremtiden udvikler sig på måder vi ikke kan forudse.

mesiden Our World In Data, som har offentliggjort en kæmpe mængde information om verdens tilstand og udvikling, så det er tilgængeligt for alle, både private og medier. En af årsagerne til hans arbejde med at offentliggøre data kan findes i denne udtalelse :

„Jeg synes, at folk burde gå op i børnedødelighed og ekstrem fattigdom. Og vide, at det stort set ikke har ændret sig i hele menneskehedens historie, men i de sidste 200 år har tingene virkelig forandret EN GRUNDLÆGGENDE FRYGT FOR sig. Og det er på en eller anden måde FREMTIDEN sket ubemærket. De fleste forbliver meget negative og ser hele tiden „Vi har haft dette syn på os selv, den næste katastrofe være på vej. at vi synger på sidste vers som De stopper ikke op og ser hvor samfund, folk eller endda plalangt vi egentlig er kommet.“ PROBLEMET ER BARE, net, så længe vi i vores kultur AT DET ER VÆSENTLIGT har haft skriftlige kilder. Der er Ligesom med aktiekurser kan LETTERE AT FORMIDLE intet aktuelt eller originalt over man let komme til at opleve et DÅRLIGE NYHEDER... den fremtidsfrygt. Heldigvis.“ 6 forvrænget billede af verdens geSådan skriver Kristian Leth i sin nerelle tilstand, hvis man betragbog ’Håb – et forsvar for fremtiden.‘ ter et meget lille tidsmæssigt udsnit af historien, fordi der kan være Ifølge ham er fremtidsfrygten eksistenstore midlertidige udsving, som gør tiel, noget som ligger som en kim i vores den langsigtede effekt utydelig. Hvis man sjæl, og er en del af det, at være menneske. vil vide hvordan udviklingen ser ud på et givet Spørgsmålet er bare, hvad den slår ud på.7 For nogle område, må man derfor både se på øjebliksbilledet, af os er det noget så ukonkret som klimaudfordrinmen også se på hvordan udviklingen har set ud over gerne, fordi vi ikke kan gennemskue, hvordan vi som en længere tidsperiode. enkeltindivid skal vende udviklingen. Problemet er bare, at det er væsentligt lettere at forEn del af frygten for fremtiden kan ifølge Kristian Leth midle dårlige nyheder, da disse oftest er fremprobelyses med fakta og argumenter, hvorefter den forvokeret af pludseligt uventede begivenheder. Gode svinder som dug for solen. Den anden del af frygten nyheder om ændringer til det bedre er oftest gradhar ifølge ham sit udspring i vores grundlæggende vise, langsomme udviklinger, som ikke på samme angst for livet – og for døden. Men lad os behandle én måde kommer tydeligt ud af det blå. side af menneskers fremtidsfrygt ad gangen, ved først at se på den del af frygten, som fakta og argumenter Derfor er det også vanskeligere at inddrage disse i et kan være med til at fjerne. nyhedsbillede, der pr. definition handler om pludseligt opståede begivenheder. FREMTIDSHÅBET ER RATIONELT En anden grund til optimisme er, at verden som helForskeren Max Roser er økonom og statistiker ved Oxhed er blevet enige om, at vi vil redde miljøet. Regeford Universitet. Han er en af bagmændene bag hjemringer, samfund, byer og teknologiproducenter ▶

"

24 | OaseMag

Årti


Tag et afgørende skridt

– vælg SE

Annonce

PASSIONSSPIL 2020

Udfordrer LGBT-ideologien og den seksuelle frigørelse jacob munk

Besøg den lille sydtyske alpeby Oberammergau og oplev Jesu lidelseshistorie opført af alle i byen.

En langt bedre vej En ny retning for debatten om køn og seksualitet

Tag med på en grupperejse til Passionsspillet i Oberammergau, med efterfølgende ferierejse. 256 sider 249,95 kr.

Reserver DIN plads i dag.

»Ud over at komme med et indspil i kønsdebatten har det også været min intention at præsentere en vision for en kristen kultur, hvor tilgivelse, befrielse fra skam samt selvopofrende kærlighed til alle uafhængigt af seksuel orientering og kønsidentitet er selve hjertet i den kristne etik.«

Få et GAVEKORT PÅ 1000 KR. pr. person, hvis I tilmelder minimum 8 personer fra samme fællesskab.

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

Annonce

Annonce

Læs mere på www.felixrejser.dk/ oberammergau eller bestil oversigt på 7592 2022

I »En langt bedre vej« præsenterer Jacob Munk en anden vision for køn og seksualitet end den fremherskende i medierne. Forfatteren er rodfæstet i et kristent værdisæt, men hans bærende argumenter kommer ikke fra Bibelen eller den kristne tradition, men derimod fra moderne filosofi, psykologi og socialvidenskab.

OaseMag | 25


ET RATIONELT HÅB Derfor skal du have et rationelt håb for en bedre verden

◀ arbejder mod det samme mål, og i 2015 tilsluttede alle

verdens lande sig de samme ambitioner med Parisaftalen : At mindske CO2-udslippet og finde nye metoder at bygge og producere på.

I 1800 døde over 40 % af alle børn, før de blev fem år gamle. - I dag er det under 5% på verdensplan.10 ¢¢

Parisaftalen er udtryk for en officiel anerkendelse af, at vi mennesker er ansvarlige for miljøet og at vores teknologiske fremskridt skal modregnes de eventuelle skadevirkninger de måtte have. Dette er en voldsom justering af vores verdensopfattelse, og det verdenssyn vores børn vil vokse op med. Og det er altså ikke noget der bliver ændret af en amerikansk præsident, der trækker sig fra aftalen – resten af verden er allerede på vej. Allerede 5. oktober 2016, kun et år efter indgåelsen af Parisaftalen, havde 55 lande ratificeret aftalen ( red. inkorporeret aftalen i deres egen nationale lovgivning som gældende ) og under en måned senere, i november 2016 var antallet af lande, der havde ratificeret aftalen steget til 94.8 Der er altså en hidtil uset global vilje til en grøn omstilling. NÅR HÅBET BLIVER DRIVKRAFT Tilbage til Kristian Leths betragtninger om eksistentiel fremtidsangst, så beskriver han hvordan vi alle bærer på en grundlæggende angst for livet og døden. For ham, er dette den sværeste del af fremtidsfrygten at håndtere, fordi denne angst ikke lader sig berolige af fakta og rationelle argumenter. For Kristian Leth er løsningen, at han aktivt forholder sig til, at han skal dø og ser det i øjnene. Som kristne har vi imidlertid en hel anden grund til at håbe. Vi tror på, at døden ikke er altings endeligt, men at vi skal have lov til at genopstå til en verden som Gud genskaber. Vi behøver ikke frygte for vores endeligt, fordi det netop ikke er et endeligt, men en midlertidig pause, et komma i vores fælles liv med Gud. Og dette giver os grund til at håbe. Ikke et håb, hvor vi bare kan sætte os ned og være passagerer, mens verden får det dårligere, men et håb, hvor vi kan handle i frihed.

26 | OaseMag

I 1840 levede 80 % af verdens befolkning i ekstrem fattigdom, mens det i 1950’erne var faldet til omkring 55%. - I dag er tallet under 10%.11

¢¢

I absolutte tal levede der i starten af 1980’erne tæt på 2,2 milliarder mennesker i ekstrem fattigdom. - I dag ( 2015 ) er det faldet til omkring 735 millioner mennesker.12

Jøderne har et udtryk, ’Tikkun olam,‘ som løst oversat handler om, at vi har et fælles partnerskab med Gud og i skabelsen er blevet instrueret af ham til aktivt at hjælpe med at forbedre verdens tilstand og hjælpe andre, og at dette på samme tid giver mere ære til Gud. Vi kan bruge princippet fra Tikkun olam til at minde os om, at også de helt små indsatser mod klimaforandringerne har en betydning. Kun passivitet er meningsløst. Vi kan ikke blot sætte os og vente på, at Gud kommer tilbage og genopretter verden, som den ene tjener i lignelsen om talenterne.9 Gud har givet os en opgave helt tilbage ved skabelsen om at forvalte jorden og alle væsenerne på den, og derfor må vi gøre, hvad vi kan, for at passe på hans jord. Ikke fordi det får Ham til at elske os mere eller mindre, men fordi han har givet os en opgave og en rolle i skaberværkets forvaltning. Ved at tænke Tikkun olam ind i vores hverdag, og tage den opgave på os, som Gud har givet os, kan vi være med til at pege på Jesus som vores Tikkun olam – ham som genopretter alt i skabningen, både mennesker og natur. Og dét kan forandre menneskeliv og fjerne fremtidsfrygt !

SKRIBENT

Måske har vi mest lyst til at lade stå til eller ’stikke af‘ fra at forholde os til de store klimaspørgsmål. Det er forståeligt, men det er en fornægtelse og en flugt. Som kristne er vi kaldet til at sprede det håb, som verden har brug for, netop i en tid, hvor klimaspørgsmålet skubber til vores frygt for fremtiden. For hvis ikke engang de kristne har motivation for at passe på den fantastiske gave fra Gud, som vores klode er, hvorfor i alverden skulle andre så bruge energi på at gøre det ? 1 https ://ourworldindata.org/war-and-peace 2 https ://www.worldbank.org/en/news/press-release/2018/01/30/world bank-report-finds-rise-in-global-wealth-but-inequality-persists 3 https ://ourworldindata.org/eradication-of-diseases 4 https ://en.wikipedia.org/wiki/The_Population_Bomb 5 https ://ourworldindata.org/famines 6 Håb et forsvar for fremtiden, s. 36 n.

¢¢

¢¢

Julia Sakskjær Petersen

¢¢

OaseMag Redaktør

¢¢

Projektleder

¢¢

Skribent på detsimpleliv.com

Holder foredrag om bæredygtighed og kan kontaktes på juliasakskjar@gmail.com ¢¢

7 8 9 10 11 12

Håb – et forsvar for fremtiden s. 51 n. https ://politiken.dk/udland/article5649386.ece Mattæusevangeliet kapitel 25, v. 14-30. https ://ourworldindata.org/child-mortality https ://ourworldindata.org/extreme-poverty https ://ourworldindata.org/extreme-poverty


TIKKUN OLAM Gammelt jødisk begreb, som senere blev overtaget af den jødiske mystik, Kabala. Tikkun olam betyder løst oversat, at vi har fællesskab med Gud og gennem skabelsen fået til opgave at forvalte og forbedre jordens tilstand og hjælpe andre. Gennem dette giver vi ære til Gud og Hans suverænitet.

Foto : Emma Boisen

VI HAR ALLEREDE MODTAGET DE FØRSTE TILMELDINGER

FORÅRSHOLDET

2020

SKAL DU OGSÅ MED? VI TAGER TIL ISRAEL OG OPLEVER BIBLENS BERETNINGER SAMMEN

Tilmeld dig i dag, og få 50 % på din rejse*

VÆRDI 5.000 kr. LÆS MERE HER:

oasehøjskolen.dk/rejser

Toa Heftiba

Oasehøjskolen

oasehojskolen

oasehøjskolen.dk

Annonce

*Ved tilmelding inden 1. november

OaseMag | 27


Grøn

MENNESKETS VÆRDI SKAL IKKE VÆRE

HEIDI BASTHOLM ¢¢

Sygeplejerske

¢¢

Medlem af menighedsrådet i Aalborg Valgmenighed

¢¢

Med i udvalget for Grøn Kirke i Aalborg Valgmenighed

ASTRID REUSS RAHBEK SOFIE DUE

28 | OaseMag


Aalborg Valgmenighed har valgt at blive Grøn Kirke med omtanke på miljø og klima. Processen satte gode bekymringer i gang om, hvad der er kirkens identitet.

I

Aalborg Valgmenigheds lokaler står stolerækker i kirkesalen lavet af genbrugsmøbler, bagvæggen er bygget af genbrugstræ, og bordene er gamle olie tønder. Sådan har det set ud, siden menigheden flyttede ind. For knap et år siden fik Aalborg Valgmenighed titlen ’Grøn Kirke.‘ For at blive Grøn Kirke skulle kirken tilslutte sig en række klima- og miljøtiltag udarbejdet af netværket ’Grøn Kirke.‘ De første krydser på tjeklisten blev hurtigt sat. „Nærmest hele vores kirkerum er bygget af genbrugsmaterialer, og da vi tjekkede elpærerne i kirkens lamper, så var det allerede miljøvenlige LED-pærer,“ siger Heidi Bastholm Christensen, som er kontaktperson i kirkens udvalg for Grøn Kirke og medlem af menighedsrådet. I mellemtiden rejste forslaget om at blive Grøn Kirke både positive tilbagemeldinger fra menigheden, men også en række bekymringer. Især var flere i menigheden bekymrede for, at Grøn Kirke-titlen ville tage fokus fra forkyndelsen af evangeliet og den personlige tro på Jesus. HOLDE FAST I DET ESSENTIELLE Bekymringerne gav anledning til at holde et dialogmøde i kirken, hvor alles holdninger kunne blive hørt, og det grønne udvalg kunne fortælle om Grøn Kirkeinitiativet. „Der ligger meget identitet i at være ’miljørigtig‘ i dag. Om det så er ved at være veganer eller være god til at sortere affald. Jeg tror, at bekymringen gik på, at Grøn Kirke ikke alene skulle definere Aalborg Valgmenighed,“ siger Heidi Bastholm Christensen. Hun er glad for, at disse meget vigtige bekymringer kom frem i lyset og italesat. For Grøn Kirke må aldrig overskygge, hvad der er det vigtigste i Aalborg Valgmenigheds identitet. „Som kirke er det helt essentielt at holde fast i, at vores værdi som mennesker ikke skal afhænge af, om vi er grønne eller ej. Menneskers værdi skal komme fra Gud,“ siger Heidi Bastholm Christensen. ▶

GRØN KIRKE

En arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd står bag netværket ’Grøn Kirke.‘ ¢¢

Ønsket er at inspirere og motivere menigheder til at tage et medansvar i klima- og miljøudfordringer. ¢¢

¢¢

Konkret har arbejdsgruppen lavet en liste med 48 miljø- og klimatiltag inden for indkøb, energiforbrug, transport og udearealer, affaldshåndtering og information og italesættelse af miljø og klima. For at blive grøn kirke skal en kirke opfylde 25 af de 48 tiltag.

Over 200 folkekirker, valgmenigheder og frikirker er grønne kirker. ¢¢

På Grøn Kirkes hjemmeside kan man desuden finde inspiration til, hvordan man inddrager temaer indenfor miljø, klima og skaberværket i gudstjenester, møder og i kirkens dagligdag. ¢¢

OaseMag | 29


◀ INGEN SKAL SKAMME SIG OVER AT VÆRE GRØN ELLER EJ

Lige så meget det ligger nogle i menigheden på sinde at leve bæredygtigt, lige så meget føles det som en tung byrde for andre at forholde sig til miljø og klimaforandringer. Og der skal være plads til alle, understreger Heidi Bastholm Christensen. Klima og bæredygtig livsstil skal ikke have en plads til hver eneste gudstjeneste, og alle kirkens medlemmer skal ikke pludselig til at spise vegansk eller økologisk for at være med. Det er kirkefællesskabet, som har valgt at tænke mere grønt, men kirken skal ikke diktere, hvad medlemmerne gør i deres fritid. „Vi skal ikke dunke hinanden oven i hovedet med, at vi ikke gør nok for miljøet og klimaet. Eller at vi for den sags skyld gør for meget. Kirken skal jo netop være et sted, hvor vi ikke fordømmer hinanden,“ siger Heidi Bastholm Christensen. Indtil videre er Grøn Kirke-tankegangen ligeså stille gledet ind i det almindelige liv i kirken. Kaffen er blevet økologisk, affaldssorteringen optimeret. Men ellers fortsætter Aalborg Valgmenighed det liv, den altid har haft, med genbrugsmaterialer og sparen på varmen.

30 | OaseMag

SKRIBENT

¢¢

Astrid Reuss Rahbek

¢¢

Uddannet journalist

Kommunikationsmedarbejder hos MAF Danmark. ¢¢


www.forfulgtekristne.dk

Du kan give bibler til forfulgte srilankanske kristne, der er så fattige, at de ikke har råd til en bibel

Dansk Europamissions givere har sikret, at præsten Gnasekara kunne få geder, som han kan avle på, og hvis mælk han kan sælge, så han kan blive selvforsørgende.

- og hjælp til selvhjælp til præstefamilier, der planter menigheder i landsbyer, hvor der ingen kristne er.

Dansk Europamission Hjælp til forfulgte - evangeliet til alle

OaseMag | 31


BRIGHTER KONFERENCEN 2019 DANMARKS TVÆRKIRKELIGE UNGDOMSKONFERENCE

nu og for ALTID

Tid : 16.-19 oktober 2019 Sted : Mariager Høj- og Efterskole Pris : 695 kr. inkl. kost og logi Tilmelding  : brighter.dk 32 | OaseMag


nu og for ALTID

Nu og For Altid Vi længes efter håb for fremtiden. Vi længes efter at kunne sige og virkelig mene : „Fremtiden ser lys ud !“ Både for verden og for os hver især. Nu ser vi allerede Guds rige bryde frem i vores verden, hvor menneskers liv bliver forvandlet i mødet med Jesus. Samtidig længes vi efter det som for altid skal være vores virkelighed – at Gud en dag vil komme og genoprette alt. Gud er her allerede nu. Han redder mennesker. Han er vidunderlig. Og han er ikke færdig. Jesus lever og han frelser os – nu og for altid.

Sebastian Stakset

Gud redder mennesker Selvom Sebastian Stakset kun er 33 år, har han allerede været igennem flere fængselsdomme, hård kriminalitet, stofmisbrug, bevæbnet røveri og selvmordsforsøg. Han var forsanger i Sveriges mest kontroversielle gangstarap band ’Kartellen,‘ indtil han mødte Jesus. Sebastian deler sin historie på Brighter Konferencen 2019.

Annonce

OaseMag | 33


ER JESUS I BÅDEN

NÅR KLIMASTORMEN RASER ?

Klima og bæredygtighed sætter en stor dagsorden i denne tid, det er efterhånden blevet en mega-trend i vores tid, navnlig blandt de unge. Men som med alle andre trends vi møder, er vi nødt til at stille os selv nogle vigtige spørgsmål inden vi ’hopper med på galejen.‘

34 | OaseMag


D

er er nemlig meget kirken kan gøre, som blot en der med at være en distraktion i forhold til det som den skal gøre, nemlig forkynde Jesus Kristus som verdens frelser og kalde mennesker til efterfølgelse af Ham. Alt, som kirken gør, siger og engagerer sig i, må knytte sig til det centrum, ellers ender kirken med at blive excentrisk og irrelevant, også selvom den gør gode og gudvelbehagelige ting. Derfor er det i klimasammenhæng ikke tilstrækkeligt for kirken at tale om Gudfader som skaberen og os som forvaltere, og så lade talen ende der. Jesus må også her på banen som det drivende centrum. Men lader det sig gøre ? Jeg vil forsøge at give nogle få perspektiver, som helt sikkert kan suppleres af flere. EVANGELISTEN LEDER ALTID EFTER BROER Enhver kultur og kontekst vil have elementer, der er i overensstemmelse med Guds vilje, og elementer der er imod. Derfor vil en sand forkyndelse altid bekræfte noget i kulturen og modsige andet. Ofte kan de elementer, der kan bekræftes, anvendes som ’broer‘ til kulturen - som en åbning, noget at knytte an ved, som giver en platform til at bringe det fulde budskab på banen. I mine øjne er den stigende opmærksomhed på at tage vare på det skabte en sådan bro. Det er et element i vores kultur, som stemmer overens med Guds vilje for mennesket. Der er en fælles sag, og en anledning til at forklare, at den skaber vi sammen tjener ved at tage vare på naturen, ikke bare er en fjern og ukendt gud, Han har åbenbaret sig i Kristus og ønsker at tage bolig i os ved Ånden. NÅDE TIL BÅDE TOLDERE OG FARISÆERE Det er interessant at observere, hvorledes der er kommet et nyt fokus på synd og skyld i klima-samtalen. Ja, man er faktisk tæt på at have indført den middelalderlige aflads-tanke, nu hvor det er muligt at købe sig aflad for sine ’klimasynder‘ i form af kvoteopkøb mv. Men denne syndsbevidsthed kan være endnu en ’bro,‘ for evangeliet har noget fantastisk at meddele syndere. Vi møder faktisk nogle af de typer, som Jesus mødte, da han gik på jorden : ’Farisæere‘ med deres bedrevidende og fordømmende blik og ’toldere‘ med dyb skyldsbevidsthed og angst for fremtiden. Jesus kunne håndtere både toldere og farisæere – og det kan han stadigvæk. Han kommer til begge med både nåde og udfordring. Og til begge lyder der befriende nyheder om, at verdens fremtid ligger sikkert i

Hans hånd, ikke deres. Han vil gøre alting nyt, og han har allerede betalt prisen for at gøre det. JESUS KOMMER IGEN, OG DERFOR ENGAGERER VI OS Vi tror på, at Jesus en dag kommer igen og fornyer alting. Til den tid fjerner han alle de ar og mærker, som menneskers ulydighed har sat på verden. Han tager det ansvar for verden, vi ikke kan bære. Alligevel kan det ikke være et argument for at være ligeglade eller opgivende. Sådan fungerer Gudsrigets logik ikke. Når Jesus taler om sin genkomst, sætter han det modsatte fokus : Han ønsker, når han kommer igen, at finde disciplene i gang med at gøre det, de er kaldet til – og ikke i gang med at forsømme deres opgave. Jesu genkomst bliver dermed den horisont, der konstant kalder os til årvågenhed. Men for dem, der er i Kristus, er det ikke frygten for dom, men håbet om forløsning, der driver værket. For vi venter ikke passivt på den forløsning, der engang skal komme, vi tager aktivt del i at bringe den. Forstå det hvem der kan : Nyskabelsen af verden er allerede begyndt, og fordi den er det, er vores arbejde for retfærdighed og genoprettelse nu og her ikke spildt. Det vil bestå – også selvom den gamle verden skal forgå. SOM GULD, DER RENSES I ILD Men det, der består, må vel være de frelste sjæle, eller hvad ? Nej, sådan er bibelens verdensbillede ikke. Vi tror på kødets opstandelse og ikke blot sjælens udødelighed. I Jesu opstandelse finder vi den bedste forklaring på, hvad der skal ske ved verdens endelige nyskabelse : Det var den samme, sårmærkede krop, der gik ud af graven, som den, der blev båret ind, men alligevel var den helt ny og iklædt uforgængelighed. På samme måde med denne verden : Den gamle verden skal forgå, og samtidig skal verden fornyes - som guld, der renses med en ild, for at fjerne alt det fra guldet, som ikke hører til. Vi er ikke bare den gamle skabelses vedligeholdere, vi er i Jesus den nye skabelses medarbejdere. Vi arbejder for nyskabte mennesker, nyskabte samfund og en nyskabt verden. Og det arbejde er ikke forgæves i Jesus.

SKRIBENT ¢¢

Ruben Dalsgaard

¢¢

Generelsekretær i DanskOase

OaseMag | 35


FOR KIRKENS FORNYELSE

LEDEROASE 2020

FRIMODIG I TJENESTE inspiration - tilbedelse - netværk

VANDVÆRKET - KBH NV 24.- 25. JANUAR 2020 læs mere på lederoase.dk

PåskeOase I D E T L AV E S O M M EROAS E I H O R S E N S 1 1.- 1 8. J U LI 2 0 2 0

8.-11. APRIL

I ODDER

påskeoase.dk sommeroase.dk

Profile for DanskOase

OaseMag September 2019  

Advertisement