__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

FOLKEVIS ER

N

E

PERSO

NG

AL

L

Sæt spor. Spot på folkeviser er målrettet 7.-9. klasse.

S

R

IN

G

OG

VURDERIN

G

FOLKEVISEN

• perspektivering og vurdering.

IVER

ER

VE

• folkevisernes persongalleri og symboler

UN

TI

• folkevisernes univers og samfund

ES

, PERSPEK

• folkevisernes indre og ydre komposition

N

MA

• folkevisernes oprindelse og overlevering

G

TE

I Sæt spor. Spot på folkeviser er der fokus på:

DERHOLDNIN

R

opnår, når du selv skal arbejde med genren.

UN

SE

vurdere en række folkeviser. Målet er, at du kan anvende den viden, du her

G

VI

I bogen skal du læse, undersøge, sammenligne, analysere, perspektivere og

O

FOLKE

lever i nu og her.

OSITION

R

men samtidig giver de dig mulighed for at se ind i dig selv og den verden, du

MP

VO

Folkeviserne giver dig et indblik i en verden, der for længst er forsvundet,

F

flyder. Her er ærekrænkelser, forførelser og altødelæggende tab.

KO

L VISER – A

Her slår man ihjel og dør i kærlighedens navn. Man slås i dagevis, så blodet

S

OL KE

former, og det er de helt store følelser, du møder her.

VI F F EL D T | T R AU N-T ER K EL S EN  S Æ T S P OR. S POT PÅ FOLKEVI S ER

I Sæt spor. Spot på folkeviser kommer du tæt på en af de ældste fortælle­

KR I S TI N E BR ATBE R G VI FFE LD T KR I S TI N E TR AU N -TE R KE LS E N

TI

L

A

FG

AN

GSP

RØVEN

Sæt spor Spot på folkeviser DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

I

OG

MILJØ


K R IS T I N E B R AT B ER G V I FFE L DT K R IS T I N E T R AUN -T ER K ELSE N

Sæt spor Spot på folkeviser

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


Indhold

Intro.

. .. .. .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. FOLKEVISER – ALVOR OG UNDERHOLDNING  Tjek ind . .

 4

Tjek ind..  5

Middelalderen – et klassedelt samfund. .

.. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 6

Slægt og ære.

. . . . . . . . . . . . .

 7

Skæbne, Gud og kirke. .

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 7

Idealer og kønsroller.

. . . . . . . . . . .

 7

Kærlighed og ægteskab . .

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 8

Læs en historisk vise.

10

Valdemar og Tove..

Underholdning..

Folkevisernes nedskrivning . Folkevisetyper..

Hvordan læser man en folkevise? . .

. . . . .

Læs en kæmpevise.

Tjek ud. . . . . . . .

11

. .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Stærk Didrik og Holger Danske. .

2. FOLKEVISERNES KOMPOSITION  . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Tjek ind..

...........................

.. . . . . . . . .

Folkevisernes oprindelse .

Tjek ud. .

3. FOLKEVISERNES UNIVERS  .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

. .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.

33

.......................

34

.................

36

.................

40

...........................

46

4. PERSONGALLERI OG MILJØ  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Tjek ind..

...........................

49

...................

50

..........................

51

Miljøkarakteristik. .

19

Symboler..

Ydre komposition . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Læs en tryllevise. Jomfruen og dværgekongen..

. . . . . . . . . . .

27

. .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

Tjek ud. .

48

..................

Personkarakteristik.

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tjek ud. .

35 37

Indre komposition ..

Den narrede ungersvend. .

...............

.............

18

Læs en skæmtevise.

32

.........

53

...........................

60


5. TEMA, PERSPEKTIVERING OG VURDERING  .. . . . . . . . . . . . . . . 61 .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

62

.. .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

63

Tjek ind.. Tema..

Perspektivering.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

65

. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

66

Perspektiveringsmodellen.. Vurdering. .

64

Vurderingsmodellen.

. . . . . . . . . . . . . . . . .

67

Læs en riddervise. . . . . . . . . . . . . . . . .

69

.. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

76

Ebbe Skammelsøn. . Tjek ud. .

6. FOLKEVISEN TIL AFGANGSPRØVEN   Prøveform B .

.. . . . . . . . . . . .

77

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

78

Hvad er en synopse? ..

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

82

.. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

85

Eksempel på synopse . . Ordliste..

80


Intro I folkeviserne er det de store følelser, der hersker. Her er kærlighed så stor, at man slår ihjel og dør i kærlighedens navn. Her dukker de mørkeste dæmoner fra sindets dyb frem i den virkelige verden og spreder rædsel og fortabelse. Folkeviserne giver os et blik ind i en verden, der for længst er forsvundet, men som stadig kan røre os dybt inde og viser os, at meget i menneskelivet er evigtgyldigt. I denne bog skal du arbejde med folkevisernes verdensbillede, komposition og persongalleri. Bogens fokusområder er: • folkevisernes oprindelse og overlevering • folkevisernes indre og ydre komposition • folkevisernes univers og samfund • folkevisernes persongalleri og symboler • perspektivering og vurdering. I bogens kapitler vil du løbende støde på nøgleord, der er fremhævet med fed skrift. Det er udtryk og begreber, det er værd at gøre lidt ekstra ud af. Måske vil I diskutere dem i klassen, eller du kan skrive dem i dine noter. God arbejdslyst!

Agnes Slott-Møller. Stolt Adelus møder Terkel foran kirken (udsnit) 4


1 FOLKEVISER – ALVOR OG UNDERHOLDNING


TJEK IND Når du læser folkeviser, kan du få en forståelse for verden, som den var engang. En verden, der var helt, helt anderledes end den verden, vi kender i dag, men som alligevel var fyldt med mange af de samme følelser og dilemmaer. Måske kan du også lære noget om dig selv. I dette kapitel finder du viden om folkevisernes historie og overlevering.

C C C

to o g to Lav en musiksamling, der viser nutidens mest typiske musik. Hvilke sange/ musikstykker/kunstnere skal med?

f æl l e s Tal sammen om jeres forslag til musiksamlinger. Hvilket billede giver samlingerne af vores samtid og samfund?

f æl l e s Hvad tænker I på, når I hører ordene middelalder og folkevise? Lav en brain­ storm på tavlen.

Udsnit af kalkmaleri fra Ørslev Kirke ved Skælskør. Kalkmaleriet stammer fra 1300-tallet og viser en kædedans. 6


Folkevisernes oprindelse Folkeviser stammer fra middelalderen. Forfattere og oprindelse fortaber sig i fortiden, men vi ved, at de første danske viser formentlig stammer fra omkring 1200-tallet. De var inspireret af fransk visetradition og lagde grunden til en rig, dansk folkevisekultur. Ligesom folkeeventyr findes folkeviser i mange forskellige varianter. Det skyldes, at de ligesom folkeeventyrene oprindeligt er mundtligt over­ leveret og først langt senere skrevet ned.

Underholdning I middelalderen var folkeviserne i høj grad adelens underholdning, og de blev ofte fremført af professionelle, omrejsende sangere kaldet legere. . Folk holdt hinanden i hænderne og dansede i en rundkreds, de såkaldte kædedanse, mens legeren sang for, og alle sang med på omkvædet. . Både mænd og kvinder deltog i kædedansen. Viserne og kædedansene blev så populære, at overleveringer fra 1200-. ­­tallet fortæller, at kirken forsøgte at forbyde ringdans i kirken. Det er sikkert blevet for meget for dem med al den tant og fjas.

Folkevisernes nedskrivning Vi ved med sikkerhed, at folkeviserne hører til noget af vores allertidligste nedskrevne litteratur. Blandt adelen blev det i 1600-tallet moderne at samle og nedskrive viserne i poesibøger. At viserne er blevet fortalt fra mund til mund, har selvfølgelig ændret dem undervejs. I selve nedskrivningen er en strofe måske også blevet ændret, glemt eller udelukket, og hvor mange gange det er sket, ved vi af gode grunde ikke. Nogle af de ældste bevarede nedskrivninger af danske folkeviser findes i Albert Muus' Hjertebogen fra midten af 1500-tallet.

7


I de efterfølgende århundreder overtog den jævne befolkning i høj grad folke­visetraditionen, mens den gik af mode i samfundets højere lag. I 1800-tallet, i forbindelse med romantikkens store interesse for det folke­ lige og det nationale, kom viserne i søgelyset igen. I denne periode indsamledes flere tusinde forskellige varianter af de danske folkeviser. Det var i høj grad de store danske folkemindesamlere som Svend Grundtvig og Evald Tang Kristensen, der stod for indsamlingen og nedskrivningen og på den måde sikrede, at folkeviserne er bevaret til i dag. Også i billedkunsten kom der fornyet interesse for folkeviserne, og kunstnere som Joakim Skovgaard og Agnes Slott-Møller fandt inspiration i folke­visernes dramatiske univers.

Folkevisetyper Der findes forskellige typer af folkeviser. Hver type har sine egne kendetegn. De mest kendte ser du her:

8

Kæmpeviser. Fx Stærk Didrik og Holger Danske

Kæmpeviserne menes at være blandt de ældste folkeviser. De handler om fortidens »kæmper« – altså store sagnkrigere – og deres bedrifter. Sagnkrigerne er ikke autentiske, historiske personer, men figurer, der går igen i en lang række sagn og fortællinger, ofte på tværs af landegrænser.. . Kæmpeviserne findes i to varianter: . 1. Den første variant handler om kamp og heltemod. Der er lagt vægt på sagn­ heltenes styrke, klogskab og mod. Tonen i disse viser er munter og uforfærdet, og de ender med et lykkeligt udfald for hovedpersonen. 2. Den anden variant handler om tragisk kærlighed, sorg og svigt. Tonen er langt mere dyster, og viserne har oftest en ulykkelig slutning.

Skæmteviser. Fx Den narrede ungersvend

At skæmte betyder at lave sjov med noget. Skæmtevisernes formål er at være humoristiske og provokerende. De er ofte samfundskritiske, og deres indhold og morale er anderledes end de andre typer af viser. Skæmteviser vender alting på hovedet og gør grin med normerne for fx køns­roller, forholdet mellem rige og fattige og almindelige regler for god opførsel. . . Viserne kan handle om druk, slagsmål, erotik og latterliggørelse. I stedet for smukke uskyldige jomfruer handler de fx i stedet om grimme og frække kællinger.


Historiske viser Fx Valdemar og Tove

Historiske viser tager udgangspunkt i kendte historiske begivenheder, steder og personer. Det kan være historiske konger og dronninger, rigtige fejder mellem forskellige slægter eller fortællingen om et sandt mord.. . Dog kan sandheden i disse viser ikke garanteres, og de kan derfor ikke bruges som troværdige kilder til viden om middelalderens begivenheder. Visernes forfattere var nemlig langt mere interesserede i at fortælle en god og dramatisk historie, end de var i at gengive fortiden korrekt, og de var ikke blege for at digte, overdrive og ændre på de involverede personer.. . De historiske viser minder meget om ridderviserne i deres temaer og kredser oftest om slægtsfejder, blodhævn, ære, intriger og kærlighed.

Trylleviser. Fx Jomfruen og dværgekongen

Trylleviser er kendetegnet ved, at de indeholder overnaturlige væsner og elementer, på samme måde som vi kender det fra trylleeventyrene. De er fyldt med magi, havmænd, elverpiger, dværge og underjordiske folk.. . Man mener, at trylleviserne hører til blandt de senere folkeviser. Det skyldes bl.a., at slægten spiller en noget mindre rolle i trylleviserne, end den gør i fx ridder­ viserne og kæmpeviserne.. . I stedet for slægten handler trylleviserne ofte om de svære valg i livet, om at finde sin plads og om at være fanget i svære situationer. Mange af dem kredser derfor om overgangsperioden mellem barn og voksen, hvor mennesket balancerer på en snæver vej mellem fristelser og fortabelse.

Ridderviser. Fx Ebbe Skammelsøn

Ridderviser er realistiske i deres handlingsforløb på den måde, at de ikke indeholder magi og overnaturlige væsner. Til gengæld holder de sig ikke tilbage for at overdrive og dramatisere, og man kan fx sagtens dø af sorg og ulykkelig kærlighed.. . Historierne udspiller sig i adelens overklassemiljø. Her møder vi trekants­dramaer, fejder mellem slægter, ærekrænkelser og blodhævn.. I ridderviserne får vi et dramatisk billede af middelalderens idealer og opfattelser af rigtigt og forkert. Ofte tager handlingen udgangspunkt i konflikten mellem slægtens forventninger og den enkeltes ønsker og behov.

9


C C

a l ene Skriv navnene på de fem typer af folkeviser, du netop har læst om. Under hver type skriver du tre til fem nøglebegreber, der passer til. Skriv herefter begreberne over på post-its, så du har ét begreb per post-it.

to o g to Byt herefter post-its med en partner. Tag et stykke papir, og skriv navnene på de fem folkevisetyper som overskrifter. Uden at kigge i bog eller noter skal I nu ordne hinandens sedler under overskrifterne, efter hvilke der hører til hvilken viseform. Slut af med at tjekke hos hinanden, om jeres sedler er placeret rigtigt.

Hvordan læser man en folkevise? De første gange, du skal læse en folkevise, kan være udfordrende. Sproget er gammelt, og nogle ord er helt anderledes end dem, du kender i dag. Derfor er det godt at tænke over nogle forskellige strategier, der kan gøre det lettere for dig at forstå teksten:

Læs højt! . Mange ord ser lidt anderledes ud på skrift, end hvad vi er vant til, men når du læser dem højt, kan . du sikkert godt høre, at de minder om ord, du kender. . Fx hannem, som betyder han, eller haver, som betyder har.

Genkendelse. Genkender du noget af ordet? Kan det give dig en ledetråd om, hvad ordet kunne betyde?. Fx skjønne, Jutland, kjende. 10

Sammenhæng . Se på sammenhængen. Kan du ud fra resten af teksten gætte, hvad ordet kunne betyde? . Fx hun ind ad porten tren, som betyder hun trådte ind ad porten.

Ordliste . Brug ordlisten bagerst i denne bog. Den kan hjælpe dig med nogle af de mest almindelige udtryk.


Læs en kæmpevise

Stærk Didrik og Holger Danske 1.

Stærk Didrik bor i Berneland alt med sine atten brøder, og hver af dem *haver sønner tolv, vel stærke kæmper og vrede. Men nu *stander striden for norden under Jutland.

2.

Søster haver han femten, og hver haver sønner tolv, den yngste hun haver tretten, de holde deres liv så *fal.

3.

De *ginge frem for Bern at stå, så mange skjønne kæmpekroppe; det vil jeg for *sandingen sige, de *syntes over bøgetoppe.

4.

»Nu have vi *stridt al verden igjennem, og altid have vi vundet; Kong Holger Danske af Danemark, ham have vi end ikke fundet.

5.

Det have vi hørt sige af Holger Danske, han bor i Nørre-Jutland: han lader sig krone med røde guld, han vil aldrig være nogens mand.«

6.

Sverting fik op en stor stålstang, og så tog han til at true: »Vel hundred af Kong Holgers mænd jeg *vurder ikke ved en flue.« 11


7.

»Hør du, Sverting, du *sorte svend! du vurde dem aldrig så *ringe! vi have hørt sige af Kong Holgers mænd de er raske unge drenge.«

8.

Det svared han *højen *Bermer Rise, han kunde sit mod ikke gjemme: »I morgen ville vi til Danemark, om Holger vil *bie os hjemme.«

9.

De droge ud af Berneland med atten tusend heste, og de droge dem til Danemark ind Konning Holger vilde de gjæste.

10.

Kong Didrik sendte Kong Holger bud og lod *hannem så tilbyde: »Hvad heller vilt du os i marken møde, eller du vilt os skatten yde?

11.

Kong Holger han *blev i huen vred, *slig spot kunde han ikke lide: »Du bed hannem møde på sletten hede! vi ville gjærne med ham stride.

12.

Skatten véd dansk mand intet af, han plejer den selv at tage; men ville I skatten af os hente, den skal *eder ilde smage.«

13.

Kong Holger lader kalde sine kæmper til råd, han gav dem sagen til kjende: »Stærk Didrik kommer udi vort land, han vil os slet overvinde.«

12


14.

Det da svared de kæmper gode, de vare ved *så frit et mod: »Komme de Berner i Danemark ind, de komme ikke alle her ud.«

15.

Så hedde Kong Holgers kæmper gode: Svend Felding og Iver Blå, Helled Haagen og Vidrik Verlandssøn, Ulver Jærn og Kolier hin grå.

16.

Stærk Didrik og Kong Holger Danske de mødtes på sorten hede: det blev så *vældig en sammengang af stærke kæmper og vrede.

17.

De sloges i dage, de sloges i tre, ingen vilde den anden vige; de *ypped dem fuld stor en strid, det vil jeg for sandingen sige.

18.

De sloges tre nætter og tre dage, der styrte så mangen skjøn Mand; Kong Holgers mænd bleve alle ved magt der fulde mange af Berneland.

19.

Det *mælte da højen Bermer Rise, han var ikke glad i sinde: »Nu lever kun hundred af vore mænd hvor skulde vi striden vinde!«

20.

Det da mælte stærk Diderik, han så’ sig op til sky: »Det er tid, vi drage til Bern igjen, her have vi ingen ly.«

13


21.

Stærk Didrik tog til *både sin ben, han løb over bjærge og dale; Sverting han trådte den samme sti, ihvor fast han før kunde prale.

22.

Det mælte *liden Ulver Jærn, han holdt under grønnen *lide: »Fuld lidet tør de der rose af, de vare i Danmark at stride.«

23.

Den tid de droge af Berneland, de var vel atten tusend mænd; der kom *ikkun tilbage igjen halvtredjesindstyve og fem.

24.

Blodet det *rinder i striden strøm, over mark og hede det flød: og røgen stander i himlen op, at solen blev blodig og rød. Men nu stander striden for norden under Jutland.

14


C C C

to o g to Hvad handler Stærk Didrik og Holger Danske om? Skriv ned strofe for strofe. Tal bagefter med et andet makkerpar om, hvordan I hver især forstår handlingen.

to o g to Brug nettet til at undersøge sagnfigurerne Didrik af Bern og Holger Danske. Hvordan passer det, I finder ud af, med handlingen i Stærk Didrik og Holger Danske?

f æl l e s Hvorfor er Stærk Didrik og Holger Danske en kæmpevise?

Agnes Slott-Møller: Hr. Jon og Fru Bodil, 1918-19.

15


TJEK UD

C fæ l l e s

Del klassen i mindre grupper. Hver gruppe får tildelt en farve, I skal skrive med. Stil jer, så der er afstand mellem grupperne, og læg et stykke papir foran hver gruppe. På lærerens signal begynder grupperne at skrive alt det, de kan komme i tanke om omkring folkeviser fra kapitel 1. Efter ét minut råber læreren »skift«, og alle grupper rykker til det næste stykke papir. I må ikke skrive noget, der allerede står på papiret. I skal tilføje så meget nyt som muligt. Efter ét minut rykker I igen. Fortsæt, indtil alle grupper har været ved alle papirer. Vindergruppen er den, der samlet set har fået skrevet flest informationer på de forskellige stykker papir uden at gentage, hvad andre har skrevet..

Agnes Slott-Møller. Dansk tragedie: Hagbarth og Signe (udsnit). 1916-17 16


Tekster s. 11: Stærk Didrik og Holger Danske. Folkevise (kalliope.org) s. 18: Røvkanon. I: Ordbog, © Kim Fupz Aakeson og Gyldendal, 2003 s. 18: En kælling og en kylling, © Halfdan Rasmussen s. 27: Den narrede ungersvend. Folkevise (findes i Erik Dal: Danske viser – Gamle folkeviser, Skæmt, Efterklang, Rosenkilde og Bagger, 1962) s. 40: Valdemar og Tove. Folkevise s. 53: Jomfruen og dværgekongen. Folkevise s. 69: Ebbe Skammelsøn. Folkevise Hvor intet andet er nævnt, findes folkeviserne i Jørgen Lorenzen: Folkeviser, Dansklærerforeningen/Gyldendal, 1978. Bogens citater stammer fra Jørgen Lorenzen: Folkeviser, Dansklærerforeningen/Gyldendal, 1978, kalliope.org og skjaldesang.dk. Illustrationer s. 5 og forsiden: Stolt Adelus møder Terkel foran kirken, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 40 x 47 cm. Foto: Wikimedia Commons s. 6: Kalkmaleri fra Ørslev Kirke. Foto: Flickr s. 15: Hr. Jon og Fru Bodil, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 84 x 211 cm. Privateje. Foto: Ole Akhøj s. 17 og forsiden: Dansk tragedie: Hagbarth og Signe, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 240 x 425 cm. Odense Teater. Foto: Ole Akhøj s. 26: Hjertebogen. Foto: Det Kongelige Bibliotek s. 31 og forsiden: Niels Ebbesen, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 311 x 375 cm. Foto: Randers Kunstmuseum s. 33 og 59: Lars Bo Petersen s. 39: Den døende fæstemand, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 81 x 133,5 cm. Privateje. Foto: Ole Misfeldt Fotografi s. 47 og forsiden: Ribold og Guldborg, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 82,5 x 69 cm. Privateje. Foto: Ole Akhøj s. 61 og forsiden: Ulver og Vænelil, af Joakim Skovgaard. Olie på lærred. Skovgaard Museet, Viborg. Foto: Lars Guldager s. 63: Jomfru Blidelil, af Agnes Slott-Møller. Midterste del af triptykon. Olie på lærred, triptykon: 280 x 148 cm. Hotel Dagmar, Ribe. Foto: Ole Akhøj s. 68: Ebbe Skammelsøn i bryllupsgården, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 134 x 207 cm. Privateje. Foto: ArtNet s. 77 og forsiden: Isolde, af Agnes Slott-Møller. Olie på lærred, 43 x 27 cm. Privateje. Foto: Ole Akhøj s. 82: Hr. Ebbes døtre, af Agnes Slott-Møller. Gipsrelief, ca. 200 x 100 cm. Privateje. Foto: Ole Akhøj

Sæt spor Spot på folkeviser Af Kristine Bratberg Viffeldt og Kristine Traun-Terkelsen © Dansklærerforeningens Forlag 2019 1. udgave, 1. oplag 2019 Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson og Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Rettigheder: Mette Kuhlmann Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller. virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, . og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2019 ISBN 978-87-7211-120-9 dansklf.dk


FOLKEVIS ER

N

E

PERSO

NG

AL

L

Sæt spor. Spot på folkeviser er målrettet 7.-9. klasse.

S

R

IN

G

OG

VURDERIN

G

FOLKEVISEN

• perspektivering og vurdering.

IVER

ER

VE

• folkevisernes persongalleri og symboler

UN

TI

• folkevisernes univers og samfund

ES

, PERSPEK

• folkevisernes indre og ydre komposition

N

MA

• folkevisernes oprindelse og overlevering

G

TE

I Sæt spor. Spot på folkeviser er der fokus på:

DERHOLDNIN

R

opnår, når du selv skal arbejde med genren.

UN

SE

vurdere en række folkeviser. Målet er, at du kan anvende den viden, du her

G

VI

I bogen skal du læse, undersøge, sammenligne, analysere, perspektivere og

O

FOLKE

lever i nu og her.

OSITION

R

men samtidig giver de dig mulighed for at se ind i dig selv og den verden, du

MP

VO

Folkeviserne giver dig et indblik i en verden, der for længst er forsvundet,

F

flyder. Her er ærekrænkelser, forførelser og altødelæggende tab.

KO

L VISER – A

Her slår man ihjel og dør i kærlighedens navn. Man slås i dagevis, så blodet

S

OL KE

former, og det er de helt store følelser, du møder her.

VI F F EL D T | T R AU N-T ER K EL S EN  S Æ T S P OR. S POT PÅ FOLKEVI S ER

I Sæt spor. Spot på folkeviser kommer du tæt på en af de ældste fortælle­

KR I S TI N E BR ATBE R G VI FFE LD T KR I S TI N E TR AU N -TE R KE LS E N

TI

L

A

FG

AN

GSP

RØVEN

Sæt spor Spot på folkeviser DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

I

OG

MILJØ

Profile for Dansklærerforeningens Hus

Sæt spor. Spot på folkeviser  

Sæt spor. Spot på folkeviser  

Profile for dansklf
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded