Page 1

SKOLEBASEREDE KURSER 2018 DOX - dokumentarfilm i danskundervisningen > Eksistens – iscenesættelse, sandhed og forførelse > Sproget – fra udtryksfærdighed til sproglig kreativitet > Digitalisering og den nyeste litteratur > Det globale som danskfaglig mulighed > En anden kanon > Populærvidenskab og videnskabsjournalistik > Nye mediegenrer og debatstof i vækst


SKOLEBASEREDE KURSER 2018 PRAKTISKE OPLYSNINGER Kurserne strækker sig over hele dage og består af to moduler á tre timer. Årets kursusudbud giver en bred vifte af idéer til undervisning i det nye danskfags tre perspektiver, litteratur, sprog og medier. Her kan man møde et danskfag, der tænker på tværs af perspektiver fra analogt til digitalt i ny og ældre litteratur, omtænker kanon og har globalt udsyn. Her kan man få idéer til at arbejde sprogligt med både grammatik og litterær leg. Og endelig er der fokus på dokumentarfilm, journalistiske nybrud og populærvidenskabelig formidling. Oplægsholderne er undervisere, forskere, kritikere og forfattere som på forskellig måde beskæftiger sig med emner, der kan give inspiration til undervisningen. Kurserne afholdes i løbet af februar, marts og april 2018 i tidsrummet kl. 9.00-16.00. Det samlede kursusudbud er målrettet undervisningen i dansk gymnasiet inden for alle skoleformer. HELDAGS- ELLER HALVDAGSKURSER Der er ved de fleste kurser mulighed for at tilmelde sig et halvdagskursus. I de fleste tilfælde vil det fremgå, hvilken oplægsholder der udbyder det enkelte kursusmodul. Ved nogle kurser har oplægsholderne fra hvert modul skrevet en fælles kursusbeskrivelse. I disse tilfælde vil kun den ene oplægsholder komme ud, hvis der er tale om et halvdagskursus. På enkelte af modulerne for de halve dage er der anført to personer, og det aftales nærmere i det enkelte tilfælde, hvem af dem, der underviser. Samarbejde med Politiken: Dansklærerforeningen fortsætter samarbejdet med Politiken om udbud af kurser. Læs mere under “Tilmelding og pris” og bagerst i folderen. Vær opmærksom på særskilte priser på disse kurser. TILMELDING OG PRIS Tilmeldingsfristen er 1. november 2017. Tilmeldingen foregår, ved at faggruppen fra en skole bestiller et kursus. Der gælder forskellige betingelser for de to slags kurser: Heldagskursus (6 timer): Kræver minimum 12 betalende deltagere. Der betales kr. 925,- pr. deltager, dog med et maksimum på kr. 25.000,-. Maks. antal deltagere: 50 Halvdagskursus (3 timer): Kræver minimum 7 betalende deltagere. Der betales kr. 600,- pr. deltager, dog er der et maksimum på kr. 12.000,-. Maks. antal deltagere: 50 Kurser i samarbejde med Politiken (kursus 8): Heldagskursus (6 timer): Kræver minimum 12 betalende deltagere. Der betales kr. 1.400,- pr deltager, dog med et maksimum på kr. 28.000,-. Maks. antal deltagere: 40

Halvdagskursus (3 timer): Kræver minimum 12 betalende deltagere. Der betales kr. 900,- pr. deltager, dog med et maksimum på kr. 18.000,-. Maks. antal deltagere: 40 NB Alle priser er ekskl. moms Udgifter til forplejning af deltagerne dækkes af skolen. Kurser på skoler og på tværs af skoler Kravene for minimum- og maksimumpriser forsøger at tilgodese såvel små som store faggrupper. Skolen kan evt. rekvirere et kursus sammen med en eller flere andre skoler. Hvis to eller flere skoler går sammen om et kursus, skal skolen der afholder kurset, tilmelde sig, og det vil ligeledes være denne skole der modtager den samlede afregning for samtlige deltagere fra Dansklærerforeningens Hus. Tilmelding er bindende og skal godkendes af skolens rektor/ forstander. Afmelding kan ske vederlagsfrit indtil den 1. december 2017. Deltagerliste med deltagerantallet sendes til Dansklærerforeningen – skolebaserede@dansklf.dk – efter kursets afholdelse. Husk at anføre kursusnavn/nummer og om det er et heldagskursus eller halvdagskursus. Korrekte betalingsoplysninger og evt. EAN skrives ligeledes i mailen. Fakturaen vil blive sendt elektronisk. Hvordan foregår tilmeldingen Tilmeldingen foregår ikke som tidligere via Dansklærerforeningens hjemmeside. Skolen kontakter den/de ønskede oplægsholdere og finder en dato, der kan passe begge parter. Kontaktoplysninger på oplægsholderne er angivet i forlængelse af de respektive kursusbeskrivelser. Hvis man ønsker at tilmelde sig et kursus, der involverer flere oplægsholdere, skal man sørge for at skrive en fælles besked. Skulle man mod forventning ikke modtage svar fra en oplægsholder, kan man henvende sig til kursusleder for de skolebaserede kurser Mischa Sloth Carlsen på skolebaserede@dansklf.dk KONTAKTPERSON I forbindelse med kurset er der brug for en kontaktperson på stedet som er behjælpelig med den praktiske afvikling af kurset og indsendelse af deltagerliste efter kurset. Kontaktpersonen aflønnes ikke af Dansklærerforeningen.

SPØRGSMÅL Spørgsmål angående kursernes indhold rettes til: Mischa Sloth Carlsen på skolebaserede@dansklf.dk


Kursus 1: DOX – dokumentarfilm i danskundervisningen Mette Wolfhagen og Dorte Schmidt Granild “Værdien af at se en dokumentarfilm handler om, at du får en fantastisk mulighed. At se med et andet menneskes øjne for en stund.” (Instruktør Max Kestner) Lån et par nye øjne! Se på virkeligheden! Sådan lyder dokumentargenrens invitation. Og ingen andre genrer kan det så suverænt og autentisk som netop den. Som dansklærere prøver vi netop at vise eleverne andre sider af virkeligheden end kun deres egen – såvel i de små detaljer som i de helt store perspektiver. Kurset supplerer dette arbejde og kommer omkring både kunstneriske, instruktørbårne film og dagsordensættende, journalistiske dokumentarer fra DR og TV2, hvis raison d’être er at skabe og stimulere samfundsdebatten. I den nye læreplan i dansk er der krav om værklæsning af netop dokumentarfilm og om at anlægge forskellige perspektiver på medietekster. Derfor består dette kursus af to dele med forskellige, praksisnære vinkler på dokumentaren. Zoom på DOX I kursets første del er der udelukkende fokus på dokumentar. Med inddragelse af en række nyere danske og nordiske eksempler giver vi en grundig indføring i dokumentaren, dens undergenrer (fra den observerende til mere eksperimenterende hybridformer) og virkemidler, herunder autenticitetsmarkører. Der udfoldes også et konkret eksempel på, hvordan man opbygger og didaktiserer et dokumentarforløb inkl. en værklæsning, så man kommer omkring både kunstneriske og journalistiske dokumentarer. Der vil være indlagt en workshop, hvor der arbejdes praktisk-analytisk med dokumentargenren. DOX på tværs I anden del er der fokus på, hvordan dokumentaren kan inddrages i forløb på tværs af danskfagets andre perspektiver. Her vil vi inddrage nye tendenser inden for dokumentaren, fx performativitet, (selv-) iscenesættelse og hybriddox. Vi udfolder to forslag til tematiske forløb i henholdsvis ’krop & normalitet’ og ’forbrydelse & straf’, hvor også andre danskfaglige perspektiver som sproghandlings-, diskursanalyse og litteraturanalyse kommer i spil. Der vil desuden være eksempler på, hvordan der kan arbejdes med dokumentar til eksamen og i skriftlige opgaver. I anden dels workshop arbejdes med dokumentar, skriftlighed og selvstændig videreudvikling af idéer ud fra dagens oplæg.

Vi vil inden kurset fremsende en liste med konkrete titler og tekster, man med fordel kan orientere sig i. Mette Wolfhagen er lektor i dansk og mediefag på Sct. Knuds Gymnasium og formand for Medielærerforeningen. Kontakt: mette.wolfhagen@gmail.com Dorte Schmidt Granild er lektor i dansk og mediefag på Århus Statsgymnasium, skribent og redaktør på www.16-9.dk. Kontakt: dortesg@gmail.com Sammen har de udgivet DOX – forløb i medier, L&R Uddannelse, 2016.

Kursus 2: Eksistens – iscenesættelse, sandhed og forførelse Lone Brinkmann: #Kierkegaard – litterær iscenesættelse i et bredt perspektiv Kan Kierkegaard bidrage til digital dannelse? Ja, det kan han! Ifølge Kierkegaards etiker er man sin egen ansvarshavende redaktør. Man har et ansvar for de valg, man træffer, og som er med til at skabe ens identitet og personlige fortælling. Læst med moderne øjne indbefatter det også vores iscenesættelse på de sociale medier og de digitale fortællinger, vi skriver og er en del af på nettet. Kurset har fokus på litterær iscenesættelse, hvor uddrag fra Søren Kierkegaards Enten-Eller og grene af hans eksistensfilosofi bliver rammen for et oplæg om Kierkegaards brug af pseudonymer og iscenesættelse af fortællere. Vi vil komme til at arbejde med litterær iscenesættelse i et bredere perspektiv, da vi med afsæt i de klassiske træk fra dagbogsgenren og brevromanen vil perspektivere til sociale medier. Kurset introducerer til arbejdet med Kierkegaard i en moderne kontekst, hvor sociale medier bliver brugt som perspektiveringsværktøjer i tekstanalyser. Formålet er at bidrage til elevernes digitale dannelse og igangsætte en diskussion om virtuel identitet og litterær iscenesættelse på de sociale medier. Diskussionen kan medvirke til, at eleverne bliver bevidste om, at vi er vores egne ansvarshavende redaktører, og at vi har et ansvar for de digitale aftryk, vi vælger at sætte, når vi ’liker’, kommenterer, skriver opdateringer og deler videoer og billeder, fordi de aftryk bliver en del af vores egen og andres virtuelle fortælling og identitet.


Lone Brinkmann arbejder som litterær konsulent og skribent og er aktuel med undervisningsbogsbogen #kierkegaard – Litterær iscenesættelse på de sociale medier (Gyldendal Uddannelse 2016). Kontakt: mail@lonebrinkmann.dk Benedikte F. Rostbøll: Karen Blixen som brevskriver – sandhed og forførelse I de sytten år, hvor Karen Blixen var i Afrika, skrev hun et stort antal breve til sine familiemedlemmer i Danmark. En række hidtil ukendte breve, både til og fra Blixen, er udgivet af oplægsholderen i Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling 1913-31, 2017. Vi skal analysere et udvalg af disse breve. Der vil blive anlagt to indfaldsvinkler: Brevene vil blive læst som kilder og dokumenter til forståelse af Blixens valg og livsværdier i hendes Afrika-år. Hvilke eksistentielle valg ligger fx til grund for dette udsagn i et brev, som Blixen skriver til sin mor fra Afrika i 1928?: ”jeg synes jo længere jeg lever, at Sandhed er det vigtigste for mig, og paa samme Maade som Du siger: Kærlighed er det første, siger jeg: Sandhed er det første. – Og her kan jeg være sand, jeg kan være mig selv.” Her anlægges en biografisk synsvinkel, og vi skal følge, hvordan brevene som brændende eksistentielle dokumenter fortæller et stykke kulturog kvindehistorie om tilblivelsen af en selvbevidst kvinde og forfatter. Brevene vil i høj grad også blive læst som tekster, dvs. som konkrete realiseringer af en bestemt litterær og kommunikativ form, brevgenren. Brevet underlægges her et formstudium. Hvilke virkemidler bruger Blixen? Vælger hun forskellige strategier, alt efter hvem hun skriver til? Hvilken selvfremstilling synes hun at lægge vægt på? Kan man tale om retorisk forførelse og selviscenesættelse i forbindelse med Blixens breve? Kurset vil give en række bud på, hvordan man kan undervise i Blixens breve og andre af hendes tekster. En række begreber til formmæssig analyse af forfatterbreve vil blive præsenteret og brugt. Benedikte F. Rostbøll, ph.d., lærer ved Rystensteen Gymnasium og forskningsstipendiat ved Det Kongelige Bibliotek. Aktuel med Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling 1913-31, Gyldendal 2017. Har bl.a. også udgivet Hybriddigte (s.m. Elisabeth Friis), Dansklærerforeningen Forlag 2012. Kontakt: bfr@rysensteen.dk

Kursus 3: Sproget – fra udtryksfærdighed til sproglig kreativitet Anne Marie Heltoft og Maren Aarup Schjørring: Funktionel grammatik – hvordan virker sproget i tale og skrift? Den kommende gymnasiereform lægger op til et øget fokus på produktion: Eleverne skal blive bedre til at udtrykke sig præcist og nuanceret. De skal også kende til sprogets funktion, til stil og variation i forhold til genre og kommunikationssituation, ligesom de skal kende til normer for korrekthed. Det gælder både mundtligt og skriftligt, fx gennem etableringen af en effektiv portfolio. Hvordan gør man det? Svaret kan i undervisningen findes i den funktionelle grammatik, der har fokus er på, hvordan sprog virker. Det funktionelle grammatiksyn kan altså gennem et øget fokus på anvendelighed puste nyt liv i arbejdet med grammatik i danskundervisning. Dette grammatiksyn har været udbredt i universitetsverdenen i flere år og i store forskningsværker som fx Grammatik over det danske sprog. En ny gymnasiegrammatik, Grammatikporten, sætter nu den traditionelle ordgrammatik ind i en kommunikativ og funktionel sammenhæng. Dermed kommer arbejdet med grammatik både til at fungere som en nøgle til forståelsen af litterære tekster og nyhedstekster og som en hjælp til skriftlig fremstilling. Bogen vil blive præsenteret på kurset med idéer til, hvordan den kan anvendes i undervisningen i både skriftlig og mundtlig dansk. Kursets fokus er dobbelt: Deltagerne får en indføring i hvad funktionel grammatik er. Desuden får de erfaring med, hvordan grammatik kan støtte op om forskellige sider af det mundtlige og skriftlige arbejde i dansk, som reformen lægger op til. De vil kunne gå hjem med konkrete idéer og materiale til brug i den daglige undervisning. Anne Marie Heltoft, ekstern lektor på Roskilde Universitet og pensioneret lektor i dansk, engelsk og italiensk på Ordrup Gymnasium. Kontakt: annemarie.heltoft@skolekom.dk Maren Aarup Schjørring, lektor i dansk og fransk på Ordrup Gymnasium, underviser og censor på universiteterne i fransk og master i gymnasiedidaktik (2018). Kontakt: ma@ordrup-gym.dk Sammen er de medforfattere til Grammatikporten – håndbog i dansk grammatik (2017) og De sproglige Rødder – træk af europæiske sprogs historie (2006) og har også hver især andre udgivelser om sprog bag sig.


Tine Høeg: Skriv kreativt! At skrive kreativt er en anderledes vej ind i sproget – et laboratorium, hvor norm og korrekthed må udfordres, og hvor leg, mod og nysgerrighed er i fokus. Den kreative skrivning øger sprogforståelsen, gør eleverne til mere sensible læsere og skaber generel sprogglæde. At lege med det sproglige udtryk åbner op for elevernes individuelle potentialer og skaber variation i klassedynamikken – det er fx ikke usædvanligt, at elever, der normalt ikke er stærke i danskfagets discipliner, pludselig stråler. Som deltagere på kurset bliver I kastet ud i en række skriveøvelser, som giver jer et hands-on-indblik i, hvad den kreative skrivning kan. Der skal bl.a. skrives til musik, til fotografier og malerier. Der skal samples, associeres og læses tekster af etablerede forfattere som inspiration. Skriveøvelserne indtænkes i forskellige danskfaglige forløb og kan efterfølgende integreres i jeres egen undervisning. Tine Høeg er både dansklærer og skønlitterær forfatter og vil undervejs med udgangspunkt i sin egen debutbog tale om, hvordan de to sfærer kan spille sammen. Hun har startet et succesrigt skrivehold på sit eget gymnasium og deler ud af erfaringer med, hvad der virker, og hvordan man motiverer elever til at tage den kreative skrivning til sig. Om oplægsholderen: Tine Høeg debuterede med digt-romanen Nye rejsende, Rosinante 2017. Hun er cand.mag. i dansk og filosofi og underviser på ZBC i Næstved. Se mere på www.tinehoeg.net. Kontakt: thoe@zbc.dk

Kursus 4: Digitalisering og den nyeste litteratur

sproget og igennem kreative skriveøvelser – eller rettere sagt ukreative skriveøvelser. Skriveøvelserne er, ligesom Goldsmith selv, inspireret af avantgarden. De er inspireret af Gertrude Stein, af William S. Burroughs cut up-teknik og også af den franske sammenslutning af matematikere og digtere kaldet Oulipo (Ouvroir de Littérature Potentielle) med forfattere som Raymond Queneau, George Perec og Italo Calvino. I øvelserne drejer det sig ikke om at finde på, men blot om at finde (tekst). Digteren er en tekstbehandler, en maskine, anvender appropriation, arbejder med koncepter, stjæler (identiteter), plagierer, sampler og skriver af. Global kommunikation og teknologien giver hende uendelige muligheder for at indsamle og bearbejde materiale. Oversættelse indgår også i øvelserne, fordi dette skærper opmærksomheden på tekstens formelle egenskaber: grammatik, stilistik og billedsprog. Desuden giver det mulighed for at inddrage alle (elevers) sprog i undervisningen. I kursets tekstmateriale vil indgå digte af danske digtere, Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric, Maja Lee Langvad, Majse Aymo-Boot, Palle Sigsgaard, Pejk Malinovski, Victor Boy Lindholm, og vi vil tage afstikkere til engelsksproget og nordisk poesi. Redskaber til kurset medbringes: saks, lim, ordbøger og en computer med internetadgang. Kamilla Löfström er litteraturanmelder ved Information, oversætter og ekstern lektor på Institut for Kunst og Kultur, Københavns Universitet. Kontakt: kamillalofstrom@gmail.com

Kamilla Löfström: Poesi er den bedste sprogundervisning “Do we really need another ‘creative’ poem about the way the sunlight is hitting your writing table?” Sådan spurgte den amerikanske digter, skrivelærer og opfinderen af uncreative writing Kenneth Goldsmith (f. 1961) engang, og svaret var og er naturligvis stadig: ”No.”

Karen Wagner: Digital litteratur SMS-noveller, giffer, flarf, postproduktion, flashdigte, bloglitteratur, google-digte, iPad-fortælling. Nye tekstgenrer ser dagens lys i takt med, at nutidens forfattere også skriver på de online medier. Tekster i bæltet mellem smal litteratur, konceptualisering og popkultur. Oplægget stiller skarpt på et nyt litterært vækstlag – dets æstetiske strategier, nye tekstformater og ikke mindst, hvilken didaktik og digital dannelse denne litteratur kalder på. Det er også en introduktion til nyeste tids litteratur, hvor fagets tre perspektiver – litteratur, medier og sprog – overalt er i spil.

Kurset er inspireret af Goldsmiths tanker om poesi, konceptuel poesi og relationel æstetik og handler kort sagt om, hvordan man kan blive en god tekstlæser igennem arbejdet med den formelle side af

I kursusmaterialet indgår tekster af bl.a. Bjørn Krag Rasmussen, Merete Pryds Helle, Christian Yde Frostholm, Caspar Eric, Mira Gonzales, Tao Lin, Olga Ravn, Christina Hagen, Pejk Malinowski,


Ursula Andkjær Olsen, Birgit Munch, Cia Rinne, Marie Kat og YOUNGHAECHANGHEAVYINDUSTRIES. Teksterne er overvejende på dansk, men der præsenteres også engelsksprogede og flersprogede værker. Om oplægsholderen: Karen Wagner, lektor på Ørestad Gymnasium, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen samt medstifter og redaktør på netgalleriet Afsnit P (1999-2009). Har senest udgivet lærebogen Diglit – den nye litteratur på nettet, Dansklærerforeningens Forlag 2017. Kontakt: kwa@oegnet.dk

Kursus 5: Det globale som danskfaglig mulighed

Hvorfor tænker Holberg og Niebuhr anderledes om orienten end Oehlenschläger og Andersen?

Kurset kan vinkles efter ønske, hvis nogle globale perspektiver har større interesse end andre. Som en del af kurset bliver der udleveret eksamensspørgsmål til bøgernes forskellige forløb. Anders Hedegaard Kristiansen og Thor Gustafsson er lektorer på Langkaer Gymnasium og forfattere til bøgerne Litteratur med udsyn 1+2, Dansklærerforeningens Forlag 2016. Kontakt: ah@langkaer.dk og tg@langkaer.dk

Anders Hedegaard Kristiansen og Thor Gustafsson: Litteratur med udsyn Med den nye reform og de nye læreplaner bliver det centrale spørgsmål for danskfaget: Hvordan kan litteraturlæsningen og -diskussionen hjælpe individet og fællesskabet til at forstå det krydsfelt mellem det lokale, nationale og globale, som vi alle lever i?

Alen Mešković: Krig, kulturchok og rock’n’roll Hvordan er det at vokse op og gå i skole i tre forskellige lande med tre vidt forskellige ideologier og uddannelsessystemer? Hvad gør det – og de mellemliggende krigsoplevelser, migrationer og integrationsforsøg – ved éns identitet og syn på det globale og de lokale problemstillinger? Endelig: Hvad kan litteraturen og ‘det at skrive’ bruges til i denne sammenhæng, hvor kulturmøder, opbrudte personlige narrativer samt tabet og generobringen af éns egen personlige (ungdoms)identitet støder sammen de aktuelle etniske og nationale identitetsnarrativer?

Globalisering i dansk handler ikke om at skifte dansk litteratur ud med verdenslitteratur, men om at læse den danske litteratur på nye måder. Det kunne være emner som migrationslitteratur, netlitteratur, vidnesbyrd, postkolonialisme, litterære skildringer af og fra Grønland samt orienten i dansk litteratur. Evnen til at anlægge globale perspektiver kvalificerer vores faglige samtale om litteraturen – og tilføjer nye aspekter til fagets dannelsesprojekt.

Med udgangspunkt i sin barndom i det kommunistiske Jugoslavien (1977-1992), sine teenageår i det nationalistiske Kroatien (1992-1994) og et voksenliv i det konsensusprægede Danmark (1994-) præsenterer Alen Mešković sine to selvbiografiske romaner Ukulele-jam og Enmandstelt, der skildrer en teenagers personlige rejse fra et krigshærget barndomsunivers i Bosnien til en dansk gymnasieklasse og kostskole på Fyn. Derefter er der rig mulighed for spørgsmål og diskussion.

Kurset fokuserer gennem en blanding af oplæg og workshop på, hvordan faget kan arbejde med helt aktuelle globale problemstillinger, og hvordan blikket for udvekslingen med udlandet kan give nyt liv til formidlingen af litteraturhistorien og den ældre litteratur:

Foredraget bliver efterfulgt af en halvanden times workshop med skriveoplæg og -øvelser, der fokuserer på, hvordan deltagerne kan afgrænse og strukturere deres egne fortællinger, samt på de udfordringer og muligheder, der er forbundet med det at skrive litteratur baseret på egne erfaringer. Foredraget i den første del af dette modul kan holdes som en fællestime med både elever og lærere efter nærmere aftale.

– –

– –

Hvad kendetegner den nye danske migrationslitteratur hos blandt andre Alen Mešković, Halfdan Pisket og Madame Nielsen? Hvordan udfordrer netlitteraturen hos blandt andre Merete Pryds Helle og Caspar Eric vores traditionelle tanker om, hvad en forfatter, tekst og læser er? Hvad har Iboja Wandall-Holm til fælles med fyrtårnene i europæisk vidnesbyrdlitteratur herunder Levi, Kertesz og Celan? Hvordan udvikler dansk grønlandslitteratur fra Pontoppidan til Leine sig?

Om oplægsholderen: Alen Mešković er skønlitterær forfatter og cand.mag. i moderne kultur. Han debuterede med den anmelderroste digtsamling Første gang tilbage i 2009. Romandebuten Ukulele-jam (2011) blev solgt til oversættelse og udgivelse i ni lande og siden fulgt op af den selvstændige fortsættelse Enmandstelt (2016). Kontakt: alen77@gmail.com


Kursus 6: En anden kanon Bogen En anden kanon er en ny antologi til gymnasieskolen. Den introducerer 15 ukendte, marginaliserede eller oversete forfatterskaber i dansk litteraturhistorie fra 1840 til 1978 inden for et væld af genrer – breve, reportage, digte, essayistik, collage, autofiktion, selvbiografi, novelle og roman – og den introducerer samtidig en ny litteraturdidaktik. Kurset tager udgangspunkt i En anden kanon. Vores mål med oplæggene og bogen er ambitiøst: Vi vil forny danskundervisningen i såvel indhold som form – og give teksterne liv. Deltagerne i kurset vil forhåbentlig blive inspireret til at læse noget andet, end de plejer, og til at læse med et mere åbent sind. Undervejs i kurset vil der blive indlagt workshops med fælleslæsning og små skriveøvelser. Hans Otto Jørgensen: Om at læse og især om, hvad man læser Oplægget tager udgangspunkt i bogen En anden kanon, der omhandler, hvorfor de kanoniserede forfattere og værker ikke kan stå alene og slet ikke på den uanfægtede måde, som bl.a. Undervisningsministeriets kanonudvalg har fået dem til. Der er en meget større mangfoldighed af stof og måder at udtrykke sig på. Ønsket er ikke blot at introducere en anden kanon, men også at forny måde, hvorpå der læses og undervises i litteratur. En anden kanon foreslår fælleslæsning og skriveøvelser og kommer med nogle bud på, hvordan det kan foregå med blandt andet prima vista-læsning, hvor man møder teksten for første gang og på lige fod. Påstanden er, at det ikke er svært at læse. Det er forventningerne til læsningen, der gør det svært. Måske fordi forestillingen om et hierarkisk system er så dominerende, og nogle værker regnes for mere værd end andre. Dette betyder, at man kommer til at læse med en forestilling om, at man skal have noget bestemt ud af det. At der er en facitliste, som man kan tjekke. Hans Otto Jørgensen er forfatter, tidligere rektor for forfatterskolen, forlægger og autodidakt litteraturforsker. Har bl.a. forfattet Horden (2015), som har været afsættet for bogprojektet En anden kanon. Kontakt: taarnet53@gmail.com Henrik Holch: Fælleslæsning – om brugen af En anden kanon Dagens andet oplæg handler om forskellige didaktiske indgange til teksterne. Deltagerne introduceres her for fælleslæsningen og kreative skriveøvelser som måder, hvorpå teksterne kan åbnes op og bringes i spil på en anden måde end i den traditionelle danskundervisning.

I fælleslæsningen er gennemgangen ikke styret af på forhånd definerede form- og indholdsspørgsmål, der besvares i en bestemt rækkefølge, som når man besvarer arbejdsspørgsmål til teksten. Udgangspunktet er elevernes oplevelse af teksten og overvejelser over, hvilke virkemidler i teksten, der afføder oplevelsen og indtrykket. Vigtigt er det, at fælleslæsningen kommer til at handle om oplevelsen af teksten og dermed bliver faglig. Kurset vil dreje sig om, hvordan denne tilgang kan foregå og styres i praksis. De kreative skrive- øvelser i En anden kanon er valgt og udformet på en sådan måde, at de peger ind i og kvalificerer læsningen af de konkrete tekster. Inspirationen til brugen af såvel fælleslæsning som skriveøvelser er hentet fra den praksis, der er udviklet på Forfatterskolen i København. Kurset vil konkretisere dette og diskutere bogens muligheder. Henrik Holch er lektor i dansk og mediefag på Egaa Gymnasium. Han har bidraget til antologien Snit. 90’ernes litteratur (1998), til Medie- og kommunikationsleksikon (2009) ogs publiceret artikler om film og litteratur. Kontakt: hh@egaa-gym.dk.

Kursus 7: Populærvidenskab og videnskabsjournalistik Gymnasiereformen lægger op til øget fokus på formidlingsbevidsthed. Samtidig skal vi bringe danskfagets metoder og skriftlighed i spil med andre fag. Hvad er mere oplagt end at arbejde med videnskabelig formidling? Formidling af naturvidenskab og forskning giver en række interessante muligheder for at udvide og variere det traditionelle danskfaglige tekstfelt og for at række ud mod andre fag. Dette har vi allerede erfaringer med fra SRP-opgaverne, og udkastet til læreplanen for htx er populærvidenskab endda nævnt under kernestof. Naturvidenskab og forskning spiller en vigtig rolle i et moderne, højteknologisk samfund som det danske. Ny viden, som kan vise sig at få vigtig betydning, såvel for fællesskabet som for den enkelte, opstår i en rasende hastighed. Læsning af og arbejdet med denne type virkelighedsnære tekster giver mulighed for også at arbejde med epokale nøgleproblemer. Sissel Worm Glass og Søren Maegaard Tholstrup: Danskfaglig tilgang Kursets første del præsenterer eksempler på populærvidenskabelige genrer fra alle medier og danskfaglige vinkler på disse. Tænkepause-


formatet fra Aarhus Universitetsforlag er et vellykket eksempel på formidling af videnskab til en bredere målgruppe, og vi vil bl.a. give et bud på, hvordan netop denne type populærvidenskab kan anvendes som værklæsning. Når vi beskæftiger os med forskningsformidling i undervisningen, lægger det op til to forskellige vinkler: en receptiv og en produktiv. Receptivt og analytisk er fokus at lære eleverne at skelne mellem de forskellige (populær)videnskabelige genrer, virkemidler og koder. Produktivt giver vi gode bud på at kvalificere, hvordan man kan arbejde tværfagligt, fx i formidlingsopgaverne med SOP eller SRP. Sissel Worm Glass, Folkeuniversitetet i Aarhus og Lektor i dansk og dramatik, Favrskov Gymnasium. Kontakt: sisselwg@gmail.com Søren Maegaard Tholstrup, Lektor i dansk og idéhistorie, Københavns Mediegymnasium. Kontakt: smn@nextkbh.dk Underviserne kommer fra henholdsvis stx og htx og arbejder sammen om at udvikle kursets danskfaglige del. Gunver Lystbæk Vestergård: Journalistisk tilgang Kursets anden del sætter fokus på videnskabsformidling ud fra en praktisk vinkel, for hvordan arbejder en videnskabsjournalist? Med udgangspunkt i konkrete skriveøvelser og opgaver undersøges det spændingsfelt, der opstår, når forskning møder medierne. Herunder hvordan centrale forskningsbegreber som hypotese, metode, statistisk signifikans og population bedste behandles journalistisk. Hvordan får vi vores elever klædt på til at forholde sig kritisk både til forskning og til mediernes dækning af den? Og hvordan lærer vi dem at formidle deres egne resultater? Gunver Lystbæk Vestergård, ph.d. og videnskabsjournalist. Skribent og assisterende redaktør på Weekendavisen. Kontakt: xguve@berlingskemedia.dk

Kursus 8 – kun heldagskursus: Nye mediegenrer og debatstof i vækst Per Michael Jespersen I danske medier har der, siden omnibusavisen slog igennem, været tradition for en stærk genrebevidsthed blandt journalister. Her har man skelnet skarpt mellem nyhedsartikler, reportager, featureartikler, portrætter, interview etc. Men nu ser vi et opbrud i disse genrer, som blandt andet knytter sig til overgangen fra print- til netmedier.

På kurset får deltagerne en indsigt i, hvordan de klassiske journalistiske genrer har det lige nu. Opinionsstoffet og argumenterende artikler I de seneste år har der været en voldsom vækst i opinionsstoffet på dagbladene med markant flere medarbejdere, artikler, debattører, dagsordener og læsere på nettet. I dag er debatartikler, blogindlæg, kronikker mv. det mest læste stof i store dagblade. Hvorfor egentlig? Det giver kurset svar på. På kurset stiller vi også spørgsmålet: Hvad er det egentlig, stærke debattører og skribenter gør, når de sætter dagsordener med deres opinionsartikler? Der er to mål med opinionsdelen af kurset: 1) Håndværksmæssigt: At give deltagerne redskaber til at kunne eleverne i, hvordan de kan skrive klare og levende debattekster. Det vil være oplagt, at eleverne i undervisningen skriver opinionsartikler og dermed i praksis får afmystificeret de artikelformer, de ofte skal analysere i undervisningen. 2) Analytisk: At gøre deltagerne i stand til at undervise eleverne i at analysere og vurdere opinionsartiklers kvaliteter og mangel på samme og at give dem et nyt analytisk beredskab, som kan bruges i eksamensgenrerne. Man hører ofte, at det med at skrive fængende enten er noget, man enten kan eller ikke kan. Men det er en myte. At skrive klare, levende og fængende debatartikler handler om håndværksmæssige færdigheder, alle kan lære. På kurset bliver deltagerne præsenteret for en tjekliste med de otte forhold, der karakteriserer gode debatartikler: Et klart fokus, en klar struktur, et lettilgængeligt sprog, et levende sprog, en interessant/originalt budskab, den personlige stemme, vekslen mellem konkret og abstrakt og den lødige argumentation i en ’fake news’-tid. Vi ser på hvert af virkemidlerne hver for sig. Kursets varighed og form Kurset er fra kl. 9-16 eller kl. 10-17. Der vil være en lang række øvelser og eksempler fra debatredaktørens værksted. Deltagerne får et kompendium. Per Michael Jespersen står i spidsen for Politikens kurser, skoler, højskoleforløb, konferencer mv., samtidig med at han skriver ledere, klummer, interview mv. Han har i 15 år været debatredaktør og leder af Politikens opinionsredaktion. Kontakt: Per.Michael.Jespersen@pol.dk

Skolebaserede kurser 2018