Page 1

S

F

S

E

SP

A ROGLIG AN

LY

FOLKEEV EN

TY

R

ET

G

OG

VU

RDERING

S

SY

MBOLER

YR

TS

E

Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr er målrettet 7.- 9. klasse.

ET

• Perspektivering og vurdering

OG

FOLKEEVENT

• Sprog og sproglig analyse

TYR?

G

N

• Folkeeventyrets symboler

VEN

RI

• Folkeeventyrets persontyper

YR

• Folkeeventyrets verdensbillede

EE

RO

• Folkeeventyrets genretræk

LK

PERSPEKTIVE

I Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr er der spot på:

BILLEDE

O

og analysearbejdet kan forfølges.

ENS

P ENTYRETS S

I alle kapitler er der supplerende opgaver, hvor et bredere fokus på genren

RD

EV

kapitel afsluttes med evalueringsopgaver, hvor du kan tjekke dig selv.

VE

LK E

Alle kapitler indledes med konkrete mål og forforståelsesopgaver, og hvert

O

F

folkeeventyr.

ET

viden, du opbygger igennem bogens kapitler, når du selv skal arbejde med

KEEVENT

vurdere en række forskellige folkeeventyr. Målet er, at du kan anvende den

HVAD ER

Du skal læse om, undersøge, sammenligne, analysere, perspektivere og

FOL

periode og præsenterer relevante begreber og modeller.

VI F F EL D T | T R AU N-T ER K EL S EN  S Æ T S P OR. FORTRY LLET AF FOLKEEVEN TY R

Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr sætter fokus på folkeeventyrets genre og

KR I S TI N E BR ATBE R G VI FFE LD T KR I S TI N E TR AU N -TE R KE LS E N

PE

RS

ONTYPER

Sæt spor Fortryllet af folkeeventyr DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


Indhold

Intro.

 4

3. FOLKEEVENTYRETS PERSONTYPER  . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

.. .

 5

Tjek ind 

. . .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

 6

Persontyper 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27

 8

En rigtig helt 

.......................

28

 9

Eventyr med flere hovedpersoner 

.. . . . . . . . . .

10

.. . . . . . . . . . . . . . . . .

. .. .. .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. HVAD ER ET FOLKEEVENTYR?  Tjek ind 

Folkeeventyret 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

Skurke og slyngler 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . .

29

10

Personkarakteristik 

.. . . . . . . . . . . . . . . . .

30

.. . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Tjek ud 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

.. . . . . . . . . . . . . . . . .

Faste strukturer og motiver  Hjemme-ude-hjem  Fra barn til voksen  Aktantmodellen 

4. FOLKEEVENTYRETS SYMBOLER  .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

2. FOLKEEVENTYRETS VERDENSBILLEDE  . . . . . . . . . . . . . . 15

Tjek ind 

16

Tjek ud 

Tjek ind 

. . .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . .

18

.. . . . . . . . . . . . . .

18

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

.. .. .. .. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Folkeeventyrets verdensbillede  Middelaldersamfundet  Et samfund i lag  Kønsroller  Tro 

Tjek ud 

26

. .....

Evigtgyldige temaer 

Tjek ud 

. ..........................

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

. ..........................

34

. .............

35

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

Symboler i folkeeventyr 


5. FOLKEEVENTYRETS SPROG OG SPROGLIG ANALYSE  . . . . . . . . 39 Tjek ind 

Skrubtudsen 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

  61

. .....................

  62

40

Esben Askerager 

.. . . . . . . . . . . .

41

Klods-Hans 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

41

Snehvide 

43

Den fortryllede plysbjørn 

.. .

44

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sprog og sproglig analyse  Mundtligt sprog 

Formelsprog og klangfigurer 

. . . . . . . . . .

Andre elementer i en sproglig analyse  Billedsprog  Tjek ud 

LITTERATUR 

...................

  63

.......................

  67

. ........................

  70

. ...........

  76

Kong Lindorm 

.....................

  82

44

Heksens briller 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

  86

46

Monster 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

  93

Pigerne i brønden 

6. PERSPEKTIVERING OG VURDERING  .. . . . . . . . . . . . . . . 47 Tjek ind 

. .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Perspektivering 

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

51

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

52

.. . . . . . . . . . . . . . . .

53

.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

55

Vurderingsmodellen  Tjek ud 

50

. . . . . . . . . . . .

Perspektiveringsmodellen  Vurdering 

48

Hvad er en synopse? 

.. . . . . . . . . . . . . . . .

56

Eksempel på synopse 

.. . . . . . . . . . . . . . .

58

.. . . . . . . . . . . . . . . . .

100


Intro Eventyr fortryller og betager os. I eventyr møder vi det bedste og det værste i mennesket. Eventyr er fyldt med blod, mord, forræderi og svigt, men også med gavmildhed, tilgivelse og kærlighed så stor, at den kan overvinde alt. Eventyr fortæller os om at være menneske. Om hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert, og om at finde sig selv og sin plads her i verden. I denne bog skal du lære om folkeeventyrets genretræk og den tid og det samfundsbillede, som de er præget af. Du skal arbejde med at analysere og fortolke folkeeventyr, og du skal også lære, hvordan du kan arbejde med perspektivering og vurdering af folkeeventyr. Bogens fokusområder er: • Folkeeventyrets genretræk • Folkeeventyrets verdensbillede • Folkeeventyrets persontyper • Folkeeventyrets symboler • Sprog og sproglig analyse • Perspektivering og vurdering Hvert kapitel indledes med et TJEK IND. Her er læringsmål for kapitlet, og du vil møde opgaver, der sporer dig ind på kapitlets fokusområde. Hvert kapitel afsluttes med et TJEK UD. Her kan du tjekke, hvor godt du har styr på kapitlets fokusområde. God arbejdslyst!

4


1

HVAD ER ET FOLKEEVENTYR?


TJEK IND Folkeeventyr er mundtligt overleverede fortællinger. De har nogle typiske genretræk, som du skal kende og kunne udpege i en analyse. Dette kapitel har fokus på, at du: • opbygger din viden om folkeeventyr og deres genretræk • kan udpege genretræk i et eventyr • kan bruge hjemme-ude-hjem-modellen og aktantmodellen i en analyse og fortolkning af et eventyr.

C

f æ l l e s I skal lave en kort genfortællingsøvelse. I skal bruge tre frivillige. Frivillig nr. 1 går uden for klassen og læser eventyret Skrubtudsen. Herefter kommer frivillig nr. 1 tilbage, mens frivillig nr. 3 forlader klassen, og frivillig nr. 1 genfortæller nu eventyret til frivillig nr. 2, mens hele klassen lytter med. Nu kaldes frivillig nr. 3 ind i klassen, og frivillig nr. 2 genfortæller even­tyret for frivillig nr. 3. Til slut genfortæller frivillig nr. 3. eventyret for klassen. ­Herefter læses eventyret højt. Tal efterfølgende om, hvad der forandrede sig i løbet af genfortællingerne. Var det den samme fortælling? Blev det vigtigste fortalt? Blev noget udeladt? Blev noget nyt lagt til?

C C

to o g to Lav en liste over alle de folkeeventyr, I kan komme i tanke om.

al ene

6

Brug fem minutter på at skrive alt det, du allerede ved om folkeeventyr.


C fælles

På side 8-13 skal I læse om folkeeventyret og dets genretræk. Se på afsnittet og bemærk de markerede ord. De er nøgleord og kan bruges i et to-kolonne-notat. I første kolonne skal I skrive nøgleordene. I anden kolonne skal I skrive en kort uddybning eller forklaring.

Eksempel på to-kolonne-notat

Nøgleord

Uddybning

Et folkeeventyr

Genfortalt gennem mange hundrede år.. Flere varianter af samme eventyr.. Ældste fortællinger i verden.. Modsat kunsteventyr (hvor der er en forfatter).

Løsrevet fra tid og sted

Ikke en bestemt tid og ikke et konkret sted.

Temaer evigtgyldige

Eventyr handler om noget, der også er vigtigt at tænke over i vores tid.

C C to o g to

Før I læser teoriafsnittet, skal I tale om, hvad følgende ord og udtryk betyder:

objekt

evigtgyldig

tema

mundtligt overleveret harmoni

subjekt

kaos

struktur motiv

to o g to Læs på skift et afsnit højt, og hjælp hinanden med at udfylde et to-kolonne-notat. 7


Folkeeventyret Et folkeeventyr er en mundtligt overleveret fortælling, der er blevet fortalt igen og igen gennem mange hundrede år. Ingen ved derfor, hvem der oprindeligt fandt på de enkelte historier. Mange af eventyrene er varianter af den samme fortælling. Folkeeventyr er nogle af de ældste fortællinger i verden. De adskiller sig fra kunsteventyr, hvor vi kender forfatteren. H.C. Andersens eventyr er fx kunst­ eventyr. En del af H.C. Andersens eventyr bygger dog på folkeeventyr, som han hørte som barn. I 1800-tallet begyndte man at indsamle de mundtligt overleverede folkeeventyr og skrive dem ned for at bevare dem.

Nogle af de mest kendte eventyr­samlere er de tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm. De indsamlede et hav af eventyr og udgav dem i bogsamlinger. Der findes mange bøger, hvor de mest populære af disse folkeeventyr er samlet.

8


I takt med at man begyndte at nedskrive folkeeventyrene, begyndte man også at inddele dem i forskellige undergenrer.

Trylleeventyr Fx Askepot

Eventyr, der har tydelige indslag af magi og overnaturlige ting eller begivenheder.

Skæmteeventyr Fx Esben Askerager

Humoristiske eventyr, der gør grin med de rige, magthaverne og reglerne for, hvordan man skal opføre sig.

Dyreeventyr Fx Haren og pindsvinet

Eventyr, hvor et dyr har hovedrollen i historien (gælder ikke de eventyr, hvor hovedpersonen er et menneske, der midlertidigt er forvandlet til et dyr).

Legendeeventyr Fx Den hellige Josef

Eventyr, der handler om hellige personer og personer fra Bibelen.

Novelleeventyr Fx Ali Baba og de fyrretyve røvere

Eventyr, der ikke indeholder magi og overnaturlige ting, men gerne mystiske personer og heldige sammentræf.

Evigtgyldige temaer Eventyrenes handlinger er løsrevet fra tid og sted. De indledes fx med »Der var engang, i et land langt, langt borte …«. Vi får altså ikke en konkret beskrivelse af, hvornår og hvor handlingen foregår. Eventyrene handler ofte om modsætninger mellem fx rig og fattig, ung og gammel eller det gode og det onde. Disse modsætninger peger på eventyrenes temaer. Eventyrene tematiserer ofte noget, som alle mennesker til alle tider kan genkende, og på den måde er eventyrenes temaer evigtgyldige.

9


Faste strukturer og motiver De fleste folkeeventyr er bygget op efter faste strukturer. De faste strukturer fungerer som huskeregler, når man skal genfortælle. En af de vigtigste strukturer i folkeeventyret er tretals-reglen. Tretalsreglen betyder, at de fleste ting i eventyret går igen tre gange. Der vil fx ofte være tre søskende, tre prøver, tre magiske genstande osv. Indimellem forekommer tallene 7, 9 og 12 også. En anden struktur, der præger folkeeventyr, er det, vi kalder formelsprog. Formelsprog er formuleringer, der går igen i næsten alle eventyr. Indled­ ningen og afrundingen er ofte meget genkendelige i folkeeventyr. Nogle af de mest almindelige er: »Der var engang …« »For længe, længe siden …« »Og de levede lykkeligt til deres dages ende.« »Så fik han prinsessen og det halve kongerige.« Mange folkeeventyr er ligeledes bygget op over genkendelige motiver, . fx de tre brødre, hvor den yngste vinder (Klods Hans-motivet), pigen med den onde stedmoder (Askepot-motivet) eller uhyret, der i virkeligheden er . en smuk prins (forvandlingsmotivet).

Hjemme-ude-hjem Vi genfinder også tretals-reglen i den måde, folkeeventyret er bygget op på. Den typiske handling gennemløber tre faser. De tre faser kan vises med hjemme-ude-hjem-modellen. Hovedpersonen går igennem tre faser: først en fase med harmoni, efterfulgt af en periode med kaos for til slut at finde harmoni igen. Den indledende fase er ofte, at hovedpersonen befinder sig hjemme hos forældrene. Men så opstår der en situation, der bryder med det normale. Kaos opstår. Ofte drager hovedpersonen ud i verden for at søge sin egen vej. 10


Hovedpersonen møder på sin færd en række prøver, . som kræver modige, kreative eller magiske løsninger. . Herefter kan hovedpersonen genfinde harmonien, . fx ved at gifte sig og skabe et nyt hjem.

3. prøve

Hjem

2. prøve

Hjemme 1. prøve

Ude

Fra barn til voksen Eventyrene fortæller ofte om hovedpersonens rejse eller kamp for noget. Den ydre rejse eller kamp kan ofte overføres til en indre rejse eller kamp, som hovedpersonen skal klare. Hovedpersonen skal fx bevise sit mod, sin trofasthed, sin loyalitet og sin godhed i forskellige former for prøver, og ved at klare disse gennemgår hovedpersonen både en ydre og en indre ­udvikling. Fx skal hovedpersonen overvinde tre drager. Men det er ikke kun dragerne, der skal bekæmpes, men også alt det, der forhindrer hoved­ personen i at udvikle sig fra barn til voksen. Ved at overvinde dragerne viser hovedpersonen os, at vi skal turde gå vores egen vej og kæmpe for det gode for at kunne styre vores eget liv og blive rigtigt voksne. 11


Aktantmodellen Et eventyr er ofte bygget op over modsætninger. Disse hjælper med til at fastholde historiens struktur og er med til at tydeliggøre eventyrets tema og problemstilling. Ofte er personerne beskrevet som modsætninger, fx ung og gammel, rig og fattig, smuk og grim, god og ond osv. Når vi arbejder med folkeeventyr, er aktantmodellen god til at vise, hvem der gør hvad i fortællingen. Vi kan synliggøre, hvad hovedpersonens projekt går ud på.

Giver

Objekt

Modtager

Hjælper

Subjekt

Modstander

Subjekt: Vores helt og hovedperson. Det er subjektet, der skal opnå noget og udvikle sig i løbet af eventyret. Spørg fx: Hvem bevæger sig fra fx barn til voksen, fra fattig til rig eller fra hånet og overset til anerkendt og succesrig? Objekt: Dét, som subjektet gerne vil opnå. Det er den belønning, vores helt får til sidst. I et folkeeventyr kan du ofte sætte prinsessen ind som objekt. Vær opmærksom på, at objektet kan symbolisere noget andet, fx anerkendelse, frihed, succes eller rigdom. 12


Projektakse: Linjen mellem subjekt og objekt angiver hovedpersonens ­projekt. På denne akse finder vi de prøver, som hovedpersonen må gennemgå på sin rejse. Vær opmærksom på, at rejsen kan opfattes som både en indre og en ydre rejse. Hjælper: Den eller de personer, der hjælper hovedpersonen med at opnå objektet, fx den kloge kone, der giver gode råd. Modstander: Den eller de personer, der forsøger at forhindre hovedper­ sonen i at nå sit objekt, fx en ond stedmor. Konfliktakse: Linjen mellem hjælper, subjekt og modstander. Denne akse viser konflikten mellem historiens helt og skurk. Giver: Giveren er den, der giver objektet til modtageren. Af og til er denne plads tom, men ofte er det kongen, der giver prinsessen til helten til slut. Modtager: I et eventyr vil modtager og subjekt stort set altid være den samme. Subjektet får objektet, idet hovedpersonen opnår sit mål. Kommunikationsakse: Linjen mellem giver, objekt og modtager. Denne akse viser den aftale, giveren laver med helten om, hvilken belønning han får for sine prøvelser.

C C C

f æl l e s Lav en opsamling på teoriafsnittet om folkeeventyr. Brug jeres to-kolonnenotater. Tal om tema og motiv i eventyret Skrubtudsen.

to o g to Læs Esben Askerager. Brug jeres viden om folkeeventyrets genretræk til at lave en analyse af genretræk.

to o g to Lav hjemme-ude-hjem-modellen og aktantmodellen over eventyret. Hvilke roller spiller eventyrets personer i aktantmodellen? Hvordan bevæger Esben sig fra barn til voksen? Beskriv eventyrets tema og motiv.

13


C

TJEK UD

fæ l l e s Lav en eventyrstafet. Skriv hver især på en lap papir et spørgsmål til kapitel 1, fx Hvad er projektaksen? På bagsiden skriver du svaret. Inddel klassen i to hold. Saml sedlerne fra hvert hold, og put dem i hver sin pose. Stil op til en stafet. Posen med det modsatte holds spørgsmål placeres i modsatte ende. På startsignal løber den første hen til posen og trækker et spørgsmål. Herefter løber personen tilbage til den næste i rækken, stiller spørgsmålet og tjekker svaret. Er svaret rigtigt, må der løbes efter et nyt spørgsmål. Er svaret forkert, går spørgsmålet videre til den næste i rækken. Først når spørgsmålet er besvaret korrekt, må næste spørgsmål hentes.

C C

a l ene Fik du styr på det vigtigste? Vurder dig selv ud fra de tre mål for kapitlet herunder. Giv 3 point, hvis du føler dig sikker. 2 point, hvis du er nogenlunde sikker, og 1 point, hvis du har brug for at forstå det bedre. 1. Jeg har viden om folkeeventyrets genretræk. 2. Jeg kan udpege genretræk i et folkeeventyr. 3. Jeg kan bruge hjemme-ude-hjem-modellen og aktantmodellen i en analyse og fortolkning af et eventyr.

fæ l l e s Tal om, hvad I har lært. Hvad vidste I i forvejen? Hvad har I fået af ny viden? Er der noget, der har været svært? Er der noget, I skal bruge mere tid på at forstå?

fø l g sp o ret

Læs kunsteventyret Klods-Hans af H.C. Andersen. Tal om ligheder og forskelle mellem KlodsHans og Esben Askerager. Hvorfor og hvordan minder de to eventyr om hinanden? Der findes mange folkeeventyr, der minder om Esben Askerager. Hvad er forklaringen på det?

14


Litteratur Side 62: »Skrubtudsen«. Folkeeventyr. Side 63: »Esben Askerager«. Folkeeventyr. Side 67: »Klods-Hans« af H.C. Andersen. Fra visitandersen.dk. Side 70: »Snehvide«. Folkeeventyr. Side 76: »Den fortryllede plysbjørn«, af Lise Bidstrup. Fra Heksens Briller. 13 nye eventyr. . Ordet Fanger, 2013 Side 82: »Kong Lindorm«. Folkeeventyr Side 85: »Heksens briller« af Kenneth Bøgh Andersen. Fra Heksens Briller. 13 nye eventyr. . Ordet Fanger, 2013 Side 92: »Monster«. Folkeeventyr. Side 99: »Pigerne i brønden«. Folkeeventyr

Illustrationer Omslag: illustrationer © John Bauer. Side 5, 15, 19, 25, 29, 33, 39, 47, 58, 61: illustrationer © John Bauer. Side 8: Forside »Grimms bedste eventyr« © Svend Otto S./Gyldendal. Side 11, 12, 20: illustrationer af Lars Bo Petersen © Dansklærerforeningens Forlag

Sæt spor Fortryllet af folkeeventyr Af Kristine Bratberg Viffeldt og Kristine Traun-Terkelsen © Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 2016 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson Foreningskonsulent: Marianne Holst Hundebøl Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Modeller side 11, 12 og 20: Lars Bo Petersen ISBN: 978 87 7996 820 2 Trykt hos PE offset A/S Printed in Denmark 2016

www.dansklf.dk


Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr sætter fokus på folkeeventyrets genre og periode og præsenterer relevante begreber og modeller. Du skal læse om, undersøge, sammenligne, analysere, perspektivere og vurdere en række forskellige folkeeventyr. Målet er, at du kan anvende den viden, du opbygger igennem bogens kapitler, når du selv skal arbejde med folkeeventyr. Alle kapitler indledes med konkrete mål og forforståelsesopgaver, og hvert kapitel afsluttes med evalueringsopgaver, hvor du kan tjekke dig selv. I alle kapitler er der supplerende opgaver, hvor et bredere fokus på genren og analysearbejdet kan forfølges. I Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr er der spot på: • Folkeeventyrets genretræk • Folkeeventyrets verdensbillede • Folkeeventyrets persontyper • Folkeeventyrets symboler • Sprog og sproglig analyse • Perspektivering og vurdering Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr er målrettet 7.- 9. klasse.

Uddrag fra "Sæt spor. Fortryllet af eventyr"  
Uddrag fra "Sæt spor. Fortryllet af eventyr"