Page 1

D

ORRIT FÆRK MØLLER (f. 1961) har undervist i dansk, psykologi og videnskabsteori på Birkerød gymnasium, HF og IB siden 1994. Dorrit er bestyrelsesmedlem af Blicher-Selskabet og underviser i Blicher på Folkeuniversitetet.

M

esterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning er en ny og didaktiseret tilgang til at læse og analysere St.St. Blichers tre store noveller “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824), “Sildig opvågnen” (1828) og “Præsten i Vejlby” (1829). Blichers evner til at skildre psykologisk komplekse mennesker, levende miljøer og eksistentielle problemstillinger gør novellerne til fængslende læsning den dag i dag. Derfor er Blicher oplagt som værklæsning på de gymnasiale uddannelser, men han er også vanskelig for en moderne læser. Det imødegår denne bog. For det første er de tre noveller ført op til moderne retskrivning og rigt gloseret. For det andet har bogen en teoretisk gennemgang, der – med fokus på Blichers forfatterskab – viser, hvad der indgår i en litterær analyse. For det tredje er den didaktisk rettet mod værklæsning i form af arbejdsspørgsmål, kreative øvelser og forslag til videre arbejde med henholdsvis det sproglige, det mediemæssige og det litterære perspektiv. Bogen ledsages af forløbs- og modulplaner til tre forskellige undervisningsforløb. Du kan finde forløbsplanerne på dansklf.dk/blicher.

BLICHERS NOVELLER MESTERFORTÆLLINGER SOM VÆRKLÆSNING

ETTE MOLTESEN (f. 1979) har undervist i dansk og historie siden 2006, først på Birkerød gymnasium og siden 2015 på Roskilde gymnasium.

METTE MOLTESEN DORRIT FÆRK MØLLER

M

M E T T E M O LT E S E N | D O R R I T FÆ R K M Ø L L E R

MESTER FORTÆLLINGER

BLICHERS NOVELLER SOM VÆRKLÆSNING

BRUDSTYKKER AF EN LANDSBYDEGNS

DAGBOG

SILDIG OPVÅGNEN

PRÆSTEN I

VEJLBY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Blicher godkendt omslag 1/3.indd 1

25/03/2020 11.39


M E T T E M O LT E S E N | D O R R I T FÆ R K M Ø L L E R

MESTER FORTÆLLINGER

BLICHERS NOVELLER SOM VÆRKLÆSNING

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


INDHOLD

Forord 4 DEL 1: TEORI 8 Kapitel 1. Steen Steensen Blicher 10 St.St. Blichers baggrund 11 Danmarks første novelleforfatter 12 Jylland på det litterære landkort 13 Psykologisk realisme – Blicher i dag 13 Kapitel 2. Novellen som genre 15 Den klassiske novelle 15 Den blicherske novelle 16 Kapitel 3. Den kriminelle novelle 19 Krimiens genrer 20 Kernebegivenhed og satellitbegivenhed 21 Kapitel 4. Fortælleren 24 Det danske prosagennembrud: den alvidende fortæller 24 Blichers bedste noveller: den personaliserede jegfortæller 25


Kapitel 5. Komposition og fremstillingsformer 29 Komposition 29 Fabula og sjuzet 30 Fremstillingsformer 32 Kapitel 6. Miljø og personer 34 Det autentiske miljø: Jylland 35 Det eksotiske miljø: Jylland 37 Blichers personer 37 Fokuspunkter i en personkarakteristik 38 Kapitel 7. Sprog 42 Sproglig realist og en dygtig efterligner 42 Kapitel 8. Tematik 46 Fire centrale temaer 47 Fremmedhed 47 Det kvindelige oprør 47 Den erotiske trekant 48 Ak! hvor forandret! 48 Kapitel 9. Perspektivering til litteraturhistorie 50 Atypisk romantiker 51 Poetisk realisme, biedermeier og romantisme? 51 Det moderne og det senmoderne hos Blicher 53 Blicher som inspirationskilde for andre forfattere 54 DEL 2: MESTERFORTÆLLINGER 56 “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824) 58 Analyse af “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” 88 “Sildig opvågnen” (1828) 102 Analyse af “Sildig opvågnen” 125 “Præsten i Vejlby” (1829) 142 Analyse af “Præsten i Vejlby” 172


FORORD

Vi kan godt lide mesterfortælleren St.St. Blicher, og det oplever vi også, at vores elever kan, men han er svær. Både fordi sproget er vanskeligt, og fordi Blichers noveller er komplekse. Derfor har vi med denne bog ønsket at gøre ham lettere at læse, så han fortsat kan være en aktiv del af danskundervisningen og have sin plads i vores allesammens kanon og indre bibliotek. Blichers noveller rummer nogle uovertrufne litterære kvaliteter. Med denne bogs modernisering gøres tre af hans store noveller: “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824), “Sildig opvågnen” (1828) og “Præsten i Vejlby” (1829) mere tilgængelige. Desuden forholder vi os til ændringen i læreplanen, der kom med gymnasiereformen 2017, der gør det muligt at læse en novelle som værklæsning. Kompleksiteten i novellerne lægger op til denne faglige fordybelse, og med fokuserede teoriafsnit og udførlige arbejdsspørgsmål er det således også målet med bogen at gøre Blicher mere anvendelig til netop værklæsning. Det har vi gjort på tre måder, som ses i denne bogs tredeling. For det første har vi skrevet en teoridel. For det andet har vi moderniseret de tre noveller. For det tredje har vi foretaget en didaktisering af novellerne i form af arbejdsspørgsmål, forslag til videre arbejde med hhv. det sproglige, det mediemæssige og det litterære perspektiv.

4

M E S T E R F O RT Æ L L I N G E R | B L I C H E R S N OV E L L E R S O M V Æ R K L Æ S N I N G


Om teorien I bogens første del har vi, ud fra en traditionel litterær analyseopbygning, beskrevet litterære begreber, som er særlig anvendelige til at forstå Blichers tekster med. Dette er koblet sammen med de tre noveller for at skabe mest mulig sammenhæng mellem teori og tekster. Det er på ingen måde tanken, at man læser alle ni kapitler i arbejdet med en af novellerne. Derimod er det hensigten, at man vælger, hvilke kapitler man finder relevante for sin egen undervisning i St.St. Blicher. Som en del af teorien har vi i hvert kapitel et “diskuter med eksperten”-udsagn, hvor vi inddrager nogle af de største kendere af Blicher. Målet er dels at træne eleverne i brug af sekundærlitteratur og dels at trække flere stemmer ind. Ofte vil ekspertudsagnene give mest mening, når man har læst novellerne, og derfor henvises der også i arbejdsspørgsmålene til ekspertudsagnene.

Om moderniseringen af novellerne De tre noveller er blevet moderniseret ud fra følgende principper: 1) De er ført op til moderne retskrivning. 2) Vi har gloseret meget mere end i tidligere udgaver, da vi oplever et stadig stigende behov for forklaringer af Blichers ordvalg. Vi har sat gloserne ind i selve teksten for at lette læsningen, frem for at bringe fod- eller slutnoter. Vi har arbejdet med to niveauer: Blichers tekst, som er sort, og gloserne, som er blå. Erfaringen har vist, at dette muliggør at læse over gloserne, hvor man kender ordet. 3) Ord, begreber eller citater, som kræver uddybning, har vi sat i fodnoter. Her har vi ikke altid været konsekvente i forhold til, hvad der er gloser, og hvad der er forklaringsnoter. Hvor der hersker tvivl, har vi altid ladet hensyn til læsevenligheden være det afgørende.

FORORD 5


Om didaktiseringen I didaktiseringen har vi haft følgende målsætning: for det første at gøre eleverne klogere på Blichers noveller gennem analysen. Derfor er arbejdsspørgsmålene ofte meget styrende – også fordi vi mener, at teksterne er så komplekse, at det for mange elever er nødvendigt at blive holdt ganske meget i hånden. For det andet at skabe en tæt tilknytning mellem de teoretiske kapitler og novellerne. Arbejdsspørgsmålene følger derfor kapitlernes opbygning. For det tredje at vise muligheder for både at inddrage kreative øvelser, det sproglige perspektiv, det mediemæssige perspektiv samt foreslå perspektivtekster, som kan læses til en videre udfoldelse af det litterære perspektiv. For det fjerde at lette danskkollegers stadig travlere hverdag ved at komme med forslag til forløbsplaner, der findes som ekstramateriale på dansklf.dk/ blicher. Dette er naturligvis kun forslag, og vores håb er, at teori, noveller og arbejdsspørgsmål vil blive brugt på et utal af måder. Som en afslutning: Tak til vores elever på hhv. Roskilde Gymnasium og Birkerød Gymnasium, HF og IB for at teste bogen, tak til vores kollegaer for faglig sparring, tak til Blicher-Selskabet for økonomisk støtte, tak til vores to redaktører Lars Granild og Helle Juhl Lassen for givende feedback og tak til vores mænd for opbakning og forplejning. Det meget omfattende arbejde med glosering og modernisering af de tre noveller kunne vi ikke have gjort uden uvurderlig og fagkyndig hjælp fra Thorkild Holm, som har stået for den allerstørste del af moderniseringen. Tusind tak, Thorkild!

Med håb om mange gode timer i Blichers selskab Mette Moltesen og Dorrit Færk Møller, 2020

6

M E S T E R F O RT Æ L L I N G E R | B L I C H E R S N OV E L L E R S O M V Æ R K L Æ S N I N G


TEORI


KAPITEL 1

STEEN STEENSEN BLICHER

S

teen Steensen Blichers (1782-1849) bedste noveller har været uomgængelige i generation efter generation, og de findes stadig overalt i Danmark, på boghylder i private hjem, på biblioteker og på alle skoler. Her har vi udvalgt tre af de bedste, nemlig “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824), “Sildig opvågnen” (1828) og “Præsten i Vejlby” (1829). Som det er med stor litteratur, rækker Blichers noveller ud over deres samtid. Der er tale om tekster, som indeholder udfordrende tanker om det liv, vi lever med hinanden. Man bliver aldrig færdig med dem, fordi de – på trods af at de er skrevet for tæt ved 200 år siden – inviterer os ind i en verden, hvor der kastes lys over vores liv, så det både er genkendeligt og overraskende. Det er ikke gjort bedre på dansk, og det er fortællekunst, der ikke er til at komme udenom. I dette kapitel vil vi introducere til Blichers baggrund og uddybe, hvorfor han er central i dansk litteratur, og hvorfor han er kanonforfatter.

10

M E S T E R F O RT Æ L L I N G E R | B L I C H E R S N OV E L L E R S O M V Æ R K L Æ S N I N G


St.St. Blichers baggrund I flere af Blichers noveller kan man, som i moderne autofiktive tekster, genkende dele af hans liv. Dette træk er ikke fremtrædende i denne bogs tre noveller, men derfor er det alligevel relevant at have viden om Blichers personlige baggrund, da han også indirekte trækker på sin egen historie. Blicher blev født i Jylland i 1782, syd for Viborg i den lille by ved navn Vium, og det meste af sit voksenliv tilbragte han i trekantsområdet mellem Viborg, Randers og Silkeborg, hvor også “Sildig opvågnen” og “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” foregår. Blichers far, Niels Blicher, var præst og oplysningsmand, og gennem 60 år havde far og søn et meget nært forhold, som nok forstærkedes af, at moderen med mellemrum var sindssyg. Den unge Steen blev undervist af sin far i stedet for at komme i skole. Han gik på jagt med ham, og de fulgtes ad, når Niels Blicher gik rundt på egnen og samlede viden om alt lige fra agerdyrkning til læsekundskaber hos den almindelige befolkning. Desuden var Niels Blicher stærkt optaget af sprog, og på sine lange vandreture på egnen, sammen med sønnen Steen, lavede faren bl.a. ordlister over egnens dialekt. I Blichers barndom var der udbredt analfabetisme, og bønderne var meget fattige. Begge forhold ønskede Niels Blicher at forandre. Denne optimistiske tro på, at man kan ændre tingenes tilstand til det bedre, kendetegner 1700-tallets oplysningstid. Det, som Blicher har med sig fra farens oplysningstænkning, giver ham en lidt anden forfatterposition i forhold til romantikkens øvrige forfattere. St.St. Blicher voksede således op med interessen for teologi, samfundsforhold, jagt, skønlitteratur og for sprog. I det hele taget var han aktiv og engageret på mange niveauer. F.eks. var han med til at skabe store folkemøder på Himmelbjerget, og han var kendt som både landbrugsøkonom og samfundskritiker. Han blev præst, som sin far, og præstejobbet gav ham bolig og en fast indtægt, og dermed mulighed for at skrive. På det personlige plan var kriserne mange. Blicher var ofte i alvorlig pengenød, og ægteskabet var ikke lykkeligt. Nogle læser “Sildig opvågnen” i dette lys. Flere gange fik han påtaler, fordi han sjuskede med sit arbejde som præst, og fordi han formentligt drak mere, end godt var. At Blicher var præst og både kendte sin bibel og præstemiljøet indgående, ses tydeligt i

K A P I T E L 1 | STEEN STEENSEN BLICHER

11


novellerne: Morten Vinge drømmer i “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” om at blive præst. Fortælleren Wilhelm C i “Sildig opvågnen” er præst. “Præsten i Vejlby” har, som titlen siger, en præst og en præstegård som centralt omdrejningspunkt.

Danmarks første novelleforfatter St.St. Blicher regnes for at være Danmarks første novelleforfatter. Den første originale novelle fra hans hånd udkom i 1824 med titlen “Brudstykker af en landsbydegns dagbog”. Til trods for at der ikke eksisterede andre danske noveller til inspiration, så skrev han i første forsøg en tekst, der stadig i dag står som et kunstnerisk fyrtårn i dansk litteraturhistorie. At han overhovedet blev novelleforfatter, skyldes, at han manglede penge. Blichers formue var skrumpet voldsomt pga. den generelle inflation, der fulgte på statsbankerotten i 1813, og han og konen Ernestine havde mange børn at forsørge. Han tjente penge ved siden af sit præsteembede som oversætter af tyske noveller og rædselshistorier. Betalingen blev beregnet ud fra længden af teksterne, og ud fra om det var oversættelser eller originale historier. Blicher kunne hurtigt se fidusen i selv at skrive prosatekster frem for blot at oversætte de tyske, da det var bedre betalt. Han var bestemt ikke stolt over at skrive prosa, der i samtiden blev betragtet som banal underholdning. Lyrik blev derimod opfattet som sand kunst. Desværre havde Blicher ikke den store succes med sin lyrik, som vi i dag regner som noget af det bedste. Til gengæld fik han succes med sine noveller, der var centrale i forhold til prosagennembruddet i dansk litteratur. Selv mente han, at han ikke fik anerkendelse nok for sit litterære arbejde, selv om han også i sin samtid var meget læst. Han skrev et stort antal tekster for at tjene penge, og ikke alt var lige godt. Men de bedste af hans noveller har placeret ham som en af de største forfattere i dansk litteraturhistorie.

12

M E S T E R F O RT Æ L L I N G E R | B L I C H E R S N OV E L L E R S O M V Æ R K L Æ S N I N G


Jylland på det litterære landkort Blicher er også manden, der får sat Jylland på det litterære landkort. Flertallet af samtidens læsere kendte ikke til det jyske landskab eller den jyske landbefolkning, for der blev ikke skrevet om Jylland. I slutningen af 1700-tallet lå det litterære center i København og Nordsjælland, hvorfra stort set alle danske digte blev skrevet. Det var imidlertid netop Blichers noveller om den ukendte jyske hede og dens befolkning – bl.a. de udstødte tatere (sigøjnere) – der fængede. Det jyske var decideret eksotisk for hovedstadens læsere, og at læse en novelle, der foregår på Viborg-egnen, som dele af “Brudstykker af en landsbydegns dagbog”, var altså lige så fremmedartet som en fortælling fra Italien (hvor H.C. Andersens debutroman Improvisatoren fra 1835 foregår). Af Blichers ca. 100 noveller og fortællinger foregår omtrent halvdelen i Jylland.

Psykologisk realisme – Blicher i dag Blicher havde en formidabel psykologisk indsigt, og det er først og fremmest det, der gør hans noveller interessante at læse. I “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” oplever man det unge menneske, der drømmer om karriere og kærlighed. I “Sildig opvågnen” ser man, hvordan konflikter mellem norm og lyst påvirker mennesket, og i “Præsten i Vejlby” møder man mennesker, der ofrer alt for pligten. Betegnelsen psykologisk realisme er meget sigende for Blichers store noveller. Den dækker over, at personerne er genkendelige i deres følelser. Blicher beskriver netop de indviklede psykologiske spil samt de svære valg og dilemmaer, hvor personerne sjældent har et harmonisk forhold til omverdenen. Derigennem stiller han karakterernes indre liv til skue, så læseren får et tydeligt og troværdigt billede af de følelser, mennesker tumler med. Sådan som mange af os kender det fra virkelighedens verden. Blicher beskriver mennesker, som mennesker rent faktisk er, og ikke som de burde være. Derfor er han realist, hvor størstedelen af samtidens romantiske forfattere var idealister. Hans psykologiske indsigt og evne til at rejse moralske dilemmaer i novellerne er nok hans største bedrift og grunden til, at han stadig er værd at læse.

K A P I T E L 1 | STEEN STEENSEN BLICHER

13


DISKUTER MED EKSPERTEN Formanden for Blicher-Selskabet, Erik Harbo, har skrevet nedenstående tekst til denne undervisningsbog. Når du arbejder med novellerne, kan du tage stilling til, om du er enig i Harbos argumentation. Til læseren! Læseren – det er dig, som har taget denne bog i hånden og besluttet dig for at sætte dig ind i Blichers noveller. For dig er det en ny bog, men ellers er det en århundredgammel bog, som tusinder af mennesker har læst før dig blot i en helt anden udgave. Blicher blev født for 240 år siden, noget, der sagtens kan få læseren, som nu er dig, til at sige: ’Det gider jeg ikke, det gamle ragelse. Giv mig en moderne bog’. Det mærkelige er, at jo mere du sætter dig ind i denne bog og andre bøger af Blicher, vil du opleve, at han slet ikke er gammeldags. – Jo, selvfølgelig er der gammeldags ord, og selvfølgelig omtales der mange ting, som du ikke forbinder med nutiden, men alligevel er der noget moderne og nyt såvel i handling som i sprog. For Blicher var på mange måder en opfinder af en ny dansk stilart, en ny måde at fortælle på, ofte kortfattet, spidst, men også elegant, søgende. Han har et budskab til os, men han er ikke en sådan forfatter, der løfter pegefingeren og vil bebrejde dig en hel masse. Det kunne han sagtens have været, for hans daglige arbejde var at være præst og tage sig af mennesker og deres sorger. Erik Harbo, 2019

14

M E S T E R F O RT Æ L L I N G E R | B L I C H E R S N OV E L L E R S O M V Æ R K L Æ S N I N G


MESTER FORTÆLLINGER

BLICHERS NOVELLER SOM VÆRKLÆSNING

Af Mette Moltesen og Dorrit Færk Møller © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Lars Granild og Helle Juhl Lassen Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978-87-7211-127-8 dansklf.dk

Tak til Blicher-Selskabet for økonomisk støtte til udgivelsen. Tak til Thorkild Holm for hjælp til glosering og modernisering af novellerne. Moderniseringen er lavet med udgangspunkt i originaludgaver fra Arkiv for Dansk Litteratur (adl.dk). Side 101: Kristian Zahrtmann: Marie Grubbe, kort efter skilsmissen fra Ulrik Frederik Gyldenløve (1903). Statens Museum for Kunst, ©SMK. Side 139: Emil Bærentzen: Konferensråd Gerhard Christoffer Schram med familie (1829). Historic Images/Alamy Stock Photo.


D

ORRIT FÆRK MØLLER (f. 1961) har undervist i dansk, psykologi og videnskabsteori på Birkerød gymnasium, HF og IB siden 1994. Dorrit er bestyrelsesmedlem af Blicher-Selskabet og underviser i Blicher på Folkeuniversitetet.

M

esterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning er en ny og didaktiseret tilgang til at læse og analysere St.St. Blichers tre store noveller “Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824), “Sildig opvågnen” (1828) og “Præsten i Vejlby” (1829). Blichers evner til at skildre psykologisk komplekse mennesker, levende miljøer og eksistentielle problemstillinger gør novellerne til fængslende læsning den dag i dag. Derfor er Blicher oplagt som værklæsning på de gymnasiale uddannelser, men han er også vanskelig for en moderne læser. Det imødegår denne bog. For det første er de tre noveller ført op til moderne retskrivning og rigt gloseret. For det andet har bogen en teoretisk gennemgang, der – med fokus på Blichers forfatterskab – viser, hvad der indgår i en litterær analyse. For det tredje er den didaktisk rettet mod værklæsning i form af arbejdsspørgsmål, kreative øvelser og forslag til videre arbejde med henholdsvis det sproglige, det mediemæssige og det litterære perspektiv. Bogen ledsages af forløbs- og modulplaner til tre forskellige undervisningsforløb. Du kan finde forløbsplanerne på dansklf.dk/blicher.

BLICHERS NOVELLER MESTERFORTÆLLINGER SOM VÆRKLÆSNING

ETTE MOLTESEN (f. 1979) har undervist i dansk og historie siden 2006, først på Birkerød gymnasium og siden 2015 på Roskilde gymnasium.

METTE MOLTESEN DORRIT FÆRK MØLLER

M

M E T T E M O LT E S E N | D O R R I T FÆ R K M Ø L L E R

MESTER FORTÆLLINGER

BLICHERS NOVELLER SOM VÆRKLÆSNING

BRUDSTYKKER AF EN LANDSBYDEGNS

DAGBOG

SILDIG OPVÅGNEN

PRÆSTEN I

VEJLBY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Blicher godkendt omslag 1/3.indd 1

25/03/2020 11.39

Profile for Dansklærerforeningens Hus

Mesterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning  

Mesterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning  

Profile for dansklf
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded