Uddrag fra "Grammatikporten"

Scroll for more

Page 1

Jørgen Wildt Hansen, pensioneret lektor i engelsk, latin og oldtidskundskab samt cand.mag. i grækenlandsstudier. Medfor­ fatter til Perleporten. Introduktion til grammatik (1999, 2002) og De sproglige Rødder – træk af europæiske sprogs historie (2006).

Grammatikporten er en håndbog i grammatik der kan følge eleverne fra 1. g’s undervisning i almen sprogforståelse og til 3. g – og i deres videre uddannelse. Den kan fungere både som en støtte i det skriftlige arbejde og som en grundbog i forhold til tekstlæsning på en måde så grammatik kan udgøre et selvstændigt sprogligt forløb i undervisningen og til eksamen. Grammatikporten lægger sig op ad et funktionelt grammatiksyn. Hvilken funktion har det enkelte ord og dets grammatiske former i sætningen, i teksten, i samtalen, i konteksten? Behandlingen af led og ordklasser er stadig et centralt og genkendeligt omdrejningspunkt, men perspektivet er udvidet. Derfor indeholder bogens første del fx også en introduktion til sproghandlinger. Når grammatik anskues på denne måde, bliver det et redskab til at forstå det uudsagte i litterære tekster og til at gennemskue fx politikeres sproglige strategier i både de mundtlige og de skriftlige medier.

Håndbog i dansk grammatik

Maren Aarup Schjørring, lektor i dansk og fransk, kursusleder, censor på universite­ terne i fransk og master i gymnasiedidaktik (2018). Medforfatter til De sproglige Rødder – træk af europæiske sprogs historie (2006), forfatter til Michels krop – læsninger i Michel Houellebecqs forfatterskab (2005) og over­ sætter fra fransk til dansk af bl.a. Gustave Flauberts Klichéordbogen (2002).

GRAMMATIKPORTEN

Anne Marie Heltoft, pensioneret lektor i dansk, engelsk og italiensk samt kursus­ leder og ekstern lektor på Roskilde Uni­ versitet. Medforfatter til flere lærebøger, bl.a. Perle­porten. Introduktion til grammatik (1999, 2002) og De sproglige Rødder – træk af europæiske sprogs historie (2006).

ISBN 978-87-7996-850-9

9 788779 968509

GRAMMATIKPORTEN Håndbog i dansk grammatik

Bogen indeholder: § En basisdel hvor de grundlæggende begreber præsenteres i kort form. § En opslagsdel hvor grundbegreber behandles mere udførligt. § Appendikser som i kortform præsenterer forskellige sproglige emner som sammen med grammatikken dækker de store områder i bl.a. almen sprogforståelse. § Opgaver der sigter mod grammatisk forståelse, og bonusbokse der inviterer til kontrastivt samarbejde med sprog­­­fagene ved at give eksempler og forklarin­ger på lighedspunkter og forskelle mellem dansk og udvalgte fremmedsprog. § En rettenøgle og et retteskema til eleverne der systematisk luger ud i sprog­lige fejl i elevernes skriftlige arbejde. § Idéer til tekster der kan bruges til sproglig analyse, samt eksempler på mundtlige eksamensspørgsmål.

gen

§ En oversigt over og forklaring på latinske og danske grammatiske begreber.

te k e r i ◆ d ens s i s eik ongru t ◆ d ◆ tiv sus ◆ k infini a d t◆ ka jekt ◆ modal m ◆ e t n es g ◆ kø kte ob um ◆ b ◆ l e ◆ n n r e i i i k l v i n d i s u t t t r n k in a æ s e a k s ◆ s i a l ◆ v d e tiv tiv ◆ h perati ing ◆ m tspræ n ◆ præ ativ k a ◆ geni m sætn objek ositio rædik ◆ v i i t ◆ a kus eskøn ◆ ætning s ◆ led trum ◆ ◆ præp jektsp yntaks k a n ◆ s l u e m l d ub us ◆ s iv e u u s e t m æ r l n b f a u ◆ g r i ◆ ◆ k ◆ e t n i verb ◆ finit nktion us ◆ ko helhed ◆ præd subjek ◆ temp ens ◆ v eksus d a l l ◆ num u s v n ◆ j a a i n v a v s t n i ◆ e n i k i t o n r ◆ b i k ◆ a r a m t ek om l t ltof

e ie H r a en eM ans H Ann t ng Wild ørri n j e h g c S Jør rup a A en Mar

enin rfor e r læ

k

s Dan

Se latin-dansk gloseliste på bagsiden af flappen.


Grammatikporten Håndbog i dansk grammatik

Af Anne Marie Heltoft, Jørgen Wildt Hansen og Maren Aarup Schjørring © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag, 2017 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

Forlagsredaktion: Lars Granild Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Monna Hammershøy Blegvad Trykt hos Tarm Bogtryk Printed in Denmark 2017 Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale. ISBN 978 87 7996 8509 dansklf.dk


Indholdsfortegnelse FORORD

5

BASISDEL – De sproglige niveauer

7

A. B. C. D. E.

Hvordan fungerer sproget? Ordene – introduktion til ordklasser Sætningens led – introduktion til sprogfunktioner Kommunikation – sprog som handling Ordene – deres mindste dele og i kombination

OPSLAGSDEL Ordklasserne og deres funktioner

1. Substantiver 1.1 Proprier og appellativer 1.2 Substantivernes tal 1.3 Substantivernes køn og bestemthedsformer 1.4 Substantivernes bøjning i bestemt og ubestemt form 1.5 Sammensatte substantiver 1.6 Kongruens 1.7 Nominalhelheder 1.8 Kasus 2. Pronomener 2.1 Pronomenernes bøjning 2.2 De personlige pronomeners kasusformer 2.3 Øvrige pronomener 2.4 Typiske fejl i brugen af pronomener 3. Talord 4. Adjektiver 4.1 Adjektivernes bøjning i køn, tal og bestemthed 4.2 Adjektivernes placering 4.3 Adjektivernes gradbøjning 4.4 Typiske fejl i brugen af adjektiver 4.5 Adjektivernes funktion 5. Verber 5.1 Verbets gengivelse af tidsforhold 5.2 Infinitte former 5.3 Tid og tempus 5.4 Præsens 5.5 Præteritum 5.6 Præsens perfektum 5.7 Præteritum perfektum 5.8 Futurum 5.9 Hjælpeverber i sammensatte verbalformer 5.10 Modus – hvordan verbet markerer sproghandling og realitetsforhold 5.11  Aspekt – hvordan verbet markerer tidsmæssig udstrækning 5.12 Aktiv og passiv – hvordan der markeres fokus i en sætning 5.13 Participation – verbum som substantivisk og adjektivisk led

8 10 15 28 40

51 52 54 54 56 57 60 62 64 66 68 69 72 74 75 80 84 84 85 86 88 89 91 92 96 98 100 100 101 102 103 104 106 111 111 116


6. Præpositioner og præpositionsforbindelser 7. Adverbier og adverbialled 7.1 Identifikation og syntaks 7.2 Opsummering af adverbiernes syntaks 7.3 Orddannelse 7.4 Gradbøjning 7.5 Adverbialhelheder 7.6 Adverbialled 7.7 Hvordan kan man finde adverbialleddene? 8. Dialogiske partikler

Sætninger og tekstlig sammenhæng

9. Sproglige forbindere 9.1 Konjunktioner 9.2 Andre typer forbindere 9.3 Referentkobling 9.4 Hvorfor er brug af forbindere nyttig? 10. Sætningsbygning – hvordan kæder man ord sammen til sætninger? 10.1 Ledstilling og ledfunktion 10.2 Helsætning og ledsætning – kombination af flere sætninger 10.3 Konstruktion med der eller her som foreløbigt subjekt 10.4 Ledstilling i hoved- og ledsætninger 10.5 Ledsætningers værdi 10.6 Ledsætningsmarkører 10.7 Konjunktioner der forbinder helsætninger 10.8. Sætningens hierarki 10.9 Paratakse og hypotakse – sideordning og underordning 11. Tegnsætning 11.1 Punktum og komma – og andre tegn 11.2 Kommaregler – traditionelt komma og nyt komma 11.3 Eksempler på typiske kommafejl

117 119 120 120 121 123 123 124 124 127

129 129 131 132 133 134 135 136 138 138 139 140 141 141 143 145 145 146 149

APPENDIKSER

151

Rettenøgle i dansk Elevernes retteskema i skriftlig dansk Idéer til tekster der kan bruges til sproglig analyse Eksamenspørgsmål om grammatik Litteraturliste og billedfortegnelse Grammatiske betegnelser Register

184 214 216 217 218 220 331

I. II. III. IV. V. VI. VII.

Hvorfor ændrer sprog sig? Tale- og skriftsprog Dialekt og sociolekt Sprog og sprogslægtskaber Den indoeuropæiske sprogfamilie eller sprogæt Dansk sproghistorie Domænetab og sprogpolitik

152 155 160 165 168 171 175


Forord Grammatikporten er en grundbog, både for dem der møder grammatikkens verden måske for første gang, og for dem der har mødt den før, men som trænger til at få genopfrisket grundtankerne. Der er også noget for de nørdede der elsker skøre detaljer og anekdoter om dansk og fremmedsprog. Grammatikporten lægger sig i nogen grad op ad et funktionelt grammatiksyn. Hvilken funktion har det enkelte ord og dets grammatiske former i sætningen, i teksten, i samtalen, i konteksten? Allerede i denne grammatiks forgænger, Perleporten 1999 og 2002, tog vi små tilløb til et funktionelt perspektiv på grammatikken. Det funktionelle grammatiksyn har været udbredt i universitetsverdenen i flere år og i store forskningsværker som fx Grammatik over det danske sprog. Vi har forsøgt at skrive elementer heraf ind i en ny gymnasiegrammatik. Derfor indeholder håndbogens første del bl.a. en introduktion til sproghandlinger. Ytringen Kan du nå salaten? er et spørgsmål, men det tæller som en opfordring til modtageren om at række afsenderen salatskålen. Det går ikke blot at svare ja!, medmindre det er ment som en vits. Behandlingen af led og ordklasser er stadig et centralt og genkendeligt omdrejningspunkt, men perspektivet er udvidet. Når grammatik anskues på denne måde, bliver det et redskab til at forstå det uudsagte, det man også kalder implikaturen, i litterære tekster og til at gennemskue fx politikeres sproglige strategier i både de mundtlige og de skriftlige medier. Grammatikporten består af tre dele. I den første del præsenteres de grundlæggende begreber i kort form: ordklasser, sætningsled, sproghandlinger og orddannelse. Denne del indeholder en del af det stof som hører hjemme i almen sprogforståelse. Første del danner dermed basis og forudsætning for den anden del, som er en opslagsdel. Her behandles mere udførligt de enkelte ordklasser, deres bøjningsformer, deres funktioner i sætningen og i en kommunikativ sammenhæng. Dertil kommer afsnit om sætningsbygning, tekstlig sammenhæng og tegnsætning. Grammatikporten har flere vinkler på sproget. Forskning viser at sikkerhed i modersmålet fremmer indlæring af fremmedsprog. Kun små børn kan tilegne sig et fremmedsprog udelukkende ved imitation. Så snart et barn når skolealderen, er det fremmende for sprogindlæringen at arbejde bevidst med sammenligning mellem modersmål og fremmedsprog, dvs. at arbejde kontrastivt med sprogene. Grammatikporten inviterer til kontrastivt samarbejde med sprogfagene ved løbende at indeholde bonusbokse hvor der i kort form er eksempler og forklaringer på lighedspunkter og forskelle mellem dansk og udvalgte fremmedsprog. Det åbner mulighed for at fremmedsprogslærerne kan bruge Grammatikporten som en dansk grundgrammatik til at arbejde kontrastivt i fremmedsprogene, hvad fremmedsprogenes grammatikker kun gør i meget begrænset omfang. Sprogsammenligning giver aha-oplevelser der fremmer lysten til at lære fremmedsprog. I tilknytning til de centrale afsnit i bogen er der forskellige typer opgaver. De har kun i begrænset omfang karakter af sproglig træning, men er snarere opgaver der sigter mod grammatisk forståelse. De fleste opgaver lægger op til elevsamarbejde. En sikker forståelse af grammatik i en kommunikationskontekst fremmer sprogbeherskelsen både mundtligt og skriftligt. Grammatikporten indeholder derfor en 5


rettenøgle der sammen med brug af et retteskema åbner mulighed for at bruge denne håndbog i arbejdet med sproglig korrekthed, især i relation til elevernes skriftlige arbejder. At rette sine egne fejl er den mest effektive vej til at blive bedre til at forstå grammatik og til at skrive sikkert. Læreren hjælper eleverne med at finde svar i bogen – eleven gør arbejdet med at forklare egne fejl og rette dem. Her skinner bogens konstruktivistiske læringssyn igennem. Efter gennemgangen af de enkelte ordklasser er der som en tredje del et antal appen­­ dikser der behandler forskellige emner der er relaterede til sprog og kommunikation. Fx handler appendikserne “Tale- og skriftsprog” og “Dialekt og sociolekt” om de mange måder der tales dansk på i Danmark. Disse afsnit indeholder emneområder der også indgår i almen sprogforståelse. Flere appendikser har fokus på sproghistorie. Hvor kommer sprogene fra? Hvorfor forandrer sprog sig? Det er nogle af de mest fundamentale spørgsmål som mennesker stiller sig, på linje med forundring over jordens, menneskenes og dyrenes oprindelse. Ud over at tilfredsstille ens elementære nysgerrighed understøtter arbejdet med sproghistorie det kontrastive arbejde med fremmedsprogene. Hvorfor har man på dansk betegnelserne fælleskøn og intetkøn om substantivers køn? Hvad er det der er fælles? I sproghistorien får man forklaring på sprogenes udvikling. Et andet spørgsmål er hvor sprogene bevæger sig hen? Der dør hele tiden sprog i forskellige dele af verden. Dansk er ikke i umiddelbar fare for at blive presset tilbage som kultursprog, men det er presset på flere områder. Udviklingen af det moderne sprog behandles i appendikserne “Dialekter og sociolekt” og “Domænetab og sprogpolitik”. Teksterne i sidstnævnte afsnit inviterer eleverne til at være med i debatten. Sidst i bogen er der afsnit med idéer til tekster der kan bruges til sproglig analyse, eksempler på eksamensspørgsmål samt litteraturliste. Endelig er der en liste med forklaring på danske og latinske begreber samt register. Vi har valgt at bruge en terminologi som læner sig op ad den som Dansk Sprognævn anbefaler. Det betyder at vi bruger de gængse latinske betegnelser hvor det giver mening i forhold til det danske sprog, men vi vælger danske begreber hvor der ikke eller kun i begrænset omfang er en praksis for brug af latinske begreber. Et udvalg af de mest brugte begreber findes på bogens flapper sammen med deres danske pendanter, så eleverne kan have dem lige ved hånden under deres læsning. Svar på nogle af bogens opgaver kan findes på dansklf.dk/grammatikporten. Over årene har moderniseringer i folkeskolen med elevaktiverende undervisningsformer og fokus på tekstlæsning gjort eleverne til kompetente tekstlæsere, men arbejdet med sproget kom så at sige i skammekrogen. Målet med denne håndbog er at gøre fremtidens elever mindst lige så kompetente når det gælder det aktive arbejde med sproget. Det vil efter vores opfattelse også gøre dem til endnu bedre tekstlæsere. Vi siger mange tak til dem der har været så venlige at kommentere og bidrage med idéer til denne bog. Det gælder især Lars Heltoft, Marilena Haberland og Hans Aarup samt kolleger på Ordrup Gymnasium.

6


Basisdel: De sproglige niveauer


D

Kommunikation

– sprog som handling Man kan naturligvis tale med sig selv hvis man fx ikke kan finde sin mobiltelefon: “Min mobiltelefon! Hvor var det nu jeg lagde den?” Men det er ikke at kommunikere; der skal være nogen at kommunikere med for at der er tale om kommunikation.

Kommunikationen kan have mange former. Man kan være til stede i samme rum og tale sammen, man kan tale i telefon, skype, skrive sms’er, skrive breve, skrive en roman, en debatartikel i en avis osv. En traditionel kommunikationsmodel ser således ud:

kontekst

afsender

→ meddelelse → ↓ medium/kanal

28

modtager


Kommunikation

Ved at kommunikere udveksler vi informationer om os selv og den verden der omgiver os, men samtidig skaber vi og bevarer fællesskaber. Vi både indholdskommunikerer og relations-kommunikerer. Kommunikationen har altså både en informativ funktion og en social funktion. Endelig kan man tale om selve samtalen. Det kaldes metakommunikation. Vittighedstegningen på modsatte side er et eksempel på flere funktioner: Der foregår en samtale mellem to som hver især er både afsender og modtager. Der kommunikeres meddelelser om omverdenen. Samtalen er samtidig kommunikation om det at kommunikere. Sprogforskeren Roman Jakobson har en mere detaljeret opdeling af de sproglige funktioner:

-D  en henvisende, også kaldet den referentielle funktion er afsenderens kommunikation om omverdenen til modtager, fx Min nabo har et gult bindingsværkshus.

-D  en følelsesmæssige (emotive) funktion er udsagn der udtrykker afsenderens synspunkt, fx Ad! Det smager grimt.

-D  en modtagerrettede (konative) funktion er fx ordrer, anvisninger og opfordringer, fx Luk vinduet! Kunne I tænke jer lidt mere lagkage?

-D  en sociale (fatiske) funktion er fx rituelle udtryk som hilsner og lykønskninger, udtryk der åbner, vedligeholder og afslutter samtalen, fx Hej, dejligt at se dig! Nå, så sidder vi her igen! Vi ses!

- Den metasproglige funktion er når man taler om sproget, fx at sikre at man har forstået hvad afsender mener, Hvad mener du med det?, at diskutere hvad et ord betyder, fx Hvad betyder ‘en bjørnetjeneste'? eller at rette en sprogfejl, fx Det hedder ikke ‘hans’, men ‘sin’.

- Den poetiske funktion omfatter ikke kun digtning, men hvad man kunne kalde leg med sproget, hvor fokus er på selve det sproglige udtryk, fx Ud at se med DSB (reklametekst). Bag en stor mand står en endnu større kvinde. Hvo intet vover, intet vinder.

29


D

Sprogbrug – pragmatik Når man kommunikerer med andre, har man fokus på at kommunikationen skal virke i forhold til ens hensigter. Gennem sproget udveksler vi erfaringer med andre. Vi informerer, vi vurderer, vi truer, vi overtaler. Vi handler, og vi forhandler. Pragmatik, af græsk pragmatiké: (kunsten) at handle klogt, pragmatikós: dygtig til at handle. Pragmatik er læren om sprogets brug. I traditionel grammatik fokuserer man på sproget som system, dvs. på ordklasser, sætningsled og sætningslæren, og i mindre grad eller slet ikke på sprogbrugen. I denne fremstilling vil vi også vise hvordan grammatikken fungerer i relation til kommunikationen. Dette er dermed en funktionel grammatik.

Sproget som handling I den lille dialog på næste side taler soldaten og heksen om genstande i verden: Fyrtøiet, Penge, Sabel, men der sker noget mere i samtalen. Heksen har en plan. Hun ønsker at soldaten skal hente et magisk fyrtøj som hendes mor har glemt i et hult træ hvor tre store hunde vogter over hver sin pengekiste. Soldaten får sine penge, men han er klog nok til ikke at give slip på det magiske fyrtøj. I samtalen udfolder der sig en kamp mellem dem hvor de stiller krav til hinanden og afviser hinanden. Dialogen er en kamp på det man kalder sproghandlinger. Sproghandlinger er handlinger som kun kan udfoldes i sprog i modsætning til fysiske handlinger som at kravle ned i et hult træ.

Vilhelm Pedersens illustration til H.C. Andersens "Fyrtøiet"

30


Analyse af tekstens sproghandlinger

Sproghandlingens grundform

“Hvad vil Du med det Fyrtøi?” spurgte Soldaten.

I replikken beder soldaten om at få en begrundelse for hvorfor han skal hente fyrtøjet for heksen. Det gør han ikke af nysgerrighed. Han gennemskuer at det kan koste ham livet at udlevere fyrtøjet. Derfor mener han at have ret til at rejse et nyt krav.

Soldat: Jeg beder dig hermed om at forklare hvad du vil med fyrtøjet.

“Det kommer ikke Dig ved!” sagde Hexen, “nu har Du jo faaet Penge!”

Heksen afviser at imødekomme hans krav og gi­ ver samtidig en begrund­ else for sin afvisning.

Heks: Jeg afviser hermed at forklare hvad jeg vil med fyrtøjet, for Det kommer ikke Dig ved (begrundelse 1 for afvisning) nu har Du jo faaet Penge (begrundelse 2 for afvisning)

“Giv mig bare Fyrtøiet!”–

Hun kræver at soldaten skal give hende fyrtøjet uden at få en begrundelse.

Heks: Jeg kræver hermed at du giver mig fyrtøjet. bare (uden begrundelse).

“Snik, snak!” sagde Soldaten,

Soldaten afviser at give hende fyrtøjet.

Soldat: Jeg afviser hermed at imødekomme dit krav.

Han insisterer på sit krav om at få en begrundelse.

Jeg beordrer dig hermed til at sige hvad du vil med fyrtøjet, dvs. give en begrundelse.

Han fremsætter en trussel.

eller (hvis ikke du imødekommer mit krav) Jeg truer dig hermed med at trække min sabel og hugge dit hoved af. Truslen om magt gør vil Du strax sige mig ... til en ordre.

“vil Du strax sige mig, hvad Du vil med det,

eller jeg trækker min Sabel ud og hugger dit Hoved af!”

Kommunikation

H.C. Andersens tekst

31


D

Sproghandlingen har en let gennemskuelig grundform. Denne grundform optræder næsten kun i ritualiserede eller formaliserede kontekster, fx Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Jeg bekræfter hermed med min underskrift at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. I sin grundform peger sproget selv på sproghandlingen. Verber der kan optræde i denne grundform, kaldes performative (eng. perform = da. udføre) fordi de kan bruges til at udføre den handling de angiver.

Formlen for et performativt verbum: 1. personligt pronomen i 1. person: jeg 2. performativt verbum i præsens: døber 3. personligt pronomen i 2. person: dig 4. + hermed

Sproghandlinger består af en sproghandlingskomponent og en indholdskomponent, kaldet propositionen. Sproghandlings­ komponent

Indholdskomponent

Hvad vil du med det Fyrtøi?

= Jeg beder dig

+ om at sige hvad du vil med det fyrtøj.

Giv mig bare Fyrtøiet!

= Jeg kræver af dig

+ at du giver mig fyrtøjet.

OPGAVE Konstruér selv en lille dialog der indeholder en konflikt. Sæt dialogen ind i et skema som det der er vist ovenfor.

32


Kommunikation

Udråbsord mangler helt en indholdskomponent: Hovsa!  ‘Jeg giver hermed udtryk for at jeg oplever at noget er uden for min kontrol.’ Aha!  ‘Jeg giver hermed udtryk for at jeg oplever jeg kommer til at forstå noget jeg ikke forstod før.’ Jo!

‘Jeg accepterer/forstår din negativt formulerede sproghandling.’

Øv!

‘Jeg giver udtryk for at jeg er utilfreds med noget.’

OPGAVE Kom selv på flere udråbsord, og forklar hvad de betyder!

I det offentlige rum kan man se sproghandlingerne udtrykt i færdselstavler. Her kommer nogle eksempler:

Kør til højre!

Gående og cykler skal færdes her.

Biler og motorcykler må ikke køre her.

Pas på! Der kan komme hjorte på vejen.

Pas på! Der kan være legende børn på vejen. Kør maksimalt 20 km i timen.

Påbud

Påbud

Forbud

Advarsel

Advarsel og påbud

33


D

Forskellen på påbud og advarsel kan være understreget ved skiltets form og farve. Påbudstavler er blå og runde. Forbudstavler er runde og har rød kant. Advarsels­ tavler er trekantede og har også rød kant. Det sidste skilt er typisk placeret i gågader og lignende og adskiller sig fra advarselstavler der er anbragt på veje. Alle færdsels­ tavlerne har det til fælles at der er en afsender der vil styre og regulere modtagerens handlinger. Man siger at sproghandlingen er regulerende.

Typer af sproghandlinger Der findes flere typer sproghandlinger med hver deres funktion. De kan sammenlignes med Roman Jakobsons sprogfunktioner i det indledende afsnit s. 29.

▹ Informerende og

at give eller udveksle information for at forandre egen eller andres viden (jf. den henvisende funktion)

▹ F ølelses- og

at udtrykke holdninger eller følelser for at ændre på situationen (jf. den følelsesmæssige funktion)

▹ Regulerende

at få andre (a) eller sig selv (b) til at handle på en angiven måde i fremtiden (jf. den modtagerrettede funktion)

▹ S amtalestrukture-

at strukturere og udvikle samtalen i en bestemt retning (jf. den metasproglige funktion)

▹ Rituelle

at sikre at det udtalte er gældende i en bestemt kontekst, at udtrykke sociale konventioner (jf. den sociale funktion)

konstaterende

holdningsudtrykkende

rende

34


Betegnelse

Sproglig form

Udførelse

Informerende

meddele, beskrive, påstå, benægte, nævne, antage, spørge, svare, forklare, afslå

fremsættende sætninger, spørgende sætninger, enkeltord der fungerer som svar eller spørgsmål

Det regner. To og to er fire. Hvad er klokken? Fire.

Følelses- og hold­ ningsudtrykkende (selvfremstillende) (ekspressive)

rose, kritisere, undskylde, udtrykke glæde, vrede, skuffelse, beskyl­de

sætninger med synes, mene, tro, føle mv. Verber (i kombination med adjektiver) der giver udtryk for følelser, vurderinger eller holdninger, udråb

Jeg synes det er en dårlig idé. Jeg er helt udmattet. Godt gået! Super!

Regulerende

a) råde, tillade, advare, invitere, beordre, kræve b) true, love, undskylde, tilbyde, indvillige, afslå

bydeformer, spørgsmål til eller erklæringer om hvad man selv eller den anden vil eller kan i fremtiden

Læn Dem ikke ud! Kommer I til middag på lørdag? Du kan køre med mig. Jeg giver dig en på øjet!

a) hilse, præsentere sig, byde velkommen, lykønske, tage afsked b) introducere, tydeliggøre, eksemplificere, fremhæve, konkludere

mange forskellige former

Hej! Til lykke! Kom indenfor! Vi ses! Først og fremmest vil jeg … Jeg vil lige forklare hvad jeg mener med … O.k. så siger vi det.

døbe, krone, anholde, fri, udnævne, sværge, give fuldmagt, skrive under på

performativ, præsens

Klokken er 15.00, og du er anholdt. Jeg udnævner hermed xx til min efterfølger. Jeg giver hermed min datter fuldmagt til at …

a) andres handlinger b) egne handlinger

Samtalestrukturerende a) sociale konventioner b) bestemme samtalens indhold

Rituelle

Kommunikation

Type sproghandling

35


D

OPGAVE Lav en lille dialog på 4-6 sætninger, og brug forskellige sproghandlingstyper. Fremfør den for de andre i klassen eller en anden gruppe, og lad dem bestemme sproghandlingerne.

Børnesprog Små børn lærer sprogfunktionerne før de får et rigtigt sprog. Det lille barn græder og skriger når det vil udtrykke at det er sultent og gerne vil have andre til at give det noget mad, men det kan også være af andre årsager. Det lidt større barn kan ved hjælp af få ord udtrykke mere komplicerede sammenhænge. Et eksempel: Et lille barn står ved havedøren, ser ud i haven, ryster på hovedet og siger: Regner ikke. Den voksne, der gennemskuer situationen, forstår at barnet vil sige: Jeg vil gerne ud i haven. Og det må jeg godt nu, for nu regner det ikke. Det vil sige at barnet bruger en begrundelse for sin sproghandling, i stedet for selve sproghandlingen, til at udtrykke sit ønske. Det gør det på baggrund af en erfaring det har gjort, nemlig at det ikke må komme ud i haven når det regner.

OPGAVE Kan I selv komme i tanke om lignede eksempler på børnesprog?

36


Når sproghandlingen udføres med et verbum som i sit indhold eller sin form selv peger på sproghandlingen, kalder man det en direkte sproghandling. Her er det verbet der præcist angiver hvilken sproghandling det drejer sig om. Eksempler: Jeg lover dig at komme til tiden på torsdag.

sproghandlingsverbum i præsens

Jeg tilgiver dig at du talte grimt om mig på Facebook.

sproghandlingsverbum i præsens

Kommunikation

Direkte og indirekte sproghandlinger

Sproghandlingen kan også udtrykkes med bøjningsformen imperativ. Eksempler: Sid stille!

sproghandling markeret ved imperativ

Kør forsigtigt! sproghandling markeret ved imperativ Kom godt hjem!

sproghandling markeret ved imperativ

Imperativen fortæller kun at sproghandlingen er en form for regulativ. Det er konteksten, sammenhængen, der forklarer hvad for en slags regulativ det er. Sid stille!

normalt kun en opfordring; er kun en ordre hvis forældrene vil straffe børnene

Kør forsigtigt. formaning Kom godt hjem!

ønske

I mange tilfælde peger den sproglige form slet ikke på sproghandlingen. Så må man slutte sig til hvilken sproghandling der udtrykkes, ud fra konteksten alene. Her er der tale om det man kalder indirekte sproghandling. Eksempler: Kan du nå avisen?  

spørgsmål man kan svare ja/nej på → tæller som en opfordring til at række mig avisen (regulerende)

Er der mere kaffe? spørgsmål man kan svare ja/nej på → tæller som en opfordring til at give mig kaffen (regulerende) Det trækker.  konstatering → tæller som opfordring til at lukke dør/vindue (regulerende) Det er glat på vejene i aften. konstatering → tæller som advarsel/opfordring til at køre forsigtigt (regulerende) 37


D

Når det lille barn skal tilegne sig sproget (se bonusboks s. 36), handler det ikke kun om at lære ord og sprogets grammatiske former, men også om at lære det pragmatiske spil om indirekte sproghandlinger, nemlig hvad de sproglige former tæller som i den kontekst man kommunikerer i. Indirekte sproghandlinger kan være en pædagogisk måde at opnå det man gerne vil. Følgende scene er fra en campingplads: Karen (voksen) står i campingpladsens køkken og vasker op. Nikolaj (teenagedreng) kommer tilfældigvis gående forbi. Karen: Nej, kommer du der for at hjælpe mig med opvasken! Hvor er det sødt af dig! Nikolaj: Der fik du mig! Karen ved godt at Nikolaj ikke kommer for at hjælpe med opvasken. Men hun vil gerne have ham til at hjælpe. Derfor foregiver hun at hun bliver glad for at han kommer for at hjælpe, ved at rose ham. På overfladen ser det ud til at være to følelsesudtrykkende sproghandlinger. I virkeligheden tæller den indirekte sproghandling som en opfordring (regulerende). Nikolaj ved godt at der findes en social regel om at man skal hjælpe andre. Han ser derfor ingen mulighed for at afslå at følge opfordringen. Samtidig indser han at Karen har fanget ham ved hjælp af sit smarte sprogspil. Han erkender at han har tabt kampen om opvasken: Der fik du mig!

OPGAVE Lav en analyse af dialogen nedenfor idet du bestemmer sproghandlingerne. Hvad viser dialogen om faderens og sønnens relation til hinanden? Faderen: Det trækker fra vinduet. Kan du ikke lukke? Sønnen: Nej. Faderen: Hvorfor ikke det? Jeg fryser. Sønnen: D  et er mig der bor her. Jeg vil have at det står åbent. Jeg kan ikke lide din cigaretrøg. Hvor finder du de der gamle cigaretter? Faderen: Men du ryger jo også selv. Sønnen: Hvad så? Faderen: Hvad så? Det kommer vel ud på ét. Sønnen: D  et vil jeg ikke diskutere. Der bliver mere røg hvis der er to der ryger, ikke sandt? Faderen: Jamen så gå da lidt udenfor. Sønnen: J eg vil ikke gå udenfor, ikke endnu. Hvorfor skulle jeg det? Du skulle gå dig en tur. Lars Norén: Mod til at dræbe (1986)

38


Kommunikation

Mimik og tonefald kan også være med til at modificere sproghandlingen. Hvis man fx siger Giv agt! med en stemme som om man var general, til sin bedste ven der er faldet i søvn foran fjernsynet, tæller det som en opfordring til at vågne op, men samtidig gør man grin med ham/hende. Så det er en ordre på skrømt. I alle mulige sammenhænge bruger mennesker sproghandlinger til at udtrykke deres følelser og tanker og til at opnå det de gerne vil.

Sproget i dialogen – dialogiske partikler Hvor sproghandlingerne har fokus på at kommunikere afsenders tanker og hensigter, har de dialogiske partikler den funktion at markere den talendes forventninger til hvordan modtageren vil opfatte ytringen. De dialogiske partikler består af en lille gruppe ord, fx jo, da, vel, nok, nu, skam, lige, vist, som er meget hyppige især i mundtligt sprog. Nedenfor kan I se eksempler på hvordan de bruges i en tænkt situation hvor A er blevet idømt en bøde for at have glemt sit pendlerkort. Han forklarer B hvorfor han ikke har købt en billet, og hvorfor han ikke har betalt sin bøde. Eksempler: A:  Det er da dumt at købe billet, når man har pendlerkort. Kortet er da dyrt nok i forvejen. Den talende forudsætter at der er enighed om ytringens indhold. A:  Man kan jo ikke betale en bøde for at køre uden billet når man har glemt sin pung. Den talende forventer at samtalepartneren ikke vil modsige den talendes ytring. B: Du har vel ikke tænkt dig at fortsætte med at glemme din pung? Den talende beder modtageren om at bekræfte den talendes antagelse. I europæiske sprog er dialogiske partikler en specialitet i dansk og de andre nordiske sprog, og i tysk og nederlandsk; de kan ikke umiddelbart oversættes til engelsk eller de romanske sprog. I kan læse mere om dialogiske partikler, deres form og brug på s. 127-28.

OPSAMLING Spørg dig selv her til slut: 1 . Hvilke elementer indeholder en kommunikationsmodel? 2. Hvad er en sproghandling? 3. Hvad er en indirekte sproghandling?

39


Jørgen Wildt Hansen, pensioneret lektor i engelsk, latin og oldtidskundskab samt cand.mag. i grækenlandsstudier. Medfor­ fatter til Perleporten. Introduktion til grammatik (1999, 2002) og De sproglige Rødder – træk af europæiske sprogs historie (2006).

Grammatikporten er en håndbog i grammatik der kan følge eleverne fra 1. g’s undervisning i almen sprogforståelse og til 3. g – og i deres videre uddannelse. Den kan fungere både som en støtte i det skriftlige arbejde og som en grundbog i forhold til tekstlæsning på en måde så grammatik kan udgøre et selvstændigt sprogligt forløb i undervisningen og til eksamen. Grammatikporten lægger sig op ad et funktionelt grammatiksyn. Hvilken funktion har det enkelte ord og dets grammatiske former i sætningen, i teksten, i samtalen, i konteksten? Behandlingen af led og ordklasser er stadig et centralt og genkendeligt omdrejningspunkt, men perspektivet er udvidet. Derfor indeholder bogens første del fx også en introduktion til sproghandlinger. Når grammatik anskues på denne måde, bliver det et redskab til at forstå det uudsagte i litterære tekster og til at gennemskue fx politikeres sproglige strategier i både de mundtlige og de skriftlige medier.

Håndbog i dansk grammatik

Maren Aarup Schjørring, lektor i dansk og fransk, kursusleder, censor på universite­ terne i fransk og master i gymnasiedidaktik (2018). Medforfatter til De sproglige Rødder – træk af europæiske sprogs historie (2006), forfatter til Michels krop – læsninger i Michel Houellebecqs forfatterskab (2005) og over­ sætter fra fransk til dansk af bl.a. Gustave Flauberts Klichéordbogen (2002).

GRAMMATIKPORTEN

Anne Marie Heltoft, pensioneret lektor i dansk, engelsk og italiensk samt kursus­ leder og ekstern lektor på Roskilde Uni­ versitet. Medforfatter til flere lærebøger, bl.a. Perle­porten. Introduktion til grammatik (1999, 2002) og De sproglige Rødder – træk af europæiske sprogs historie (2006).

ISBN 978-87-7996-850-9

9 788779 968509

GRAMMATIKPORTEN Håndbog i dansk grammatik

Bogen indeholder: § En basisdel hvor de grundlæggende begreber præsenteres i kort form. § En opslagsdel hvor grundbegreber behandles mere udførligt. § Appendikser som i kortform præsenterer forskellige sproglige emner som sammen med grammatikken dækker de store områder i bl.a. almen sprogforståelse. § Opgaver der sigter mod grammatisk forståelse, og bonusbokse der inviterer til kontrastivt samarbejde med sprog­­­fagene ved at give eksempler og forklarin­ger på lighedspunkter og forskelle mellem dansk og udvalgte fremmedsprog. § En rettenøgle og et retteskema til eleverne der systematisk luger ud i sprog­lige fejl i elevernes skriftlige arbejde. § Idéer til tekster der kan bruges til sproglig analyse, samt eksempler på mundtlige eksamensspørgsmål.

gen

§ En oversigt over og forklaring på latinske og danske grammatiske begreber.

te k e r i ◆ d ens s i s eik ongru t ◆ d ◆ tiv sus ◆ k infini a d t◆ ka jekt ◆ modal m ◆ e t n es g ◆ kø kte ob um ◆ b ◆ l e ◆ n n r e i i i k l v i n d i s u t t t r n k in a æ s e a k s ◆ s i a l ◆ v d e tiv tiv ◆ h perati ing ◆ m tspræ n ◆ præ ativ k a ◆ geni m sætn objek ositio rædik ◆ v i i t ◆ a kus eskøn ◆ ætning s ◆ led trum ◆ ◆ præp jektsp yntaks k a n ◆ s l u e m l d ub us ◆ s iv e u u s e t m æ r l n b f a u ◆ g r i ◆ ◆ k ◆ e t n i verb ◆ finit nktion us ◆ ko helhed ◆ præd subjek ◆ temp ens ◆ v eksus d a l l ◆ num u s v n ◆ j a a i n v a v s t n i ◆ e n i k i t o n r ◆ b i k ◆ a r a m t ek om l t ltof

e ie H r a en eM ans H Ann t ng Wild ørri n j e h g c S Jør rup a A en Mar

enin rfor e r læ

k

s Dan

Se latin-dansk gloseliste på bagsiden af flappen.