Page 1

DORTHE HEDEGAARD MIKKELSEN • MADS ROSENDAHL THOMSEN • DITTE EBERTH TIMMERMANN

Menneske • teknologi • fremtid

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


DORTHE HEDEGAARD MIKKELSEN • MADS ROSENDAHL THOMSEN • DITTE EBERTH TIMMERMANN

GRÆNSELØS?  MENNESKE • TEKNOLOGI • FREMTID

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


INDHOLD Forord 4 Introduktion 7 Fire former for forandring 8 Visioner om fremtiden? 11 Fiktive verdener på randen af virkeligheden 12

I Menneske og teknologi 15 TEMA 1: FASCINATION OG ADVARSEL  16

H.C. Andersen: “Jernbanen” fra En Digters Bazar, 1842  18

N.F.S. Grundtvig: Mands Minde, foredrag holdt i 1838 (uddrag) 24

TEMA 2: FULD FART FREM  30

Filippo Marinetti: “Futurismens manifest” fra avisen Le Figaro, 1909 32

Emil Bønnelycke: “Gaden” fra Ild og Ungdom, 1917 36

Emil Bønnelycke: “Dynamoen” fra Buer og Staal, 1919 40

TEMA 3: JUPITER PÅ MOTORCYKEL  42 Johannes V. Jensen: “Naaede de Færgen?” fra Ved Livets Bred og andre Myter, 1928

(opr. 1925) 44

Klaus Rifbjerg: “Motor” fra Under vejr med mig selv, 1956 50

TEMA 4: DER VAR SÅ DEJLIGT UDE PÅ LANDET  52

Peter Seeberg: “Det sidste mørke” fra Rejsen til Ribe, 1990 54

Knud Sørensen: “Den sidste bonde” fra Marginaljord, 1987 61

Kaspar Colling Nielsen: “Den vrede bonde” fra Den danske borgerkrig 2018-24, 2013 70


II Det posthumane – kroppen, androiden og det evige liv 77 Yuval Noah Harari: “Homo sapiens’ sidste dage” fra Sapiens. En kort historie om menneskeheden, 2011 (uddrag) 79

Johannes V. Jensen: “Carolus” fra Kongens Fald, 1901 86

Anders Bodelsen: Frysepunktet, 1969 (uddrag) 96

Dorrit Willumsen: “Skabelsen af Bianca” fra Ni liv, 1982 105

Svend Åge Madsen: Genspejlet, 1999 (uddrag) 122

Charlie Brooker: “San Junipero” fra Black Mirror, 2011- 128

Olga Ravn: De ansatte, 2018 (uddrag) 131

III Omverden – den antropocæne tidsalder 147

Henrik Pontoppidan: Lykke-Per, 1898-1904 (uddrag) 150

Theis Ørntoft (f. 1984): Digte 2014, 2014 (uddrag)

Lone Hørslev: “Når jeg ligger på jorden” fra Dagene er data, 2018 163

Fisher Stevens (instr.): Before the Flood, 2016 166

Litteraturliste 169 Billedfortegnelse 170

 158


FORORD Når man spørger gymnasielever i dag, hvad teknologi betyder for dem og deres hverdag, er svaret ofte lige ved hånden: mobilen. Den indeholder hele deres liv, svarer de nogle gange halvt i spøg. Der er en stor bevidsthed om, hvad moderne teknologi betyder i og for vores liv i dag, men ofte mindre viden om, hvor langt forholdet mellem menneske og teknologi egentlig går tilbage i (for)historien, og hvor omfattende teknologiens betydning også var tidligere. Man kan også nemt støde på den opfattelse, at vi i dag kan alt, ved alt og forstår alt vedrørende teknologi – at vi på en måde repræsenterer det ypperste inden for teknologisk udvikling og viden, og at denne viden til sammenligning var mangelfuld før i tiden. Det er selvfølgelig også korrekt i snæver forstand, men det interessante er netop det store perspektiv. Dette kan man fx diskutere med eleverne ved at påpege den kæmpe tekniske og håndværksmæssige bedrift, det har været at bygge gotiske katedraler i middelalderen, ved at undersøge alle de fejl og katastrofer, som teknologisk udvikling gennem historien står på skuldrene af, og i den anden ende af den tidsmæssige skala ved at stille spørgsmålet: Hvor fører den teknologiske udvikling (os) hen? Styrer vi den, eller styrer den os? Er teknologien vores undergang eller vores redning? Og ikke mindst kan man spørge sig selv og hinanden: Hvilke teknologiske løsninger, som vi i dag anser for rigtige og gode, kan man forestille sig, at fremtiden vil ryste på hovedet ad? På hvilke områder vil man i fremtiden dømme os på vores mangelfulde viden og kunnen? Og hvilket aftryk på omverdenen ønsker vi at lade såvel menneske som teknologi sætte og dermed efterlade til fremtiden og vores efterkommere? Grænseløs? Menneske – teknologi – fremtid er en antologi, som handler om forholdet mellem menneske og teknologi, og den kan forhåbentlig være med til både at stille og besvare spørgsmål som disse. Og ikke mindst være med til at lægge op til debat om alle de emner, som forholdet mellem menneske og teknologi giver anledning til at forholde sig til.

4


Bogen indeholder tre dele: • Del I, “Menneske og teknologi”, er inddelt i fire temaer, som indeholder tekster, der handler om menneskets forhold til teknologi fra midten af 1800-tallet til i dag. • Del II, “Det posthumane – kroppen, androiden og det evige liv”, har fokus på teknologiens betydning for og sammensmeltning med kroppen og dækker primært det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. • Del III, “Omverden – den antropocæne tidsalder”, omhandler menneskets aftryk på vores omverden og indeholder tekster fra nyeste tid, dog med afsæt i Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Det har været vigtigt at medtage mange kanonforfattere – naturligvis i forhold til antologiens temaer og relevans – og bogen indeholder således tekster af N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Derudover rummer bogen et bredt udsnit af genrer, fx noveller, romanuddrag, lyrik, en tale, rejseskildring, sagprosa, dokumentar og tv-serier. Man kan anvende antologien på mange forskellige måder afhængigt af formål og tid. Her nogle forslag: • Tematisk læsning af en enkelt del • Tematisk læsning af del I, som i sig selv indeholder 4 temaer, som kan sammenstilles • Tematisk læsning af udvalgte tekster fra to eller alle tre dele • Læsning med fokus på kanonforfattere • Historisk, kronologisk læsning af udvalgte tekster på tværs af temaer • Læsning af udvalgte tekster, tematisk eller historisk, med værklæsning tilknyttet (se forslag side 13). Til hver tekst er der udarbejdet stilladserede opgaver, og der er tænkt i taksonomi i forhold til det beskrivende, analyserende, fortolkende og perspektiverende niveau. Analyseelementer, man måtte ønske at tilknytte, kan nemt tænkes ind i de udarbejdede opgaver. Der er rig mulighed for at perspektivere til andre tekster og temaer i bogen, ligesom der er eksempler på opgaver i skriftlige eksamensgenrer på de forskellige gymnasiale uddannelser. God fornøjelse!

5


George Méliès' forlæg til scene i stumfilmen Rejsen til månen (1902)

6

I år 2000. Luft-taxa-station. Fransk postkort fra 1899 af Jean-Marc


INTRODUKTION Det er vanskeligt at forestille sig et liv uden teknologi. Selv når vi springer i havet og kan forestille os, at dette kunne være en verden for tusinder af år siden, så er vi alligevel præget af at have udviklet os sammen med teknologi. Vores kost, vores læring, vores helbred, kommunikation og alt andet er knyttet sammen med den teknologi, som menneskeheden har udviklet. Hvor går grænsen mellem menneske og teknologi? Teknologien er også med til at forme vores forestilling om fremtiden. For det første er vores samfund så afhængigt af den, at det er let at forestille sig katastrofer udløst af svigtende teknik. En fejl i en chip var under den kolde krig tæt på at starte en atomkrig; nu spekuleres der i, om manipulerede virusser, der er resistente over for antibiotika, kan være en global trussel. For det andet er menneskets rolle i klimaforandringerne og den globale opvarmning et produkt af vores brug af teknologi. Det følges af håb om, at ny og bedre teknologi kan være løsningen, snarere end mindre brug af teknologi, men både optimister og pessimister har gode argumenter. Endelig er menneskets egen rolle i universets lange historie kommet mere i fokus. Da Charles Darwin i midten af 1800-tallet publicerede sin evolutionslære, der siden er blevet underbygget med utallige fund og eksempler, så gjorde han sig ikke nogen antagelser om menneskets fortsatte udvikling. Evolution gennem naturlig udvælgelse er en langsom proces, og forandringer vil vise sig hen over mange generationer. Dertil kommer, at ideen om, at mennesket skulle udvikle sig til noget andet, var en kontroversiel og for nogle blasfemisk tanke. I dag er situationen anderledes. Teknologiens muligheder for at ændre mennesket på forskellig vis er til stede på en måde, som det knap var til at begribe for få årtier siden. Hvor evolutionen før var for langsom til at have konsekvenser, så er det nu i højere grad menneskets tilbageholdenhed, der er afgørende for, at det ikke går over i en fase, hvor det tager hånd om sin egen udvikling. Det åbner for en række spørgsmål og giver menneskeheden et enormt ansvar, ikke mindst fordi det er udfordret af et paradoks: På den ene side 7


tænker vi menneskelig værdighed og ukrænkelighed som en helt central værdi, der på godt og ondt sætter mennesket som det højeste væsen på kloden. På den anden side er det heller ikke svært at se, hvordan mennesket har plads til forbedring. Vores kroppe, vores intelligens og vores moral er alle langt fra at være perfekte. Men skal man gøre noget ved det, hvis man kunne gøre det? Skal eller vil menneskets egen teknologi føre til skabelsen af en efterfølger? Er drømmen om et supermenneske eller et menneske 2.0 en naturlig følge af menneskehedens stræben efter fremskridt, eller er det en virkelig farlig idé? Er udviklingen grænseløs? Denne bog tager fra en danskfaglig vinkel fat på nogle af disse store spørgsmål om, hvordan mennesket har forholdt sig og forholder sig til teknologi. Mange forfattere i den danske kanon er ikke kendte for at have interesseret sig for det, men læser man efter, så har de ofte overraskende visionære bud på, hvordan verden vil kunne udvikle sig, eller hvordan en ny måde at transportere sig på har forandret vores blik på verden. Måske vil man om hundrede år se på, hvordan man i begyndelsen af det 21. århundrede forestillede sig, at selvkørende biler ville forandre dagligdagen? Hvordan man fantaserede om lange liv? Eller hvordan man tænkte over, hvordan livet kunne leves på jorden, også for fremtidige generationer?

FIRE FORMER FOR FORANDRING Det er ofte blevet sagt, at man overvurderer ny tekniks betydning på kort sigt, men undervurderer, hvor omfattende forandring den skaber på lang sigt. Spørgsmålet om forholdet mellem menneske og teknologi er mere relevant end nogensinde, fordi der sker ting nu, som skubber til grænsen for, hvad et menneske er, og fordi teknologi i denne sammenhæng kan have meget stor betydning. Alle forudsigelser ender i reglen med at være forkerte, når man prøver at forstørre nutidens tendenser. Men det betyder ikke, at forudsigelserne rammer helt forkert. Forfatteren Philip K. Dick forestiller sig i en novelle en androide, der har bevidsthed og tror, at den er et menneske. Teknologien bag den er baseret på mekanik og hulkort, som man brugte i tidlige computere. Så på den ene side er den langt forud for, hvad der kan laves i dag – kunstig bevidsthed findes ikke i 2018 – og på den anden side håbløst forældet i forhold til de computerchips, som vi finder så mange steder. Fire bud på markante forandringer, der allerede nu giver etiske udfordringer, finder man i forandring af kroppen, i sammensmeltning med ma­ 8


skiner, i informationers påvirkning af hjernen og i skabelsen af kunstig intel­ligens og robotter. • Efter millioner af års udvikling, hvor menneskets og dets forfædre måtte acceptere, at de havde den krop, som de var født med, så er kroppen nu genstand for omfattende mulighed for forandring. Organer kan udskiftes, led kan erstattes med kunstige led, og både hjerterytme og hørelse understøttes nu rutinemæssigt af pacemakere og Cochrane-implantater. Muligheden for at ændre i det menneskelige genom er til stede, og der udføres forsøg på befrugtede æg, som vil kunne bryde med millioner af års naturlig udvikling. Teknologien bruges som terapi til at undgå sygdomme og kroniske lidelser, men de samme teknikker kunne i princippet bruges til at fremme bestemte træk, som kunne forbedre forskellige egenskaber hos mennesket. Forståelsen af det menneskelige genom er kommet langt, men kompleksiteten i samspillet mellem kromosomerne udgør en vældig udfordring, og der er en omfattende lovgivning, der skal forhindre eksperimenter med individer, som ikke har haft mulighed for at sige ja til at blive født som et eksperiment. • En cyborg defineres som et individ, der består af menneskelig biologi og maskinel teknik. Som sådan er en person med en pacemaker en cyborg, men sådan opfatter vi jo ikke vedkommende. Spørgsmålet er da, hvor grænsen går? I dag vil de fleste gerne have en smartphone eller andet avanceret elektronik inden for rækkevidde. Hvis telefonen blev en del af ens krop, så ville man utvivlsomt tale om en cyborg. Det er næppe slut med opfindelser, der stiller mennesker over for et valg, der reelt også er et valg mellem at være en cyborg eller ej. • Mens det er entydigt at fastslå, om en persons gener er blevet redigeret, om organer er blevet udskiftet, eller om man har elektronik indopereret, så er det mere spekulativt, hvad informationssamfundets påvirkning betyder. Evolutionspsykologer spekulerer i, om vi er belastet så meget af information, at hjernen udvikler sig anderledes end tidligere. Man ser symptomer i form af et stigende antal børn og unge med autisme, uden at der dog er klare beviser for en sammenhæng med det forandrede medielandskab, som vi befinder os i. Det er til gengæld sikkert, at det ikke er ligegyldigt, hvilket miljø vores hjerner befinder sig i. Gode gener er ikke nok, hvilket igen kaster mere ansvar over på individ og samfund for at skabe et miljø, der stimulerer passende. 9


Replikanten Pris, still fra Ridley Scott: Blade Runner (1982)

Handswriting (1982) af performancekunstneren Stelarc

10


• Endelig er menneskets evne til at fremstille humanoide robotter kommet meget tæt på, om end der synes langt til, at man nærmest ikke ville kunne skelne et menneske fra en androide, som det er tilfældet i filmen Blade Runner. Men vi er allerede nu omgivet af en masse kommunikation, hvor vi ikke kan vide, om afsenderen er en computer eller en person. Man kan forestille sig mange nyttige opgaver for robotter, men inkluderer det også områder af følelsesmæssig karakter, som fx at afhjælpe ensomhed?

VISIONER OM FREMTIDEN? Vi møder visioner om fremtiden i en række forskellige medier. Den offentlige debat er fyldt med gisninger om, hvordan udviklingen vil gå, og hvordan den måske kan styres i en bedre retning. Videnskabelige artikler og formidling af videnskab er ofte forsigtige med at lave gisninger, og når det drejer sig om udvikling af ny teknologi, er man endvidere etisk forpligtet på at overveje konsekvenserne af dens brug. Endelig omgiver vi os med en række fiktioner, der fremstiller mulige verdener. Science fiction i litteratur og film giver sit bud på, hvad der kunne ske, hvis robotter udviklede intelligens, hvis mennesket kunne leve uendeligt, eller hvis vi kunne rejse til andre planeter, hvor livet ville forme sig anderledes. Mulighederne synes uendelige. Alle disse forestillinger om fremtiden kan ikke undgå at bære på overvejelser om, hvad det gode liv er, hvad menneskelig værdighed er, og hvilket liv vi kunne ønske os. Vores forestillinger handler i høj grad også om, hvilken fremtid og hvilken verden vi gerne vil undgå, for særligt de langsigtede fortællinger er fyldt med dystopiske træk. Vil et samfund med mindre teknik være at foretrække? Eller er der for mange ting, som vi ikke vil give slip på? Kaotiske samfund eller overkontrollerede samfund hører til blandt de mest udbredte træk ved dystopier, men også træk som manglende tillid til andre eller muligheden for selv at kunne være med til at bestemme over sin egen udvikling er typiske. Mængden af etiske udfordringer stiger kun i takt med udviklingen af ny teknologi. De fleste vil være enige i, at brugen af teknologi som terapi, der kan genskabe et liv på normale vilkår, er af det gode. Men nogle af de samme teknologier, der kan bruges til terapi, kan også bruges til forbedring, og der skiller vandene oftere. Skal man have lov til at få et unormalt godt syn? Superhørelse? Og har man ret til at vælge for andre, hvad de skal have? Fx for ens ufødte børn? Endelig bliver man også konfronteret med spørgsmålet 11


om, hvad det normale er? Risikerer vi en verden, hvor det normale får mindre vide rammer, end det har nu?

FIKTIVE VERDENER PÅ RANDEN AF VIRKELIGHEDEN Det er de færreste, hvis overhovedet nogen, fiktioner om fremtiden, der rammer rigtigt. Det er måske heller ikke så meget pointen, som at man ved at forestille sig en verden, hvor der gælder andre spilleregler og findes mere avanceret teknologi, kan komme lidt tættere på, hvad det vil sige at leve i en anderledes verden. Nogle af de store klassikere fra verdenslitteraturen om fremtidige samfund er snart hundrede år gamle, men forekommer forbløffende aktuelle. Aldous Huxleys Fagre nye verden fra 1932 skildrer et samfund, hvor det allerede fra fødslen er afgjort, hvilken samfundsklasse man tilhører, og hvor nogle individer bevidst er holdt tilbage i deres udvikling gennem underiltning i fostertilstanden. Samfundet forekommer på overfladen harmonisk, ikke mindst fordi alle bruger stoffet soma, der hensætter dem i en behagelig tilstand af velvære, og alting forekommer at være velorganiseret og konfliktløst. Men muligheden for at forme sin egen identitet lider under hensynet til det store samfunds indretning for at opnå problemfri nydelse, og undervejs finder man ud af, at der er nogle, som lever uden for samfundet og finder inspiration hos bl.a. Shakespeare til at forstå, at livet kan leves anderledes. George Orwells roman 1984 fra 1949 er langt mere dyster og handler også om et samfund, hvor alt er sat ind på at kontrollere individerne. Skærme overvåger folk i deres hjem, og ingen kan vide sig sikre for at blive stukket af selv deres nærmeste familie og blive underkastet tortur i Ministeriet for Kærlighed, som det ironisk hedder på det Nysprog, der gradvist skal hjernevaske indbyggerne. Magthaverne drømmer om at forandre den menneskelige krop, så den ikke længere kan føle nydelse, og de bruger avanceret kommunikationsteknologi til at præge alle dele af folks bevidsthed, samtidig med at de mest basale fornødenheder knap nok er tilgængelige. Lige så meget som man kan pege på, at Huxley og Orwell har taget fejl i mange ting, så er der også en stærk resonans i deres romaner, som taler til vores tid. Yuval Noah Hararis bog om menneskets historie, Sapiens. En kort historie om menneskeheden fra 2011, som vi bringer et uddrag af i del I's tema 2, slutter med et kapitel om, hvordan menneskets egen teknologi vil kunne være med til at forandre det så radikalt, at vores efterkommere vil se 12


tilbage på os som beslægtede, men ikke helt ens. Det er ikke til at sige, om Hararis (og mange andres) kvalificerede bud kommer til at holde stik. Formentlig gør de det ikke, for historisk tager de fleste forudsigelser som nævnt fejl. Men det er nyt, at en bog som Hararis slutter med et kapitel, som den gør. Det ville ikke have haft den samme opbakning i den faktisk udviklede teknik, hvis man gik tredive eller fyrre år tilbage. Det er en ny situation, der indgyder ydmyghed og ansvar, men også nysgerrighed og kritik. Både fantasi og kritik kan næres af litteratur, film og kunst, som giver bud på forestillede verdener. Som oftest er den mest tankevækkende forestilling den, hvor der egentlig ikke er så meget, der er forandret, og dog så meget, at man ikke længere kan genkende sin egen verden i den.

Forslag til værklæsning Danske værker – ud over de i antologien repræsenterede • Svend Åge Madsen: Se dagens lys (1980) • Mette Thomsen: Plastic (1995) • Peter Adolphsen: År 9 efter loopet (2013) eller Rynkekneppesygen (2017) • Maja Lunde: Biernes historie (2015) • Charlotte Weitze: Den afskyelige (2016) • Kaspar Colling Nielsen: Mount København (2010) eller Det europæiske forår (2017) • Theis Ørntoft: Solar (2018) • Jonas Eika: Efter solen (2018) Udenlandske værker • Mary Shelley: Frankenstein (1818) • H.G. Wells: Tidsmaskinen (1895) • Aldous Huxley: Fagre nye verden (1932) • George Orwell: 1984 (1949) • J.G. Ballard: Verden under vand (1962) • Philip K. Dick: Drømmer androider om elektriske får? (1968) • Michel Houellebecq: Elementarpartikler (1998) • Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig (2005) • Margaret Atwood: MaddAddam-trilogien: Oryx og Crake (2003), Syndflodens år (2009) eller MaddAddam (2013) 13


DORTHE HEDEGAARD MIKKELSEN • MADS ROSENDAHL THOMSEN • DITTE EBERTH TIMMERMANN

i det 22. århundrede. Mange af dansk litteraturs største forfattere har været optaget af teknologi. Hvad kan der komme til at ske? Og hvad gør teknologi ved os nu og her? Grænseløs? Menneske, teknologi, fremtid stiller skarpt på tre spørgsmål med litteraturen i centrum: Hvad gør teknologi ved vores oplevelse af verden? Hvad kan mennesket udvikle sig til? Og hvordan kan vi forstå menneskets altdominerende rolle på Jorden og muligheden for selvskabte katastrofer? Bogens tekster viser litteratur, kunst og film som visionære medier, hvor man er nødt til at tænke en anden verden konkret og ikke som en abstrakt fremtid. Hvor menneskelige relationer og samfundets indretning sættes i forhold til teknologi, der frister med løfter om at gøre tilværelsen højere, stærkere og hurtigere. Alle tekster er fulgt af arbejdsspørgsmål, og udover en rig repræsentation af kanon­ forfattere indeholder bogen også sagprosa, dokumentar, tv-serier og ny dansk litteratur.

GRÆNSELØS?  MENNESKE • TEKNOLOGI • FREMTID

H.C. Andersen drømte om Europa-rejser i luftskibe, og Olga Ravn skriver om rumkolonier

Menneske • teknologi • fremtid

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærer_Grænseløs?_omslag_til tryk.indd All Pages

28/02/2019 14.59

Profile for Dansklærerforeningens Hus

Grænseløs? Menneske - Teknologi - Fremtid  

Grænseløs? Menneske - Teknologi - Fremtid  

Profile for dansklf
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded