Page 1

Maria Thrane & Annette Lytgens Christiansen

Fri fantasi Læs og forstå fiktion i 1.-2. klasse

ng

dni e l j e rv

Lære

dansklærerforeningens forlag


Fri fantasi Læs og forstå fiktion i 1.-2. klasse

ing

dn e l j e v rer


Fri fantasi Læs og forstå fiktion i 1.-2. klasse

Af Maria Thrane & Annette Lytgens Christiansen © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag 2017 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde stede på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson Foreningskonsulen: Marie Elmegaard Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun Forsideillustration: Grethe Bruun

ISBN: 978-87-7211-011-0 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2017

dning

rvejle

Lære


Indhold Forord 4

Del 1: At læse og forstå fiktion 6 At blive en aktiv og strategisk læser 8 Materialets syv forståelsesstrategier 8 Modellering med elevinddragelse 10 Strukturen i de enkelte kapitler 11 Brug det, du har lært – evaluering 12 Materialets progression og Fælles Mål 13

Del 2: Vejledning til de enkelte kapitler og strategier 16 Intro 16 Undersøg teksten 21 Få styr på handlingen 26 Sæt gang i dine indre billeder 28 Hold øje med personerne 34 Brug teksten som spejl 38 Gør teksten stjerneklar 43 Læs teksten op 46 Skriv selv 51 Kildefortegnelse

Kopiark 1-11


Forord Elever i 1. og 2. klasse befinder sig i en udviklingsfase, hvor de er i gang med at automatisere deres læsning med masser af selvlæsningsbøger. I arbejdet med at gøre eleverne til kompetente læsere er det vigtigt at have fokus på, at eleverne ikke kun trænes i at afkode ord og optælle læste sider i frilæsningsbøger. Eleverne skal tidligt erfare, at når de læser aktivt og bidrager med egne tanker, erfaringer og viden om verden, bliver de også bedre til at forstå det, de læser og opnår derved mere interessante læseoplevelser. Materialet Fri Fantasi. Læs og forstå fiktion er målrettet 1. og 2. klasse og kan også anvendes i begyndelsen af 3. klasse. Materialet er et konkret og kreativt bud på en eksplicit undervisning i strategier til at læse og forstå fiktive tekster i indskolingen. Fri Fantasi præsenterer eleverne for syv strategier til læsningen, der hver bidrager til at udvikle elevernes forståelse og skaber basis for at kunne analysere og fortolke fiktive tekster. Eleverne møder i arbejdet med hver strategi to fiktive tekster. Den ene tekst bliver læst højt af læreren, der inddrager eleverne i modelleringen af den strategi, der arbejdes med. Herefter læser eleverne den anden tekst i makkerpar, og de skal nu selv afprøve strategien. Formålet med materialet er, at eleverne allerede i de første skoleår lærer, hvordan de aktivt kan være medskabende i deres læsning. Det er ydermere intentionen, at eleverne vil opleve en overførselsværdi fra arbejdet med strategierne til deres individuelle læsning, og at de derved opnår større læseforståelse, bedre læseoplevelser og øget læsemotivation i deres individuelle læsning. For elever med dansk som andetsprog kan en eksplicit undervisning i at læse og forstå fiktionstekster være meget afgørende. Elever med dansk som andetsprog har ikke nødvendigvis det samme bagkatalog af fiktive tekster som elever med dansk som modersmål. Arbejdet med strategier til at læse og forstå fiktive tekster og særligt modelleringen af strategierne giver eleverne konkrete ideer til, hvordan de kan interagere og gå i dialog med ukendte tekster.

4


Materialet består af: 1. Fællesbogen er en tekstbog med præsentation af de syv strategier og indeholder desuden de fælles modelleringstekster samt de tekster, som eleverne selv skal læse og arbejde med i makkerpar. De tekster, som eleverne skal læse i makkerpar, er indtalt og kan afspilles via en QR-kode. 2. A  rbejdsbogen er et engangshæfte med opgaver, som eleverne arbejder med først fælles og dernæst i makkerpar eller evt. i små grupper. 3. L  ærervejledningen er opdelt i to dele: Del I er en introduktion til arbejdet med at læse og forstå fiktion i de første skoleår. Del II er vejledning og ideer til de enkelte kapitler og strategier. Bagerst er kopiark. 4. Plakater, der visualiserer genretræet og de syv strategier. På dansklf.dk/fri_fantasi_fællesbog under fanebladet webmaterialet findes digitale opslag til lærerens modellering af de syv strategier.

Læs teksten op

tegn

Punktum Komma Spørgsmå lsteg

n

Udråbsteg

n

Replikteg

n

d ge or en særli ordan tens r, hv tælle der for Ord, n taler. med perso ævet er. fremh gstav der er fede bo d, er Or E ell STOR er . der rim Ord, ber rytme og ska

Teks

PLING! grafik og illustration: grethe bruun

Tekstens

. , ? ! ”“

Fri fantasi Læs og forstå fiktion

RÅfri fantasi A2 plakater.indd 8

29/09/2017 09.42

5


Del 1: At læse og forstå fiktion Den norske læseforsker Ivar Bråten definerer læseforståelse som det at uddrage eller skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. Han skriver: ”På den ene side drejer det sig altså om at uddrage eller frembringe den mening, som teksten formidler – en tekstnær forståelse – og på den anden side drejer det sig om at skabe mening ved at drage konklusioner, som går ud over tekstens bogstavelige mening.” (Bråten, 2008 s. 47) For at forstå en fiktiv tekst er det ikke nok at forstå den konkrete handling. Forståelse af fiktive tekster fordrer, at eleverne også kan analysere teksten, og at de ved, at en tekst kan fortolkes og tages for mere end dens bogstavelige betydning. Eleverne skal have fat i den bogstavelige mening ved at læse PÅ linjerne, og samtidig skal de aktivere deres forhåndsviden og have gang i deres indre forestillinger, så de kan fortolke tekstens budskab ved at læse MELLEM linjerne, og dertil skal de også kunne vurdere og tage stilling til, hvad de selv mener om teksten, ved at læse BAG linjerne. At kunne forstå det, man læser, bygger på mange forskellige færdigheder. For at blive en kompetent fiktionslæser skal der mere til end afkodning og forståelse af ordene i teksten. Ordlæsning indikerer ikke nødvendigvis, at eleven forstår teksten. Dr. Hollis Scarborough har i modellen The many Strands that are Woven into Skilled Reading skitseret, hvordan udvikling af kompetent læsning kan sammenlignes med et reb, hvor sprogforståelse og ordgenkendelse danner de to hovedtråde. Hovedtrådene består af forskellige tråde, som alle er essentielle for, at rebet, den kompetente læsning, bliver stærkt.

(frit efter Scarborough, her fra Brudholm, 2016).

6


Her i materialet er fokus på forståelsesdelen, og det er kompetencerne inden for sprogforståelsen, som skal aktiveres og udvikles, når eleverne arbejder med strategierne og materialets fiktive tekster. Forskning har imidlertid vist, at tidlig undervisning i læseforståelsesstrategier ikke kun forøger elevernes evne til at forstå tekster, men også deres evne til at afkode og udvikle flydende læsning (Brudholm, 2011). Forhåndsviden og inferens Når eleverne undersøger en tekst og samler oplysninger fra teksten, er de nødt til at drage inferenser (tanke-slutninger) for at kunne danne et sammenhængende forestillingsindhold. Det gør eleverne ved at sammenkæde tekstens oplysninger med deres forestillinger og forhåndsviden. Pige i 1. klasse har tegnet sit indre billede til teksten Bella og Bror.

Ordkendskab Det er veldokumenteret, at ordkendskab er nært forbundet med god læseforståelse. I fiktive tekster er fokus på det skønlitterære sprog i forfatterens ord- og sætningsvalg. Læseforståelse foregår løbende under læsningen, så det er afgørende, at læseren får fat på relevante betydninger af ordene. I materialet inddrages arbejde med ord og deres betydning ved hver strategi. Udvalgte fokusord foreslås i vejledningen ved hver tekst. Genrekendskab Kendskab til tekstens struktur og genre betyder, at læseren ved, hvad der kan forventes, og hvordan teksten almindeligvis hæn-

7


ger sammen. Hver genre har en mere eller mindre fast opbygning, og kendskabet til denne opbygning kan have betydning for forståelsen. I materialet arbejdes der med genrerne fabel, eventyr, realistisk fortælling, magisk fortælling og rimfortælling. Forslag til relevante genrekendetegn samt titler i de fem genrer er indsat på side 18-19 i denne vejledning.

At blive en aktiv og strategisk læser Gode læsere er aktive og meningssøgende, mens de læser, og denne aktivitet er kendetegnet af, at læseren benytter strategier før, under og efter sin læsning. Ivar Bråten definerer læseforståelsesstrategier som ”mentale aktiviteter, læseren vælger at benytte for at tilegne sig, organisere eller uddybe information fra en tekst og for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse.“ (Bråten, 2008 s. 69) Eleverne kender til strategier fra fx boldspil. De ved, hvor vigtigt det er, at man har lagt en strategi for en kamp. På samme måde skal eleverne lære at bruge forståelsesstrategierne. At bruge en strategi betyder, at man vælger et bestemt fokus, når man læser en tekst, og at man undersøger, hvad dette fokus siger om teksten.

Materialets syv forståelsesstrategier Følgende strategier er velegnede til elever i 1.-2. klasse i forhold til at blive kompetente fiktionslæsere:

8


STRATEGI

Rettet mod

Konkretiseret ved

1. TEKSTEN/GENREN Undersøg teksten

Forberedelse og forventning. Sammenhæng mellem tekst og læser.

Blomsten. Genrekendetegn.

FØR og EFTER læsning.

2. HANDLINGEN Få styr på handlingen

Tekststruktur: Indledning – problem – højdepunkt – løsning – afslutning. Udpege og huske fortællingens vigtigste dele.

Handlingsbroen. Genfortælling.

UNDER og EFTER læsning. 3. SCENEN Sæt gang i dine indre billeder

Sammenhæng mellem tekst og læser. Scenen. Udfylde tomme pladser. Indre billeder. UNDER læsning.

4. PERSONEN Hold øje med personen

Indlevelse i en fiktiv person. Ydre og indre beskrivelse.

Personkortet. Ydre og indre beskrivelse.

UNDER og EFTER læsning.

5. SPEJLET Brug teksten som spejl

Perspektivere teksten: Se mig selv i teksten – sammenligne med andre tekster.

Spejlet. Spejle sig selv i teksten. Spejle teksten i andre tekster.

FØR, UNDER og EFTER læsning.

6. STRATEGISTJERNEN Gør teksten stjerneklar

Hovedindhold og budskab. Alle strategier bringes i spil.

Stjernen. Tekstens budskab.

FØR, UNDER og EFTER læsning.

7. OPLÆSNING Læs teksten op

Samspil mellem informationer og tegn i teksten og forståelse.

Tegn og særlige ord i teksten. Oplæsning med indlevelse.

UNDER og EFTER læsning.

9


Strategierne er udvalgt på baggrund af viden om, hvad gode læsere gør, når de læser for at forstå. Strategierne skal ikke forstås som separate færdigheder. Strategierne spiller sammen og overlapper hinanden. Læs teksten op er her inddraget som en strategi, fordi der ligger et udviklingspotentiale i elevernes egen oplæsning i forhold til bevidsthed om forståelse. Læs teksten op handler om at kende og bruge tekstens tegn, fx udråbstegn og repliktegn, samt tekstens særlige ord, fx ord, der rimer, eller ord, der siger noget om, hvordan en replik skal gengives. Når eleverne øver oplæsning, viser de deres forståelse af teksten gennem en fortolkende oplæsning af teksten.

Modellering med elevinddragelse Forskning i læseforståelse peger på, at en systematisk og eksplicit undervisning i brug af forståelsesstrategier giver bedre forståelse hos eleverne (Bråten, 2008). Eksplicit undervisning i forståelsesstrategier er fx, at læreren tænker højt og viser, hvordan en strategi anvendes. Læreren viser konkret, hvordan eleverne kan arbejde og tænke, hvorefter eleverne selv afprøver strategien. Inspireret af den amerikanske lærebogsforfatter Debbie Miller har vi valgt at indføre det, vi kalder modellering med elevinddragelse, hvor læreren, i stedet for den lineære proces (modelling – guided practice – independent reading), inddrager eleverne allerede i modelleringsfasen. Debbie Miller anbefaler, at der fra begyndelsen bør være en vekselvirkning mellem modelleringen og den guidede praksis med elevinddragelse i stedet for udelukkende lærermodellering (Miller, 2013). Dette giver læreren et bedre indtryk af, hvad eleverne kan, så modelleringen kan korrigeres og indrettes efter kendskabet til elevernes forudsætninger. Undervejs i vejledningen skitseres, hvordan eleverne kan inddrages.

10


Strukturen i de enkelte kapitler Her er en oversigt over strukturen i materialet:

1. P  ræsentation af strategien og den konkrete strategimodel I Fællesbogen præsenteres hver strategi og strategimodellen på et opslag. Fælles samtale om strategien. 2. M  odellering – forklaring og dialog om brugen af den aktuelle strategi Læreren modellerer, hvordan strategien bruges på kapitlets første tekst. Læreren tænker højt og inddrager eleverne i dialog. Læreren forklarer, hvad strategien kan bruges til, hvor den kan bruges, og hvorfor strategien er vigtig. Opgaverne i Arbejdsbogen løses i fællesskab. 3. G  uidet praksis – eleverne afprøver strategien i makkerpar med støtte fra læreren Eleverne arbejder to og to eller i mindre grupper med kapitlets anden tekst i Fællesbogen. Samtale og refleksion prioriteres højt. Eleverne bruger strategien. Læreren guider, stiller spørgsmål og giver feedback. Opgaverne i Arbejdsbogen løses i makkerpar. 4. B  rug det, du har lært – evaluering I Fællesbogen er der til hver strategi en opsamling på, hvad eleverne har lært. Her lægges op til, at eleverne bliver bevidste om, hvad strategien lærte dem. Eleverne skal derefter i Arbejdsbogens opgaver bruge det, de har lært om strategien, men nu på en ny måde. Opgaverne bliver på den måde en evaluering af elevernes forståelse af de enkelte strategier. Opgaverne i Arbejdsbogen løses enten i makkerpar eller individuelt.

11


Eleverne udvikler deres forståelse i dialoger med deres lærer og kammerater. Det er gennem samtalen og det fælles arbejde, at eleverne lærer at formulere deres forståelse, og det er i dialogen med andre, at de erfarer, at man ikke nødvendigvis forstår en tekst helt på samme måde. Undervejs i vejledningen er der forslag til spørgsmål til opfølgende samtaler efter arbejdet med hver tekst. Spørgsmålene kan omhandle elevernes oplevelse af brugen og værdien af den enkelte strategi. Og det kan være faktuelle spørgsmål til teksten eller spørgsmål, der handler om at finde ud af, hvad teksten drejer sig om.

Brug det, du har lært – evaluering I materialet er der efter hver strategi opgaver, hvor eleverne skal blive bevidste om, hvad de har lært. Disse opgaver har alle skrivning som omdrejningspunkt. Når man lader eleverne arbejde med den produktive side af skriftsproget, opnår de en anden forståelse for de tekster, de læser. Opgaverne drejer sig om at vise, at eleven forstår den aktuelle strategi. Enkelte opgaver tager afsæt i, at eleverne lader sig inspirere af de tekster, de har læst, til selv at skrive fiktion. De støtter sig til teksten og imiterer den. Med begrebet imitationsskrivning taler man om at bygge bro mellem tekstlæsning og skriftlig fremstilling. Det centrale ved imitationsprincippet er, at man i læsningen af en tekst taler om, hvad man kan lære af denne tekst med hensyn til selv at skrive godt. Kan du gøre noget af det samme? Hvad gjorde denne tekst specielt god? På den måde får eleverne konkrete redskaber til at kunne skrive selv. Når vi ser på en tekst med henblik på selv at skrive, så kan fokus fx være ordvalget, sætningslængden, tegnsætningen, tekstens åbning, vendepunktet, synsvinkler eller miljøet. Som afslutning på hele materialet er der en fri skriveopgave, hvor eleverne opfordres til at skrive deres egen fiktive fortælling. Dette potentiale kan med fordel dyrkes yderligere ved at lade eleverne skrive fiktion sideløbende og med konkret inspiration i de enkelte tekster og illustrationer.

12


Materialets progression og Fælles Mål Danskfaget er i Fælles Mål sat ind i en ramme af fire overordnede kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Omdrejningspunktet i materialet Fri Fantasi er primært kompetenceområderne læsning og fortolkning. Der er progression i den rækkefølge, strategierne og teksterne præsenteres i. Progressionen svarer til den procestankegang, der er i kompetenceområdet fortolkning, og som afspejles i nøglebegreberne indenfor de vejledende færdigheds- og vidensområder:

1. O  plevelse og indlevelse (på vej ind i teksten, forestille sig, opleve) 2. Undersøgelse (gå i dybden, genlæse, ord og begreber, komposition, personer, indre billeder) 3. Fortolkning (hvad vil teksten fortælle) 4. Vurdering (tekstens budskab) 5. Perspektivering (teksten sættes i relation til eget og andres liv).

Det er muligt – og oplagt – at inddrage de tidligere introducerede strategier og tekster løbende i det videre arbejde. Fx kan der arbejdes med den første strategi, Undersøg teksten, som en indledende strategi før læsning af alle de efterfølgende tekster i materialet, netop for at indarbejde strategien. Ligeledes kan det give god mening at afprøve tidligere læste tekster i handlingsbroen i kapitlet Få styr på handlingen eller i strategistjernen i kapitlet Gør teksten stjerneklar. Således kan alle tekster og strategier kobles på ny, ligesom det er givtigt at afprøve strategierne på andre tekster, som klassen arbejder med i fællesskab. Materialets sidste strategi, Læs teksten op, har en naturlig placering i forhold til progressionen i materialet, da arbejdet med de seks første strategier giver en solid basis til at øve sig på at læse en tekst op for andre. Samtidig kan oplæsning med fordel inddrages løbende i tekstarbejdet med hver af de første seks strategier.

13


Til materialet er udarbejdet plakater med genretræet og de syv strategier. Disse er tænkt til at fastholde strategierne, efterhånden som de er introduceret. Ligeledes er der kopiark til hver strategi bagerst i lærervejledningen. Det anbefales, at eleverne løbende italesætter strategierne og deres oplevelser med at læse og forstå fiktionstekster.

Der er til materialet udarbejdet en oversigt med konkrete læringsmål for de enkelte kapitler. Denne findes digitalt på dansklf.dk/fri_fantasi_fællesbog under fanebladet webmateriale.

14


Tekster i Fri fantasi Ræven og ulven Ræven og storken Den kloge pottemager Hunden der tænkte ting Bella og Bror Nede i kloakken Otto er et næsehorn (uddrag) Frantz tager på kanotur (uddrag) Snitten og Kis. Frygt og bæven og en mand på strømpesokker (uddrag) Røvbanan Pedes uhyrer Jakobs blyant Savn, lakrids og hjertespor Løven, bjørnen og ræven

Kopiark i Fri fantasi Kopiark 1: Undersøg teksten Kopiark 2: Få styr på handlingen Kopiark 3: Sæt gang i dine indre billeder Kopiark 4: Hold øje med personerne Kopiark 5: Brug teksten som et spejl Kopiark 6: Gør teksten stjerneklar Kopiark 7: Kort til ordbogsleg Kopiark 8: Handlingsbroen: Den kloge pottemager Kopiark 9: Handlingsbroen: Hunden der tænkte ting Kopiark 10: Indre billeder: Bella og Bror Kopiark 11: Indre billeder: Nede i kloakken

15


Fri Fantasi. Læs og forstå fiktion i 1.-2. klasse præsenterer eleverne for syv forståelsesstrategier, der hver bidrager til at udvikle elevernes læseforståelse og skaber basis for at kunne analysere og fortolke fiktive tekster. Eleverne møder i hvert kapitel en strategi og to fiktive tekster. Den første tekst læses højt af læreren, og strategien modelleres i fællesskab i arbejdsbogen. Den anden tekst læses i makkerpar, og eleverne afprøver selv strategien i arbejdsbogen. De tekster, som eleverne læser i makkerpar er desuden indtalt og kan afspilles via en QR-kode i Fællesbogen. Materialet består af: Fællesbogen med præsentation af genretræet, de syv strategier samt 14 fiktionstekster. Arbejdsbogen med opgaver og modeller til arbejdet med hver strategi. Lærervejledningen med introduktion til arbejdet med at læse og forstå fiktion i de første skoleår samt kapitelvejledning og kopiark. To plakatsæt der visualiserer genretræet og de syv strategier.

9 788772 110110

Uddrag fra "Fri fantasi. Lærervejledning"  
Uddrag fra "Fri fantasi. Lærervejledning"