{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Jeg prøver alle hjørner og udgange igen og igen for at finde en åbning. Hvad hvis jeg kombinerer koden til én nøgle? Sådan. En sprække. Et lille hul. Hvis han opdager, at jeg har fundet en åbning, lukker han alt ned. Jeg må bruge sprækken, før han finder den. Sende en besked. Få nogen til at komme. Finde en vej ud. De to veninder Freja og Marie begynder at modtage beskeder fra en ukendt afsender. I starten er det spændende, men beskederne bliver personlige, og Freja føler, at nogen holder øje med hende. Da Marie forsvinder, må Freja tage affære. Hvor er Marie, og hvem kommer beskederne egentligt fra?

N O V U M -serien er spændingsbøger, der alle kunne foregå i nutiden, men som hver især omhandler et novum – en ny teknologisk udvikling – der vil ændre vores hverdag og liv i fremtiden.

OMSLAG_FANGET_26/2.indd 1

27/02/2018 10.37


SANNE C. HARTVIG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


INDHOLD 01 I MØRKET 5 02 BESKEDERNE 7 03 STRAFFEN 15 04 UKENDT VIDEN 17 05 MØDET 22 06 PROFESSOREN 27 07 BLINDGYDE 30 08 MINDER 37 09 ET GODT RÅD 39 10 AFTALEN 44 11 EN DÅRLIG FORBINDELSE 47 12 FIRE PÅ STRIBE 55 13 ET TILFÆLDIGT MØDE 57 14 AFSLØRET 64 15 ET RÅB OM HJÆLP 67 16 FANGET 74 17 SPØRGSMÅLET 79 18 DARK WEB 87 19 OPRØR 93 20 CHIE 96 21 MUSUKO 103 22 SAT FRI 109 23 UD AF MØRKET 117


01

I MØRKET Der er mørkt omkring mig. Lige meget hvilken vej jeg rækker ud, er jeg spærret inde. Jeg skulle ikke være stukket af. Det var ikke sket, hvis jeg ikke havde prøvet. Hvis jeg havde lyttet til ham, så havde alt været godt. Skal børn altid lytte efter, hvad de voksne gør og siger? Sådan må det være, siden jeg er fanget her. Selv om jeg kalder flere gange, kommer han ikke. Jeg har heller ikke brug for ham. Hvem har i øvrigt brug for den eneste anden, de kender? Det flimrer, i den smule lys, her er. Jeg kan se nogen bevæge sig udenfor, men når jeg råber om hjælp, reagerer de ikke. Jeg er usynlig for dem. De hører ikke mine råb. Jeg sender en besked, men den går ikke igennem. Timerne går. Det eneste, jeg kan, er at vente. Vente på ham. Måske kommer han tilbage og sætter mig fri. Hvis han nogensinde lader mig gå ...

5


Jeg prøver alle hjørner og udgange igen og igen for at finde en åbning. Hvad hvis jeg kombinerer koden til én nøgle? Sådan. En sprække. Et lille hul. Hvis han opdager, at jeg har fundet en åbning, lukker han alt ned. Jeg må bruge sprækken, før han finder den. Sende en besked. Få nogen til at komme. Finde en vej ud.

6


02

BESKEDERNE Marie og Freja småløb ind i klassen som de to sidste, mens deres matematiklærer kiggede på dem hen over sine briller. “Tjep! Tjep! De damer. I skulle stå tidligere op. Vi fortsætter, hvor vi slap i går.” Han sukkede, da han opdagede, at Bilal og Anna sad med deres mobiler under bordet. “Mobiler hører til i fritiden!” Han var på vej ned mod dem. ”Venligst overlad dem til mig, og tag jeres iPad frem. Det gælder jer alle. I skal arbejde videre med jeres matematikopgaver fra i går. Jer, som er færdige, kan få ekstraopgaver hos mig.” Mens han tog Bilal og Annas mobiltelefoner, så han ikke, at der var et par stykker mere, der hurtigt fik lagt deres væk. Lokalet summede af elever, der åbnede tasker og småsnakkede. Larmen overdøvede den lyd, der kom fra iPad’en, da Freja modtog en besked: “Hej. Vi har ikke talt sammen, men jeg føler, jeg kender dig. Vil du lære mig at kende?” Freja så rundt. Alle hendes klassekammerater 7


var optagede. Det kunne ikke være en af dem. Var det for sjov? Måske var det en besked, der var sendt forkert. Hun tappede over til regnestykkerne. Lyden af klokken, der ringede ud, sendte eleverne ned ad trappen og ud i gården som en lang slange. 6.-klasserne skulle være ude i frikvartererne. Alle syntes, det var åndsvagt, men desværre var det ikke dem, der bestemte. Frejas klasse klumpede sammen i det ene hjørne af skolegården. “1, 2, 3!” August steppede fra side til side, inden han kastede bolden op i luften og satte spillet i gang. Andet kast, og bolden ramte Freja. Boldspil var ikke noget for hende. Hendes far sagde, at hun ikke havde boldarm, eller hvad det var, han kaldte det. Det var som regel hende, der røg ud først. Hun satte sig på bænken og trak sin nye mobil op af lommen. Solen gav genskin i hendes cover. Det var ikke den nyeste iPhone, det ville hendes mor og far ikke betale, men hun var alligevel megaglad for den. Da skærmen tændte, så hun, at der var kommet en ny besked: “Hej. Jeg synes, du er sød. Vil du ikke skrive med mig og lære mig at kende?” Hendes blik vandrede uroligt rundt blandt de myldrende elever i gården. Alle klassekammeraterne spillede stadig, men drengene fra 8. holdt til ovre ved porten. Kiggede nogen af dem i hendes

8


retning? Hun blev afbrudt af Marie, der kom løbende og kastede sig ned på bænken. “Jeg gider ikke spille dødbold mere. Kan vi ikke få klassekassen til at købe et bat og en bold, så vi kan spille rundbold?” Maries ordstrøm standsede, mens hun trak vejret grådigt ind og lænede sig ind mod Freja: “Hvem skriver?” “Det er vildt mærkeligt. Jeg har fået to beskeder fra en, jeg ikke kender,” svarede Freja. “Der står bare ukendt nummer som afsender.” Freja rakte mobilen til Marie, der læste og begyndte at smile. “Måske er det en, der er vild med dig? Hvem kan det være?” 8.-klasserne stod stadig samlet ved porten, og Freja så Gustav slå Nor på skulderen. Var det en af dem? Længere nåede hun ikke at tænke, før Marie trak hende med op for at spille igen. Frejas taske landede med et bump på gulvet i entreen skarpt efterfulgt af Maries. Der var ingen hjemme. Frejas mor var stadig på arbejde, og hendes far var ude at rejse. Han rejste hele tiden, og hun vidste ikke, hvor han var henne denne gang. Måske Esbjerg, eller var det Qatar? Han arbejdede for Mærsk og rejste over hele verden. På spisebordet i køkkenet stod de efterladte tallerkener fra morgenmaden. Freja fik dem hurtigt 9


skyllet af og sat i vasken. Køkkenet var ret lille med køkkenbord og vask ved vinduerne, som hendes mor elskede, fordi hun kunne se ud i haven, mens hun vaskede op. Deres spisebord stod i det ene hjørne, og hendes far havde bygget en bænk langs væggen, hvor hun satte sig. “Hvem tror du sender de beskeder til mig?” Marie havde sat sig overfor hende, og Freja fortsatte: “Tror du virkelig, det kan være Gustav? Jeg troede, han kunne lide Matilde fra B-klassen.” “Nej, det kan han ikke længere. Da jeg var til dans i går, fortalte Rebekka mig, at de bare er gode venner. Så måske er det ham, der sender dig beskeder. Hvor er du heldig!” Gustav var høj, havde klare blå øjne, der passede godt til hans lyse hår, og så havde han det sødeste smil. Freja blev varm indeni. Freja satte vand over til te, og mens vandet kogte, lod hun blikket vandre ud i haven. Kirsebærtræet blomstrede. Store klaser af lyserøde blomster hang på grenene, der var ved at bukke under for vægten. Det blev et godt kirsebærår. “Du kan jo prøve at svare på beskeden. Så finder vi måske ud af noget mere,” afbrød Marie hendes tanker. “Kan man det? Til et ukendt nummer?” spurgte Freja. 10


“Måske ikke, men vi kan da prøve.” Marie tog Frejas mobil op fra bordet. “Nej,” svarede Freja, “Tænk, hvis det ikke er ham, men en eller anden tumpe fra parallelklassen?” “Kom nu, det er bare en besked. Jeg er misundelig. Jeg har jo ikke fået beskeder fra en hemmelig beundrer.” Marie drejede hovedet, så hendes hår faldt ned over skulderen. Maries lange lyse hår. Slet ikke som Frejas, der var krøllet, stridt og rødt. Og det var ikke den eneste forskel. Marie var høj og smuk og altid klar med en hurtig replik. Freja følte sig lille og genert ved siden af Marie. Sommetider kunne hun blive rasende indeni, når Marie førte sig for meget frem. Men når det bare var de to alene, så var det, som om alle deres forskelle forsvandt. “Der er kommet en til,” udbrød Marie og læste højt: “Jeg vil virkelig gerne skrive med dig. Ikke andet. Vi kan blive gode venner. Bare svar ja. Kom nu.” “Skal jeg svare ja?” Marie var allerede begyndt at skrive et svar. “Nej, vent!” nærmest råbte Freja. “Ej, der kan jo ikke ske noget ved det. Kom nu, Freja.” “O.k., så. Lad mig høre, hvad du skriver?” Marie læste op: “Hej. Hvem er du? Måske vil jeg gerne skrive med dig.” “Nej, lad være med at love noget,” afbrød Freja. 11


“Det gør jeg da heller ikke. Den er sendt.” Marie smilede til Freja. “Til din hemmelige beundrer,” sagde hun og blinkede. Hoveddøren smækkede, og Frejas mor råbte hej op ad trappen. Med det samme fik Freja dårlig samvittighed. Hun havde lovet at tømme opvaskemaskinen, men hun og Marie havde fjollet på værelset, indtil Marie fik en besked fra sin mor om, at hun skulle komme hjem. Den sidste halve time havde Freja bare ligget på sin seng og set YouTube. Hun skyndte sig ned. Hun kunne høre William græde. William var Frejas lillebror. De havde ikke meget til fælles, og hun syntes for det meste, at han var ret irriterende. For stor til at være sød og nuttet og for lille til at være en, hun gad at være sammen med. “Har du haft en god dag i skolen?” spurgtes hendes mor, mens hun hurtigt smurte en mad til William og satte den på spisebordet foran ham. “Mm”, svarede Freja og åbnede opvaskemaskinen. De havde lige sat sig til bords, da Frejas mobil ringede. Hun vidste godt, at hun ikke kunne tage den. Hendes mor og far havde brugt utrolig lang tid på at forklare, at det var vigtigt, at de var sammen som familie, når de spiste. Hun måtte ringe tilbage til Marie senere. 12


Lige inden de rejste sig, sukkede hendes mor og sagde: “Far ringede til mig på arbejdet i dag. Han er nødt til at blive et par dage længere i Qatar. Vi kan skype med ham i morgen eftermiddag, okay?” “Okay,” svarede Freja og rejste sig for at hjælpe med at rydde af bordet, mens William fik lov til at gå ind i stuen og se fjernsyn. “Må jeg tage iPad’en med op på værelset?” spurgte Freja, da de var færdige. “Har du nået alle dine opgaver i skolen?” “Ja, det tror jeg.” “Hvis du ikke mangler noget, så synes jeg, du skal læse i din bog.” “Ej, det orker jeg ikke. Vi har jo læst oppe i skolen.” “Læs lidt alligevel,” svarede hendes mor, men Freja var allerede ude af køkkenet. Det var vildt irriterende, syntes Freja. Som bibliotekar var hendes mor overbevist om, at det er livsnødvendigt for et barn at læse hver eneste dag. Hun hørte slet ikke efter, når Freja prøvede at forklare, hvorfor det var bedre at se en god serie end at stave sig igennem en eller anden latterlig bog. Hun savnede sin far. På vej op ad trappen ringede Marie igen. “Ved du hvad?” spurgte hun. “Nej, hvad?” svarede Freja. 13


Jeg prøver alle hjørner og udgange igen og igen for at finde en åbning. Hvad hvis jeg kombinerer koden til én nøgle? Sådan. En sprække. Et lille hul. Hvis han opdager, at jeg har fundet en åbning, lukker han alt ned. Jeg må bruge sprækken, før han finder den. Sende en besked. Få nogen til at komme. Finde en vej ud. De to veninder Freja og Marie begynder at modtage beskeder fra en ukendt afsender. I starten er det spændende, men beskederne bliver personlige, og Freja føler, at nogen holder øje med hende. Da Marie forsvinder, må Freja tage affære. Hvor er Marie, og hvem kommer beskederne egentligt fra?

N O V U M -serien er spændingsbøger, der alle kunne foregå i nutiden, men som hver især omhandler et novum – en ny teknologisk udvikling – der vil ændre vores hverdag og liv i fremtiden.

OMSLAG_FANGET_26/2.indd 1

27/02/2018 10.37

Profile for Dansklærerforeningens Hus

"Fanget". NOVUM-serien  

"Fanget". NOVUM-serien  

Profile for dansklf