__MAIN_TEXT__

Page 53

Af Gregers Andersen, postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Ph.d.-afhandling: Klimaforandrede Verdensforhold. Den globale opvarmning i fiktion og filosofi (2014).

rum, som der med det økologiske sammenbruds mulighed er blevet åbnet. Det er mere generelt betragtet ikke mindst interessant, fordi Høegs roman derved indirekte også blotter et symptomatisk træk ved den litteratur, der forholder sig til Antropocæn og den økologiske systemkrise, nemlig at den helt banalt advarer. Denne litteratur gennemspiller muligheder på en måde, der ikke blot gør disse muligheder synlige for læseren. Nej, ved deres synliggørelse får litteraturen også en potentielt forebyggende effekt derved, at den blotlægger veje, som det ikke vil være hensigtsmæssigt at gå. Mellem klimarapporter og litteratur Dette er særligt værd at bemærke, fordi litteraturen i Antropocæn opererer op mod en verden, der står over for nogle temmelig ubehagelige, men ikke fuldstændigt kendte forandringer. Netop fordi videnskaben er bundet til empiriske data, er der trods alt visse normative grænser for, hvor meget den tillader sig at spekulere. Tag til eksempel de berømte rapporter fra FN’s klima-

panel. Heri har man i løbet af de sidste 20 år kunnet finde stadigt mere bekymringsvækkende prognoser for, hvilken betydning den accelererende menneskeskabte globale opvarmning vil få forskellige steder på kloden i løbet af dette århundrede. Men kun i skitseform og kun som en ekstremt detaljeret og empirisk tung form for sandsynlighedsregning. Det, vi med andre ord ikke finder i disse rapporter, er mere detaljerede verdensfremstillinger, hvori menneskene som levende individer også er tydeligt fremstillet. Det finder vi til gengæld i litteraturen. Når Høeg og andre skandinaviske forfattere indsætter følende, tænkende og handlende mennesker i verdener, der mimer Antropocæn, og derfra lader forskellige plots gennemspille, hjælper de os med at optegne vores eksistensmuligheder i en tid præget af store, men på mange måder også uklare forandringer. Man kan f.eks. fremhæve, hvordan det dæmningskollaps, der i Mikael Niemis roman Faldvand (2012) er et produkt af en lang periode med intens regn, også har en anden funktion

Melting 2, 2012 mixed media 43,5 x 59 cm

DANSK NOTER 53

Profile for Dansklærerforeningens Hus

Dansk Noter 3/2015  

”Nyeste litteratur – vendinger mod verden” er temaet for dette nummer. Velkommen til en række læsninger i moderne samtidslitteratur. Og tag...

Dansk Noter 3/2015  

”Nyeste litteratur – vendinger mod verden” er temaet for dette nummer. Velkommen til en række læsninger i moderne samtidslitteratur. Og tag...

Profile for dansklf
Advertisement