DANSKNOTER 2/2025 – Analog

DANSK NOTER

juni 2025 | #2

tidsskrift udgivet af dansklærerforeningen

Analog

DANSK NOTER

juni 2025 | #2

tidsskrift udgivet af Dansklærerforeningen

Redaktion

Ansvarshavende

Birgitte Darger birgitte.darger@gmail.com

Omtaler

Anne Krogh Madsen

Bøger til omtaler sendes til: Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7

1862 Frederiksberg C

Billedredaktører

Anne Haugaard Thomsen

Annette Düring Nielsen

Øvrige redaktionsmedlemmer

Anne Haugaard Thomsen anov@aabc.dk

Anne Krogh Madsen fgakm@frsgym.dk

Anne Mari Borchert annemariborchert@gmail.com

Annette Düring Nielsen ring@aabc.dk

Cathrine Rasch cathrine_rasch@hotmail.com

Jacob Kjærgaard jk@grenaa-gym.dk

Karen Wagner kwa@oegnet.dk

Louise Debois Frejlev Nielsen LDN@aarhushfogvuc.dk

DANSKNOTER

2025

Dansknoter 1

Det stødende

Deadline: 05.01.25

Dansknoter 2

Analog

Deadline: 31.03.25

Dansknoter 3

Verdenslitteratur

Deadline: 01.06.25

Dansknoter 4 Årsmøde

Deadline: 19.10.25

Bidrag til bladet

Vi modtager gerne bidrag til bladet og dets forskellige faste klummer. Forespørgsel eller artikler kan sendes til birgitte.darger@gmail.com.

Redaktionen vælger ud efter relevans.

Maksimallængde på artikler til tema er normalt 12.000 tegn inklusive mellemrum og i øvrigt på 10.000.

Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler.

Fagfællebedømte artikler markeres med

Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

For temaartikler og de kunstneriske bidrag gives honorar.

Dansknoters redaktion vil gerne støtte kommatolerance. Artikler bringes med eller uden startkomma som skribenterne selv har valgt det. Redaktionen benytter ikke startkomma.

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Dansklærerforeningens holdninger.

æfgaF e dømt llæfgaf e bedømt

Annoncering i Dansknoter

Se priser, formater og kravsspecifikationer på dansklf.dk/dansknoter.

Annoncer bestilles og sendes til Pia Fuglevig dansklf@dansklf.dk

Tlf. 33 27 60 77

Abonnement

kr. 300,- ekskl. moms.

Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.

Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter.

Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansklærerforeningens sektioner for gymnasielærere.

Dansklærerforeningens administration

Rathsacksvej 7

1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Mandag-fredag 10-14 dansklf@dansklf.dk.

Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på dansklf@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424

Oplag: 2.700

Printed in Denmark 2025

Dansknoter udgives af Dansklærerforeningen med støtte fra Bladpuljen.

dansklf.dk/dansknoter

Grafisk tilrettelæggelse

Rikke Albrechtsen, Quote Grafik

Korrektur

Kristoffer Kildelund, Sprogværk

Tryk

Tarm Bogtryk A/S

For- og bagside

Kunstner Olivia Hvass Rode

Fotograf David Stjernholm

Faste sider Temaartikler

05 Leder

06 Præsentation

27 Kunstner

Olivia Rode Hvass

50 Dansk takeaway

Forløb om faglig formidling.

54 Forskerinterview

Forskning i køn og krop som figurer i samtidskunsten.

56 Ny litteratur

Maja Elverkilde: Tror du jernet længes efter at findes som rust?

60 Sproget.dk

Den Danske Ordbog er lukningstruet.

64 Din forening

– Omtaler – Kurser – Nyheder

07 Se, sans, smag!

Om at gå analog i dansk

Af Nikolaj Elf

Med disse tilgange kommer (meget) mere fokus på at opleve, tune ind på, sanse, se, høre, mærke (evt. synæstetisk), smage, interagere, undersøge, have en fornemmelse for og relation til og med tekster og/i verden.

12 Længslen efter læsningens mange hjerter – fokus på oplevelse af teksten og teksternes mange oplevelser

Af Jens-Jakob Vanghøj

Alle dansklærere ved det: Det er fantastisk, vidunderligt og helt nødvendigt at læse skønlitteratur! Men hvordan finder vi læseglæden hos eleverne – og vel at mærke den analoge?

16 Din stemme og min egen – lytning i klassedialoger

Af Johanne Helbo Bøndergaard Uden lytning ville der ikke være en samtale – og vi bliver hver især til talere ved at lytte.

19 Morgenmad ved tempeltræet

Af Katja Christina Holm

Præmisser for et socialt bæredygtigt læringsfællesskab er tryghed og tilhør for den enkelte og for klassen. Derfor træner vi samtaler i klassen helt generelt, før vi tager fat på det i faglig sammenhæng.

24 Skitser til pædagogik, ude

Af Malou Juelskjær

Vi bemærker og bruger genstande, menneske- og naturskabte materialer under vores fødder og omkring os. Asfalt, ukrudt (!) spirende gennem asfalt, jord, bylyde, fugleog insektlyde; whatever.

Uden for tema

47 Naturen i sproget

Af Virginia Vad

Det er sproget, der er virkeligheden i Klougarts litteratur. Det handler om at stå forsvarsløs over for den verden, man er en del af.

En samlet litteraturhistorie

Forløbsbøgerne Modernitetens rødder, Modernitetens gennembrud og Modernitetens sammenbrud fortæller i fortættet form en samlet litteraturhistorie om de tanker, idéer og tekster, der har formet vores samfund og idéverden fra år 1700 til 1968.

Modernitetens rødder. Dansk litteratur i oplysningstid og romantik 1700-1850 fortæller om tidens idéer om det frie menneske og om menneskets unikke evne til både at rumme logiske tanker og inderlige følelser, der er blevet stående som inspiration for moderniteten og dermed vores tid. Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920 præsenterer tidens modernitet som et brud med det traditionelle og hierarkiske og med det frisatte menneske som ideal. Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968 undersøger dansk litteratur i det turbulente tyvende århundrede, hvor to verdenskrige, ideologiernes kamp og modernitetens mange opfindelser fra film til a-bomber sætter markante spor i dansk litteratur.

dansklf.dk/forloebsboegerne

TIL VÆRKS

Stærke klassikere, der fortjener ny opmærksomhed i danskfaget

TIL VÆRKS er en ny serie fra Dansklærerforeningens Forlag i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hensigten er at genudgive klassikere, der fortjener ny opmærksomhed i danskfaget, og som kan læses med gymnasieelever. Kriteriet er, at værkerne rummer stærke kvaliteter som tekster, og at de både kan spejle og udfordre samtidens læsere. De tre første udgivelserne i serien er Karin Michaëlis’ BARNET, Mathilde Fibigers CLARA RAPHAEL. TOLV BREVE og Mathias Storchs EN GRØNLÆNDERS DRØM.

Bøgerne udgives både analogt og digitalt og som en del af Systimes iBibliotek. I-bøgerne er forsynet med arbejdsspørgsmål til eleverne samt et forslag til modulplan. dansklf.dk/til-vaerks

Læs mere, og se uddrag fra bøgerne på dansklf.dk/shop

Leder Det analoge

Andreas Rytter, medlem af bestyrelsen for G-sektionen og dansklærer på Aalborg City Gymnasium.

Kan du røre ved det? Så er der en mulighed for, at det er analogt. Sådan opfatter mange i skoleverdenen det i hvert fald. EMU har artikler, som vil inspirere til, hvordan man kan have flere analoge aktiviteter; skrivning i hånden, tegning af faglige problemstillinger, læsning i ”papirbøger”, højtlæsning, remseteknikker og forslag til brug af artefakter i undervisningen. Men bør det analoge have en særlig plads i forhold til det digitale? Skal det have forrang? Og er det bedre, at signalet er, hvad det foregiver at være, i stedet for at være binært?

Jeg holder personligt af det analoge. En god bog i hånden, en LP på pladeafspilleren, et håndskrevet brev. Alt det analoge gør mig lykkelig. Det har en særlig fernis af håndarbejde over sig. Og det er på trods af, at flere af de ting, vi laver analogt, er forbundet med det digitale. Når jeg lytter til musik igennem mine hovedtelefoner, som stadig er med ledning, opfatter jeg det som analogt – jeg opfatter mig selv som analog, men signalet kommer fra min app, som er digital. Det digitale har ofte noget bekvemt over sig, og det tids- og materialebesparende aspekt vinder ofte over det analoge. Som dette skriv på computer og ikke i hånden.

Er vi underst?

I Rifbjergs digt ”Jern” stiller udsigeren spørgsmålet ”Er man underst?” om jernets betydning for det moderne menneske. Vi er begyndt at stille os det samme spørgsmål i forhold til det digitales indtog i den moderne verden. I øjeblikket oplever vi et krydspres mellem det analoge og det digitale. Hvor man tidligere i 00’erne fra politisk hold gassede op for en digitalisering af samfundet og i særdeleshed skolen, er gassen gået af ballonen, og der sker en politisk bevægelse imod det analoge. Tesfaye donerer flere bøger til folkeskolen, erklærer krig mod skærmene og stifter bogklubber til fordel for den fysiske bog. Vi kan drømme om, at forberedelsestiden til at udvikle den analoge undervisning kommer med donationerne til materialer! Omvendt kommer der et digitalt pres nedefra i øjeblikket, og vi ser en generation af unge digitalt indfødte, som omfavner teknologien, og som har svært ved at slippe den igen. Flere af vores elever foretrækker digitale,

hyperredigerede videoer fra TikTok frem for velredigerede analoge digte af Johannes V. Jensen. Men er det godt for dem, og hvem har retten til at definere det? Svaret er ikke hugget i granit, og en mellemting må være mulig. De digitale hjælpeværktøjer forsvinder ikke igen, men vi skal tage et ansvar, så vi dominerer teknologien og lærer vores elever at dominere den, og ikke omvendt. Når svaret på alle udfordringer de sidste 25 år har været teknologi og digitalisering, så er det svært at vende denne udvikling, og vi bør måske stoppe op og stille os spørgsmålet ”hvad var spørgsmålet, når svaret var digitalisering?”.

Den sanselige analoge verden

Svend Brinkmann sætter i Brinkmanns briks Analogiseringsstyrelsen i stævne. En vigtig pointe er ifølge Brinkmann og Analogiseringsstyrelsen: ”Det, der gør mennesker glade, er analogt: at være sammen med venner, have sex, dyrke sin have, gå en tur i skoven”. Det er alt sammen sanselige ting, og det sanselige finder vi i høj grad i litteraturen, i hverdagen og sammen med eleverne. Og disse sanser har vi mulighed for at stimulere i klasselokalerne. Det er blevet os pålagt at føle mæthed, og denne mæthed kan stimuleres med hjemmebagte analoge boller. Samtidigt med at duften spreder sig, kan vi ihukomme Johannes V. Jensens sanselige beskrivelse af smørrebrødet i ”Ved Frokosten”:

Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig. Først spiser jeg et med Æg og Sild — O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!

Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg og her fordyber det Smagen, at jeg tier.

Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.

Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte

Glædelig læselyst i dette analoge magasin!

Se, sans og smag! Præsentation

Sidste efterår rådgav en ekspertgruppe regeringen om det fremadrettede arbejde med techdagsordenen. Eksperterne var bekymrede over den digitalisering af børne- og ungelivet vi har været vidne til efter de sociale mediers ankomst. Det øgede skærmforbrug og tyveriet af opmærksomhed fører til mistrivsel hos unge og har store konsekvenser for hele uddannelsessektoren. Anbefalingerne for fremtiden er at blande anvendelse af digitale teknologier og sanselige og fysiske aktiviteter. Robotter er fine nok til produktion af varer, men menneskelige økosystemer fordrer menneskeligt nærvær. Også hjerneforskning peger på at fysiske aktiviteter, som fx at skrive i hånden og at bevæge sig i naturen, stimulerer hjerneaktivitet og kognitive færdigheder.

Dette nummer af Dansknoter undersøger hvordan vi i højere grad i danskundervisningen kan gøde jorden for analoge didaktiske aktiviteter der styrker unges oplevelser, koncentration, trivsel og fællesskab. Nikolaj Elfs artikel ”Se, sans, smag! Om at gå analog i dansk!” argumenterer for at multisensorisk arbejde med litterære tekster skaber flerfoldige værdier for måden vi er i verden på. Udbredelsen af kropslige og sanselige oplevelser i litteraturundervisningen kan åbne for dannelsesmæssige perspektiver angående såvel identitet, æstetik og erkendelse som AI faktisk ikke synes at tilbyde.

Oplevelsen af teksten står også i centrum i artiklen ”Længslen efter læsningens mange hjerter – fokus på oplevelse af teksten og teksternes mange oplevelser” af Jens-Jakob Vanghøj. Vejen til oplevelse og læseglæde – frem for et mere traditionelt, ensformigt fokus på analysespørgsmål – forløses her gennem reaktionsskrivning hvor eleverne vælger deres egne udgangspunkter i en tekst frem for at fokusere på ”det rigtige svar”. De mange forskellige indgange bliver efterfølgende gjort fælles på padlet.

At samarbejde dialogisk om læsningen er afsættet i Johanne Helbo Bøndergaards artikel ”Din stemme og min egen – lytning i klassedialoger”. Lytning og tale er to ligeværdige sider af en samtale, og didaktisk illustreres det i rammesættende dialoger i cirkel eller i fishbowl som kan løfte eleverne

ud af den individuelle krops støj, give overblik og tryghed og styrke fællesskabet i klassen.

At give sig tid går igen i alle temaartiklerne. Katja Christina Holm trækker i artiklen ”Morgenmad ved tempeltræet” på sine erfaringer fra danskundervisning af unge med funktionsvariationer på et tre-årigt HF-enkeltfag. Med en langsom og forudsigelig praksis øver eleverne sig på den demokratiske samtale samtidig med at der er plads til at styrke trivsel ved at tale om egne livserfaringer, lægge puslespil sammen i pauserne og gå tur hen til tempeltræet.

Den sidste temaartikel ”Skitser til pædagogik, ude” af Malou Juelskjær går all in på udendørs undervisning i vegetativ kreativitet. Artiklen tilbyder skitser til flerfaglige, sanselige øvelser med såvel menneskeskabte som naturskabte materialer der kan flette mennesker og jorden sammen. Det vil måske nok til en start betyde en ”delayed gratification” for stimuli-bombarderede og anerkendelseshungrende unge, men præmien er en sansning af at være en del af verden. Intet mindre.

Temanummerets kunstner er Olivia Rode Hvass. Værkerne stimulerer sanserne med taktile materialer som TC2-jacquard-vævede gobeliner, hø, pinde, tørrede blomster, sten og stof. Tilsammen fortæller de historier, viderebringer traditioner og pirrer vores nysgerrighed til at nærstudere og fordybe os i detaljerne.

Må I fornøje jer med langsom læsning af dette nummer som både kan tilgås analogt og digitalt – og, om man vil, i skyggen af et træ!

God læselyst!

Se, sans, smag!

Om

at gå analog i dansk

Hvad vil det egentlig sige at gå analog – i dansk? Med udgangspunkt i ODS- og ChatGPT-opslags historisk foranderlige, men også lidt begrænse(n)de definitioner peges der i denne artikel på at det analoge også handler om at give plads til elevers undersøgende og multisensoriske engagement med verden og dens tekster, fx gennem litteratur- og skriveundervisning.

Nikolaj Elf ph.d., professor i uddannelsesvidenskab med særlig fokus på fagdidaktik, Syddansk Universitet.

Fotograf: Lukas Morio.

I det første af de 28 bind af Ordbog over det danske Sprog (ODS) finder vi ordet analog der forbindes med betydningen ’overensstemmende; tilsvarende’ (ODS 1919). Denne oplysning er ganske vist ikke hentet fra den analoge, men den digitale udgave af ODS, som ikke overraskende, men på en lidt sjov måde, faktisk ikke er bevidst om den betydning ordet siden har fået i digitaliseringens tidsalder. ChatGPT oplyser således meget funktionelt, ja, man kunne næsten sige sociolingvistisk bevidst (hvor ’bevidst’ selvfølgelig her bare er en metafor for dens søgninger og udledninger af mønstre i massive mængder data) at:

Ordet analog kan have lidt forskellige betydninger afhængigt af sammenhængen, men her er de mest almindelige:

1. Teknologi/elektronik:

Analog betyder, at noget er kontinuerligt og kan have uendeligt mange værdier. For eksempel i modsætning til digital, som er baseret på diskrete værdier (typisk 0 og 1).

Eksempel: Et gammeldags ur med visere er analogt, mens et digitalt ur viser tiden med tal.

2. Overført betydning (generel sprogbrug):

Analog kan også betyde, at noget er svarende til eller sammenligneligt med noget andet.

(Open AI, 2025; citeret fra søgning på ChatGPT 11. april 2025 på min egen telefon, som kan være præget af uigennemskuelige algoritmer)

Det er en genkendelig betydningsudlægning. Hvor betydning 2 svarer til ODS-udlægningen, det ’overensstemmende’, er betydning 1 lagt til som et yderligere betydningslag som fungerer som et eksplicit dikotomisk modsætningsforhold til det digitale. Analog betyder her at ’noget er kontinuerligt’, og det analoge kan i modsætning til det digitale (og her bliver den faglige tekst næsten poetisk) ’have uendeligt mange værdier.’

Så langt, så godt. Og så alligevel ikke helt. For der er yderligere et betydningslag man kan tilskrive det at gå analog, vil jeg påstå. Det handler om at dyrke det fysiske, materielle og sanselige i både bogstavelig og overført forstand. Tre eksempler fra henholdsvis gymnasie-, populærkultur- og bogverdenen til anskueliggørelse.

Martin går analog

At det analoge stilles op som modsætning til det digitale, kan jeg i den grad genkende fra gymnasieverdenen og projekt Faglighed og skriftlighed. I projektet fulgte jeg to elever i overgangen fra 9. kl. og hele deres gymnasietid, heriblandt den gamende og i det hele taget digitalt omfavnende elev Martin som imidlertid i løbet af sin gymnasietid får det råd af sine lærere, inklusive dansklæreren, at lade computeren blive hjemme, for han kan nemlig ikke styre brugen af computer i timerne (Elf 2016). Det råd tager han til sig. Martin går analog, medbringer en kinabog for hvert fag til at tage noter i og bliver overordentlig tilfreds med det valg – han mener faktisk det var det vigtigste der skete for hans (skriver)identitet i gymnasietiden; og så passer det i øvrigt godt ind i hans øvrige identitet som springgymnast og instruktør.

Projektet og empirien ligger snart 15 år tilbage i tid. Men Martin er, som jeg tolker det, en case på en tendens til at nogle børn og unge vender sig væk fra det digitale og søger det analoge, det fysiske og materielle, fordi det giver mening og identitet for dem i en gennemmedialiseret verden. Det er en tendens som kun har vokset sig stærkere siden, hvilket ses meget tydeligt i populærkulturen.

”I skal gå a-na-log!” i Hvide Sande I tv-serien Hvide Sande, sæson 2, som aktuelt kører på TV2 (Deluca Film 2025), siger en skrivelærer på et skrivekursus for mere modne mennesker sådan her da han oplever at deltagerne har skrevet noget hurtigt sjask på computer: ”I skal gå a-na-log!” Det skal alle så råbe i kor. ”I skal gå a-na-log.” Det gør alle så, hvilket er lidt komisk – men også et tegn i tiden: Lærerens skrivedidaktiske pointe er at det vil være godt for dem at skrive i hånden eller skrivemaskinen – så længe det ikke er på computer. Computeren, det digitale, er suspekt for deres oplevelse og erkendelse af verden og for deres evne til at udtrykke sig om og i den. Hvorimod det at arbejde analogt skaber en stærkere forbindelse mellem dem selv og deres udtryksevne. Derved får det analoge en udvidet ’god’ betydning hvor det der er taktilt følt og gjort uden digital afbrydelse, ’er kontinuerligt’ i mere end en forstand. Det analoge antages at rumme en særlig æstetisk, erkendelsesmæssig og identitetsgivende kvalitet.

Det er en usus-betydning som vi kan konstatere ikke er blevet registreret endnu i ordbøgerne eller i GKI’erne. Og måske er der noget om snakken. Noget tyder på at vi i vores kultur generelt og i undervisningen overser sensoriske kvaliteter.

Blind for det mest synlige – i anmelderi og danskundervisning Et tredje og sidste eksempel der krydser over mellem bogverdenen og tilbage til danskundervisningen: Da Dorthe Nors og Henrik Saxgrens vildt fascinerende, smukke, tanke-

vækkende og skræmmende En linje i verden om livet ved Vesterhavet udkom i 2021, blev jeg lidt harm på værkets og skabernes vegne og på anmelderkorpset, som var blindt for dens sansekvaliteter. Bogen som er relativt stor og vejer noget, undersøger og reflekterer i en hybrid, æstetisk blanding af essay og fotografi livet på kystlinjen fra Skagen til syd for den dansk-tyske grænse. Men i de anmeldelser jeg læste af værket, bl.a. i Information, var der kun en indgående analyse og vurdering af Nors’ essaytekst, mens Saxgrens fotografier nærmest ikke blev kommenteret. Fotografier fra værket optrådte ganske vist i artiklerne som noget man kunne se, men der var ingen egentlig forholden sig til dem – eller til deres betydningsskabende, man kunne med stx/hf-dansk-læreplanens begrebsbrug sige multimodale, interaktion med Nors’ tekst som del af et samlet komponeret værk de har villet skabe. Anmeldelserne var blinde for det mest synlige – og sanselige – ved værket, nemlig fotografierne. Der findes mange af denne slags multimodale og flersanselige ”kombinationsværker”, ikke mindst fra de eksperimenterende 1960’ere og frem. Eksempler kunne fx være Jørgen Nash og J.V. Martins Hanegal (1961) over Mogens Otto Nielsens ”bogobjekter” til senere Pist Protta-udgivelser med bidrag af fx Kasper Kaum Bonnén eller coffee table-kollektivværker som Frit flet (2014) af Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon eller installationer af Morten Søndergaard og mange andre. Tilsvarende kunne man pege tilbage i ”værkhistorien”, fx til H.C. Andersens illustrerede eventyr og senere kunstneres illustrationer til dem. Forskning tyder imidlertid på at omgangen i både anmelderkorps og danskfaget med bøger og tekster som disse er blind for det mest synlige – og sanselige (Elf 2006, 2018). Man ser dem ikke, perciperer dem ikke, mærker sig ikke deres materialitet, anerkender ikke deres fysisk-analoge karakter. I stedet går man direkte til ordets mening konciperet gennem kognitivt tænkearbejde, tekstanalyse og klasserumssamtale for de få, hvis nu tesen skal skærpes.

Nye teoretiske og danskdidaktiske tilgange:

Opleve, tune ind, sanse, smage, fornemme

Siden 2006 ér der dog sket en del, skal det siges, både teoretisk og didaktisk, herunder også i danskfagets daglige gymnasieundervisning. Teoretisk er der inspiration at hente fra nye(re) teoridannelser som (social) semiotik, der bl.a. har bidraget med multimodalitetsbegrebet (Kress 2003) der har fået en særstatus i læreplanen. Men også andre teorier som fænomenologi (Hansen 2023), der har åbnet op for mere kropsligt undersøgende, oplevelsesorienterede og multisensoriske didaktiske tilgange til især litteratur (Gissel & Steffensen 2021, Henkel & Nielsen 2023); samt posthumane og sociomaterielle teorier og didaktiske tilgange som for alvor har vendt op og ned på og åbnet op for elevers affektive og relationelle læsende, skrivende og, med postkritik-

Med disse tilgange kommer der (meget) mere fokus på at opleve, tune ind på, sanse, se, høre, mærke (evt. synæstetisk), smage, interagere, undersøge, have en fornemmelse for og relation til og med tekster – og dette kan faktisk også åbne op for mere kropsligt orienterede dannelsesprocesser.

kens begreb, intraagerende omgang med tekster og verden (Barad 2007, Leander & Boldt 2013, Jusslin 2020, Jensen 2022).

Med disse tilgange kommer der (meget) mere fokus på at opleve, tune ind på, sanse, se, høre, mærke (evt. synæstetisk), smage, interagere, undersøge, have en fornemmelse for og relation til og med tekster – og dette kan faktisk også åbne op for mere kropsligt orienterede dannelsesprocesser.

Hvad betyder det danskdidaktisk, i undervisningspraksis? I den såkaldt undersøgende litteraturdidaktik, der blev udviklet i projekt Kvalitet i Dansk og Matematik (KiDM) – som var rettet mod folkeskolens udskoling og siden er blevet tænkt og praktiseret videre i gymnasieundervisning – handler det bl.a. om at betone oplevelsesdimensionen ved æstetisk undersøgelse. Konkret kan det fx handle om at skrue hastigheden ned og blive ved den første del af en litterær tekst, dernæst midterdelen og så slutningen, men ikke lade eleverne læse hele teksten på én gang og dermed ikke hoppe over i den analytiske og fortolkende mode på tekstens makroplan. På tekstens mikro- og mesoplan kan man bede elever lave en tænke- eller føle højt-øvelse; eller opføre en dramatisering af et tekststykke og inden da lade dem arbejde med at smage på og afprøve udtalen af bestemte ord og ytringer, fx bare ét ord som ’Okay’, som kan udtales på populært sagt 27 måder afhængig af hvordan det bliver tolket i konteksten. En af styrkerne ved denne undersøgende tilgang – der altså tager udgangspunktet i tekstoplevelsen, men ikke bliver ved den, idet man efterfølgende arbejder med at opdage, afprøve og forhandle sine forståelser i grupper og på klassen – er at anerkende og give rum for at alle elever har en oplevelse af en tekst. Det er uundgåeligt at alle elever oplever noget ved en tekst; men at give plads til at denne oplevelse får lov til at udvikle sig og får stemme i klasserummet, er

typisk nedtonet. I stedet, viser forskning, ser man meget undervisning hvor kun få elevers og lærerens oplevelse – og tolkning – kommer til orde.

En undersøgende tilgang kan også indebære at man forsøger at gå til litteraturhistorien på en mere multisensorisk måde. I udgivelsen Litteraturhistorier i Praxis’ nye dansksystem Det til dansk (red. Mimi Olsen 2025) er det et gennemgående redaktionelt greb at hver periode har et afsnit der hedder ”Sans tiden”. Her tilbydes links til periodens mange sanse- og udtryksformer, fx podcasts, billedgallerier, kogebogsopskrifter, som man derigennem kan gøre sig multisensoriske erfaringer med. Det kan være at lytte til en indspilning af ”Det er hvidt herude” af St. St. Blicher (1838) og bruge det som et afsæt for en undersøgelse af dette hybride værk i lyd og ord. Det kan være en henvisning til Madam Mangors Kogebog for små Husholdninger (1837) der bl.a. rummer en opskrift på æggekage man opfordres til at lave i klassen. Eller det kan være en mere aktiverende og kreativt skabende opfordring til at gå på sanseture i naturen og derigennem lege med at gå i romantikernes æstetiske fodspor ved at skrive på/om/med natur.

Sanseturs-forslaget er delvist inspireret af den posthumant og sociomaterielt inspirerede tilgang til verden og tekster. Her eksperimenterer man også med at leve sig ind i natur, læse natur, iagttage og skrive natur, med en økokritisk eller økodannende ambition. Et eksempel som litteraterne og litteraturdidaktikerne Tobias Skiveren og Louise Rosendal Bang aktuelt eksperimenterer med i projektet Økoliteracy i danskfaget: Mod en grøn litteraturhistorie (se www.nors. ku.dk), er først at lade elever lytte til Per Højholts ”Gittes monolog om naturen”, hvorefter de bedes forestille sig at ”du er et træ, et dyr, et bær, et blad eller lignende der møder Gitte

og Preben ude ved deres bil”, hvilket de så skal skrive en fortælling eller et digt til. Hvordan kommer det mon til at lyde, være; og hvad føler eleverne ved det, og hvordan udvikler deres forhold til naturen sig? Det er nogle af de interessante spørgsmål. Internationalt er der masser af eksempler på sådanne mere performativt orienterede måder at lade elever og studerende engagere sig med verden, herunder naturen, på (Mcphie 2018).

Hvorfor gå analog?

Som det sidstnævnte eksempel antyder, er der sådan set ikke noget udpræget analogt, i teknologisk forstand, ved denne specifikke undervisningstilgang; eleverne er velkomne til at skrive på deres computer eller telefon – og alligevel kan man i den mere æstetisk-erkendelsesmæssige forstand som jeg har åbnet op for, måske hævde der er tale om en analog omgang med verden og dens tekster.

Man kan i et mere dannelsesorienteret perspektiv spørge sig selv hvorfor man skal ”gå analog” på disse socialsemiotisk, (krops)fænomenologisk, posthumant inspirerede måder som nu er blevet anslået. Det korte didaktisk begrundende svar er at det kan åbne op for mere engagerende og myndiggørende måder at undersøge tekster på for elever og lærere. Det åbner op for at man kan gå til tekster, verden og oplevel-

ser af sig selv på måder der anerkender kroppens, sansningens og den subjektive oplevelses betydning for individuelle og fælles erfaringer og forståelser af verden. Skal vi kalde det analogt? Måske nok ja – det ser ud til at begrebet også omfatter disse erkendelses- og identitetsmæssige perspektiver som ODS og ChatGPT ikke rummede. Det analoge henviser til noget materielt og kontinuerligt sanseligt som har fysiske, kropslige og erkendelsesmæssige kvaliteter med uendeligt mange værdier for måden vi er i verden på. Hermed er altså føjet et nyt betydningslag til det analoges betydningshistorie – som kunne blive særdeles virksomt for elevers dannelsesprocesser i danskundervisningen.

Post-teorier er en samlebetegnelse for en række teorier, som fx nymaterialisme, posthumanisme, spekulativ realisme og postkritik. Postkritik tilskrives typisk litteraturteoretikeren Rita Felski.

Litteratur:

Barad, K. 2007. Meeting the universe halfway: Quantum physics and the entanglement of matter and meaning. Duke University Press

Elf, Nikolaj. 2006. Stort format En historie om det udvidede værkbegreb 1961-2001. Forlaget Spring

Elf, Nikolaj. 2016. ”Teknologi i elevers skrive(r)udvikling”. I Skriverudviklinger i gymnasiet af Ellen Krogh og Karen S. Jakobsen (red.), 2016: 133-156. Syddansk Universitetsforlag

Elf, Nikolaj. 2018. ”Teaching and Learning Modes and Media of H.C. Andersen Fairy Tales.” I Forum for World Literature Studies, nr. 10(1), 2018: 65-95

Gissel, Stig Toke & Tom Steffensen (red.). 2021. Undersøg litteraturen! Engagerende undervisning i æstetiske tekster. Akademisk Forlag Hansen, Thomas Illum. 2023. ”Phenomenological exploration in literature education.” I L1 - Educational Studies in Language and Literature, vol. 23, no 2: 1-26

Henkel, Ayoe Qvist & Signe H. Nielsen. 2023. ”Different modes of reading - eight grade students’ interaction with a digital narration”. I The Digital Reading Condition af M. Engberg, I. Have & B.S. Pedersen (red.), 2023. Routledge

Jensen, Peter Michael. 2022. Skriversubjektivitet i det multimodale danskfag: En posthhuman undersøgelse af affekt, krop og materialitet i skriveundervisningen. Aalborg Universitetsforlag

Jusslin, Sofia. 2020. Dancing/Reading/Writing: Performative Potentials of Intra-Active Teaching Pedagogies Expanding Literacy Education Vasa universitet

Kress, Gunther. 2003. ”Repræsentation, læring og subjektivitet”. I Pædagogik - en grundbog til et fag af Jens Bjerg (red.), 2003: 210-244. Hans Reitzels Forlag

Leander, Kevin & Gail Boldt. 2013. ”Rereading ’A pedagogy of multiliteracies’: Bodies, texts, and emergence.” I Journal of Literacy Research, nr. 45(1), 2013: 22–46

Mcphie, Jamie. 2018. ”I knock at the stone's front door: performative pedagogies beyond the human story.” I Parallax, nr. 24(3), 2018. 306-323

Nors, Dorthe & Henrik Saxgren. 2021. En linje i verden. Gads Forlag Olsen, Mimi (red.). 2025. Det til dansk. Litteraturhistorier ’800 til i dag’ Med bidrag af M. Sloth Carlsen, B. Darger, B. Egelund, N. Elf, N. Rekve Eriksen, L.M. Hansen, H. Juhl Lassen, D. Eberth Timmermann, K. Wagner. Praxis

OpenAI (2015-). ChatGPT. Brugt 10. april 2025

Thulstrup, Mads Kamp. 2025. Hvide Sande. Deluca Film

adgang til over 70 iBøger

Fagpakke til dansk –

En introduktionsbog til læsning af noveller og lyrik med udgangspunkt i en undersøgende litteraturdidaktik.

Af Jeanette Gundesbøl Sørensen og Mai Wissing Christensen

Præsenterer litterære tekster, opgaver og metoder, som åbner for seksualoplysende samtaler om køn, krop, seksualitet og grænser i danskfaget.

Introducerer gennem en række korte videoer til danskfagets centrale analysemetoder, begreber, genrer og litteraturhistoriske perioder.

Med fagpakken til dansk kan du nemt skræddersy dine egne forløb.

Af Jens Breindahl og Louise Debois

Sara Brygger, Elisa Stubgaard Franck og Jan Aasbjerg Petersen

Længslen efter læsningens mange hjerter – fokus på oplevelse af teksten og teksternes mange oplevelser

Jens-Jakob

Alle dansklærere ved det: Det er fantastisk, vidunderligt og helt nødvendigt at læse skønlitteratur! Men hvordan finder vi læseglæden hos eleverne – og vel at mærke den analoge? Var der nogen dansklærere, som blev forelsket i faglige begreber og analysemodeller, før de selv faldt for litteraturen? Hvordan kan vi vække lysten til at læse hos eleverne? Kan alle elever virkelig få lyst til at læse og deltage i litteraturundervisningen uden brug af Studienet, AI og analysemodeller? Dette er en drøm, men en, som mange af os deler.

Det blev en kombination af fænomenologi, forforståelse, nykritikkens nærlæsning, som samlede en idé til en ny vej – men det hele faldt didaktisk på plads med begrebet ”reaktionsskrivning” fra Jens Breindahl og Louise Debois Litterære undersøgelser, som åbnede sindet – så fokus kan vende tilbage til elevernes oplevelse af teksten og lysten til at læse.

Nærværende artikel er delt op i tre dele, som kan ses som tre trin i udvikling af læseglæden: Anerkendende, Undersøgende og Erkendende.

Anerkendende: En fænomenologiske vinkel til tekstens selv Min opdagelse af elevernes læselyst og ny erkendelse af denne tager sin begyndelse i min egen arbejdsplads’ projekt med og fokus på analog læring.

Mit eget lille beskedne bidrag blev at læse en række tekster med eleverne, som de selv godt kunne lide, og det blev ungdommens egen musik. Det lyder jo ikke originalt. MEN det, de valgte, skulle undersøges på noget, som ligner ”nærlæsningsniveau”, det vil sige, hvad eleverne syntes, var interessant

og spændende ved deres sangvalg – men i forhold til ord og vers. Det lyder måske ikke specielt organisatorisk og didaktisk gennemtænkt, men nykritikkens nærlæsnings-begreb blev bøjet til ”sagen”, da indgangsvinklen til at læse teksten med et ”åbent sind” også havde et fænomenologisk grundlag med den tyske fænomenolog Edmund Husserls tese om at ”komme til sagen selv”. Det er jo også i fænomenologien (og selvfølgelig hermeneutikken), man bruger metoden forforståelse. Idéen udviklede sig altså til at slå ned på vers, citater, ord – ofte med udgangspunkt i et spørgsmål, som fx netop omhandlede elevernes forforståelse, som kunne være: Er der ord, som er mere poetiske end andre? Kan vi forvente at møde nogle bestemte ord, i en kærlighedssang? Fx i Ukendt Kunstners sang ”Uden dig”. Eleverne skulle selvfølgelig ikke tænke i særlig lang tid, så kom det hurtigt … Hvad med ”hjerte”, ”himmel”, ”rød” osv. Metoden udviklede sig med brug af post-it-sedler og kunne blive til en analog tavle-citat-mosaik – men også kombineret med det – for mig geniale – digitale værktøj padlet. Det siger måske ikke sig selv – men det blev let at gå fra elevernes eget valg af sange/lyrik til fx romantikkens, især fordi indgangsvinklen er anerkendende i forhold til elevernes læsning –når eleverne vælger deres egne udgangspunkter i teksten, kan de ikke gøre noget forkert.

Der er selvfølgelig andre, som har tænkt i samme baner som jeg, og i Jens Breindahl og Louise Debois Litterære undersøgelser kalder de deres læsemetode med udgangspunkt i teksten for ”reaktionsskrivning ”. Efter min mening kan kært barn jo sagtens have mange andre navne, og derfor kunne det lige så godt være ”fokuslæsning” eller ”reaktionslæsning”.

Vanghøj Lektor i dansk, filosofi og kulturforståelse, Niels Brock, Handelsgymnasiet JTP.

Jeg var utroligt begejstret for mødet med bogen og dens forfattere samt metoden, som beskrives herunder.

Undersøgende – nærlæsningsprincippet bliver nær-tekst og læselysten

Mange dansklærere oplever, at elevernes tilgang til litteratur bliver begrænset af et fokus på det ”rigtige svar” frem for den personlige oplevelse og tilgang til teksten. Vi har måske selv været med til at skabe dette fænomen ved at efterspørge specifikke analyser frem for åbne læseoplevelser. En metode til at genfinde læseglæden er ”reaktionsskrivning”. Eleverne skal guides til at forholde sig personligt og nysgerrigt til teksterne. Dette skaber en mere umiddelbar og engageret tilgang til litteratur. Litterære undersøgelser giver et grundlag for, hvordan man kan flytte fokus fra analysemodel til læsningen selv. Bogen giver gennem en intro og en række kapitaler, hvor der også arbejdes med helt grundlæggende danskfaglige begreber som fx fortælleren, en indføring i, hvordan elevernes selvstændige undersøgelser af teksten kan være udgangspunktet for en videre analyse med teksten, blot ved at lade eleverne finde citater og stille spørgsmål til teksten samt inddrage deres forforståelse. Det kan godt lyde bekendt, men står som en lysende kontrast til den danskundervisning, jeg selv fik i gymnasiet, og som havde sit udspring i nykritikkens lagmodel – og ofte bare var træls; ”inddel teksten i afsnit” osv.

Erkendende – den gode anderledeshed – analog og digital Min egen oplevelse med en 3.g.-klasse bekræftede, at metoden virker. Vi arbejdede med Blichers En landsbydegns dagbog uden analysemodeller, men med fokus på, hvad eleverne selv oplevede i teksten. Blicher kunne man med Thomas Ziehes ord kalde ”god anderledeshed”, hvor man præsenterer eleverne for noget væsentligt andet end deres livsverden. Resultatet var overvældende: Eleverne engagerede sig, stillede spørgsmål og diskuterede teksten med en naturlig nysgerrighed. Udgangspunktet var at læse bogen i en analog udgave, og elevernes egne ”undersøgelser”, det vil sige deres udgangspunkt i citater og spørgsmål til teksten, blev lagt på en padlet, som nemt kunne deles mellem eleverne. Herefter var der selvfølgelig også gruppediskussion om, hvad der kendetegner den ”blicherske” novelle, den utroværdige fortæller. Det, jeg hører fra eleverne som en kort evaluering, er, at modulerne går hurtigt – men også at alle er med.

Fokus på elevernes læseglæde – er det fremtidens læring?

Man bør vel som dansklærer huske, at det er lysten til teksten – ikke analysemodellen – der skal vække læseglæden. Arbejdsspørgsmål og lærebøger kan nemt dræbe en teksts liv, hvis de ikke bruges med omtanke. (Og dermed ikke sagt noget dårligt om alle de danskfaglige bøger, der findes –tværtimod). Hvis vi virkelig ønsker at skabe en udvikling i danskfaget, må vi insistere på at bringe litteraturen tilbage i

centrum og møde eleverne i deres egen læseverden. For mig venter der et stort arbejde med at skabe denne forandring. Jeg nægter at acceptere elever, der sidder med hovedet i bordet på grund af ”gab-faktor” – især når vi ved, at der findes bedre metoder. Man bør tage udgangspunkt i elevernes livsverden og forforståelse og skabe rum for deres egne læseoplevelser. Måske indebærer det også at lytte til deres musik – selv rap, hvis det er dét, der taler til dem. Som dansklærere har vi et ansvar: Læsning skal være en oplevelse, ikke en pligt. Det er tid til at genskabe længslen efter læsningens mange hjerter. Det virker, som om man ikke kan se teksten for bare arbejdsspørgsmål, gruppeinddeling, variation, differentieret undervisning – og jeg har sikkert glemt noget – og det er alt sammen meget, meget relevant og helt uundværligt – dog kunne jeg personligt godt tænke mig et større fokus på selve teksten. Men hvor det vel at mærke er elevernes ”opdagelse” og undersøgelse af teksten, som man tager udgangspunkt i – så enkelt er det. At sige til eleverne ”prøv at finde nogle ord eller citater i teksten, som I synes er sjove, interessante, mærkelige osv. I kan ikke gøre noget forkert – KUN noget rigtigt!” og så stilladsere derfra. Prøv det … Den er simpel: Læs tekst

Lad eleverne finde deres egne nedslag/citater i teksten som udgangspunkt for den videre læsning. Og det udelukker ikke al andet danskfagligt materiale – tværtimod …

Kilder:

Breindahl, Jens & Louise Debois Frejlev Nielsen. 2023. Litterære undersøgelser. Systime

Køb kvalitetstitler til spotpriser, og få fyldt reolerne op. SPAR 60-90 %

Køb så mange eksemplarer du vil – ALLE KAN KØBE!

BOGSKABET er nu åbent med superbillige tilbud, som gælder til og med 31. august 2025. Læs mere på dansklf.dk/bogskabet

ABaCus Dansk

Dit værktøj til screening og evaluering

Opgaver giver overblik over, hvor godt eleverne mestrer et område som fx ordforråd, kodning fra bogstav til lyd og faglig læsning.

Læsning omfatter læsehastighed og læseforståelse afprøvet på litterære tekster.

Diktat indeholder orddiktater med både almindelige ord og nonsensord.

“ABaCus Dansk giver mig som læsevejleder et rigtig fint overblik over elevernes resultater, så jeg hurtigt og nemt kan vurdere, hvor indsatsen skal lægges.”

– Birgitte Dion Sandberg, læsevejleder

“Screeningsopgaverne på ABaCus Dansk er rigtig gode, og man kan nemt vælge læsetekster og opgaver, der passer til elevernes niveau.”

– Sofie Nielsen, læsevejleder

Din stemme og min egen

– lytning i klassedialoger

Denne artikel udspringer af en interesse for de didaktiske problematikker, der knytter sig til deltagelse i klasserummet, til at tale og blive hørt i et fællesskab. Problematikker, der vokser i et stadig mere digitaliseret og individualiseret klasserum. Hvordan skaber vi bæredygtige læringsfællesskaber, hvor alle kan lytte og blive hørt? Hvilken rolle spiller lytning for dialogen i undervisningen, og er der et potentiale i at styrke vores fokus på lytning?

Lytning er talens uomgængelige og medansvarlige modpart. Dialogens helt centrale Anden. Ifølge Kent Adelmann er lytning lige så vigtigt for tale, som læsning er for skrivning. Lytning og tale er gensidigt afhængige. Uden lytning ville der ikke være en samtale – og vi bliver hver især til talere ved at lytte. Lytning i undervisningen er ikke bare central mellem lærer og elev eller mellem elever, der arbejder i grupper; den traditionelle klasseundervisning giver også kun mening, hvis elever lytter til hinanden og ikke kun til læreren. Det er centralt for elevernes dannelse at høre det andet perspektiv. Det handler om empati, om at reagere hensigtsmæssigt på andres udsagn og om udvikling af (og opmærksomhed på) egen stemme i dialog med andres. Lytning er helt central for læring og dannelse.

Lytning i dialogen

I ”Det flerstemmige klasserum” skriver Olga Dysthe, at al menneskelig kommunikation er dialogisk, fordi al tale forudsætter en lytter. Dysthe er her inspireret af Bakhtins dialogisme, der ser mennesket som defineret i sit forhold til den anden. Dialogen hos Bakhtin er ikke kun en gensidighed i kommunikationen: Hver ytring er i sig selv dialogisk, fordi den bærer tidligere ytringer – mundtlige, skriftlige, aktuelle og historiske – i sig og peger fremad mod fremtidige udsagn og udvekslinger.

Lytning er central for læring, men den har også et socialt formål. Eller som Dysthe skriver, ”[p]å den ene side er der en tæt forbindelse mellem sprog og tænkning, og på den anden side er sproget en skabende kraft i forholdet til andre mennesker” (Dysthe 1997, 216). I en undervisningssammenhæng er begge lytningens funktioner vigtige, men samtidig kan det give mening at skelne mellem forskellige primære lytteformål. Er der tale om et fagligt læreroplæg, er den kognitive funktion måske væsentlig, mens den sociale kan være vigtigere i gruppearbejde. I klasseundervisning er lytteformålet altid dobbelt, fordi samtalen på den ene side gerne følger lærerens faglige sti og måske udfolder begreber og metoder og på den anden side fordrer nysgerrig lytning mellem samtalens parter. Dysthes klassiske begreb om optag spænder på tværs af sociale og kognitive lytteformål, fordi anerkendelse og faglighed her følges ad.

Johanne Helbo Bøndergaard

Ph.d. og master i gymnasiepædagogik, lektor HHX Aarhus.

Vi kan også sondre mellem tre ”lyttemodi” i undervisningen: at lytte efter information (for at få viden), at lytte empatisk (for at skabe kontakt) og at lytte kritisk (for at udfordre synspunkter). Tina Høegh tilføjer med inspiration fra Adelmann en fjerde lyttemodus, nemlig det hun kalder den dobbelte lytning. Den dobbelte lytning handler om at lytte til sin egen stemme og intentioner i samspil med det hørte. Denne lytning til ens egen indre stemme i relation til det, der siges i klasserummet, åbner for en interaktion mellem den faglige samtale og den lyttende elevs egen refleksion og indre overbevisende ord med en Bakhtinsk formulering.

Didaktiske retninger mod lytning

Hvordan arbejder man så med lytning i klasserummet? Første skridt må være at vende vores didaktiske opmærksomhed mod lytningen. Som talen, skrivningen og læsningen kan lytningen rammesættes, stilladseres og trænes.

På baggrund af mit eget arbejde fokuserer jeg her på, hvordan vi giver lytningen i klasserummet gode forudsætninger – og jeg vil pege på tre grundlæggende spørgsmål og didaktiske greb til at adressere disse:

Kan vi rammesætte dialoger

– så eleverne løftes ud af kroppens støj og får et overblik? – så eleverne oplever klassesamtalen som et kollektivt ærinde?

– så eleverne oplever ejerskab og kontrol?

Det første handler om perspektiv. Elever, der i dialogsituationen er præget af en oplevelse af udsathed, oplever typisk også at være perspektivmæssigt nedsunket i kroppens støj, blodets dunken i ørerne, hjertebanken, tørhed i halsen, svedige hænder, der distraherer dem fra at lytte. Det er svært at høre både ydre faglige stemmer og den indre stemme, når man er nedsænket i sansning. De elever, der føler sig mindre udsatte, ser typisk dialogen fra et mere ”globalt” perspektiv præget af overblik. Dette præger ikke kun deres overskud til at deltage i samtalen (et perspektiv som Mette Alma Kjærsholm Boie udfolder i sin ph.d.-afhandling Elevstemmer i Gymnasiet), men også lytningen.

Lytning fordrer dialogisk åbenhed, der synes at understøttes af overblik og tryghed. Dette inviterer til en refleksion over, hvordan vi kan hjælpe eleverne til at placere sig i en overbliksposition i forhold til dialogen – fx ved at rammesæt-

te selve dialogformen tydeligt. Hvad er samtalens rammer? Hvad forventes af mig? Hvilken slags udsagn er værdsatte? Tydeliggør fx værdien af opmærksom lytning eller af faglige spørgsmål som lige så værdsatte som kloge svar. Eller lav regler eller rammer for dialogen, som fx at eleverne først skal tale med sidemanden og blive enige om noget, de vil bidrage med, at alle får to post-its, som de kan komme af med ved at sige noget, eller at lave en tydelig talerække på forhånd. Målet er at give eleverne overblik og klarhed over deres rolle og opgave og at gøre selve dialogen til en værdsat del af øvelsen. Det andet handler om kollektivitet. Endnu en vej ud af dialogens udsathed og ind i den lyttende dialogs konstruktive rum er at opleve den faglige samtale som et fælles ærinde. Det handler om at fjerne fokus fra den individuelle præstations sårbarhed og at flytte opmærksomheden mod faget som et fælles projekt. Kan dialogen didaktiseres, så oplevelsen af et fælles mål med den styrkes? Kan vi didaktisere undersøgende formater, hvor viden ikke testes, men skabes kollektivt? Her kan man understøtte oplevelsen af fælles undersøgelsesarbejde ved at anerkende tvivl, tentative forsøg og spørgsmål ikke bare som acceptable, men som vigtige og værdsatte bidrag. Man kan også bruge og opfordre til optag – til at eleverne bruger og henviser til relevante og interessante ting, som klassekammeraterne har sagt, og fx støtte det, nuancere det eller bruge det til at rejse nye spørgsmål. Man kan også helt eller delvis overdrage formuleringen af arbejdsspørgsmål til eleverne og understøtte mestringsoplevelsen ved at trække på deres forforståelse eller umiddelbare erfaringer med teksten, når fokus for analysearbejdet formuleres.

Det tredje handler om, at elever, der oplever en følelse af kontrol i dialogsituationen, også oplever et overskud til den dobbelte lytning. Kan vi planlægge dialogformater, hvor eleverne selv får mere styring med samtalens retning eller dialogformen selv? Det kunne fx være elevstyrede dialogcirkler eller fish bowls, hvor en mindre gruppe elever står for samtalen, mens de øvrige observerer. Eller at eleverne får mulighed for selv at give ordet videre til hinanden i relevante sekvenser i undervisningen, får lov til selv at opstille regler for en klassedialog eller får ansvaret for fælles noter.

Dialogcirkler og italesættelse af lytterollen

En oplevelse af overblik, kollektivitet og kontrol kan fx trænes gennem dialogcirklen, hvor en opsamling på en

tekst, som eleverne har arbejdet med, foregår i en rundkreds. Teksten kan først være bearbejdet individuelt eller i grupper, eller man kan gå spontant til værks og vise fx en reklame eller læse et digt, mens eleverne sidder i cirklen. Computerne stilles til side, og gennemgangen er overladt til eleverne, som selv giver ordet videre rundt i cirklen. Konkret instrueres eleverne i, at de selv skal tage ordet, men lytte sig frem til, hvornår der er plads i samtalen til, at de kan sige noget. Gør eleverne opmærksomme på, at du som lærer ikke træder til og hjælper samtalen videre. Fortæl dem også, at denne dialogform i lige så høj grad er båret af god lytning, gode spørgsmål, underbygning og bekræftelse af de andres pointer og af metakommunikation, hvor man fx peger på, hvad man i samtalen ellers kan komme omkring. Ved sådan en øvelse ville jeg som lærer være opmærksom observatør og bagefter ikke så meget samle op på det faglige indhold (ejerskabet for dette skal forblive elevernes) som på samtalens forløb. Giv som feedback eksempler på god lytning, relevante spørgsmål og vigtige roller, som eleverne tog på sig undervejs. Øvelsen fungerer bedst, hvis cirklen laves ordentligt, så øjenkontakt er mulig, og virker typisk bedst med mindre end en hel klasse. Derfor kan en fish bowl-version være et godt alternativ.

Mens dialogcirklen er et bud på, hvordan vi konkret kan rammesætte en dialog med lytning i centrum, så handler det at skabe god lytning i klassen ikke alene om at vælge en specifik arbejdsform. Om eleverne er placeret i en rundkreds eller ej, er det helt centralt at bruge tid på at italesætte elevernes roller i klassedialoger både som talere og som lyttere. Både for at give dem overblik, oplevet kontrol og en fornemmelse af, at klassesamtalen er et fælles ærinde, og for at understrege lytningens betydning.

Så hvordan kan man på tværs af arbejdsformer stilladsere god lytning?

– Ved at være tydelig i rammesætningen af selve dialogen. Forklar eleverne, hvordan samtalen skal foregå – Ved at prøve dialogformater, hvor dialog og lytning er en del af opgaven

– Ved at italesætte lytning som en kompetence, forklare, hvad god lytning er, og værdsætte god lytteadfærd ligesom fx mundtlig deltagelse

– Ved at italesætte klasseundervisning som et fælles projekt med kollektive mål

Og hvad kan vi fortælle eleverne, at god elevlytning består af?

– At være stille og fysisk rettet mod den talende – helst med en lukket skærm

– At stille spørgsmål og at give udtryk for tvivl – gerne rettet til andre elever (læreren behøver ikke at være mellemstation mellem alle udsagn)

– At støtte, udfordre, underbygge eller udfolde hinandens udsagn (vær ikke bange for at gentage)

– At bruge hinandens navne i samtalen

Lytning og mundtlighed i en AI-tid

Jeg vil slutte af med et perspektiv, der for mig at se er presserende: Med AI’s indtog er der stor bekymring, særligt relateret til skriftlighed. Her italesættes mundtlighed typisk som kontrolrum for elevernes viden – kan de det, de kan på skrift, ”i virkeligheden”? Mundtlighed som kontrol risikerer dog at undergrave lytning, fordi den er individualiseret og præstationsorienteret. Omvendt inviterer et øget behov for en lukket computerskærm måske til udforskning af andre mere søgende, lyttende og kollektive dialogformer. Kan de aktuelle udfordringer være en anledning til at arbejde analogt og fokusere på lytning?

Litteratur:

Adelmann, Kent. 2002. Att lyssna til röster. Malmö Högskola Boie, M.A. Kjærsholm. 2020. Elevstemmer i gymnasiet – uddannelse overgår alle. Ph.d.-afhandling Center for Undervisning og Digitale medier, ARTS, Aarhus Universitet Carlsen, Dorthe & Lene Illum Skov. 2022. ”Dialogisk lytning”. I Didaktisk opslagsbog, 2. udg, af P. Brodersen (red.), 2022. Hans Reitzels Forlag Dysthe, Olga, Ingunn Johanne Ness & Preben O. Kirkegaard (red.). 2020. Dialogisk pædagogik, kreativitet og læring. Klim

Dysthe, Olga. 1997. Det flerstemmige klasserum. Klim

Høegh, Tina. 2016. ”Faglig mundtlighed – faglig lytning”. I Dansk Noter, nr. 2, 2016, Dansklærerforeningen

Høegh, Tina. 2018a. Mundtlighed og fagdidaktik. Akademisk Forlag Høegh, Tina. 2018b. ”Faglig mundtlighed og den mundtlige undervisnings former”. I Didaktik i udvikling, Torben Spanget Christensen m.fl. (red.), 2018. Klim

Kamp, Mikkel. 2020. “Hvordan lytter du og dine elever?”.

I gymnasieforskning, nr. 21

Nissen, Alice Bonde. 2023. Mundtlighed og Lytning. Samfundslitteratur

Skov, Lene Illum. 2022. Meget mere mundtlighed. Akademisk Forlag

Morgenmad ved tempeltræet

Om analoge undervisningsmetoder i dansk A på HF

Hvordan kan vi etablere gode læringsfællesskaber på ungdomsuddannelserne? En vej at gå er at eksperimentere med undervisningssekvenser, der prioriterer fysisk tilstedeværelse og samtale over digitale undervisningsmidler. Ved at appellere til flere sanser end synet kan vi måske etablere en praksis, som giver flere elever adgang til at deltage aktivt i undervisningen, samtidig med at de elever, der i forvejen lærer godt, oplever mere mening med faget.

Vi er blevet bedre til at mærke vores egne behov og grænser. Jeg tror, nedlukningerne i forbindelse med corona-pandemien forstærkede den tendens. Vi havde pludselig tid til at gå den tur i skoven, når vi trængte til det, og mærke efter, hvad det var, vi selv havde brug for. Vi lærte at mødes på digitale platforme, og det gav mulighed for at tilgodese vores behov for mig-tid, også da landet åbnede op igen. Vi prioriterer stadig vores egne behov over fællesskabets ved at deltage online i møder, og mange af os oplever også, at eleverne stiller krav til, at vi tilgodeser deres personlige behov i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Skønt og godt som det virkelig er, at vi er blevet mere opmærksomme på egne behov og grænser, har medaljen

også en bagside, for vi glemmer måske, at skolens formål ikke kun er at danne og tilgodese den enkelte, men bør være et fællesskab, som alle ansatte og elever har ansvar for at vedligeholde og bidrage til.

På min skole, Frederiksberg VUC og STX har vi de sidste tre år udviklet HF+, en treårig enkeltfagskonstruktion målrettet unge med funktionsvariationer. Et vigtigt fokus har været at skabe samtaler, fællesskaber – og, hvem ved, måske også venskaber – mellem de unge, som går på linjen. Det praktiske udgangspunkt for denne artikel er altså et klasserum, hvor elever typisk møder op med en bekymrende skolehistorik med fx skolevægring, social angst og det, nogle psykologer omtaler som ’skoletraumer’.

Katja Christina Holm F. 1973. Cand.mag. i Litteraturhistorie med Græsk sprog og kultur samt Latin som sidefag. Gymnasielærer og projektleder for HF+ på Frederiksberg VUC og STX.

Studerende på Master i Social Bæredygtighed på Roskilde Universitet.

Vi befinder os i et spændingsfelt mellem enkeltelevens særlige historik og behov på den ene side og på den anden side klassen som et lærende fællesskab, hvor den enkeltes behov gerne må fylde, men helst ikke skygge for andre elevers mulighed for deltagelse. Dilemmaer, som opstår i den forbindelse, møder jeg også på andre hold, og derfor håber jeg, at artiklen kan være relevant i en bredere sammenhæng.

Tryghed og tilhør

Præmisser for et socialt bæredygtigt læringsfællesskab er tryghed og tilhør for den enkelte og for klassen. Derfor træner vi samtaler i klassen helt generelt, før vi tager fat på det i faglig sammenhæng. I spisepausen skiftes klassens lærere og SPS-vejledere frem til efterårsferien til at spise med klassen. Her gælder det om at tilbyde en fælles aktivitet, hvor tærsklen for deltagelse er så lav, at det er nemmere at deltage end at finde telefonen frem fra tasken og finde tryghed i den.

Vi bruger whiteboardet i klassen til forskellige aktiviteter: Vi ser fx på Danmarks dyreste huse til salg hos forskellige ejendomsmæglere og taler om, hvordan vi selv bor, og hvordan vi kunne tænke os at bo i fremtiden, og så spiller vi Geoguessr – og jeg skal hilse og sige, at man hurtigt får baghjul her af elever, hvis hjerner i høj grad er detaljeorienterede. Vi har også indkøbt UNO-spil og puslespil og spillet 500. Aktiviteter med regler og ture er nemme at deltage i, fordi samtalen på forhånd er struktureret. Hensigten med alt dette er, at den enkelte elev dag for dag oplever at deltage i og bidrage til klassens liv på en for dem tryg og overskuelig måde.

Vi har bevidst valgt ikke at tage telefonerne fra kursisterne. Skolen huser mange uddannelser, og en del af vores kursister er småbørnsforældre. Vi mener, at vejen frem er at argumentere for, at telefonen ligger bedst i tasken under undervisning, men at man selvfølgelig godt må svare, hvis vuggestuen ringer. På HF+ har ingen af eleverne børn, men hvis et spil Candy Crush, en sms til far om, at

det er lidt svært i dag, eller lignende kan være nok til, at eleven bliver i stedet for at gå hjem, så må det være sådan. Hvis enkelte elever er så telefonafhængige, at de forstyrrer sig selv massivt, holder det pædagogiske personale telefonen for dem efter aftale.

Undervisning med fagligt og socialt potentiale

Faglige samtaler skal også igangsættes. Dansk A skal gennemføres på to semestre. Eleverne har faste pladser, og de begynder med meget konkrete summeopgaver i par, hvilket lader de fleste deltage uden at blokere for, at de kan udfolde danskfaglighed. Mange møder med høj danskfaglighed fra grundskolen og opfatter det som et ’sikkert’ sted at tale fra. Som introduktion til det mediemæssige stofområde ser vi første afsnit af Balladen om kolonihaven for at arbejde med virkelighedskontrakt og fakta- og fiktionskoder. Som introducerende summeopgave tales med naboen i to minutter om, hvad en kolonihave er. Vi samler op på klassen: Nogle har en mor, der har en kolonihave, nogle kender allerede udsendelsen, enkelte kender den historiske baggrund for kolonihaverne. Og så ser vi afsnittet sammen.

I lærerteamet er vi i alderen 30-52. På trods af forskel i alder og anciennitet har vi opdaget, at vi er blevet præsenteret for samme didaktiske design på pædagogikum: At elever ikke kan samle sig om en aktivitet mere end maksimalt 20 minutter ad gangen, hvorfor alt skal skæres til, så det er kontant, klart – og hurtigt. Vi er oppe mod højhastighedssamfundet, og vi må følge med ad sti, afsted. Når der skal designes undervisningssekvenser og -materialer til unge med funktionsnedsættelser, er det dog hensigtsmæssigt at bremse op. Vi tænker nu først og fremmest på arbejdsro og genkendelige strukturer inden for og på tværs af fagene og semestrene. Vi gør os umage med metasprog og læner os op ad ADHD-foreningens 9 H’er – og husker på, at eleverne skal ledes både godt ind og ud af de sekvenser og opgaver, modulet består af.

Analoge undervisningsformer gavner samtalen

Drømmen om det gode modul er, at eleverne taler med hinanden oprigtigt interesserede i, hvad hinanden mener –og hvorfor. Sådan en samtale giver overhovedet ikke sig selv, men vi kan i klasserummet etablere nogle præmisser, der i det mindste gør det muligt, at den kan opstå. Her et bud på, hvordan det kan gribes an, selvfølgelig inspireret af andres gode arbejde:

A. Guidet fælleslæsning og rollelæsning

Læseforeningen har i Danmark lanceret guidet fælleslæsning som ”en metode udviklet til at dele skønlitterære læseoplevelser gennem live-læsning i mindre grupper” (Læseforeningen 2025). Jeg vælger en tekst, vi skal arbejde med i modulet, og inddeler den i afsnit og forbereder nogle få spørgsmål. Det er vigtigt, at der ikke kan svares forkert på spørgsmålene. Pointen med metoden er at sænke tærsklen ind til tekstens univers, sådan at flere elever får adgang til dens udsagn og om muligt dens skønhed og erkendelseshorisont.

Jeg sætter et eksakt tidsrum af til aktiviteten og stiller timetimeren, et pædagogisk ur, vi har hængende i klassen, på fx 30 minutter. Herefter læser jeg første afsnit højt og spørger: Hvad oplevede I? Når eleverne er trygge ved metoden, skiftes vi til at læse højt.

Guidet fælleslæsning har betydet, at jeg nu i højere grad vælger tekster med ørerne. Edith Södergran kom således til at fylde meget på et hold, hvor en elev var vokset op i Stockholm.

Der sidder for mange i klassen til, at guidet fælleslæsning fungerer optimalt, så metoden flyttes ud i grupper med instrukser fra cooperative learnings ’rollelæsning’. Hver elev har en opgave og oplever at bidrage med en brik til det samlede puslespil – ligesom når vi rent faktisk lægger puslespil sammen i pauserne.

B. Death by Grundtvig

Vi arbejder lektiefrit de to første semestre på HF+, hvor min danskundervisning ligger. Vi læser eksemplariske tekster, der lægger op til specifikke eksamensspørgsmål. Et forløb om

nationalromantik begynder med, at vi ser tredje afsnit af The Romantics and Us with Simon Schama, som kan lånes gennem CFU. Eleverne får hver et ark med spørgsmål til dokumentaren, som de udfylder i hånden undervejs.

Som opsamling på det laver vi en fælles oversigt over nationalromantiske markører på tavlen ordnet efter troper, figurer og topoi. Herefter læser vi danske fædrelandssange.

Jeg printer dagens tekst ud og giver parvist eleverne ansvar for at støvsuge et antal strofer for nationalromantiske markører. Herefter fremlægger hvert par deres del af teksten.

Sådan repeterer vi danskfaglige begreber til de sidder på rygraden. Det kræver arbejdsro og udholdenhed, og det er også totalt forudsigeligt.

For at aktivere andre sanser end synet synger eller lytter vi til dagens tekst. Det var således Pia Raugs version af

Meningsfulde fællesskaber forudsætter, at vi lærer hinandens perspektiver at kende, så vi kan sætte os i hinandens sted.

Grundtvigs ”Danmarks Trøst”, der affødte kommentaren: ”Ok, det var death by Grundtvig, det der.”

Mange former for tilstedeværelse

For at løse dilemmaet mellem den enkeltes og fællesskabets behov, arbejder vi i lærerteamet med, hvordan vi kan tillade forskellige former for tilstedeværelse i klassen, så eleverne ikke føler sig forkerte, mangelfulde – eller, worst case, ender med at gå hjem, fordi de ikke kan leve op til dagens krav. I dansk er der relevante alternativer, som eleven kan vælge at fordybe sig i, hvis dagens plan er for meget. Vi arbejder med grammatik og retskrivning i en grundbog. Eleverne læser et selvvalgt værk fra de seneste fem år. Skriftlighed er omlagt, og der er altid en åben opgave at skrive på. Det står eleven frit for, efter aftale med mig og/eller SPS-vejleder, at lægge en realistisk plan for sit aktivitetsniveau. Og så minder jeg i øvrigt mig selv om at huske at spørge eleverne, om de lærer noget. Vi kan jo lige så godt lære noget andet eller på en anden måde – det er trods alt dem, det hele handler om.

Fællesskab og demokrati

Vi har en halv times pause per modul, hvor vi går tur til tempeltræet ved Aksel Møllers have. Undervejs taler vi om løst og fast og, når vi står nede ved træet, om årstiderne. Lige nu længes vi efter, at det træ springer ud, og vi har hver især budt ind med en dato, hvor vi gætter på, det sker. I månedsvis har vi talt om at holde et morgenmadsarrangement, når det bliver varmere i vejret. Hvor skal vi sidde? Hvordan med mad – en del har jo særlige præferencer, og forstyrret spisning fylder også. Måske skal vi tage mad med hver især til os selv? Men så er der også en elev, som

simpelthen altid har syntes, det er det hyggeligste at have pandekager med til den slags arrangementer. Mon det kan kombineres?

Denne artikel er banal, men jeg vil alligevel vove den påstand, at vi med vores langsomme og forudsigelige praksis øver os på den demokratiske samtale. Demokrati har brug for tid, og vores samtaler har nu bugtet sig gennem fire årstider. Vi har talt om dansk, delt personlige oplevelser og meninger, vi har lært meget af hinanden, og det er trygt, at vi har det træ, og at det snart springer ud, når verden er af lave. Vi har endnu ikke fastsat en dato til vores morgenmadsarrangement, men vi har en ret klar plan for, hvor vi skal sidde, og hvordan det bliver med maden.

Meningsfulde fællesskaber forudsætter, at vi lærer hinandens perspektiver at kende, så vi kan sætte os i hinandens sted. For mine elever, er det et personligt behov at komme igennem skoledagen uden at have drænet sig selv fuldstændig for energi og dermed overskredet egne grænser – men det er mit og lærerteamets oprigtige håb, at det hen ad vejen bliver mindst lige så vigtigt for dem at deltage i klassens liv og tage ansvar for, at deres klasse er god og tryg at gå i. Tag artiklen for, hvad den er. Byg gerne videre på det, der taler til dig, og de rammer, du arbejder i. Gør du dig nogle overraskende erfaringer i forbindelse med det, hører jeg meget gerne fra dig.

Til inspiration:

ADHD-foreningen, ”De 9 magiske h’er”. U.å. (besøgt d. 30.03.2025) https://adhd.dk/mestringsbanken/igangsaetning/ de-9-magiske-her/

Læseforeningen, ”Guidet fælleslæsning”. U.å. (besøgt d. 30.03.2025)

https://www.laeseforeningen.dk/guidet-faelleslaesning

GRATIS LÆRERADGANG

DET TIL DANSK - GRUNDBOG

Det til dansk - Grundbog er en del af et multimodalt og gennemdidaktiseret koncept, der består af klassisk grundbogstekst suppleret med over 70 udførlige flipped learningvideoer, om danskfagets teori, metode og begreber inden for fagets perspektiver: litteratur, sprog og medier. Derudover har bogen fokus på kompetencerne ”Læs godt”, ”Skriv godt” og ”AI i dansk”.

grundbog

LITTERATURHISTORIER ’800 til i dag’

Grundbogen møder eleverne i øjenhøjde og giver dem et vedkommende fundament for det analytiske, kreative og produktive danskfaglige arbejde. Eleverne får styrket deres kompetencer i at afkode, analysere og forholde sig reflekterende og kritisk til et bredt spektrum af teksttyper i mange forskellige medier. Videoerne er formidlet af de dygtige læremiddelforfattere Mischa Sloth Carlsen, Søren Vrist Christensen, Claus Petersen, Lotte Prætorius og Ditte Eberth Timmermann.

DET TIL DANSK – LITTERATURHISTORIER ‘800 TIL I DAG’

Det til dansk - Litteraturhistorier ‘800 til i dag’ er en nytænkt formidling af dansk litteratur fra de første skriftlige vidnesbyrd omkring år 800 og frem til dagens klasse- og klimalitteratur. Gennem otte kapitler får eleverne viden om fortidens tekster og forfatterskaber, om samfundet, væsentlige tankestrømninger og teknologiske nybrud, der kan bane vejen for en bredere forståelse af tiden og dens kulturelle og kunstneriske udtryk.

Bag bogen står et stærkt hold forfattere, der gør fortidens stemmer og litteratur vedkommende og levende for eleverne gennem en undersøgende og sansenær tilgang. Der er forslag til, at opleve litteraturhistorie på nye måder: fra musikalske udtryk, over opskrifter på tidens madvaner, til supplerende materiale i lyd og levende billeder og idéer til litteraturhistoriske aktiviteter uden for klasserummet.

Bogen kan også tilgås i en oplæst version indtalt af forfatter Thomas Korsgaard og skuespiller Sofie Torp, og suppleres med ca. 250 litterære og nonfiktive tekstuddrag, 150 blå bøger og forfatterportrætter samt ca. 80 opgavesæt i det tilknyttede Bibliotek.

Få din gratis læreradgang til bøgerne her prx.dk/DTD-system

Malou Juelskjær

Skitser til pædagogik, ude

Lektor, ph.d. i socialpsykologi, DPU/

AU. Malou har været forsker og underviser i 20+ år. Er optaget af menneskelige og mere-end-menneskelige tilblivelsesprocesser og -pædagogikker. Blandt andet inspireret af feministisk posthumanistiske og økokritiske tænkninger. Hun er i gang med forskningsprojektet ”I økologiske kriser – omsorg mellem generationer og arter”. Var medstifter af foreningen Skovgro, som rejser skov i fællesskaber på tidligere landbrugsjord.

Inspireret af dyb-tid og affektiv geologi skitseres, hvordan man kan arbejde pædagogisk med planetære sansninger, sansninger af hobevis af forbundetheder uden uforvarende at proppe de økologiske kriser ned i halsen på eleverne.

I ungdomsuddannelsesforløbets tidsrum skal der kultiveres virkelystne og håbefulde unge mennesker. Tilmed i en samtid tonet af presserende problemer såsom økologiske kriser, krige og geopolitiske rystelser. Eleverne skal mødes i en hverdag, hvor kriser og rystelser blandt andet kommer til dem i en strøm af billeder og ord på den smartphone, som effektivt wirer deres – og vores - hjerner til ’instant gratification’ og til hele tiden at være på vej videre: en evig ’scrollen’, som gør alt intenst og flygtigt. Temaet og verden ændrer sig flere gange pr. sekund: trænings-hack/ demo-for-Gaza/strikkeopskrift/ekskæresten-med-ny-date-på-JERES-sted/skovbrand-i-Sydkorea/indsamling-til-Ukraine/makeup-råd/Trump-meme/og/og. Gad vide, hvordan disse forhold virker ind på de unges grundkonstitution, deres væren i verden? Hvordan trækker man dem til stede i det fælles pædagogiske og fagfaglige rum? Et rum, der forudsætter, at man i en vis grad også kan være udspændt i ’delayed gratification’. Er der mon en opmærksomheds- og nærværsproblematik i undervisningsrummet, og er den i givet fald anderledes betinget end til andre tider? Dansknoters tema om ’det analoge’ antyder, at det er betimeligt med en udforskning og udvidelse af aktuelle pædagogiske forhold og didaktikker. Jeg er inviteret ind her, fordi et oplæg om ”Vegetativ kreativitet og udendørsundervisning” på seminaret ”Elevprodukter, kreativitet og læring” (marts 2025) glædeligt nok havde en vis resonans i rummet. Her følger en skitse af den fremlagte skitse af en art nærværspædagogik inspireret af dyb-tid og affektiv geologi. Hvor nærvær er noget, vi skaber med og gennem det, vi er del af; altså J/jorden 1 .

Pædagogik, quo vadis?

Pædagogik indebærer (jo) at ville noget med nogen og heri at skabe institutionaliserede eller mere uformelle kontekster for, at eleven skal foranlediges til at ”skulle-ville-noget” med sig og sine omgivelser (Kousholt et al. 2019). Pædagogik faciliterer kontekster, hvor mennesker sanser, tænker, kommunikerer, handler og føler. Pædagogik er ’verdensgenererende’ og deltager i at forme verdener og konturerne af en – altid historisk konkret og situeret – kollektiv intelligens (Juelskjær 2023). At bedrive pædagogik (praktisk som forskningsmæssigt) indebærer også kritisk at betragte og justere sig selv og de pædagogiske relationer og logikker: Pædagogik er uomgængeligt normativ og stiller spørgsmål til pædagogikkens normative, etiske og politiske dimensioner. I nogle udgaver er pædagogik tillige normativitetskritisk. Op gennem de vestlige civilisationsprojekter var mennesket i centrum for pædagogik og pædagogisk tænkning. Pædagogik spiller stadig en rolle i iscenesættelsen af mennesket som et privilegeret og exceptionelt væsen i verden. Pædagogik er

viklet ind i og medvirkende i de menneskeskabte økologiske kriser – og viklet ind i afsøgninger af, hvad vi stiller op med det ansvar og den planetære gæld. Forskningen er knopskudt med miljøpædagogik, bæredygtighedsdannelse, økokritik, økologisk økonomi, feministisk nymaterialistisk tænkning etc. Selvsagt en mangefacetteret, vidt forgrenet forskning til berigelse af pædagogisk tænkning og praksis.

Hvordan kan vi agere indenfor de planetære grænser, og kan pædagogik assistere med at lande os på den J/jord, som vi er udleveret til og virker med? Hvordan kan vi arbejde med planetære sansninger, sansninger af hobevis af forbundetheder, uden uforvarende at proppe de økologiske kriser i halsen på eleverne? Ja, pædagogik er stadig normativ og normativitetskritisk. Ansvarlighed i planetære processer, og vores troværdighed i henseende til undervisningsrummet og de kommende generationer, er også i spil. Indenfor rammen af disse mange og store spørgsmål slår jeg nogle mindre ideer op til inspiration.

Vegetativ kreativitet og udendørsundervisning Med vegetativ kreativitet trækker vi udenfor. Ud i hvad der er af arealer i relativ nærhed til institutionens matrikel. Med det vegetative træner vi, ja, at vegetere. At trække sansningen til stede. Vi bemærker og bruger genstande, menneskeog naturskabte materialer under vores fødder og omkring os. Asfalt, ukrudt (!) spirende gennem asfalt, jord, bylyde, fugleog insektlyde; whatever. Et par hurtige skitser:

Vi sætter os på græsplænen. Starter måske med de associationer og fortællinger om græs, som dukker op – også fra egne levede liv. Hvor kommer denne opfindelse, græsplæne, fra?

Hvilke teknologier følger i plæne-sporet? Hvilken æstetik udviklede sig med denne monokultur, hvad gør den ved aktuelle præferencer og viljer til handling? Vi finder sprækkerne og taler om de politiske og æstetiske og økologiske kampe om ’rewilding’. Er det blot den anden side af samme mønt? Eller? Hvad bor (historisk) også i ideen om ’de(t) vilde’? Vi forestiller os, hvad der er i jorden under græsset. Hvad der er en kilometer nede. Hvordan bemærker fuglen regnormen? Hvad gør regnormen om vinteren, hvor længe har der mon fandtes regnorme, hvad gør de for jorden? Hvad er mykorrhiza? Hvordan sanser en muldvarp? Vi zoomer mellem organismer, tider, samfund, steder. Læser højt fra Elverkildes ”Hun plukker græs”, forstiller os andre livsformer. Og, og. Vi bevæger os i kanten af en konventionel landbrugs-

mark og ser, lugter, lytter, føler på, hvad der er, og hvad der er fraværende i dette kulturlandskab. Hvordan landskabet er forbundet til afskovning af Amazonas. Forbundet til teknologi. Forbundet til 1864. Undersøger bunken af marksten, taler om, hvilken tid det har taget for dem at blive til, og hvilken tid det har taget at bevæge sig op gennem jordlagene. Tager nogle håndfulde jord og finder ind i skovbrynet. Undersøger dette landskab. Bemærker forskellene mellem jorden fra marken og jorden her. Forestiller os, hvordan jorden er blevet til ved hjælp af levende processer og organismer over tid. At jord er liv og ikke blot et voksemedium for planter, korn. Alle samtaler looper omkring det, der er, lige hvor vi er. Vi opøver associationerne. Læser digte og små fagtekstudklip. Lugter til jorden. Registrerer insekter, følger en skovmyre. Forestiller os, hvilken tid det tager for et træ at give en besked til et andet træ. Og hvad det vil kræve af os at registrere kommunikationen. Hvilken alder har det ældste træ? Skriver tekster til fremtiden. Og, og.

Sådanne pædagogiske praksisser træder et skridt væk fra en ’turpædagogik’, som uforvarende vedligeholder subjekt/objektdistinktioner og opstriber afgrænsninger mellem menneske/ natur, organisk/uorganisk, menneske/dyr etc. Snarere tages som udgangspunkt (som ontologi), at vi er forbundet og forviklet med det, vi møder ‘derude’: At ’derude’ allerede også på forskellig vis er ’herinde’, at ’da’ også er ’nu’, at ’der’ også er ’her’. Ikke som et psykotisk og grænseløst kaos, men derimod som afsøgning (ved hjælp af spørgsmål og undringer) af forbundetheder i al deres specificitet, og hvor specificiteterne netop skaber (midlertidige) grænsesættelser og helheder, ved hjælp af fag- og tværfaglige pædagogiske praksisser.

Min påstand er, at man kan lære at sanse sig som del af en beskadiget men livfuld verden, ved at ind-stille opmærksomhed og sansning til forbundne tider, steder, materialer. Hjulpet på vej af det, der er omkring én, samt af fortællefragmenter og viden om andet-end-mennesker, om samfund, geo-politik, lyrik. Etablere (jord)forbindelseslinjer i flerfaglige og tværfaglige greb. Alt imens man ’lander’ på J/jorden. Bag disse nærværs-pædagogiske eksperimenter ligger en udforskning, inspireret af dyb-tid-sansning.

Dyb tid

Geo-videnskaberne beskæftiger sig med vores fysiske omgivelser. Geologi specifikt med ”jordklodens materialer, med de processer som danner materialerne og med de lange tidsrum,

gennem hvilke processerne virker” (Wikipedia: geologi). Et tid-sted-spænd, som også kaldes dyb tid. Spændet strækker sig så langt tilbage i planetens historie, at det er svært at fatte. Traditionelt studeres det geologiske som noget relativt adskilt fra mennesket, men kan være prisme for at kalde kvaliteter som sted, materialitet, tid og planetære relationer frem som sansbare komponenter, der fletter menneske og J/jorden sammen. Geologien bliver ’affektiv’, altså stemningsgenererende. Geoæstetiske og geopoetiske greb er at finde i både videnskab og kunst. Disse tilgange åbner for, hvad det blandt andet indebærer at være menneske, plante, organisme, samfund, planetær. Med andre ord kan man åbne en række fagfagligheder indenfor denne geo(poetiske) ramme. Man kan zoome mellem tider, steder, organismer, det levende, det døde, det (gen)kommende, global (u)retfærdighed, og, og. Man kan undersøge forbundetheder af menneskelige og planetære processer. Øve sig i, at afhierarkisere menneske/ andet og at tune ind på verdens lange og dybe spænd.

Troværdige pædagogikker og relationer Hvordan får man elever (og studerende) med på galejen? Hvordan skaber man rum, der er trygge nok til, at det er ok, at det er anderledes? Det dvælende kan være overvældende og krævende; på én gang sanse-depraverende og overstimulerende. For de unge, men også for de ældre. At ikke konstant være i multi-stimuli-situationer er at blive frarøvet sin ’instant gratification’. Men belønningen er at opøve andre typer af værenstilstande.

Måske skal man starte med at øve sig lidt selv. Måske etablere en udforskningsgruppe af kollegaer med en vifte af fagfagligheder. Sætte sig på græsplænen eller i stubmarken sammen med historikeren, dansklæreren, biologen, musiklæreren, geologen, samfundsfaglæreren med forkærlighed for kritik af det antropocæne, og, og. Se hvad man kan associere frem, sammen. Træne kapabiliteten til at åbne for vegetative tilstande og at gå med den kreativitet, der følger heraf.

Man kan også øve sig ved at prøve at skrive tekster tentativt fra andre arters ’perspektiv’ og med forestillede tidsog værensmuligheder. Inspiration fx hos: Vandana Shivas

arbejde, bl.a. Oikos, at bringe økonomien tilbage til jorden Natasha Myers (2017) Ten not-so-easy steps for hvordan man kan øve sig i at con-spire with plants (hvem har ikke lyst til at lære dét?). Antologien Grøn Samfundsteori for teoretiske perspektiver. Den Grønne Ungdomsbevægelses udgivelser. Nina Lykke (2024), Juelskjær (2023, 2024) for det geo-affektive. Udruknet Sorte feministiske lektioner fra havdyr af Alexis Pauline Gumbs. Geopoetiske digte fra fx Nanna Storr Hansens Bøgetid, Thore Bjørnvigs Vindens kartotek. Youtubevideoer med geolog Minik Rosing for ideer til dyb-tid-zooms. Pia Rönickes dokumentar/kunstfilm Drifting Woods om skove og koloniale kulturlandskaber. Birgitte Kirkhoffs At tjene øjeblikket. BLOOM-festivalens video- og lydarkiv. Politikens Lægeplanter og troldomsurter for kuriøse beskrivelser af planters kulturhistorie. Bøger af Robin Wall Kimmerer. Og, og. Nå ja og hvad nu hvis (skrev økohippien) vi insisterede på at gøre det fundamentale mærkbart? At praktisere taknemmelighed? Fx trækker vi vejret takket være planterne, som har været her, længe før mennesket blev manifesteret. Trækker vejret takket være mitokondrierne i vores indre. Tænk, hvis morgensamling på gym indebar taksigelse til planterne. Hvad ville det gøre ved fornemmelsen af at være del af verden? Hvad hvis vi turde være troværdige på denne vis?

Her løb jeg tør for anslag. Find referencer og inspiration til andre forskere og artikler her:

Litteratur:

Juelskjær, Malou. 2023. ”At sanse med dyb og tyk tid: geopoetiske bevægelser i det antropocæne”. I Multisensoriske metoder og analyser af H. Falkenberg & S. Sauzet (red.). Samfundslitteratur

Juelskjær, Malou. 2024. ”Jordholderske; mere-end-menneskelig keren”. I Kvinder, Køn & Forskning, november 2024

Kousholt, Kristine m.fl. (red.). 2019. At skulle ville: om motivationsarbejde og motivationens tilblivelse og effekter. Samfundslitteratur

Note:

1 Denne ord-bastard for at sammenvæve jordkloden og jord – altså, det der brune noget.

KUNSTEN

Olivia Rode Hvass

(de/dem + hun/hende)

b. 1995

Rode Hvass er interesseret i fantasifulde og mystiske universer, der udforsker historiefortælling og world building. Deres værker befinder sig ofte i mødepunkterne mellem myter og samfund.

Mellem land og by. Fortid, nutid og fremtid.

Med en baggrund præget af svigt og psykisk sygdom føler de sig tiltrukket af alternative virkeligheder, magi og mystik og er kritisk overfor etablerede narrativer og samfundsnormer.

De er interesseret i kulturelle normer som fundament for et samfund – i at se på, hvor samfundet er på vej hen, hvor det har været, og hvordan vi er endt i den (krise)tid, vi står i lige nu.

I udformningen af deres værker er de fascineret af den kropslige oplevelse og hukommelse af materialer og de historier, der er indlejret i objekter, teknikker og traditioner.

Deres arbejde spænder over skulptur, fundne og skabte objekter, tegning og installationer samt kodning til og udformning af digitale gobeliner.

Udstillinger

Hvass har udstillet på forskellige danske platforme og institutioner som Kunsthal Aarhus, Kunsthal 6100, Kunsthal NORD, Sydhavn Station, Ladder Space, Archway Nightlands Connector, Skovgaard Museum, Tranen, Rønnebæksholm, Kunstmuseum Brandts. Internationalt på 00.00 i Seoul, Sydkorea, Le Bicolore – Maison Du Danemark i Paris, Frankrig og Trier Kunsthalle i Trier, Tyskland. Kommende udstillinger inkluderer bl.a. en soloudstilling på Four Boxes Gallery, et skulpturelt bidrag til skulpturparken Deep Forest Art Land, samt deltagelse på gruppeudstillinger på hhv. Frederikshavn Kunstmuseum og i Rundetårn.

De har en masterclass i TC2 vævning med professor Corrie Van Eijk, NL (2021) samt en BFA fra Det Jyske Kunstakademi (2021).

Memory Drip

Digital jacquardvævning

Fotokredit : s. 27, 30-31, 42-43, 44: Malle Madsen –s. 33: Rine Rodin –s. 34-35, 46: Mikkel Kaldals. 36-37, 38-39: Jesper Olsen –s. 40-41: Mikkel Kaldal og Anders Aarvik

Genbrugt gyngehest, jacquardvævet hestetøj, brændt træ, hø, krat og visne solsikker.

KUNSTEN

Billedkunsten kan på lige fod med andre medier udgøre danskfagligt analysemateriale i forløb og temaer. Eleverne kan gå på opdagelse i værkernes visuelle udtryk og temaer, og de kan undersøge værkernes relation til den tid de er skabt i.

Billedkunst sætter, som litteraturen, ’ord’ på den mangfoldige verden som vi alle er en del af. Og samtidig tilbyder billederne altid en umiddelbar æstetisk oplevelse. Værkerne udvalgt til

Dansknoter vil (forhåbentlig) kunne inspirere eleverne til at tage stilling til deres omverden og derigennem tage stilling deres egen rolle i denne.

I temanummeret ”Analog” præsenterer vi udvalgte værker af kunstneren Olivia Rode Hvass. Fortsæt oplevelsen på oliviarodehvass.com og @luxusmusklen

Naturen i sproget

Hvordan kan det æstetiske kunstsprog fremskrive en utopisk ophævelse af skellet mellem menneske og natur som litterær respons på klimakrisen?

Aldrig har menneskeheden stået over for en større krise end klimakrisen. Ifølge forskerne er Jorden trådt ind i en ny geologisk fase. Den natur, guldalderkunstnerne idealiserede, tilhørte den holocæne periode, der begyndte, da isen trak sig tilbage efter sidste istid. Indtil industrialiseringen var der balance mellem den menneskelige udnyttelse af naturens råstoffer og naturens reproduktion, men med civilisationens forestillinger om nytte og formål og vores legitimering af rovdriften på naturens ressourcer har vi forårsaget uoprettelige skader på planetens klima og økosystemer.

Den antropocæne tidsalder – i naturen og i kunsten Man omtaler vores tidsalder som den antropocæne, altså menneskets tidsalder. Den franske tænker Bruno Latour og den danske sociolog Nikolaj Schultz skriver i Notat om den nye økologiske klasse, at vi ikke længere føler os sikre på naturen: ”Den er blevet fremmed for os. ’Vi er ikke længere hjemme’ – bogstaveligt talt.” (Latour & Schultz 2022, 45). Klimakrisen tvinger os til kulturel selvkritik, og det åbner for nye kunstneriske bud på, hvordan vi anskuer os selv i forhold til den levende verden.

Når vi taler om naturen, bliver den genstand for sprog, og så er man allerede ved at fjerne sig fra den store sammenhæng, alle levende væsener er en del af. Dette forhold mellem distance og sammenhæng er det antropocæne menneskes dilemma. Biologisk er vi natur, men samtidig kan vi erkende og forholde os til os selv.

Inger Christensen – tidlig antropocæn litteraturhistorie Flere nutidige forfattere gør op med det antropocæne verdensbilledes reduktion af naturen. De vil f.eks. protestere mod en poetisk frase som ”blomsten sukker”, da sukket jo er en menneskelig egenskab, digteren tillægger naturen, og ifølge denne tankegang et eksempel på menneskets ’magtovertagelse’. I stedet vil de fremskrive en litterær vision, hvor kultur og natur er uløseligt sammenvævede.

En af de første til at gøre det i dansk litteratur var Inger Christensen, der med digtsamlingen alfabet (1981) lader det menneskeskabte sprog udtrykke en erkendelse af naturens førmenneskelige strukturer. Digtsamlingen er metrisk bygget op efter Fibonaccis talrække, en matematisk lovmæssighed, som kan siges at stilisere naturens love. Hvor de romantiske digtere lod naturen spejle subjektets følelsesliv, vil Christensen vise en mere sammensat forbundethed mellem natur og menneske, hvor naturen også spejler sig i digteren.

I et digt sammenligner digterjeget sig selv med den anonyme strandkant, der undervejs næsten bliver ’ophavsmand’ til digtet: ”jeg skriver som strandkanten/skriver en bræmme/ af skaldyr og tang.” (Christensen 2020 (1981) 57).

I sit essay ”Hemmelighedstilstanden” skriver hun: ”Poesien er bare én af menneskets mange erkendelsesformer, og der går det samme skel ned gennem dem alle … mellem dem, der tror, at mennesket med sit sprog står uden for verden, og dem, der oplever, at et menneske med sprog er en del af verden; og at det derfor bliver nødvendigt at forstå, at idet et

Virginia Vad Student fra Zahles Gymnasium i 2024.

menneske udtrykker sig, er det også verden, der udtrykker sig […] Vi skal vide, at vi ikke kan komme udenfor. Vi kan lade som om. Men det at vi kan lade som om, er fortsat en del af det, at vi ikke kan komme udenfor. Vi kan ikke erkende uden for erkendelsen.”(Christensen 2019 (2000), 114).

Man aner her en utopiske forestilling om, at bevidstheden gennem det allermest menneskeskabte, nemlig sproget, formår at overskride grænsen mellem det naturlige og det menneskeskabte.

Sproget er virkeligheden – om Klougarts poetik

En nutidig pendant til Inger Christensen er Josefine Klougart. Hendes debutbog Stigninger og fald (2010) er en erindringsroman bygget op af fragmentariske tekststykker i form af stemninger og erindringer fra fortællerens opvækst på Mols i 1990’erne, deraf titlens hentydning til det fluktuerende landskab.

Normalt er romangenren antropocentrisk og fokuserer på fortællinger med menneskers liv i centrum, mens steder og ting blot danner baggrundskulisse for personerne. I Stigninger og fald er Klougart imidlertid mere interesseret i beskrivelsen af landskab, vejr og nære omgivelser.

Rammefortællingen er, at den unge fortæller får en hest: ”Det efterår fik jeg en hest. Det var en lysebrun hoppe; hun havde en sort ål, som en blød kulstreg løbende fra et punkt i panden, et sted under pandelokken, og hele vejen ned gennem manen, hvor det mørke syntes at dele sig i hundredvis af mindre vandløb [...]” (Klougart 2010, 7).

Fra begyndelsen skifter vægten fra fortælling til beskrivelse. Den ydre ramme, hestens ankomst og hovedpersonens senere afsked med den, er ikke, hvad der optager fortælleren. Tværtimod beskrives forholdet til hesten gennem dens udseende, hårenes farver og tekstur, der hele tiden sammenlignes med noget andet i naturen, en ål, et vandløbs forgreninger.

I sin praksis foretrækker Klougart de to stilfigurer metafor og metonymi. Med dem forbliver sproget på tingenes niveau. Forfatteren vil tale om verden på en måde, der ikke ’ødelægger’ den, en poetik, der kan siges at korrelere med en klimabevidst revurdering af forholdet mellem civilisation og

natur. Hvor symbolet samler forskellige betydninger under ét objekt, giver metonymier og metaforer mulighed for at beskrive virkeligheden uden abstraktion. Natur og ting præsenteres i deres mangfoldighed og forbinder mennesket med dets omgivelser, uden at naturen underlægges mennesket. Det litterære sprogs metaforiske kraft overskrider afstanden mellem bevidsthed og natur.

I en kronik i Politiken fra 2012 giver Josefine Klougart et bud på, hvad det æstetiske kunstsprog kræver: ”Billedet skal eksistere [...] i al sin kompleksitet, i sin egen betydningsfuldhed, der altid undsiger sig fastholdelse i et andet sprog end dets eget, virkelighedens sprog. Former der vokser indefra, muslingeskaller, øjenlåg, forbindelser der opstår bag om ryggen på intellektet” (Klougart 2012).

Sproget lægger ikke et filter oven på virkeligheden for at fortolke den. Det er sproget, der er virkeligheden i Klougarts litteratur. Det handler om at stå forsvarsløs over for den verden, man er en del af. Billeder og erindringer får poetisk sammenhæng i kraft af formen. I Klougarts poetik handler det kunstneriske sprog om at give sig hen og samtidig genvinde en tabt samling af selvet.

Mistillid eller tillid til det æstetiske sprog

I en artikel i Politiken fra juni 2024 navngiver Jes Stein Pedersen den nye tilgang: I stedet for at være kulturradikal må man i dag være naturradikal. Af nutidige forfattere, der skriver sig ind i denne ’naturradikalisme’, kan nævnes Siri Ranva Hjelm Jacobsen, der i Havbrevene (2019) lader de to ’søsterhave’ Atlanterhavet og Middelhavet have en brevveksling. Havene længes efter den tid, da de hang sammen for millioner af år siden, og de arbejder på at blive genforenet og oversvømme fastlandet. For læseren kan det virke dystopisk, mens der for protagonisterne åbnes for en tilbagevenden til en tilstand uforstyrret af menneskene.

Et andet eksempel er Theis Ørntoft, der bl.a. med Digte 2014 fremmaner en apokalypse, hvor naturen overvinder menneskene som straf for, at vi har stillet os udenfor. Samme synspunkt findes hos Lars Skinnebach, der ligesom Ørntoft digter i et ligefremt sprog og som en nutidig Georg

Det er sproget, der er virkeligheden i Klougarts litteratur. Det handler om at stå forsvarsløs over for den verden, man er en del af.

Brandes erklærer: ”Kunst, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med” (Skinnebach 2011). For begge digtere synes ødelæggelsen af forholdet mellem menneske og natur at være uopretteligt.

Josefine Klougart og Inger Christensen adskiller sig i deres poetik såvel moralsk som æstetisk fra Ørntoft og Skinnebach. Moralsk, fordi vi altid vil være en del af naturen. Æstetisk, fordi de tror på, at det æstetiske kunstsprog kan gå bag om det konstruerede, antropocentriske, intellektualiserede sprog og finde forbindelser i naturens uoverskuelige og dog sammenhængende verden

Det æstetiske sprog som erkendelse

Det æstetiske sprog gør op med den antropocæne læsers intellektuelle oversættelsesapparat, der vil finde skjulte symboler og betydninger, fordi det er i intellektualiseringen, at det menneskelige overgreb på naturen har sit afsæt.

Både Klougarts og Christensens æstetiske sprog forsøger at erkende mere sensitivt og forandre måden, vi forholder os til naturen på.

Denne erkendelse tager over, hvor naturvidenskaben og den politiske retorik kommer til kort. I modsætning til politik og videnskab giver det æstetiske kunstsprog plads til en utopisk ophævelse af skellet mellem naturligt og menneskeskabt og forsøger at genfinde den sammenhæng, vi har mistet.

I sit essay Efter naturen skriver Klougart, at verden altid meddeler sig til os ”med en helt uhørt skønhed”, men det kræver kunstværkets koncentration og kærlighed at standse op: ”Se, hvor smukt det var, dette almindelige mirakel, som foregår altid – alt bevæger sig i sin egen hastighed, ultimativt mod sin egen død, og samtidig er det, er vi, del af en uendelig stor og ganske monstrøs komposition, indskrivende alt levende i sig – indskrivende alt i det levende” (Klougart 2023, 15).

Litteratur

Christensen, Inger. 2020 (1981). alfabet. Gyldendal

Christensen, Inger. 2019 (2000). Hemmelighedstilstanden. Gyldendal

Jacobsen, Siri Ranva Hjelm. 2018. Havbrevene

Lindhardt og Ringhof

Klougart, Josefine. 2023. Efter naturen. Gladiator, Ny Carlsberg Glyptotek

Klougart, Josefine. 2010. Stigninger og fald. Rosinante

Klougart, Josefine. 2012. Verden er en uredt seng: Essay om kærlighed og metaforens utroskab. I Politiken, 26. december, 2012. https://politiken.dk/debat/kroniken/ art5424317/Verden-er-en-uredt-seng

Latour, B. & N. Schultz. 2022. Notat om den nye økologiske

klasse. Hans Reitzel

Skinnebach, Lars. 2011. Øvelser og rituelle tekster

Edition After Hand

Ørntoft, Theis. 2014. Digte 2014. Gyldendal

At formidle viden om mikroorganismer, myrer eller håndkøbsmedicin

Forløb

om faglig formidling i dansk

Maja Christine Wester Underviser i dansk og psykologi på Gladsaxe Gymnasium.

Et stort anlagt tv-show en lørdag i bedste sendetid på DR. Et dommerpanel lytter koncentreret. De skal vurdere en række deltageres performance. Det lyder hen ad X-faktor. Det er X-faktor i forskningsformidling.

Deltageren Nathalie Eiris Henriksen træder ind på scenen. Hun kigger rundt, smiler og begynder: ”fem gange ti i tredivte. Det er et femtal med 30 nuller efter sig. Mindst så mange mikroorganismer lever der på vores jordklode. Der er absurd mange flere, end der er dyr. Vi mennesker er altså blot gæster på mikroorganismernes planet.”1

Tv-programmet Forskerfesten – Ph.d. Cup er en konkurrence i forskningsformidling arrangereret af Dagbladet

Information, DR og Lundbeckfonden. Det er underholdende, og det er vigtigt. Det er vigtigt, at ny faglig viden deles og også uden for forskerfeltet. Men hvad skal der til for at vinde Forskerfesten? Hvad er god formidling?

Som dansklærere ved vi en masse om kommunikations-

situationer, genrer og sprog, som har betydning for formidling. Så hvorfor ikke lave et forløb om det? I studieretninger med matematik eller naturvidenskab er det helt oplagt, for eleverne kan jo vælge at skrive en formidlings-SRP.

Her følger et eksempel på et forløb på 10 moduler à 90 min. Det er her vinklet mod en klasse med biologi og kemi i deres studieretning. Jeg vil anbefale at lægge et sådan forløb i efteråret i 3.g, altså før eleverne beslutter fag til SRP.

1. modul: Introduktion ”Træ er den mest geniale CO2-støvsuger, der findes. Træer lever af CO2, solen og vand, og forenklet kan man sige, at hvert nyt træ bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren, så længe det vokser, og høster man træerne på en bæredygtig måde, hvor man planter nye træer, når man fælder, så er træerne og skovene generelt et genialt lager af kulstof.”

(Herlufsen 2019)

Udover forløbets titel har jeg ikke præsenteret noget om forløbet. Eleverne skal starte med en oplevelse. De læser et uddrag fra ”Skove er en kæmpe CO2-støvsuger”. Herefter taler de to og to om, hvad de tænker om formidlingen. Et par refleksioner deles med klassen. Derefter analyserer eleverne artiklen i forhold til kommunikationssituation, sproglig stil og formidlingsmæssige virkemidler. Denne analyse samler vi op på sammen, og jeg gennemgår til slut forløbsbeskrivelse og faglige mål med forløbet.

2. modul: Analyse og vurdering af faglig formidling

”Jeg har hørt, at stort set alle sprog har et ord for myre, hvilket langtfra gælder alle dyr – ’gak til myren, og bliv vis’ lyder bekendt for de fleste. Vi kender myrerne, fordi de er overalt, og fordi de sætter et tydeligt aftryk på verden. De kan nemlig

dansk takeaway

Dansknoter bringer på disse sider øvelser, forløb og ideer fra lærer til lærer som du kan tage direkte med ud i din egen undervisning. Har du selv lyst til at bidrage, skal du skrive til cathrine_rasch@hotmail.com

ligesom os ændre omgivelserne gennem deres arbejdsomhed og store antal.” (Offenberg, 2013, 7)

Modulet er tilrettelagt efter samme skabelon som 1. modul. Altså først oplevelse og umiddelbar reaktion på Offenbergs ord i Tænkepauser, dernæst faglig analyse. Dog skal eleverne denne gang lidt mere i analysen. Udover at analysere kommunikationssituation, sproglig stil og formidlingsmæssige virkemidler, skal de nu også undersøge, hvad serien Tænkepauser er, og sammenholde kommunikationssituationen med den fra ”Skove er en kæmpe CO2-støvsuger”. Desuden skal de vurdere, om det er god faglig formidling.

3. modul: SRP, Formidlingsopgaven

”Syntesebiologi. Gærceller og bakterier er verdens mindste fabrikker, og de kan ombygges til at producere morgendagens medicin og kemikalier.” (Lottrup, 2019)

Eleverne læser som lektie artiklen ”Et organisk apotek”. Vi starter modulet ud med deres umiddelbare reaktioner på teksten. Derefter taler vi om, hvordan artiklen her relaterer sig til fag, de har. Efter det præsenterer jeg, hvad en SRP-formidlingsopgave går ud på og giver et autentisk eksempel på en opgaveformulering. Med udgangspunkt i det gennemgåede skal eleverne selv formulere en opgaveformulering med samme opbygning men med et andet emne. Jeg foreslår dem, at de tænker i emner, de for nylig har arbejdet med i et af deres studieretningsfag. Til slut i modulet vender vi i fællesskab et par af formuleringerne, og jeg præsenterer andre eksempler på, hvordan dansk kan indgå i SRP.

4. modul: Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler

Eleverne læser som lektie om forskellige artikeltyper i bag-

grundsmaterialet fra ”Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler”. Vi starter modulet med, at eleverne skal redegøre for ’genremetret’, som er en illustration af, hvordan fagligheden hhv. stiger og falder ved forskellige artikeltyper. Derudover beder jeg dem gengive eksempler på forskelle på typerne. Efter denne gennemgang af lektien skal eleverne selv på jagt efter artikler. Artiklerne skal indholdsmæssigt handle om noget, som passer med deres studieretning. De trækker i grupper en artikeltype. Herefter får de tid til at finde et eksempel herpå og sætte sig ind i artiklen. Tre grupper fremlægger som opsamling, nemlig én fremlæggelse for hver artikeltype.

5. modul: Mundtlig eksamenstræning

Eftersom forløbet her ikke kun er en træning hen imod formidlings-SRP’er, indlægger jeg arbejde med et eksamenslignende spørgsmål:

– Gør rede for, hvad der kendetegner artikelgenren videnskabelig artikel.

– Analysér tekst 1 med særligt fokus på sproglig stil og genre.

– Foretag en perspektivering til tekst 2.

Tekst 1: Quist, P. (2015): ”Konstruktion af ’perkerdansk’ og danskhed i online debatter om multietnisk ungdomsstil” i Danske Talesprog bd. 15 (2015), uddrag (ukendt tekst)

Tekst 2: Koldbye, C. (2008): ”Danske dialekter har det fint”, på videnskab.dk, 4. juni, uddrag (ukendt tekst)

Eleverne får 40 minutter til at arbejde med spørgsmålet og trækker herefter lod om, hvem der agerer elev til eksamen,

og hvem der spiller eksaminator og er klar til at hjælpe, hvis eleven går i stå. Vi slutter modulet ved, at jeg gennemgår rammerne for mundtlig eksamen i dansk og bedømmelseskriterier.

6.-7. modul: Populærvidenskabelig artikel ”Kl. 17.25 mandag eftermiddag er du endelig kommet hjem fra en travl dag med møder, ærinder og stressen er steget dig til hovedet, hvilket resulterer i en gevaldig hovedpine. Du går i skabet, finder pakken med Panodiler og tager en pille. Er det ikke noget, vi alle sammen gør, når smertefølelsen indtræder?” (En gruppes indledning til en populærvidenskabelig artikel)

I grupper skal eleverne over to moduler og to timers hjemmearbejde udfærdige en populærvidenskabelig artikel. Udgangspunktet er indholdet i deres SRO. Det skal nu formidles i en artikel til bladet Samvirke. I hvert modul indlægger jeg vejledning og har stilladseret skrivningen med procestrin.

Dansk Takeaway

8.-10. modul: Fremlæggelser

Efter grupperne har afleveret, har jeg brug for tid til at læse deres populærvidenskabelige artikler igennem. Derfor starter vi op på næste forløb og gennemfører 1-2 moduler. Eleverne ved godt, at de stadig mangler fremlæggelserne af deres overvejelser i forbindelse med udfærdigelse af den populærvidenskabelige artikel. Jeg har lagt en plan for afviklingen i skemaet, så de kan se, hvordan de er på. Ved de tre moduler, hvor eleverne i grupper skal fremlægge, afsætter jeg halvdelen af modulet til fremlæggelse. Imens der fremlægges, arbejder resten af klassen med en let tilgængelig arbejdsopgave. Den kan vi så samle op på i fællesskab efter modulets fremlæggelser. Denne struktur gentages de to næste moduler.

Og vinderen af Forskerfesten- Ph.d. Cup 2024?

Hermed er vi nået i mål. Eleverne er blevet klogere på, hvad der er god faglig formidling. Men hvad skal der til for at vinde Forskerfesten? Vinderen af 2024 blev den indledningsvist nævnte Nathalie Eiris Henriksen. Hun blev kåret som vinder

Fem forskere skal fremlægge deres forskning på 3 minutter. Kan de gøre det fængende og forståeligt? Foto: Screenshot DR. Forskerfesten kan streames på DRTV.

med følgende begrundelse: ”Vinderen formår at formidle både energisk og dynamisk. Særligt det videnskabelige står tydeligt frem. Forskeren kom ud over rampen og helt hjem i stuerne med et emne, der ellers er svært forståeligt.”3 God fornøjelse med formidlingen og tv-showet, hvis du (og måske dine elever) får lyst til at se det.4

Tekster:

– Lottrup, Kristoffer. 2019. ”Et organisk apotek” (uddrag). Weekendavisen, 25. juli, 2019

– Offenberg, Hans Joakim. 2013. Myrer (Tænkepauser nr. 11, uddrag). Aarhus Universitetsforlag

– Quist, Pia. 2015. ”Konstruktion af ’perkerdansk’ og danskhed i online debatter om multietnisk ungdomsstil” (uddrag). I Danske Talesprog 15, 2015

– Samvirke. Kristian Herlufsen: ”Skove er en kæmpe CO2-støvsuger” (uddrag). 3. september, 2019 https:// samvirke.dk/artikler/skove-er-en-kaempe-co2-stoevsuger

– Videnskab.dk. Charlotte Koldbye: ”Danske dialekter har det fint” (uddrag). 4. juni 2008. https://videnskab.dk/ kultur-samfund/danske-dialekter-har-det-fint/

Baggrundsmateriale:

– Larsen, Ole Schultz. 2017 (4. udg.). Håndbog til dansk Systime. S. 151 og s. 205-206

– Lærerproduceret materiale: Begrebsliste til stilistisk analyse

– Rienecker, Lotte & Morten Gandil. 2013 (2008). Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Samfundslitteratur. S. 13-18

Noter

1 ”Forskerfesten - Ph.d. Cup 2024” (11:09-11:27)

2 Tv-programmet ”Forskerfesten - Ph.d. Cup 2024”, DR1, mitCFU.dk (55:29)

3 Jan Dohrmann: ”Nathalie sejrede i Ph.d. Cup 2024: Hun har forsket i, hvad bakterier snakker om”, på dr.dk (2024)

4 Lørdag d. 26.04. 2025 sendes 13. udgave

Figurer vi lever med Forskerinterview

Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne. Har du et forslag til et interview, skal du skrive til annemariborchert@gmail.com

Hvad går din forskning ud på?

I min afhandling analyserede jeg graviditetens ambivalente iscenesættelser i moderne vestlig kultur, hvor den gravide krop er omgærdet af kulturelle ambivalenser, ængsteligheder og fantasier. På den ene side idealiseret og hyldet for sine generative egenskaber, besunget som en slags ærkekvindelig powernatur. På den anden side er den gravide krop forbundet med en form for monstrøsitet: en krop, der vokser ukontrolleret, styres af irrationelle cravings, og som disciplineres og monitoreres nøje – både i forhold til indtag, begær og adfærd. Min forskning har handlet om at forstå de her ambivalenser og spændinger i de kulturelle forestillinger, der omgærder den gravide krop – og så har jeg undersøgt dem med fokus på, hvordan de udtrykkes på tværs af forskellige formater og genrer. Mere specifikt har jeg undersøgt, hvordan forskellige idealiserede figurer – såsom den uskyldsrene jomfru, den naturlige Moder Jord eller den konforme Husets Engel – udtrykkes og forhandles i forskellige fremstillinger.

Kan du give et eksempel på et fund?

I min afhandling er fundene ikke ”opdagelser” i traditionel forstand, men snarere begrebsliggørelser af kulturelle mønstre, analyser af æstetiske fremstillinger og fortolkninger af, hvordan figurer virker i kulturen. Mens graviditet stort set var usynlig i det 20. århundrede, har vi i det 21. århundrede været vidner til en kæmpemæssig fremvækst i fremstillinger af gravide. Noget af svaret ligger, tror jeg, i hvilke figurer, der aktualiseres og cirkulerer i netop disse billeder. Tag f.eks. en af de figurer, jeg arbejder med: Husets Engel, der – i min måde at tilgå den på – materialiserer forestillinger om den gravide som særligt hjemlig, naturligt omsorgsfuld og konform. Vi møder hende i fremstillinger af lykkelige gravide, iscenesat i hjemlige rum – typisk alene – omgivet af planter, hjemmebag, babytøj og udstyr – på sociale medier, i magasiner og reklamer. Det

er sigende, at denne figur får den massive spredning, den gør, parallelt med samfundets omsorgskrise, hvor ansvaret for omsorg i stigende grad skubbes tilbage til individet – og ofte til kvinderne. Fra det perspektiv kommer figuren nærmest tilbage som et anakronistisk gespenst, der huserende kalder kvinderne tilbage til hjemmene som for at udfylde nogle af de omsorgsfunktioner, der i dag står under pres.

Tilsvarende dukker også Moder Jord- og Jomfrufiguren i dag op i nye, ambivalente former – som krisereaktioner på samtidens teknologiske og kønspolitiske forskydninger. Det tyder på, at sådanne idealiserede figurer måske kun aktualiseres, fordi de allerede er anakronistiske, kun virker regulerende, fordi det, der skal afrettes, allerede er ude af kurs. Med andre ord interesserer jeg mig for, hvordan idealiserede figurer ikke bare er stabile og normative – men også fungerer som en slags kulturelle krisesymptomer. De er udtryk for, at noget, der er i forandring, skal håndteres. Figurerne er altså ikke faste, urokkelige normer, men skrøbelige, ladet med kulturel ængstelig- og tvetydighed. Og det er dét, jeg analyserer.

Hvad er din empiri og analysemetode?

I min forskning arbejder jeg med et begreb, jeg kalder figuren. Figuren er en kulturel skikkelse, der bliver ved med at dukke op – i kunst, medier og populærkultur – og som samler bestemte forestillinger i en kropslig form. Figurerne er en art stiliserede forestillinger, som er blevet gentaget så mange gange, at de har stabiliseret sig, er blevet genkendelige og citérbare. Figurer er altså produkter af gentagelse, mimen og cirkulation. De lever og virker gennem deres kropslige genkendelighed – og netop derfor kan de også forhandles, forvrænges og udfordres. Det er dét, jeg kalder figurationsprocesser: de kulturelle og æstetiske kampe, hvor figurer bliver brugt, ændret, parodieret eller undveget.

Ved at analysere tekster, billeder og performances som

figurationer – altså konkrete forhandlinger med figurer –forsøger jeg at vise, hvordan kulturelle forestillinger ikke bare lever i sproget eller tanken, men også bliver kropsligt og affektivt virksomme: De sætter standarder, skaber forventninger, fremkalder afmagt eller bliver grebet og drejet i nye retninger. Mit arbejde med figuranalyse er derfor også en måde at undersøge, hvordan bestemte kulturelle forestillinger får krop – og hvordan vi hele tiden er i gang med at forhandle, gentage og måske endda forandre dem.

Når jeg arbejder med figurer, er min empiriudvælgelse kendetegnet ved sin promiskuitet. Det er den, fordi figuren selv er af en ret så promiskuøs forfatning: Den findes ikke i én tekst alene, men materialiseres i bevægelsen mellem forskellige formater og tekster. Derfor arbejder jeg med en tværæstetisk tilgang og analyserer på tværs af kunst, litteratur, apps og reklamer – ikke for at favne alt, men for at følge figurens konturer og forhandlinger. Det fører mig vidt omkring: fra billeder af lykkelige gravide, der beroligende lader hænderne hvile på maven, til uregerlige gravide teenagere på MTV; fra ultralydsbilleder på Facebook til Rihanna i bar mave pyntet med vintage krucifiks-smykker fra Lacroix; fra Jomfru Maria og graviditetspornoen til Moder Jord og cyborgen. At arbejde med figurer kræver, at man følger deres bevægelse på tværs – og undersøger, hvordan de skifter form, betydning og funktion, alt efter hvor og hvordan de optræder.

Udvalgte publikationer

Anita Mašková Ekstern lektor og ph.d. i kulturæstetik og medieanalyse på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun forsker i, hvordan køn og krop figurerer i samtidskulturen – i skæringspunktet mellem æstetisk analyse, kulturanalyse og feministisk teori.

Foto fra Nour Fogs udstillingen ”Skumfødt” på Møstings.

Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning?

Ja, det kan man sagtens. Selvom jeg har arbejdet med graviditet, så handler figurtilgangen mere generelt om at undersøge forholdet mellem kropslighed, kulturelle forestillinger og æstetiske former. Man kan f.eks. lade elever arbejde med kulturelle figurer – altså de genkendelige, kropsliggjorte forestillinger, som præger vores måde at forstå forskellige kropsligheder på. Det kunne f.eks. være figurer som 12-talspigen, iværksætteren eller den skrøbelige far. Med en figuranalytisk tilgang undersøger man ikke bare, hvad noget repræsenterer, men hvordan bestemte forestillinger gentages, iscenesættes og sætter kroppen i scene. Det kan være i – og på tværs af –reklamer, tv-serier, noveller eller digte: Hvilken figur gøres her genkendelig? Hvilke træk gentages? Og hvor opstår der forskydninger, parodier eller ambivalenser? Det ville være den tekstnære analyse. Den ville så kunne kombineres med de kulturanalytiske spørgsmål, som figuranalysen også foranlediger, såsom: Hvilke funktioner opretholder figuren, hvilke normer og forestillinger kondenserer den, og hvordan subjektiverer de det subjekt, figuren hævder at repræsentere? Ved at analysere figurationer – altså konkrete udtryk for kulturelle figurer – kan eleverne arbejde med, hvordan krop, æstetik, følelser og normer flettes sammen, og hvordan forestillinger virker i og gennem form.

Mašková, Anita. 2024. I FIGURERNES VOLD: En feministisk og figuranalytisk undersøgelse af graviditetskroppens ambivalente iscenesættelser i moderne vestlig kultur. Roskilde Universitet

Mašková, Anita. 2022. ”Fra underkastet antagonist til grænseopløsende helt: Om graviditetsfigurens forvandlinger i feministisk tænkning – og moderkroppen som politisk domæne og kunstnerisk materiale hos Kirsten Justesen”. SPRING - tidsskrift for moderne dansk litteratur: 69-98.

ny litteratur

På disse sider bringer Dansknoter ny nordisk litteratur der lige er udgivet eller er på vej.

Foto: Simon

Bue Schrøder

Maja Elverkilde

Født 1975. Debuterede i 2008 med den anmelderroste novellesamling Alt det der er mit (Borgens Forlag) og har siden udgivet endnu en novellesamling og to romaner. Aktuel med det lyriske essay ”Jeg plukker græs” (A Mock Book 2024), der var nomineret til Politikens Litteraturpris. Bosat i Sverige siden 2013 og levede de første ti år et ekstremt primitivt livsstilseksperiment, heraf tre år i en selvbygget jurt. Bor nu helt normalt i provinsen. Syr og udgiver også håndlavede bøger af genbrugs- og naturmaterialer og efter traditionelle bogbindingsteknikker. Drømmer i det hele taget om en verden med mere håndværk og mindre asfalt.

Tror du jernet længes efter at findes som rust?

Uddrag fra Råstofserien I-V (kommende udgivelse)

Jeg vil så gerne have at du forstår at sten er levende Jeg mener levende præcis som dig og mig og efeu alle blomstrende buske og træer, jeg vil have at du forstår at sten som du og jeg både dør og ikke dør, forstår at det er det samme som sker for din elskede fyldepen hundehvalp morgensol limpistol Vi er samme stof fordelt i glimt i former samles og opløses og Du & Jeg er en lejlighedssang ord opfundet af en afart der behøver forsikring om særlighed

Ting, der er så hårde, at vi tror de ikke forandrer sig Ting, der er så bløde, at vi ikke tror de forandrer omkring sig Stormen og oversvømmelsen der synliggør det som hele tiden sker Sten, klippe, bjerg, ord så massive at vi bilder os ind at noget er evigt, selvom ordet forvitring faktisk findes beviset på at bjerget i dag er en smule mindre end i går, da vi på stranden med vores håndflader nød det glattede, vidste at vand også æder sig ind på stenens fylde

Sådan dør vi: Form opløses til ny form. Sådan findes vi: i glimt fikseret i form for form i bevægelse mod ny form

ny litteratur

Polyfenoloxidase, når jeg tager en bid af et æble

blottes frugtkødets enzym som i mødet med luftens ilt

ændrer farve til brun Jern er blankt til det i mødet med meget fugtblandet luft danner den kemiske forbindelse rust Kobber som sig selv skinner rødbrunt men i mødet med syreholdig luft danner de sammen et matgrønt lag ir som modsat rust ikke fortsætter med at skabe sig selv indad i metallet men tværtimod danner en kappe, der beskytter mod mere korrosion

Jeg drømmer om handlinger med hænderne, bevægelser rettet mod mindre og mindre af det vi kender nu, som holder os fra at se omfanget af katastrofen vi sammen skaber

Jeg drømmer om at flere drømmer om at bo i skoven uden at flytte deres indre Ikea med kredsløbseksistens udsvingseksistens at ændre sig med omgivelserne ikke bygge små rumkapsler som beskyttelse mod årstid og vejrskift

Jeg drømmer om basisgrupper

ikke som rødstrømpernes, men om ligestilling mellem arterne

Samtaler i grupper og så løber folk hjem og bliver skilt, men ikke fra hinanden, fra job, fart, frygt, fremmed gørelsen der gennemsyrer alt i vores hverdag

Vi er forbundet, vi er støv Vi er gopler, atomer, frie

Vi er pelsklædte, vi er stærkere, lever langsommere

Vi er forbundet med alt, den længsel og jeg var ikke med til at bestemme det liv, vi nu er afskåret fra og fanget i, den beslutning tog ingen, det var små forskydninger, det var ilden og tommelfingerens evne til modstand, det var hjulet og fire vægge, fast fundament og olien, som med vold blev taget, det var nogens vilje, mennesket findes fordi bevægelserne i vores hænder og brændende begær ville det sådan, viljen er vejen, asfalten, vinden alt snorlige og glat og med mindst mulig modstand

Min formel:

Krop plus længsel efter Evigheden Uden Bivirkninger lig med Lille Kittelklædt Katastrofe

Så tror jeg at jeg ved hvad der sker at materier kan afgrænses processer kontrolleres og kemiske reaktioner, jeg tror det er min disciplin først, afgrænset og styret i laboratorier, test før det slippes fri Vi er Kuldefolket, vi er dem som behøver mere varme udefra end vi kan lave indefra, vi er dem der bor hvor vinteren kræver foranstaltninger mod tiden uden solens varme som nok, mod tiden uden solens lys som kilde til planters vækst og frugt, vi er Kuldefolket, vores farver er grøn, det har vi, og grå regn, regn, regn grønkål og gran og brunt er efteråret, der varsler vinter ikke solsvedent støv, hedetørst der svier, den længsel, der er andres livsvilkår og problem

Eksplosionsudslynget

Massiver, mineraler og gnistrende gasser

Grundstoffer dannes af ekstremer, stjernestøv og flimmer

Komprimering til klode

At først falde så hårdt imod at tyngden i sig selv omsmelter til enhed af enheder og så en omgang til, sammensmeltning som sum af sammenbragt varme og indimellem og imens meteornedslags varme punkter som rystelser i den overfladekølende skorpe, vand gennem klippers sprækker og vidt åbne gab, rivende strøm med mineraler på slæb, sagte sagte stivner stof

Tror du jernet længes efter at findes som rust?

Tror du nu alt vores møjsommeligt fremskabte rustfrie stål hver dag hvert minut, sekund og brøkdele af tid vi har fundet på lider og længes, fortæller sin egen version af myten om den halve appelsin?

Den Danske Ordbog er lukningstruet!

Den Danske Ordbog har i 2025 flere gange været genstand for mediernes opmærksomhed, først i forbindelse med en pludselig revitalisering af mediestormen fra 2017, hvor ordet grønlænderstiv blev optaget i ordbogen, og senest i forbindelse med opdateringen i marts måned i år, hvor bl.a. ordet inshallah havde fundet vej ind i ordbogen. Som daglig leder af ordbogen vil jeg i denne klumme argumentere for hvorfor sådanne ord skal kunne slås op i Den Danske Ordbog, og på samme baggrund hvorfor det er vigtigt at Danmark har en frit tilgængelig betydningsordbog som Den Danske Ordbog – en ordbog som nu endnu en gang står over for at miste sin bevilling, og som – hvis ikke der findes langvarig finansiering – ikke kan opdateres med udgangen af 2026.

Af Laurids Kristian Fahl

Hvordan kommer ord med i ordbogen?

Den Danske Ordbog er en deskriptiv, videnskabelig, korpusbaseret ordbog. Det vil sige at ordbogen bestræber sig på at afspejle sproget sådan som det tales og skrives af sprogbrugerne. Ordbogen blev konciperet i 1990’erne og udkom som trykt 6-bindsværk i perioden 2003-2005. Det centrale danske ordforråd, altså de mest almindelige ord som bruges af de mange, blev således beskrevet i forbindelse med udarbejdelsen af den trykte ordbog. Det betyder bl.a. at der blandt de ord der bliver optaget i ordbogen i dag, også optræder ord som ikke nødvendigvis bruges af alle.

For at et ord kan kandidere til optagelse i ordbogen, skal det dog have en vis udbredelse, hvilket som tommelfingerregel betyder at vi i det korpus (den tekstsamling) som ligger til grund for arbejdet med ordbogen, skal kunne registrere ordet med mindst 50 forekomster på tværs af mindst tre årgange, altså tre forskellige år. Korpusset indeholder 1,2 mia. ord, som primært kommer fra avistekster.

Men også ord med færre forekomster i korpus kan optages hvis de fx tilhører en teksttype som er underrepræsenteret i korpus, og de alligevel skønnes at være almindelige i sproget uden for korpus. Det kan være talesprogsord eller ord der bruges af minoriteter.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege at Den Danske Ordbog ikke har til opgave at være dommer over om et ord fortjener at blive optaget i ordbogen. Heller ikke moralsk dommer, som Rune Lykkeberg skrev i Information den 17. november 2017:

Men Den Danske Ordbog er ikke en moralsk instans, som skelner mellem grimme og skønne, ondskabsfulde og generøse betegnelser. Ingen har og ingen skal have den definitive autoritet over noget sprog, for sproget er så at sige ultimativt demokratisk. Det bestemmes løbende gennem tale, skrift og sang.

Nu slog jeg lige ordet skamrose op. Det betyder rose ukritisk og overdrevet, f.eks. for at latterliggøre eller for at indynde sig, ifølge Den Danske Ordbog. Derfor må jeg bare gentage mig selv fra før. Jeg har ikke lyst til at gå og skamrose hverken mig selv eller nogen andre.

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets talerstol, tirsdag den 24. maj 2016

Ord som jødesvin, bøsserøv, smatso, neger, narrefisse og svans står også i Den Danske Ordbog – af den enkle grund, at de bliver brugt på dansk. Ordbogen afspejler således sproget, som det bliver talt og skrevet, og den forklarer de ord, man skal kende betydningen af for at kunne begå sig på dansk. Det er en fortløbende oplysningsopgave at explicitere det implicitte og forklare det, der er indforstået for nogle, så alle får adgang til forståelse af de ord, som betyder noget på dansk.

Præcis.

Det er således ikke i sig selv diskvalificerende for om et ord kan optages i ordbogen, om det er grimt eller nedladende.

Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Klummen her skrives på skift af de tre redaktører, Laurids Kristian Fahl og Andrea Stengaard fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Michael Nguyen fra Dansk Sprognævn.

Den Danske Ordbog, som udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er Danmarks eneste frit tilgængelige, annoncefri betydningsordbog, udarbejdet af højt kvalificerede sprogeksperter. Ordbogen indeholder p.t. over 144.000 betydningsbeskrivelser og bringer detaljerede oplysninger om ordenes betydning, brug, grammatik, udtale og historie. Ordbogen informerer altid om Dansk Sprognævns officielle regler for stavning og bøjning. Og så bruges ordbogen af alle! Fra skoleelever og fremmedsprogstalende der er i færd med at lære dansk, til professionelle sprogbrugere som fx journalister, oversættere og forfattere.

Eller om det måske kun bruges inden for en snævrere kreds af danskere, altså på nøjagtig samme måde som ordbogen også bringer andre ord der kun bruges af bestemte grupper, fx

– anafor, der især finder anvendelse blandt sprog- og litteraturvidenskabsfolk – kofferdam, der bruges af tandlæger og søfolk – salep, som især – om ikke udelukkende – anvendes af botanikere.

Hvorfor fjerner man ikke ord fra ordbogen?

Den Danske Ordbog beskriver ikke kun det helt moderne ordforråd, men har også et kulturhistorisk sigte, idet ordbogen dækker perioden fra 1950 til i dag.

Hvis et ord således ændrer betydning eller ikke længere bruges aktivt af moderne sprogbrugere, har man stadig mulighed for at slå det op i ordbogen og se hvad det engang betød, hvis man skulle støde på ordet i en ældre tekst eller en tekst om ældre forhold.

Som fx ordet glasnost, der betegnede Mikhail Gorbatjovs bestræbelse på at skabe åbenhed i det sovjetiske samfund i de sene 1980’ere. Det gav genlyd i Vesten – og også i det danske sprog, hvor det i en periode udbredtes til at betegne politisk og administrativ åbenhed generelt.

På samme måde med ord der ændrer betydning, fx ordet lemfældig, som i dag stort set kun bruges i betydningen ‘ikke omhyggelig nok; skødesløs, sjusket’, men som tidligere betød ‘ikke særlig streng eller hård; mild, lempelig’.

Det er dog ordbogens intention at være så opdateret som

muligt, hvorfor ord eller betydninger som glider ud af sproget, forsynes med prædikatet nu sjældent

Den Danske Ordbog er kritisk kulturel infrastruktur Kort sagt: Den Danske Ordbog er vigtig! For på samme måde som motorveje og jernbaneskinner er trafikal infrastruktur der binder landet sammen, er sprog kulturel infrastruktur der forbinder mennesker. Og Den Danske Ordbog er en afgørende brik i denne infrastruktur – både når man skal forstå hvad andre skriver eller siger, og når man selv skal gøre sig forståelig.

Og i en tid hvor adgangen til fakta er udfordret af ChatGPT og andre AI-værktøjer, er kurateret menneskeskabt viden måske vigtigere end nogensinde. Også på det sproglige område, sådan at det ikke ender med at blive tech-giganterne der dikterer hvilke ord der skal kunne slås op – eller endnu værre: Hvad de skal betyde.

Den Danske Ordbog er i den forstand kritisk kulturel infrastruktur.

Ordbogen står til at lukke

Den Danske Ordbog står dog lige nu i en særdeles alvorlig økonomisk situation. Ordbogen er nemlig ikke fuldt ud offentligt finansieret, men har hidtil modtaget støtte fra Carlsbergfondet og Kulturministeriet – og i 2016 tillige af Augustinus Fonden.

De seneste års bevillinger har dog kun holdt ordbogen nødtørftigt oven vande. Det er nemlig et gigantisk arbejde til stadighed at være på omgangshøjde med sproget som det bruges i dag, og ordbogsredaktørerne har hænderne mere

Som onlineordbog har Den Danske Ordbog siden lanceringen i 2009 oplevet en massiv vækst i antallet af brugere. Hvor ordbogen i 2010 ydede sproglig førstehjælp til i gennemsnit godt 2.500 besøgende om dagen, er brugerskaren over årene vokset til ca. 130.000 om dagen.

Sammenligner man med hvad andre lande årligt bruger af offentlige midler på moderne betydningsordbøger, ligger Danmark klart i bunden. Sverige og Norge bruger ca. 7 gange mere, Tyskland knap 6 gange mere og Holland godt 4 gange mere end vi gør i Danmark.

end fulde. Så i takt med at samfundet og sproget udvikler sig i rivende fart, har manglende ressourcer resulteret i at Den Danske Ordbog – trods sin store succes – langsomt sander til og bliver mere og mere utidssvarende. Den nuværende bevilling er således utilstrækkelig hvis ordbogen skal kunne holdes ajour med nye ord og betydninger, og der samtidig skal kunne foretages de nødvendige revisioner af forældede ordbogsopslag.

Dertil kommer at den hidtidige støtte stopper med udgangen af 2025, idet Carlsbergfondet har meddelt at fondet ikke ser det som sin opgave at støtte langvarig drift af redaktionelt arbejde og aktiviteter uden tidsmæssig afgrænsning. Samtidig løber Kulturministeriets delvise finanslovsfinansiering på 1,5 mio. kr. kun til og med 2026.

For at Den Danske Ordbog fortsat kan beskrive den sproglige udvikling på et videnskabeligt grundlag og samtidig opretholde sin status som Danmarks betydningsordbog par excellence, mangler ordbogen 6,4 mio. kr. i 2026 og 8,4 mio. kr. i 2027 – eller hvad der svarer til under 1,50 kr. pr. dansker pr. år.

Sikres Den Danske Ordbog ikke varig finansiering fra og med 2026, kan ordbogen ikke videreføres og holdes ajour. Helt konkret betyder dette at hvis ikke der foreligger en redningsplan for ordbogen i efteråret 2025, vil det være nødvendigt at reducere såvel den redaktionelle bemanding som aktivitetsniveauet drastisk indtil 31. december 2026, hvorefter arbejdet helt må indstilles.

Så det haster med at finde en langtidsholdbar løsning der sikrer at Den Danske Ordbog også i fremtiden kan levere

sproglig public service på et videnskabeligt grundlag. Både i forhold til at kunne holde ordbogen ajour med nye ord, udtryk og betydninger, og i forhold til at ordbogsredaktørerne løbende og til stadighed kan revidere de beskrivelser som blev udfærdiget til den trykte ordbog i 1990’erne og efterfølgende i 00’erne, 10’erne osv. Kun på den måde vil ordbogen kunne opretholde sin ambition om at være tidssvarende og i overensstemmelse med den sproglige udvikling.

Slår man op i ordbogen, defineres magtfuldkommenhed som det at besidde og egenrådigt udøve absolut magt. Absolut magt – det tætteste, Socialdemokratiet nogen sinde har været på absolut magt, er mange år siden. Det var i 1935, da Stauning fik 46,1 pct. af stemmerne.

Mette Frederiksen, Folketingets talerstol, torsdag den 6. oktober 2022

Inviter Europa ind i klasseværelset

eTwinning er Europas største netværk for interkulturelt samarbejde i ungdomsuddannelserne. Her samarbejder elever og lærere gennem autentiske møder på tværs af alle fag.

Kom godt i gang eller inviter din lokale ambassadør på besøg via ‘etwinning.dk’.

Opret profil og invitér din kollega med. Kan bruges i alle fag. Hold øje med gratis events: Rejs ud i Europa til workshops eller deltag virtuelt Find relevante samarbejdspartnere. Find inspiration internationale samarbejde.

Gale modernismer

Kasper Lezuik Hansen, Gefion gymnasium (stx)

Titlen på Meyhoff og Povlsens forløbsbog Gale modernismer kan læses på flere måder. Gale, som i sindssyge, mentalt forstyrrede modernismer, tematiseringer af det vanvittige eller som forkerte modernismer i modsætning til mainstreammodernisme (hvis noget sådan da overhovedet eksisterer). I virkeligheden behandler bogen nok begge dele.

Første del af bogen består således af fire korte kapitler, som beskriver modernismer af forskellige typer samt galskab og forvandling. De er alle begreber, som indgår i det teorikompleks, som indrammer teksterne i antologidelen. På Dansklærerforeningens hjemmeside kan man få et forløbsforslag, og det er godt, fordi kapitlerne alene ikke er superlette at gå til og kan forekomme en lille smule usammenhængende og opremsende. De er imidlertid interessante, velforklarede og giver ok mening i forløbet, som det beskrives i forløbsforslaget. Det er egentlig cool at beskrive modernismer som adskilte bevægelser, hvis fællestræk er negativt – et opgør med mainstream eller normalitet. Men det gør ikke nødvendigvis bogen let at bruge i undervisningen.

Teksterne er langt fra de tekster, man normalt bruger i danskundervisningen, og det er én af bogens store fortjenester. Det er spændende tekster, som ganske vist holdes sammen af en nogenlunde fælles tematik, men som ellers

stikker af i forskellige retninger. De kræver meget af både elever og lærere, men tilbyder, som forfatterne selv nævner i forordet, mulighed for at nyopdage interessante tekster, som ”i deres vitalitet igen taler ind i vores tid”. Hvad er galt, og hvad er normalt, og hvordan gengiver man de dele af virkeligheden, som ikke bare lader sig forklare af normale former og kategorier, som sindet og kønnet og forandringen?

Bogen skyder bestemt ingen genveje. Man får ikke et entydigt modernismebegreb foræret, og man kan ikke bare gøre, som man plejer, når man underviser i denne periode, men man kan med bogen undervise i et forløb, som belyser perioden fra en anderledes og aktuel synsvinkel og præsenterer eleverne (og lærere) for tekster, man ikke læser så tit, trods deres åbenbare kvaliteter. Gale modernismer er bestemt en læsning og snak værd i faggruppen, og hvis man har lidt energi og overskud, også i 3.g-undervisningen.

Gale modernismer. 1890-1930

Kirstine Ersbøll Meyhoff & Karen Klitgaard Povlsen Dansklærerforeningens Forlag, 2024

Burning Down The House

Kasper Lezuik Hansen, Gefion gymnasium (stx)

Når man går til rockkoncert med et idol, man har haft i mange år, ja lige siden den spæde ungdom, har man typisk en ganske bestemt forventning: Man vil gerne høre de sange, man kender og har skrålet med på i fuldskab og forelskelse, gerne i en version, der stemmer overens med den krop, der nu er midt i 50’erne. Man kan måske leve med en yngre halvukendt sanger i koret, så man også vover lidt og får en oplevelse af både nostalgi og væren-ung-medde-unge.

Måske er den kombination slet ikke så dårlig, når det gælder en forløbsbog, som hedder og handler om Modernitetens sammenbrud (i flertal) i det 20. århundrede. Bogen opleves som en lækker koncertoplevelse. Den indledes med et nemt fordøjeligt oversigtskapitel, ”Modernitetens sammenbrud”, som definerer mange af de vigtigste begreber i læsningen af perioden på en enkel, overskuelig og ikke mindst sammenhængende måde. De væsentligste begreber er skrevet med rødt, så den travle eller dovne elev kan få lektien læst hurtigt. Læser man det imidlertid i det mere adstadige tempo, kapitlet er tænkt i, udfolder der sig en sammenhængende fortælling, der forankres i konkrete eksempler.

Kapitlet er opdelt i afsnit som ”Sprog og virkelighed”, ”Køn og kærlighed” osv., som hver især udfoldes i de senere kapitler, ”Modernitet, sprog og virkelighed” osv., hvor temaerne udfoldes, igen på en lækker og overskuelig måde. Bogens teoriafsnit forholder sig til antologitekster, som er en greatest hit-liste af kanonmænd-sange (”Nat i Berlin” og ”Hjulet”) og godt valgte kvindelige forfattere, som også er kendte, men sagtens kan tåle endnu mere opmærksomhed, eksempelvis Bodil Bech og Tove Meyer.

Jeg kan godt lide balancen, men den rammer da virkeliglig også lige ind i min 54-årige smag og brænder huset ned på en rolig og overskuelig måde. Bogen er et godt bud på, hvordan man kan gennemgå det 20. århundrede, få tjekket kanonforfatterne af og få en masse hjælp fra nogle ret overskuelige teorikapitler.

Når jeg imidlertid i min begejstring for genopdagede

klassikere spiller ”Burning Down The House” og andre rebelske toner fra 80’erne, kigger mine børn på mig med overbærende øjne, som spørger: ”Far, var det virkelig ’vildt’ dengang, du var ung?”. Jeg bliver naturligvis stædigt ved med at spille det, idet jeg antager, at det blot er et spørgsmål om tid, før de indser, hvor fede Talking Heads stadig er, og hvor meget de kan lære. Hesteklapren! Hesteklapren / Hestesko og Hestehov / denne By er fyld af Heste … ”Kan I høre rytmen, der lyder som en drosche, den tohjulede hestevogn, som udgjorde bylydene i datidens Berlin …?”. Min erfaring siger mig imidlertid, at hvis det virkelig skal rykke, og det gør Talking Heads, Tom Kristensen og Karen Blixen jo faktisk nogle gange, så er det fordi de unge gennem sangene forstår noget af deres samtids musik og litteratur gennem min ungdoms hits. Det arbejde med at finde frem til nutidige referencer synes jeg denne bog kræver af de lærere, som vil bruge den, og det kunne godt være mig.

Modernitetens sammenbrud.

Dansk litteratur 1920-1968

Peter Jensen, Jan Aasbjerg Haugaard Petersen & Sune Weile Dansklærerforeningens Forlag, 2024

DIN FORENING

Tesfaye nedsætter nyt kanonudvalg

Efter et hav af indlæg, debatter, foretræde for Folketingets undervisningsudvalg, kanonhøring og møder med ministeren er det nu blevet virkelighed. Kanon skal revideres, og et stærkt udvalg er nedsat. Lotte Prætorius fra Gsektionen og Ditte Eberth Timmermann fra E-sektionen repræsenterer Dansklærerforeningen.

Bestyrelserne ønsker at takke alle jer der har bidraget med indspark og holdnings-tilkendegivelser, og ikke mindst stor tak til Mischa Sloth Carlsen for indsatsen da hun var forperson for G-sektionen. Nu venter endnu mere arbejde, og vi er meget spændte på det hele.

Udvalget skal mødes 5 gange, og allerede den 30. september 2025 skal en afrapportering være klar. Den

Spændende perspektiver fra møde i UNI–GYM–Netværket

Uni-Gym-Netværket, netværket mellem bestyrelserne, universiteternes nordiske institutter og fagkonsulenterne, holdt i marts møde på Syddansk Universitet.

På mødet delte vi bl.a. erfaringer med AI. Hvilke opfattelser har vi af AI? Skal læringsmål og eksamensformer revideres? Er implementeringen af AI i undervisningen afhængigt af personer? Et oplæg omhandlede forskning vedrørende dialogisk undervisning. Her var spørgsmålet: Kan vi udvikle og forandre undervisningspraksisser i en nedarvet undervisnings-og læringspraksis?

Desuden fik vi præsenteret forskningsprojektet ”Den Anden Litteraturhistorie” – et oplysnings- og forskningsprojekt med fokus på dansk-jødisk dobbeltkulturel litteratur fra oplysningstiden til 1939”. Projektet åbner en hypotese om at tidligere dansk litteraturhistorie har været præget af ideologiske opfattelser!

Alt sammen aktuelle perspektiver på centrale temaer inden for den virkelighed og praksis vi alle er engagerede i – samt inspiration til foreningens kurser og udgivelser.

reviderede kanon vil træde i kraft i skoleåret 2026/27. Som gymnasielærere arbejder vi med en litteraturkanon i praksis. Det er vigtigt at den reviderede kanon kan fungere i klasserummet sammen med eleverne, og samtidig skal litteraturens kraft og kvalitet være i højsædet.

Læs mere om ministeriets kanonudvalg: >uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/ marts/250320-nyt-udvalg-skal-opdatere-danskfagetslitteraturkanon

Følg også med her på siden ”Kanon til diskussion”: >dansklf.dk/kanon-til-diskussion

Årets SkriveCup med

temaet Tvivl

Should I stay or should I go? Sådan lyder omkvædet i punkrock-klassikeren med det engelske band The Clash fra 1982, og det indrammer på mange måder årets tema i SkriveCup 2024-25. Hvis du bare lider lidt af FOMO, så har du garanteret haft tvivlen tæt på kroppen, og netop tvivlen kan vi finde helt fra salmedigtningen og frem til den nyeste litteratur. 36 klasser fra landets gymnasier vil frem til finalen på Aarhus Teater d. 30/4 tage livtag med temaet Tvivl i litteraturen lige fra Kierkegaards Enten eller over Christian d. 2.’s pendulfart over Lillebælt i Kongens fald, til Seebergs ”Patienten” og Ditlevsens ”De evige tre” og mange andre eksempler på temaet i litteraturen før år 2000. Til finalen optrådte eleverne med deres remedieringer af en af teksterne i en original performance foran dommerne: Digter Mads Mygind, Anne Green Munk, der underviser i kreativ skrivning på AU, og ejer af forlaget Silkefyret, Allan Lillelund Andersen.

Årets vindere blev Sigrid, Ella Marie, Penny og Lise fra Rysensteen Gymnasium.

De nordiske sprogs rolle – nyt fra Nordspråk

Nordspråk holdt arbejdsmøde i Klaksvik på Færøerne 6.-8. april med fokus på status for de nordiske sprog. Vi diskuterede hvilken rolle de nordiske sprog kan få i de nordiske landes kulturelle mobilisering. Herudover gennemgik vi status for de nordiske læreplaner for modersmålene, sommerkursus i Trondheim, kanondebatten og herunder idéen om en nordisk kanon. Vi har søgt midler fra Nordisk Kulturkontakt til en konference i København på Nordatlantens Brygge den 7. november med temaet “En stemme til børn og unge”.

Nordspråks sommerkursus holdes i Trondheim 1.-5. august. Læs mere på www.nordspraak.com

Skal din klasse være med i

Formidlingsdysten?

Tema i 2025: Nordiske forfattere

Formidlingsdysten sætter i år fokus på det nordiske. I en podcast formidler eleverne deres faglige viden om en grønlandsk, færøsk, svensk eller norsk forfatter. Podcasten skal indeholde en præsentation af forfatterskabet og en analyse af en eller flere tekster.

Deadline for tilmelding er den 3. oktober 2025, og for indsendelse af podcast den 14. november. Konkurrencen er for alle elever i de gymnasiale uddannelser.

Læs mere, og tilmeld din klasse på formidlingsdysten.dk

Mangler du inspiration til nordiske forfattere? Opret et login på Norden i skolen – nordeniskolen.org – og få inspiration til forløb og adgang til tekster.

Kurser i

samarbejde med andre:

DLI inviterer til møde på Hald Hovedgaard

5. - 7. september 2025

Mellem poesi og polemik. Politik og politisering i litteraturen og litteraturkritikken

DLI står for “Den litterære institution under stadig skælven” og er et forum for alle der beskæftiger sig med bogen og dens vilkår. Dansklærerforeningen har en repræsentant i bestyrelsen. Læs mere på www.dliuss.dk

Oplægsholdere er:

Sophie Wennerscheid

Nicklas Freisleben Lund

Emilie Dybdahl Kristensen

Carla Rafaella

Søren Frank og

François-Eric Grodin.

Derudover er der litterære indslag ved Pia Rosenbaum og Lone Aburas, paneldebat, Seeberg-vandring i Viborg og verdslig prædiken om bogen ved

Bertel Haarder

For pris og tilmelding www.dliuss.dk.

Der er begrænsede pladser.

Nordspråk i Klaksvik.

KURSER 2025-2026

Dialog og lytning i undervisningen

Torsdag d. 27. november 2025, Aarhus Business College

Få inspiration til en undervisning der styrker dialogen og mundtligheden i danskundervisningen. På kurset møder du underviserne fra gymnasiet og forskere der adresserer udfordringen med at få eleverne til at indgå i dialoger med underviseren og klassekammeraterne. Mød bl.a Anni Nielsen og Cæcilie Damgaard Ketil Hejl fra Filosofi i Skolen, Cecilie Ruby Tolstrup, Johanne Helbo Bøndergaard og fagkonsulenterne Sara Krogh og Nicolai Rekve Eriksen

Nyt program for skolebaserede kurser er på vej

Få ny inspiration til dig og dine kolleger med et skolebaseret kursus. Dansklærerforeningens skolebaserede kurser kommer ud til jeres skole, og kataloget for næste sæson er lige på trapperne. Her vil I finde kurser om aktuelle emner i danskfaget, herunder undskyldningens retorik, re-mediering, læselyst, maskulinitetsforståelser og grønlandsk og færøsk litteratur

Læs mere i kataloget der udgives efter sommerferien.

Skolebaserede kurser koster 800 kr. pr. deltager.

28-29. januar 2026

Nye perspektiver

28-29. januar 2026

Comwell i Kolding

Kurset præsenterer nye didaktiske, tematiske og inspirerende tilgange til danskfagets tre perspektiver. Hør om:

– Nordisk litteratur ved Lotte Prætorius

– Affektteori og undersøgende litteraturlæsning ved Helle Juul Carlsen

– Feministiske læsninger foretaget af mænd ved Mikkel Thorup

– Metaforer i undervisningen ved Kasper Lezuik Hansen

– Det transmoderne gennembrud ved Mons Bissenbakker

På kurset kan du også møde forfatteren Luka Holmegaard og “broderisten” Trine Runge Jessen.

Læs mere om kurserne og tilmelding på dansklf.dk

Årsmødekursus 2.- 4. oktober

Se mod Nord

Dansklærerforeningen G og E – Årsmødekursus 2025

Comwell Hvide Hus Aalborg

Rigsfællesskabet er højaktuelt. Politikere, forfattere, kunstnere, samt medieforbrugernes syn påvirkes til at se mod Nord, men hvad gør vi i danskfaget med Rigsfællesskabet anno 2025?

Vær med til at undersøge det på Dansklærerforeningens årsmødekursus som i år har temaet ”Se mod Nord”. Kursets hovedfokus vil ligge på Nordatlantens forfattere, samt fællesnordiske karakteristika. Gennem oplæg fra forfattere, forskere og kunstnere forsøger vi at danne rammen for hvordan vi som undervisere didaktisk, velovervejet og med respekt for den politisk sprængfarlige situation kan trække det med ind i klasselokalet. Årsmødet afholdes nordpå i Aalborg som fredagens arrangementer giver dig mulighed for at opleve.

Torsdag den 2. oktober:

11.00 - 11.30: Ankomst, kaffe, frugt og sandwich

11.30 - 11.45: Velkomst

11.45 - 12.55: Pernille Hermann, lektor, ph.d ved Aarhus

Universitet: Sagalitteraturen

13.00 - 14:00: Forfatter Iben Mondrup

14:15-15:15: Nyt fra fagkonsulenterne

15.15-17.00: Ordinær generalforsamling i sektionerne

G og E

Aften: Visning af dokumentarfilmen Walls - akinni inuk (CPH:DOX 2025) efterfulgt af oplæg og spørgsmål - ved instruktør Sofie Rørdam.

Fredag den 3. oktober:

9.00 - 10.15: Mai Misfelt, udstillingsansvarlig, Kulturcenteret Nordatlantens Brygge: Kunst fra Nordatlanten

10.30-12.00: Vælg mellem workshopper:

a. Danmark og Grønland – hvad nu?

Ved Emilie Dybdal, phd-stipendiat, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU

b. Arctic Noir: På ’kant’ med rigsfællesskabet. Ved Kim Toft Hansen, lektor, Institut for kultur og læring, AaU

c. Atlantiseringen af færøsk litteratur. Ved Bergur Rønne Moberg, lektor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

d. Workshop om grønlandske sagn og myter og deres betydning for inuitkulturen.

Ved Det Grønlandske Hus i Aalborg

13:00-14:00: Forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Hvafforet fællesskab?

Her slutter kurset for dem, der har én overnatning.

Om eftermiddagen: Ud-af-huset-arrangementer

Lørdag den 4. oktober

9.00 - 10.30: Forfatter Niviaq Korneliussen, livestream 10.30- 11.00: Afrunding.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Kontaktperson: Mathilde Lund Sinding mls@detfri.dk

Priser og tilmeldingsfrist findes på Dansklærerforeningens hjemmeside www.dansklf.dk/kurser-og-aktiviteter/ ungdomsuddannelse

Knæk koden med MinLæring

Efter 10 år som dansk- og engelsklærer synes jeg stadig, at den største udfordring for mine elever er at knække koden for det skriftlige arbejde og for mig at knække koden for mit rettearbejde – jeg har nærmere knækket nakken! Men læringsplatformen MinLæring har rykket mig tættere end før på en formel, til gavn for både mig og mine elever. MinLæring er en læringsplatform til fagene dansk, engelsk, spansk, tysk, AP m.m. – og flere på vej. Inde på platformen er der under fagene adgang til grammatikbøger og, i dansk og engelsk, bøgerne God stil og Do it Write, som er grundbøger til skriftlighed (henholdsvis hhx/htx og stx/hf) og analyse af (stort set) alle slags tekster. Fælles for alle bøgerne er, at de både har videomateriale og tekst om teori og begreber, samt dertilhørende interaktive øvelser, som er et hit blandt eleverne. Det giver dem mulighed for at arbejde med fagbegreber hands-on, og de får feedback og rettelser med det samme (medmindre man som lærer har slået den feature fra). Nogle elever sammenligner det med at spille computerspil, og det er da også i de sekvenser af mine timer, at jeg spotter mindst brug af andre computerspil! For hver lektie/øvelse kan jeg se klassens resultater som helhed og dermed tjekke progression og fremtidige indsatsområder. I grammatik kan man give adaptive øvelser, der løbende tilpasser sig elevernes niveau for derfra at hjælpe dem videre.

God stil har hjulpet mig meget i mit rettearbejde. I bogen er der opskrifter og tjeklister til skrivegenrernes enkelte dele, som jeg har omdannet til retteskemaer, der nemt bruges til både peerfeedback og selvevaluering. Eleverne er særligt glade for at øve sig med opgaverne på platformen, inden de selv skal producere tekst, og de oplever, at de så mestrer opgaven bedre, frem for at ”skrive i blinde”. Dette har også reduceret mængden af genafleveringer, da øvelserne på MinLæring gives som lektie i stedet. En side, jeg er særligt fan af, er God stils side om citatteknik. Der bruges farvekoder til forklaring af teknikkens tre led, med gode eksempler på hvad god og svag citatteknik er, og det har absolut gjort en forskel i forhold til at demonstrere, hvor vigtigt god citatteknik er i skriftlighed – i gymnasiet generelt.

Retteprogrammet Editool er også nemt at installere og bruge med automatiserede kommentarer (man kan også lave egne automatiserede kommentarer, hvilket anbefales), og det er utrolig nemt at lave en lyd- eller skærmoptagelse til eleverne med mere personlig feedback.

MinLæring kan dog ikke stå alene, og jeg kan nemt pege på flere fagbøger og grammatikbøger, der forklarer begreberne mere udførligt. Men for mig (og mine elever) er det et godt supplement til fagbøgerne og en hjælpende hånd i arbejdet med skriftlighed. Platformen kræver, at man som lærer selv springer ud i det og prøver sig frem ved at klikke rundt. En workshop med platformens forfattere kan give dig tips og tricks, men de er glemt efter en uge, hvis ikke du bruger det. Du skal altså selv ind og klikke rundt, hvis du skal knække koden!

Kristine Maj Ryø Nielsen, Herning HF og VUC

Foto: Min læring

E-bestyrelsen

Forperson: Annette Skovgaard Rybners, Esbjerg as@rybners.dk

Næstforpersoner: Bjarne Ove Hansen Allikelund Gymnasium boh@eucnvs.dk

Josefine Bunch Schuricht Campus Vejle josc@campusvejle.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Andreas Dalvad Hansen Niels Brock adal@nielsbrock.dk

Annette Düring Nielsen Aarhus Business College, HHX-Gymnasiet ring@aabc.dk

Bjarke Fredskild Pedersen H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby bjarkefredskild@gmail.com

Christina Reeder Ryborg Jørgensen EUC Sjælland, Køge htx og eux

Ditte Bogh Vindbjerg Rybners, Esbjerg dvi@rybners.dk

Ditte Eberth Timmermann TEKNISK GYMNASIUM Skanderborg, det@aarhustech.dk

Henning Holm

NEG Kalundborg henh@neg.dk

Lise Fuur Andersen, IBC Fredericia Middelfart lisefuur@gmail.com

Nanna Bertel Bendixen, IBC, Fredericia-Middelfart nbbe@ibc.dk

Fagkonsulent:

Sara Krogh

IBC HHX Kolding sara.krogh@stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Repræsentant i PS: Bjarne Ove Hansen

Repræsentanter i Fagligt Forum: Ditte Eberth Timmermann

Annette Düring Nielsen

Medlem af Dansknoters redaktion: Annette Düring Nielsen

G-bestyrelsen

Ledelsesgruppen for stx og hf:

Forperson: Lotte Prætorius

Hasseris Gymnasium lp@hasseris-gym.dk

Næstforpersoner: Maren Pilgaard Falkonergårdens Gymnasium mp@falko.dk

Uni Vous Ortmann Århus Akademi univous@gmail.com

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Anne Krogh Madsen Frederikssund Gymnasium fgakm@frsgym.dk

Birgitte Rye Lund Silkeborg Gymnasium ry@sg.dk

Claus Petersen HF-centret Efterslægten clauspeters@gmail.com

Henrik Romby Madsen Frederiksberg VUC hrm@frbvuc.dk

Mathilde Lund Sinding Det frie Gymnasium mls@detfri.dk

Matilde Malmberg Paderup Gymnasium mm@paderup-gym.dk

Michael Møller Mulernes Legatskole mm@mulerne-gym.dk

Peter Graarup Westergaard

Syddjurs Gymnasium pw@syddjurs-gym.dk

Tina Ulrik Øllgaard Hasseris Gymnasium tu@hasseris-gym.dk

Suppleanter: Andreas Rytter Aalborg City Gymnasium anr@aacg.dk

Nina Sofie Munck KVUC nm@kvuc.dk

Fagkonsulent: Nicolai Rekve Eriksen Mulernes Legatskole Nicolai.Rekve.Eriksen@ stukuvm.dk

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora:

Skolebaserede kurser: Birgitte Rye Lund

Claus Petersen

Henrik Romby Madsen Ditte Eberth Timmermann

Internatkurser: Matilde Malmberg

Mathilde Lund Sinding Peter Graarup Westergaard

Repræsentant i PS: Maren Pilgaard

Nordiske udvalg: Lotte Prætorius

Det nordiske redaktørsamarbejde: Dansknoters redaktion

Repræsentant i Dansk Sprognævn: Claus Petersen

Medlem af Dansklærerforeningens Hus A/S’ bestyrelse: Uni Vous Ortmann

Medlem af Dansknoters redaktion: Anne Krogh Madsen

Til bestyrelserne er tilknyttet ressourcepersoner som kan bistå som kursusarrangører eller lignende.

G-bestyrelsen:

Gunvor Mikkelsen Risskov Gymnasium gm@risskov-gym.dk

Følg os på Instagram @dansknoter

Følg os på Instagram @dansknoter