DANSK 3/2015

Page 11

TEMA – ANMELDERI

11

M.I.S. MÅ IKKE SLETTES

Indlæg på Informations Konference om nordisk børne- og ungdomslitteratur, lørdag den 25. april 2015 AF RENÉ JEAN JENSEN, FORFATTER OG KRITIKER

Mette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det? ”Dette er Ellas efterladte noter, som vi fandt dem i Privaten bag Antikvariatet i en æske under Ellas seng” – skriver udgiveren af æsken, forlaget Jensen & Dalgaard, på bagsiden. Det vi har her, udgiver sig altså for at være en arkivæske med elastik om, indeholdende maskinskrevne løse blade og såkaldt ”poetsne” (hullemaskinens udklip). Det mimes, at dette er en fundet tekst, Ellas efterladte papirer. Det er selvfølgelig en fiktion: Når man ser nærmere efter, er der både isbn-nummer og forfatternavn og copyrighttegn, det skal der jo være, men i modsætning til en almindelig bog, hvor det institutionelt fastlagte ved dens udstyr (forfatternavnet på omslaget, titel samme sted, tydelig genreangivelse og forlagsnavn, evt. bagsidetekst) normalt IKKE er decideret meddigtende i forhold til indholdet (fiktionen), ja, så er udstyret (æsken, løsbladene, maskinskriften) i Hegnhøjs æske fiktionaliseret, kunne man sige. Materialiteten er en aktiveret del af værket. Det præsenterer sig som et dokument eller et vidnesbyrd, som noget efterladt, et personligt udsagn, og i forhold til dette har den grafiske opsætning, skrivemaskineudtrykket, relevans, ligesom udstyret efter min mening pointerer den selvstændighedserklæring værkets trodsige titel også udsiger: Ella er mit navn vil du købe det? Det gør på en måde Ellas historie mere akut, når den foreligger som æske. Udstyret er altså ikke bare en gimmick, ”noget ekstra lir”, men en konsekvens af indholdet, historien. Da jeg modtog den med posten, så jeg den straks som en slægtning til Martin Larsens konceptuelle værk fra 2004, Svanesøsonetterne. Det er også en æske, som oprindeligt rummede en masse sammenkrøllede a4-ark og et lille udvisket

hæfte. Jeg har i læsningen ”afkrøllet” dem. Kort fortalt er Svanesøsonetterne et ”mislykket” forsøg på at skrive en sonetkrans med udgangspunkt i balletten Svanesøen, stærkt og ulykkeligt inspireret af Inger Christensens mesterlige Sommerfugledalen. Jeg ser ”poetsneen” i Ella er mit navn vil du købe det? som en parallel til de sammenkrøllede papirer hos ML. De sammenkrøllede papirer er et ærkesymbol på forholdet mellem kreativitet og destruktion, at det ene meget nemt slår over i det andet; ligesom det, der på overfladen ligner alfabetisk orden i et antikvariat nemt kan skjule et gennemhullet kaos; Ellas poetsne er ikke en nysseligt dryssende hyggesne, det er en sne, der kommer af sorg, vrede og hævn. Hvor siderne er håndskrevne i Larsens æske med ”fiaskosonetter” og dagbogsnotater om arbejder med dem, er de som sagt maskinskrevne i Hegnhøjs værk og rummer Ellas beretning om livet med moren i et antikvariat, hvor de to bor i Privaten bag butikken i et temmelig trøstesløst interiør. Det er på overfladen en enkel historie om 12-årige Ella, en ensom pige, der i allerførste linje præsenterer sig med det, der skal vise sig at blive et omkvæd: ”Jeg havde aldrig troet, jeg nogensinde skulle få kat.” Udsagnet gentages 6 gange gennem papirerne med små variationer og forskellig følelsesmæssig ladning. Men Ellas mor er lodret imod kat. ”Jo mere jeg plager, jo stædigere bliver hun”, skriver Ella. Kat/ikke kat er som sådan værkets centrale konflikt. En konflikt, der eskalerer og ender i krig, simpelthen. Nu hørte vi jo fra bagsideteksten, at æsken blev fundet af Jensen & Dalgaard, men i fiktionsrammen må man faktisk