DANSK 2/2015

Page 11

TEMA – FLERSTEMMIGHED OG MULTIMODALITET

11

Når børnelitteraturen er digital og multimodal, åbnes der op for et væld af muligheder for at arbejde kreativt med litteraturarbejdet i skolen.

Digitalt, multimodalt og interaktivt cirkeldigt fra appen “Cirklen og andre cirkeldigte” af Thorstein Thomsen og Tea Bendix.

skellige spil eller meddigtende værksteder, hvor læseren får adgang til tekstens resurser som fx billedelementer, lyde, musik eller tekst, og hvor de så kan genskabe eller omskabe teksten. Det udfordrer opfattelsen af forfatterens værk som færdigt og beskyttet mod ombearbejdning. Et interessant dansk eksempel på en bog-app med et indlejret værksted er Katten, drengen og månen (2013). Jeg har skrevet en anmeldelse af den på ipadiskolen.dk, hvis man vil vide mere om den. Et interessant engelsk eksempel er It Was a Cold, Dark Night (2013). Digital multimodal meddigtning Når børnelitteraturen er digital og multimodal, åbnes der op for et væld af muligheder for at arbejde kreativt med litteraturarbejdet i skolen. Her vil jeg særligt fokusere på meddigtning, hvor eleverne skal sætte sig i digterens sted og efterligne eller omskabe teksten. Der findes i dag mange digitale værktøjer, som gør det muligt at skabe produktioner, der ligner de professionelles. iPaden har her et særligt potentiale både i forhold læsning og produktion af tekster. Meddigtning udspringer af den receptionsæstetiske litteraturpædagogik, hvor opfattelsen er, at teksten først

bliver til i mødet med læseren. Vibeke Hetmar (1996) beskriver meddigtning som en aktivitet, hvor eleven sætter sig i forfatterens sted og skaber et konkret udtryk i forhold til teksten. Hetmar inddeler meddigtende aktiviteter i tre grupper: 1. Eleverne kan skrive deres bud på tekstdele, som på forhånd er fjernet. 2. Eleverne skriver nye episoder til en læst tekst. 3. Eleverne digter om på teksten med udgangspunkt i et af tekstens litterære virkemidler. Meddigtning er oprindeligt tænkt i forhold til skriftlige tekster. Når litteraturen bliver digital, multimodal og interaktiv, må begrebet opfattes mere bredt, så det gælder enhver modalitet, der formidler betydning i teksten. For at kunne være meddigtende, må man først analysere teksten for at forstå dens måde at være tekst på. Grundig analyse er en forudsætning for vellykket meddigtning. Jeg vil nu omtale to digitale multimodale interaktive børnebøger, som jeg mener både har stort børnelitterært og meddigtende potentiale; Cirklen og andre cirkeldigte af Thorstein Thomsen (købes som e-bog på iTunes) og Garmanns sommer af Stian Hole (lånes som e-bog på mitcfu.dk). Jeg vil samtidig komme med forslag til, hvordan disse tekster kan danne udgangspunkt for digital multimodal meddigtning. Digitale cirkeldigte Et vellykket dansk eksempel på digital multimodal interaktiv børnelitteratur er Cirklen og andre cirkeldigte. For det første, og som det vigtigste, egner den sig særdeles godt som æstetisk tekst i litteraturundervisningen. Både børn og unge kan identificere sig med deres indhold, og der står en masse på og mellem linjerne, som kan give stof til samtaler om de gode og dårlige cirkler, som vi mennesker går rundt i. Det giver også anledning til samtaler om, hvordan man kan bryde ud af de dårlige mønstre og sætte gang i nogle bedre. Sprogligt er det i denne forbindelse væsentligt at gøre eleverne opmærksomme på, at cirkeldigtenes sætninger ofte er bundet sammen af forbindere som fx når, så og fordi. Forbindere er karakteristisk for forklarende tekster, der vil forklare, hvordan noget foregår. Cirkeldigtene forsøger bl.a. at forklare årsagssammenhængene bag mentale mønstre.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.