ugen’ (i alt 94 %).3 Altså en vældig forøgelse i forhold til forekomsten i Østergaards undersøgelse. Hertil kan tilføjes, at en sådan høj forekomst af oplæsning synes at have holdt sig frem til 2009. For eksempel fremgår det af Ishøj Kommunes Kvalitetsrapport Dagtilbud 2009, at nogenlunde de samme tal gør sig gældende. I forhold til tallene fra daginstitutionerne i 2004 er forekomsten af oplæsning i børnehaveklassen og 1. og 2. klasse i 2008 noget lavere.4 Det fremgår af undersøgelsen Læsning og litteratur i skolestarten, at 55 % af børnehaveklasserne har oplæsning ’hver dag’ eller ’flere gange om ugen’, og for 1. klasses vedkommende er tallet 32 %, når ’hver dag’ og ’flere gange om ugen’ lægges sammen. Dansklærerne i 2. klasse læser op 42 % ’hver dag’ og ’flere gange om ugen’, og tallet for 3. klasse er 33 %, når ’hver dag’ og ’flere gange om ugen’ slås sammen. Der ser altså ud til, at pædagogerne i hver anden børnehaveklasse læser op flere gange om ugen, hvorimod oplæsningen i SFO/fritidshjem kun forekommer i ca. hver tiende institution. Det er interessant, at tallene i de to børnegrupper, der begge har uddannede pædagoger, er så forskellige. Hvorfor opfatter fx pædagoger i SFO/ fritidshjem oplæsning som en mindre velegnet aktivitet end pædagogerne i børnehaveklassen? Men også forskelle på hyppigheden af oplæsning i skolen er iøjnefaldende. Således falder oplæsningen i 1. klasse for igen at stige i 2. klasse. Der kan sammenfattende siges, at oplæsning synes at være en hyppig forekommende aktivitet i daginstitutioner og også i skolen om end i lidt mindre omfang. Derimod har oplæsningen særdeles trange kår i fritidshjem/SFO. Undersøgelsen Læsning og litteratur i skolestarten viser endvidere en række bekymrende tendenser. Ud over den ringe brug af skønlitteratur i SFO’en viser undersøgelsen blandt andet: • Over halvdelen (51 %) af respondenterne baserer læseundervisningen på materialer, som bygger på et ikke balanceret syn på læseundervisning, hvilket kan betyde, at eleverne møder færre fiktionstekster med skønlitterær kvalitet. En stor del af respondenterne afstår fra at anvende den skønlitterære tekst, når der arbejdes med det alfabetiske. Altså en manglende anvendelse af skønlitteratur i læseundervisningen. • Ringe repræsentation af moderne børnelitteratur (skønlitteratur) i forbindelse med læseundervisningen
•
•
•
i børnehaveklassen og 1.-3. klasse. For SFO og fritidshjemmenes vedkommende er der nærmest tale om et totalt fravær af en aktiv inddragelse af skønlitteratur i det pædagogiske arbejde. Det er et problem, da skønlitteratur både i indhold og form rummer en dannelsesværdi. Hertil kommer også, at læsning af skønlitteratur kan udgøre et formidlende led til skolens undervisning. Både i skolen og ikke mindst i SFO/fritidshjemmene er den æstetiske bearbejdningsform fraværende.
Således synes der at rejse sig mange udfordringer og fremtidige pædagogiske opgaver. I undersøgelsesrapporten fremlægges på ingen måde tilbundsgående svar og udkast. Men der angives dog en mulig retning, som indskolingspædagogikken måske med udbytte kunne lade sig inspirere af. I det følgende skitseres sådanne elementer. Læs om, hvordan man kan inddrage den æstetiske bearbejdningsform af skønlitteratur i indskolingen i del 3 af artiklen på side 36.
Noter 1: Østergaard, B. (2000). Fra læseføl til læsehest. Handlinger, forventninger og praksis. I: Vejleskov, H. & Broström, S. (red.). Børnehave – Skole – Fritid. Traditioner og fornyelse med henblik på samarbejde. Århus: Systime. 2: Broström, S., Frandsen, M. & Vilhelmsen, K. (2008). Læsning og litteratur i skolestarten. Skovlunde: Nationalt Videncenter for Læsning. 3: Broström, S. (2004). Signalement af den danske daginstitution. Undersøgelser, resultater og refleksioner. Rapport. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. www.dpu.dk/om/stbr 4: Broström, S., Frandsen, M. & Vilhelmsen, K. (2008). Læsning og litteratur i skolestarten. Skovlunde: Nationalt Videncenter for Læsning.
september 2009
DANSK
21