Page 1

Oktober 2018 #3

Medlemsblad for DansklĂŚrerforeningens folkeskolesektion

DANSK


EFTERÅRETS BOGPAKKE UDK

OMM ER 12 . N OV.

Fake news

AUTOMATISK BOGPAKKE

TRINE MAY, FREDERIK MAY & JONATAN MAY

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

– så slipper du for selv at bestille. Tilmeld dig ”Automatisk bogpakke” og modtag de nye bogpakker uden at skulle bestille, hver gang de udkommer. Læs mere på dansklf.dk/ automatisk-bogpakke

Pssst!

60% medlemsrabat Bestil senest 5. november og få rabatten

Læs mere om udgivelserne, og bestil på dansklf.dk dansklf.dk/bogpakke


LEDER

AT GÅ TIL INDERLIGHEDER Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark

I tiden fra 1860 til 1909 blev der afholdt 56 udstillinger af ”fremmede”, heriblandt Jesper WungSungs oldefar San, som sammen med godt 30 andre kinesere kunne beskues i Tivoli. De udstillede blev beskrevet og behandlet i overensstemmelse med de herskende raceteorier, som blev forsket ivrigt også her til lands, og som blandt andet blev formidlet gennem plancher, hvor man så udviklingen ”gorilla, negroid, arier”. Derfor var begrundelsen for de ”eksotiske” udstillinger også, at man derigennem kunne lære om den udvikling, der havde fundet sted – med os som værende på det højeste trin. Børnelitteraturen var – som altid – et spejl af sin tid, og ”Lille sorte Sambo” fik pandekager, mens Clevin i ”Rasmus får besøg” gav de ”5 små negerbørn” bolig i Zoo. Raceteorierne blev garneret med religion og efterhånden også med sociale studier af de fattigste mennesker blandt fx københavnske prostituerede og betlere. Der skulle en verdenskrig til at ruske op i det hævdvundne system af raceteorier, og det stod klart, at kategoriseringer og sprog skaber virkelighed; mennesker kunne ikke placeres i hierarkier og forskelsbehandles på baggrund af race, tro og køn. Disse erkendelser, som var et udslag af grusomhederne i de to verdenskrige, og især af holocaust, synes i dag at være under pres i den politiske dagsorden, hvor det oftere og oftere bliver udtalt, at man må gå til kanten af konventionerne. Det er atter blevet opportunt at tale om ”dem og os” i brede fællesbetegnelser. Således hedder det ikke længere befolkningen, men ”danskerne ” og ”de fremmede” eller et synonym herfor. Man kan sige, at den politiske debat betragter og kategoriserer borgere ud fra ydre kendetegn – altså, at man så at sige går til yderligheder. Modsat er det karakteristisk, at litteraturen – og herunder børne- og ungdomslitteraturen – ser på det enkelt menneskes tanker, følelser og handlinger og dermed beskæftiger sig med indre kendetegn; altså at man på sin vis går til inderligheder. Blot ved at læse dette blads artikler får man et indtryk af, at ”inderligheden” formår at indkredse både det livsbekræftende og det destruktive, både det ramsaltede og det nysselige og både ligheder mellem og forskelle på individer. Derfor er der gode grunde til at læse børne- og ungdomslitteratur som fx at få forenet gode oplevelser med fornemmelse for både andre og sig selv. I sidste ende kan dette måske medvirke til at tidens tilbagevenden til modstilling af mennesker efter ydre kategorier ikke får som konsekvens, at yderlighederne løber løbsk.

God læselyst! Lis Andersen & Jens Raahauge


Udgiver Dansklærerforeningens Folkeskolesektion Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C dansklf@dansklf.dk. Redaktion Formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, Lis Andersen Bestyrelsesmedlem i folkeskolesektionen Jens Raahauge Danskfaglig konsulent og redaktør Katja Gottlieb Manuskripter og indlæg Sendes til Katja Gottlieb kgo@dansklf.dk Årsabonnement Kr. 185,- ekskl. moms. Løssalg: kr. 60,- ekskl. moms. Bestilles på dansklf.dk/dansk Annoncering i DANSK Læs mere om temaer, priser, formater og deadlines på dansklf.dk/dansk

REDAKTIONENS SIDE

Der banker et hjerte for børnelitteraturen I dette nummer af DANSK, som du sidder med mellem hænderne nu, banker et hjerte for børnelitteraturen. Måske kan du mærke det, hvis du mærker godt efter? Som så mange gange før er årets tredje nummer af DANSK blevet til i tæt parløb med Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark, der er et forum for alle, der interesserer sig for børnelitteratur. Det har givet et spændende blad, der byder på debat om litteraturens vilkår og de vilkår litteraturen skaber. Der er tekster om bøger og ikke mindst tekster om, hvordan vi, der interesserer os for formidling af børne- og ungdomslitteraturen, kan gribe arbejdet an. Og hvad hjertet er fuldt af, løber pennen jo som bekendt over med.

Rigtig god læselyst! Redaktionen for DANSK

For- og bagside illustration Dorte Karrebæk Grafisk design og tilrettelæggelse Quote Grafik Tryk Tarm Bogtryk a/s

– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere

– en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk

Oplag: 5.500 Udkommer 4 gange årligt ISSN-nummer: 0108-3090

– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

dansklf.dk

– et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet

DANSK

LÆRER

foreningen VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG

DANSK 4 –– 2016


INDHOLD

16

36

40 10

06

Fælles om litteraturen Fokus på læsefællesskab i klassen kan styrke den enkelte elevs læselyst Af Laura Zielinski & Camilla Goldschmidt

10

Af Grith Henriksen

26 30

Det nødvendigt underflødige Af Jens Raahauge

19

En dør til de(t) lukkede

32 36

Sarahs Streak Den litterære årsplan – tendenser og temaer i børnelitteraturen Og det er vel vidunderfuldt! Af Jens Raahauge

Nordisk barnebokkonferanse 2019 Af Siri Odfjell Risdal

20

Diskrimination – den uønskede arv

Af Jens Raahauge

Klummen Hvad betyder det for mig at skrive? Af Sofie Riis Endahl

16

Er du ond? Er dine elever?

Af Mira C. Skadegård

Veje til læselyst Af Ahmad Mahmoud

15

24

Jagten på et menneske Af Katja Gottlieb

40

Din forening


6

>

>

>

>

>

>

>

>

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

7

FÆLLES OM LITTERATUREN Fokus på læsefællesskab i klassen kan styrke den enkelte elevs læselyst

AF LAURA ZIELINSKI & CAMILLA GOLDSCHMIDT, NYUDDANNEDE LÆRERE

“Hvad er det, litteraturen kan, så man får læselyst?” spørger Bo Steffensen i bidraget “Litteraturlyst. Eller – kan man blive afhængig af Cecil?” til antologien Litteraturlyst og læring. Netop dette spørgsmål har vi løbende stillet os selv på læreruddannelsen, og det blev desuden afsæt for vores bachelorprojekt, som vi gav titlen Læs med hjernen, hjertet og navlen – Et bachelorprojekt om udvikling af læselyst og læseridentitet hos elever på mellemtrin. Rammesætning af fællesskabet Overordnet set var målet med rammesætningen af projektet at skabe rammer, der kunne give den form for læsefællesskab, som vi ønskede. Et læsefællesskab, der kunne skabe grobund for øget læselyst og læseridentitet. En måde, hvorpå vi havde fokus på at skabe dette fællesskab om læsning, var at bestræbe os på at facilitere samtaler om de læste bøger med udgangspunkt i boganmeldelser og anbefalinger på baggrund heraf. Dette kom eksempelvis til udtryk ved rubrikken “Vil du anbefale bogen til andre” på det anmeldelsesark, som vi bad eleverne udfylde ugentligt. Ved at inddrage denne rubrik i arket skabte vi fokus på elevernes mulighed for at anbefale og tale om litteratur med hinanden, og således skulle de uge efter uge tænke deres egen læseoplevelse ind i fællesskabet. Eleverne kunne derved også få mulighed for at opleve fæl-

lesskabets positive betydning i de tilfælde, hvor de oplevede, at de bøger, de fik anbefalet af hinanden, var gode. Vi så, at både elever, der læser af lyst, og elever, der læser af pligt, gav udtryk for, at de havde anbefalet bøger til hinanden, og at dette lod til at have en stor værdi for dem. I vores fokusgruppeinterviews formulerede flere elever således: “Det var mig, der anbefalede ...” Denne formulering tolker vi som udtryk for, at dét at kunne anbefale en god bog til andre er noget, eleverne er glade for og tillægger stor betydning. Vi forestiller os, at dette kan have betydning for elevernes indre motivation og mestringsforventning i forhold til at opleve sig selv som læser – og at bidrage positivt til et læsefællesskab i klassen. Individ overfor fællesskab I vores projekt oplevede vi, at der opstod en dikotomi i form af individuel litteraturlæsning i fællesskabet, i og med at eleverne individuelt læste og oplevede, samtidig med at de hver især indgik i et fællesskab om netop læsningen. For os at se bliver målet derfor at skabe flere former for fællesskaber, hvor man er fælles om litteraturen på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved, at man læser sammen i klassen, at man læser den samme litteratur, og at man taler sammen om de bøger, man læser.


8

TEMA – BØRNELITTERATUR

Fællesskabets rammer kan imidlertid også virke begrænsende for elevernes individuelle præferencer. Det bliver derfor afgørende at skabe et læsefællesskab, der gør plads til den enkelte elevs måde at være læser på, samtidig med at den enkelte elev må tilpasse sig læsefællesskabet. Her oplevede vi, at i det positive læsefællesskab er det muligvis ikke samtalen om litteraturen i sig selv, der er det vigtigste, men mere oplevelsen af at være omgivet af folk, der læser og sætter pris på bøger ligesom en selv.

Valg af litteratur Det er tydeligt, at valget af litteratur havde stor betydning for eleverne – uanset om det var i en negativ eller positiv forstand. I forhold til vores valg af litteratur gav eleverne tydeligt udtryk for, at de gerne selv ville have valgt bøger. I vores kvantitative undersøgelse svarede en stor del af eleverne (13 ud af 23), at de ville foretrække selv at få lov at vælge bøger, og to elever svarede, at udvalget var dårligt. Tre elever svarede imidlertid, at det har været sjovt at læse nogle andre bøger, end dem de plejer. At vi valgte at rammesætte vores projekt, som vi gjorde, skyldtes vores bestræbelse på at skabe grobund for klassefællesskab og gøre eleverne indbyrdes afhængige af hinanden. Flere elever påpegede, at det havde været bedre, at de måtte låne bøger på skolens bibliotek, og det kunne også være interessant at afprøve i et andet aktionsforskningsprojekt, men vi så en fordel i, at eleverne var fælles om et begrænset antal bøger. Disse begrænsninger skulle netop skabe fællesskab om litteraturen, da eleverne uundgåeligt ville komme til at læse nogle af de samme bøger og desuden indgik i et forpligtende fællesskab, da det blev afgørende, at den enkelte elev hver uge medbragte den hjemlånte bog, så en anden havde mulighed for at låne den. At læse af lyst? Vi synes, det er interessant, at lystlæserne selv fremhævede lysten som drivkraft, da vi stillede spørgsmålet: “Hvordan ville I inspirere jeres kammerater til at læse?” En elev svarede i den forbindelse “Måske har de bare ikke læst den rigtige bog endnu” og udtrykker hermed, at man kan forsøge at finde ud af, hvad kammeraterne kan lide at læse, og på denne måde give et skub ind i læsningen ved at tage udgangspunkt i deres interesser og valg. Netop lysten til at læse har været udgangspunktet for vores projekt, og alligevel har rammesætningen båret præg af tvang, da eleverne skulle læse en bog om ugen. Her ser vi et modsætningsforhold, i og med at vi både ønsker at skabe læselyst og samtidig “tvinger” eleverne til at læse. I rammesætningen af vores projekt har kravet om at læse

Et alternativ kunne derfor tænkes at være at rammesætte læsningen, så den i højere grad finder sted i selve skolen.

en bog om ugen krævet daglig læsning. Her var formålet også at “presse” eleverne til at læse hver dag – dette fordi vi ønskede dels at skabe mulighed for fordybelse, dels at vænne eleverne til en læserutine. Det var vores intention og bestræbelse med projektet, at når eleverne stod foran en bogreol, ville de på sigt opnå en indskydelse om at gribe ud efter en bog og læse den. Senere blev vi opmærksomme på den amerikanske underviser Donalyn Millers udtalelse om, at jo mere tid eleverne bruger på at læse hver dag, jo mere bliver læsning implementeret som en daglig vane, og jo lettere og mere lystpræget bliver læsningen på sigt. (Duhigg). Her skulle fællesskabet fungere som en støtte, da opbygning af en daglig læserutine blev et fælles anliggende i klassen. Her ser vi dog, at rammesætningen af projektet muligvis ikke har været optimal, i og med at læsningen i høj grad blev et individuelt anliggende uden for skolens fysiske rammer og dermed ikke eksplicit et fælles anliggende. Et alternativ kunne derfor tænkes at være at rammesætte læsningen, så den i højere grad finder sted i selve skolen. Litteratur som vindue til verden Vi finder, at fællesskabet kan have stor betydning for elevernes læselyst. Vi er dog bevidste om, at der er vidt forskellige, individuelle præferencer at tage højde for i en klasse, men vi mener, at dette projekt kan være et bud på, hvordan man via en struktureret rammesætning af læsning kan skabe et positivt klassefælleskab, der kan bakke op om den enkelte elevs udvikling af læselyst og læseridentitet. Som dansklærere må vi prioritere at skabe disse læsefællesskaber og læsning af skønlitteratur i det hele taget, hvis alle elever skal opbygge en stærk læseridentitet og stor læselyst. Og det mener vi, de skal. For skønlitteraturen rummer, udover de åbenlyse faglige aspekter, så mange muligheder, så mange døre og vinduer til verden, til os selv og til vores medmennesker. Med andre ord adgang til verdener uden for os selv og vores egen livserfaring.

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

Litteraturliste (forkortet) Duhigg, C. (2014). Vanens magt - Hvorfor gør vi, som vi gør, og hvordan ændrer vi det? København: Dansk Psykologisk Forlag A/S. Fibæk Laursen, P. (2015). Rammefaktorer I P. Brodersen, P. Fibæk Laursen, K. Agergaard, N. Grønbæk Nielsen & S. T. Gissel (red.), Effektiv Undervisning; didaktiske nærbilleder (s. 301-319). København: Hans Reitzels Forlag. Illeris, K. (2013). Læringsmiljø skal skabes - motivation skal findes. I N. U. Sørensen, N. Katznelson, C. Hutters & T. M. Juul (red.), Unges motivation og læring: 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet (s. 57-67). København: Hans Reitzels Forlag. Miller, D. (2009). The Book Whisperer. San Francisco, CA: Jossey-Bass. Skaalvik, Einar M. (2007). Selvopfattelse og motivation - Om betydningen af selvopfattelse i teorier om motivation i KVAN, nr. 78. 44-55 Skaalvik, E. M. & Skaalvik, S. (2007). Skolens læringsmiljø; selvopfattelse, motivation og læringsstrategier. København: Akademisk Forlag. Steffensen, B. (2012). Litteraturlyst. Eller - kan man blive afhængig af Cecil?” I Østergren-Olsen & L. Herholdt (red.). Litteraturlyst og læring. (s. 45-60). København: Dansk Psykologisk Forlag A/S. Tofteng, D & Husted, M. (2014). Etik og Normativitet. I G. Duus, M Husted, K. Kildedal, E. Laursen & D. Tofteng (red.), Aktionsforskning; en grundbog (s. 129-144). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Vedsgaard Christensen, M. (2015). Om kvantitative og kvalitative metoder i teori og praksis for lærere I KVAN 113 29-38. Ziehe, T. (1999). God anderledeshed. I A. Knudsen & C. Nejst (red.), Ungdomsliv og læreprocesser; i det moderne samfund (s. 202-214). Værløse: Billesø & Baltzer.

Undersøgelser Reinholdt, Hansen, S. (2014). Når børn vælger litteratur; Læsevaneundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser. Lokaliseret den 28 maj 2018 på: http://danskeforlag.dk/sites/ default/files/Rapporter/028ir.pdf Romme Lund, H. (2007). Hvad skaber en lystlæser? En undersøgelse gennemført i samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur Lokaliseret 4. maj 2018 på: https://issuu.com/gentoftebibliotekerne/docs/hvadskaberenlystlser

Hvis du er nysgerrig på hvilke bøger Camilla og Laura brugte i deres læseprojekt: Bogliste, alfabetiseret efter forfatter – Andersen, Leif, Esper: Heksefeber – Bieniek, Christian: Fodboldholdet - Gode venner og et straffespark – Bødker, Cecil: Silas og den sorte hoppe – Defoe, Daniel: Robinson Crusoe – Eken, Cecilie: Natulv – Ellemose: Søren & Morten: Tidsmaskinen – Eriksen, Gudrun: Ungerne i Bjørnegade 5 – Hallberg, Lin: Vennebogen – Haller, Bent: Kaskelotternes sang (To eksemplarer) – Kipling, Rudyard: Junglebogen – Kipling, Rudyard: Rikki-Tikki-Tavi (To eksemplarer) – Kirkegaard, Ole. Lund: Gummi-Tarzan – Knudsen, Line Kyed: Pigerne fra Nordsletten – Kuijer, Guss: Det er fint at være til – Kaaberbøl, Lene: Skammerens datter – Lindgren, Astrid: Mio min Mio (To eksemplarer) – Lorenz, Birgit, Brink: Kong Arthur – Moeyart, Bart: Mælkevejen – Ottesen, Josefine: Slægtens offer – Reuter, Bjarne: Bertram Ridder af skraldespanden – Reuter, Bjarne: Kidnapning – Reuter, Bjarne: Rent guld i posen – Sareen, Manu: Iqbal Farooq og den sorte pjerrot – Simonsen, Rene, Toft: Karlas Kabale – Vadis, Jette Varmer: Kon-Tiki, Rejsen over Stillehavet – Woltz, Anna: Jeg kan stadig ikke flyve

9


10

TEMA – BØRNELITTERATUR

VEJE TIL LÆSELYST

Når man kommer fra en familie, hvis barnesyn og fortælletraditioner afviger fra de danske kulturværdier, kan vejen til læselyst være kringlet. For mig startede rejsen på et flyvende tæppe og fortsatte på Greve Bibliotek.

AF AHMAD MAHMOUD, FORFATTER OG DEBATTØR

Kultur er altdominerende, og med den fortsat stigende mangfoldighed bliver vi nødt til at se i øjnene, at forskellige familier bærer på forskellige kulturelle værdier, der ikke altid passer ind i en nutidig kontekst i Danmark. Det er først, når vi åbner øjnene op for disse forskelligheder, at vi kan gøre noget ved udfordringerne. En af de største udfordringer er de grundlæggende familiekonstellationen i mange nydanske familier, der afviger fra den familie, de fleste kender til i Danmark. Hvis man ser på den etnisk danske familie, har den været igennem flere revolutioner for at få sin nutidige form, og ved at tage historiske briller på for at forstå og udbedre kan vi ændre på uheldige familiemønstre, der ikke matcher nutidens samfund.

Ahmad Mahmoud Debuterede i 2015 med Sort land om sin opvækst i en dansk-palæstinensisk familie i et alment boligkvarter i Askerød, Hundige. Siden da har han markeret sig som mønsterbryder og debattør om emner som ghettoer, patriarkalsk kultur og parallelsamfund. Lige nu skriver han på to nye bøger; en voksenbog og en børnebog.

Barnesynet Som søn af nydanske forældre er det først som voksen gået op for mig, at mine forældre har et barnesyn, der på ingen måder stemmer overens med det barnesyn, vi har i Danmark. Jeg har aldrig haft en indholdsrig samtale med min mor. Hun så på mig som et barn, der havde behov for mad og søvn, intet andet. Derved hæftede hun sig ved mine begrænsede og mangelfulde kompetencer, som følger barnerollen, fremfor at tilstræbe en dialog, der tog afsæt i mine potentielle kompetencer. Når jeg husker tilbage på hende og oplever mine søskendes interaktion med deres børn i dag, ser jeg fortsat en ulighed i kommunikationen, der ikke bidrager til en anerkendende og ligeværdig samtale med grobund for refleksion.

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

11

Når jeg husker tilbage på hende og oplever mine søskendes interaktion med deres børn i dag, ser jeg fortsat en ulighed i kommunikationen, der ikke bidrager til en anerkendende og ligeværdig samtale med grobund for refleksion. ”Hvad synes du?” er en sætning, der ikke er en del af retorikken, som i øvrigt er karakteriseret ved at være envejskommunikation uden brug af argumentation eller sproglige billeder. Mine forældre har aldrig læst højt for mig, aldrig tegnet med mig, ikke fortalt mig om universet, træerne eller fuglene. De lærte mig ikke trafikregler, og jeg er ikke engang sikker på, at de kender det arabiske ord for »fodgængerovergang«. De var ikke onde. De vidste bare ikke bedre. Jeg kommer fra en familie, hvor bøger aldrig har være en del af hjemmets faste inventar, og det at læse bøger har derfor aldrig været en naturlig del af min opdragelse. Mine forældre var klar over, at jeg skulle lave mine lektier, for det havde lærerne på min skole sagt, men at læse bøger for fornøjelsen skyld har aldrig været en værdi i min og mange andre familier. Derfor har jeg som en del har min barndom aldrig stiftet kendskab med Astrid Lindgren, Gunilla Bergström eller nogen af de mange andre forfattere, der har præget den skandinaviske børne- og ungdomslitteratur. Jeg stiftede ej heller kendskab med forfattere fra Mellemøsten. Mundtlig fortælletradition Det tætteste jeg kom på litteraturen, var de enkelte gange, hvor min mor fortalte historier inden sengetid. ”I et land langt, langt borte, skal vi tage derhen eller blive i vores seng.” Det var sådan, hun startede hver fortælling, og vi var altid klar på eventyr. Igennem hendes fortællinger fløj jeg på flyvende tæpper, kæmpede mod havets drager og blev herre over en ”djinni”.

Det er nogle af de bedste minder, jeg har fra barndommen, selvom min mor gjorde det klart for os, at det var opdigtede fortællinger, og at de kun blev fortalt, fordi vi var børn. Man så på den måde ingen værdi i fortællingerne, udover at de skulle underholde de små børn og få dem til at falde i søvn. På samme måde var det spild af tid, hvis jeg for fornøjelsens skyld skulle læse en bog om Harry Potter og den store troldmandsverden, han levede i. Den første lystlæsning Jeg lærte først at læse af lyst, da jeg ved en fejl engang havde forvildet mig ind på Greve Bibliotek, til en spilleturnering, hvor en bibliotekar spurgte mig: ”Hvad kan DU lide at læse?” Jeg brød næsten ud i latter, for det var første gang, jeg nogensinde var blevet stillet det spørgsmål, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg hadede at læse, og jeg læste kun, hvis jeg blev tvunget til det. Hvem kan LIDE at læse, var nogle af de tanker, jeg næsten fik sagt højt. Jeg forblev tavs, og jeg er sikker på, at hun kunne se på mig, at jeg ikke syntes, det var særlig fedt at læse. Alligevel tog hun mig i hånden og viste mig deres afdeling med fantasybøger, mens hun fortalte om troldmænd, drager og seje prinsesser, der reddede hele verden. Det åbnede en verden for mig, som jeg aldrig nogensinde havde været en del af. Jeg fik lyst til at læse. Forældrenes rolle Forældrene skal forstå deres rolle og påvirkning af barnets fremtid og evner. Mine forældrene har altid haft store


12

TEMA – BØRNELITTERATUR

I mange kommuner rundt omkring i landet har man endelig indset, at hundredvis af nydanske børn intet sprog har, når de møder første dag i børnehaven. De er desuden motorisk tilbage, og de har ikke lært at lege. drømme for os alle sammen. Vi skulle helst studere medicin, og havde man fortalt mine forældre, at det godt kunne lade sig gøre, og at de selv var en medvirkende faktor for deres børns succes, hvis de læste bøger for os, tog på biblioteket og opfordrede os til at læse af lyst, ville min barndom have set væsentlig anderledes ud. Nej, min far reagerede desværre på den værste tænkelige måde, med hån og latter, da det gik op for ham, at jeg lånte bøger på biblioteket, og at det var der, jeg hang ud efter skole. Han havde ingen forståelse for litteraturen, og i hans verden var det spild af tid, for hvis ”Gud” ville det, blev jeg læge, der var ikke noget, jeg selv kunne gøre. Det endte i et skænderi, hvor han rev en af bibliotekets bøger i stykker. Fyldt med skam blev jeg væk fra biblioteket og bøgerne, indtil den samme bibliotekar tog fat i mig og trak mig ind i verdenen af vidundere igen.

Det unuancerede sprog skaber en unuanceret verden, der i sidste ende gør der svært for de unge at deltage. De føler sig uden for samtalen og bliver derfor aldrig en del af fællesskabet. I mange kommuner rundt omkring i landet har man endelig indset, at hundredvis af nydanske børn intet sprog har, når de møder første dag i børnehaven. De er desuden motorisk tilbage, og de har ikke lært at lege. Der er tale om manglende grundlæggende kompetencer, der vil præge børnene negativt resten af deres liv. Kommunerne vil sætte ind og vil blandt andet opspore børnene og foretage en tidligere sprogscreening end den allerede fastlagte ved treårsalderen. Efter behov vil de kræve, at barnet kommer i vuggestue. Sprogscreening og krav om vuggestue er fine tiltag, men ikke nok. Jeg siger både sprogscreening og familiescreening.

Litteraturens afsmitning på sproget Desværre betyder denne manglende interesse for litteraturen, at alt for mange børn vokser op med manglende viden og sprogfærdigheder, der forhindrer dem i at deltage aktivt i samtalerne med deres jævnaldrende klassekammerater og være med i legen. Deres sprog forbliver unuanceret, da de hverken lærer modersmålet eller det danske sprog til perfektion. Jeg kan fx sige blomst på arabisk, men kender ikke ordene for tulipaner, roser og mælkebøtter. Jeg kan sige fugl, men ville aldrig kunne fortælle min mor, at det er en svale, gråand eller en musvit.

Børn betragtes som passive væsener I Danmark er vi kendt for et barnesyn, hvor børn fremstår som aktører og aktive medskabere af eget liv. Børns udvikling betragtes som en kognitiv modningsproces i samspil med omgivelserne. Det er et problem i et miljø, hvor man ikke betragter et samspil mellem børn og voksne for relevant og frugtbart, og hvor miljøet ligeledes på grund af dårlig social status ikke kan bidrage med udviklingspotentiale. Barndommen i de familier er intet i sig selv. Det er en periode, der skal gå, og hvor børnene skal holdes i live med

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

13

Illustration til venstre: 1001 nats eventyr, Abul hasan Ghaffari (Sani ol-Molk, 1814-1866) Illustration til højre: 1001 nats eventyr, William Harvey (1796–1866) By William Harvey (1796–1866).

henblik på de fysiologiske behov som mad og drikke. Derefter må man se, hvad der sker. Inshallah – om Gud vil. Man føler ikke, at man som forældre kan være med til at påvirke sit barns psykologi, adfærd og, vigtigst her, kunnen. Børnene er passive væsener, og man har ingen ide om, at man selv kan hjælpe barnet med henblik på at sikre indfrielsen af dets fulde potentiale. Hvis man overhovedet kender til tilbuddene om babysvømning, rytmik, biblioteksbesøg og lignende, så kender man slet ikke til vigtigheden af aktiviteterne. Der bliver ikke tænkt i årsag-virkningsbegreber, ligesom man ikke ser, at arv og miljø går »hånd i hånd« og interagerer med hinanden. Sæt ind allerede under graviditeten Man bliver nødt til at tage fat ved roden af problemerne. Familiekonstellationen i mange nydanske familier afviger fra den familie, de fleste kender til. Den etnisk danske familie har været igennem flere revolutioner for at få sin nutidige form. For at ændre på uheldige familiemønstre, der ikke matcher nutidens samfund, må man tage historiske briller på for at forstå og udbedre. Vi er nærmest tilbage til middelalderens storfamilier med flere generationer under samme tag. Børnene bliver passet af svigermor eller andre familiemedlemmer, der ligeledes ikke taler dansk eller mener, at de ikke skal andet end at tilfredsstille de primære behov som mad og drikke og en tør ble. Desuden afskærmer disse familier sig fra omverdenen, som her er kendetegnet ved at være det øvrige Danmark. Ingen nytænkning

slipper ind, og det er her, pædagoger og lærere skal sætte ind. Det er ikke kun børnene, der skal lære. Det skal mor og far også. Som vi ved, sker den største læring i barnets første år sammen med forældrene. Det nytter ikke kun at lappe, når vi opdager, at tingene er ved at eskalere. Jeg kan også formulere mig anderledes. Tingene er allerede ved at eskalere, når kvinden bliver gravid, og det er der, at det offentlige system skal sætte ind. Hun skal ikke lære af svigermor og andre i samme miljø. Familierne skal lære, hvad det vil sige at være forældre. Set gennem samfundsøkonomiske briller kan det kun betale sig at sætte ind på flere fronter, da forebyggelse betaler sig i længden. Humanistisk er det slet ikke til diskussion, da det handler om menneskeliv. Nøglepersonerne i dette spil skal derfor ikke kun være pædagoger og lærere. Jordemødre og sundhedsplejersker skal have en oplysende og inkluderende funktion. Jeg ved, at der i deres jobbeskrivelse allerede ligger formuleringer i den retning. Det, der skal suppleres med, er noget, vi ikke bryder os om i Danmark. Tvang. Hvor der er behov, skal der være tvungne jordemødre- og mødregrupper. Forældrene skal flås ud af parallelsamfundets underminerende greb og ud blandt andre familier, der ikke ligner dem. Der skal være et frugtbart samarbejde i kommunerne, så man kan henvise til biblioteker, museer, idrætsforeninger m.m. Vores dygtige pædagoger og lærere kan ikke rette op på det hele, heller ikke selvom børnene kommer i vuggestue. At bane vejen til læselyst for alle er et samfundsanliggende.


Danskfaget Inspiration til din litteraturundervisning

Hvem er jeg? Er jeg ond? Brug forløbet om “Skæbnemageren” til at arbejde med store spørgsmål. Prøv gratis

På Danskfaget finder du litteratur og andre æstetiske og multimodale udtryksformer inden for både fiktion og ikke-fiktion. Materialet henvender sig til alle trin og består af både klassiske og nye tekster, genrer og medier. En komplet årsplan følger med, og alle undervisningsforløb og aktiviteter er bygget op efter læringsmål koblet op på Fælles Mål.

Prøv gratis i 30 dage på Danskfaget.dk


KLUMMEN

EN KLUMME AF SOFIE RIIS ENDAHL

KLUMMEN

Folkeskolen er igen i sommer HVAD BETYDER DET FOR MIG AT SKRIVE? blevet reduceret til en politisk slagmark

Folk spørger tit, hvordan jeg får tid til at skrive sideløbende med gymnasiet. Når jeg fortæller dem, at jeg står op klokken 5.45 for at skrive før skole, modtager jeg altid de samme løftede øjenbryn, uforstående blikke og ”Hvordan pokker kan du gøre det?” Dertil må jeg svare, at jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Og det er jo enkelt nok. Men hvorfor kan jeg egentligt ikke lade være med at skrive? Som langt de fleste kunstnere har jeg noget på hjertet. Jeg har historier indeni mig, der vil ud. Jeg elsker at lege med sproget, beskrive verden med ord og nørkle med plottet. Men en historie, der kun består af sprog, ord og plot, kan ikke få min finger væk fra snooze-knappen, når vækkeuret ringer kl. 5.45. De historier, der gør, at jeg gang på gang stiller vækkeuret, før jeg går i seng, er de historier, der handler om noget. Noget større. Jeg bryder mig ikke selv om ordet budskab. Det hentyder til, at mine bøger har et bestemt formål: At de vil belære læseren om noget. Det vil jeg ikke. Mine bøger er ikke debatindlæg, de er ikke argumenter for eller imod det givne tema. I stedet vil jeg vise læseren en problemstilling, vise læseren verden gennem en andens øjne og selv lade læseren tage stilling. Jeg er meget inspireret af det moderne gennembrud og Georg Brandes tanker, der også præger min egen tilgang til skrivning: Jeg skriver for at sætte problemer under debat. Begge mine bøger, Sindstequila og Øjebliksbilleder, har to hovedpersoner. Jeg er tit blevet spurgt hvorfor, og mit umiddelbare svar har været, at det faldt mig naturligt. Men det faldt mig netop naturligt, fordi jeg, når jeg skriver, ønsker at nuancere verden, nuancere de temaer, bogen omhandler. Verden er ikke sort-hvid, og selvom mine hovedpersoners opfattelse af verden til tider kan være sort-hvid, er mine bøger ikke sort-hvide, idet jeg gennem mine to hovedpersoner viser temaet og problemstillingerne fra flere forskellige vinkler. Det at skrive, såvel som det at læse, giver mig en udvidet horisont. Når jeg samler inspiration til nye bøger og karakterer, ser jeg tit ud over verden og tænker: Jeg forstår slet ikke, hvorfor han handler sådan, og hvorfor hun tænker sådan. Og så skriver jeg om dem: Sætter mig ind i deres verden for at forstå dem.

15


16

AF JENS RAAHAUGE, DANSKLÆRERFORENINGEN

DET NØDVENDIGT

UNDERFLØDIGE Fundamentet under verdens største rastede billede, Mount Everest-facaden på Bjarke Ingels’ Bjerget i Ørestad, er en indisk restaurant, der spreder karrykrydret duft, og på begge sider af den forunderlige Bibiana, der ægger øjnene med billedbøger i reoler, sære børnekreationer af bygningsværker, et væld af håndskrevne sedler, et billede af M/S Bibiana og Anna Jacobina Jacobsens bog Ø, der springer i øjnene. Og ingen af delene er irrelevante: Bibiana har sat sig i verden for at berige børns verden med oplevelser omkring kunst og kultur. Her efterlever man ordene fra Hendes Majestæts nytårstale om at gøre noget unyttigt, fordi det er livgivende for mennesket. Det unyttige kan være så langt fra det overflødige, at man må stræbe efter at gøre det nødvendigt underflødigt. Og netop vandet og det, der gemmer sig under overfladen, har været et af de drivende symboler i Bibianas kunst- og kulturformidling i de senere år. Hvert andet år sejler M/S Bibiana rundt til mindre danske havne for at invitere børn indenfor til oplevelser og udfoldelser – for at formidle kunst og for at lytte til børnenes stemmer. Danmark er et vandland. Søvejen har til alle tider været en dansk vej til både indsigt og udsyn. Den amerikanske geograf, Kenneth Olwig, som engang arbejdede på Danmarks Lærerhøjskole, læste, at St.St. Blicher hørte,

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

at folk i Agger var besynderlige; han vandrede derop fra sin præstegård i Torning og fandt, at de blot var anderledes: De var vandfolk. Og Olwig regnede ud, at hvis vi rettede Danmarks kystlinje ud, så ville der være plads til ti gange så meget land, og af den grund er danskerne mentalt knyttet til vandet, hævdede han. Derfor er det også ganske naturligt, at Bibianas tanker nu også har slået sig ned med en ny afdeling i Hirtshals, hvor enorme havfruer pryder biblioteket og nærer fantasien. Havfruerne som symbol er et fabelagtigt bibianansk påhit, fordi de netop repræsenterer alt det, der som kunsten er virksomt under overfladen, og som aldrig helt finder sin endelige form i logikkens skarpe lys. For nogle år siden så jeg en lille bitte frø, der af bar livslyst hoppede fra vandet og op på en solophedet sted. Slurp, sagde det, og alle væskerne var som suget ud af den, og den sad mumificeret på stenen. Jeg har

17

siden forestillet mig, at Den lille Havfrue selv har valgt en anden slutning, end Andersen gjorde; hun har af den skinbarlige kærlighed taget plads på den solvarme sten, hvor safterne blev suget ud af hende, hurtigere end Edvard Eriksens arvinger kan inddrive copyrightpenge. Ideen til at sejle med havfruer kom naturligt, da billedkunstneren Viive Noor malede en enorm havfrue på M/S Bibianas 15 meter høje klyversejl, da skibet skulle ud på formidlingstogt. Hen over nytåret 2016-17 blev det i øvrigt en del af en udstilling om ”Sejlende fortællinger” i Marstal, som engang var centrum for skibsfart, og som gav os både Carsten Jensen og Jesper Wung-Sung. De tre illustratorer Lea Hebsgaard Andersen, Stine Illum og Anna Jacobina Jacobsen, som udgør gruppen Sumo, fulgte ideen op ved at kreere enorme havfruer. Dem har man kunnet se ”svømme” i et lufthav


18

TEMA – BØRNELITTERATUR

indkranset af bølgende plastikstrimler i blåtoner på BogForum – og nu svømmesvæver de altså i Hirtshals. Ifølge Janne Bech, der er arkitekt og direktør for Bibiana Danmark, er havfruerne et godt eksempel på det frugtbare ved, at kunstnere og folk fra andre fag arbejder sammen. De tre illustratorer fra Sumo var tændt af ideen om at lave de kæmpemæssige væsner, og de havde tænkt sig at udføre dem i fx papmache. ”Men illustratorer har ikke nødvendigvis det store kendskab til vægtfylde,” konstaterede arkitekten, som i stedet præsenterede dem for materialet fra de lette støbeplader, der anvendes i byggeri. Og sådan kom havfruerne til at svæve! H.C. Andersen har gjort havfruen til en del af vores nationale kulturarv, og hun holder, selv om Disney har søgt at ekspropriere og standardisere hende. Det er vel ikke tilfældigt, at Ariel er navnet på både Disneys havfrue og et skummende vaskepulver. Men husk, det er kærlighedsenzymer og ikke dollarfims, der er i Andersens havfrueskum! At Andersen var fortrolig med havfruers væsen, kan man få en munter dokumentation af i den illustration, Erik Hjorth-Nielsen har begået i Elverhøj (Tellerups Forlag), hvor hans borddame til en middag er en havfrue, der sidder i en

Dansk i Musik

Dansk Musik

Ordklasser for fuld musik

Ordklasser for fuld musik

… af Thomas Larsen 11 sange om ordklasserne og et bud på, hvordan man kan arbejde tværfagligt med ordklasserne i dansk- og musikundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Med bevægelseslege, der passer til sangene, gives et bud på, hvordan kroppen kan være med i arbejdet med ordklasserne. Materialet giver adgang til en flot hjemmeside med tilhørende sange, instruktionsvideoer og oplæg til enkel sammenspil. Materialet indeholder desuden QR-koder, hvor mobilen bliver en slags lærer. Dette giver læreren mere tid til at komme rundt – i stedet for at fare rundt. Dansk

i Musik er et bud på, hvordan musikundervisningen i indskolingen man kan arbejde med ordklasserne i danskog og på mellemtrinnet.

Dansk i Musik er elleve sange om

ordklasserne.

Dansk i

Musik er bevægelseslege. Med bevægelseslege, der passer til sangene, giver Dansk i Musik et bud på, hvordan kroppen kan være med i arbejdet med ordklasserne.

Dansk i Musik er sammenspil .

Som musiklærer kender man det sikkert alt for godt, når der står sammenspil på skemaet: Man farer rundt for at hjælpe eleverne med toner, tempo, fingersætning, greb, rytmer, osv. Dansk i Musik er et bud noder på, at sammenspil ikke nødvendigvis sveddryppende endda, for: behøver at være så ✔ alle sangene er hver især bygget op af fire akkorder, som spilles om og om igen i både vers, omkvæd, mellemspil osv. ✔ når eleverne scanner QR-koderne til sangene og instruktionsv smartphone, bliver de på ideoerne med deres den måde deres egen lærer. SMART!

Sangene, bevægelseslegene

Thomas Larsen er dansk-

og sammenspilsvideoerne

findes på www.ordklasser.dk

og musiklærer i folkeskolen.

B-IT-1269

ISBN 978-87-7178-043-7

9

788771

780437

Thomas Larsen

1269-B-IT_DanskIMusik

_OMSLAG.indd 2-3

11/04/2018 11.47

Kr. 200,- (250,-) • 1269-B-IT • ISBN 978-87-7178-043-7

vandbalje. Vis denne illustration til børn, og måske får de øje på både Karen Blixen, troldtøj, helhest og andre sagnoms-pundne væsner. En af personerne ved denne middag er en havmand, og det minder mig om, at Nils Hartmann netop har udgivet Dødssejleren (ABC Forlag) om fregatten Oldenburgs togt til Java i 1672-75. Den rejse handler hans roman Rejsen til Bantam (Gyldendal) også om. Forlægget er en dagbog af skibslægen Cortemünde, som illustrerede med tegninger af det, han så. Og på et af billederne ses en havmand blandt sprøjtende hvaler ved Kap det Gode Håb. Videnskabsmanden Cortemünde, som sejlede med til de eksotiske steder efter krydderier, har selv set ham, så han må findes – og det ved enhver sømand. Derfor følger der også havvæsner i kølvandsstriben på M/S Bibiana, når den skal på togt i 2019, og når dens folk drager ud og tilbyder kunst og kultur for og med børn. Børnene er vilde med havfruerne, som elsker at blive tatoveret, hvis Janne Bechs iagttagelser står til troende. På vej hjem fra børnebogsmessen i Bologna sad jeg i flyet skråt bag en svensk illustrator, som havde en havfrue tatoveret på venstre skulder. Og hver gang hun bladede i sin billedbog, slog havfruen et slag med halen. De underflødige væsner nærer fantasien; dem skal man ikke kimse ad. Så følg med i M/S Bibianas sejlplan og i Bibianas aktivitetsplan i øvrigt, som blandt andet byder på en udstilling af Anna Jacobina Jacobsens forunderlige, ordløse Ø.

ordklasser.dk

Følg med på www.bibianadanmark.dk dansksang.dk

admin@dansksang.dk

DANSK 3 – 2018 ANN_DL-foreningensBlad_sep-19_fjerded-side.indd 1

21/09/2018 08.24


FAGLIG OMTALE

19

NORDISK BARNEBOKKONFERANSE 2019 AF SIRI ODFJELL RISDAL, PROSJEKTLEDER WWW.NORDISKBARNEBOKKONFERANSE.NO

Nordisk barnebokkonferanse er en biennal møteplass for det barnelitterære feltet i Norden, som arrangeres av Sølvberget bibliotek og kulturhus i Stavanger. 4. – 6. februar 2019 inviteres du til tredje utgave av konferansen – midt i biblioteket!

som kan formidles til barn utenfor Norden. I samarbeid med NORLA kommer Breen og Jordahl til NBBK 2019 for å samtale med en av sine oversettere.

Hvor går grensen? Temaet i 2019 blir «Hvor går grensen?». Dagens nyhetsbilde preges av #metoo og «fake news», og ulike grensediskusjoner knyttet til flyktningkrise, asylpolitikk og «oss og de andre». Disse temaene gjenspeiles også i nyere barne- og ungdomslitteratur, og vil også prege programmet på konferansen. Men hvilke andre grenser opererer vi med? Hvor går aldersgrensene, sjangergrensene og de etiske grensene på barnebokfeltet? Bildebok om porno Dagens barnelitteratur kjennetegnes av åpenhet, og skjermer ikke barneleseren på samme måte som før. Tunge tema som krig og flukt går igjen, og stadig flere tabuer brytes. I fjor fikk vi til og med en bildebok om porno. Hvor går grensen for hva som kan formidles i barnelitteraturen? Finnes det i det hele tatt en grense her, og er den i så fall ulik i ulike land? Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus står bak Sesam sesam fjorårets mest kontroversielle bildebokutgivelse i Norge. Boka handler om en gutt som oppdager porno på storebrorens PC, og skapte mye debatt i Norge da den kom ut. På NBBK 2019 vil Dahle og Dahle Nyhus fortelle mer om sine tanker om etiske grenser i barnelitteraturen.

Virtuell litteratur I vår digitale tidsalder må vi også forholde oss til form. Dagens barnelitteratur leker med sjangrer og formater, og nye plattformer tilbyr nye leseopplevelser. Hvor går grensen for en sjanger eller et format, og hvor går grensen for selve litteraturbegrepet? Danskene har lenge ledet an den digitale utviklingen på det nordiske barnebokmarkedet, og nylig lanserte Gunvor Ganer Krejberg Sirenesang, en litterær lydvandring for barn. Her må lytterne bevege seg gjennom byen på jakt etter historien, på samme måte som i Pokémon GO. På NBBK 2019 vil Krejberg samtale om sjangergrenser med Ayoe Quist Henkel fra Aarhus universitet.

Forbudt for barn Hva skjer når vi beveger oss utenfor Norden? Hvor går grensen når nordiske bøker oversettes til andre språk? Marta Breen og Jenny Jordahl står bak tegneserien Kvinner i kamp, som har blitt solgt til en rekke land. I Russland fikk imidlertid boka plastinnpakning og 18-årsgrense, og i USA måtte Jordahl tegne klær over nakne bryster i kapittelet om den seksuelle revolusjonen. Cappelen Damm Agency understreker at grensen deres går ved sensur, men hva er egentlig sensur? Eksemplene over viser uansett at det fortsatt finnes strenge grenser for hva

Fra bibliotek til lekerom? Også bibliotekfeltet er i endring. I desember åpner Oodi – Helsinkis nye hovedbibliotek. Her vil cafeer, lekerom og kreative verksteder få vel så mye plass som bøker, slik de også har fått ved Dokk1 i Århus og flere andre storbybibliotek i Norden. Er tiden for tradisjonelle bokhyller forbi? Hvor går grensen for framtidens barnebibliotek? Vi håper Nordisk barnebokkonferanse gir deg mange svar, og enda flere spørsmål. Velkommen til Stavanger 4. – 6. februar 2019! Billettsalg og mer informasjon på nordiskbarne<bokkonferanse.no.


DANSK 3 â&#x20AC;&#x201C; 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

21

JAGTEN PÅ ET MENNESKE

AF KATJA GOTTLIEB NÆSTFORMAND I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION.

Det var midt i februar og en af de vinterdage, hvor himlen er streng, og luften har en stædig tone af frost. Halvsøvnig af det evindelige halvmørke trak jeg i den tykke frakke, mens jeg spekulerede på, om det mon nogensinde ville blive forår igen. Jeg havde taget en sweater under frakken, og hue, vanter og et halstørklæde af den alvorlige slags. Og da jeg erfaringsmæssigt ved, at fødderne er det første, jeg fryser om, havde jeg også trukket et par af de fornuftige støvler ud af skabet den morgen. Sådan nogen, som man kan gå på halvanden times byvandring i uden at blive forfrossen helt ind i sjælen på sådan en kold onsdag. Alt det vintertøj kom sig af, at vi i Dansklærerforeningen havde kastet os ud i at skabe et undervisningsforløb med den socialøkonomiske virksomhed Gadens Stemmer, der arrangerer byvandringer i de københavnske gader med hjemløse og misbrugere ved roret. Oplevelser og førstehåndsberetninger fra bagsiden af samfundet, som de skriver på deres hjemmeside. Og selvfølgelig skulle formanden og jeg, som sad og arbejdede på materialet, ud og opleve en af byvandringerne, der skulle danne udgangspunkt for et undervisningsforløb målrettet nogle af de mange udskolingsklasser, der hvert år går en tur i Københavns gader med en guide, der ved, hvordan verden også kan se ud. Og det blev en sjælden og stærk oplevelse at gå den tur. Undervisningsforløbet er for længst blevet færdigt og kan hentes på såvel Dansklærerforeningens som Gadens Stemmers hjemmeside. Det, jeg ikke er blevet færdig med, er mødet med et af de måske menneskeligste mennesker, jeg har mødt. Guiden Steen, som viste sider af menneskelivet, som jeg aldrig

har kendt eller set, selvom jeg har tilbragt en stor del af mit voksne liv i de selv samme gader, vi gik tur i. Ved en bænk i Ørstedsparken, hvor jeg i min studietid har siddet i solen og læst i mellemtimerne, og hvorfra jeg har tågede erindringer om ubekymrede fredagsøl, der blev drukket på plænerne, fik byen pludselig en ny dimension. Jeg fik kuldegysninger. Måske var det bare, fordi det var så læsterligt koldt? Eller måske var det, fordi Steen fortalte om at sove ude i alt slags vejr, om at være bange for at blive overfaldet, når man ligger der i natten, helt ubeskyttet. Og om at miste alle de få ejendele man har, når man bliver bestjålet. Sådan er det, når man er udsat. Der er jagttid hele året. Jeg slog et par kuskeslag for at få ubehaget til at gå væk. Steen sagde, at man vænner sig til at fryse. Måske har han ret? Man kan jo vænne sig til så meget. I foråret genudgav Dansklærerforeningen Svend Åge Madsens ny-klassiker Jagten på et Menneske. Romanen udkom første gang i 1991, og den er gennem årene blevet læst i laser på mange skoler rundt omkring i landet. Selvfølgelig fordi bogen er velskrevet, og fordi plottet er begavet, men måske også fordi den på en letforståelig måde sætter et centralt samfundsspørgsmål under debat og i diskussionen stadig formår at holde fast i etikken som kernen mødet mellem mennesker. Romanen handler om et samfund, hvor man har fundet alternativer løsninger på arbejdsløshedsproblematikken. Mange vil huske, at romanen fortælles i to parallelle spor; i det ene samfund har man, inspireret af brugtvognsforhandleren Hans Julius Bønhases ideer, indført fri jagt på de arbejdsløse. Naturligvis under humane og kontrollerede forhold, som der står i Bønhases skrivelse. Hver dag fra 9-17 kan de privilegerede


22

TEMA – BØRNELITTERATUR

borgere, der har et arbejde og i øvrigt har råd til et jagttegn, frit jage de arbejdsløse. I romanens andet spor, de lige kapitler, er det et andet samfund, der tegnes. Her trækker alle ved fødslen et nummer, der afgør, om de skal uddannes og have et arbejde, eller om de bliver frinumre, der går gennem livet og gør, hvad de har lyst til. Lærer at spille banjo, hænger ud eller laver musik og film. Romanen fortælles af den unge Asser, der er arbejdsløs. Han har på en eller anden måde fundet sig tilrette som jaget vildt. I bogens lige kapitler, hvor han lever som frinummer, oplever han sig selv som løs i kødet, lidt dvask. I modsætning til det jeg, han kender fra de ulige kapitler, der er hurtig og smidig. Handlingen er bygget op om Assers møde med pigen Tobia, der bliver kaldt Nøk. I de ulige kapitler slår de sig sammen og går til modstand mod systemet. De kidnapper brugtvognsforhandleren og tvinger ham til at læse et alternativt forslag højt for rullende kameraer. Et forslag, der skitserer en verden som den, der optræder i de lige kapitler. Noget, man kun kan drømme om, når man lever sit liv som jaget vildt, og helt centralt i bogen står da også kontrasten mellem drøm og virkelighed. Som bogens udgangsreplik lyder: – Vi drømmer alt for meget, sagde hun. – Vi går og fantaserer. Somme tider har jeg en fornemmelse af, at jeg bare går rundt i en drøm. – Vi er ved at vågne, sagde Asser. Nøk så på ham og smilede. For første gang. Det er oplagt at arbejde med bogen som hovedværk i udskolingen. Den kan indgå i et bredt fordybelsesområde, der tematiserer det at leve som udsat eller på kanten af samfundet. Det tidligere omtalte materiale Gadens Stemmer fra Dansklærerforeningen rummer et bredt udvalg af tekster, der kan anvendes i forbindelse med et sådan arbejde, og materialet lægger også op til at arbejde med den skriftlige prøve. Alternativt vil romanen meget passende kunne indgå arbejdet med Svend Åge Madsens store forfatterskab, hvor der er mulighed for at arbejde med et omfattende bagkatalog af tekster. Svend Åge Madsen har gennem årene bevæget sig fra det abstrakt modernistiske, over det populære, til det mere fortællende og realistiske, og også genremæssigt spænder han vidt. Drama, krimi, essays, noveller og børne- og ungdomsbøger er det gennem årene blevet til. Et imponerende værk, hvor en række temaer og motiver træder tydeligt frem. Menneskets vilkår i det moderne samfund, splittelsen mellem individ og omverden, og ikke mindst har Svend Åge Madsen taget etiske og politiske spørgsmål op i sit forfatterskab. Få danske forfatter har vel på samme måde som Svend Åge Madsen formået at vende verden på hovedet for øjnene af læseren og derigennem tydeliggjort de dilemmaer, vi som mennesker og samfund står over for. Netop derfor er Svend Åge Madsens ungdomsbøger og noveller rigtig gode at arbejde med i skolens ældste klasser. Mange dansklærere vil kende novellen ”Skabt for hinanden” (1995), der kan findes i Novelleveje fra Dansklærerforeningens Forlag. Det er fortællingen om drengen, der drømmer om at finde den store kærlighed, som den han ser på skærmen, han aldrig tager blikket væk fra. Og netop derfor ser han ikke, at hun sætter sig på bænken lige ved siden af ham. Der er opgaveforslag i Novelleveje. Svend Åge Madsen medvirker også i novellesamlingen Det du ikke ved fra Gyldendal (2016). Her bidrager han med novellen ”Uforelsket”, der igen udforsker menneskelige relationer. Her medvirker Brit og Baki i et væddemål orkestreret af Brits veninde

Vina. Hun har væddet med den overlegne Malene om, at Brit og Baki er kærester, og mod at få en del af gevinsten indvilliger Brit og Baki i at spille kærester. Spille. For der er naturligvis ikke noget i det. Vistnok ... Sidst men ikke mindst skal man ikke glemme den lille dingo-bog Ude af sit gode skind (Gyldendal 2004). Den rummer ud over titelnovellen de to Madsen-noveller ”Udenfor” og ”En hjælpende hånd”. Samlingen er en lille genistreg for en dansklærer. Den er smukt illustreret af Pernille Kløvedal Helweg og læsepædagogisk bearbejdet, så der er noget at komme efter, når man står med en knap så læsestærk elev. Samtidig er novellerne så velskrevne, at de fint kan fungere for hele klassen. Det er en sjældent set kombination. Gem eventuelt en eller to til paralleltekster til afgangsprøven, hvis der er brug for det. Novellen ”Ude af sit gode skind” fungerer i øvrigt rigtig godt sammen med Jesper Wung- Sungs geniale ”Catwalk” (Tretten tynde teenagere, Dansklærerforeningens Forlag, 2011), som efterhånden er på tapetet i rigtig mange klasser. Man vænner sig til at fryse, sagde guiden Steen den dag vi var på rundtur med ham. Måske har han ret. Jeg var iskold, da han sagde farvel og tak for i dag ned bag ved Rundetårn. Jeg håber dog ikke, at vi vænner os til, at det menneskelige er noget, vi skal på jagt efter.

DANSK 3 – 2018


Få skrivelysten til at spire

Den nye serie Skriveskud gør det sjovt at skrive i 3. klasse. For med Skriveskud oplever eleverne at skrive i en kontekst. Der er altid en modtager, og der er altid et formål med teksten. Eleverne møder et bredt udsnit af genrer og opgaver, der let kan flettes ind i årsplanen. De fire skrivefaser ”førskrive”, ”skrive”, ”revidere” og ”færdiggøre” gør det skriftlige arbejde overkommeligt. Og kommende materialer for 4.-6. klasse sikrer, at skrivelysten kan fortsætte med at vokse. Hent et gratis prøvekapitel på skriveskud.gyldendal.dk


24

TEMA – BØRNELITTERATUR

ER DU OND? ER DINE ELEVER? I Kenneth Bøgh Andersens nye graphic novel Skæbnemageren bliver børn og unge konfronteret med komplekse spørgsmål om skæbne, identitet og ondskab. Spørgsmål, der kan få dannelsen ind i danskundervisningen, og som et nyt værkforløb sætter fokus på.

AF GRITH HENRIKSEN, CAND.MAG. I DANSK OG FILM- OG MEDIEVIDENSKAB

Debatten om dannelse i danskfaget er et tilbagevendende fænomen. Senest udtalte forsker Jeppe Bundsgaard i foråret 2018, at eleverne har større sandsynlighed for at udvikle dannelse i naturfag end i dansk. Og i bogen Læremidlernes Danskfag, hvor en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har undersøgt danskfagets læremidler, er konklusionen klar: Analyse og formelle færdigheder dominerer i danskfagets læremidler, mens meningsfulde kontekster og elevernes livsverden er nedprioriteret. Maria Skelbæk-Bundesen er redaktør på det digitale undervisningsforlag Clio Online og står bag det nye undervisningsforløb om Kenneth Bøgh Andersens Skæbnemageren. Hun har fulgt med i debatten om den manglende dannelse i danskfaget, og med forløbet ønsker hun at give et modsvar. ”Historien i Skæbnemageren er ideel til at give eleverne en større indsigt i og forståelse for sig selv og omverdenen. Fortællingen opfordrer til refleksion, følelser og selvbevidsthed. Det var derfor oplagt at lave et værkforløb med et dannelsesaspekt med fokus på den menneskelige personlighed,” forklarer Maria Skelbæk-Bundesen.

Et værkforløb med store spørgsmål Værkforløbet henvender sig til 6.-7. klasse, og de faglige områder, eleverne arbejder inden for, er Oplevelse og indlevelse, Fortolkning, Undersøgelse og Fremstilling. For redaktøren Maria Skelbæk-Bundesen er forløbets overordnede hensigt dog en anden, nemlig at lære eleverne at forstå sig selv gennem litteraturen: ”Fortællingen i Skæbnemageren handler om søskendejalousi og om ondskab, og forfatteren spørger sig selv og læseren, om onde tanker gør et menneske ondt. Det er blandt andet det spørgsmål, eleverne med sig selv som omdrejningspunkt skal tage stilling til.” Dertil kommer, at begreberne skæbne og identitet er vigtige elementer i fortællingen – og ifølge redaktøren er det også vigtige spørgsmål, som eleverne skal konfronteres med: ”Hvad er din identitet? Hvordan opfatter andre dig, og kan du ændre din egen fortælling og tilværelse? Det skal eleverne tage stilling til i forløbet, og gennem det arbejde forsøger vi at give dem plads til refleksion og mod på selvbestemmelse.”

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

25

Ondskab på skemaet erne blandt andet diskutere, hvor meget vi selv bestemmer i Skæbnemageren er skrevet af den erfarne fantasyfortæller vores liv, og om vi er frie til selv at bestemme vores handlinger. Kenneth Bøgh Andersen og tegnet af illustratoren Lars Gabel. ”På den måde arbejder eleverne skabende med personDen handler om den indesluttede Simon, der ønsker sin pokarakteristikken, men det bliver også til refleksion over et pulære tvillingebror Tim væk, og som efterfølgende bliver ramt menneskes skæbne. Og så er det samtidig en udforskning af af skyld, da Tim faktisk forsvinder. Tim har pludselig aldrig eksamspillet mellem billede og tekst i en graphic novel,” forklarer sisteret. Ingen kan huske ham. Maria Skelbæk-Bundesen. At udgangspunktet for Simons onde tanker er jalousi gør, at børnene kan tale med om det tunge tema om ondskab. ”De Kendskab til genren og sig selv fleste har oplevet jalousi, og har man en bror eller søster, så I værkforløbet arbejder eleverne også i det fagfaglige felt. Der har man højst sandsynligt også oplevet søskendejalousi,” siger er blandt andet aktiviteter om stedbeskrivelser, komposition, Maria Skelbæk-Bundesen og uddyber: ”Det er en genkendelig personkarakteristik og fantasygenretræk, men i kraft af bofølelse for børnene at ønske én, man holder af, noget ondt, og gens form og indhold får aktiviteterne et dybere lag. Kenneth når eleverne har sig selv med som udgangspunkt, bliver det Bøgh Andersen vil nemlig mere end ”blot” at skrive fantasy – muligt at snakke filosofisk og etisk – og ifølge Maria Skelbæk-Bundesen om ondskab, men også helt generelt.” har det derfor været muligt at lave Nogle vil måske mene, at denne et undervisningsforløb, hvor elevrefleksion over ondskab er en farligt erne løbende gennem hele forløstor mundfuld for børnene at kaste sig bet skal forholde sig til filosofiske I værkforløbet arbejder eleverne over. Men den opfattelse deler redakspørgsmål: også i det fagfaglige felt. Der er tøren ikke: ”Som lærere skal vi turde at ”Da Simon tager ud for at finde tage de svære dialoger med eleverne, sin bror, forsvinder han ind genblandt andet aktiviteter om for det er vigtigt at få dem til at tage nem et mystisk maleri til en anden stedbeskrivelser, komposition, stilling til livets store spørgsmål og arverden. Sådan en passage er et typbejde med forskellige svar. Det er den isk fantasytræk, og det skal elevpersonkarakteristik og måde, eleverne udvikler deres egne erne forholde sig til i forløbet. Til fantasygenretræk, men i kraft af holdninger og opøver selvbestemgengæld er Simon ikke ”udvalgt”, melse på.” hvilket ville være typisk for fantabogens form og indhold får sy,” forklarer hun og tilføjer: ”Vores aktiviteterne et dybere lag. Meddigtning af skæbnen hovedperson skal selv gøre noget At Kenneth Bøgh Andersen også ønaktivt ved sin skæbne. Han skal sker, at hans unge læsere reflekterer tage stilling til, om han vil ændre over livet og dets mørke sider, er gansin historie og sin tilværelse, og det ske tydeligt. Til slut i bogen stiller forsamme kan vi så spørge eleverne fatteren spørgsmålene: ”Hvornår er man ond? Er du ond? Er om.” På den måde prøver forløbet at give eleverne en tro på, du?” Et andet sted inddrager han læsernes skæbne ved at lade at de har et valg, når det kommer til deres eget liv. Eleverne dem overveje, om der ville stå det samme, og om fortællingen skal ikke bare analysere fortællingen, de skal også fortolke og overhovedet ville fortsætte, hvis de ikke læste videre. Forfatterforholde sig til den. ens greb har Maria Skelbæk-Bundesen brugt til at delagtiggøre Det kommer blandt andet til udtryk i forløbets aktiviteter eleverne i de eksistentielle valg, som hovedpersonen står over om identitet. Her skal eleverne lære om begrebet og sætte ord for. Dertil kommer, at meddigtning har fået en særlig plads i på hovedpersonens identitet, men de skal også zoome ind på undervisningsforløbet: sig selv. Og ifølge Maria Skelbæk-Bundesen er det helt bevidst: ”Én ting er forfatterens forhørende spørgsmål, men også ”I arbejdet lærer eleverne at forstå sig selv gennem litteraturen, selve formen, graphic novel, gør, at eleverne kan digte med. Vi og det ser jeg som et enormt vigtigt aspekt af danskunderviskan arbejde med deres forestillingsevne, da flere af siderne i ningen og dannelsen. Litteraturen kan meget mere end blot at bogen blot er tegninger uden ord.” I en aktivitet i forløbet skal blive brugt til genrekendskab og personkarakteristikker.” eleverne fx tage billeder af tegningerne af Simon, sætte dem Undervisningsforløbet om Skæbnemageren er tilgængeligt ind i WeVideo på SkoleTube, vælge stemningsmusik og selv inpå danskfaget.dk og kan erhverves gratis ved at oprette 30 dtale Simons tanker. I den efterfølgende evaluering skal elevdages prøveabonnement.


26

TEMA – BØRNELITTERATUR

DISKRIMINATION

AF MIRA C. SKADEGÅRD, ANTROPOLOG OG POSTDOC. PÅ ÅLBORG UNIVERSITET, MED EN PH.D OM STRUKTUREL HVERDAGS-DISKRIMINATION.

Racediskrimination kan ske, også når man prøver at udtrykke det modsatte. Det vil sige, at man hverken behøver at have diskriminerende meninger eller intentioner for at diskriminere. Det behøver ikke være noget der sker i vrede eller ondskab. Selv i situationer hvor der er tale om kærlighed og beundring, kan ord, vendinger og opfattelser komme til udtryk som indebærer racistiske eller diskriminerende udfordringer. For eksempel har Halfdan Rasmussen skrevet en børnevise med titlen ”LILLE NxxxxDUKKE”. Rasmussen skriver her kærligt om hvordan alle børn og mennesker er af samme jord, og forenede. Det kan vel ikke anfægtes, at der er stor kærlighed og rummelighed i hans intentioner. Alligevel kommer det til at ske, at ordene er så stødende, at jeg bliver nød til at strege dem ud for ikke at gøre skade. Det er fordi jeg ved noget nu, som Rasmussen måske ikke vidste dengang. Og sådan er det med historie og med livet. Vi bliver klogere.

Beskrivelsen af dukkerne i børnevisen anvender ord, som understøtter diskrimination. Vi ved, at diskrimination er skadeligt for børn og unges udvikling, selvforståelse, præstation, og mulighed for at blive en del af fællesskabet. Ordene er race-diskriminerende fordi de trækker på opfattelser af mennesker som opdelt i racer. Men race – som biologisk/genetisk virkelighed findes ikke. Race blev i sin tid opfundet som en legitimering for, at andre grupper med andre kropstegn, måtte undertrykkes, behandles som mindre værd end ”hvide,” slavegøres, og alt det andet der skete i koloniernes tid og frem til i dag. De blev set som om de ikke havde samme intelligens, evner, og følelser, som os andre. Når vi stadig bruger ord der er knyttet til race i dag fastholder vi kunstige forskelle og trækker på mange års undertrykkende historie. Også selvom vi I vores nutid bruger ordet race mindre og forstår race som noget der er opfundet.

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at diskriminere, også når vi ikke vil det? Strukturel diskrimination er diskrimination (negativ ulige behandling og forhold) som ligger skjult i hverdagen. Det vil sige, det kan være en del af normer på en måde der gør, at vi alle kan komme til at diskriminere - uden at ønske det. For eksempel når man møder én, der ser anderledes ud end flertallet, og man kommer til at gøre noget uden at tænke over, hvad det måske betyder for dem. Måske kommer man til at tale engelsk til en der er dansk fordi personen er mørk, eller til at spørge hvor de kommer fra – altså hvor de rigtigt er fra? Det kan også være ved at bruge ord som bøssede eller tøsede om noget man synes er negativt. Det kan sagtens være, at hændelserne forbigår ubemærket både af afsender og af modtager. Det ændrer dog ikke på, at der er underliggende antagelser og opfattelser på spil, som bygger på (og er med til at fastholde) sociale uligheder, som vi ikke reflekterer over. Indimellem kommer alle til at sige noget, eller gøre noget, som røber en antagelse eller opfattelse om andre som er hverken rigtig eller velovervejet. Det sker uden at vi tænker synderligt over det. Og det sker også når det gælder mennesker vi holder af, måske endda elsker. Vi bruger ord der antyder noget bestemt om køn, måske er det ovenikøbet lidt sexistisk. Vi kommer til at bruge vendinger der har rødder i en racistisk opfattelse eller syn på mennesker. Det kan være N- eller M-ordet, som er knyttet til en idé om at raceblanding leder til sterilitet, ligesom med mulddyr. Måske insisterer man på at kalde en veninde Kineser, selv om hun er lige så Dansk som man selv er. Hun har ikke samme kropstegn som majoriteten, og er måske adopteret. Når man bliver ved med at sige hun er kineser, er man med til at fastholde, at danskhed har

Det er fordi jeg ved noget nu, som Rasmussen måske ikke vidste dengang. Og sådan er det med historie og med livet. Vi bliver klogere.

27

med hendes krop at gøre. Det vil sige, at hun skal være hvid for at blive omtalte som dansk – eller for at slippe for, at man overhoved har fokus på hendes krop. Udover det er man, når man omtaler og definerer andre uden hensyn til hvordan de definerer sig selv, med til at tvinge en slags andethed ned over hovedet på dem. Problemet her ligger ikke i, om hun definerer sig som kinesisk eller dansk, men at en anden person tror de (har ret til) at vælge eller definere for hende. Det er ordene, et overdrevet fokus på hendes krop og udseende, og måden hendes krop og person gøres til noget u-dansk, som er et problem. Uden at tænke over det eller ønske det, er man med til at gøre et menneske ondt. Den måde at omtale hende er med til at ”holde hende ude.” Helt uden at man ville det. Det sker for alle. Og det sker i den bedste mening. Når vi ser børnefilm, taler med vores børn, eller taler med vennerne og børnene ser på. Og det sker når vi læser børnebøger. Ligesom i resten af livet, sker det også, at børnebøger kommer til at trække på, eller direkte bidrage til, at visse opfattelser om køn, klasse, race, seksualitet, forskelle, og normalitet kommer til udtryk. Det er ikke så mærkeligt, men derfor kan vi godt blive bedre til at se det og måske også tale om det så det ikke forbliver en slags legitimering af diskrimination. Jeg har selv læst bøger og fortalt historier til mine børn hvor en rigtig familie bestod af mor/far/børn, eller hvor alle karakterer var hvide, eller i hvert fald hovedpersonerne. En række fortællinger hviler på antagelser om klasse, økonomi og uddannelse, som jeg med min privilegerede position, slet ikke bemærkede da jeg læste højt. Jeg har slet ikke tænkt på, hvilket normalitetsbegreb disse nok hviler på. Og ligeså i forhold til køn, hvor jeg er kommet til at læse mange bøger hvor pigerne var yndige og pæne (eller slet ikke til stede) mens drengene var aktive, sjove, og som regel de dominerende karakterer. Jeg kan blive ved. Selv bøger der bryder med normerne kan komme til at reproducere andre problematiske udfordringer, som Pippi der giver os en pige som hovedkarakter, men er blevet kritiseret blandt andet for sine skildring af race. Ronja Røverdatter er stærk og sej, men også anderledes, snavset, vild, osv. Manu Sareens Iqbal Farooq bøger som er skrevet af en racialiseret dansker er også blevet kritiserede for at trække på stereotyper og problematiske opfattelser af andre. Sareen kan ses som eksempel på, hvordan alle, uanset hudfarve, kommer til at støtte eller bidrage til diskrimination, helt uden et ønske derom. Men også et eksempel på at bøger kan gøre flere ting på én gang – de kan


28

TEMA – BØRNELITTERATUR

bidrage til diversitet og diskriminere på én gang – vi ser mere forskellighed, men forskellene karikéres og udpensles som en kerneudfordring. Uden at ville det, sniger diskriminationen sig ind i hverdagen, i normer og livsopfattelser som dermed kommunikeres diskrimination til vores børn. Og det kan have betydning for, hvordan børn møder andre, men også hvordan de opfatter sig selv igennem livet. Mustafas Kiosk, for at tage et ret overdrevet eksempel, er endnu en børnebog skrevet i den bedste mening. Alligevel hviler den på en alvorlig misforståelse. Forfatteren påstår at han gør grin med alle, derfor mener han ikke at bogen er racistisk. Prob-

diskriminerende karikaturer, stereotype opfattelser og repræsentationer, racialiseret sprog og strukturel diskrimination er med til at skabe alvorlige konsekvenser for udvikling, sundhed, og selvopfattelser. Vi ved nu at selv helt små børn påvirkes negativt. De opfanger og inddrager diskriminerende antagelser og forståelser fra deres omgivelser og disse har betydning for dem på mange niveauer. Det forstyrrer identitetsudvikling, bidrager til negative selvopfattelser, forhindrer tilknytning til fællesskab og underbygger dårlig præstation. Så vi er nok nødt til at tage det alvorligt. Som Rasmussens rim viser, er racisme en del af vores kulturarv. Det er en måde vi har lært at se og konstruere forskelle mellem mennesker. Disse måder at opfatte hinanden er så normaliseret, at de siver uagtet ind i mange af vores hverdagsopfattelser. Det betyder at disse opfattelser, ord, og måder at se på racialiserede (ikke-hvide) optræder på synlige og mindre synlige måder i vores børnebøger, sange, skolebøger, og hverdagssprog. Helt uden at ønske det, opstår der en slags ond cirkel, hvor opfattelser bliver gjort virkelige, reproduceret i vores kulturelle og sociale hverdag via sprog, bøger, billeder, og mere. Disse er dermed med til at bekræfte rigtigheden af disse opfattelser, og hjælper med at overlevere, reproducere, og fastholde opfattelser og talemåder. Vi kører rundt, med mindre vi vælger at stoppe op og se på hvad vi har gang i. Problemet ligger til dels i, at mange danskere hverken ønsker at være racistiske, agere diskriminerende, eller, for den skyld, blive diskriminerede – og derfor er det svært at blive gjort opmærksom på at man kan have bidraget til diskrimination mod sin vilje. Men noget skal gøres for, at vi kan ændre på denne cirkel. En kritisk stillingtagen til de normer mange af os tager for givet, kunne bidrage til at vi viser vores børn at det er muligt at lære, lytte og forandre adfærd over tid. Hvis børn får adgang til flere forskellige billeder af hvad der udgør norm, vil det potentielt bidrage til at de fra en tidlig alder udvider deres horisont og begynder at tænke kritisk og spørgende.

Helt uden at ønske det, opstår der en slags ond cirkel, hvor opfattelser bliver gjort virkelige, reproduceret i vores kulturelle og sociale hverdag via sprog, bøger, billeder, og mere. lemet er komplekst. For det første skrives det fra en stærkt privilegeret position (hvid mand)- endvidere anvender bogen stærkt negative karikaturer af den racialiserede ”anden”. Måden Mustafa betegnes og beskrives -og særligt billedliggøres - understøtter de værste tanker om muslimske personer. Der trækkes på forestillinger om den voldelige brune fremmede der begår sig i en uskyldig hvid dansk kontekst. Måske virker det overdrevet for en privilegeret, majoriseret læser, måske også for andre, der ikke ønsker at gøre et nummer ud af det, fordi det netop menes for sjov. Og det kunne godt være sjovt, i en lige verden hvor alle blev gjort grin med på en fair måde. Men det er bare ikke den verden vi lever i. Det er slet ikke den verden hvori vores børn vokser op og lærer om deres medmennesker, deres brune danske brødre og søstre – for at tage Rasmussens ord i brug. I den verden vi lever i viser forskning at negative og

DANSK 3 – 2018


Skolestartskonference Hotel Storebælt i Nyborg Onsdag den 20. og torsdag den 21. marts 2019

Styrk relationerne At kontakten til eleverne er afgørende, ved enhver underviser, men ny forskning viser, hvor små signaler eleverne fanger, og hvordan man bevidst kan arbejde mod bedre relationer. På Skolestartskonferencen 2019 vil vi stille skarpt på relationer, der styrker vores opmærksomhed på alt det eleverne gerne vil og kan, for at de lærer, trives og dannes. Skolestartskonferencen afholdes på Hotel Storebælt, som er et af Danmarks Lærerforenings dejlige kursussteder. Hotel Storebælt ligger i Nyborg. Nærmere information om kursusstedet Sinatur Hotel Storebælt på www.sinatur.dk/storebælt

Program for 2019 Onsdag den 20. marts 2019 Kl. 08.00 - 09.00 Ankomst, kaffe Kl. 09.00 - 09.30 Velkomst Kl. 09.30 - 12.00 Workshop (der udbydes fire workshop se program) Kl. 12.00 - 14.30 Frokost og udstilling og præsentation fra forlag Kl. 14.30 - 17.00 Workshop (der udbydes fire workshop se program) Kl. 17.15 - 18.00 Mød Børnehaveklasseforeningens hovedstyrelse og bladudvalg Kl. 19.00 Middag Torsdag den 21. marts 2019 Kl. 08.30 Morgentur ved vandet Kl. 09.15 Morgensang Kl. 09.30 - 12.00 Workshop (der udbydes fire workshop se program) Kl. 12.00 - 13.00 Frokost Kl. 13.00 - 14.30 Fælles foredrag med Louise Klinge Kursusafgift:

Medlemmer i delt dobbeltværelse 3800 kr. Medlemmer i enkeltværelse 4300 kr. Ikke medlemmer i delt dobbeltværelse 4500 kr. Ikke medlemmer i enkeltværelse 5000 kr.

Indkvartering:

I receptionen på Hotel Storebælt (værelserne er til rådighed fra kl. 14.00 på ankomstdagen). Indkvartering finder sted i delt dobbeltværelse, med en kollega. (Enkeltværelse kan i mindre omfang tilbydes mod en merpris).

Målgruppe:

Børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger, der underviser i indskolingen.

Kontakt Børnehaveklasseforeningen vedrørende spørgsmål i forbindelse med skolestartskonferencen bhklf@bhklf.dk eller på telefon 22 88 09 84 efter kl. 15.30.

AVEKLAS S EH N

DE

E

E

N

D

EN

EN

Børnehaveklasseforeningen Vesterlundvej 107, Nymindegab, 6830 Nr. Nebel Tlf. 22 88 09 84 – E-mail: bhklf@bhklf.dk

BØ R

Du kan finde programmet og tilmelding på børnehaveklasseforeningens hjemmeside www.boernehaveklasseforeningen.dk

L A F HE L

H

Ret til ændringer forbeholdes. Program og tilmelding på www.boernehaveklasseforeningen.dk


30

TEMA – BØRNELITTERATUR

Klods Hansprisen 2018 Lørdag den 27. oktober kl. 17 på Bogforums Bellascene afsløres årets modtager af Klods Hans-prisen 2018 med festtale, højtlæsning og illustratorkunst. Efter ceremonien byder IBBY på et glas vin. Vel mødt!


TEMA – BØRNELITTERATUR

31

AF JENS RAAHAUGE, DANSKLÆRERFORENINGEN

EN DØR TIL DE(T) LUKKEDE Gang på gang hører man fortællinger om, at mødet med et særligt menneske, der har vist interesse, empati, omsorg og tillid, har betydet et spring fremad på et andet menneskes livsbane. Det gælder mange af de unge, der har haft en opvækst på kanten, men såmænd også ressourcestærke personer. Under min indsamling af tekster til antologien Med varsomhed og vovemod gjorde det indtryk på mig, at Josefine Klougart beskrev, hvordan hendes dansklærer i 10. klasse havde trukket hende til side, læst en passage fra hendes stil op og konstateret: ”Du kan skrive … Du skal vist være forfatter.” Alle har brug for en sådan indlevelse, men det gælder ikke mindst børn og unge, der på en eller anden måde er udsatte, fordi en enkelt velanbragt sætning ikke er nok; her fordres vedholdenhed. ”Du har, som Løgstrup udtrykte det, en del af den andens liv din hånd,” siger lederen af bibliotekerne i Svendborg, Berit Sandholdt Jacobsen, da jeg kontakter hendes for at tale med hende om hendes særlige indsats for de sårbare børn. Hun har i 2017 modtaget IBBY Danmarks Klods Hanspris for netop indsatsen for at bringe børne- og ungdomslitteraturen frem til socialt udsatte børn og minoritetsbørn. Det har hun gjort som bibliotekar i Greve og som en del af ledelsen på biblioteket i Slagelse. Og begge steder ved man fra medierne, at der er mange børn i den omtalte målgruppe. Men nu er Berit så rykket til Svendborg, som leder af kommunens biblioteksvæsen, og den egn sender jo snarere signaler om det gode liv i et mildt landskab med bløde bakker og sydfynsk øhav. Det mest ophidsende, jeg kommer i tanker om, er, at den 15-årige Niels blev henrettet i 1853 tæt på det sted, hvor Jesper Wung-Sungs børn senere legede i børnehavens sandkasse. Det blev til den fine lille roman Den sidste henrettelse. ”Jo, jo, Svendborg er en anderledes by, det positive selvbillede er ikke forfejlet. Men der er også her børn, der har brug for noget ekstra, for at undre sig og for at få lukket dørene på klem til tilværelsens mangfoldighed,” konstaterer Berit og tilføjer: ”Og så bliver jeg boende i Korsør, hvor jeg arbejder som frivillig med børn, der har brug for, at jeg kommer og fylder børnelitteratur på deres tilværelse. For mig er det væsentligt at anvende mine faglige kompetencer på mit professionelle arbejde OG som frivillig, engageret samfundsborger.” På mit spørgsmål om, hvad det er der er særligt ved litteraturen, når man arbejder med børn, kommer der en særlig glød i Berits stemme: ”Litteraturen kan skabe billeder og stimulere fantasien. Og jeg bruger hele paletten – eventyr, klassikere og

selvfølgelig også de helt nye, hvor sproget afspejler nutiden.” Det er væsentligt at sætte rammer, der giver tryghed; derfor kan forældrene også få lov til at være med ved første møde. Trygheden skal opleves af alle, men også den indbyrdes respekt, så oplæsningen og samtalen kan åbne de lukkede, så de undrer sig, spørger og byder sig til i samtalen. Litteraturen kommer udefra og serverer både genkendelses spejle og nye verdner, man kan udforske. Ved at tage afsæt i mangfoldigheden af bøger bliver det muligt både at udvikle børnenes sprog og deres erfaringsverdner. I den professionelle verden skal vi hele tiden søge at finde veje, der giver børnene læse- og livslyst. ”Jeg er således meget fascineret af bibliotekshaven ved Gladsaxe Hovedbibliotek og lignende initiativer,” fortæller Berit og bedyrer, at hun vil gøre sit til, at Svendborg kommer på bibliotekslandkortet. Jeg fortæller hende om det initiativ, som Jørn Lund for år tilbage tog sammen med Nivaagaards Kunstsamling, hvor man i parken plantede blomsterpinde med plastlaminerede skilte, hvor der på hvert stod ét ord, som var på vej til at dø i det danske sprog. Forleden så jeg ved Kokkedal Kulturfestival, at lærere og elever fra Kokkedal Skole havde taget ideen op og plantet ord, som var på vej til at dø i elevernes danske sprog. Berit har som frivillig lagt arbejde i projektet Home Start, der tilbyder støtte til småbørn fra familier under pres. Her kan et barn få en støtteperson i 6 måneder, og perioden kan forlænges med op til 2 x 3 måneder. Men det er væsentligt her som i al hjælp til børns udvikling, at hjælpen skal få barnet selv til at vokse. ”Man må ikke blive dets krykke,” som Berit udtrykker det. Og hun ved, at et arbejde, som det hun udfører, netop hjælper barnet i gang; blandt andet er det den tilbagemelding, der kommer fra de lærere, der har henvendt sig om børn til det beboerhus i Korsør, hvor Berit lægger sit frivillige arbejde. Berit udtrykker glæde over at kunne være både fagprofessionel og frivillig; de to dimensioner giver hinanden næring! Og netop som jeg sidder og skriver om samtalen med Berit, bringer Politiken (11.07.18) et opråb fra bibliotekar Hamide Kara til landets politikere om, at der er andre og mere farbare veje i arbejdet med sårbare børn og familier end de initiativer, som ghettoudspillene indeholder. ”Regeringen overser muligheden for at vække børnenes egen lyst til at lære om dansk kultur,” lyder det – og det formår bibliotekerne. Berits fortælling og argumentation synes at underbygge dette synspunkt.


32

SARAHS STREAK

TENDENSER OG TEMAER I BØRNELITTERATUREN

DEN LITTERÆRE ÅRSPLAN AF SARAH HAUG RASCH BESTYRELSESMEDLEM I DANSKLÆRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTION

Der er så megen god litteratur! Og lige for tiden synes jeg bare, der sker rigtigt meget med børne- og ungdomslitteraturen. Jeg kan ikke helt vælge, hvilke bøger jeg helst vil læse med mine elever, fordi jeg synes, der er så mange gode – og ethvert valg af gode bøger synes også at være et fravalg af mindst ligeså gode bøger. Jeg har ikke været lærer så længe – fem år – og jeg har kun været igennem 1.-5. klasse én gang (dog med en lille afstikker til en 5. klasse på mit andet år som lærer), så jeg synes ikke, jeg har en masse erfaringer i bagagen, som jeg bare kan hive frem og køre igennem igen. Note til mig selv: Det må du aldrig gøre, Sarah, i hvert fald ikke uden først at undersøge, hvad der ellers er derude, uden først at reflektere over, hvorfor du foretager de valg, du gør, og uden først at vurdere, om det nu er det bedste og dét, der giver mest mening, du har valgt. Men fordi hvert år på sin vis har været “mit første” år, står jeg på en måde ved en skillevej, hver gang jeg skal vælge, hvad jeg vil med mine elever. Skal jeg vælge de bøger, jeg selv ELSKEDE, da jeg gik i skole? Skal jeg vælge kanonlitteratur og klassikere og det sikre valg ud fra, hvad lærebogsforfatterne har valgt i deres systemer? Eller skal jeg vælge ny litteratur, som er skrevet i mine elevers samtid, som de måske kan forholde sig bedre til, på trods af at kvaliteten kan være svingende? Fra bogkælderen til facebook I år er det første gang, jeg har 6. klasse, og jeg har sonderet terrænet, jeg har kigget i min skoles bogkælder, og jeg har set, hvilke bøger andre dansklærere i mit nære og perifære netværk bruger. Og jeg har læst. Rigtigt meget. I bogkælderen fandt jeg næsten udelukkende bøger, som jeg selv har læst, da jeg gik i skole. Vi snakker Dødningedukken, Krageungen, nå ja og så Coraline, som jeg aldrig selv har læst før denne sommer, hvor jeg forberedte mig til skoleåret og

DANSK 3 – 2018


SARAHS STREAK

årsplanlægningen. Jeg elskede Krageungen og Dødningedukken, da jeg var barn. Krageungen elsker jeg stadigvæk efter at have genlæst den to gange inden for de sidste to år. Jeg ville så gerne have læst den med min klasse i 4. og 5. klasse, men i 4. var den simpelthen for svær, og i 5. nåede vi den ikke. Mine læsevejledere er ikke meget til Krageungen, men jeg synes, den er fantastisk, og eftersom jeg næsten altid læser meget højt i klassen, tror jeg, at jeg gør forsøget i år. Dødningedukken er fin, og jeg synes, det ville give god mening at lave gyserforløb med elevernes egne produktioner af gysermanuskripter og -film. Coraline i den grafiske udgave kan måske bruges i forlængelse som en del af gyserprojektet? Jeg skal også læse Hjertestorm/Stormhjerte, som vi købte til skolen, efter jeg sidste år sad i Skriverprisudvalget for Dansklærerforeningen og Danmarks Lærerforening, hvor bogen vandt Skriverprisen. Den er SÅ fin! Det er, ligesom Coraline, en grafisk roman, genren er eklektisk, og den behandler temaer som forelskelse, usikkerhed, seksualitet og venskab. På Facebook er jeg medlem af forskellige grupper, hvor lærere spørger hinanden til råds - “Hvordan har I arbejdet med …?“; “Har I nogle opgaver til …?”; “Hvilke romaner læser I i …?” At finde sig selv - og nogle bøger Derfra har jeg plukket opgaver og opgavetyper, som jeg kan se, andre lærere bruger. Mange spørger til helt ny litteratur, og det, synes jeg, er fedt at se – dansklærerne udvikler sig og tager netop ikke bare det, de har liggende i rygsækken fra sidste gang, de havde samme klassetrin. Delekulturen lever, og mange lærere er parate til at spørge og svare og give alt, hvad de har, for at opnå vores alle sammens fælles mål: Verdens bedste undervisning til vores unger. Jeg har set mange spørge til Selfie Simon, som udkom i 2017. Jeg har læst den her i sommer, og jeg synes den er udmærket god, men jeg synes ikke, der er ret meget gods i den. Til gengæld tror jeg, den vil tale til mange af mine elever – men er det nok? Jeg overvejer stadig, om vi skal læse den, hvis den ellers er til at få fat i på CFU. Mange ungdomsbøger drejer sig om, hvordan man finder sig selv – det er som sådan ikke noget nyt, men i Dansklærerforeningens serie Min historie finder vi bøger som Lynkineser og Kejserbarnet fra Sorgenfri, som begge er søde, sjove og finurlige fortællinger om forfatterens egen historie. En rigtig god måde at få børnene til at reflektere over deres egen opvækst og liv. Og så er det bare gode historier godt fortalt. Når jeg har læst nye børne- og ungdomsbøger, er jeg ofte blevet meget begejstret. Jeg bliver begejstret over temaerne – “vitaminerne”. Jeg bliver begejstret over sproget og måden, jeg får billeder inde i hovedet på. Jeg bliver begejstret over kvaliteten af selve mate-

33

Streak [sdri:k] sb. -et, -s, -sne fra engelsk, oprindeligt: stribe, streg. Bliver især brugt af unge på sociale medier som Snapchat. Hvis man sender snaps til hinanden hver dag i eksempelvis otte dage, har man et streak på 8. Streaket er for brugerne et mål i sig selv at opretholde, og funktionen Streak kan kritiseres for at være afhængighedsskabende for brugerne.

rialiteten hos bøgerne – det lækre papir, det flotte layout og de smukke eller interessante illustrationer. Jeg synes, jeg i stigende grad ser, at der er gjort noget ekstra ud af formatet, og jeg synes, det gør noget godt for litteraturen og for dens gangbarhed hos de unge (og gamle). Bøger som Ella er mit navn vil du købe det? er eksemplariske udi, hvordan en bog kan se anderledes ud, og hvordan der er gjort noget ekstra ud af den fysiske bog. Det er egentlig ikke en bog, men en æske med enkelte blade skrevet på skrivemaskine. Æsken er fyldt med poetsne – små “huller” fra en hullemaskine, som forfatteren har drysset ned i hver enkelt æske. Rundt om æsken er der en kraftig brun elastik, hvorpå der med sirlige blokbogstaver skrevet i hånden står: “Forsigtig – indeholder poetsne”. Jeg har også læst Ternet Ninja, hvor der er hul i forsiden, som vi kender det fra mange børnebøger til de allermindste. Hullet svarer til det hul til øjnene, der er i en ninjadragt. Ja beklager, hvis det hedder noget andet, mine ninjaskills kan ligge på et lille sted. Bogens omslag er en meget kraftig hardback. Og så er den sjov! Det tror jeg også, mine elever vil synes. Hvad dansknørder lægger mærke til Derudover er der mange grafiske romaner – eller tegneserier, om man vil – for tiden. Jeg læste Mogens og Mahdi med mine elever sidste år, og jeg har nævnt Hjertestorm/Stormhjerte, og for nylig blev jeg gjort bekendt med Fuglemanden, som udover at have nogle virkelig flotte og på en måde lidt dystre illustrationer, et lækkert, tykt og hårdt omslag og kraftigt papir også har to små satinsnore som bogmærke. Der er virkelig gjort noget ud af bogen – det gør noget for min og mine elevers læseoplevelse. Noget, som vi ikke får, hvis vi læser bogen på en skærm, en særlig føling med historien. Og jeg elsker det.


34

SARAHS STREAK

Trine May har gjort sig samme overvejelser – i sin månedlige boganbefaling på Facebook d. 4. august 2018 skriver hun: “I litteraturen for børn (og voksne for den sags skyld) gøres der i disse år meget ud af historiernes indpakning. Bogudgivelserne overgår jo nærmest hinanden som smukke, lækre kunstobjekter. Måske er denne markante tendens en lille kommentar til tidens digitaliseringsboom. Der leges med udstansninger, farver, fonte, negativ skrift, satsblade osv. Så man tiltrækkes af en bog ved blot at se den, røre ved den og mærke den – uden at kende til dens indhold. Jeg gør i hvert fald.” Men det er altså ikke kun os dansknørder (Trine og mig), der lægger mærke til det. Mine egne og flere af mine kollegers elever smider ind imellem kommentarer i den retning. Flere undersøgelser på læseområdet viser, at både børn og voksne i høj grad foretrækker at læse på papir, hvis de skal læse en tekst, der er mere end tre sider lang (eksempelvis Bjerg 2017). – Kvaliteten af den fysiske bog og dens stoflighed har måske også noget at gøre med, at børn og unge også helst vil læse på papir i stedet for på skærm – man får altså bare noget andet med! Norden rundt Jeg var til en konference om nabosprogsundervisning i slutningen af 2017, som Nordspråk arrangerede. Her fortalte Marianne Eskebæk, lektor og cand.mag., freelancekritiker ved Dagbladet Information og medlem af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris om de 12 nominerede titler i 2017. Endnu engang blev jeg begejstret! Hun viste billeder fra de 12 bøger med flotte tegninger og billeder i alle farveladens nuancer. Hun fortalte om de temaer, der gør sig gældende i litteraturen til børn og unge i dag, og de samme tendenser kan jeg se i de bøger, jeg læser, som er udgivet i disse år. – Venskab og forelskelse – At passe ind – Hverdagsmestring – Tillid til de voksne; de voksne er åndssvage og fatter ingenting (det tror jeg umiddelbart ikke er en ny tendens) – Mobning

– Sorg – Forældre på kanten – Sociale medier Genrerne er fortsat primært realisme og fantastiske fortællinger, og jeg bifalder både genrerne og ikke mindst temaerne. Der er så meget gods i den nye litteratur! Der er så mange gode vitaminer! Der er også mægtigt mange tårer – i hvert fald for mig – når man læser den nye litteratur – svigtede børn, forældres misbrug på den ene eller anden måde, og i det hele taget børn og unge med ondt i livet. Og jeg bliver samtidig så begejstret, fordi jeg håber, der er nogle børn og unge, der kan spejle sig i litteraturen. En bog, jeg er særligt begejstret for, er Langt fra Det hvide Hus, som foregår i en ghettobetonblok, hvor hovedpersonen George, som bliver kaldt Bush, har hjemme. Den er skrevet uden at tale ned til læseren, og den formår at være sjov og skør med et fantastisk let billedsprog, samtidig med at den behandler svære temaer, som at Bush’ mor kun gider være sammen med ham, når hun kan lugte et nyt tilskud fra kommunen. Min årsplan er tydeligvis stadig åben for nye indspark og indskydelser og inspirationer, men jeg bestræber mig på at åbne døren ind til mit klasseværelse for både de gode gamle værker fra bogkælderen og for nogle af de nye, spændende, måske lidt melankolske, men også legende værker. Og når jeg åbner døren, håber jeg at åbne øjnene og sindene hos mine elever, åbne verden for dem, så de får de litterære oplevelser, enhver dansklærer ønsker af hele sit brændende lærerhjerte. Min litterære årsplan for dette skoleår: På kanten (+ kortfilm af Anders Morgenthaler: Eat Shit and Die) Dyr med pels - og uden Veronika lyder som harmonika Abraham & Isak … og hvad der videre hændte Ternet Ninja Grænsebørn Pssst + Hjertestorm/Stormhjerte Coraline Lynkineser Kejserbarnet fra Sorgenfri Krageungen Langt fra Det hvide Hus

DANSK 3 – 2018


SARAHS STREAK

Litteratur: Bach-Lauritsen, Rebecca 2011: Veronika lyder som harmonika, Høst & Søn Bergfjord, Sissel 2017: På kanten, Alinea Bjerg, Kresten 2017: Den digitale læsers hjerne – en skriveguide til fagfolk, Hans Reitzels Forlag Bredsdorff, Bodil 1993: Krageungen, Høst & Søn Engell, Sarah & Lilian Brøgger 2018: Fuglemanden, Carlsen Foldberg, Susanne 2017: Selfie Simon, Høst & Søn Gaiman, Neil 2003: Coraline, Høst & Søn Haller, Bent 2008: Grænsebørn, Høst & Søn Hansen, Bo Hr. 2018: Kejserbarnet fra Sorgenfri, Dansklærerforeningens Forlag Hegnhøj, Mette 2014: Ella er mit navn vil du købe det?, Jensen & Dalgaard Herzog, Annette, Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi 2016:

35

Hjertestorm/Stormhjerte, Høst & Søn Herzog, Annette & Katrine Clante 2013: Pssst, Høst & Søn Kvist, Hanne 2016: Dyr med pels – og uden, Gyldendal Lemire, Sabine & Rasmus Bregnhøi 2017: Mira. #venner #forelsket #etårimitliv, Gyldendal Matthesen, Anders 2016: Ternet Ninja, Høst & Søn May, Trine 2018: https://www.facebook.com/may.trine/ posts/2285147018167847?__tn__=K-R (hentet 07.08.18) Mouritzen, Peter 1993: Dødningedukken, Apostrof Vedsø, Mette 2018: Langt fra Det hvide Hus, Høst & Søn Wung-Sung, Jesper 2017: Lynkineser, Dansklærerforeningens Forlag Aakeson, Kim Fupz 2017: Abraham og Isak … og hvad der videre hændte, Dansklærerforeningens Forlag Aakeson, Kim Fupz & Rasmus Bregnhøi 2015: Mogens og Mahdi, Carlsen

KLOG PÅ ORDSPROG Ny letlæsningsserie lærer eleverne om de mest kendte ordsprog

Klog på Ordsprog-bøgerne giver eleverne kendskab til de hyppigst brugte ordsprog via fiktionshistorier, som kan bruges til tema om ordspog. De er læsepædagogisk bearbejdede og kan også indgå i almindelig læsetræning - med kendskab til ordsprog som sidegevinst.

Bagerst i bøgerne er der små opgaver og oplæg til samtale om ordsproget, og yderligere elevopgaver er frit tilgængelige på turbine-undervisning.dk

Mange flere spændende letlæsningsserier – Turbine Undervisning.dk


36

TEMA – BØRNELITTERATUR

OG DET ER VEL VIDUNDERFULDT!

DANSK 3 – 2018


TEMA – BØRNELITTERATUR

37

AF JENS RAAHAUGE, DANSKLÆRERFORENINGEN

I forsøget på at finde en dækkende overskrift til en omtale af Oscar K og Dorte Karrebæks Lighuset i Breslau foreslog jeg Ole Dalgaard noget i retning af ’En forsynderlig bog – eller er den bare beunderlig?’. Han kunne godt se pointen, fordi bogen vrider rundt på den snorlige læsning af erindringer og kalder på nye orddannelser. Men han fandt alligevel forslaget noget fortænkt. I stedet kom han i tanke om den bøvlen med sproget, som Elisa i My Fair Lady bliver trukket igennem, hvorefter hun kvitterer med udtrykket ’vidunderfuldt’. Sagen er, at vi opfordrede Oscar K til at skrive sine erindringer i serien Min historie, hvor mange andre markante børne- og ungdomsbogsforfattere har bidraget. Det ville han da gerne. Problemet var, at finde ud af, hvem Oscar K egentlig er. I en del af de bøger, han har skrevet, er han portrætteret som hund angiveligt med godt blandede gener. Hvis man går ind på hans hjemmeside, www.oscar-k.dk, ser man på hans cv, at han er født i Breslau og dør den 14. juni 2014. Alligevel har han altså skrevet en erindringsbog i løbet af foråret 2018. Løsningen kan måske findes ved at kigge på Ole Dalgaards cv, som optræder parallelt med Oscar Ks på hjemmesiden. Meget kunne tyde på, at erindringerne er skrevet med ført knogle. Meget forekommer at være sideløbende historie, men hvorom alting er, så må man formode, at afdøde Oscar K har haft Ole Dalgaard som ghostwriter på sine erindringer. Et ekstra indicium kan måske ses i det faktum, at Lighuset i Breslau er illustreret af Oscar Ks mangeårige samarbejdspartner og Ole Dalgaards hustru, Dorte Karrebæk; med illustrationer, der overgår, hvad hun hidtil har skabt! De besynderlige omstændigheder omkring det forunderlige værks kilder kan bidrage til at sætte læsning af biografier og autofiktion under lup. Men uanset hvor vidunderfuldt kortene her er blandet, så har Dansklærerforeningens Forlag valgt at gøre bogen fri af serien Min historie, fordi Oscar K og Dorte Karrebæk sender deres ord og billeder op over denne erin-

dringsseries rammer, så læseren her på en og samme tid får tilbud om et helikopterblik og et tunnelsyn på selvbiografien. Dels er der jo usikkerheden omkring Oscar Ks eksistens, og dels – hvad der er langt mere interessant – er der et elegant spil imellem det, der kan tillægges en hukommelse, og det, der føjer sig ind under erindringens skær. I sin erindringsbog Misklang og samklang. Træk af erindringens etik skelner den tidligere biskop i Aarhus, Kjeld Holm, imellem hukommelse og erindring, hvor hukommelsens udsagn kan tjekkes og hakkes af med flueben, mens erindringen udspringer af en personlig oplevelse, fortolkning og prioritering af det, der er hændt. Da jeg nævner denne skelnen i min samtale med Ole Dalgaard, sender han hurtigt efter en mail, hvori han skriver, at denne skelnen skylder vi Søren A. Kierkegaard, som i afsnittet In vino veritas i Stadier paa Livets Vei (1845) skriver: ”At erindre er ingenlunde identisk med at huske. Man kan saaledes godt huske en Begivenhed til Punkt og Prikke uden derfor at erindre den. Hukommelsen er kun en forsvindende Betingelse. Ved Hukommelsen stiller det Oplevede sig frem for at modtage Erindringens Indvielse. Forskjellen skjønnes allerede i Menneskealdernes Forskjellighed. Oldingen taber Hukommelsen, der overhovedet er den Evne, som tabes først. Dog har Oldingen noget Digterisk, han er i Folkeforestillingen prophetisk, gudbeaandet. Men Erindringen er jo ogsaa hans bedste Kraft, hans Trøst, der trøster ham med det poetiske Fjernsyn. Barndommen har omvendt i høi Grad Hukommelse og Nemme, slet ikke Erindring. Istedenfor at sige: Alderdommen glemmer ikke hvad Ungdommen nemmer, kunde man maaskee sige: hvad Barnet husker, erindrer Oldingen…. Skjøndt Forskjellen mellem Hukommelse og Erindring er stor, forvexles de ofte. I Menneskelivet giver denne Forvexling Leilighed til at studere Individets Dybde. Erindringen er nemlig Idealiteten, men som saadan ganske anderledes anstrængende og ansvarlig end den ligegyldige Hukommelse. Erindringen vil


38

TEMA – BØRNELITTERATUR

Omkring hukommelsen kan vi udforme spørgsmål, der kan verificeres. Omkring erindringen kan vi udforme spørgsmål, som kan fortolkes og forsøges forklaret.

hævde et Menneske den evige Continuitet i Livet og sikkre ham, at hans jordiske Tilværelse bliver uno tenore, eet Aandedrag, og udsigeligt i Eet.” Og så er vi på sporet af en af de mange tilgange til denne vidunderfulde bog: Hvad er hukommelses- og hvad er erindringsstof? Det, der kan huskes, beror på grundig research og kan efterprøves, mens det erindrede må søges i den person, der erindrer, hvad enten han har været virkelig eller digt og en forbandet løgnhals. Omkring hukommelsen kan vi udforme spørgsmål, der kan verificeres. Omkring erindringen kan vi udforme spørgsmål, som kan fortolkes og forsøges forklaret. Omkring Lighuset i Breslau vil det være oplagt at efterprøve den polske historie, der optræder som fortællingens kulisse, men de mange spil mellem personerne kalder på en anden slags søgen og vurdering. Og alt dette vil der være hjælp at hente til i et undervisningsmateriale, som bliver lagt på nettet i tilknytning til bogen. Men den frugtbare tvivl og undren, som ordene og billederne beriger læseren med, kan man fordelagtigt bruge som nøgle til læsning af de fleste andre erindringer.

Ps. I en tid, hvor man fra ministerielt hold søger at indsnævre fantasien hos danske skolebørn ved at droppe fiktionsskrivning efter 4. klasse, kan Oscar Ks erindringer måske inspirere til, at eleverne får til opgave at vælge en jævnaldrende spejlfigur fra et andet sted i verden for at skrive dennes erindringer. Pps. Selv det historiske skal man i øvrigt læse med varsomhed i sammenhænge, hvor man ganske uetisk omskriver historien og søger at skabe falske erindringer. Under læsningen af Lighuset i Breslau var jeg til overrækkelse af H.C.Andersen-Samfundets pris til den polske oversætter og litteraturhistoriker Boguslawa Sochanska. Til stede var også en dansk forfatter, som havde skrevet om en massakre i en polsk landsby, hvor en drengs løgnehistorie havde fået byens borgere til at overfalde og udslette dens jødiske indbyggere. Hun fortalte om problemer med at få udgivet denne beretning i Polen, fordi Det polske Parlament har vedtaget, at sådanne begivenheder ikke har fundet sted. Så…..

DANSK 3 – 2018


ANMELDELSE

39

JEG BLEV FANGET! ANMELDELSE AF SELMA NEVEAU 5. KLASSE (NU 6. KLASSE), BLÅGÅRD SKOLE, KØBENHAVN N

Da jeg så bogens forside, tænkte jeg, at den nok handlede om, at der var én, som blev fanget i en konflikt på SoMe (sociale medier). Forsidens grafik viser et elektronisk net, man er fanget i. I nettets masker ser man nogle billeder, der har med nettet at gøre: En pige, der ser på sin telefon, nogle sms’er, 0’er og 1-taller til kodning, computermønstre og et barns øje. Jeg gættede på, at det nok bare var endnu en roman for børn om, hvor farlige sociale medier kan være, men da jeg læste bag på bogen, tænkte jeg mere, at det var sådan noget spænding. Men det viste sig, at jeg aldrig havde læst noget lignende. Den overraskede mig ved ikke at give svar med det samme. Man får først at vide, hvem der sender beskederne i slutningen, og jeg begyndte at føle meget omsorg for karaktererne. Den person, som skriver, er låst inde og har aldrig været udenfor. Det fik jeg ondt af. Jeg har ikke prøvet før at læse en bog,

E-bøger og lydbøger for børn og unge Log på med UNI-Login eller lånernummer til biblioteket UNI-Login kan anvendes af tilmeldte skoler Tjek listen over tilmeldte skoler på eReolenGo.dk

som har to forskellige synsvinkler på samme tid. Jeg synes, at Sanne C. Hartvig skriver fint. Hun kan leve sig ind i, hvordan man har det, når man er tolv-tretten år. Jeg synes, at bogens tema er samvittighed, som er en usynligt tråd gennem hele bogen, men som først bliver tydelig til sidst. Det er et vigtigt tema for teenagere, fordi man ikke kan være i verden og være sammen med andre, hvis man ikke har lært at have samvittighed. Fanget, NOVUM 1 Af Sanne C. Hartvig Dansklærerforeningens Forlag 2018 ISBN: 9788779969988 Målgruppe: 11-14 årige Kr. 189,00 Medlemspris: Kr. 141,75

Få masser ion til af inspirat ning! fritidslæs

Hent appen eller gå til eReolenGo.dk


40

DIN FORENING Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på dansklf.dk.

DORTE KARREBÆK OG BOGEN 1970-2018

NORDISK BARNEBOKKONFERANSE 2019 I STAVANGER Den 4. – 6. februar 2019 danner Stavangers kulturhus, Sølvberget, igen rammen om Nordisk Barnebokkonferanse, som afholdes hvert andet år. Her mødes forfattere, forlæggere og formidlere for at pejle tidens børnelitteratur – anskuet gennem et tema. I år er det Hvor går grensen? set gennem børne- og ungdomslitteraturen. Dette er en ramme med plads til mangeartede forhold som fx seksualitet, kulturmøder, flugt, migration og fremmedfrygt, og med en række filtre som fx etiske grænser, aldersgrænser og genregrænser. Man vil kunne læse mere og følge programlægningen på Sølvbergets hjemmeside: https://www.xn--slvbergetl8a.no/Arrangementer/Nordisk-barnebokkonferanse/ Program/Program-for-NBBK-2019

Dorte Karrebæks billeder fra Lighuset i Breslau pryder omslaget af dette tidsskrift. De er helt nye og derfor ikke med i Gunnar Jakobsens bibliografi Dorte Karrebæk og Bogen 1970-2018, som netop er udkommet på Forlaget Vandkunsten. Man overvældes ved at få et vue ud over den kunstneriske indsats, som Dorte Karrebæk har foldet ud. At læse bogen er som at stikke hovedet op gennem et hul i himlen, hvor den personlige stil råder, men vokser i billedudtrykkets suverænitet som årene går. Og så er bogen krydret med korte, skæve og øreopspærrende erindringsglimt fra kunstnerens mund. Læs bogen og lad hjertet og øjnene hoppe af glæde over, at Dorte Karrebæks kunst findes – lige her omkring os!

NORDSPRÅK KONFERENCE Fredag den 23.november 2018 inviterer NORDSPRÅK endnu en gang til konference på Schæffergården i Gentofte. Konferencen er den 8. nordiske konference med nordisk didaktik som tema. Konferencen er tænkt som en inspirationsdag, der skal give deltagerne indblik i aktuelle udviklingstiltag inden for det nordiske område. Konferencen byder på oplæg såvel som forskellige workshops, hvor deltagerne præsenteres for undervisningsmaterialer og projekter inden for det nordiske. Læs mere og tilmeld dig på www.nordsprak.com.

DANSK 3 – 2018


DIN FORENING

60 %

DE STORE LÆSER Så er det ved at være tid til at tænke på tilmelding til De Store Læser igen. Endnu en gang slår VIA Center for Undervisningsmidler dørene op til to temadage om danskfagets kerneområder. Arrangementet finder sted i Århus d. 24. og 25. januar 2019. Der er tilmeldingsfrist d. 5. december 2018. Og Dansklærerforeningen er naturligvis også repræsenteret både på forfatter- og udstillingssiden. Se mere på https://cfu.via.dk/ kurser/78620-de-store-laeser-2019

SINDSTEQUILA Har du læst klummen i dette nummer af DANSK? Den er skrevet af den blot 17-årige forfatter Sofie Riis Endahl som tidligere i år roman-debuterede med SINDSTEQUILA. Det er en ungdomsroman om venskab og ensomhed, om at miste sig selv i jagten på at passe ind, og om at turde gå mod strømmen og stå ved sine grænser, som Byens Forlag skriver på deres hjemmeside. I romanen starter Anne fra Ringkøbing på et nyt gymnasium i Nordsjælland, hvor det er svært at passe ind. Til en fest kommer hun til at overskride sine egne grænser, og pludselig dukker billeder af en halvnøgen Anne op på de sociale medier. Hvad gør man så? Sofie Riis Endahl har fået ros for sin skildring af det moderne ungdomsliv.

HODA HADADI – THINKING OF A HOME Den iranske illustrator og forfatter Hoda Hadadi, som netop har modtaget en guldmedalje af Literary Classics International Book Awards & Reviews udstiller fra oktober nogle af sine smukke billeder i Danmark. Se udstillingen i Det Nye Nordhavn d. 4.10. til d. 1.12. 2018. Adressen er Århusgade 126, 2150 Nordhavn. For yderligere information se: www.bibianadanmark.dk

41

MEDLEMSRABAT

GLÆD DIG TIL EFTERÅRETS NYE BOGPAKKE

Bøgerne kan bestilles fra 8. oktober 2018

Vi er på Dansklærerforeningens Forlag ved at lægge sidste hånd på efterårets bogpakke, som vi glæder os til at præsentere for jer. Du kan bestille bøgerne fra 8. oktober – og som altid med hele 60 % medlemsrabat. Vi har bestræbt os på at komme godt rundt i danskfaget, og vi håber at kunne inspirere dig og din danskundervisning. Hold øje med nyhedsmails og på dansklf.dk/bogpakke Og husk: Vi er altid på jagt efter gode idéer til udgivelser. Skriv til forlag@dansklf.dk


42

KURSUS

STATUSSEMINAR FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR 2019 Få overblik over årets børne- og ungdomsbøger med fokus på de vigtigste og mest spændende tendenser på området herhjemme i 2018

Tid og sted: Fredag den 18. januar kl. 9-16 på Kulturstationen Vanløse, Jernbane Allé 38, 2720 Vanløse Program: 09.00-09.30: 09.30-09.45: 09.45-09.50: 09.50-10.20: 10.20-10.50:

Morgenmad og indskrivning Velkomst Pep talk: Bogbotten Årets bøger for tweens v. Julie Arndrup og Laila Heskjær Årets YA-litteratur v. Maria Louise Bjørn Bjerrum

10.50-11.05: Pause 11.05-11.10: 11.10-12.10: 12.10-12.40:

Pep talk: Læs for livet Årets billedbøger og grafic novels v. Kasper Købke Workshops med oplægsholderne + hands on på de omtalte bøger

12.40-13.25: Frokost 13.25-13.30: 13.30-14.00: 14.00-14.30:

Pep talk: Masteruddannelsen i børns litteratur og medier Kristina Aamand om brugen af sine bøger i undervisningen Nadia Mansour om erfaringer med multikulturel litteratur i skolen

14.30-14.45: Pause 14.45-15.15: 15.15-15.20: 15.20-15.50: 15.50-16.00:

Vild med børnebøger: Flemming Møldrup interviewer Anne Lise MarstrandJørgensen om ”Havpaladset” (Gyldendal 2018) Pep talk: IBBYs fyraftensmøder Peter Mygind om børnelitteraturens betydning for små og store Farvel og tak!

Tilmelding: bibliodan@bibliodan.dk Early bird-pris (tilmelding senest 28.10): Enkeltpersoner: 895 kr. Institutioner 1.195 kr. Herefter (så længe pladser haves): Enkeltpersoner: 1.095 kr. Institutioner: 1.395 kr. Arrangør: Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, www.ibby.dk

DANSK 3 – 2018


NÆSTE NUMMER AF DANSK

NÆSTE NUMMER AF DANSK UDKOMMER I DECEMBER 2018

Glæd dig til næste nummer

HEI FOR DIG OG HEI FOR MIG. OG TJULAHOP...

I det kommende nummer af DANSK pakker vi fjällräven og trækker huen godt ned om ørerne, og så drager vi nordpå. Glæd dig til et tema-nummer om NORDISK. Vi tager på rundtur i det nordiske klasserum, og ser hvad der sker inden for nabosprogsområdet. Hvordan sætter man naturligt fokus på nabosprogsundervisningen på sin skole? Hvad skal vi med ham der Henrik Ibsen, som er på den obligatoriske kanon? Og hvad pokker er Atlantbib? Det og meget andet kan du læse om i det kommende nummer af DANSK, der også byder på et stykke nyskrevet dansk litteratur til dig og dine elever. Hej då, ha det, vi ses....

ÅK

se

n

osp

y ro ur Fø tteratn ensk elrivisninge

rn Ny da

Ib

PR

ik

øe

nab

tbib Atlan

r Fæ

nr

DS

R NO

He

43

ar

d

sun

rog


IDNR 4275

Uddrag af undervisningsmaterialet til Lighuset i Breslau. Illustratoren Dorte Karrebæk fortæller: ”Min opgave gik ud på at illustrere en færdig tekst, erindringsbog, men jeg blev hurtigt klar over, at der måske var tale om erindringsløgne eller snarere bevidste løgne om erindringer. Jeg vidste fra forfatteren, at personerne i bogen var opdigtede, og at stederne var bundet op på steder, der findes i byen Breslau, men som forfatteren erindrer dem fra litteratur om Breslau. Jeg vidste også, at forfatteren benyttede sig af egne livserfaringer, sit nuværende livssyn og sin fordums barnlige forestillingsevne til

at lyve ubesværet overbevisende. På den måde adskiller Liget i Breslau sig ikke fra de andre erindringsbøger som fx dem i serien Min Historie, fordi alle mere eller mindre lyver deres erindringer frem for at kunne holde fortiden ud. Efter første læsning fandt jeg ud af, at forfatteren betragter fortiden, nutiden og fremtiden samtidigt. Han kender personerne som børn, som voksne og som døde, hvor de selv ser tilbage på deres og de andres liv og død, mens han selv er usynlig. Jeg kunne så tegne personerne i den alder, det passede mig; som børn, som voksne, som døde, og som levende igen.

Med masker og uden masker; som på én gang groteske, påtrængende, nærværende, smertelige skæbner. Forfatteren slår med sine ord ned i deres liv på forskellige tidspunkter og river deres historier fra hinanden og sætter dem sammen igen med f. eks. fremtiden først, så fortiden og til slut nuet, så historien uafbrudt skifter kontekst. Heller ikke her adskiller Lighuset i Breslau sig fra andre erindringsskildringer på anden måde, end at forfatteren gør det helt bevidst; han ved, at erindringer bliver forvandlet til en anden virkelighed. Jeg valgte, at fortsætte ud ad den tangent.”

Profile for Dansklærerforeningens Hus

DANSK 3/2018  

DANSK 3/2018  

Profile for dansklf