__MAIN_TEXT__

Page 1

www.hunderegister.dk


Alle hunde ska

Er din hund registreret? Alle hunde skal være registreret i Dansk Hunderegister. Det er lovpligtigt, at alle hunde i Danmark er registreret via chipnummer eller øretatovering. Mærkning og registrering skal ske inden hunden er otte uger gammel. Det er også lovpligtigt for danske hunde at bære hundetegn med ejerens navn og adresse. Du kan få en bøde fra politiet, hvis din hund ikke er registreret i Dansk Hunderegister. Uanset om du køber en hvalp eller en ældre hund, skal den være mærket, inden du overtager den. Du vil automatisk få en registreringsattest tilsendt via mail, når du er registreret som ejer, eller via post hvis du ikke har adgang til mail.


al registreres Ejerskifte online Det er dit ansvar som hundeejer at f책 hunden registreret i Dansk Hunderegister. Skifter hunden ejer, skal ejerskiftet ogs책 registreres i registret.

Husk at registrere og ejerskifte din hund i Dansk Hunderegister

Hundeejere kan lave ejerskifter online p책 deres hunde ved at logge ind p책 deres side via NemID og angive oplysninger for den nye ejer.


Køber logger herefter ind på et link, de modtager via mail og bekræfter ejerskiftet. På den måde er hunden ejerskiftet og vil blive slettet i registeret fra den hidtidige ejer og ført over til den nye ejer. Du vil altid have registreringsattesten ved hånden – enten på din mail eller på hundens stamkort.

Hvis din hund løber væk Hvis din hund løber væk, er det en fordel, at den er registreret i Dansk Hunderegister. Når din hund er mærket og registreret, vil politi, redningskorps, brandvæsen eller dyreinternater, hurtigt kunne finde frem til dig som ejer. Bliver din hund væk i et EU-medlemsland er der et fælleseuropæisk register – European Pet Network, EPN – som Dansk Hunderegister er medlem af.


Skal du melde flytning? Dansk Hunderegister er koblet op til CPR-registeret og får derfor oplysninger om adresseændringer derfra. Ændringer sker automatisk, så det eneste du skal sørge for, er at din mail og telefonnummer står korrekt. Alle oplysninger i Dansk Hunderegister er hostet af en sikker server hos Itadel (tidligere TDC-hosting) i Danmark.


Når din hund dør Uanset om din hund dør en naturlig død eller skal aflives, er det vigtigt, at hunden skal afmeldes i Dansk Hunderegister. Selvom det er følsomt at miste din hund, så er det dit ansvar at få den afmeldt. Du kan selv melde hunden død på www.hunderegister.dk. Du vil ofte også kunne få hjælp af din dyrlæge til at slette hunden i registret. Alle hunde slettes automatisk efter 25 år i registret.


Sådan foregår registreringen af din hund Hvis din hund ikke er mærket og registreret, skal du kontakte en dyrlæge eller en anden registreret autoriseret ID-mærker. Du kan finde navne og adresser på Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside www.ddd.dk. Registreringsattesten skal indeholde dit navn, CPR-nummer, mailadresse og telefonnummer samt hundens navn, køn, farve, fødselsdato og ID-mærke. Du vil modtage registreringsattesten via mail eller via post, hvis du ikke har adgang til mail. Mail er den primære kommunikationsform. Dansk Hunderegister vil ikke længere sende ejerskifteog registreringsattester ud med posten. Disse vil blive sendt via mails og lagt på hundens stamkort. Har du ikke adgang til mail, så hjælper vi selvfølgelig fortsat med registrering og ejerskifte.

Tekst og layout: JJ Kommunikation


Kampagnen er støttet af Dyrefondet

Dansk Hunderegister Dansk Hunderegister fører på vegne af Fødevarestyrelsen det offentlige landsdækkende register over hunde i Danmark. Det har vi gjort siden 1993, hvor Dansk Hunderegister blev stiftet af Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Dag Komité og Dansk Kennel Klub. På hundens side kan du ejerskife online, ændre telefonnummer og mailadresse samt melde hunden død. Du kan få mere at vide om Dansk Hunderegister ved at kontakte sekretariatet alle hverdage mellem kl. 10 og 14. Hav gerne hundenummer og chipnummer parat, når du ringer.

Kontakt Dansk Hunderegister på telefon

70 277 477

Dansk Hunderegister Lyngbyvej 11 2100 København Ø dansk@hunderegister.dk www.hunderegister.dk

Profile for Dansk Hunderegister

Har du kort på din hund?  

Har du kort på din hund?  

Advertisement