annoncer
Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.
HJEMMESIDE/FACEBOOK: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen
Carl Gustavs Gade 3, 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55
FORMAND:
Ann-Katrine Kviesgaard
NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.
LAYOUT OG PRODUKTION:
Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk
FORSIDEFOTO:
Rock og Rul
Foto: Søren Helbo
ANNONCEEKSPEDITION:
Rosengrenen ApS
Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.
REDAKTION:
Mikkel Christensen (Ansvarshavende)
Alberte Grindsted Jensen
Mille Marie Barfoed Backhausen
Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk
DEADLINE:
Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 10. januar 2025
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
Indhold:
annoncer
EVDØN N DIGT FOR NOGLE – GODT F O R ELLA
Ann-Katrine Kviesgaard
Kære læsere
Når vi taler om tilgængelighed, er det vigtigt at forstå, at det ikke kun handler om fysiske rammer. Tilgængelighed er en grundlæggende nødvendighed for nogle, men det er også en vigtig faktor for os alle. Drømmen er, at vores hverdag så vidt muligt skal være fri for begrænsende faktorer, hvad enten de er fysiske, mentale eller sociale.
Forestil dig en verden, hvor du kan bevæge dig frit fra sted til sted uden at skulle planlægge hver eneste detalje på forhånd. For mange er det en selvfølge, men for os unge med et bevægelseshandicap kan det være en daglig udfordring, der både er dyr og mentalt udmattende. Derfor er det afgørende, at også vi i Ungdomskredsen sætter fokus på emnet og arbejder for en hverdag, hvor tilgængelighed er en integreret del af vores samfund.
Arbejdspladser skal være rummelige og inkluderende. Kommunerne har en pligt til at opfylde de kompenserende ordninger, der gør det muligt for virksomheder at ansætte mennesker med særlige behov. Hvis det kræver økonomiske og personalemæssige ressourcer fra virksomhedens side, risikerer vi, at virksomhederne fravælger at gøre arbejdspladsen tilgængelig. Dette kan resultere i, at mennesker med særlige behov i lavere
grad ansættes, hvilket er en tabt mulighed for både individet og samfundet.
Men tilgængelighed handler ikke kun om arbejdspladser. Det handler også om uddannelsesinstitutioner. Vi skal sikre, at vores uddannelsessystem ikke kun tilbyder fysiske rammer, men også fleksible løsninger, der gør det muligt for unge med handicap at gennemføre deres uddannelse. En uddannelse, der kan tilpasses og forlænges, sikrer, at flere mennesker med handicap kan bidrage til arbejdsmarkedet med deres kompetencer – noget der er nødvendigt i et samfund, der skriger på uddannet arbejdskraft.
Tilgængelighed er også adgang til kulturinstitutioner og kulturelle aktiviteter. Ved “Rock og Rul-festivalen” i Aarhus blev der sat fokus på netop dette. Her var der plads til alle, uanset om man havde et fysisk eller psykisk handicap eller tilhørte en minoritet. Debatten, som jeg deltog i, viste tydeligt, at politikere og organisationer er klar til at arbejde for, at flere mennesker med handicap kan deltage i kulturlivet. Det skal ikke være besværligt og dyrt at være en del af vores fælles kultur.
I Ungdomskredsens bestyrelse arbejder vi også med tilgængelighed. Som I ved, står vi midt i et generationsskifte, og det betyder, at vi er ved så småt at give ansvarsområder
videre til de unge kræfter i bestyrelsen. Vi har derfor indført et årshjul, hvor vi skaber overblik over, hvem der laver hvad. Strukturen er vigtig, den skaber gennemsigtighed, og samtidig er den vigtig for nogle og god for alle.
Forestil dig et ungdomsliv uden begrænsninger. En hverdag hvor du kan mødes med venner i byen, deltage i koncerter og sportsarrangementer og sidde sammen med din vennegruppe uden at blive adskilt. Desværre er det ofte sådan, at pladser til kørestole kun tillader én ledsager, hvilket gør det svært for unge i kørestol at føle sig som en del af fællesskabet. Denne manglende tilgængelighed kan føre til isolation og ensomhed. Selvom der er gjort plads til mennesker med handicap, er vi nødt til at tage skridtet videre og gøre kulturlivet tilgængeligt for alle.
Tilgængelighed er en menneskeret, og det er vores fælles ansvar at sikre, at alle har lige muligheder for at deltage i samfundet. Lad os arbejde sammen for at skabe en verden, hvor tilgængelighed er en selvfølge – nødvendigt for nogle, men vigtigt for alle.
Med venlig hilsen
Ann-Katrine Kviesgaard
Formand Ungdomskredsen
Dansk Handicap Forbund
formand
annoncer
At arbejde med TILGÆNGELIGHED er mange ting
I de sidste fem år har Middelfart været vært for Klimafolkemødet, og i den forbindelse har det blot været helt naturligt, at jeg var med inde over med tilgængeligheden i kraft af, at jeg sidder som handicaprådsformand i Middelfart Kommune. Så hvert år tager jeg en af dagene under Klimafolkemødet ud og kigger på det hele.
Ofte bliver jeg spurgt: ”Hvad kigger du efter?” Og det er jo i grunden et rigtig godt spørgsmål. For tilgængelighed er jo mange ting. Der er den fysiske, psykiske og kognitive tilgængelighed, og nogle gange kan de ting ikke sammen. Men som udgangspunkt er det vigtigt, at vi får alle elementer med overalt. ”Leave No One Behind” står der i Verdensmålene, og det bør også gælde et stort Klimafolkemøde. Det er i hvert fald noget, som vi forsøger!
Så jeg har været henne og se på de ellers rigtig flotte skilte, som et af kommunens dagtilbud havde lavet. Problemet med dem var bare, at de var rigtig svære for en svagtseende at læse. For de var lavet i en mat grøn farve,
hvor teksten så var svagt grå. De er blevet lavet om og står nu flotte.
Det næste er selvfølgelig adgangen ind til alle de boder og telte, der er rundt om. Og der er også lavet mange forbedringer. For eksempel var det ene telt inde på vores beachvolleybane, som jo er sand. Og det er umuligt at gå i med en rollator eller i en kørestol. Løsningen er blevet et gulv ind til og i hele teltet.
Jeg har selvfølgelig også sikret, at det er nemt at finde hen til handicaptoiletterne. Og en ting, som i den forbindelse har været vigtig, er at påpege, at der også er skiltning hen til handicaptoiletterne med loftlift. For de er inde på rådhuset, og man skal vide det for at kunne finde dem. Så det bliver også skiltet.
Men den psykiske tilgængelighed med over 40.000 mennesker rundt omkring samlet kan være værre. Men også her er der forsøgt at gøre noget. For i hvert telt har man sikret en bænk, som står lidt væk fra de andre, således at man kan sidde og være med i debatten,
men alligevel ikke føle, at man bliver omklamret af alle.
En anden ting, der er sørget for, er små steder, hvor der ligesom er gjort plads til, at man kan sidde i ro og slappe af.
Vi har også set på, hvordan man kan komme frem og tilbage i mængden, uden at komme til at gå igennem en debat eller lignende.
Den kognitive tilgængelighed har vi også set på. Så dels er der mange guider rundt om på pladsen. Og man har forsøgt at skilte med forskellige farver, så man kan finde de forskellige telte ved hjælp af farverne.
De mange gode tiltag er jo med til at gøre det hele meget bedre. Og heldigvis bliver alle punkter, som jeg meddeler i min årlige rapport, sikret året efter. Men ud over at jeg går rundt og selv noterer, så spørger jeg også folk, som jeg møder på vej rundt. For jeg kan jo have overset nogle ting, og derfor er deres input jo guld værd!
Gitte R. Reckendorff Nielsen
annoncer
Tilmelding og betaling SENEST 12. NOVEMBER 2024 via QR-koden
Du kan også klikke dig til betalingssiden på vores Facebookside
Når REJSEMAKKEREN er en kørestol
Ulla Trøjmer har rejst hele sit liv – på trods af en funktionsnedsættelse, og at hun sidder i kørestol. Her fortæller hun om, hvordan det alligevel er muligt at rejse ud i verden og opfordrer andre til at finde passet frem og komme afsted.
Af Ulla Trøjmer
Jeg har altid rejst meget. Min første rejse med Globalt Samarbejde, der er et udvalg i Dansk
Handicap Forbund, var til Mellemamerika –Honduras og Nicaragua – varede i 18 dage. Formålet med rejsen var at se og opleve, hvad det at have en funktionsnedsættelse i et fattigt land betyder. Her var tilgængelige løsninger ofte det forhåndenværendes princip. Jeg var meget berørt af den fattigdom, jeg mødte, og imponeret over at se viljestærke mennesker, som så gerne ville arbejde for bedre vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse.
For på trods af fattigdom fandt man på løsninger for funktionsnedsættelserne. Mine rejser har givet stof til eftertanke, da lige meget hvor vi er fra, oplever vi alle udfordringer i form af manglende tilgængelighed i det samfund, vi lever i, hvilket også gælder, når vi rejser.
At turde rejse ud
Derfor kan det virke uoverskueligt eller ligefrem umuligt at rejse, når man har en funktionsnedsættelse. På trods af min egen
funktionsnedsættelse har jeg dog aldrig følt det som en begrænsning i forhold til at rejse. Det, at jeg er kørestolsbruger, har jeg aldrig set som en hindring, men mere som en sjov udfordring.
Siden jeg var teenager, har jeg haft lyst til at opleve verden. Jeg havde en idé om, at jeg skulle være enten flyveleder eller skibskok. Min mor spurgte mig, hvordan jeg havde tænkt mig at svinge rundt med de store gryder. Det var da ikke et problem, mente jeg, man kunne jo bare have et stativ på hjul, så jeg kunne flytte rundt på gryderne. Så jeg har altid haft mere fokus på muligheder end på forhindringer.
Jeg har rejst rigtig meget, oftest i Europa; London, Athen, Berlin, Barcelona – alle byer, hvor det at have et handicap ikke giver de største udforinger. På nær Berlin har de andre byer nemlig været vært for de paralympiske
lege, hvilket gør byerne super imødekommende for os med en funktionsnedsættelse. Så det er et godt tip at rejse til steder, hvor der har været afholdt paralympiske lege.
Om på den anden side af jorden Men man kan også godt rejse længere væk end Europa. I 2008 var min datter i Australien for at skrive sin bachelor og have sin praktik. Jeg ville så gerne besøge hende og samtidig opleve landet. Så vi fik sammen planlagt rejsen. Her blev jeg dog lidt nervøs. Det var min allerførste gang, jeg skulle flyve i mere end 10 timer. Det bekymrede mig, for hvordan skulle jeg komme på toilet? Så jeg ringede til flyselskabet for at høre, hvilke muligheder der kunne være ombord, som kunne hjælpe mig. På den tur fandt jeg min nye bedste ven – en aislechair. En lille sammenklappelig stol, der kan køre mellem sæderne i flyet.
Så det kunne lade sig gøre, og jeg tilbragte en fantastisk måned i Australien. Vi var i Melbourne, hvorfra vi fløj til Canberra. Så kørte vi til Sydney, fløj til Perth og derefter retur til Melbourne. Lige gyldigt hvor vi kom frem, var hjælpsomheden stor. Og det var en kæmpe oplevelse for min datter og mig. Tænk, at vi kunne få den oplevelse sammen. Denne tur blev startskuddet til at sige ja til at være en del af DHF's globale samarbejde. For turen til Australien viste mig, at det kunne lade sig gøre at rejse på trods af funktionsnedsættelse, så nu kunne de lange og til tider uoverskuelige rejsemål bare komme an.
Det har givet mig mange utrolige oplevelser og fantastiske minder. Så jeg kan kun opfordre til, at man vover pelsen og kommer afsted og får set verden – det kan nemlig sagtens lade sig gøre.
Trine J Cederlöf Kong Krøbling Trine J Cederlöf
ADSKJÆR FORLA G
”Kong Krøbling” – et moderne eventyr
Forfatter Trine J. Cederlöf har med ”Kong Krøbling” skrevet et moderne eventyr, hvor hun tager mange af de tematikker, der fylder, for børn, unge og voksne i dag. Hun glemmer dog ikke nogle klassiske eventyrelementer. En skøn cocktail der langt hen ad vejen smager godt.
Af Mikkel Christensen
Eventyret om Kong Krøbling begynder med håb. Snart viser det sig dog, at håbet bliver slukket gang på gang. Kongen og dronningen af De Blå Bjerge kan ikke få børn. Dronningen møder en gammel heks i skoven tæt på slottet. Heksen giver dronningen et frø, og hvis hun følger hendes anvisninger, vil der snart blomstre to roser – en med grøn knop og en med brun knop. Spiser dronningen den grønne knop, vil hun føde en sund lille dreng. Spiser hun den brune, vil hun føde en sund lille pige. Kongen overtaler dronningen til at spise begge rosenknopper.
På overfladen ligner dette eventyr mange andre i stil med H.C. Andersens ”Tommelise” eller folkeeventyret ”Kong Lindorm”. I sin omtale skriver forlaget ligefrem, at eventyret er en genfortælling af sidstnævnte. Ja, der er sammenfald – særligt i begyndelsen – men forfatteren formår at gøre fortællingen til sin egen.
Dronningen føder to drenge. Den første er med bogens egne ord en krøbling, mens den anden – viser det sig senere – er ordblind.
Ikke bare gammel vin på nye flasker Eventyret er egentlig meget klassisk. Det er en udviklingshistorie, hvor helten(e) skal igennem mangt og meget for at blive klogere til sidst. Vi er med, da kronprins Vincent, som sidder i kørestol, hjælper sin tvillingebror – prins Niklas – med lektierne, og da Niklas lærer Vincent først at svømme så at ride. Vi er også med, da Vincent skal studere, da Niklas skal i militæret, og da de begge skal finde kærligheden. Herigennem oplever vi, hvordan de begge er i stand til at udnytte hinandens styrker, og vi ser, hvordan de har vidt forskellige personligheder. Som dronningen bemærker. ”Niklas, du har for mange kærester, og Vincent, du har slet ingen.”
Venskab mellem brødre er en gammel kending i eventyr, men når brødrene sam-
tidig har hver sin diagnose, bliver eventyret pludselig meget moderne. Det er vi ikke vant til som læsere. Hvis helten(e) falder uden for normen – som i ”Kong Lindorm” – er det typisk dem, der skal ”normaliseres” og leve lykkeligt til deres dages ende. Sådan er det ikke her, og det er forfriskende. Jeg bruger bevidst flertalsformen. Undervejs er det nemlig lidt uklart, hvem der er hovedperson. Det kan både være Vincent og Niklas. Det gør som sådan ikke noget, da synsvinklen så kan skifte mere frit. Mens jeg læste eventyret, fik jeg faktisk den tanke, at det kunne være spændende at få eventyret fortalt mere fra Niklas’ synsvinkel – netop fordi han har nogle andre udfordringer end Vincent.
Dermed også sagt, at det er Vincent, der er hovedpersonen. Det er ham, vi følger, når hans mor dronningen forsøger at få ham gift først med prinsessen af De Grønne Kyster så med prinsessen fra Den Røde Ørken. Det er ham, der bliver nervøs, da den gamle konge dør, for så skal han overtage tronen, men en krøbling kan da ikke regere et kongerige, kan han?
Temaerne om accept af eget handicap og tabuer fylder noget igennem hele eventyret. Det er forfriskende nytænkning og passer godt i et moderne eventyr. Når der så sam tidig bliver introduceret lesbiske prinsesser og venner, der skifter kønsidentitet, bliver det (næsten) for meget af det gode og for moderne. Forfatteren formår dog at balancere det meget godt. Hun konstaterer det som en helt naturlig ting og er så videre.
Klassiske eventyrelementer
De Blå Bjerge. De Grønne Kyster. Den Røde Ørken. De Sorte Bjerge. De Hvide Sletter. Rundt om i eventyret vrimler det med fantasifulde stednavne, som gør det svært at placere dem præcist. Sådan er det også ofte i klassiske eventyr. Vi mister dog aldrig orienteringen. Vi får at vide, at De Grønne Kyster ligger mod Øst, og at Den Røde Ørken ligger mod Vest. Vi skal dog holde tungen lige i munden, når det kommer til fantasifulde kaldenavne. Vincent får efter eget valg kaldenavnet Krøbling, da han begynder at studere, og Niklas får kaldenavnet Glitter i militæret, fordi han kommer til at mangle noget, der skinner. Som kommandøren siger, har de nemlig ta-
get kronen af ham. Vincent og Niklas har to venner hver, som hver især har kaldenavne, der siger noget om deres egenskaber. Det skal sikkert bidrage til det eventyrlige, men når alle vennerne har kaldenavne, bliver det lidt irriterende, fordi det bliver svært at huske, hvem der er venner med hvem. Antallet er dog vigtigt. Begge prinser indgår nemlig i hver sin vennegruppe, der – hvis de tælles med – består af tre drenge – vupti, endnu et eventyrelelement.
Et kaldenavn, der ikke kan undværes, er dronningen af bier. Det er det, pigen Beatrice, som lærer Vincent et og andet, kalder sig selv. Således bindes eventyret fint sammen, for heksen – endnu et eventyrelement – viser sig at være Beatrices bedstemor. Beatrice er dronning i sin egen ret, får vi at vide. Hun er arbejdsom, og hendes korngule hår fuldender farvepaletten.
Om eventyret ender klassisk eller moderne, skal ikke afsløres her. Hvis vi blander farverne blå og gul, får vi grøn, og så ender eventyret, som det begynder – med håb.
Vurdering:
Titel: Kong Krøbling
Forfatter: Trine J. Cederlöf
Forlag: Wadskjær Forlag
Sideantal: 143
Udgivelsesår: 2024
Hvad har du af gode og dårlige oplevelser med tilgængelighed?
Det spørgsmål har vi stillet en række Ungdomskredsensaf medlemmer.
GOD:
Det er rart, at jeg på mit studiested let kan komme rundt. Studiestedet hedder VIA Nord i Aarhus. Det er et stort studiested, hvor der er samlet en række professionsuddan- nelser inden for sundhed. I hvert af de fire hjørner er der en elevator, og på hver etage er der også et handicaptoilet. I studiekøkkenet har komfurerne en hæve-/sænkefunktion. Det gør det nemmere for mig at være på studiet og i sidste ende gennemføre mit studie.
DÅRLIG:
Har oplevet på flyrejser under 5 timer, at det ikke er muligt at komme på toilettet, når man er kørestolsbruger. 5 timer er lang tid, og jeg har oplevet at skulle bæres under armene og i benene, skulle ned på gulvet i flyet ved badeværelse og hjælpes til at kæmpe mig op på toilettet. Det er enormt nedværdigende, og der er ikke tænkt mennesker med be- vægelseshandicap ind i selskaberne.
Mille
GOD:
Da jeg gik på gymnasiet i København, havde jeg en vildt dejlig studievejleder. Hun var ekstremt forstående over for mine særlige behov og sørgede for, at jeg havde adgang til den hjælp, jeg skulle have. Hun hjalp mig med at søge støtte og sørgede for, at jeg måtte have en uendelig fraværsprocent uden repressalier. Derudover var hun altid åben for at snakke, når det blev svært. Det havde en kæmpe indflydelse på, at det lykkedes mig at klare mig igennem gymnasiet.
DÅRLIG:
Mit handicap er ikke super synligt for andre mennesker, så derfor oplever jeg ofte at få sendt onde øjne eller skældt ud, hvis jeg f.eks. tager plads i elevatorer fra folk med barnevogne eller sidder på handicappladserne i bussen. Det har hjulpet mig at få en Solsikkesnor, men det betyder generelt, at jeg har hjertet helt oppe i halsen, når jeg bevæger mig rundt.
Alberte
GOD:
Jeg er som kontorelev i Guldborgsund Kommune blevet taget så godt imod fra allerførste dag i alle de afdelinger, jeg har været i, og hvis der har været udfordringer med tilgængeligheden for eksempel ind til køkkenet i afdelingen eller at åbne køleskabet, jamen, så har de handlet på det og fået rådhusbetjentene til at gøre det muligt, at jeg kan være i afdelingen, selvom jeg sidder i kørestol - det er virkelig fantastisk, og jeg føler derfor, at jeg er en del af holdet og indgår i afdelingen på lige fod med de øvrige kollegaer.
DÅRLIG:
Jeg oplevede for nylig, at det ikke er muligt at komme ind på Sticks ‘n’ Sushi, fordi de ikke har en rampe. Hvor går man hen?
GOD:
Jeg synes, at handicaptoiletterne i henholdvis Tarup Centeret og Rosengårdcentret i Odense er rigtig fine, og der er rigtig god plads og god tilgængelighed.
DÅRLIG:
Jeg oplever tit udfordringer, når der skal findes parkering til min handicapbus på 5,42 m. Bagenden af den rager ofte uden for båsen, og skal jeg have liften ned, som kræver 3 m, 2 meter til liften og 1 m til at komme af liften, ja, så fylder jeg endnu mere end båsens længde - over. 7 m, og da min bil er højere, end der er tilladt i p-huse, kan jeg ikke bruge dem.
Bjørn
– GODT
NEVDØN
Sebastian
Mikkel
GOD:
Jeg synes, det er rart, at man kan bestille handicapservice hos DSB, når man skal rejse. Det er den hjælp, der gør, at jeg kan komme på arbejde - også selvom togene oftest har høj indstigning. Hjælpen har også gjort, at jeg har indset, at jeg kan selv, hvis det en dag kniber med at få hjælpen til at fungere. Alligevel vil jeg dog helst have hjælpen, fordi den giver mig tryghed i en måske ellers presset situation.
DÅRLIG:
Jeg blev mobbet i folkeskolen, fordi de andre elever ikke forstod det, som de så som anderledes og afvigende fra normen.
GOD:
På Egmont Højskolen bliver der tænkt tilgængelighed ind i alt, og alt tages som en udfordring - ikke et problem. Alle lærer at være løsningsorienterede ift. tilgængelighed, og derfor synes jeg også, det er svært at fremhæve gode og dårlige oplevelser, fordi mine venner og jeg bare tager tingene, som de kommer.
DÅRLIG:
På Roskilde Festival er det virkelig svært at komme frem, når det har regnet, fordi jorden er mudret. Det mærker man især som kørestolsbruger og hjælper, skulle jeg hilse at sige.
annoncer
I PARASPORTENS TEGN
Man kan opleve parasport på mange måder: være tilskuer, arbejde med det, selv være atlet eller prøve det. Da jeg og de andre deltagere var til temaweekend den 11.-13. oktober på Egmont Højskolen, hørte vi om og prøvede selv kræfter med den firetrinsraket.
Af Mikkel Christensen
”Vil du være med til Meyer, Mikkel?” Det er Mille, der spørger. Jeg har tænkt på det. Jeg sidder nemlig lige imellem to spil Meyer. Ved det lange bord i fællesrummet i Annexet på Egmont Højskolen er der gang i to spil samtidig – et i hver ende – og jeg sidder lige i midten.
”Måske om lidt,” svarer jeg. Lige nu har jeg bare lyst til at fordøje weekendens begivenheder.
Det er lørdag den 12. oktober. Tobias med kunstnernavnet DJ T Mouse sidder ved sin mixerpult og sender det ene nummer efter det andet ud igennem højtaleren. Snart er det Top Guns rytmer, vi hører, snart er det Andreas Odbjergs stemme, der synger ”Stor mand” eller ”Benny”. Imens skifter lyset farve i takt til musikken og bader rummet og alle os festglade mennesker i rødt, så blåt, så grønt, så en helt fjerde farve. Rundt på væggene hænger balloner og de fem OL-ringe flere steder. De var en del af den pynt, som vi hyggede os med at klippe/ klistre, da vi efter aftensmaden fredag – bestående af fiskefrikadeller og kartofler – begyndte weekenden med at lære hinanden bedre at kende.
Da jeg går på toilettet, tænker jeg på alt det, som vi har lavet i weekenden.
At være tilskuer til PL
Det er vist gået de færreste menneskers næse forbi, at der var PL i Paris fra den 28. august til 8. september i år. Byernes by var stedet, hvor alle ville være, men kun de færreste havde mulighed for at være. Så er det jo godt, at de, der var der, kan fortælle om deres oplevelser.
Kæresteparret Hayla Silva Søndergaard og Emil Mønster var begge tilskuere og oplevede PL på nært hold. Fredag aften fortalte de os andre om, hvad de så og hørte under PL. To af de discipliner, som er med ved legene, er svømning og blindefodbold. Hayla fortalte om, da hun så svømning, og hvordan blinde og svagtseende svømmere bliver gjort opmærksomme på, hvornår de skal vende i bassinet. I hver ende står der nogle mennesker med en bold på en lang pind. Når svømmerne mærker et lille puf på skulderen, ved de, at de skal vende. Det er rigtig smart.
Emil fortalte om blindefodbold, og hvordan alle spillerne – bortset fra målmændene – er blinde eller svagtseende.
Hayla er flere gange verdensmester i racerunning, så det fortalte hun også lidt om, og vi snakkede om, hvordan den disciplin var lige ved at blive en paralympisk disciplin ved legene i Paris. Vi krydser fingre for, at det rent faktisk vil ske til PL i L.A. i 2028.
At arbejde med parasport ”bag og foran kameraet”
”Vi siger, at vi har en sport for alle.” Ordene er Mogens Jensens. Han er undervisningskoordinator i Parasport Danmark, og lørdag formiddag fortalte han om organisationen, og hvordan atleterne bliver klassificeret forud for sportsstævner, så de kan dyste på nogenlunde lige vilkår. Her brugte han kørestolsrugby som eksempel og sagde, at der må være otte point fra begge hold på banen ad gangen. Hvor mange point, den enkelte spiller tæller, kommer blandt andet an på funktionsniveau og bevægelighed i kroppen. I kørestolsrugby er der syv klasser fra 0,5 til 3,5. Det er typisk dem med højest point – dvs. 2-3,5 – der scorer mål, mens resten kører ind foran modstanderens spillere og laver screeninger.
Undervejs fortalte Mogens også lidt om kørestolscurling, paragolf og en række andre parasportsgrene. Lige nu tilbyder Parasport Danmark mere end 30 forskellige idrætter, så der er lidt for enhver smag. Sportsgrenene kan dyrkes af alle aldre og på alle niveauer. Hvis man er interesseret i at dyrke parasport, kan man søge på ”ny i parasporten” på nettet, så bliver man guidet til at finde en sport på Parasport Danmarks hjemmeside.
Når Mogens tog særligt udgangspunkt i rugby, var det, fordi Jakob Mortensen også holdt foredrag lørdag formiddag. Han spiller på det danske landshold i kørestolsrugby og var med til PL i både Tokyo i 2021 og i Paris i år.
Begge sportsbegivenheder var store oplevelser for Jakob. De færreste paraatleter kan leve af deres sport og har job ved siden af. Jakob er uddannet jurist fra Aarhus Universitet. Han er et eksempel på, at man godt kan dyrke forskellige sportsgrene igennem sit liv. Han har blandt andet prøvet kræfter med el-hockey og svømning. Kørestolsrugby har han dyrket siden 2016 og været på landsholdet siden 2019. Foruden to PL har han været med til to europamesterskaber og et verdensmesterskab. To af disse fandt endda sted i Danmark, da Vejle var værtby for EM i 2019 og for VM i 2022. I 2022 var de simpelthen nødt til at sende interesserede hjem igen. Der var ikke flere billetter. Resultaterne taler for sig selv. Ved EM i 2019 blev det til en sølvmedalje, ved EM i Paris i 2023 en bronzemedalje, ved VM i 2022 en fjerdeplads, ved PL i 2021 og 2024 blev det til en syvendeplads. Det er supersejt gået.
annoncer
At prøve parasport selv
Da jeg kommer tilbage fra mit toiletbesøg, er der kommet mere gang i floor. Jeg kan godt mærke, at aftenens festmåltid – byg selv-burger og bananasplit – ligger lidt tungt i maven. De to spil Meyer er afsluttet, og nogle af de andre er gået i seng. Det er helt forståeligt. Efter frokosten sluttede vi nemlig af med at prøve tre forskellige parasportdiscipliner: bueskydning, kørestolsrugby og boccia, som kan sammenlignes med petanque – bare indendørs. Det hele var rigtig sjovt, og alle fik pulsen op og sved på panden. Inden vi kastede os over de forskellige discipliner, havde Mogens forberedt en omgang slalom i kørestol, hvor vi dystede mod hinanden på tid. Som han sagde i løbet af sit foredrag, er det sundt ikke bare at køre ligeud hele tiden. At køre ud og ind imellem nogle kegler sætter gang i hjernen. Faktisk behøver det ikke at være kegler. Det kan sagtens være lygtepæle eller træer på en rute hjemme hos os selv, som han sagde. I løbet af foredraget lørdag formiddag fortalte Mogens også, at der er 4.500 deltagere alt i alt til PL, og at der er 12.000 til OL. Begge sportsbegivenheder er faktisk så store, at de ikke må blive større. Kapaciteten er ikke til det, og det betyder, at hvis en idræt skal ind, skal en anden ud. Det er vildt at tænke på, og det gør jeg så, mens jeg danser rundt til musikken til festen i Annexet på Egmont Højskolen lørdag aften. Samtidig glæder jeg mig til julekurset på Brogården i Middelfart, der falder lige omkring første søndag i advent.
Foto:
Rock & Rul
DER VAR ROCK OG RUL, HEADBANGING, SOL OG MASSER AF GLADE MENNESKER, DA GODSBANEN I AARHUS BLEV FORVANDLET TIL EN FESTIVALPLADS. HER KAN DU FÅ ET INDTRYK AF DAGEN.
Foto: Søren Helbo og co
Klistermærker for en mere tilgængelig by
Af Mille Marie Barfoed Backhausen
Umiddelbart efter jeg møder Kasper for første gang på IT-Universitetet i København, hvor han netop er begyndt at studere, skal vi igennem en dør med et kæmpestort blåt handicaplogo. Jeg prøver at trykke på døråbneren, men døren er låst, Kasper og hans hjælper begynder at rode tasken igennem. ”Man skal have studiekort for at kunne komme igennem.”
Og dermed er scenen ligesom sat for vores snak om tilgængelighed.
Kasper har Instagram-profilen Tilgaengeligeby, hvor han poster om «Københavns mangelfulde tilgængelighed». Han har selv boet i byen det meste af sit liv. Selvom han med tiden er blevet vant til ikke at kunne komme ind alle steder, er det efterhånden ikke noget, han længere gider at finde sig i. ”Jeg tror bare, jeg bliver træt af det, over at folk ikke tænker mere på det. Jeg kan godt forstå, at andre måske ikke tænker på det, men så må jeg jo være ham, der får folk til at tænke på det.” På den måde fik Kasper blod på tanden og begyndte selv
at tænke, ”hvad fanden kan man gøre?” Efter at have snakket med en ven om det, fik Kasper idéen til sin kampagne på instagram. ”Jeg tænkte, at det kunne være grineren at lave de der klistermærker, som er lidt provokerende, men at sætte dem op og lave en Instagram med det. Så gik jeg bare i gang med at gøre det. Så greb det lidt om sig.” Det gik særligt hurtigt i starten, og efterhånden har Kasper fået et par hundrede følgere på sin profil.
Egentlig er konceptet meget simpelt, for det handler grundlæggende om ét enkelt trin.
Kasper finder steder, hvor det kun er et trin, der er forskellen på, hvorvidt han kan komme ind eller ej. Fordi den lille forskel må da kunne klares. ”Hvis man bare gjorde det med den der slags trin, så kunne man jo måske gøre byen 30 procent mere tilgængelig”, gætter Kasper. Alligevel oplever han, at initiativet falder mellem to stole. For han møder sjældent folk, der ikke vil hjælpe, men det kan være svært for folk at finde ud af, hvordan de skal gøre. ”Jeg skrev faktisk også til Københavns Kommune i går, og der var sådan en random besked om, hvem skal man egentlig skrive til? For der er ret mange folk, der gerne vil gøre det, men de ved ikke rigtigt, hvad de skal gøre.” Det har Kasper mødt flere caféejere, butiksindehavere og lignende, der har haft svært ved. Men der er også nogle, der tager tilgængeligheden i egen hånd.
For eksempel har han hjulpet Emil, der har en bar på Vesterbro. ”Han inviterede mig ind for at snakke om muligheder. Så endte vi med at gå ind på nettet og googlede ramper. Så fandt vi en seniorbutik”, griner Kasper. ”Så bestilte Emil den bare, du ved. Det kostede 2.000 kroner. Og så skrev han til mig igen, nu har vi fået den. Så skal jeg ned og lave en video til kampagnen.” Sværere er det ikke, så der er også positive historier på Kaspers profil. For grundlæggende vil han egentlig bare gerne gøre opmærksom på problemet. ”Men det er også bare det vigtige, at man lige tager et billede og får brandet op på Instagram. Det er ikke, fordi hele byen behøver at have de der mærker på.” Han tror på, at hvis man ønsker at åbne folks øjne op for et problem, skal det også være lidt sjovt. Faktisk har han en idé om, at alle kampagner og minoritetskampe helst også skal nå at blive cool.
Og han går da også i dialog. ”Jeg spørger altid; hey, jeg har den her kampagne, er det okay at sætte det her op? Nogle gange har jeg oplevet, at de faktisk kunne kende kampagnen. Så det er grineren. ”Generelt er folk, han møder, søde, selvom de fleste nok ikke har overvejet problemet før. ”Nogle gange når man kommer
hen og spørger for eksempel, har I en rampe? Så kommer de ud, og så kigger de sig forvirret omkring for at se, om de har en rampe, men så har de ikke nogen rampe. Det er sådan en refleks, mange har.” Selvom klistermærkerne måske kan virke lidt frække på nogle, så er de en måde at råbe op på. Kasper ved nemlig godt, at det ikke er, fordi nogle decideret ikke vil have, han kommer ind. Det er ikke ondsindet på nogen måde. Men han mener alligevel, det er et valgt ikke at gøre noget. ”Det er jo ikke, fordi man skal rive alt ned eller ødelægge det historiske og bygge nyt. Men der er jo bare nogle situationer her, hvor man godt bare kan gøre et eller andet. ”Grundlæggende håber han, at nogen vil se problemet og for en gangs skyld gøre noget ved det. Så da jeg spørger
ham, hvad målet med kampagnen er, siger han, ”at der faktisk kommer nogle flere bakker og ramper. At man kan komme ind. Det er også derfor, jeg har prøvet at sætte baren så lavt.” Da vi er færdige med interviewet, siger Kasper, at han for øvrigt har taget en gave med til mig. Og ud af hans taske fiskes to klistermærker med teksten ”Her må jeg ikke være”. Mine egne klistermærker, jeg selv kan sætte op, når jeg møder tilgængelighed, der er for dårlig. For som Kasper fortæller, så er det her noget, alle kan gøre, selv havde han ikke lavet noget aktivistisk inden dette. Og hvis man har lyst til at støtte op om kampagnen derude, kan man måske også gøre det som sit første skridt. Man er i hvert fald velkommen til at sende ham tips og billeder på Instagram.
annoncer
Digitalisering og Danmark – ET PROBLEM?
65% af den danske befolkning bruger offentlige, digitale tjenester min. én gang om ugen – Danmark skiller sig dermed ud, når 92 % af danskerne i 2021 havde digital kontakt til det offentlige, mens tallet i samme år var 58% for resten af EU-borgerne ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Når vi bor i så højt et digitaliseret samfund som Danmark, rejser det også nogle spørgsmål, navnlig om hvilken størrelse digital tilgængelighed er.
I 2021 var 7,5% af den danske befolkning digitalt fritaget ifølge tal fra Danske Ældreråd, hvoraf mange også havde besvær med selvebetjeningsløsninger.
Derfor har Dansk Handicap Forbund (DHF) sat fokus på området, og vi søger derfor digitale entusiaster. I fællesskab søger vi at finde ud af, hvorfor eller hvordan den
digitale tilgængelighed bliver oplevet som utilgængelig, hvem der bliver ramt af denne utilgængelighed, og hvordan vi sammen kan løse det.
I februar måned blev DHF bevilget penge fra Digitaliseringsstyrelsens Frivilligpulje til at søsætte et projekt, der har til formål at skabe et frivilligkorps af IT-entusiaster, som kan hjælpe dem, der ikke er helt så IT-interesserede. Projektet løber fra februar 2024 til december 2025.
‘‘
For unge med fysisk handicap gælder det om at kunne være lige så digitale som deres kammerater uden handicap, og derfor er det vigtigt, at unge med digitale erfaringer og kompetencer hjælper dem med digitale udfordringer, fx med at kunne bruge TikTok, X, den gode gamle Facebook eller til at kunne logge på den digitale bank
eller det offentlige digitale posthus. – Stig Langvad, seniorkonsulent i DHF
Hvis du – som ungt medlem af DHF eller pårørende til en – har gjort dig erfaringer med brugen af specialiserede tastaturer eller mus og eventuelle hjælpeprogrammer såsom Dictus, fx i forbindelse med opgaveskrivning, så er vi meget interesserede i at høre både dine gode – og dårlige – erfaringer.
Der vil senere blive meldt ud om et orienteringsmøde på vores hjemmeside, hvor du online kan høre mere om, hvordan dine erfaringer med hjælpemidler samt programmer kan komme andre medlemmer til gavn.
Hvis du allerede nu er interesseret i at bidrage til at hjælpe andre medlemmer af DHF med at blive endnu bedre til at være digitale, kan du kontakte projektleder Stig Langvad på: stig@danskhandicapforbund.dk
annoncer
Kom og Ta' ordet, og vær med til at styrke den unge handicapbevægelse 30 % af Danmarks befolkning lever med et handicap. Faktisk udgør mennesker med handicap verdens største minoritetsgruppe. Alligevel er det som om, at handicapbevægelsen ikke rigtigt har fået den gennemslagskraft, den fortjener, i den offentlige diversitetsdebat, og tiden synes derfor inde til forandring.
Den forandring vil vi i SUMH gerne skabe, og vi sætter nu alle sejl for at styrke den unge handicapbevægelse og skabe større opbakning til handicapsagen. Vi har startet et nyt stort projekt op, som vi kalder Ta’ ordet.
Projektet er er støttet af Tuborgfondet og forener to spor. Først og fremmest består projektet af et uddannelsesforløb. Uddannelsen tilbyder engagerede unge med og uden et handicap viden om og kompetencer til at organisere andre unge om en fælles sag. Med uddannelsen vil vi gerne give flere unge værktøjerne til at skabe et stærkt fællesskab, der samarbejder om en fælles dagsorden og giver større opbakning til handicapsagen. Derudover vil vi skabe en kommunikationskampagne, der formidler et stærkt, klart budskab, der bakker op om handicapbevægelsen og skaber større synlighed til unge, der lever med et handicap.
Går du rundt med en organisator i maven?
Har du lyst til at være med til at skabe forandringen, eller går du rundt med en organisator i maven, der kan skabe et stærkt fællesskab og få flere unge til at bakke op om handicapbevægelsen?
Så kontakt projektleder Pernille van Kleef på mail: Pernille@sumh.dk eller tlf.: 9215 2617 for at høre mere.
SUMH modtager Ungdommens Åbenhedspris 2024
SUMH har modtaget Ungdommens Åbenhedspris 2024, der uddeles af Transparency International Danmark, hvilket vi er enormt stolte og beærede over.
Prisen modtager vi for på vores egen måde med frygtløshed og sårbarhed at sætte fokus på væsentlige problemstillinger i vores samfund. Vi vil gerne takke vores frivillige og medlemsorganisationer. Uden jer er det ikke muligt hverken at forandre verden eller at modtage så fornem en pris.
KOMMENDE AKTIVITETER
ROLLEMODELSKURSUS
Opstart 13. november (online/fysisk)
Vil du inspirere andre med udgangspunkt i dine erfaringer med livet med et handicap?
På rollemodelkurset klæder vi dig på til opgaven, så du efterfølgende for eksempel kan tage ud og holde oplæg eller deltage i en debat.
INTERNATIONALT SEMINAR 16. november (fysisk)
Kunne du tænke dig at arbejde sammen med ungdomshandicaporganisationer i Ghana, Uganda eller Sierre Leone?
Kom med, når vi holder internationalt seminar, hvor du kan blive klogere på, hvad SUMH laver på det internationale område, og hvordan du kan være med.
VELKOMSTMØDE
FOR NYE FRIVILLIGE 19. november (online)
Er du nysgerrig på, hvad vi laver i SUMH, og hvordan du kan bidrage? Deltag i et uforpligtende velkomstmøde, hvor vi fortæller om, hvad du kan lave af fede ting i SUMH, og hvad det vil sige at være frivillig.
WORKSHOP:
Tilgængelighed i kollektiv trafik 12. december (online)
Kom med til en online workshop, hvor vi sætter fokus på tilgængelighed i kollektiv transport. For at stå endnu stærkere har vi nemlig brug for dine erfaringer, som vi kan videreformidle i vores arbejde for god tilgængelighed i kollektiv trafik.
Læs mere på: www.sumh.dk/det-sker
annoncer
Regeringen fremlægger OTTE FORSLAG til bureaukratisering af foreningslivet
Af Freja Fokdal
Når man melder sig som frivillig i en af DUFs medlemsorganisationer, så gør man det for at gøre en forskel for børn og unge. Ikke for at bøvle med bankkontoen eller kommunale tilladelser. Af den grund har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd i mange år arbejdet for at lempe de bureaukratiske byrder i foreningslivet. Derfor er DUF glade for, at regeringen har fremlagt otte forslag til afbureaukratisering af foreningslivet.
Regeringens otte forslag er:
• Partnerskab med aktører fra foreningslivet, som skal anbefale, hvilke regler og byrder, der bør fjernes.
• Lempelser af bygningsreglementet, så det bliver nemmere at afholde mindre lejre, festivaler, markeder etc.
• Flerårige tilladelser og faste årlige arrangementer, så der ikke skal sendes ansøgninger og indhentes tilladelser hvert år, hvis man gentager det samme arrangement.
• Enklere GDPR-regler for foreninger. Regeringen vil på EU-niveau arbejde for at lempe GDPR-reglerne for frivillige foreninger.
• Ny digital løsning for indhentelse af børneattester, så det på sigt bliver nemmere for foreninger at indhente børneattester.
• Evaluering af vejledning for banker. Regeringen vil som tidligere udmeldt evaluere dem nuværende vejledning til risikovurdering af foreninger.
• Basal betalingskonto for foreninger. Regeringen vil styrke adgang til en bankkonto, så det bliver billigere og nemmere, samt at man er sikret ret til en bankkonto.
• Foreningsarbejde for 13-14-årige. Regeringen vil tilføje til listen af arbejdsopgaver, som unge 13-14-årige kan udføre, at de kan assistere trænere, spejderledere etc.
Har du et ”godt” eksempel?
Som led i regeringens udspil vil der blive nedsat et partnerskab med foreningslivets centrale aktører, hvor DUF har fået en plads. Har du et eksempel på bureaukrati i din forening eller et godt forslag til det videre arbejde? Så er du mere end velkommen til at sende det på duf@duf.dk
annoncer
Bestyrelsen
Formand
Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk
Næstformand
Tobias Vinge Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk
Økonomiansvarlig
Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk
Ansvarshavende redaktør
Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
Arrangement- og aktivitetsansvarlig
Cecilie Christensen cecilie@ungdomskredsen.dk
Kommunikationskoordinator / Medredaktør
Mille Marie Barfoed Backhausen mille@ungdomskredsen.dk
SoMe ansvarlig / Medredaktør
Alberte Grindsted Jensen alberte@ungdomskredsen.dk
Observatør
Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk
Observatør
Sebastian Berke sebastian@ungdomskredsen.dk
annoncer
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik