Issuu on Google+

Bus gasinet ma no 02 / februar 2011

Danske Busvognmænd

lanGeskov leverer danmarks transportformænd

Side 20

læs også 04. Skisæsonen står for døren 09. Beredskabsplanen - pointer og idéer 22. her føler neoplan sig hjemme Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

Danske Busvognmænd

/ 01


Mercedes Benz – et Daimler mærke

Emne

All-inclusive i en Tourismo. En flot komplet bus med lave Life-Cycle-Costs samt fremragende køreegenskaber gør den til en langsigtet god investering. Dine gæster får samtidig en god oplevelse i din nye Tourismo! Er du interesseret i en ny Tourismo eller andre Mercedes-Benz busser, så kontakt EvoBus Danmark A/S – Poul Nielsen på tlf. 56 37 00 42 eller John Greisen på tlf. 76 27 03 10. www.mercedes-benz.dk

02 / Danske Busvognmænd


LederEmne / indhold

uDDAnnELSE – Et FæLLES AnSvAR og Et FæLLES måL

B lasse repsholt konsulent, cand. scient pol.

uskørsel er et serviceerhverv, og det stiller store krav til udøveren – hvad enten han er vognmand, chauffør, mekaniker, kørselsleder eller en helt anden funktion. Der sker i det hele taget en professionalisering i alle dele af samfundet. Forventningerne til medarbejdernes kompetencer og kunnen, når de udøver deres erhverv, bliver hele tiden større. Og dermed bliver uddannelse og efteruddannelse vigtigere end nogensinde før. Det drejer sig også om konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter – også indenfor busbranchen.   Hvordan kommer vi så videre fra skåltalerne om, hvor vigtig uddannelse er, til praktiske løsninger, vi kan bruge til noget? Første trin er at kigge indad. Hvad laver vi i vores forretning? Hvad har vores kunder brug for? Generel service, sprogkundskaber, energirigtig kørsel, sygdomsforståelse eller evne til at kunne afværge konflikter? Eller er der noget grundlæggende omkring forståelse for køre- og hviletidsregler og betjening af kontrolapparat, vi først skal have samlet op på, inden vi kaster os over noget andet? Svarene på disse spørgsmål er i sagens natur vidt forskellige fra vognmand til vognmand. Andet trin er at kigge udad. Hvilke tilbud om uddannelse og efteruddannelse ser ud til at opfylde behovet hos vognmændene og deres medarbejdere? Her kommer kursusudbyderne ind i billedet. De skal tilbyde uddannelser, der møder chaufførerne, hvor de er - og som har et relevant og brugbart indhold. Når man på TSU Simulatorcenter har specialiseret sig i energirigtig kørsel og træner kursisternes evne til at tackle en krisesituation, mener jeg, at de har fat i noget af det rigtige. Det samme gælder, når UCplus har fokus på chaufførens evne til at kunne kommunikere med passagererne. Men det kan også være, at efteruddannelsen skal handle om noget helt tredje!   Vi har gode forudsætninger for at skabe et godt og profitabelt serviceerhverv inden for busbranchen. Gode uddannelser og efteruddannelser gør det ikke alene, men er helt sikkert én af forudsætningerne for, at det lykkes. Der har vi som vognmænd, chauffører og uddannelsessteder et fælles ansvar og et fælles mål.

12

Lasse Repsholt

Indhold

04 04

mogens’ historie

06

kort nyt

08

God skitur

09 12 14

Beredskabsplan

20 16

Gode chauffører er grundlaget for en sund forretning

18

kort nyt

20

langeskov leverer danmarks transportformænd

22

Her føler neoplan sig hjemme

26

Hjemtur i snevejr

28

Ep-vogne skal ikke være forbeholdt trafikselskaberne

- 5 pointer & idéer

kommunikationschef bliv ved din computer Busvognmandskursus - set med en deltagers øjne

22 30

kort nyt

31

paragraf i fokus

32

nostalgihjørnet

33

Info

De Brune Omnibusser, Virum

Danske Busvognmænd

/ 03


mogens’ historie

når skisæsonen står for døren … 04 / Danske Busvognmænd


mogens’ historie

Af helle Selma harbsmeier – helle.selma@gmail.com

uge 7 nærmer sig med hastige skridt. Den store uge for skirejser. En uge, som mogens og majbrith pedersen, Egon’s turist- og minibusser busser, aldrig vil glemme.

D

et er lørdag den 13. februar 2010. Klokken er 01.28. Telefonen ringer. Når telefonen ringer på det tidspunkt i en vognmandsvirksomhed, ved man, at den er gal. Man håber på, at det ikke er slemt. ”Da jeg tager telefonen, har jeg ingen anelse om, hvad der venter. Jeg var forberedt på, at bussen var kørt i stykker, men det var ikke bare en kobling eller lignende. Det er mine to chauffører, der ringer hjem og fortæller, at de er forulykket i Tyskland.” Man kan se på Mogens, at det koster overvindelse at tale om begivenhederne igen. Heldigvis er Majbrith ved hans side. Mogens fortsætter: ”Ved en sådan nyhed begynder man at svede og fryse på samme tid. Det er værre end den værste influenza. Det er de værste minutter i mit liv. Der flyver en masse tanker rundt i hovedet på mig. Både omkring det praktiske – hvordan skal jeg komme videre her fra – og en frygt for, hvad det næste er.” Mogens har i efteråret rejst Danmark tyndt til Danske Busvognmænds kredsgeneralforsamlinger sammen med sin kone Majbrith for at fortælle om sine oplevelser og erfaringer i forbindelse med skibusulykken i 2010. Jeg er taget på besøg hos Egon’s Turist- og Minibusser for at høre, hvordan de har det nu – et år efter ulykken – og hvad de har gjort for at forberede sig til dette års skibuskørsel.

livet går videre i slagelse Det er Mogens og Charlie – en stor, kåd schæferhvalp – der tager imod. Mogens starter med at vise mig rundt i virksomheden. Det er imponerende lokaler, Egon’s holder til i på Industrivej i Slagelse. Her er masser af lys og plads – både indendørs og udendørs. Vi ender på Mogens’ kontor, og kort efter slutter Majbrith sig til os. ”Vintersæsonen er vi jo nærmest helst foruden. Vi har egentlig ikke gjort noget anderledes end sidste år,” lægger Mogens ud. ”Sikkerheden har altid været i fokus i virksomheden, men vi

er måske blevet mere realistiske. Vi har i hvert fald gjort meget ud af at forberede chaufførerne på, at en ulykkessituation kan opstå. Vi har holdt møder, hvor vi har klædt chaufførerne på til den kommende sæson. Vi har lavet en opdateret, skræddersyet beredskabsplan, som vi vil gennemgå sammen med chaufførerne og Falck.”

det er lysten, der driver værket I en stor virksomhed som Egon’s med 54 busser og omtrent 70 chauffører er der heldigvis mulighed for at tage hensyn til medarbejdernes ønsker. Mogens lægger stor vægt på, at chaufførerne udfører den kørsel, de har det bedst med. Hvis der er nogen, der ikke bryder sig om at køre skikørsel, bliver de ikke sat på den opgave. Han uddyber: ”Det handler om sikkerhed og service. Hvis lysten ikke er der, er serviceniveauet ikke godt nok. Det duer jo ikke at have en lækker bus med super komfort, hvis chaufføren er i dårligt humør. Og i værste tilfælde kan det gå ud over sikkerheden, hvis chaufføren ikke er glad for sin opgave og ikke gør jobbet ordentligt.”

det stopper aldrig Økonomisk har der ikke været efterdønninger af ulykken for virksomheden. I år er der det samme antal kunder som sidste år, men ulykken er ikke glemt. Majbrith har ikke sagt så meget indtil nu, men det er tydeligt, at også hun er meget påvirket af, at tiden for skibusrejser allerede er i gang: ”Det værste er, at det aldrig stopper. Vi får stadig mails og opringninger fra folk, som siger, at de ikke har glemt ulykken, og som truer os med pressen. Vi bliver jo bange, hver gang vi åbner avisen eller computeren. Jeg tror slet ikke, at de ved, hvad de sætter i gang hos os,” siger hun. Mogens supplerer: ”Det handler jo ikke bare om os, det handler om hele branchen. Hver gang der sker noget – stort eller småt – bliver det lagt os til last. Det kan vi ikke tåle.”

”DEt ER DE væRStE minuttER i mit Liv. DER FLyvER En mASSE tAnkER RunDt i hovEDEt på mig. BåDE omkRing DEt pRAktiSkE – hvoRDAn SkAL jEg kommE viDERE hER FRA – og En FRygt FoR, hvAD DEt næStE ER.”

det er vognmandens ansvar Mogens skænker mere kaffe op til os og fortsætter med at fortælle om de tanker, han har gjort sig. ”En del handler om planlægning, men selv den bedst planlagte tur kan skride, hvis vejrforholdene er dårlige. Det er vores opgave som vognmænd at sørge for, at chaufførerne ikke kører uforsvarligt eller bryder loven. Vi har indgået aftaler med vognmænd i Østrig og Italien, som kan sende chauffører, hvis vi kommer i bekneb med tiden. Det er vigtigt, at chaufføren ikke føler sig presset af en forsinkelse..” På spørgsmålet om, hvordan ulykken har påvirket de øvrige ansatte i virksomheden, svarer han: ”Vi har ikke haft udskiftning det sidste år. Det er stadig de samme chauffører, der kører for os. De har været rigtig gode til at tackle situationen og tage hånd om den chauffør, der var involveret i ulykken. Han kører i øvrigt stadig for os.” Majbrith kører mig til stationen. Hun fortæller, at hun er blevet ekstra opmærksom på både sin egen og kollegers kørsel efter ulykken, for det er ikke kun på sneglatte veje i Tyskland, at der sker ulykker. Da jeg er kommet sikkert til mit stop, siger jeg tak for tiden og snakken og hopper på toget mod København.

Danske Busvognmænd

/ 05


kort Emne nyt

nYt FRA DB BUs / TOG? Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, ønsker fjernbusdrift mellem Aalborg og København med stop i Odense. Hans argument for at indsætte busser på ruten i stedet for tog er, at denne strategi er hurtigere realiserbar end idéen om tog. Desuden nævner han valgfriheden som en fordel – dem, der kan lide at tage bus, får muligheden for det. Og ikke mindst sikkerheden for at få en siddeplads og ikke skulle stå op i et overfyldt tog. Kilde: Transportnyhederne.dk

Flere ønsker lov om vinterdæk Den megen sne denne vinter har givet de danske bilister og chauffører store kvaler på vejene med flere forsinkelser og buler. Fagforbundet 3F har for nylig argumenteret for at gøre vinterdæk lovpligtige, og nu får forbundet støtte af Venstres Flemming Damgaard Larsen, der er formand for Folketingets Trafikudvalg. - Jeg vil gerne komme med en meget kraftig opfordring til bilisterne om at bruge vinterdæk, siger han. - Det er det eneste ansvarlige at gøre som bilist og chauffør i vinterhalvåret. Biler uden vinterdæk skaber lange køer på vejene rundt om i Danmark. Samtidig har vi overhyppighed af sammenstød mellem person- og varebiler, som typisk kører på sommerdæk. Med vinterdæk på bilerne kan vi reducere disse tab, siger Flemming Damgaard Larsen.

Trafikinformation til østjyder Vejdirektoratet har i samarbejde med Midttrafik og 10 østjyske kommuner lanceret en ny trafikportal, der samler en række informationer om vej-, og vejrforhold, forsinkelser og aflysninger i den kollektive trafik som busser, tog, færger og fly, kødannelser, cykelruter og meget

06 / Danske Busvognmænd

se mere på trafikken.dk/østjylland

e i r e f l i t d i t

B´s viterer d rmation in fo in st ri edag tysk tu messen fr er ind på 18:00 g medlemm o 10:00 ellem kl. d. 25/2 m

sen r alle-mes for Ferie fo en d fti kæ er es Nu nærm alle, der b aradis for p t fe d . n 5 sa 2 ag den sig – et os er. Fra fred js re e øg ed es m kvireres h b tiger sig tter kan re ar kan du le ru il b b fe ag . F 7 ndag 2 Dandk og a@db-dk. bruar til sø r Herning. el helle.selm essecente M i sk n Ty rmany.trav se ge ed rejsemes mmen m schrader@ sa a. l al vi m ir d n nmæ som ske Busvog e Tyskland n promover io at rist rm Tu fo Turist In forbi Tysk Vel mødt land. Kom se du ej r sr u vo b h l, ti r et godt ée id og få ns stand og se stan Informatio med hen er st gæ e in d ge kan ta ng busudstilli dens lille

FoRSinkEt REjSEkoRt uDLøSER BøDER Efter pres fra transportminister Hans Christian Schmidt er det nu besluttet, at IT-leverandøreren skal betale en millionerstatning for forsinkelser af Rejsekortet. Rejsekortsprojektet har på grund af gentagne forsinkelser været tæt på en aflysning, men med aftalen mellem Rejsekortet A/S og det internationale leveran-

rekordlavt antal trafikdræbte i danmark Med 272 dødsulykker bliver 2010 året med det laveste antal trafikdræbte i mere end 70 år. Den positive udvikling går dog langsommere end i udlandet, og regeringens ambition

mere. På den ny trafikportal er det eksempelvis muligt via webcams at danne sig et overblik over den aktuelle trafiksituation på flere af indfaldsvejene til Århus.

om at komme under 200 trafikdræbte i 2012 bliver ikke indfriet, vurderer eksperter. Kilde. Ing.dk

dørkonsortium er det fortsat planen, at danskerne skal have et landsdækkende rejsekort, så passagerer med ét og samme kort kan rejse på tværs af landet – og med forskellige trafikselskaber. Der er planlagt en trinvis udrulning af rejsekortet, så det i 2012 kan benyttes af i første omgang op til 500.000 danskere


Annonce Emne

! D E H NY

12

s r e m i -t billet

Spar 30% på busturen over Øresundsbron! Hvis du tegner en ØresundBusiness-aftale, får du 30% ekstra rabat med vores nye 12-timers billet*. Planlæg allerede nu dine busture over sundet, og giv dine kunder en rigtig god rejseoplevelse på transit- og shoppingture eller andre endagsture. Spar 600 kr. på en tur/retur Med en ØresundBusiness-aftale betaler du kun 1.400 kr. for en tur/retur med 12-timers billet – og dermed sparer du 600 kr. Læs mere og bestil ØresundBusiness på www.oresundsbron.com/12timer eller kontakt vores kundecenter på tlf. 70 23 90 40. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Øresundsbron!

* 12-timers billetten gælder tur/retur med bus over 9 meter med en ØresundBusiness-aftale. Ud- og hjemrejse skal ske inden for 12 timer. Alle priser er i DKK, ekskl. moms og gælder i 2011.

Danske Busvognmænd

/ 07


god Skitur

God skitur Af jørn pedersen, Formand turistsektoren i Danske Busvognmænd

højsæsonen står for døren. vi har netop taget hul på skikørslen. vi ved, at det igen bliver en kort og hektisk sæson på nogle få uger. til gengæld nogle vigtige uger, hvor hele busbranchens renommé står på spil.

vi lægger vægt på at være. Og at det smitter af på vores chauffører, som også tager tingene alvorligt. Sørg nu for - inden du sender dine chauffører af sted - at de har været gennem checklisten. Enten den gamle checkliste, vi lavede dengang 3F hed SiD. Eller den liste, som Rigspolitiet benytter, og som kan ses på foreningens hjemmeside. Det er også vigtigt, hvis uheldet er ude, at du har sat dig grundigt ind i den beredskabsplan, foreningen har udarbejdet. Den er et uvurderligt værktøj, hvis du ellers har udfyldt den i tide. Skal du først til at se på den, når uheldet er sket, er den til gengæld værdiløs.

A

llerede inden vi går i gang, er pressen klar og venter kun på de fejl, som vores chauffører kan finde på at begå i de kommende uger. Nogle vil måske mene, at vi er dømt på forhånd. Jeg synes, at vi skal vise pressen, at der er sket så meget i denne branche, at deres fordomme ikke holder stik. At vi er den seriøse branche,

08 / Danske Busvognmænd

Endelig er det også vigtigt at tjekke selve bussens sikkerhedssystem. Har bussen de vinterdæk, der minimum skal være? Er der den fornødne slidbane? Har bussen stadig den bremseeffekt, den skal have? Virker nødudgangene? Er der de fornødne nødhammere? (Plus erstatning for dem, der forsvinder på udturen).

Check udløbsdatoen på dine chaufførers kørekort. Det er rigtig skidt at blive omtalt i pressen som en vognmand, der anvender chauffører uden gyldigt kørekort i sine busser. Pressen er i den sammenhæng ligeglad med, om kørekortet blot skulle have været fornyet. Det er slet og ret en person uden kørekort!

”jEg SynES, At vi SkAL viSE pRESSSEn, At DER ER SkEt Så mEgEt i DEnnE BRAnChE, At DERES FoRDommE ikkE hoLDER Stik. At vi ER DEn SERiøSE BRAnChE, vi LæggER vægt på At væRE. og At DEt SmittER AF på voRES ChAuFFøRER, Som ogSå tAgER tingEnE ALvoRLigt.”

Er der ikke overensstemmelse mellem køre- og førerkortnummer, skal du også huske, at din chauffør - som gardering ved kontrol i udlandet - medbringer Trafikstyrelsens blanket på engelsk, tysk og fransk. Blanketten kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Der er i sandhed nok at tage vare på. Og sidst, men ikke mindst: Sørg for, at dine chauffører passer godt på sig selv – så passer de nemlig også godt på dine gæster.


Beredskabsplan Emne

Beredskabsplan 5 pointer & idéer Af Lasse Repsholt – lasse@db-dk.dk / Foto: Colourbox

Statistikken taler sit klare sprog - bussen er det sikreste transportmiddel på vej, og millioner af passagerer kører landet over med bus uden, at man skænker beredskabsplaner og slige foranstaltninger en tanke. Danske Busvognmænd anbefaler alligevel sine medlemmer at udarbejde en beredskabsplan. Den er vigtig at have ved hånden, hvis ulykken skulle ske – og kan i øvrigt benyttes som et værktøj i hverdagen.

S

om vognmand kender du det sikkert – skrækscenariet: Telefonen ringer midt om natten. Bussen med skigæster er forulykket på en motorvej i Tyskland. Spørgsmålene melder sig i hobetal. Er der tilskadekomne, og hvordan skal jeg hjælpe dem? Hvordan får jeg kontaktet de pårørende? Hvem kan hjælpe mig? Hvordan får jeg sikret passagernes videre transport? Hvad med forsikring? Hvad med hjemrejse? Og hvor finder du svarene? Med en udfyldt beredskabs-

plan ved hånden kan du få svar på mange af dine spørgsmål. Her følger 5 pointer om beredskabsplanen – og idéer til, hvordan du kan bruge den.

1. En beredskabsplan er svar på en masse spørgsmål Når du laver en beredskabsplan, skal du stille dig selv alle ovenstående spørgsmål. Du skal stille dem, før ulykken sker, så du kan finde

svarene og skrive dem ind i beredskabsplanen. Uanset hvor godt du forbereder dig, vil du ikke i din beredskabsplan kunne have svar på det hele, men du vil have meget lettere ved at få ro, overblik og tid til at finde svar og løsninger, når du får brug for det.

2. Beredskabsplanen skal tilpasses den enkelte virksomhed Det er heldigvis meget sjældent, at skrækscenariet bliver til virkelighed. Nogle vognmænd

Danske Busvognmænd

/ 09


Beredskabsplan

Er der tilskadekomne, og hvordan skal jeg hjælpe dem? Hvordan får jeg kontaktet de pårørende? Hvem kan hjælpe mig? Hvordan får jeg sikret passagernes videre transport? Hvad med forsikring? Hvad med hjemrejse?

kører ikke engang busser i udlandet, men betjener trafikselskaber og lokale ældrecentre og institutioner med buskørsel i rute. Er det så umagen værd at afsætte den knappe tid og de knappe ressourcer? Ja! Alle kan få brug for en beredskabsplan. Men du skal selvfølgelig sørge for, at den er tilpasset din virksomheds aktiviteter. Hvis du kører dagcenterkørsel, skal du ikke undersøge, hvem der kan hjælpe passagererne hjem fra Tyskland, men i stedet overveje, om du har en beredskabsplan til f.eks. at håndtere dødsfald eller ildebefindende blandt passagererne, faldulykker eller lignende.

”Det giver goodwill hos pressen og i befolkningen, hvis du kan fortælle, at du har en beredskabsplan”

3. Beredskabsplanen skal værne om virksomhed og medarbejderne Ved udgangen af 2010 gennemførte Danske Busvognmænd en undersøgelse, hvor vi så tilbage på nogle konkrete trafikuheld og ulykker i 2010, der involverede busser. I alt kiggede vi på 18 ulykker. Af de 18 ulykker vedrørte de 4 ulykker tilskadekomne om bord på bus-

10 / Danske Busvognmænd

sen, 13 ulykker vedrørte andre trafikanter – både bilister og bløde trafikanter - mens den sidste ulykke alene involverede chaufføren. I 2009 skete der i alt 5.250 trafikulykker med dræbte eller tilskadekomne (www.dst.dk), så vi kommer ikke udenom, at ulykker er en del af hverdagen for dem, der færdes meget i trafikken. Bussen fylder – som konstateret indledningsvist – forholdsvis lidt i den statistik. For den enkelte busvognmand og for den enkelte chauffør kan en ulykke dog være slem nok, og derfor skal en beredskabsplan også kunne værne om virksomheden og chaufføren. Sørg for at have en god og åben dialog, at give tilbud om krisehjælp til den berørte chauffør – og eventuelt hans/hendes kolleger – samt generelt at indarbejde gode rutiner til håndtering af svære situationer. Det er alt sammen en del af en god beredskabsplan.

4. Brug beredskabsplanen i hverdagen – og brug hverdagen i beredskabsplanen Eftersom busulykker er sjældne, er det en god idé, hvis du vedligeholder beredskabsplanen. Det kan du gøre ved hjælp af mere dagligdags og tilbagevendende situationer. Et udramatisk sammenstød i trafikken kan måske give anledning til, at du overvejer, hvad du ville have gjort, hvem du skulle kontakte, og hvilke medarbejdere i virksomheden, du ville involvere, hvis ulykken havde været en tand voldsommere. Fald, arbejdsskader, vandskader, brand,

busser der bryder sammen og lignende er også situationer, hvor du kan bruge beredskabsplanen. Samtidig skal du også sørge for at inddrage hverdagens rutiner i beredskabsplanen. Hvem tager styringen, hvis vognmanden eller kørselslederen er syg? Hvilke kolleger kontakter du, når du akut mangler busser til en opgave? Er der nogen i virksomheden, der kan tale tysk? Hvilke chauffører har vist, at de kan håndtere en presset situation på en god måde? Der er mange erfaringer og rutiner fra dagligdagen, du også kan have glæde af, når du udarbejder og bruger en beredskabsplan. Generelt skal du også huske på, at en beredskabsplan skal kunne virke samtidig med, at virksomhedens almindelige aktiviteter kører videre. Det nytter ikke, at du afvikler din beredskabsplan til topkarakter, hvis alt andet i forretningen samtidig falder sammen.

5. God presse er at sætte en beredskabsplan i værk Pressen og pressens dækning er et varmt emne, når vi taler om ulykker, der involverer busser. Der er som regel tæt pressedækning af selv mindre busulykker. Det er godt pressestof med dramatiske billeder, menneskeskæbner og ulykker. I Danske Busvognmænds beredskabsplan er der lagt op til, at foreningen hjælper med håndtering af pressen og kom-


Beredskabsplan

Bus tilbud 2011 Weekendophold 2 retters middag Overnatning i stort dobbeltværelse Stor morgenbuffet kr. 458,- pr. person pr. dag Husmandskost serveres både frokost og aften kr. 99,- pr. person B´s menu 2 x 2 retters menu 2 x 2 glas husets vin 2 x kaffe eller te kr. 234,- pr. person 1 person fri for hver 20 betalende

munikationen i forbindelse med en krise eller en busulykke. Det vil være forskelligt fra situation til situation, hvordan håndteringen konkret skal foregå, men én ting er sikkert: Det giver goodwill hos pressen og i befolkningen, hvis du kan fortælle, at du har en beredskabsplan – at du har sat den i værk – og at du koncentrerer dine ressourcer om at hjælpe de personer og medarbejdere, der er berørt af ulykken.

Om beredskabsplanen

Hotel Britannia Torvegade 24 - 6700 Esbjerg Telefon 75 13 01 11-info@britannia.dk www.britannia.dk

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

• At lave en beredskabsplan handler om at stille sig selv en lang række spørgsmål om en ulykkessituation – at finde svarene – og få dem skrevet ind i beredskabsplanen. • Alle kan få brug for en beredskabsplan, men den skal være tilpasset den enkelte virksomheds aktiviteter. • For den enkelte busvognmand og for den enkelte chauffør kan en ulykke dog være slem nok, og derfor skal en beredskabsplan også kunne værne om virksomheden og chaufføren. • Der er mange erfaringer og rutiner fra dagligdagen, man kan have glæde af, når man udarbejder og bruger en beredskabsplan. • I Danske Busvognmænds beredskabsplan er der lagt op til, at foreningen hjælper med håndtering af pressen og kommunikationen i forbindelse med en krise eller en busulykke.

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

FIAT DUCATO

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Danske Busvognmænd

/ 11


tSu

e Reportag fra den virkelige verden

kommunikationschef bliv ved din computer Af helle Selma harbsmeier – helle.selma@db-dk.dk / Foto: Colourbox

jeg er blevet inviteret på besøg på tSu Simulatorcenter for at se og prøve den bussimulator, som tSu siden efteråret 2010 har brugt i deres undervisning. En stor oplevelse for en person, der kun kører i bus som passager, men som i sin hverdag omgiver sig med mennesker, hvis liv er fyldt med busser og buskørsel.

L

angt om længe er bussimulatoren på TSU Simulatorcenter i Vejle blevet klar til brug. I lidt over et år stod simulatoren ubenyttet hen, fordi den finske leverandør ikke havde leveret den rigtige vare. Og da han endelig skulle gøre de sidste ting færdige, måtte han sende Magnus Købke,

12 / Danske Busvognmænd

direktør for TSU, en sms med teksten: We are out of money! Efter lang ventetid og lidt juridisk tovtrækkeri lykkedes det dog at få en fransk leverandør til at overtage projektet, og den 7. oktober 2010 stod bussimulatoren klar. Og siden er der mange, der har haft glæde af den.

Trafiksikkerheden er i højsædet På TSU Simulatorcenter tilbyder kvalificerede folk med baggrund i transportbranchen forskellige former for efteruddannelse. ”Fordelen ved en at bruge en bussimulator er, at vi kan genskabe virkeligheden og udsætte vores kursister for situationer, de ikke ville kunne


tSu

”DEt ER F. EkS. En mEgEt uDBREDt opFAttELSE, At nåR mAn må køRE 80 km/t på LAnDEvEj ELLER motoRvEj, BEtyDER DEt, At mAn hAR REt tiL At køRE 80 km/t LigEgyLDig hvAD. mEn nogLE gAngE ER DEt BARE FoR huRtigt,” FoRkLARER pAw”

prøvet at skulle tackle en krisesituation. De to kan lære en del af hinanden. Den mere erfarne kan f. eks. dele ud af sin viden om små tricks, der gør det nemmere at være chauffør, mens den mindre erfarne kan fortælle om, hvad han oplevede, da han var involveret i uheldet, og hvordan han håndterede situationen.” Men også vognmændene har en interesse i, at deres medarbejdere kommer hjem med ny viden i bagagen. F. eks. når de lærer at køre energirigtigt – det er noget, der i disse dage kan mærkes i en virksomheds økonomi.

sikker kørsel er energirigtig kørsel

ne, og derfor er det også vigtigt, at kursusdeltagerne føler, at de får noget ud af tiden på kurset. Mange føler, at efteruddannelse er noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem, og er ikke særlig motiverede, når de møder op den første dag. Men som tiden skrider frem, og der opstår snak og diskussioner som følge af undervisningen og særligt simulatorøvelserne, bliver mange af eleverne alligevel glade for, at de har brugt tiden på efteruddannelsen. ”Vi kan jo have en deltager, der har kørt i 30 år, som ikke har været ude for et eneste uheld.

Den lovpligtige efteruddannelse sluger tid og penge – både fra chaufførerne og vognmænde-

Og så kan vi have en, der kun har arbejdet som buschauffør i et år, men som allerede har

Nu er det min tur til at kravle op i førersædet og få mig en tur i bussimulatoren. Jeg når i løbet af omtrent tre minutter at køre direkte ind i en brandbil med udrykning, smadre frontalt ind i en betonpille og give en personbil en ordentlig bule… Det er vist et vink med en vognstang om, at jeg bør overlade buskørslen til andre og blive foran mit tastatur og min computer. Og på spørgsmålet om, hvorvidt det føles realistisk at bruge simulatoren, kan jeg kun sige ja. Men jeg er ikke den rigtige at spørge – det er kun chaufføren, som er vant til at køre bus, der kan besvare det spørgsmål… God tur!

udsættes for i den rigtige trafik, uden at det ville have fatale konsekvenser,” fortæller Paw Svendsen, simulatorinstruktør, da vi står i den mørke hal med bussimulatoren. Bussimulatoren er en sammenblanding af en rutebus og en turistbus, så begge typer chauffører kan bruge den. ”Det er ikke kun for at udsætte kursisterne for chokeffekten, at vi skaber de vanskelige situationer. Det er også for at udfordre deres holdninger. Det er f. eks. en meget udbredt opfattelse, at når man må køre 80 km/t på landevej eller motorvej, betyder det, at man har ret til at køre 80 km/t ligegyldig hvad. Men nogle gange er det bare for hurtigt,” forklarer Paw og uddyber: ”De situationer, som vi skaber, giver ofte anledning til diskussioner. En typisk episode er den, du selv lige har prøvet (og her hentyder han til den situation, hvor jeg kørte direkte ind i en bropille for at undvige en modkørende bil, der trak ud i min kørebane). Ni ud af ti reagerer som dig med at prøve at bremse hårdt op. Og selv om man kun kører 65 km/t, som du gjorde, kan du jo se, hvad der sker…”.

det kan da ikke passe …

Danske Busvognmænd

/ 13


Busvognmandskursus

Diskussionen går lystigt mellem eleverne i klasselokalet

Busvognmands kursus

Set me en del d tagers øjne

Af: henrik jakobsen, vissenbjerg turistfart

mandag den 22. november troppede syv håbe- og forventningsfulde mennesker op på Centerbakken 1 i vejle for at deltage i et busvognmandskursus. vi havde godt nok hørt, at vi skulle være otte, men den sidste deltager stødte først til holdet onsdag morgen.

v

i blev modtaget af Richard Motzfeldt fra Dansk Vognmandsskole. Han startede med at fortælle lidt om, hvordan de næste tre uger ville være og, nåh ja, så kunne han da også lige fortælle, at minimum én af os i hvert fald ville dumpe. Det var jo ikke lige det, vi ønskede at høre på kursets første dag, så vi gik fra at være syv håbe- og forventningsfulde mennesker til lige pludselig at være syv meget nervøse mennesker. Resten af formiddagen gik med at få udleveret materiale til de næste tre ugers arbejde samt en præsentation af de andre kursister, hvor de fortalte om deres baggrund og så videre. Nu vil jeg så springe lidt rundt i dagenes undervisning. Dansk Vognmandskole har hyret kompetente instruktører til deres busvognmandskurser. Den ros skal de have. At en del af emnerne så måske kunne undværes - det er op til den enkelte kursist at vurdere.

de vigtigste instruktører og temaer De vigtigste instruktører var:

14 / Danske Busvognmænd

Lasse Repsholt fra Danske Busvognmænd, som tog sig af stoffet omkring buslovgivning, international personbefordring samt moms og afgifter. Allan Jensen fra Danske Erhverv, der satte os ind i overenskomsterne med hensyn udfyldelse af dag- og ugeseddel samt lønberegning. Lis Caspersen fra Trafikstyrelsen, som vidste alt om EP-tilladelser og hvad dertil hører. Karsten Troelsen fra Kørelærerskolen i Vejle, der underviste i reglerne for køre/hviletid samt betjening af kontrolapparater. Henning Korshøj fra Danske Busvognmænd, som dækkede emnerne fra udbud af kørsel til udarbejdelse af budgetter og regskabsanalyse. Samtidig dækkede han bredt over de andre instruktørers emner. Ud over disse vigtige emner lærte vi også en del om leasing, forsikring, bogføring, kundepleje og bilsyn.

nervøsiteten breder sig De første to uger gik hurtigt, rigtig hurtigt, og jo tættere vi kom på den afsluttende prøve, jo mere nervøse blev vi. Hvordan kunne vo-

res små hoveder dog rumme al den viden, vi havde fået ind? Og havde vi nu forstået alt om, hvordan man lige beregner værdiforringelsen af en bus for derefter lige at fortælle, hvad den årlige forrentning af samme bus er? Nogle havde fat i det, men der var bestemt også et par stykker, der ikke fattede en meter. Så der var ikke andet at gøre end at læse og repetere på stoffet, ligeså snart vi havde fri. Det brugte vi tirsdag og onsdag aften i tredje uge på. Torsdag havde vi en test, hvor vi skulle lære computeren at kende. Her fik vi en forsmag på, hvad der ventede os fredag. Jeg skal lige hilse at sige, at vi blev vækket hér. Forudsigelsen om, at minimum én af os ville dumpe, ville nok alligevel holde stik. Fredagen kom, og alle var klar til den store eksamen. Der var godt nok stille under morgenkaffen! Kl. 9.00 præcis startede prøven online, og den kørte så for de flestes vedkommende frem til kl. 13.00. Var man ikke færdig kl. 13.00, så var det bare ærgerligt. Tre af kursisterne havde


Busvognmandskursus

Træk på Jyske Finans – og løb ikke tør for finanser

fået to timer ekstra pga. læseproblemer. For os, som var færdige kl. 13.00, var beskeden: ”Tak for i dag. I hører fra os senest kl. 19.00 i aften!” Hold da fast, hvor blev eftermiddagen lang. Fredag kl. 16.19 kom opkaldet så til mig. ”Goddaw Henrik, det er Richard.” Jeg siger jer, hér blev jeg godt nok skidt tilpas, indtil de forløsende ord kom: ”Du har bestået, tillykke med det”. Det var en meget lettet Henrik, som nu ville prøve at finde ud af, hvordan det var gået de andre, og det var chokerende at høre resultatet: Fem ud af otte var dumpet! Nu sidder jeg så mandag formiddag og prøver at evaluere de sidste tre uger. Hvad gik der galt? Hvorfor var der så mange på holdet, som ikke bestod? Kigger jeg hele kursusforløbet igennem, kommer jeg frem til følgende konklusioner: Man skal ikke vente til onsdag med at komme - og så samtidig tro, at man kan passe sin forretning via mobiltelefon samtidig med, at man skal lære. Og det er vigtigt at have noget erfaring med fra det virkelige busvognmandsliv. Lidt til Dansk Vognmandsskole: Det er ikke i orden, at en kursist skal have byttet sin computer flere gange, inden for den første halve time, uden at få ekstra tid til sidst. Så bliver man altså ekstra nervøs. Teknikken skal bare virke! Til sidst lidt om kursusstoffet generelt: Lidt for mange spildtimer i form af emner, som ikke er prøverelevante. Herudover en halv dags undervisning sammen med godskursister, hvilket absolut ikke er optimalt. Da alvorens time var inde, viste det sig endvidere, at der manglede undervisning i et centralt emne. Dette blev dog reddet lige før målstregen.

”jEg SigER jER, hÉR BLEv jEg goDt nok SkiDt tiLpAS, inDtiL DE FoRLøSEnDE oRD kom: ”Du hAR BEStåEt, tiLLykkE mED DEt” Jeg vil gerne takke mine medkursiter for tre ugers hårdt arbejde. Jeg er glad for, at jeg har lært jer at kende. P.s. Det oplyses supplerende, at yderligere 4 kursister bestod ved omprøven. Tillykke med det.

Tal med os, når du har brug for køretøjer Kontakt os på 89 89 40 00 og hør nærmere.

Kendt for kvalitet, erfaring og gode priser omBetræKninG? Gulvtæpper oG GArDiner? SiDe- oG loftBeKlæDninG?

Hør nærmere på tlf. +45 20 81 24 21 Wigidan ApS Bredgade 18, Gramrode • DK-7130 Juelsminde

www.wigidan.dk Danske Busvognmænd

/ 15


uC

IO PRO FE SS

R IN G N • LÆ

Gode cHauffører er GrundlaGet for en sund forretninG Af helle Selma harbsmeier – helle.selma@db-dk.dk

En chauffør skal kunne mere og andet end at køre bus. Det er vigtigt at kunne kommunikere med de passagerer, man kører med, samt at være præsentabel og serviceminded. En del af disse ting kan læres, mens andre ligger i ens personlighed. i Danmark er der 12 forskellige steder, hvor man kan uddanne sig til chauffør. Et af dem er uCplus i Skovlunde – indtil den 10. januar 2011 uddannelsescenter for kollektiv trafik.

i

de seneste år har UCplus udvidet sit forretningsområde. Fra kun at have uddannelser inden for kollektiv trafik-området på programmet tilbyder virksomheden nu også uddannelser som taxichauffør og lastbilchauffør. ”Da krisen ramte i 2008 indså vi, som så mange andre, at det er sårbart kun at satse på et område,” fortæller uddannelseschef Sten Josiassen. ”I årene før havde der været mangel på arbejdskraft inden for branchen – arbejdsgiverne kunne ikke få nok buschauffører, og derfor måtte de hente arbejdskraft fra udlandet. Men dem, de hentede, kunne jo ikke dansk. Og eftersom en vigtig del af chaufførarbejdet også består i at tale med passagererne, opstod idéen om at tilbyde målrettet danskundervisning,” fortsætter uddannelseschefen. Og i 2006 oprettede UC derfor

”DEt ER SupER vigtigt FoR oS, At ELEvERnE FøLER Sig tAgEt ALvoRLigt og RESpEktEREt, og At voRES unDERviSERE ER i øjEnhøjDE mED DEm.” 16 / Danske Busvognmænd

danskkurser målrettet ikke-dansktalende, der ville arbejde som buschauffører i Danmark. I dag har denne del af forretningen udviklet sig og favner bredere til også at omfatte undervisning i erhvervsdansk. Det vil sige, at elever fra andre brancher, f.eks. eksportchauffører og butiksansatte, også følger UCplus’ danskundervisning.

Eleverne er i fokus ”Det er super vigtigt for os, at eleverne føler sig taget alvorligt og respekteret, og at vores undervisere er i øjenhøjde med dem. Derfor har vi blandt andet indført en dresscode for vores ansatte. Det betyder f.eks., at dem, der underviser de kommende buschauffører alle bruger slips, mens dem, der underviser på lastbilområdet klæder sig på en anden måde,” siger Sten Josiassen. Han forklarer også, at elevernes tilfredshed er i højsædet på skolen. I løbet af et år har UCplus 13.000 kursister, og undervisningen varer fra en enkelt dag til seks uger. ”Vi arbejder efter ambitionen ”Bedre medarbejdere til bedre virksomheder”. Det gør vi bl.a. ved at sørge for at inddrage arbejdsgiverne i vores arbejde. Vi har nedsat et lokalt uddannelsesudvalg, hvor bl.a. arbejdsgiverne også sidder. De kan her få indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger vores kurser,” ud-

dyber han. ”Hvis vi både har tilfredse elever og tilfredse arbejdsgivere, kan vi ikke bede om mere,” afslutter han. UCplus tilbyder både grunduddannelser og efteruddannelseskurser.

FakTa • uCplus har uddannelsessteder i Skovlund, holbæk og Aarhus • uCplus står for profession – læring – uddannelse – service • uC modtog i 2008 Dis uddannelsespris • uC blev godkendt til taxiog gods-uddannelserne pr. 1. januar 2010 læs mere om ucplus og uddannelserne på www.ucplus.dk


Annonce

BARE BEDRE ……..      

Kørekomfort Chaufførmiljø Passagerer udsyn Totaløkonomi Bagage plads Servicekontrakt

Fabriksny 9700 og 9900 klar til levering………. 40 51 65 53 – Bruno 40 97 95 21 – Jens

Turistbusser

11 Volvo B13R 9700HD – fabriksny 03 Volvo 9900 00 Volvo Carrus 602 94 Volvo B10B Carrus 01 MAN Lions Coach 02 MAN Lions Coach 02 MAN Lions Coach 96 Neoplan db. dæk 05 SETRA 417 HDH 04 SETRA S416 HDH 03 SETRA 415 HD 93 MB Drögmüller 08 Scania Irizar PB 00 Scania Irizar

Rute- og bybusser

02 Volvo 8500 04 Volvo B12BLE 8700 10 SOR 10,5CN 11 SOR 9,5CN

Øvrige DANSK BYGGET 519CDI

11 MB 519 CDI Sprinter 11 MB 516 CDI Sprinter 11 MB 316 CDI Sprinter 05 Fiat DUCATO 2 stk. . LETVÆGTSBUS:

OVERVÅGNING

Bedre busser sælges

INFOTAINMENT

55+1 14 meter, 460HK I-shift Euro 5 58+1 EURO 4 plakette, 420 HK, km. 710.000 45+1 EURO 4 plakette, 360 HK, km. 780.000 46+1 Liftbus, 310 HK, km. 1.065.000 iht. Sp. 54+1 EURO 4 plakette, 460HK, km. 885.000 58+1 EURO 4 plakette, 460 HK, km 793.000 58+1 KUN 350.000 km med filter 72+1 EURO 1, MAN 430 HK km.NYSYNET 55+1 Ambiente stole, flot bus km. 635.000 51+1 EURO 4 plakette, 478 HK, km. 636.000 46+1 Velholdt – på vej ind 52+1 380 HK, km. 965.000. 52+1 EURO 4, 470 HK, km. 63.000 46+1 HK 470 km. 578.000

BRANDSLUKNING PARTIKELFILTER Dit behov – Vores løsning Kontakt JENS 40979521

55+42 landevejsbus 13,7 meter 44+49 3-akslet 340 HK euro 3 km. 292.000 35+51 laventre landevejsbus. Km. 35.000 29+42 laventre, EEV motor, Allisson aut. gear

19 prs. lift, aut. Gear, EEV, El-dør, Alu-gulv mm.

19 personers liftbus: DEMO GØR ET GODT KØB Fabriksnye liftbusser på vej. EEV MOTOR 14 personers liftbus. EEV motor – KLAR TIL LEV. LIFT, 10 prs. hhv. 14 prs. Netop hjemkommet

SOR 8,5 - 9,5 - 10,5 meter Flere passagerer - lavere vægt

TAXI: MERCEDES SPRINTER TAXI – RING OG HØR NÆRMERE Forbehold for mellemsalg og trykfejl. Eventuelle priser skal tillægges moms.

Bus Center Vest A/S Kokmose 7 6000 Kolding Tlf: 75 51 72 00 Fax: 75 51 71 94

www.buscentervest.dk Danske Busvognmænd

/ 17


kort Emne nyt

ko Rt

nYt midttrafik og Busselskabet århus Sporveje tester hybridbus i Aarhus Passagerer på linie 4 og 24 har i løbet af januar kunnet stifte bekendtskab med en miljøvenlig hybridbus. Midttrafik og Busselskabet Århus Sporveje har testet en Solaris-bus på de to ruter for at se, hvilke gevinster, der er at hente. I første omgang var gevinsten for passagererne, at turen i testbussen var gratis.

nY pEndlErrUTE sIlkEBOrG-ÅrHUs nOrd (901X) Mandag 3. januar 2011 startede Midttrafiks nye hurtige pendlerrute med direkte ture mellem Silkeborg og Århus Nord. Bussen har både stillezone og arbejdspladser, bl.a. med gratis trådløst internet. Ruten kører efter X Bus princippet ”Få stop – hurtigt frem” og giver pendlere fra Silkeborg og Galten direkte transport til erhvervsområdet Århus Nord. Efter den første uges kørsel er status for den nye rute 901X: Glade og tilfredse kunder samt præcise busser. Vi har oplevet, at kunderne har været meget positive. De har rost bussen og dens indretning. Mange har ventet på denne rute med længsel. Vi synes også, vi har gjort det godt, når man tager vejret i betragtning, og jeg vil gerne rose vores chauffører for deres positive indsats, siger direktør Anne Olsen fra Malling Turistbusser, som kører rute 901X.

tid dig setil ekspr lv i esfart :

Tre nye man-busser er kommet til nuuk Nuup Bussii A/S, der står for busdriften i Grønlands største by Nuuk, har netop fået leveret tre nye MAN busser fra Danmark, som skal sikre, at indbyggere og skolebørn kommer sikkert frem. I Grønlands største by Nuuk er der ca. 16.000 indbyggere, som i lighed med en mellemstor dansk provinsby, har behov for offentlig transport. Det sørger Nuup Bussii for. Med 3 forskellige ruter, hvoraf den længste er en

Ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel Trafikstyrelsen har sendt et udkast til ændring af lov godskørsel og lov om buskørsel i høring. Formålet er at tilpasse reglerne i den danske lovgivning, så de er i overensstemmelse med EU-reglerne. Endvidere foreslås det, at de danske særkrav, om henholdsvis obligatorisk kursus for nye vognmænd og

18 / Danske Busvognmænd

om højere egenkapital for de to første tilladelser udgår. Med hensyn til egenkapital vil der være et egenkapitalkrav på 70.000 kr. for den første tilladelse og 40.000 kr. for de resterende. I dag er der et egenkapitalkrav på 150.000 kr. for de to første tilladelser og 40.000 kr. for de resterende.

rundstrækning på 20 km. og med kørsel fra kl. 6.18 - 24.00, fragter Nuup Bussii på årsplan mere end 2 millioner passagerer rundt i Nuuk. Til dette formål råder Nuup Bussii over i alt 13 busser. De to ældste er netop udskiftet med tre nye MAN busser af typen MAN Lions City LE, der opfylder den for øjeblikket strengeste euronorm EEV til gavn for det grønlandske miljø. Det skriver MAN.

ny trafikplan - hurtigere busser Til sommer vil en stor del af Sydtrafiks passagerer få bedre busforbindelser. Det sker, når  første fase af trafikselskabets nye trafikplan træder i kraft 26. juni 2011. Andre passagerer mister deres regionale bus. Sydtrafik arbejder i den forbindelse sammen med kommunerne på at finde alternative transportmuligheder.


Annonce Emne

Dansk Bus Renovering

UDDANNELSESCENTRET FOR KOLLEKTIV TRAFIK A/S

Kortere og Nemmere... PLUS STÅR FOR: Profession, Læring, Uddannelse og Service HVAD BETYDER DET FOR DIG? Vil du gerne være bus-, taxieller godschauffør, betyder ændringen, at du kan få din uddannelse hos os - uanset hvilken branche du vil arbejde i. Er du gods- eller taxichauffør, betyder ændringen, at vi nu også tilbyder kurser af højeste kvalitet til dig.

Dette gælder også EU-kvalifikationsbevis.

SKIFTER NAVN

Er du bus- eller handicapchauffør, betyder ændringen ingenting for dig – vi er stadig busbranchens største uddannelsescenter. Har du brug for at opfriske dine færdigheder i at tale og skrive dansk – så klarer vi også det! INTERESSERET? Giv os et ring eller tjek vores hjemmeside.

P ROF E PLUS

www.ucplus.dk UCplus A/S • Mileparken 12 A • 2740 Skovlunde Telefon: 4487 0100 • Fax: 4487 0199 • E-mail: mail@ucplus.dk Danske Busvognmænd

/ 19


Langeskov

John Bergholdt (formand for Danske Busvognmænd), Kaj Nielsen (formand i Dansk Transport og Logistik (DTL) fra 1999-2002 og i dag formand for Fyns Amts Vognmandsforening) og Martin Danielsen (bestyrelsesmedlem i DTL og formand for DTLs uddannelsesråd) driver alle deres forretning fra Langeskov, hvor de har holdt til i årtier.

Langeskov leverer Danmarks transportformænd

Af Martin Broberg – mab@dtl.eu / Foto: Nils Lund

Lille fynsk by er arnested for talenter til ”Organisations-Danmark”

H

vad har busvognmændenes formand tilfælles med DTLs første formand og med et nuværende bestyrelsesmedlem i DTL? De er alle fra Langeskov, en lille fynsk by mellem Odense og Nyborg med ca. 5.000 indbyggere. For John Bergholdt (formand for Danske Busvognmænd), Kaj Nielsen (formand i Dansk Transport og Logistik (DTL) fra 1999-2002 og

20 / Danske Busvognmænd

i dag formand for Fyns Amts Vognmandsforening) og Martin Danielsen (bestyrelsesmedlem i DTL og formand for DTLs uddannelsesråd) driver alle deres forretning fra Langeskov, hvor de har holdt til i årtier. ”Langeskov-banden” er de blevet kaldt, og de bedyrer alle, da DTL Magasinet sætter de tre mænd stævne i byen, at det er et pudsigt og

tilfældigt sammentræf, at Langeskov er det nærmeste, man kommer Danmarks organisationsby nr. 1 inden for transporten. For de tre er ikke blevet inspirerede af hinandens politiske indsats i såvel lokalområdet som i Danmark. Men alligevel er der en sammenhæng mellem Langeskovs beliggenhed og følelsen af at kunne flytte noget politisk for sin branche på landsplan.


Langeskov

John Bergholdt: ”Vi kender hinanden og er ofte løbet ind i hinanden i København eller på messer. Verden er lille i transportbranchen (her skyder Martin Danielsen ind, at dette især gælder i organisationsverdenen), men vi kan forene sjællændere og jyder. Vi kan som fynboer binde kulturer sammen. Det at være fynbo er at være lynafleder i spændte sammenhænge,” siger busformanden. Kaj Nielsen sidder også med følelsen af fynsk selvtillid, når det gælder om at begå sig over for alle i Danmark: ”En fynbo kan forene de to verdener. Og så har vi vores humor. Jeg har i hvert fald bemærket, at humor klarer mange ting på Christiansborg.” Martin Danielsen understreger, at de ikke som fynboer kæmper den fynske sag. ”Men sidder vi i en sag, hvor fynske interesser kan gavnes, tager vi selvfølgelig imod det. Andre fordele for branchens fynske medlemmer opstår ved, at de får større indblik i, hvad der foregår, fordi vi er aktive i organisationsverdenen,” siger han.

relativt store transportvirksomheder. Martin Danielsen: ”Man får for det første et kæmpe netværk. For det andet får man nogle udfordringer, som man ikke møder i sin virksomhed – det er fx det politiske og taktiske spil i forhandlingerne. Jeg kan efter otte år i DTLs bestyrelse genkende ting i medierne fra andre brancher. Man får evnen til at kigge bag om tingene.”

Geografisk midtpunkt

John Bergholdt: ”Organisationsarbejdet tænker jeg ikke på som arbejde. Men det er den bedste læreplads, jeg har haft. Man kommer med sine gode visioner, men man finder ud af, hvad der er politisk muligt. Man skal også kende sin besøgelsestid. Det er svært at forklare medlemmer, for Familien Danmark kan jo ikke se, hvad vi laver bag linjerne. Forståelsen hos nogle medlemmer slipper op, før vi når målstregen med politikerne. Der er også nogle organisationer, der føler en voldsom trang til at råbe voldsomt op om sager. Men så får politikerne ikke den fornødne ro til at gøre sagerne færdige.” Kaj Nielsen: ”Jeg er enig med John. Man skal ikke hidse sig op, og jeg ved også, at det er meget nemmere at føre noget ud i livet, hvis en beslutning er truffet i fællesskab rundt om bordet. Det er en landvinding, når man får folk trukket op rundt omkring bordet – det kommer der guldkorn ud af.” Det er dog ikke kun seriøse erfaringer og oplevelser, som de tre Langeskov-ledere har fået ud af deres virke for person- og godstransporten i Danmark. Vi lader Kaj Nielsen få det sidste ord: ”Jeg skulle som DTL-formand til generalforsamling i Finland. Jeg havde fået to identiske gaveposer med på mit værelse på færgen – og jeg tog den forkerte med mig til generalforsamlingen. Så jeg gav en mandlig finsk formand en pose med nylonstrømper og chokolade! Jeg kendte ikke formanden. Hvad han har tænkt bagefter, ved jeg ikke!”

Fyn har i årtier været steder for politiske landsmøder. Alle kender Hotel Nyborg Strand, der ligger små 10 minutters kørsel fra Langeskov, og Middelfart er også kommet godt med på landkortet, når virksomheder, organisationer og partier vil samle sine ansatte eller tillidsfolk fra hele landet. Fyn er en overskuelig afstand for alle. ”Vi ligger godt her. Jeg har tit tænkt på Egon Sørensen i Hanstholm (kendt DTL-kredsformand, red.), at han har haft langt til alt, hver gang han skulle noget. Som fynbo føler man ikke afstandene i Danmark, selv om vi gør grin med, at når en fynbo skal køre over 15 km, så skal det planlægges,” siger Kaj Nielsen. John Bergholdt glæder sig hver gang en forening eller virksomhed lægger sit landsarrangement på Fyn. ”Hver gang det sker, gavner det Fyn. Jo oftere et område nævnes på søgemaskinerne, jo mere bliver det også kendt. Jeg håber, at det også betyder flere turister til området. Det ene smitter af på det andet, og man skal altid se sig selv i en større sammenhæng,” siger han.

”Organisationsarbejdet tænker jeg ikke på som arbejde. Men det er den bedste læreplads, jeg har haft.” John Bergholdt

Organisationsarbejde er en god læreplads Fyn profiterer af sin beliggenhed generelt, mens øen på transportområdet nyder godt af den viden, som de får fra deres tillidsvalgte i Danske Busvognmænd og Dansk Transport og Logistik. Men hvad får de selv ud af al den tid, de bruger på organisationsarbejdet? For de er alle – eller har været – direktør i deres egne

”En fynbo kan forene de to verdener. Og så har vi vores humor. Jeg har i hvert fald bemærket, at humor klarer mange ting på Christiansborg.” Kaj Nielsen

Danske Busvognmænd

/ 21


Neoplan Plauen

Vores Demo Cityliner er slutkontrolleret og klar til hjemkørsel.

Her føler Neoplan sig hjemme Af Ivan Stjernqvist – istj@post12.tele.dk

Det ser ud til, at Neoplan har fundet sit nye hjemsted. Det ligger i Plauen i den østligste del af Tyskland (tidligere Østtyskland)

R

ent geografisk forbinder de fleste nok stadig Neoplan med Stuttgart. Det var nemlig her, i Stuttgart Möhringen, at Auwärter-familien begyndte at bygge busser for mere end 75 år siden. Senere kom busserne til at hedde

22 / Danske Busvognmænd

Neoplan, men hovedsædet vedblev at være i Stuttgart. For snart 10 år siden kom MAN Nutzfahrzeuge så ind i billedet, og det blev starten på en noget omtumlet tilværelse for Neoplan. I begyndelsen fik man det indtryk, at Neoplan skulle

vedblive at have tæt tilknytning til Stuttgart, dog med en noget reduceret aktivitet i de alt for små produktionshaller, men hvor skulle produktionen så flyttes hen? Stednavne som Pilsting og Plauen begyndte at dukke op oftere og oftere, og hvis man var


Neoplan Plauen

godt inde i Neoplans historie, ville man vide, at netop i disse to byer lå der Neoplan-produktionsanlæg, som fulgte med, da MAN overtog alle Neoplan aktiviteter. Werk Pilsting fik dog en relativ kort levetid under MANs vinger. Som et led i en gennemgribende rationalisering blev det nemlig solgt til to Neoplan medarbejdere, som ”brød ud” fra Neoplan, og stiftede busfabrikken ”Viseon GmbH”. Pilsting anlægget producerer nu, foruden Viseon busserne, specialbusser for MAN (todækker busser, lufthavnsbusser og lignende). Neoplan busser trak sig derefter tilbage til Werk Plauen, som nu kan opfattes som hovedfabrik for Neoplan. Den overordnede administration sker dog stadig fra MAN Nutzfahrzeuge i München.

Sagnomspundet historie Men hvornår og hvordan kom Werk Plauen så ind i Neoplan familien? Eller rettere ind i Auwärter-familien? Det gjorde det så sent som i 1990, hvor Konrad Auwärter købte den udslidte maskinfabrik VOMAG, Plauen direkte fra Treuhandanstalt i Berlin. Efter genforeningen med DDR blev 8500 virksomheder med mere end 4 mio. ansatte, udbudt til salg, og det

benyttede især mange vesttyske virksomheder sig af. Her var der mulighed for at erhverve billige arealer og bygninger, samt få adgang til stabil arbejdskraft.

”Under hele rundgangen bemærkede jeg, at der herskede en venlig og afslappet stemning, og at de forskellige arbejdsoperationer blev udført samvittighedsfuldt og med sikkert håndelag.” VOMAG står for „Voigtländische Maschinenfabrik AG“, og fabrikken i Sachschen, der blev grundlagt omkring år 1900, har en nærmest sagnomspundet historie bag sig som aner-

kendt fabrik for noget så forskelligt som broderimaskiner, rotationstrykpresser, lastbiler og busser. Fabrikken gik konkurs i begyndelsen af 1930’erne, men genopstod med produktion af krigsmateriel som hovedbeskæftigelse. Under anden verdenskrig blev Plauen og VOMAG således et højt prioriteret bombemål for de allieredes togter, og det fortælles, at ikke mindre end 5745 tons bomber blev nedkastet over Plauen i krigens sidste år. Efter krigen blev området besat af russerne, som ødelagde de resterende fabriksbygninger og demonterede de sidste maskiner, inden de overgav VOMAG til DDR. I tiden herefter bestemte DDR, at VOMAG skulle genopbygges delvist og indgå i en samlet plan for restaurering af brugt transportmateriel til kollektiv transport. Udslidte sporvogne og busser fra DDR, Polen og Tjekkoslovakiet skulle fragtes til Plauen, ribbes ned til chassiset og genopbygges. Det en gang så moderne og avancerede VOMAG var reduceret til et genopbygningsværksted.

Neoplan tiden Efter seje forhandlinger med Treuhandanstalt i Berlin lykkedes det i sommeren 1990 for Kon-

Danske Busvognmænd

/ 23


Neoplan Plauen

rad Auwärter at overtage den engang så stolte maskinfabrik, og målet var nu at gøre den til produktionssted for Neoplan busserne. Produktionshallerne var der allerede, så Auwärter byggede straks en administrationsbygning i den kendte Neoplan arkitektur med et flot showroom til aflevering af de højt profilerede Neoplan busser. Dygtige håndværkere var der masser af i området, og det var ikke svært at omskole dem til at bygge nye busser, og alt tegnede igen lyst for Werk Plauen, som det nu hed. 10 år senere var den dog gal igen. Konrad Auwärter måtte give op, og Neoplan blev i år 2000 solgt til MAN Nutzfahrzeuge. Umiddelbart betød det ingen ændringer for Werk Plauen, men på sigt betød det alligevel en skærpet kamp med Werk Pilsting, som lå i det gamle Vesttyskland. Og den kamp vandt Werk Plauen som bekendt i 2008. Det sidste nye om Werk Plauen er, at det er besluttet at udvide og modernisere Standort Plauen for mere end 140 mio. kroner. Hovedvægten bliver her lagt på en ny slutmontagehal med ergonomiske arbejdspladser, et nyt miljørigtigt lakeringsanlæg og et nyt kundecenter, hvor de færdige busser kan blive slutkontrolleret og afhentet af kunderne. Selvafhentning af færdige busser er, også hos Neoplan, meget udbredt, og det var netop en sådan afhentning, som bragte os til Plauen. To af MAN Danmarks driftige busfolk, Kim

Lindegaard Hansen og Steffen Feddersen, skulle kort før jul afhente en ny Neoplan Cityliner demobus på fabrikken og tilbød mig at komme med. Da jeg som tidligere nævnt var helt på bar bund med hensyn til Neoplans fabrik i Plauen og samtidig fik stillet en rundvisning på fabrikken i udsigt, slog jeg straks til.

Neoplan Cityliner Rejseforbindelserne til Plauen er ikke de mest oplagte, men med fly til Berlin og en lejebil til de sidste 300 km, kan man være fremme først på eftermiddagen. Det gav fin tid til en rundvisning på anlægget, som bærer præg af at være opstartet i nogle eksisterende haller. Opsvejsning af gitterdele og samling af skelettet foregår således i egen hal, mens lakeringsprocessen og slutmonteringen sker i andre haller. Det er denne lidt besværlige interne logistik, som det nye investeringsprogram skal rette op på. Som dansker er man altid meget opmærksom på, hvordan fabrikken klarer rustbeskyttelsen af den selvbærende gitterkonstruktion, der er svejset op i højstyrkestål. Jeg kunne over flere stationer følge med i, at der ofres stor opmærksomhed på denne del af processen, og fabriksdirektør Knabe kunne yderligere berette, at man, når moderniseringen er tilendebragt, vil KTL lakere den komplette gitterkonstruktion. Det vil komme til at foregå på MAN fabrikken i Starachowice, Polen, hvortil den rå gitterkonstruktion vil blive fragtet på lastbil.

Neoplan-Werke Plauen fremtræder i dag som en blanding af nyt og gammelt. Den flotte Neoplan-typiske glasbygning blev opført, da man overtog anlægget i 1990. Næste store udvidelse står færdig i 2013.

24 / Danske Busvognmænd

”Som dansker er man altid meget opmærksom på, hvordan fabrikken klarer rustbeskyttelsen af den selvbærende gitterkonstruktion, der er svejset op i højstyrkestål.”

Under hele rundgangen bemærkede jeg, at der herskede en venlig og afslappet stemning, og at de forskellige arbejdsoperationer blev udført samvittighedsfuldt og med sikkert håndelag. Det er mit klare indtryk, at arbejdsglæden er helt i top, og den bliver nok ikke mindre nu, hvor den nye investeringsplan er gået i gang. Som dansker var det i øvrigt en ekstra glæde at blive vist rundt, for man var netop ved at lægge sidste hånd på den store ordre til Abildskous Busser. Meget flotte busser!


Kollektiv trafik i Sverige

Christiansfeld Søren Gerner Jensen autopolstring tilbyder! Salgschef

ALT I OMPOLSTRING AF BUSSER

Dess.:

5740: 5741: 5745: 5746: 5748:

Hvid Lys blå Bordeaux Sort Lys grå

Model:

Alle dess. - Lange ærmer 5740 + 5746 - Korte ærmer

Kvalitet: 55% Cotton – 45% Polyester Str.:

37/38 - 47/48

WWW.TTA-KOLDING.DK

Erhvervsbeklædning

Industrivej 2 DK-7430 Ikast

Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe -Mobil: Gardiner +45 53 56 95 45

NYHED

- E-mail: sgj@jts-prol.dk Tel.: 75 53 43 44 - Fax: 97 15 34 08

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

ANGLI SKJORTER Fås i fem farver: Hvid, sort, lysblå, lysgrå, bordeaux.

75370 TTA visitkort - Søren.indd 1

kr.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus. SpeCIal-TIlbud

Sprinter loft beklædes med kunstlæder. Meget let at vedligeholde.

140,-

05/06/09 7:46:14

Martin Jensen Mobil: +45 40 93 95 45 E-mail: mj@prolconcept.dk Rømersvej 5 · DK-7430 Ikast Tlf. +45 97 15 34 55

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

79702 TTA - Profil concept visitkort.indd 1

Christiansfeld autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97

06/09/10 9:49:43

Tøj Til Alle . Rømersvej 5 . 7430 Ikast Tlf. 97 21 15 88 . 40 17 34 88 . WWW.TTA-FIRMATOEJ.DK

Danske Busvognmænd

/ 25


Hjemtur i snevejr

Når man først har indstillet sig på, at turen ”tager den tid den tager”, så er det egentlig meget afstressende og behageligt at køre bus. – Tak for turen til Steffen og Kim.

Hjemtur i snevejr Af Ivan Stjernqvist – istj@post12.tele.dk

Med en lille forsinkelse var vi efterhånden klar til at påbegynde hjemturen, og som man oftest gør det på lignende hjemkørsler, så satsede vi på at køre et godt stykke nordpå og derefter tage en overnatning. Det er det normale mønster for en sådan afhentning, som også skal indeholde et moment af socialt samvær.

D

vejreparation i nødsporet. Mere skal der ikke til, når vejret samtidig er dårligt. Det var det imidlertid stadigvæk, og så melder spørgsmålet sig: ”Hvor stærkt må man så egentlig køre med en turistbus”?

Da trafikken endelig løstes op, kunne vi konstatere, at årsagen til den meget lange ophobning af køretøjer kun skyldtes en mindre

Det fik vi pludselig et lille vink om, da en af færdselspolitiets patruljebiler svingede ind foran os og indikerede, at vi skulle overholde de 80 km/h under dårlige vejr- og vejforhold. Det gjorde vi så, men det gav efterfølgende anledning til at diskutere denne bestemmelse, og vi tre, i den nye, store bus, var enige om, at lige netop for denne bus var det absolut forsvarligt at køre med den normale Tempo 100 fart. Vores 3-akslede Neoplan Cityliner med en akselafstand på 6,55 meter og en låst 3. aksel er noget af det mest stabile der findes overhovedet. Dertil kommer at den, ud over det lovbefalede ESP, også har LGS (Lane Guard System), som via vibrationer i førersædet advarer, hvis bussen er ved at komme ud af kurs. Endvidere er denne bus udstyret med ACC (Adaptive Cruise Control), som er en radarbaseret fartholder, der automatisk kan bremse bussen, hvis en forhindring skulle nærme sig.

et truende snevejr var i mellemtiden taget til, og allerede på de første 20 km landevej ud til den nordgående motorvej fik vi en forsmag på, at det godt kunne udvikle sig til en langsommelig hjemtur. Her sneglede trafikken sig i ét spor, og visse køretøjer havde besvær med at forcere stigningerne. Der var derfor ingen problemer med at holde sig under de lovbefalede fartgrænser. Den næste dag på motorvejen gik det straks bedre. Selv om det stadig sneede, flød trafikken fint, og vi kunne endda overhale en del lastbiler – lige indtil det hele gik i stå. I omkring 90 minutter føltes det, som om vi ikke kom ud af stedet, og det satte fuldstændig vores tidsplan for hjemturen ud af kraft. – Men sådan er betingelserne for trafikken på de tyske motorveje, når det sætter ind med dårligt vejr. Man kan lige så godt slappe af, og indordne sig.

26 / Danske Busvognmænd

I omkring 90 minutter føltes det, som om vi ikke kom ud af stedet, og det satte fuldstændig vores tidsplan for hjemturen ud af kraft. Helt specielt for Neoplan Cityliner er der også installeret det elektroniske støddæmpersystem CDS (Comfort Drive Suspension), som automatisk ændrer støddæmpernes virkning efter de aktuelle køreforhold. Desuden havde bussen det såkaldte ”Cornering Light”, noget som vi satte stor pris på ved manøvrering på snedækkede veje. Vores bus var altså ”spækket” med både lovbefalet og ekstra sikkerhedsudstyr, men alligevel var den ikke fritaget for fartreduktionerne ved dårligt føre. Det undrede vi os en del over! Trods snevejr og forsinkelser, nåede vi sikkert hjem til anlægget i Greve, som var vores slutdestination.


Foreningsnyt

STROCO ApS Den danske producent af bl.a. oliefyr til busser/både, lastbiler gennem snart 40 år ✔ STROCO OLIEFYR 3502M

✔ BLÆSERE & CHAUFFØRVIFTER

Også til alternative brændstoffer

Mega udvalg i radial blæsere og vifter

ALT I GLAS...

Danmarks største busrudelager ruder.dk

www.bus

Vi er specialister i montering af autoruder, til busser, last- og personvogne m.m. Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ger busrudela te rs ø st s Danmark✔ VANDPUMPER ✔ STROCO OLIEFYR f autoring a -CIRKULATIONSPUMPER er i monte rsonlist specia12-24-240 e modeller r p e i g V o VOLT Mange st Eneste kombi fyr til olie/el usser, la ruder til b Leveres/monteres sted. gne m.m. vores værk r påKONVECTOR ✔ STROCO 1500Mvo s dem e✔ lleBUS ho

3502M/EL

Til den mindre bus eller større båd

Radiatorer i metermål

er • Frontrud r e d ru ✔ STROCO BREEZE•2KW Side r Luftfyr til lystbåden/varebilen • Bagrude ng (Ombrello) ejli • Glasfors eparationer R slagsr n e St DUKTE L • ✔ STROCO WIND 4KW LEj PRO ALtø MdMeEr A H ecialværk I Sp ru R o • E rm Luftfyr til yacht eller LA fGte Åa Pg n DAG • Renoveri DAG TIL G mindre busser LEVERIN

✔ FOGMAKER BRANDSLUKNING Det bedste vandtågesystem på markedet

✔ FEMCO OLIEAFTAPNINGSSYSTEM Gør olieskift til en leg – Miljørigtigt

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

Forberedt til

Smartphone

alisten Glasspe•ciStenslagsreparationer for kvalitet -din sikkerhed

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev ingeniør & handelsfirma aps

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • Fax: 7464 3489

Viborgvej 50 · Voldby · 8450 Hammel Tlf. 86 96 10 66 · www.stroco.dk

webTour

www.sydglas.dk

Knivskarp flådestyring i nært samarbejde med protracking •

Ægte tovejskommunikation mellem bus og kontor

Samkører og udveksler ture med kollegaer der anvender webTour

Online booking fra din hjemmeside

Integration til e-conomic og C5

Grask overblik letter bus/chauffør planlægningen

For demonstration hos jer ring til Richardt Seirup på 21 449 611 I samarbejde med Danske Busvognmænd

TechHouse.dk

Når flådestyring går online...

Nørregade 13 2. • 4100 Ringsted • Tlf. 57 610 611 • info@techhouse.dk • www.webtour.dk

Websites • Søgemaskine-optimering • Bookingsystemer • Internethandel • Flådestyring • Online backup • Alt via internettet

Danske Busvognmænd

/ 27


Specialkørsel

EP-vogne skal ikke være forbeholdt trafikselskaberne Af Mikael Hansen, mail@imagita.dk

Vagn Nymand i Nykøbing Falster koordinerer og udfører specialkørsel for Guldborgsund Kommune, men kører også for Movias Flextrafik. Vagn Nymand har på få år omstillet sin vognmandsvirksomhed fra turistbuskørsel til handicap- og specialkørsel samt skolekørsel.

K

ørslen for Movias Flextrafik med syv garantivogne, indregistreret som EP-vogne, er ikke den del af virksomheden, som busvognmand Vagn

Nymand helst vil tale rosende om. Tværtimod har han en del forbehold over for Flextrafikkontrakten og kvaliteten af den koordinering, som udføres af Movia.

Han fremhæver i stedet kvaliteten i den koordinering, som hans eget firma foretager af specialkørslen i Guldborgsund Kommune. Han udfører selv kørslen med 35 minibusser.

Busvognmand Vagn Nymand, Nymand A/S

28 / Danske Busvognmænd


Specialkørsel

På vej ind til i Nymands kontor- og chaufførlokaler på Industrivej i Nykøbing F.

”Det tåbelige er, at de 35 minibusser er af præcis samme type som de 7 EP-vogne,” siger Vagn Nymand. ”Den eneste forskel er stoleindretningen og den måde, vognene er indregistreret på. Det er jo yderst sjældent, at vi kører med mere end 8 passagerer i disse biler, så for mig at se kunne man sådan set godt gøre det hele til minibusser eller til EP-vogne.” Han undrer sig over, at lovgivningen stiller forskellige tekniske krav til de to vogntyper. ”Efter min mening skal EP-vogne ikke være forbeholdt trafikselskaberne,” siger Vagn Nymand. ”Og der er noget sært bagvendt ved, at Flextrafik-kørslen med EP-vogne er ”almindelig rutekørsel”. Der trænger til at blive ryddet op i de regler.” Vagn Nymand er desuden bekymret over, at Flextrafik blandt hans kolleger nu er blevet ”løsningen på alle problemer”. Det medfører bare øget priskonkurrence, og så er ondt kun blevet værre. ”Vi er med i Flextrafik, fordi det passer godt til vores øvrige specialkørsel,” siger Vagn Nymand.

”Omstillingen fra 16 turistbusser til 44 mindre vogne til handicap- og specialkørsel blev påbegyndt i 2006, og i 2009 blev den sidste turistbus solgt. Det har vendt op og ned på hverdagen i vognmandsforretningen.” vognene og dermed en høj økonomisk effektivitet. Og der synes han ikke, at Flextrafik kan være med: ”Det kan ikke være den smarteste løsning at sende en vogn fra Lolland til Næstved for at køre Fru Jensen en tur på 5 kilometer for derefter at returnere til Lolland,” siger Vagn Nymand. – ”Og det er, hvad vi oplever gang på gang. Vi får selvfølgelig vores betaling for det, og så skulle det være godt nok. Men er det nu det?”

Specialist i koordinering Vagn Nymand Andersen er selv blevet specialist i kørselskoordinering, efter at han vandt et udbud i 2007, hvor al kommunal specialkørsel i den nydannede Guldborgsund Kommune blev samlet i én kontrakt. ”Vi var vist de eneste, der bød på alle fire driftsområder, og vi vandt kontrakten,” fortæller han. ”Vi har opbygget vores eget bestillingskontor, hvor der sidder to personer, der ikke laver andet end at styre bestillinger og lave kørselsplaner.” Vagn Nymand har kombineret et GPS-baseret flådestyringssystem med et selvudviklet planlægningssystem, som er opbygget i et stort Excel-regneark. Han påpeger, at firmaets egen koordinering giver en virkelig god udnyttelse af

Lokale taxa-problemer Vagn Nymand har med undren fulgt udviklingen i taxabetjeningen i Guldborgsund Kommune. Først gav den lokale taxicentral op til fordel for Dantaxi. Og skiftet har ikke været nogen fordel for kommunens borgere. ”Man ved ikke, om en bestilt taxa nogensinde kommer. Dantaxi siger ligeud, at hvis der kommer en bedre tur, bliver den kørt først. De tager borgerne som gidsler,” siger Vagn Nymand. Som konsekvens af dette har han ansøgt Guldborgsund Kommune om tilladelse til at oprette sin egen bestillingscentral, og han har også ansøgt om 15 taxi-bevillinger. ”Kommunen var positiv, men ansøgningen blev pure afvist af Færdselsstyrelsen ud fra lo-

vens bogstav,” fortæller Vagn Nymand. ”Men nu har jeg klaget til Transportministeriet, så jeg har ikke givet op. Det afgørende argument er, at vi kan gøre det bedre end nu. Det er jeg fuldstændig overbevist om,” fastslår han.

Fra turist- til specialkørsel For få år siden var Nymands Rejser en almindelig turistbusforretning, der kæmpede med at få økonomi i kørsel for rejsebureauer, og som også forsøgte sig som rejsearrangør. ”Det blev dårligere og dårligere år for år, og det blev også sværere at skaffe kompetente chauffører til turistkørslen,” siger han. ”Hvis vi skulle have fortsat, skulle vi være større, og det havde krævet, at vi flyttede til København. Vi var blevet for mange om for få kunder i lokalområdet.” Omstillingen fra 16 turistbusser til 44 mindre vogne til handicap- og specialkørsel blev påbegyndt i 2006, og i 2009 blev den sidste turistbus solgt. Det har vendt op og ned på hverdagen i vognmandsforretningen. Nogle få chauffører har forladt virksomheden, fordi de ønskede at fortsætte som turistchauffører, men langt de fleste har taget turen med. ”Det kræver noget helt andet at køre specialkørsel. Du kommer meget tæt på nogle specielle og lidt sarte mennesker, og det kræver tålmodighed og indlevelse,” siger Vagn Nymand. ”Du kan som chauffør også komme ud for at finde en død person. Det kræver noget af dig som menneske”. Han fortæller, at firmaet har afholdt kurser og temadage, hvor sygeplejersker, læger og pædagoger har fortalt om de lidelser og problemer, mange af de faste passagerer slås med. ”Jeg er temmelig imponeret over, hvor gode chaufførerne er til at tackle f.eks. demente passagerer, specielt er der nogle af de yngre chauffører, som er meget dygtige og engagerede,” slutter Vagn Nymand.

Danske Busvognmænd

/ 29


kort nyt

nYt FRA DB

TaksTÆndrInGEr I dEn kOllEkTIVE TraFIk Den tredje søndag i januar er traditionelt dagen, hvor der indføres takstændringer i den kollektive trafik landet over. I Nordjylland medfører det i år ikke højere priser. Derimod har NT’s bestyrelse - i samarbejde med DSB og Arriva Tog i Nordjylland - valgt at sætte prisen på mobil-billetter ned med 40% om aftenen mellem klokken 18-24. Målet med den overraskende prisnedsættelse er at bidrage til, at flere hopper på bussen og toget om aftenen.

nordjyske SmS-billetter har begrænsninger Nordjyllands Trafikselskab samarbejdet med de store mobiltelefonselskaber, kunderne fra de mindre selskaber kan ikke bruge SMSbilletten.

CHaUFFØrEr dÅrlIGT kØrEndE Lene Lundsgaard Korkmaz, A-kasseleder for godt 4500 3F-medlemmer hos Københavns Chauffører, fortæller til Lastbil Magasinet, at mange chauffører, herunder lastbil-, taxa- og buschauffører er dårligt kørende. ”Falckredderne holder sig bedre, mens de andre døjer med rygproblemer, dårligt blodomløb, sukkersyge og hjerteproblemer.”

30 / Danske Busvognmænd

Billigere sundhedsordning i 2011 Antallet af medlemmer med en sundhedsordning i PensionDanmark er stigende. Det betyder, at PensionDanmark fra den 1. januar 2011 kunne sætte prisen ned fra 393 til 360 kr. om året. I september 2010 kom byggeriets medarbejdere med i sundhedsordningen, og i 2011 bliver medarbejdere på overenskomsten mellem Danske Anlægsgartnere og 3F Den Grønne Gruppe også omfattet. Det samlede antal omfattede i sundhedsordningen vil dermed runde 150.000 medlemmer. læs mere om sundhedsordningen på www.pension.dk/sundhed.

Ændringer i bekendtgørelser om puljeordningerne for kollektiv trafik trafikstyrelsens forslag til ændringer i bekendtgørelserne om henholdsvis Fremkommelighedspuljen og passagerpuljen. Der er høringsfrist den 15. januar.

scania styrker sin danske busorganisation Med ansættelsen af Carsten Sørensen som ny salgskonsulent styrker Scania nu sine busorganisation i Danmark. Carsten Sørensen (40 år) kommer fra en stilling som salgschef hos Skantech, der bl.a. leverer overvågningsudstyr til busser, og han har tidligere arbejdet i Volvos

danske busorganisation i næsten 10 år. Carsten Sørensen kommer således med en solid brancheerfaring og vil fremover betjene både kollektiv- og turistbusmarkedet øst for Storebælt med udgangspunkt fra Scania Danmarks hovedkontor i Ishøj.

Vi si´r tillykke DESvæRRE uDgåR ovERSigtEn ovER nyE mEDLEmmER og mEDLEmmER, DER hAR vALgt At SigE FARvEL SAmt ovERSigtEn ovER FøDSELSDAgE og juBiLæER. vi SAmLER op i næStE månED


paragraf i fokus

paraGraf i foku maj-Britt storm Thygesen Advokat, Di kontakt mbd@di.dk

Godtgørelsesniveauet for fejl i ansættelseskontrakter er blevet sat ned

D

et er blevet billigere for arbejdsgiverne at lave fejl i ansættelseskontrakter – også hvis arbejdsgiveren helt har glemt at udlevere et ansættelsesbevis. Det har Højesteret slået fast i en principiel dom fra den 17. december 2010. Højesteret gør derfor op med den praksis, der har udviklet sig ved domstolene, hvor godtgørelsesniveauet har været støt stigende, siden de nye regler om ansættelsesbeviser trådte i kraft den 1. marts 2007.

Ingen konkret betydning

skærpende omstændigheder

Fejl, der ikke har haft konkret betydning for medarbejderen, skal som udgangspunkt koste 2.500 kr., dog maksimalt op til 5.000 kr. Det fremgår direkte af dommen, at der efter omstændighederne helt kan undlades at tilkende godtgørelse. Det kan f.eks. være, hvis arbejdsgiveren retter fejlen, når han bliver gjort opmærksom på den. Omvendt kan det tale for en godtgørelse på mere end 2.500 kr. og op til 5.000 kr., hvis arbejdsgiver ikke retter fejlen.

Hvis arbejdsgiver bevidst forsøger at omgå medarbejderes rettigheder eller ikke udsteder et ansættelsesbevis efter gentagne opfordringer fra medarbejderen, skal godtgørelsen som udgangspunkt ikke overstige 25.000 kr. I særligt grove tilfælde, der samtidig har udsat medarbejderen for risiko for at lide betydelige tab, kan godtgørelsen dog fastsættes til maksimalt 20 ugers løn.

Tvist eller risiko herfor Faste udgangspunkter og maksimerede niveauer Udgangspunktet er 0-1.000 kr. for bagateller, 2.500 kr., hvis fejlen ikke har haft betydning for medarbejderen - og 7.500 kr., hvis fejlen har givet anledning til en tvist eller skabt betydelig risiko herfor. Ved særligt skærpende omstændigheder er udgangspunktet 25.000 kr.

Bagateller Fejl i ansættelseskontrakten, der er rene bagateller, skal koste mellem 0 og 1.000 kr. Højesteret understreger i dommen, at godtgørelsen for bagateller skal ligge i intervallet mellem 0-1.000 kr. Godtgørelsen kan altså også helt bortfalde.

Råd og m opdate o jura og regler

Hvis fejlen har givet anledning til en tvist eller skabt konkret risiko herfor, skal det som udgangspunkt koste 7.500 kr., dog maksimalt 10.000 kr. Det taler for en mindre godtgørelse, at forholdet er af mindre betydning eller undskyldeligt - eller der er tale om enkeltstående tilfælde. Godtgørelse på mere end 7.500 kr. kan f.eks. komme på tale, hvis fejlen i ansættelsesbeviset konkret har medført risiko for tab af rettigheder eller af større lønbeløb. Samt hvis der har været fejl i andre ansættelsesbeviser fra den samme arbejdsgiver, eller at arbejdsgiveren ikke har rettet sig efter en påtale af forholdet.

anBEFalInG TIl arBEJdsGIVEr

Selv om godtgørelsesniveauet er blevet sat ned, så anbefales arbejdsgivere fortsat til at være omhyggelige med at få lavet et fyldestgørende ansættelsesbevis. ved at få skrevet alle relevante aftaler omkring ansættelsesforholdet ned i ansættelseskontrakten, sikrer man sig imod senere diskussioner om, hvad der er aftalt - både under ansættelsesforholdet og ikke mindst i forbindelse med en opsigelse.

Danske Busvognmænd

/ 31


r ø j ih

t e n

g l a st

no

De Brune omnibusser, virum

1.

juni 1948 etablerede Ove Simonsen i Virum en bybuslinje i Lyngby med rute Lyngby-Sorgenfri-Gl. Virum-Ny Virum. Han startede med at køre en gang i timen med en brugt Büssing-NAG årg. 1931, som han havde overtaget fra Poul Thomsen i Bagsværd. I 1949 anskaffede han derefter to busser: En brugt Reo årg. 1932 fra Holger Salomon og en ny Seddon. Han fik bygget karrosseri på begge hos Frederiksberg Karosserifabrik. I 1951 indførte man linjenumre. Simonsens fik rutenummer 171. Samme år indførte han 20 minutters interval, og supplerede med en brugt Triangel årg. 1941 fra John Wenneke. I 1952 opnåede han tilladelse til ny rute 170 Lyngby-Virum-Frederiksdal og anskaffede en ny MercedesBenz-bus med Sorø-karrosseri. Rute 170 viste sig dog så ringe, at den indstilledes allerede ved årets slutning I 1953 anskaffede han en ny Triangel - denne gang med fordøren foran forakslen. I 1954, 1955, 1956 og 1957 købte han derefter hvert år en LeylandDAB-bus med midtmotor. I 1958 omlagde han sin rute 171 til en ringlinie. I 1959 ophørte han som vognmand, og solgte rute og busser til Forenede Rutebiler. Han drev derefter autoforretning fra sit garageanlæg på Virumgårdsvej, siden overtog sønnen. Ove Simonsen døde i 2002. Leyland-DAB-bussen fra 1957 eksisterer endnu. I 1973 købte Simonsen den tilbage fra DAB og ombyggede den til campingbus. Herfra kom den til Bushistorisk Selskab, og nu er den del af Granly Bussamling i Ørum Djurs.

1.

2.

Nostalgihjørnet er en rubrik i Danske Busvognmænd udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

Foto og tekst: Lars Ersgaards arkiv, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”

1. Ove Simonsens første bus købt fra ny, var denne Seddon, med karrosseri bygget hos Frederiksberg Karosserifabrik. Her ses den ved Lyngby gl. station.

3.

2.

I 1953 anskaffede han denne moderne Triangel fra De forenede Automobilfabriker i Odense. Her set ved Lyngby Posthus.

3.

Frem til han solgte forretningen i 1959, købte han derefter Leyland-busser med DAB-karrosseri, som denne.

32 / Danske Busvognmænd


Info

Danske Busvognmænd Sekretariatet Sundkrogsgade 13 2100 København Ø Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: man - fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

Hovedbestyrelsen Landsformand John Bergholdt – Bergholt Industrivej 22, 5550 Langskov Tlf. 66 11 31 31 / Fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup - Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Michael Brandt-Nielsen - City-Trafik A/S Naverland 20, 2600 Glostrup tlf 88 17 10 01, fax 32 96 21 16 mbn@city-trafik.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen - Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk Formand DB’s kreds 1 Jens Ole Thomsen - Løkken Turistbusser Lyngbyvej 188, 9480 Løkken tlf 70 21 00 02, fax 70 21 00 03 lt@mail.tele.dk . www.loekken-busser.dk

Medarbejdere Steen Bundgaard Adm. direktør, cand. jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter. Lasse Repsholt Konsulent, cand. scient pol. lasse@db-dk.dk Busloven, international buskørsel, handicapkørsel, IT-ansvarlig, medlemsblad. Helle Selma Harbsmeier Kommunikationschef, cand. mag. helle.selma@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse

Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus Vejle ApS Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 40 18 30 76, fax 75 85 82 58 peter@papugabus.dk

Helle Blankschön helle@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Sværdsholtevej 4, Vedde, 4295 Stenlille tlf 20 24 84 20, fax 57 80 40 25   mail@vedde.dk

Helen Køhlert helen@db-dk.dk Kontorass., sekretær, hjemmeside, medlemskartotek, medlemsblad, salgsartikler, video, kredsarrangementer, årsmøde.

Bus gasinet ma

Danske Busvognmænd

N 02 / FEBRUAR 2011 o

Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

Udgiver Sundkrogsgade 13 / 2100 København Ø Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ansvarshavende Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk

Redaktør Helle Selma Harbsmeier / helle.selma@db-dk.dk Danske busvognmænds opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale. Abonnementspriser Årsabonnement - Danmark kr. 387,50 incl. moms - Udlandet kr. 495,- momsfrit

Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse. oplag 3.000 stk. Distribution Postvæsenet Annoncer & produktion pk-reklame & tryk aps Rådhus Allé 50 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk Udgivelser Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 9. Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 14. februar.

Danske Busvognmænd

/ 33


Busmagasinet februar 2011