Page 7

efter var på fornyet kontrolbesøg hos på Metroen, besluttede de at lukke sagen. Arbejdet levede op til det forventede, og dermed havde Metro Service efterlevet påbuddet. Det var en stor lettelse for virksomheden. - Lige så ærgerlig jeg var over at vi fik påbuddet, lige så glad er jeg for at vi har puttet alle de kræfter i projektet siger en tydeligt stolt Lars Toft Krag - Der var jo en usikkerhed fra stewardernes side, da vi startede det her, og en af bekymringerne gik på, om kun-

derne nu bare ville stikke af inden de kunne nå at skrive en afgift, men den bekymring holdt ikke. I 2016 har vi allerede udskrevet 37 % flere afgifter end i samme periode sidste år, og vi har altså ikke hævet kravene – og det gør vi for øvrigt heller ikke, for det er baseret på et tal vi er kontraktuelt forpligtet på. Vi har ikke en performance-management kultur her i Metro Service.

(Foto: Metroselskabet/Peter Sørensen)

- Man kunne sikkert sagtens være kommet frem til samme resultat, hvis ledelsen havde lukket døren og taget en beslutning om, hvordan arbejdet skulle foregå fremadrettet. Måden man gjorde det på betød, at vi som medarbejdere følte og føler, at vi blev taget seriøst, og at vi selv var med til at udarbejde retningslinjerne. De løsningsmodeller, der kom på bordet, bar tydeligt vores fingeraftryk, og dermed blev det langt mere spiseligt for personalet, frem for hvis ledelsen havde valgt at komme med en dikteret løsning.

Klare retningslinjer

Hvor der før havde manglet en klar politik for den service frontpersonalet skulle de, så blev der nu udarbejdet retningslinjer med fokus på netop service, imødekommenhed og konflikthåndtering. Det var ifølge Uno Gall en stor omvæltning for stewardgruppen. - Hvor vi før i tiden talte lige ud af posen til kunderne, især hvis der var tale om aggressive personer, så har det ændret sig drastisk. Personer, der står overfor at få en afgift på 750,- kan nogle gange reagere irrationelt, med vores tidligere fremgangsmåde bragte vi os selv i fare, og det er jo dumt. - Med de nye retningslinjer blev det klokkeklart for alle, at vi ikke skulle gå i rette med passagererne.

Store, positive ændringer

De fleste metrostewarder syntes umiddelbart at tiltagene var gode, mens en mindre del var mere skeptiske, heri-

blandt Uno Gall selv. Årsagen var, at det nu virkede som om stewardernes muligheder for at skrive afgifter ville forsvinde. Frygten var, at også passagerernes sidste respekt for metrostewarderne ville gå samme vej. På papiret kunne man også godt tro, at det var sådan det ville blive, men effekten var den modsatte. Uno Gall selv var overrasket over resultatet: - Efter et par måneder oplevede de fleste, hvordan det faktisk var meget rart at gå på arbejde uden at man nødvendigvis kunne forvente at havne i en eller flere konflikter. Tallene for den seneste trivselsmåling og statistikkerne taler for sig selv. Folk er blevet meget gladere for at gå på arbejde. Fra oktober 2013 til oktober 2014 var der 39 sygedage på grund af overfald. I den tilsvarende periode for 2014 til 2015 var der 6. Det er et markant fald, og de voldsforebyggende tiltag har vist sig at være en gave til os som medarbejdere. Nu kunne man tro, at en del af de penge, som metroen taber på ikke indhentede afgifter tjenes hjem på de færre sygedage, men sådan ser regnestykket slet ikke ud. Det er meget bedre. For metroen taber ikke penge. - Faktisk viser det sig, at fordi stewarderne har fået bedre arbejdsforhold og er blevet gladere for at gå på arbejde, så er der sket en stigning i antallet af afgifter der skrives. Dermed har investeringen i voldsforebyggelse vist sig at være en endog rigtig god investering, slutter Uno Gall.

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 7

JT 03/2016  

Jernbane Tidende nr. 3 2016

JT 03/2016  

Jernbane Tidende nr. 3 2016

Advertisement