Dansk Jernbaneforbund 1899-1924

5 Togpersonalet (Konduktørerne) klarede sig lidt bedre i lønningsmæssig Henseende end det stationære Personale. Lønningerne var ganske vist ikke væsentlig højere, men Konduktørerne bødede paa dette Forhold ved at sætte Salg af Kupeer i formeligt System.

I Rigsdagtidendes Aargange fra sidst i Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne træffer man ofte paa Kritik af det Forhold, at medens Halvdelen af et Togs Kupeer blev proppet fulde af Rejsende, sad der kun 1 og 2 (vel navnlig 2) i den anden Halvdel af Kupeerne. Ogsaa i Dagspressen fremkom Kritik, men Forholdet fortsattes alligevel indtil omkring Aarhundredeskiftet, hvorefter det lidt efter lidt ophørte.

Karakte ristisk for Lønsystemet i den Tid var den uforholdsmæssige Forskel mellem Lønningerne for de højere Embedsmænd og d e underordnede Funktionærer. Medens t. Eks. Generaldirektøren den Gang var lønnet med 10.000 Kr. aarlig - der var endda sidst i Firserne Forslag om at lønne ham med 15.000 Kr. aarlig - havde en Portør kun .ca. 700 aarlig eller ca. en Femtendedel af Generaldirektørens Aarsløn.

I vore Dage er Forholdet ikke slet saa grelt; thi selv med Generaldirektørens 18.000 Kr. i aarlig Løn, foruden Dyrtidsog Konjunkturtillæg, udgø r Portørens Aarsløn nu nærmest 1/ 6 og ikke som den Gang Ih5 af Administrationschefens Aarsindtægt.

O mkring 1886, efter at samtlige Statsbaner over hele Land~t var bragt ind under en fælles Administration, udgjorde Personalet ialt halvfemte Tusind Mand. Længden af Banerne var 200,1 Mil. I 1892 var Banenettet vokset med 2 Mil til 202,1 Mil, men Personalets Ant~l var noget over 6000. Den Gang som nu hørte man i Rigsdagen særlig fra Landborepræsentanternes Side Beklagelse over den dyre Administration og det store P ersonale, som man mente maatte kunne indskrænkes betydeligt.

Lovforslaget om Statsbanernes Organisation, herunder Personalets Lønninger, gled i 1891-92 gennem Rigsdagen uden anden Paavirkning fra Personalet selv, end den, der kunde