Issuu on Google+

Hjemlighed I fremtidens plejebolig

Juni 2013


Hjemlighed i fremtidens plejebolig Introduktion ‘Hjemlighed i fremtidens plejebolig’ er et partnerskabsprojekt mellem kommuner og virksomheder. Projektet har fokus på, at udvikle konkrete designdrevne ideer og koncepter der forbedrer livskvaliteten for de ældre, skaber optimale arbejdsforhold for personalet og bidrager til, at plejeboliger opleves som et attraktivt sted for alle brugere. Udgangspunktet for dette konceptkatalog har derfor været, at udvikle konkrete, fleksible, humane idéer og koncepter, som private og offentlige virksomheder på en enkel måde kan viderebearbejde til færdige prototyper, der kan testes eller udvikles som nytænkte servicekoncepter. Dette konceptkatalog er resultatet af partnerskabsprojektet og er færdigjort i juni 2013. Ledende for partnerskabsprojektet

Deltagende interessenter

Dansk Design Center

Kommuner

Iben Højer-Hansen - Projektleder

Egedal/Hillerød/Kolding/Lyngby-Taarbæk/Vejle

Trine Thygaard-Nielsen - Feltarbejde Josefine Brinck Mulvad - Projektassistent

Virksomheder ARK 3/Cim Interconn/e-mergency/Okholm Lighting/Zealand Care

Primære samarbejdspartnere Designit

Studerende

Jimmy Ege Pedersen - Projektleder/Feltarbejde/Facilitator

Mette Christensen

DTU

Stine Schulze - Facilitator

Michala Koch Heerup

DTU

Jon G. Madsen - Facilitator & Visuelt materiale

Signe Søndergaard

Århus Universitet

Mikal Hallstrup - Oplægsholder

Lea Øe

Århus Universitet

Teknologisk institut - Primær samarbejdspartner Nina Breer Brocks - Oplægsholder/Projektpartner

Side 2


Indholdsfortegnelse Introduktion  Indholdsfortegnelse  Procesbeskrivelse  Feltarbejde 14 barrierer for hjemlighed  Mini-Camp  Workshopudbytte  Konceptudvikling  Kvalificeringsprocess Tre hovedkategorier  14 udviklede koncepter  14 koncepter  Plejeboligportal - Oplyst overgang  Velkomstpakke - Oplyst overgang  Forventningspakke - Oplyst overgang  Mentor - Oplyst overgang  Indretning - Oplyst overgang  Fælleshaven - Fysiske rammer  Gen-Brugsen - Fysiske rammer  Fællespladsen - Fysiske rammer  Silver City - Fysiske rammer   Fleksibel bolig - Fysiske rammer  Fælles platform - Daligdagen   ‘Home party events’ - Dagligdagen  Shoppeture - Dagligdagen  ‘Prøv på egen krop’-events - Dagligdagen  Afrunding

Side 3

2 3 4 5 6 9 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33


Procesbeskrivelse

Fase 1

Fase 2

Fase 3

Fase 4

Research

Mini-camp

Konceptkatalog

Præsentation

Feltarbejde •• Analyse •• Identificere barrierer ift. hjemlighed •• Design af workshop format på baggrund af feltfindings Interviews & observationer på plejeboliger i Danmark. Interviews med ledere, personale, beboere & kommuner.

Side 4

Workshop •• Idéudvikling på baggrund af identificerede barrierer •• Idékvalificering •• Afstemning af de bedste idéer Deltagelse fra fem kommuner, fem virksomheder, universitetsstuderende, plejepersonale, ældresagen & ‘yngre ældre’.

Konceptudvikling •• Opsamling •• Videreudvikle idéer til sammenhængende koncepter •• Visualisering af koncepter •• Udarbejdelse af konceptkatalog •• Præsentationsmateriale udvikles

Koncepter præsenteres •• Færdige koncepter præsenteres •• Samarbejder etableres med bredere gruppe af virksomheder - potentielle partnere


Feltarbejde

Side 5


14 barrierer for hjemlighed I forbindelse med projekt ‘Hjemlighed i fremtidens plejebolig’, blev der foretaget antropologisk feltarbejde på flere plejeboliger i Danmark. Feltarbejdet skabte grundlaget for, at kunne identificere 14 barrierer, der i dag gør det svært for beboere at ‘føle sig hjemme’ i deres plejebolig. På denne måde har dette projekt, arbejdet på at løse faktiske problemstillinger, identificeret i felten, snarere end at udvikle idéer til ikke-eksisterende udfordringer. Disse 14 barrierer dannede rammen for Mini-camp’en, og gennem to dage blev der udviklet idéer til, hvordan man kunne løse disse udfordringer.

Side 6

1. Usikker overgang til plejebolig

2. Mangel på genkendelighed

For mange ældre (og familien) er overgangen til plejeboligen forbundet med usikkerhed, da det er uklart hvad det er for et liv man står overfor. Denne usikkerhed skaber en situation af ængstelse, der skaber en negativ oplevelse og gør det vanskeligere for de ældre at falde til.

At flytte i plejebolig, er for mange en stor omvæltning i livet, præget af krise og tab af identitet. De ældre mister forbindelsen til det tidligere liv. Det har stor betydning, at bevare en krog tilbage til det liv, man kommer fra i form af genkendelige handlinger, ritualer, inventar og stemninger. Mange ældre, kommer aldrig til at opfatte plejeboligen som et hjem, fordi de mangler genkendelighed, i den nye tilværelse.


14 barrierer for hjemlighed 3. Svært at deltage

4. Fremmede redskaber i hjemmet

5. Uforståelig teknologi

Det er ofte af stor betydning, fortsat at kunne være med til at løse mindre opgaver i det daglige, f.eks ved måltider. Ikke at kunne deltage skaber følelsen af ‘hotelophold’. Når der deltages, skabes istedet referencer til det tidligere liv, sanser og hukommelse aktiveres. Det er dog ofte svært for de ældre at deltage, grundet besværet fysik, travlhed blandt personale eller mangel på kultur for denne praksis.

Plejeboligen er et ’transformativt’ rum, der skal kunne skifte funktion og formål på kort tid. Hjemmet bliver flere gange dagligt ’pakket’ ud som arbejdsplads og foldet sammen til et hjem igen. Samtidig rummer plejeboligen en del arbejdsmæssige redskaber, der ikke hører naturligt til, i den ‘normale’ forestilling om et hjem.

Internetadgang giver mulighed for, at etablere eller fastholde forbindelser til verden udenfor plejeboligen. Mulighederne for at kommunikere direkte med familien, selv at opsøge underholdning, bestille litteratur og gøre indkøb, vil for de ældre som mestrer internetmulighederne, øge selvbestemmelsen betydeligt. I dag er der mange, der ikke benytter sig af disse muligheder, da teknologi og internet bliver opfattet, som fremmedartet og uforståelig. Personalet er ofte presset på tid ift. at indføre de ældre i disse muligheder.

6. Lidt plads til forskellighed

7. Besøgsvenner mangler viden

8. Svært at være ‘vært’ i eget hjem

I dag er plejeboliger ofte indrettet til at rumme alle ældre som én gruppe – ikke en gruppe af individer med forskellige behov. Resultatet er, at de ældre nødvendigvis må indordne sig de eksisterende rammer, på trods af at deres behov kan være anderledes.

Besøgsvenner er potentielt en stor ressource som både personale og beboere kan drage nytte af. Dog oplever personalet, at besøgsvenner ofte ved for lidt om, hvordan man hjælper og håndterer de ældre, derfor bruges de ofte kun til mindre opgaver spil, højtlæsning, samtale og hyggestunder.

Et vigtigt element og ritual omkring hjemlighed, handler om at invitere andre på besøg og evt. byde på kaffe og kage som vært. For mange beboere kan det være svært at påtage sig denne værtsrolle, når man f. eks skal bede besøgende om at betale for kaffe og kage. Dette faktum virker som et benspænd for følelsen af at være hjemme.

Side 7


14 barrierer for hjemlighed 9. Svært at opretholde netværk

10. Svært at skabe fællesskaber

11. Svært at bidrage til omverden

Det er afgørende for livskvaliteten at opretholde forbindelse til familie og venner, selv om man er flyttet i plejebolig. Familien bliver usynlig, hvis den ikke inddrages og føler sig godt modtaget. I dag har familie og venner ofte svært ved at finde deres roller i den ældres nye liv, og de ældre har svært ved selv at komme i kontakt med familien.

I mange plejeboliger bor mennesker med demenssygdomme sammen med kognitivt velfungerende mennesker. Det er i dag en udfordring at skabe fællesskaber mellem mennesker med demenssygdom og mennesker, som er velfungerende. I dette miljø har hjemlighed og fællesskab vanskelige vilkår.

Gensidighedsprincippet er en grundlæggende balance i menneskelige relationer. Ved at give og tage ligeligt, skabes ligeværdighed mellem mennesker. Princippet er ofte sat ud af spil i plejeboligen, da den ældre ofte har meget få muligheder for at give eller bidrage i relationen til andre. Dette gør, at ældre ofte føler, at de kun kan bede om hjælp uden at give tilbage og derved skabes en ubalance hvor ældre føler sig ‘til besvær’.

12. Fysisk selvstændighed

13. Mister adgang til nærmiljø

14. Familien forsvinder fra plejeboligen

Fysisk aktivitet medvirker til at fastholde og eventuelt styrke mobiliteten og dermed muligheden for selvstændighed. Hvis muskelstyrke og kondition er faldende, fordi beboeren er for inaktiv, mindskes kroppens ydeevne, balancen påvirkes, og beboeren kan blive bange for at falde - dette forsager større afhængighed af personalet og understøtter følelsen af institution.

Når ældre flytter i plejebolig, oplever mange at de mister forbindelsen til nærmiljøet. Adgang til butikker, netværk & fri færden i nabolaget over korte afstande giver muligheder for at opretholde og fortsætte en del af det liv, man hidtil har levet, og det er med til at stimulere følelsen af frihed, selvstændighed og hjemlighed.

Fællesarealer opfattes ofte ikke som hyggelige af de ældres familie, og de er ofte ikke gode til at inkludere de ældres børn, børnebørn og oldebørn. Inkluderende fællesarealer ville skabe mere liv til glæde for alle beboere, og højne lysten for besøg fra familien. I dag henter familien enten de ældre hjem, eller benytter den ældres private bolig - der ofte har pladsbegrænsninger og opfattes som ‘kedelig’ af besøgende børn.

Side 8


Mini-Camp 17-18. april 2013

Side 9


Mini-Camp d. 17-18. maj 2013 Den 17-18. maj 2013 havde Dansk Design Center inviteret en række af deltagere til en to-dages ’Mini-camp’. Mini-camp’en dækkede over en idé-udviklings workshop, som blev designet og faciliteret af Designit – et strategisk designbureau. Formålet med mini-camp’en var, at inddrage en række brugere, som hver især har dybdegående viden om emnet, og ved hjælp af designdrevne metoder, udvikle løsnings idéer. Ved at inddrage daglige brugere og ’eksperter’ på området i en idé-udviklingsproces, udvikles idéer der er realistiske i forhold til den dagligdag de skal fungere i. På workshoppen deltog sundhedsfagligt personale fra forskellige plejeboliger i Danmark, kommunale repræsentanter fra fem kommuner, fem forskellige private virksomheder der opererer indenfor healthcare, et mindre panel af ’yngre ældre’, studerende fra DTU og Århus Universitet, samt en række oplægsholdere der inspirerede deltagerne med nye trends og tendenser indenfor ældreområdet. Det brede deltagerpanel var med til at skabe helhedsorienterede idéer, da de 14 identificerede barrierer blev diskuteret ud fra flere vinkler og fagligheder.

Side 10


Mini-Camp d. 17-18. maj 2013

Side 11


Mini-Camp d. 17-18. maj 2013

Side 12


Workshopudbytte (eksempler)

Side 13


Konceptudvikling

Side 14


Kvalificeringsprocess Idé-templates

Idé-udvikling

Deltager kvalificering

Designit konceptudvikling

Hver identificeret barriere fik sit eget idé-board, der skulle udfyldes med idéer til løsningsforslag. I slutningen af dagen, skulle deltagerne præsentere udviklede idéer for hinanden, og stemme på deres favoritter.

I slutningen af dag 2, skulle deltagerne gruppevis stemme på de bedste idéer. Idéer med flest stemmer blev kvalificeret yderligere med særligt designede kvalificeringsark. De kvalificerede idéer blev præsenteret, og deltagerne stemte på deres favorit idéer, på tværs af grupperne.

Efter Mini-camp’en videreudviklede Designit de mest populære idéer om til helstøbte koncepter.

Idéark - Hjemlighed Idéens navn

Barrierer #

Hvem skaber ideén værdi for?

Hvordan skaber ideén værdi?

Ideéns rejse

1

2

3

4

5

6

Gruppe 1

Designit medbragte til Minicamp’en, store idé-templates som deltagerne udfyldte gruppevis.

Side 15


Tre hovedkategorier Designit gennemarbejdet alle idéer, på tværs af workshopgrupper og i denne proces blev det tydeligt, at ideérne faldt i 3 hovedkategorier, som der blev udviklet koncepter indenfor: Oplyst overgang Omhandler hvordan de ældre overgår til deres nye liv i plejeboligen Fysiske rammer Fokuserer på måden de ældre bor på i plejeboligen Dagligdagen Sætter fokus på de aktiviteter der tilbydes Ud fra disse 3 hovedkategorier af idéer, har designere videreudviklet og visualiseret 14 færdige koncepter.

Oplyst overgang

Fysiske rammer

øv Pr på en eg

s

r

tu pe

op

Sh

op kr

m

or

tf

a Pl

bu pe

s lle

op

Sh

g

e

kk

pa

s ng

e

ig ol lb be si ek Fl ty Ci er lv n Si se ad pl ss lle Fæ en gs ru -B en G en av sh lle

in

n et dr In

ni nt ve

kk pa

al

st

om

r to en

M

r Fo

lk Ve rt

po

lig

Bo Side 16

Dagligdagen


14 udviklede koncepter De 14 identificerede barrierer, blev benyttet som et udgangspunkt for Mini-camp’en, så deltagerne havde konkrete problemstillinger, at forholde sig til og idé-udvikle ud fra. I løbet af Mini-camp’en begyndte deltagerne, at aktivere deres specialiserede viden, daglige oplevelser og forskellige baggrunde og der blev udviklet koncepter på baggrund af oplevede problemstillinger deltagerne selv inddrog i diskussioner. Dette faktum er kun blevet tilskyndet, da identificerede barrierer har været ment som et udgangspunkt for at få gang i debatten og idé-udviklingen. En ’konsekvens’ heraf er, at der er opstået idéer som ikke har baggrund i de 14 barrierer, men i den debat der er opstået på Minicamp’en. Dette anser vi kun som en styrke, da det er udtryk for problematikker der tager udgangspunkt i deltagernes virkelighed. Enkelte koncepter tager derved udgangspunkt i en opstået debat, snarere end i en af de identificerede barrierer. Udviklede koncepter har taget udgangspunkt i idéernes popularitet, snarere end at de stammer fra identificerede barrierer.

Side 17


14 Koncepter

Side 18


Plejeboligportal - Oplyst overgang Fakta

Idé

Værdi

I dag bliver plejeboligen ofte tildelt ud fra tilfældigheder og på baggrund af en håndfuld brochurer. På det grundlag kan det være vanskeligt at finde den plejebolig der passer bedst til den enkeltes ønsker, interesser og behov.

En søgemaskine for plejeboliger med mulighed for at søge på kriterier fx størrelse, antal beboere, lokation, faciliteter, sociale aktiviteter og hvem der står på venteliste. Portalen er tilgængelig for alle. Inkluderet er muligheden for at oprette en søgeagent, så brugeren automatisk får besked, når der er plads på ønskede plejeboliger.

Så længe den ældre kan, vælger vedkommende selv sin plejebolig, på et informeret og oplyst grundlag. De ældre kommer til at bo i en plejebolig der passer bedre til deres baggrund, ønsker og livstil.

Resultatet kan være, at den ældre aldrig kommer til at føle sig hjemme i plejeboligen.

1

2

De ældre søger i god tid på en fællesportal for plejeboliger, ud fra behov, interesser og ønsker, med mulighed for at prioritere den fremtidige bolig.

Side 19

Oplyst overgang

Fysiske rammer

Dagligdag

Udvalgte plejeboliger gemmes. Når borgeren fylder 70, får vedkommende automatisk besked når der er plads i udvalgte plejeboliger. Opstår behovet tidligere kan portalen indstilles hertil.


Velkomstpakke - Oplyst overgang Fakta

Idé

Værdi

For mange ældre er overgangen til plejeboligen forbundet med usikkerhed, da det ofte er uklart hvad det er for et liv man står overfor.

Når borgeren fylder 70 år, modtages automatisk en pakke med information om plejeboliger i dennes nærområde. Informationen omfatter beskrivelse af plejeboligernes faciliteter, beboere, samt en invitation til et besøg på de mulige plejeboliger.

Når de ældre vælger at flytte i plejebolig, vil det være på et langt mere oplyst grundlag.

Denne usikkerhed skaber en situation af ængstelse, der medfører en negativ oplevelse og gør det vanskeligere for de ældre at falde til i plejeboligen.

1

Side 20

Til plejehjemmene skal der udarbejdes fælles ‘velkomstpakke templates’- på print og/eller digitalt.

2

Når den ældre fylder 70 år modtager han/hun automatisk en ‘velkomstpakke’ med informationer fra nærliggende plejeboliger.

Oplyst overgang

Den indsigt der skabes på forhånd omkring livet i en plejebolig, kan være med til at minimere usikkerheden, ængstelsen og den negative oplevelse.

3

‘Velkomstpakken’ kan bestå af brochurer, foldere og evt. DVD, der beskriver livet og dagligdagen i plejeboligen.

Fysiske rammer

Dagligdag

’Velkomstpakken’ indeholder en invitation til besøg i de lokale plejeboliger, for at få en fornemmelse af stedet, beboerne og stemningen.


Forventningspakke - Oplyst overgang Fakta

Idé

Værdi

For familien til de ældre, kan overgangen til plejeboligen være forbundet med mange tvivlsspørgsmål - Hvad kan vi forvente der vil ske nu? Hvad er min rolle i plejeboligen? Er der plads til mig her?

En ‘forventningspakke’ skal designes til de ældres familier. Pakken skal indeholde oplysninger om hvilke ændringer der kommer til at ske i den ældres liv, den nye hverdag og hvordan familen kan være med.

Ved at oplyse de ældres nære om livet i en plejebolig og de ting der følger med, vil der skabes højere grad af forståelse.

Plejepersonalet oplever, at familien ofte har svært ved denne forandring og som resultat heraf, ofte ‘forsvinder’ fra plejeboligen.

1

2

Den ældre flytter ind i den nye plejebolig.

Side 21

Materialet kan både præsenteres på print, men også som fx video materiale.

Oplyst overgang

3

Den ældres familie modtager en forventningspakke fra det nye hjem.

Fysiske rammer

Når familien oplyses omkring hvad deres rolle er i plejeboligen, har de langt bedre muligheder for at kunne bidrage til de ældres liv så de fortsat kan have et familieliv.

Dagligdag

Forventningspakken indeholder brochurer og videomateriale, der beskriver både hvad familien kan forvente af forandringer i den ældres liv, men også hvordan de bedst kan bidrage og hvilke muligheder der er i den nye tilværelse.


Mentor - Oplyst overgang Fakta

Idé

Værdi

Overgangen til den nye plejebolig opleves ofte som ‘skræmmende’, da man hverken ved hvad man kan forvente af sit nye liv, og man ikke kender nogen af dem som man skal indgå i et fællesskab med.

Eksisterende beboere bliver udvalgt som mentorer for kommende beboere. De bliver valgt ud fra enten interesser, eller fx tidligere job.

Den nye beboer føler sig mere velkommen. Både den nye beboer og dennes familie har et bedre oplysningsgrundlag om livet i den nye plejebolig.

Mentoren inviterer til besøg inden indflytning. Efter indflytning, følger mentoren den nye beboer til måltider, viser rundt på plejehjemmet og inviterer til sociale begivenheder.

1

2

Beboer udvælges som mentor på baggrund af fx tidligere job, interesser eller geografi.

Side 22

Oplyst overgang

3

Mentoren inviterer den ældre og dennes familie på besøg inden indflytning, og fortæller om stedet og dagligdagen.

Fysiske rammer

Øget følelse hos mentoren af at være til nytte og kunne bidrage positivt.

Dagligdag

Mentoren tager imod den nye beboer ved indflytningen og sørger for at den nye beboer bliver indraget i aktiviteter og fællesskaber.


Indretning - Oplyst overgang Fakta

Idé

Værdi

Overgangen til plejeboligen er en stor omvæltning i livet, hvor mange føler at de mister forbindelsen til det liv de har ført og intet mere er genkendeligt. Denne følelse blive ofte forstærket af, at de ældre skal skille sig af med mange af deres møbler og ting som der ikke længere er samme plads til.

Beboeren og familien tilbydes flere services, hvor elementer af det tidligere hjem overføres til det nye for at skabe genkendelighed. Fx opfordres der til at tage et billede af den tidligere hoveddør og ved indflytning på hjemmet printe og tilskære en ”kopi” der opsættes på den nye dør. Samme teknik kan bruges til udsigten fra et vindue, polstring af møbler, lysindfald, stuk i loftet osv.

Personliggørelse af det nye hjem, er med til at skabe genkendelighed for nye beboere.

1

2

Inden indflytning tilbydes beboeren muligheden for at tilkøbe flere forskellige ‘indflytning-services’.

Side 23

Oplyst overgang

3

Efter valgte tilkøb, besøges den ældres hjem og de nødvendige billeder, opmålinger og baggrundstjek foretages.

Fysiske rammer

Overføre stemning og følelsen af det tidligere hjem til det nye for at minimere overgangen fra det tidligere hjem til en plejebolig.

Dagligdag

Når den nye beboer flytter ind, står det hele klar, så den ældre flytter til noget mere genkendeligt og trygt.


Fælleshaven - Fysiske rammer Fakta

Idé

Værdi

Mange ældre har adgang til både fælles haver og egne haver i plejeboligen, men de er ofte ikke fysisk i stand til at dyrke dem - så de står uberørte hen. Samtidig er der ofte flere års ventetid på kolonihaver for borgere i større byer.

På plejeboligernes grønne arealer etableres der fælleshaver, hvor fx familier fra nærområdet og ældre fra plejehjemmet indgår et ‘have-partnerskab’. Her låner de ældre deres have ud til en lokal familie eller skoleklasse, som i samarbejde med den ældre kan dyrke og pleje den. Afgrøderne deles i partnerskabet.

Der bliver skabt relationer mellem lokalområdet og de ældre i plejeboliger. De ældre oplever samtidig liv og atmosfære, når jorden dyrkes af familier udefra. Samtidig får lokalområdets beboere mulighed for, at dyrke egne planter og grøntsager, uden at skulle købe kolonihave eller stå på venteliste i mange år.

1

2

Plejehjemmene har har ofte store haver og udearealer, der ikke er i brug, samtidig har de ældre ikke altid overskud til at passe deres individuelle haver.

Side 24

Oplyst overgang

3

Den ældre indgår et ‘have-partnerskab’ med egen familie/familie udefra. I samarbejde dyrker de haven.

Fysiske rammer

Dagligdag

Planter og afgrøder fra fælleshaven deles.


Gen-Brugsen - Fysiske rammer Fakta

Idé

Værdi

Når de ældre flytter i plejebolig, kan de ofte ikke få plads til at medbringe mange af de effekter og møbler de har anskaffet sig gennem et langt liv.

Gen-Brugsen er en lokal ‘butik’, hvor beboere kan sælge de effekter, de ikke længere har plads til. De kan fx sælges til studerende, så de kan få nyt liv hos andre i nærområdet. Når kunder er på besøg, vil beboerne kunne fortælle historien bag diverse effekter. Friske beboere ville kunne være med til at varetage Gen-Brugsen.

Beboerne ser at andre bliver glade for de ting de ikke selv længere har plads til, og processen med at skulle skille sig af med sine effekter bliver mere personlig. Ydermere skaber Gen-brugsen et socialt forum, hvor beboere bidrager, skaber nytte, får talt med hinanden og familier fra nærområdet.

Det kan være hårdt at skulle skille sig af med store dele af sin fortid.

1

2

Den nye beboer har ikke plads til alle ejendele ved indflytning i plejeboligen.

Side 25

Oplyst overgang

3

Udvalgte ejendele som ikke skal med i den nye plejebolig, hentes og bringes til Gen-Brugsen.

Fysiske rammer

Dagligdag

I Gen-Brugsen er de ældre med til at sælge og fortælle historien bag deres gamle effekter til fx studerende i lokalsamfundet.


Fællespladsen - Fysiske rammer Fakta

Idé

Værdi

Fællesarealer i dagens plejeboliger er ofte ikke gode til at inkludere familie og børnebørn. Resultatet er, at de ældre i stedet tages med hjem til familien, eller benytter den ældres plejebolig, som ofte ikke er ‘sjov’ for børnene.

Fællespladsen er et aktivitets, motions- og legeområde til børn og beboere.

Idéen gør det muligt for ældre, at holde sig aktive, og skaber et sted hvor børnebørn kan ‘lege’ og have hyggeligt samvær med bedsteforældre.

Fællespladsen muliggør ved hjælp af fx lysspil og sensorteknik at aktivere ældre og børn til at motionere, spille og lege sammen.

Fællesarealer står ubenyttede hen.

1

2

Hele familien kommer for at besøge deres familie i plejeboligen.

Side 26

Oplyst overgang

3

Oldebørn & børnebørn kan aktiveres til opgaver og spil, sammen med deres bedsteforælder.

Fysiske rammer

Familieaktiviteter i fællesarealer, skaber både liv, atmosfære og stemning som glæder alle beboere. Det giver for andre beboere noget at kigge på og følge med i.

Dagligdag

Der skabes i fællesarealer atmosfære og liv, som også kommer andre beboere til gode.


Silver City - Fysiske rammer Fakta

Idé

Værdi

I dag venter rigtig mange ældre med at flytte i plejebolig, indtil det er absolut nødvendigt. Grunden er, at det opfattes meget lidt attraktivt at bo i plejebolig.

Plejebolig-tanken skal udgå og der skal istedet skabes en ‘ældre’ landsby, et nærmiljø med motionsruter, caféer og med indkøbsmuligheder der er optimeret til ældre.

Silver City vil skabe et attraktivt alternativ til de nuværende plejeboliger. I Silver City vil ældre i langt højere grad, føle sig hjemme, da det er en landsby skabt til ældres behov. Dette vil gøre overgangen til plejeboligen, til en positiv oplevelse og ikke noget der frygtes. På sigt vil det kunne nedsætte behovet for for pleje og hjælp.

I landsbyen skal det være muligt, at dele kompetencer og derved hjælpe hinanden og skabe fælleskab.

1

2

Silver City er en attraktiv by at bo i som ældre beboer.

Side 27

Oplyst overgang

3

Silver City er optimeret til, at rumme flere kategorier af ældre med forskellige behov. Hvis den ældres behov ændres over tid, skal beboere ikke flytte til et nyt sted. Beboere kan blive i nærmiljøet, hvor man kender stedet, naboerne og nærområdet. Fysiske rammer

Dagligdag

Silver City er indrettet som en ældrevenlig by, der først og fremmest er optimeret til, at opfylde ældres behov.


Fleksibel bolig - Fysiske rammer Fakta

Idé

Værdi

Det kan i dag være svært, at sætte individuelle præg på plejeboliger, og få dem til at passe præcis på den enkelte beboers ønsker og behov. Samtidig kan ældres behov ændre sig hastigt, men rummet er ikke gearet til denne forandring.

Den enkelte bolig skal være langt mere fleksibel, så boligens rum kan tilpasses den enkelte beboers behov, samt kunne justeres ved ændring i behov, så rummet ændres - ikke beboeren.

Der skabes langt større muligheder for individualitet og det er muligt for beboere at få opfyldt forskellige behov. Samtidig vil man kunne undgå, at den ældre skal flyttes til nye lokationer flere gange, hvilket gør det svært for den ældre at føle sig hjemme.

I dag er det den ældre der flyttes og ikke rummet der tilpasses.

1

2

Før den nye beboer flytter til plejeboligen, får de muligheden for at indrette den på forhånd.

Side 28

Dette kan gøres ved flytbare vægge, justerbare møbler osv.

Oplyst overgang

3

I et computerprogram kan vægge justeres efter ønske og behov.

Fysiske rammer

Dagligdag

Inden indflytning justeres boligen så den står klar som den ældre har ønsket.


Fælles platform - Dagligdagen Fakta

Idé

Værdi

1. Personalet oplever at de ældres familier ofte ringer med de samme spørgsmål, som de skal besvare igen og igen.

Der udarbejdes en fælles platform, der gør det muligt at finde andre beboere med samme interesser. På platformen kan man læse om beboernes liv, fritidsinteresser osv. Simpel videochat inkorporeres, så ældre kan ‘chatte’ med børn og børnebørn. Pårørende vil også have adgang, så de kan afsøge nødvendige informationer.

Hjælper med at skabe sociale relationer mellem beboere på tværs af interesser og baggrund. Med en simpel videochat, vil de ældre lettere kunne holde kontakt til familien.

2. De ældre ved meget lidt om hvem de bor sammen med i plejeboligen. 3. Svært at opretholde kontakt med familien i dagligdagen.

1

2

Fælles platformen giver mulighed for at dele information om sig selv med de andre beboere.

Side 29

Oplyst overgang

3

Fællesplatform med integreret videochat, giver de ældre bedre muligheder for at holde kontakt med børn, børnebørn og oldebørn.

Fysiske rammer

Både personalet og familien kan spare tid og ressourcer ved, at have et fælles ‘intranet’ hvor informationer og nyheder deles.

Dagligdag

Familien har en særlig ‘begrænset adgang’ til platformen, så de selv kan afsøge informationer, nyheder, bidrage til at løse opgaver og komme med gode idéer.


‘Home party events’ - Dagligdagen Fakta

Idé

Værdi

Når ældre flytter i plejebolig oplever de ofte, at de mister forbindelsen til omverden.

Med udgangspunkt i ‘Tupperware’ tanken, etableres ‘home party events’, hvor en eventbus kører til flere plejeboliger og forhandler forskellige produkter opdelt i temaer, f. eks. et tøjevent, gaveevent, litteraturevent, dagligvareevent osv.

‘Home party events’ vil skabe selvstændighed for de ældre, som kan handle uden at være afhængige af personalet.

Muligheden for at komme omkring til lokale butikker mindskes og de bliver mere afhængige af andres hjælp til at handle.

1

2

‘Event bussen’, ankommer til plejeboligen ved juletid. Dagens event handler om jul og julegaver, som de ældre har svært ved at komme til byen og købe.

Side 30

Oplyst overgang

3

I forsamlingslokalet er der julestue med mulighed for at købe gaver til hele famlien. Bussen har gaver opdelt til flere aldersgrupper, og der kan bistås med vejledning til, hvad der vil være gode idéer til fx børne-og oldebørn.

Fysiske rammer

Events vil skabe nye sociale begivenheder for de ældre, samt aflaste personalet, da indkøb kan blive gjort fra plejeboligen.

Dagligdag

Bussen pakkes og kører videre til næste plejebolig og næste event.


Shoppeture - Dagligdagen Fakta

Idé

Værdi

At komme til byen og ‘shoppe’ er noget der bliver besværliggjort som ældre. Det er ofte en dagsrejse der skal planlægges nøje. Samtidig er det ofte vanskeligt at skulle transportere indkøb hjem.

Mod en mindre betaling, hentes ældre fra flere plejeboliger og bringes til et butikscenter. Butikscenteret tilbyder ‘værter’, der kan hjælpe med indkøb og med at bære. Kaffe og kagebord er inkluderet som en del af udflugten. Dette giver også mulighed for at møde andre beboere, fra omkringliggende plejeboliger.

De ældre får mulighed for stadig at shoppe og føle sig selvstændige. Servicen skaber oplevelser og samvær med andre plejebeboere fra nærområdet.

1

2

Efter at en bus fyldt med beboere fra flere plejeboliger er hentet, bliver de samlet kørt til et lokalt butikscenter.

Side 31

Oplyst overgang

3

Butikscenteret der har arrangeret turen, bistår med ‘værter’ der hjælper de ældre med at bære indkøb til bussen, vejlede og agere personal shoppers.

Fysiske rammer

Butikscenteret får handlende kunder i huset, som i dag har svært ved at besøge dem på egen hånd.

Dagligdag

Imens bussen bliver fyldt med indkøbte artikler, er der arrangeret kaffe og kagebord, så der er plads til hygge og afslapning, inden turen går hjem igen.


‘Prøv på egen krop’-events - Dagligdagen Fakta

Idé

Værdi

1. Besøgsvenner mangler ofte basal viden om pleje og plejeprodukter, for at være en ressource for personalet.

Der etableres events, hvor besøgsvenner og plejepersonale får mulighed for, både at blive oplært om nye produkter, men også får mulighed for at prøve dem, så de kan få et indblik i hvordan det føles som beboer.

Ved at skabe produktpræsentationsevents bredes viden ud, samtidig vil besøgsvenner og plejere have prøvet at være i den ældres sted, derved skabes større empati for de ældres situation.

2. Personalet mangler samtidig en platform til at lære om nye plejeprodukter.

Dette gør det muligt for plejere og besøgsvenner, at føle frustrationerne på egen krop.

1

2

Producenter af flere plejeprodukter har sammen inviteret til temaevent, hvor de ankommer og demonstrerer deres produkter indenfor et specifikt tema.

Side 32

Oplyst overgang

3

Producenter får mulighed for at lære plejepersonale og besøgsvenner om, hvad deres produkter kan og hvordan de skal bruges. Her er også mulighed for at demonstrere nye tiltag, services og produkter.

Fysiske rammer

For forhandlere, vil det være en mulighed for, at udbrede viden om deres produkter.

Dagligdag

Plejepersonalet og besøgsvenner opnår ‘gratis’ produktoplæring og muligheden for selv at opleve produkterne på egen krop.


Afrunding Designdrevet innovations-projekt

Tak

Innovation og nytænkning kan være en stor udfordring, i den type driftpressede organisationer som plejeboliger er. Tit går gode ideér tabt, fordi der ikke er ressourcer, til at eksperimentere med nye tanker. Når nye tiltag bliver indført, kommer værdifulde erfaringer, ofte ikke ud over kommunegrænsen.

Dansk Design Center, Teknologisk Institut og Designit vil gerne takke alle involverede parter og workshopdeltagere for et fantastisk engagement, passion, godt humør og idérigdom.

Ved at gennemføre dette designdrevne innovationsprojekt, har det været muligt, at inddrage en bred vifte af relevante aktører, og dermed drive en udviklingsproces, der tager udgangspunkt i eksisterende borgeroplevede udfordringer, muligheder og behov. Enkelte af de præsenterede koncepter, er direkte implementérbare uden større investeringer, hvor andres tilblivelse beror på fremadrettet samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Særlig tak til Ældresagen, v Margrethe Kâhler, som afholdte et fantastisk oplæg, der ændrede den måde vi opfatter ‘fremtidens ældre borger’ på. Tak til de plejeboliger, der åbnede dørene op for det antropologiske feltarbejde, som tillod os at identificere 14 barrierer for hjemlighed. Disse indsigter dannede rammen for den to dages workshop.

Partnerskabsprojektet er finansieret af

Som resultat af dette projekt, er der opstået direkte samarbejde mellem flere af de deltagende virksomher og kommuner. Møder er aftalt og flere kommuner har taget de identificerede barrierer til sig, og bruger dem allerede i deres arbejde fremadrettet. Vi vil gerne opfordre alle jer der har deltaget på dette projekt, og alle jer der ønsker at arbejde med de samme problemstillinger, til at bruge det netværk som på tværs af privat-offentlige skel og kommunegrænser, er opstået i kølvandet på dette projekt. Det vil sikre et bedre grundlag for udvikling af holdbare koncepter, samt en økonomisk besparelse ved at samarbejde fremfor at udvikle ens løsninger parallelt.

Yderligere kontakt

Baggrundsmateriale

DDC Iben Højer Hansen +45 28 11 45 89

Teknologisk Institut Nina Brocks/ Ana d’Auchamp +45 72 20 20 00

Designit Jimmy Ege Pedersen +45 51 90 91 99

HC Andersens Boulevard 27 1553 Copenhagen V www.designsociety.dk

Gregersensvej 1 2630 Taastrup www.teknologisk.dk

Bygmestervej 55 2400 Copenhagen NV www.designit.com

Side 33

Modelprogram for plejeboliger - Erhversstyrelsen Download her Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem - Ældrekommissionen Download her


Hjemlighed i fremtidens plejebolig