Issuu on Google+

erhvervsstrategi for kreative industrier i københavn Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted

Februar 2014


Indhold Forord 3 Tre temaer og ti anbefalinger 4 Vision 7 Kreative miljøer 9 Attraktive byrum med enklaver med rimelige lejemål

10

Events

12

Fællesskaber i det kreative vækstlag 15

Kreative talenter 17

Drivhus – et hus for talenter og idéer 18

Kreative økosystemer 20

Kreative eksperimenter

21

Risikovillig kapital til kreative virksomheder 23 Klyngeorganisation 28 DELTAGERLISTE 29


FORORD I 2012 bad Københavns Kommune ved Integrations- og Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev Dansk Design Center om at koordinere et arbejde med at lave en vision, strategi og anbefalinger, der kunne styrke de kreative industrier i København. Arbejdet startede med en stor konference i Dansk Design Center, hvor alle fra det kreative miljø havde mulighed for at deltage. Anna Mee Allerslev og Kulturborgmester Pia Allerslev fremlagde deres tanker. Grupper fra det kreative vækstlag præsenterede deres projekter og idéer og en paneldebat med repræsentanter for de fleste kreative industrier drøftede muligheder og barrierer med de mange deltagere. Efter konferencen udarbejdede Dansk Design Center et oplæg med tanker om vision, strategi og indsatsområder. Det var et arbejdende dokument, som er diskuteret i mange grupperinger og har haft flere udgaver. Dansk Design Center har også udarbejdet to rapporter om Inkubatorer og om Risikovillig kapital til kreative virksomheder. I denne præsentation fremlægges essensen af arbejdet. Den seneste udgave af det arbejdende dokument, og rapporterne om inkubatorer og risikovillig kapital til kreative virksomheder, findes på www.ddc.dk Arbejdet har været ledet af Design- og Innovationschef i Dansk Design Center, Anne Dorthe Josiassen, og i teamet har været projektleder Christina Melander, konsulent Tanja Bisgaard og rådgiver Jørgen Rosted.

København, Februar 2014

Nille Juul-Sørensen

3


TRE TEMAER OG TI ANBEFALINGER Fremtidens job, velstand og velfærd afhænger

Det er naturligvis virksomhederne, der konkur-

af, hvordan de københavnske virksomheder

rerer, men vinderne kommer fra metropoler

klarer sig i den globale konkurrence, fordi stærke

med de bedste vilkår og de bestemmes af lokale

internationale virksomheder kan betale høje

forhold.

lønninger, der smitter af på lønnen i alle andre virksomheder.

De nationale konkurrencevilkår skal være i orden, men det er ikke nok. Det er styrken af de lokale

Det er særlig afgørende, hvordan de køben-

beslutninger, der gør forskellen og skaber de

havnske virksomheder klarer sig på tre globale

vilkår, der fostrer stærke virksomheder.

vækstområder: Miljøteknologi, velfærdsteknologi og kreative industrier.

Lokale politikere kan være med til at skabe kreative miljøer, kreative talenter og kreative

Miljøteknologi og velfærdsteknologi er allerede

økosystemer. De skal sætte et højt ambitions-

etablerede fokusområder i Københavns vækst-

niveau og være fødselshjælpere og samarbejds-

planer, men det er de kreative industrier endnu

partnere.

ikke. Det bør der rådes bod på og det er målet med denne erhvervsstrategi for de kreative

Der er ikke simple snuptag, der kan give nemme

industrier i København. Det globale marked for

løsninger. Det er mange mindre beslutninger i

kreative produkter, er det hurtigst voksende

den rigtige retning, der tæller. Og det skal foregå

marked i den globale handel, hvorfor kreative

hele tiden og i mange år.

industrier også er den største jobskaber. I arbejdet med at lave en strategi for de Nye kreative virksomheder inden for f.eks.

kreative industrier i Købehavn er der kommet

interaktivt design, software services og arttech

10 anbefalinger, som er klar til eksekvering.

vil blive kilde til innovation i etablerede virksomheder i alle brancher, hvis de forstår

De kreative industrier er ikke én erhvervsklynge,

at drage nytte af innovative samarbejder med

men en broget industri med flere klynger og

de nye kreative virksomheder.

økosystemer, som har egne udfordringer og kræver egne løsninger.

Alle de metropoler København konkurrerer med, satser også på miljøteknologi, velfærdsteknologi

Alligevel kan det give mening og retning

og kreative industrier.

at have en fælles vision for de kreative industrier.

4


Tre temaer er helt afgørende for kreative virksomheder og det kreative vækstlag: Tema

A

kreative miljøer – Kreative virksomheder trives i kreative miljøer i byer med attraktive byrum, et broget og levende miljø samt overkommelige lejemål.

Tema

B

kreative talenter – Der må være en lind tilgang af nye kreative talenter med unikke kompetencer og unikke kombinationer af kompetencer.

Tema

C

kreative økosystemer – Nye virksomheder må fødes i stærke kreative økosystemer.

5


Forslag

1

Attraktive byrum med enklaver målrettet kreative virksomheder

Forslag

2

retningslinjer for nye events

Forslag

3

Udvalg for koordinering af events

Forslag

4

idékonkurrence for nye miljøer i det kreative vækstlag

Forslag

5 6

Etablering af hus for udvikling af nye kreative talenter


Forslag

6

Eksperimenter for nytĂŚnkning i forvaltningerne

Forslag

7

Opstartskapital til kreative virksomheder

Forslag

8

Crowdfunding til kreative virksomheder

Forslag

9

Opfølgningskapital til kreative virksomheder

Forslag

10

impact investment til kreative virksomheder

7


VISION Københavns Kommune har anbefalet, at de kreative industrier formulerer en fælles vision, der kan være ledetråd for arbejdet med at skabe stærke, kreative virksomheder. Arbejdet har resulteret i følgende vision:

”De kreative industrier skal spille en central rolle i udvikling og gennemførelse af nye samfundsløsninger baseret på kreativitet, teknologi og videnskab og være med til at realisere Københavns mål om at skabe bæredygtig, smart og kreativ vækst.”

8


Visionen hviler på tre præmisser, som skal opfyldes, for at visionen kan realiseres. Samspil mellem kreative virksomheder. Hvis virksomheder i de kreative industrier finder sammen på tværs af forskellige klynger og brancher, kan de inspirere og befrugte hinanden ved at udnytte den synergi, der ligger i et tættere samarbejde om projekter og forretningsmuligheder. Innovativt samarbejde med virksomheder i andre industrier. Sandsynligheden for at skabe succesfulde løsninger på globale udfordringer stiger, hvis der tages udgangspunkt i menneskers reelle behov; hensyn til deres usikkerhed over for nye løsninger, og der udformes løsninger som mennesker tager til sig. Det kræver en blanding af teknologiske, humanvidenskabelige og kreative kompetencer. Det vil ske, hvis virksomheder fra de kreative industrier samarbejder med virksomheder fra andre erhverv om nye innovative løsninger og forretningsmuligheder. Globalt unikke Hvis de kreative industrier skal blive en afgørende værdiskaber, der også kan være med til at skabe løsninger, der er globalt unikke, skal de adskille sig fra kreative industrier i andre metropoler. Som andre virksomheder, der vil være globalt førende, skal de udvikle deres egen kant eller niche ved at tage udgangspunkt i den historiske og kulturelle tradition, de er rundet af, og som giver dem nogle muligheder, der er vanskelige at kopiere.

9


10

Illutron Collaborative Interactive Art Studio. Foto: Illutron.


KREATIVE MILJØER Videnarbejdere, innovative iværksættere og

Under temaet kreative miljøer er der fremkommet

kreative talenter er mobile. De tager derhen,

fire anbefalinger under overskrifterne:

hvor mulighederne er størst, og hvor der er

• Attraktive byrum med enklaver med rimelige

mest spændende at være.

lejemål • Events

Metropoler, der ønsker at blive kreative hub,

• Fællesskaber i det kreative vækstlag

må tilbyde attraktive byrum med rimelige lejemål, mange inspirerende valgmuligheder og unikke begivenheder. Men også fællesskaber, der giver læring og lægger op til både spontant og forpligtende samarbejde. København har meget at byde på, men der er hele tiden en risiko for at tabe terræn. Det kreative vækstlag er et meget dynamisk miljø, hvor der hele tiden kan ske overraskende nyt. Løsninger kan ikke kreeres bag planlæggeres skriveborde, men må udspringe fra miljøet selv. Lokale beslutningstagere kan engagere sig og være fødselshjælpere for nye initiativer, men de konkrete idéer må komme fra aktørerne selv og de må tage ejerskab til dem.

Tema

A

kreative miljøer – Kreative virksomheder trives i kreative miljøer i byer med attraktive byrum, et broget og levende miljø samt overkommelige lejemål.

11


12

Dumbo, Brooklyn, New York. Foto: Wikipedia.


Attraktive byrum med enklaver med rimelige lejemål I alle kreative metropoler klynger de kreative

København har mange byrum med den særlige

virksomheder sig i byrum med en særlig

atmosfære, der er attraktiv for kreative virksom-

atmosfære, hvor der er muligheder for over-

heder, og hvor der endnu er overkommelige

raskende oplevelser og uformelle kontakter,

lejemål, men det er mindre enklaver i yder-

men der skal også være huslejer, der er over-

områderne af Københavns Kommune.

kommelige for det kreative vækstlag og så skal der være gode muligheder for individuel

Også i København er der en risiko for, at

indretning og rum til fælles aktiviteter.

stigende huspriser trænger kreative virksomheder længere og længere ud i periferien.

Bliver en bydel for dyr, forsvinder de kreative

Det vil være et tab for både Kommunen,

virksomheder og med dem den særegne

de kreative virksomheder og på længere sigt

atmosfære. Det er sket i mange metropoler.

også ejerne af ejendommene, hvis de kreative

Det er mange år siden det kreative miljø i

virksomheder forsvinder og byrum i stedet

Greenwich Village på Manhattan flyttede

domineres af virksomheder, der skaber

til SoHo og senere til Meetpacking District.

begrænset liv i dagtimerne og er næsten

I dag er der opstået nye kreative miljøer i

helt døde i aftentimerne.

bydelene Williamsburg og Dumbo i Brooklyn, hvor cafeer, gallerier og et mylder af kreative

Det burde derfor være en fælles interesse

virksomheder sætter scenen.

for Kommunen, ejendomsbesidderne og byfornyelsesselskaberne at finde løsninger,

I London har hovedparten af de kreative

der kan bevare og udvikle kreative miljøer

virksomheder for længst forladt Soho. Til

i Københavns Kommune.

gengæld er der opstået et helt nyt kreativt kvarter i Østlondon omkring Old Street Station kaldet Silicon Roundabout, hvor der skønnes at være over 10.000 kreative arbejdspladser.

13


14

Google Campus, London. Foto: DDC.


Forslag

1

Attraktive byrum med enklaver målrettet kreative virksomheder

Københavns Kommune kan tage initiativ til et samarbejde mellem Kommunen, ejendomsbesiddere, byfornyelsesselskaber, entreprenører, byplanlæggere, arkitekter, ejendomsmæglere og private fonde med interesse for byudvikling. Hensigten skal være at udvikle forslag til, hvordan der i Københavns attraktive byrum kan skabes enklaver med rimelige lejemål til iværksættere og små dynamiske virksomheder. Københavns Kommune kan afsætte midler til at sekretariatsbetjene samarbejdet, undersøge erfaringerne i andre metropoler og vurdere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af alternative muligheder.

Målet er, at der i København skabes vilkår så kreative virksomheder, iværksættere og små dynamiske virksomheder trives og er med til at gøre både byrum og livet i byrummene attraktivt.

15


16

Illutron Collaborative Interactive Art Studio. Foto: Illutron.


Events Store festivaler og events er en integreret del af en kreativ metropol. København er allerede brandet som en af de store kreative metropoler og her er de mange festivaler og events en vigtig ingrediens. Det er der god grund til at fortsætte og udvikle. Events er også med til at tiltrække talenter og skabe mødesteder for kreative personer fra hele verden. Det trækker danskere med i uundværlige globale netværk, der giver inspiration, og er med til at skabe nye idéer og nye virksomheder. For at fastholde og udbygge Københavns stærke position blandt de kreative metropoler kræver det, at der hele tiden udvikles og afprøves nye idéer, men det kan være svært at få nye events til at slå igennem og det kræver som regel offentlig bevågenhed og støtte.

17


18

Distortion, Refshaleøen, juni 2013. Foto: Thorbjørn Fessel.


Forslag

2

retningslinjer for nye events

Københavns Kommune kan bede repræsentanter fra det kreative miljø om at udarbejde retningslinjer for, hvilke events, der kan opnå støtte. Retningslinjerne kan f.eks. indeholde krav om indhold, sammenhæng med andre events, samarbejde med andre internationale partnere eller byer samt udvikling af modeller for, hvordan events kan blive selvfinansierende. På den baggrund kan Københavns Kommune stille en mindre pulje til rådighed til afprøvning af nye idéer til, og koncepter for events.

Det kan medvirke til at bevare og udbygge den stærke internationale position som et hub for kreative events at få en bedre koordinering af de enkelte events. Ved koordinering af indhold og tidspunkt kan de enkelte events bedre befrugte hinanden og sammen tiltrække internationale nøglepersoner og talenter.

19


20

Københavns elektroniske musikfestival STRĂ˜M, Enghaveparken. Foto: Adam Garff.


Forslag

3

Udvalg for koordinering af events

Københavns Kommune bør sikre koordinering af nuværende og nye events gennem oprettelse af et udvalg bestående af medlemmer fra de kreative miljøer, samt Wonderful Copenhagen. Udvalget bør i samarbejde med eventarrangører sikre udnyttelse af synergier i de enkelte events samt planlægning og markedsføring.

Målet er at fastholde og udbygge Københavns position som internationalt hub for kreative industrier og udbygge Københavns brand som kreativ metropol. Det vil være med til at tiltrække og fastholde danske og udenlandske talenter, samt bidrage til at skabe ny viden og inspiration. Og det vil være med til at skabe opmærksomhed om de innovative og kreative miljøer i København, som kan være attraktive for store virksomheder med etablerede udviklingsafdelinger, der i stigende omfang ønsker at være tæt på kreative miljøer.

21


22

Republikken Kbh V, tvĂŚrfagligt arbejdsfĂŚllesskab, med over 70 virksomheder tilknyttet. Privat ejet, etableret i 2005. Foto: Republikken.


Fællesskaber i det kreative vækstlag Inden for de kreative industrier er der en

Vinderforslaget vil være det første initiativ af sin

lang tradition for, at virksomheder, der ligner

art inden for det kreative vækstlag i København,

hinanden, slår sig ned de samme steder.

og med otte kvalificerede ansøgninger til

Det gør de, fordi stedet er ideelt for den slags

udbuddet, er der gode muligheder for at

virksomheder, men også fordi de kan blive

etablere flere fællesskaber af samme karakter

bedre ved at være tæt på hinanden. Enten fordi

i fremtiden.

de rivaliserer mere, eller fordi de samarbejder og hjælper hinanden.

De eksisterende miljøer i det kreative vækstlag er små, og selvom de har mange aktiviteter,

At virksomheder slår sig ned det samme sted

sker de fleste inden for deres egne cirkler med

og både konkurrerer og samarbejder, er

lidt kontakt til andre kreative miljøer.

særlig udtalt i det kreative vækstlag, hvor små virksomheder, freelancere og projekt-

I alle miljøerne er der imidlertid ønsker om at

orienterede grupper eller netværk finder

styrke miljøet ved at få flere med, skabe nye

sammen i forskellige kreative miljøer.

virksomheder og have flere fælles aktiviteter, men der er også ønsker om at få nye impulser

I København er der flere af den slags kreative

ved at blande sig med andre kreative miljøer

fællesskaber. Nogle gange er det opstået

og få nye partnere om bord eller gå med i

tilfældigt. Andre gange har en mindre gruppe

fælles projekter.

skaffet et større sted og inviteret andre inden for, hvis de vil være med til at dele udgifterne.

Københavns Kommune kan bidrage til denne

Som gode eksempler på sådanne kreative

proces ved at stimulere til mere samarbejde

miljøer kan nævnes Game House i Pilestræde,

og flere aktiviteter både inden for miljøerne og

hvor en række videogames virksomheder har

mellem miljøerne. Stimulansen kunne bygge

til huse; de kreative miljøer på Refshaleøen

på erfaringer fra arttech udbuddet.

som Skabelonloftet; Republikken, Københavns Projekthus, Illutron, Labitat, etc. I 2013 lavede Københavns Kommune et udbud, der skulle styrke et spirende arttech miljø i København. Udbuddet skulle bruges til at udvikle konceptet for en inkubator for arttech virksomheder, samt etablere selve inkubatoren.

23


24

Trailerpark Festival 2012. Foto: Mathias Bojesen.


Forslag

4

idékonkurrence for nye miljøer i det kreative vækstlag

Københavns Kommune kunne lave en idékonkurrence om, hvordan eksisterende eller nye spirende miljøer inden for det kreative vækstlag vil styrke miljøet og skabe mere kontakt og samarbejde med andre miljøer i det kreative vækstlag. Der kunne afsættes 3 mio. kr., som blev fordelt til de to tre bedste forslag.

Målet er at skabe et stort, innovativt og dynamisk vækstlag af kreative opstartsvirksomheder, freelancere og projektmagere, der kan udfordre de mere etablerede virksomheder i den kreative industri; være rugekasse for talenter og indgå i innovative samarbejder med etablerede virksomheder, der søger nye impulser.

25


26

Labitat, København. Foto: Søren Gerluf Sørensen.


KREATIVE TALENTER Talenterne, der trives i de kreative vækstlag, er

Det er vurderingen i det kreative miljø, at

en broget skare med vidt forskellig baggrund

København er ved at halte bagefter i udklæk-

og ofte en meget forskellig læringsvej.

ningen af talenter til de mest ekspanderende dele af de kreative industrier. Det er også

Der findes højtuddannede fra næsten alle

vurderingen, at København halter bagefter

mulige fag og mange med flere uddannelser,

i skabelse af eksperimenterende laboratorier

også endnu ikke afsluttede uddannelser, og

med det nyeste og kraftigste udstyr.

der er selvlærte, der har tilegnet sig kompetencer, som det etablerede uddannelses-

Det er kostbart udstyr, hvorfor store globale

system ikke tilbyder.

virksomheder går ind og finansierer udstyret mod at få adgang til de kreative og innovative

Universiteterne har fokus på behovene i

resultater, der kommer ud af eksperimenterne.

de kreative industrier og tager mange nye initiativer, men universiteterne er også store

Det vil give det kreative vækstlag i København

institutioner med en lang tradition, der giver

et gevaldigt skub, hvis der kan skabes et forløb

en vis træghed.

nede fra og op, der fører til et sted, der skaber ny viden, nye kompetencer og bliver et

Overalt i verden, også i København, dukker

samlingspunkt for oplevelser og vidensdeling

der nye initiativer op, hvor ildsjæle skaber viden

mellem alle interesserede parter. Det kunne

og læring, som adskiller sig fra universiteternes

kaldes et drivhus for talenter og idéer.

måde at gribe det an på. Det er kun godt og når det er succesfuldt, vil det over tid inspirere de etablerede forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Tema

B

kreative talenter – Der må være en lind tilgang af nye kreative talenter med unikke kompetencer og unikke kombinationer af kompetencer.

27


28

Google Campus, London. Foto: DDC.


Drivhus – et hus for talenter og idéer

Blandingen af viden og kreativitet vil være en

Der er udenlandske eksempler på, at tvær-

af nøglerne til at udforske de voksende globale

faglige uddannelsesprogrammer, der mikser

udfordringer; lave samfundseksperimenter og

viden og kreativitet og ikke passer ind i

finde nye bæredygtige løsninger. Det gamle

eksisterende universitetsmiljøer, finder sted på

samfunds siloer må nedbrydes, og mennesker

neutral grund. Og der er også eksempler på

må mødes i nye rum, hvor de lægger gamle

at alternative miljøer uden for universiteter og

vaner af sig og tænker utraditionelt.

forskningsinstitutioner kan få del i offentlige forskningsprogrammer.

Man kan næppe forestille sig at eksisterende institutioner går foran i den udvikling. Der er

Der er også udenlandske eksempler på

brug for et nyt sted, hvor det ypperste inden for

aktiviteter, der blander viden og kreativitet,

viden og kreativitet kan udfolde sig og udforske

og har adgang til laboratorier med det mest

teknologiens muligheder, udvikle talenter med

avancerede udstyr inden for flere teknologier.

multidisciplinære kompetencer og skabe

Ofte er det dyre udstyr finansieret af store

kreative eksperimenter, der kan bane vejen for

globale firmaer, der til gengæld får en særlig

radikalt nye løsninger.

adgang til resultaterne.

Det skal være et åbent og transparent hus, hvor

Der kan tænkes mange forskellige aktiviteter

der både satses på det ypperste, men hvor alle

og former for samarbejde, men det må være

kan komme og være med; lære nyt og bidrage

helt afgørende, at huset er åbent og at alle

til spændende eksperimenter.

har mulighed for at komme og møde nyt, der kan være spiren til spændende innovative

De bærende kræfter i huset må komme fra det

processer på tværs af gamle skel og traditioner.

kreative miljø. Det er deres idéer og engagement, der skal få det op at stå.

Københavns Kommune kan yde et vigtigt bidrag til at afdække ideerne og viljen til at

Det kan være inspirerende at bygge på

skabe et epicenter for viden og kreativitet.

lignende udenlandske aktiviteter og lære af deres erfaringer.

29


30

Skabelonloftet, København. Foto: Skabelonloftet.


Forslag

5

Etablering af hus for udvikling af nye kreative talenter

Fase 1. Idékonkurrence med prækvalifikation. Beløb til at medfinansiere idégenerering. Fase 2. Idéerne udstilles og debatteres. Fase 3. Der udpeges en gruppe aktører fra det kreative miljø, teknologimiljøet, hjerneforskere mv., som på baggrund af de indhøstede idéer laver et konkret forslag til aktiviteter, forretningsmodel og finansiering. Fase 4. Københavns Kommune stiller et hus til rådighed til fair husleje, hvor forslaget kan realiseres, når der er fundet den rigtige forretningsmodel og finansiering.

Målet er, at et hus for viden og aktivitet med vidt forskellige aktiviteter kan udvikle de talenter vi har brug for, skabe helt ny viden, men også blive et fyrtårn for samarbejdsprojekter mellem etablerede virksomheder og det kreative miljø, samt være så spændende at serieiværksætterne vil blive her og endda tiltrække nye virksomheder.

31


32

Société des Arts Technologiques, Montreal. Foto: Sébastien Dallaire.


KREATIVE ØKOSYSTEMER Økosystemer er lokalt forankrede og

bedst. Der er derfor en stigende interesse for,

specialiseret i meget specifikke industrier med

hvordan stærke økosystemer opstår.

samme behov for kompetencer og samme forretningsmodeller. De kreative industrier huser

Skabes de af markedet ved tilfældige

adskillige selvstændige økosystemer.

hændelser, der pludselig forstærker hinanden? Eller kan beslutningstagere, herunder offentlige

Aktørerne i økosystemet er universiteter, der

beslutningstagere, tage initiativer, der fremmer

producerer viden og talenter, etablerede virk-

stærke økosystemer? Det er antagelsen, at det

somheder, der også skaber viden og udvikler

sidste i en vis udstrækning gør sig gældende.

talenter, rådgivere af mange slags samt kompetent kapital. Stærke økosystemer har mange

Danmark har enkelte stærke økosystemer,

kompetente aktører og stærke netværk, der

selv i international sammenhæng. Det er måske

binder aktørerne samme og generer mange

også tilfældet for nogle af de etablerede dele

innovative samarbejder.

af de kreative industrier, men næppe for de nye med det største globale potentiale.

To forhold synes at være særlig afgørende for stærke økosystemer. Det er åbne, innovative og

Det er vurderingen, at det vil styrke økosystemet

gerne globalt førende virksomheder, der søger

med flere innovative samarbejder mellem kreative

samarbejde med andre og har en virksomheds-

virksomheder og etablerede virksomheder

kultur, der stimulerer medarbejderne til at tage

fra andre industrier, og at der er brug for mere

job i spændende nye virksomheder. Og det

kompetent og risikovillig kapital til nye kreative

er succesfulde serieiværksættere, der bliver

virksomheder.

i økosystemet og bruger deres erfaringer og ressourcer på at hjælpe andre.

Under temaet kreative økosystemer er der fremkommet 5 anbefalinger under overskrifterne:

Der er solid dokumentation for, at nye virksom-

• Kreative eksperimenter.

heder, der fødes i stærke økosystemer, klarer sig

• Risikovillig kapital til kreative virksomheder.

Tema

C

kreative økosystemer – Nye virksomheder må fødes i stærke kreative økosystemer.

33


34

Makers of Barcelona, Spanien. Foto: DDC.


Kreative eksperimenter De samfundsmæssige udfordringer kalder på

Det er ingen selvfølge, at de kreative erhverv får

nye løsninger af radikal karakter. Der er brug for

en central placering i fremtidens arbejde med

store forandringer, som ikke kan skabes med de

innovativ offentlig efterspørgsel. Tværtimod

metoder, vi plejer at bruge. Det gælder truslen

er der risiko for, at udbuddene rettes mod

fra klimaforandringerne og presset på

de mere traditionelle dele af erhvervslivet,

velfærdsydelserne.

som hidtil har domineret leverancerne til det offentlige. At få inddraget kreative virksomheder

Nytænkning kræver samarbejder på tværs af

vil kræve en særlig indsats af Københavns

offentlige og private aktører og vilje til en mere

Kommune, når innovativ offentlig efterspørgsel

eksperimenterende tilgang til problemløsning.

efter nye løsninger tilrettelægges.

De kreative industrier og det kreative vækstlag kan yde væsentlige bidrag til nye eksperimenterende løsninger af både klimaudfordringerne og presset på velfærdsydelserne. Intelligent og innovativ offentlig efterspørgsel og klog regulering vil få voksende betydning, men for at få holdbare løsninger, der udspringer af reelle menneskelige behov og som mennesker tager til sig, er det vigtigt at få kreative virksomheder mobiliseret og inkluderet i samfundsmæssige eksperimenter.

35


36

Makers of Barcelona, Spanien. Foto: DDC.


Forslag

6

Eksperimenter for nytænkning i forvaltningerne

Københavns Kommune kan give de enkelte forvaltninger incitamenter til at eksperimentere med nye samarbejdsformer inden for områder, hvor der er særligt behov for nytænkning. Det kan f.eks. være bedre vilkår for ældre i eget hjem og på plejehjem, bedre forhold for cyklister og el-biler, eller omdannelse af affald til ressourcer og bedre styr på ekstrem regn. Kommunen kan afsætte midler i budgettet, der udløses til forvaltninger, som vil bruge kommunens køb fra det private til at skabe nye løsninger og søge samarbejdspartnere gennem offentlige udbud, der også inddrager de kreative erhverv og det kreative vækstlag.

Et eksempel på inddragelse af kreative virksom-

Der er plads til mange former for intelligent

heder i løsning af samfundsmæssige udfordrin-

offentlig efterspørgsel og brug for mange

ger er Dansk Design Centers ChangeWorks,

eksperimenter med nye måder at gøre tingene

hvor kreative virksomheder blandes med andre

på. Går Københavns Kommune foran, og

virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige

skaber en kultur for nye samarbejdsformer og

myndigheder i udforskningen af nye løsninger.

vilje til forandring, vil etablerede virksomheder

Change Works løber over 2-3 dage og har til

fra industrier, der har de teknologiske

hensigt at få en dybere forståelse af udfordrin-

kompetencer og ressourcer til at skabe nye

gen for bedre at kunne tilrettelægge offentlige

løsninger møde de kreative virksomheder

udbud eller lignende, der kan generere nye

i innovative samarbejder til gavn for begge

idéer og løsninger. Der har været afholdt

parter. Et samarbejde, der er helt afgørende

ChangeWorks inden for områderne mobilitet

for at skabe et velfungerende økosystem.

i storbyen, fremtidens fødevarer og udsatte borgere.

37


38


Risikovillig kapital til kreative virksomheder Et broget vækstlag af kreative iværksættere

Det store vækstpotentiale i de kreative

kræver talenter og idéer, men uden sans for

industrier er et stærkt argument for, at en større

forretning og adgang til kapital, der passer

del af den bløde kapital, der er til rådighed i

til kreative virksomheder, går det ikke.

Danmark, rettes mod de kreative industrier. Og skal det lykkes, må der udvikles nye former

Mange kreative virksomheder har et stort

for risikovillig kapital, da krav om ejerskab, som

vækstpotentiale, men få får det realiseret.

det f.eks. kendes fra biotek, sjældent er hensigts-

Det private marked må levere den risikovillige

mæssigt i kreative virksomheder.

kapital, men det kræver stort kendskab og en del erfaring at investere med succes, og

Københavns Kommune kan medvirke til at rette

i Danmark er der få, der både har kendskabet,

en større del af opstartskapitalen i Danmark

erfaringen og den nødvendige kapital til

mod de kreative virksomheder ved at med-

at investere i kreative iværksættere.

finansiere opbygningen af de nødvendige kompetencer og forretningsmodeller.

I alle lande har det offentlige medvirket til at skabe et privat venture marked ved at levere blød kapital, det vil sige kapital med et lavere afkast krav, og dermed tage en del af den store risiko der er, når der skal skabes et kapitalmarked, der investerer i opstart og den første spæde vækst. Det gælder også i Danmark.

39


40

Tradeshift.com


Forslag

7

Opstartskapital til kreative virksomheder

Københavns Kommune kan lave et udbud, hvor danske innovationsmiljøer, Business Angels og andre kan byde på at skabe et fysisk miljø, hvor kreative iværksættere kan være sammen, modtage opstartskapital og få rådgivning, som det f.eks. kendes fra acceleratorprogrammer. Københavns Kommune kan medfinansiere opbygningen af miljøet, men den risikovillige kapital må komme fra eksisterende aktører. Inden for de kreative industrier kan der være brug for tre til fire miljøer, der både kan levere opstartskapital og skabe gunstige rammer for succesfuld opstart. Læs mere i rapporten ‘Risikovillig kapital til kreative industrier’, Dansk Design Center, december 2013.

Mikrolån eller finansiel støtte til opstartsvirksomheder og mindre virksomheder, der satser på social innovation, har fundet en ny form gennem crowdfunding via internettet. Fænomenet er også kommet til Danmark, og kan hjælpes yderligere på vej ved en beskeden offentlig investering.

41


42

Ideas by You, september 2013, DDC. Foto: Henning Hjorth.


Forslag

8

Crowdfunding til kreative virksomheder

Københavns Kommune kan lave et udbud, hvor aktører, der er interesseret i at lave en hjemmeside for crowdfunding til kreative industrier, kan konkurrere om at lave den mest attraktive hjemmeside med tilhørende forretningsmodel til bestemte grupper af kreative virksomheder. Københavns Kommune medfinansierer opbygningen af hjemmesiden og udvikling af forretningsmodel. Læs mere i rapporten ‘Risikovillig kapital til kreative industrier’, Dansk Design Center, december 2013.

Efter etableringen af en ny virksomhed, hvor forretningsmodel og prototyper udvikles og testes, er den næste store hurdle at få fodfæste på markedet. Det lykkes for de færreste, mens de fleste falder i ‘dødens dal’. At bringe de mest lovende iværksættere over dødens dal, er en opgave for det private marked, men det er risikable investeringer, hvorfor det offentlige også leverer blød opfølgningskapital, der kan tage en del af risikoen ved at komme over ‘dødens dal’.

43


44

MINC, Malmรถ. Foto: DDC.


Forslag

9

Opfølgningskapital til kreative virksomheder

Københavns Kommune kan lave et samarbejde med Vækstfonden om at levere risikovillige lån til kreative virksomheder. Lånene skal matche opfølgningskapital fra ventureselskaber i forholdet 1:1. Det samlede støttebeløb skal overholde EU’s de minimis regler. Københavns Kommune giver en tabsgaranti til Vækstfonden, som administrerer lånene på samme måde som de eksisterende syndikeringslån. Københavns Kommune kan også lave et samarbejde med Vækstfonden og Dansk Vækstkapital om en eller flere fonde, der kan levere opfølgningskapital til kreative virksomheder. Kapitaltilførsel fra en sådan fond, forudsætter, at et ventureselskab leverer en tilsvarende kapital. Fonden administreres af de opstartsmiljøer, der udspringer af forslag 7. Københavns Kommune giver en tabsgaranti. Læs mere i rapporten ‘Risikovillig kapital til kreative industrier’, Dansk Design Center, december 2013.

Mange, og formentlig et stigende antal, kreative

rettet fokus på de samfundsmæssige effekter,

virksomheder har fokus på social innovation,

som private virksomheder kan have, hvorfor

hvor den samfundsmæssige effekt er en integreret det kan være en god idé, at finde veje til at del af forretningsmodellen. På det seneste har

matche private fonde, der er gået ind i impact

private fonde, både almene og erhvervsfonde,

investment med kreative virksomheder.

45


46

INDEX: Design to Improve Life速 Investorsday. Foto: INDEX: Design to Improve Life速.


Forslag

10

impact investment til kreative virksomheder

Københavns Kommune kan indlede et samarbejde med private fonde, der er gået ind i impact investment. Fondene kan tilbydes gode muligheder for at deltage i levering af kapital til kreative virksomheder, der er involveret i innovative forretningsmodeller og projekter, der har en målbar effekt på miljø, sociale forhold m.v. Læs mere i rapporten ‘Risikovillig kapital til kreative industrier’, Dansk Design Center, december 2013.

Det er målet at udvikle et marked for risikovillig kapital til kreative virksomheder, der kan matche markederne for risikovillig kapital til high-tech virksomheder inden for biotek og IT.

47


48


KLYNGEORGANISATION At sikre gode vilkår for kreative virksomheder og det kreative vækstlag klares ikke med nogle få rigtige beslutninger. Det er en vedvarende opgave, der kræver at nogen kan være bindeled mellem det kreative miljø og de lokale beslutningstagere. Københavns Kommune har i 2012 og 2013 anmodet Dansk Design Center om at løse den opgave og har finansieret en række vigtige aktiviteter, hvilket har været helt afgørende for, at der er skabt en vision, en strategi og en række anbefalinger, som har bred opbakning i det kreative miljø. Skal der hvert år generes nye anbefalinger, så det kreative miljø udvikler sig yderligere, må der findes udveje for at videreføre arbejdet. I 2012 og 2013 har der været afholdt en stor konference og ikke mindre end 17 større eller mindre møder. Organisationer og personer, der har deltaget i arbejdet, er listet på de følgende sider. At være med på listen betyder ikke, at alle anbefalinger støttes. Dansk Design Center tager ansvaret for, at anbefalingerne har bred støtte i det kreative miljø.

49


50

Eventen ‘Ny Vision for København’, DDC, april 2013. Foto: DDC.


deltagerliste Oplæg til vision, strategi og indsatsområder har løbende været vendt og diskuteret med følgende aktører: Anne Katrine Heje Larsen Københavns projekthus Carla Cammilla Hjorth Artrebels Christian Muff Spiludvikler og dramaturg Emil Steglich-Petersen Republikken ApS Eva Kruse Danish Fashion Institute Gerda Hempel Dansk Musiker Forbund/Artlab Gitte Just Danish Design Association Gunnar Wille Den Danske Filmskole Jan Neiiendam Computerspilzone Kim Christofte Company Care Incubator ApS Kristian Riis Volcano ApS Martin Malthe Borch Labitat Morten Pankoke Pankoke Consult Morten Sylvest Republikken ApS Nicolaj Vibe Michelsen Per Fly Filminstruktør Per Nielsen Filmforfatter, udvikler, konsulent og musiker med stor nordisk erfaring Peter Mørk Volcano ApS Peter Poulsen Dansk Musiker Forbund/Artlab Rasmus Wiinstedt Tscherning Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Sarita Christensen CEO Copenhagen Bombay Thomas Madsen-Mygdal Social Square Tine Kjølsen Kunstakademiets Designskole Tobias Lau Social Action Troels Seidenfaden Danske Designere Vanessa Carpenter DELTA Grupper: Illutron Science Friction Kanako.dk Biologigaragen Labitat PB43. Pragsboulevard 43 51


Erhvervsstrategi for kreative industrier i København Udgivet af: Dansk Design Center H.C.Andersens Boulevard 27 1553 København V Tel. +45 3369 3369 www.ddc.dk www.designsociety.dk ISBN: 87-90904-68-0 Projektansvarlig: Anne Dorthe Josiassen, Design- og Innovationschef, DDC Ekstern rådgiver: Jørgen Rosted, Rosted Rådgivning Projektteam: Christina Melander, projektleder, DDC Tanja Bisgaard,rådgiver, DDC Grafisk design: Susanne Schenstrøm, arkitekt, DDC

52


Erhvervsstrategi for kreative virksomheder i København