Page 1

14

NYE PARTNERSKABER MAGASIN

MARTS 2014

1


Inspiration er første skridt på vejen til positiv forandring Kære Læser DANSIC er sat i verden for at inspirere til social innovation – nye bæredygtige løsninger på samfundets sociale og miljømæssige udfordringer. DANSIC i sig selv er ikke løsningen. DANSIC er platformen – din platform – for inspirerende eksempler på socialt innovative løsninger, for samarbejde og mødet på tværs af fagligheder og sektorer, og for debatten omkring hvad social innovation er og kan. I DANSIC tror vi på, at inspiration er første skridt på vejen til positiv forandring – de følgende er skridt, vi tager sammen. Du kan følge med og blive opdateret på social innovation online hele året rundt, og du kan deltage i DANSIC’s aktiviteter, heriblandt Danmarks største årlige studenterdrevne konference om social innovation, DANSIC’s idékonkurrence pitch@DANSIC og en række mindre events rundt omkring i København. Det nyeste initiativ er DANSIC-magasinet, som du kan bruge som opslagsværk, inspiration eller som værktøj til at komme videre med en god idé. Som platformen for social innovation søger vi både at nå bredere ud og samtidig komme mere i dybden. Indsatsen sker på flere forskellige områder, og med dette magasin har vi forsøgt at koge feltet om social innovation ned til et unikt overblik anno marts 2014. I Magasinets første del kan du læse om DANSIC som organisation, og du kan få indsigt i den socialt innovative verden med definitioner og gode eksempler. Magasinets anden del er konferenceprogrammet for DANSIC14: Nye Partnerskaber. Her præsenteres dagens temaer, talere og konkurrencer. Dette suppleres af magasinets tredje del, hvor du finder indlæg relateret til DANSIC14-programmet. Magasinets fjerde og sidste del er ”værktøjsdelen” – her får du viden om, hvor du kan finde redskaber til blandt andet idégenerering, og der er gode råd til dig, der gerne selv vil være social iværksætter. Med magasinet håber vi at inspirere endnu flere til at tage næste skridt i retning af en positiv forandring i samfundet – før, under og efter konferencen. Hvad end dit bidrag er at sprede budskabet om potentialet ved social innovation eller selv at være social intraprenør eller iværksætter, så er bidraget nødvendigt. Sammen – og på tværs – kan vi skabe en bæredygtig fremtid. Vores fremtid. God læselyst. DANSIC’s bestyrelse Mia Pallisgaard Hansen, Mathias Bruhn Lohmann og Signe Sofie Hansen


INDHOLD Om DANSIC 6 Motivationen bag DANSIC 7 Social innovation – definitioner og eksempler 8

PROGRAM

INDHOLD Dagens program 16 Konferencens fire fokusområder 20 Oversigt over talere 22 KEYNOTE Keynote: Jesper Nygård, adm. direktør Realdania Keynote interview: Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF)

24 25

PANELDEBAT FN’s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning?

26

pitch@DANSIC Om konkurrencen 29 Dommerpanel 30

MILJØ Bæredygtighed og ressourcer 32

INTERNATIONAL UDVIKLING NGO 2.0 40 Teknologi som driver for social forandring 46

VELFÆRD Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Socialt udsatte: Fra byrde til ressource

INDLÆG

52 58

ØKONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? 64 Fra iværksætteri til socialt iværksætteri 70

PANELDEBAT FN’s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning? Skal de private virksomheder redde verden? Af Troels Dam Christensen (oprindeligt bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92)

77


MILJØ Bæredygtighed og ressourcer Byttemarkeder Af Nicholas Krøyer Blok 78 Grøn dannelse Af Rane Baadsgaard Lange 79 Omstillingen til en cirkulær økonomi – 80 Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren Af Mathias Vang Vestergaard

INTERNATIONAL UDVIKLING NGO 2.0 NGO’ernes integritet og uafhængighed Af Knud Vilby 82 Teknologi som driver for social forandring Digital netværksbaseret vidensdeling om nye markeder Af Anne Krøijer 83

VELFÆRD Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Velfærd er ikke udelukkende et offentligt anliggende Af John René Keller Lauritzen

84

Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Flere sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte – TAK! Af Anne Sørensen 85 Alle har ret til et meningsfyldt liv Af Mogens Seider 86 Et nyt syn på socialt udsatte Af Preben Brandt 87

ØKONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Nye partnerskaber og katalytisk filantropi Af Anker Brink Lund 88 Hvem har egentlig ansvaret for at løse vores samfundsproblemer? Af Henrik Mahncke

89

Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Nye veje at gå, man ikke har gået før Af Martin B. Justesen 90 Studerende i det klassiske iværksættermiljø Af Ida Wærling 91

SOCIALT IVÆRKSÆTTERI

Iværksætterguide

92

pitch@DANSIC

93

Ideas That Matter blog@DANSIC En god sags hverdag DANSIC-frivillige Bliv frivillig

98 99 100 102 103


Om DANSIC - Danish Social Innovation Club Finanskrise, klimakrise, arbejdsløshed, sundhedsproblemer, fattigdom etc. Listen over langvarige udfordringer, vi som samfund står overfor, er lang. Udsvingene i klimaet, den globale økonomi og demografien sætter vores samfund under pres. Der er et uomgængeligt behov for nye idéer, partnerskaber og innovative løsninger. Der er i højere grad brug for, at alle – private, offentlige som frivillige – hver for sig og sammen udvikler nye, effektive og bæredygtige løsninger, der fører os gennem kriserne. Heri ligger motivationen bag den voksende bevægelse af sociale entreprenører og bag stiftelsen af DANSIC. DANSIC’s mission er at inspirere til social innovation samt opstart af og videreudvikling af sociale virksomheder, der bæredygtigt kan medvirke til at løse de udfordringer, vores samfund står overfor. DANSIC er en frivillig, politisk neutral, non-profit organisation, som drives af et team af ambitiøse studerende, der tror på, at det lønner sig at smøge ærmerne op og gøre en forskel i samfundet. DANSIC ønsker et samfund, der er bæredygtigt på tre parametre: Socialt, miljømæssigt og økonomisk. For at sætte skub i udviklingen imod dette, er der alvorligt behov for, at vi i Danmark får mere viden om social innovation, at vi diskuterer potentialet og mulighederne, samt at vi tør udfordre status quo. DANSIC skaber gennem diverse aktiviteter en unik online og fysisk platform for social innovation, hvor netværk opstår, idéer udveksles og viden spredes. Dette er DANSIC’s bidrag til, at der udvikles et velfærdssamfund med nye ressourcer og bedre muligheder og vilkår for alle. Vil du være med?

6


Motivationen bag DANSIC De bedste idéer udvikles sjældent af enkeltpersoner. De udvikles i teams af individer, der arbejder sammen mod et fællesmål og bidrager med forskellige kompetencer. Det gælder ikke mindst, når der udvikles nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer, der i deres natur går på tværs af fagdiscipliner, samfundsskel og endda landegrænser. Alligevel er det ikke lykkedes vores samfundsledere at gå sammen og løse en lang række lokale og globale samfundsproblemer, hvilket særligt blev tydeliggjort af finanskrisen og de globale klimaforhandlinger, hvis konsekvenser endnu er ukendte. Det gamle styringsparadigme har med andre ord fejlet. Men ser vi på det nuværende uddannelsessystem, hvad tyder så på, at fremtidens ledere vil ændre på dette? DANSIC blev stiftet, fordi vi så behovet for en ambitiøs, tværfaglig platform, der samler nutidige og fremtidige ledere for at udforske udfordringer og muligheder inden for social innovation. Inspirationen kom særligt fra vores studieophold i USA på henholdsvis Harvard og New York University, hvor vi oplevede en enorm interesse for socialt entreprenørskab både på uddannelserne og i samfundet generelt. For at minimere risikoen for, at DANSIC selv taber innovationshøjde, valgte vi at designe organisationen, så den årligt nulstilles med en ny bestyrelse og et nyt team af mangfoldige frivillige. Håbet er således at de årlige konferencer, workshops, iværksætterkonkurrencer m.m. forbliver inspirerende og udfordrende i mødet mellem nutidige og fremtidige ledere. Steffen Thybo Møller og Lasse Zobel, stiftere og tidl. formænd for DANSIC

7


Social innovation ”Social innovation er nye løsninger på samfundets udfordringer” DANSIC 2011 Social innovation betyder – kort sagt – nye ideer, produkter, tiltag, ydelser, organisationer eller forretningsmodeller, der fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige udfordringer i samfundet. Det primære formål med social innovation er at opnå en social effekt for samfund og miljø. Profitskabelse er sekundært - purpose before profit. For at sikre levedygtigheden af de sociale innovationer er økonomisk bæredygtighed dog afgørende. I DANSIC søger vi en bred debat og forståelse for, hvad social innovation er. Uanset form, må løsningerne dog være bedre eller mere effektive end traditionelle offentlige, velgørende eller markedsbaserede løsninger. Kun gennem innovation kan vi udfordre status quo og løse, hvad der hidtil har forekommet uløseligt. Vi ser social innovation i mange afskygninger – blandt andet gennem sociale entreprenører, i sociale virksomheder og ved socialt innovative partnerskaber. Sociale entreprenører arbejder målrettet på tværs af organisationstyper og sektorer for at opnå reelle virkninger for samfundet (social impact). Sociale entreprenører er ofte idérige og handlekraftige ildsjæle, men de behøver ikke stå alene. Mange sociale entreprenører kan opnå stor effekt ved at samarbejde med eksisterende organisationer – eller ved at udvikle organisationer eller virksomheder indefra (intraprenørskab). Sociale virksomheder – eller socialøkonomiske virksomheder, som de oftest betegnes i Danmark – opererer på markedet, men stræber efter at skabe social og/eller miljømæssig værdi og er derfor drevet af formål frem for profit. Læs nærmere på næste side. Ved socialt innovative partnerskaber forstås partnerskaber internt eller på tværs af de traditionelle sektorer – civil, offentlig og privat. Ved sådanne partnerskaber prøver aktørerne at danne fælles strategier og indsatser for at løse udfordringer i samfundet, som alle parter ser som relevante.

8


Sociale virksomheder Sociale virksomheder – eller socialøkonomiske virksomheder, opererer som nævnt på markedet, men stræber efter at skabe social eller miljømæssig værdi og er derfor drevet af formål frem for profit. Sociale virksomheder har overordnet set følgende kendetegn: De har som formål at bidrage med løsninger til konkrete samfundsudfordringer, de er økonomisk bæredygtige, de ansatte er aflønnede og de har ofte tæt kontakt med målgruppen for at sikre reel effekt. Desuden geninvesteres hele eller dele af profitten ofte i organisationen. Det geniale ved sociale virksomheder er, at de formår at se muligheder, hvor andre ser kriser, og det gør social innovation til et væsentligt bud på, hvordan et samfund kan udvikle sig på trods af udfordringer. Sociale virksomheder har mange fællestræk med såvel NGO’er (Non-Governmental Organisations) som tankerne bag CSR-projekter (Corporate Social Responsibility), men der er afgørende forskelle. NGO’er er ofte non-profit organisationer og ofte afhængige af frivillige og donorer. Fællestrækket for sociale virksomheder og NGO’er findes i ønsket om at forbedre sociale eller miljømæssige forhold. Forskellen mellem de to tilgange kan ofte ses i et tidsperspektiv. NGO’er vil for eksempel, på baggrund af isolerede kampagner og landsindsamlinger, støtte en række enkeltstående projekter, der stemmer overens med NGO’ens formål, og efterfølgende fortsætte til andre projekter. Sociale virksomheder vil derimod ofte udvikle et nyt produkt eller en ny service, hvilket kan gøre indsatsen eller relationen længerevarende. Derudover kan NGO’ers virke kaldes velgørenhed, mens sociale virksomheder er virksomheder. NGO’er og sociale virksomheder udelukker ikke hinanden, men har forskelligartede tilgange og styrker – og dermed forskellige potentialer. Non-profit eller for-profit? Social innovation handler i høj grad om at finde nye hybridmodeller mellem traditionel velgørenhed (”charity”) og ren ”for-profit”-virksomhed. Sociale virksomheder kan både være ”non-profit” eller ”not-for-profit”, men beskrives måske allerbedst gennem termen ”for-benefit”. CSR-projekter tager udgangspunkt i en norm om virksomhedernes samfundsansvar. Samme norm gør sig gældende ved social innovation. Forskellen skal ses i, at CSR ofte er sideprojekter, hvorimod sociale virksomheder er karakteriseret ved at sætte den sociale eller miljømæssige mission i centrum for hele virksomhedens forretning.

9


Socialt innovative partnerskaber De bedste idéer udvikles sjældent af enkeltpersoner. De udvikles i teams af individer, der arbejder sammen mod et fællesmål og bidrager med forskellige kompetencer. Det gælder ikke mindst, når der udvikles nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer, der i deres natur går på tværs af fagdiscipliner, samfundsskel og endda landegrænser. Alligevel er det ikke lykkedes vores samfundsledere at gå sammen og løse en lang række lokale og globale samfundsproblemer, hvilket særligt blev tydeliggjort af finanskrisen og de globale klimaforhandlinger, hvis langvarige konsekvenser endnu er ukendte. At skabe nye banebrydende og samfundsforbedrende initiativer er og bliver en stor udfordring, men måske er løsningen ganske enkel: Med socialt innovative partnerskaber følger en tro på, at vi kan skabe store forandringer ved at arbejde sammen og dele vores viden med hinanden. Social innovation kræver, at vi bryder med silotænkningen i vores samfund og begynder at samarbejde indenfor og imellem den offentlige, private og civile sektor. Hvis nye ideer skal kunne realiseres og blive til sociale innovationer, kræver det, at forskelligartede kompetencer bringes i spil for at sikre kvalitet og robusthed i skabelsen og skaleringen af initiativerne. DANSIC består af en ambitiøs og tværfaglig gruppe studerende med forskellige baggrunde og politiske overbevisninger. Vi kender værdien af at samarbejde på tværs, og vi tror på, at nye partnerskaber er nødvendige for at sikre, at aktørerne i samfundet ikke modarbejder, men styrker, hinanden. Dette leder også til en ny forståelse af bæredygtighed, fordi tværgående partnerskaber fordrer, at forståelsen af bæredygtighed nuanceres og bredes ud. Målet med social innovation er, at nye løsninger er bæredygtige på tre parametre: Socialt, miljømæssigt og økonomisk. Social innovation handler ikke bare om at sikre sorte tal på bundlinjen, men om at tænke social og miljømæssig ansvarlighed sammen med økonomisk profit eller levedygtighed.

10


Eksempler på social innovation Bevægelsen indenfor social innovation er ikke længere isoleret til lande som USA og England. Resten af Europa, inklusiv Danmark, er for alvor ved at få øjnene op for potentialerne i social innovation og socialt entreprenørskab. Af den grund beriges verden hele tiden med nye samfundsforbedrende initiativer, hvorfor der heldigvis findes mange gode eksempler på social innovation. Nedenstående eksempler er et lille og illustrativt udsnit af dem, men husk at opsøge de gode initiativer selv – og deltag på DANSIC’s konferencer, hvor du altid kan finde masser af gode eksempler på social innovation. Muhammed Yunus fra Bangladesh fremhæves ofte som faderen inden for socialt entreprenørskab. Yunus er et klassisk eksempel på en ildsjæl, der, indigneret af verdens tilstand, besluttede sig for at ændre den til det bedre. Yunus er grundlægger af Grameen Bank, en institution, der tilbyder mikrokreditter (dvs. små lån) til fattige mennesker i udviklingslandene uden store krav til sikkerhed. I 2006 modtog Yunus og Grameen Bank Nobels Fredspris. I dag er banken etableret i mere end 40 lande. Projekt Mikrolån er en dansk socialydelse, udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS, som tog Yunus’ klassiske mikrolånsmodel, vendte det på hovedet og tilpassede det en dansk kontekst. I stedet for at tilbyde mikrolån til mennesker i udviklingslandene gør Projekt Mikrolån socialt udsatte på offentlig forsørgelse til selvstændige erhvervsdrivende. De udsatte får hjælp til at starte deres egen virksomhed gennem rådgivning og lån på op til 50.000 kroner. En analyse viser, at kun 2 ud af 10-12 låntagerne skal blive selvstændige, før kommunen har tjent pengene ind igen. Projektet startede i Århus Kommune, men udbredes nu til en lang række andre danske kommuner. Liter of Light er et godt eksempel på et teknisk social (og grøn) innovation. Produktet er udviklet af filippinske Ami Valdemoro, som startede med en enkelt plastikflaske installeret i en hytte i et af Manilas fattigste områder. Liter of Light er en lampe, der udelukkende består af en 1-liters-plastikflaske, klor og vand. Flasken fastspændes i taget, hvor den fanger og anvender sollys til indendørsbelysning i områder uden elforsyning. Lampen er et eksempel på, at bæredygtige løsninger kan implementeres forholdsvis enkelt i områder, der normalt ikke har ressourcer til udbygning af infrastruktur. I dag er 350.000 lamper udbredt i over 10 lande. Succesen har gjort, at Liter of Light har videreudviklet teknologien og tilkoblet et solcelle-panel, så lampen kan lyse videre efter solnedgang. Specialisterne er en socialøkonomisk virksomhed, hvor 75% af deres ansatte har en diagnose indenfor autismespektret. Gennem fokus på denne gruppe af mennesker, der normalt er udsat for et vanskeligt møde med arbejdslivet, sætter Specialisterne fokus på autisternes absolutte styrker, som f.eks. deres sans for detaljer, koncentrationsevne og stærke logiske og analytiske tankegang. Specialisterne blev stiftet af danske Thorkil Sonne i 2003, efter at hans søn Lars som treårig fik en autismediagnose. Siden stiftelsen har Specialisterne startet den globale fond, Specialist People Foundations (SPF), hvis formål er at skabe en million jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer igennem socialt entreprenørskab, partnerskaber med det private erhvervsliv og en global påvirkning af samfundet. SPF står for processen bag at starte nye afdelinger op af Specialisterne i en lang række nye lande.

11


14

NYE PARTNERSKABER

13.03.14 PROGRAM


14


Velkommen til DANSIC14 Vi er utrolig glade for at kunne byde dig velkommen til endnu en DANSIC-konference; denne gang i de historiske og festlige gemakker på Københavns Universitet. Her i Festsalen er der højt til loftet, og det er der brug for, når det drejer sig om social innovation. Vi er i dag samlet 300 studerende og 60 progressive ledere og iværksættere, der på tværs af fagligheder og sektorer skal finde ud af, hvordan vi skaber nye og bedre løsninger på de sociale og miljømæssige udfordringer, som vores samfund står overfor. Temaet for DANSIC14-konferencen er Nye Partnerskaber. Dette tema sætter rammen for dagens oplæg og debatter, og er valgt for at understrege, at bredt samarbejde og nye partnerskaber, på tværs af traditioner og sektorer, er helt centralt for udbredelsen af social innovation – og en nødvendighed for udviklingen af et bæredygtigt samfund. Disse nødvendige partnerskaber vil vi i DANSIC gerne inspirere til – og vi begynder med os selv, da vi som organisation er drevet af mere end 30 top-motiverede studerende på tværs af både uddannelsesinstitutioner og politiske overbevisninger. Lad dig inspirere af temaet og omgivelserne og byd ind med din viden, dit drive og dine ambitioner og visioner på vores samfunds vegne. Sammen kan vi gøre en forskel! Vi ønsker alle en fantastisk dag, og vi sender en stor tak vores Advisory Board, partnere og sponsorer samt alle andre personer og organisationer, der har bidraget til DANSIC’s aktiviteter og gjort denne dag mulig. DANSIC

Venue-partner ved DANSIC14

15


INDHOLD Dagens program

16

Konferencens fire fokusområder

20

Oversigt over talere

22

KEYNOTE Keynote: Jesper Nygård, adm. direktør Realdania

24

Keynote interview: Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF)

25

PANELDEBAT FN’s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning?

26

pitch@DANSIC Om konkurrencen

29

Dommerpanel

30


MILJØ Bæredygtighed og ressourcer

Workshop

32

NGO 2.0

Debat

40

Teknologi som driver for social forandring

Inspiration

46

Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Debat

52

Socialt udsatte: Fra byrde til ressource

Inspiration

58

Katalytisk filantropi: Fremtidens funding?

Debat

64

Fra iværksætteri til socialt iværksætteri

Inspiration

70

INTERNATIONAL UDVIKLING

VELFÆRD

ØKONOMI


CHECK IN 7.45 - 8.30

VELKOMST 8.30 - 8.40

MILJØ 10.15 - 12.15

INTERNATIONAL UDVIKLING 10.15 - 12.15

Bæredygtighed og ressourcer Workshop

NGO 2.0 Debat

FROK 13.00 - 15.45

13.00 - 15.45

Bæredygtighed og ressourcer Workshop

Teknologi som driver for social forandring Inspiration

PANELDEBAT 16.00 - 16.45

KEYNOTE INTERVIEW 16.50 - 17.15

FN’s post-2015 agenda:

Social innovation

Hvor filantropi møder forretning?


KEYNOTE 8.40 - 9.15

pitch@DANSIC 9.15 - 10.00

Nye Partnerskaber

Finale

VELFÆRD 10.15 - 12.15

ØKONOMI 10.15 - 12.15

Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Debat

Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Debat

13.00 - 15.45

13.00 - 15.45

Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Inspiration

Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Inspiration

pitch@DANSIC 17.15 - 17.30

NETWORKING 17.30 - 19.00

KOST

Kåring af vindere


14

NYE PARTNERSKABER

13.03.14 INTERNATIONAL UDVIKLING NGO 2.0

Gennem mange år har forholdet mellem danske udviklingsorganisationer og private virksomheder været præget af modsatrettede interesser og et uudnyttet potentiale for samarbejde. Men hvordan ser fremtiden ud for de danske udviklingsorganisationer? Hvad er mulighederne og ulemperne ved at fremme samarbejde og vidensdeling mellem NGO’er og det private erhvervsliv? Og hvad betyder det for NGO’ernes arbejde i fremtiden, hvis der sættes mere fokus på klassiske forretningsmetoder og økonomisk bæredygtighed? Er det i orden, hvis NGO’er begynder at tjene penge på at ’gøre godt’? Teknologi som driver for social forandring Afrika handler ikke kun om borgerkrig, hungersnød og børn med store maver, der spiller fodbold med en appelsin. Høje vækstrater, en mia. mennesker (halvdelen under 20 år), fiberbånd rundt om hele kontinentet og 700 millioner mobiltelefoner får mobilmarkedet i Afrika til at boome med fire gange så mange solgte smartphones som computere. Teknologi som driver for social forandring omhandler, hvordan teknologi skubber Afrika ind i en ny æra med bedre uddannelse, samfund og livsvilkår.


VELFÆRD MILJØ

Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber

Bæredygtighed og ressourcer

Danmarks høje velfærdsniveau er i øjeblikket udfordret af den demografiske udvikling og kravet om besparelser i den offentlige sektor. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye og mere effektive velfærdsløsninger i fremtiden. Men hvordan? Dette spor sætter fokus på, i hvor høj grad offentlig innovation afhænger af nye tværsektorielle partnerskaber. Kan det offentlige innovere uden nye partnerskaber? Og skal det være nemmere at eksperimentere med nye velfærdsløsninger i (og med) den offentlige sektor, hvis visionen om et højtudviklet velfærdssamfund skal realiseres i fremtiden?

På dette spor ønsker vi at gå fra snak til handling. Inspireret af regeringens ressourcestrategi vil vi gennem en intensiv workshop fokusere på nye, socialt innovative løsninger, der kan bidrage positivt til overgangen fra affaldsøkonomi til ressourceøkonomi. En række udvalgte eksperter vil indgå i workshoppen med realitetstjek og perspektiver på de udviklede ideer. Workshoppen er samarbejdsbaseret og er for de 50 mest handlingsivrige og idérige deltagere på DANSIC14konferencen.

Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Hvordan kan udsatte mennesker blive en ressource fremfor en byrde for samfundet? Og hvordan kan vi gennem partnerskaber med og omkring den udsatte vende sårbarhed til styrke? Via innovative måder at anskue og takle udsathed på, ønsker vi at inspirere til en holdningsændring, hvor sårbare mennesker ikke bliver gemt væk, men bliver medinddraget og får støtte til selvhjælp. Det er på tide at fokusere på det enkelte menneskes muligheder fremfor dets begrænsninger.

ØKONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Katalytisk filantropi er et uundgåeligt emne, når man snakker fremtidig social innovation. Det nyopståede begreb dækker over et nyt partnerskab mellem fond og modtager, hvor fonden agerer projektdesigner og aktiv partner og deler ud af både penge, netværk og know-how. Metoden giver blandt andet mulighed for at velgørende organisationer kan indgå i nye partnerskaber med fonde og fokusere på langsigtede projekter fremfor ’her og nu’-løsninger. Men er katalytisk filantropi for alle, og er det ligeså godt, som det lyder? Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Hvilken forestilling om socialt iværksætteri gør sig gældende i det almene iværksættermiljø? Hvorfor er der stadigvæk relativt få iværksætterorganisationer, der aktivt fokuserer på socialt iværksætteri? Og kan iværksætterorganisationer inspireres til at tænke det sociale formål mere ind i opstarten af nye virksomheder og projekter? Målet med dette spor er at vise, at man godt kan kombinere økonomisk profit med social ansvarlighed, og sporet vil derfor ende ud i en række ideer til, hvordan socialt iværksætteri kan implementeres i de eksisterende iværksætterorganisationer.


Oversigt over talere Amalie Jedig, Krebitat Anders Bjørn, DTU Anders Mogensen, Seismonaut Andreas Hjort Frederiksen, Social+ Anker Brink Lund, CBS Anne Krøijer, On Frontiers Anne-Louise Thon Schur, PwC Anne Sørensen, Social+ Annette Farrenkopf, WeiberWirtschaft Annette Lendal, Creature Birgitte Bruun, Nykredit Bolette Christensen, BØRNEfonden Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening Claus Skytt, Merkur Andelskasse Connie Hasemann, Telehandelshuset Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Miljøstyrelsen Erik Hersman, BRCK Erik Micheelsen, Innovation Embassy Hans Henrik Agger, Copenhagen Living Lab Henrik Skovby, Dalberg Henrik Olsen, fødevareBanken Henrik Thiesen, Rådet for Socialt Udsatte Human Shojaee, Venture Cup Ida Wærling, Gate to Create Ida Elisa Bode, Københavns Kommune Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv Jesper Nygård, Realdania John René Keller Lauritzen, Teknologisk Institut Kasper Honore, Lejdet.dk Kate Maria Vinther, Det Lærende Fængsel Lars Engberg-Pedersen, Dansk Institut for Internationale Studier Lars Normann Jørgensen, Amnesty International Danmark Mads Kjær, MYC4

22


Marie Klifoth, Creature Martin B. Justesen, Copenhagen School of Entrepreneurship Mikael Lodberg, ILLEGAL MAGASIN Mogens Seider, Fountain House Morten Elkjær, chef for grøn vækst Udenrigsministeriet Nicholas Krøyer Blok, Sustainia Nicolaj Vraa Jochumsen, Gadens Stemmer Nils Wang, Forsvarsakademiet Peter Holm, Skandia Peter Hummelgaard, Socialdemokratiet Peter Martin Jakobsen, Creature Philip Hahn-Petersen, Habitats Preben Brandt, projekt UDENFOR Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole Rikke Sønder Larsen, Samfundsinvestor Sine Astrid Morris, ITU Innovators Steen Lohse, Den Sociale Kapitalfond Stine Helles, Stine Helles Stine K. Junge, UNDP Stine Lund, Wired Mothers Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden Tania Ellis, The Social Business Company Tenna Korsbek Andreasen, Region Midtjylland Thor Rigtrup, Creature Trine Pertou Mach, Socialistisk Folkeparti Uffe Elbæk, Alternativet Vagn Berthelsen, IBIS

KONFERENCIER Kasper Worm-Petersen, GRASP

23


Keynote Løsningerne til de store samfundsudfordringer i dagens velfærdssamfund findes kun, når visse betingelser er opfyldt: Social innovation får ofte først rigtig fat, når der opereres i spændingsfeltet mellem den private, offentlige og civile sektor. Dette kræver unægtelig nye partnerskaber og betinger, at siloerne brydes ned, og der tænkes på tværs over sektorog fagskel. Det tværstrukturelle partnerskab, som Jesper Nygård finder elementært for de nødvendige løsninger, kan med analogi til den biokemiske verden beskrives som det sociale enzym.

Jesper Nygård, adm. direktør Realdania Jesper Nygård har en bred baggrund inden for det byggede miljø. Han har siden august 2013 været adm. direktør for Realdania, hvor han også fra 2003 har været medlem af bestyrelsen (bestyrelsesformand fra 2009) og har før det været adm. direktør for KAB i 16 år. Derudover sidder Jesper i bestyrelsen for Fonden for Socialt Ansvar. Før han forlod den almene sektor havde han været aktiv i sektoren i mere end 30 år og sad bl.a. i bestyrelsen for Danmarks Almene Boliger (BL) og var bestyrelsesformand for Landsbyggefonden.

24


Keynote interview Alternativet adresserer social innovation direkte i deres politiske fokus med Iværksætteri og social opfindsomhed som en af sine tre politiske mærkesager. Intet andet parti har før fremhævet social innovation så centralt i sin politiske agenda. Men hvad betyder det egentligt for Alternativet at have dette fokus? Hvorledes adskiller dét, at italesætte begrebet så tydeligt, sig fra at drive almindelig politik, som i sagens natur altid har handlet om at arbejde med samfundets udfordringer? Er det et udtryk for, at Alternativet tror på, at løsninger på vores samfundsudfordringer i større grad skal findes i den civile og private sektor fremfor i Folketinget og den offentlige sektor? Interviewet vil tage livtag med Uffe Elbæks tanker om ovenstående og udfordre ham på løst og fast.

Kasper Worm-Petersen chefredaktør og medstifter GRASP INTERVIEWER Grasp er et engelsksproget online magasin, der søger at fremme en humanistisk tilgang til business. Kasper er medlem af World Economic Forum’s Global Shapers Community og udpeget som Young Fellow af Global Economic Symposium. Han er ved at færdiggøre sin kandidat i filosofi og erhvervsøkonomi fra CBS.

Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF) Uffe har gennem hele sit liv været drevet af, at “dét” må kunne gøres bedre. Om det var bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i 80’erne, et mere motiverende uddannelsesmiljø i 90’erne, mangfoldigheds-strategier i nullerne eller en ny progressiv og gennemsigtig politisk kultur her i starten af 10’erne. Og svarene var både visionære, socialt opfindsomme og ikke mindst konkrete. Fra kulturorganisationen Frontløberne over iværksætteruddannelsen KaosPiloterne til LGBTarrangementet Outgames og her, sidst men ikke mindst, det nye politiske parti, Alternativet. Gennem alle disse initiativer løber der en rød tråd af social innovation og en overbevisning om at “det kan gøres bedre”.

25


FN’s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning? Kort tid efter DANSIC14 skal FN’s medlemslande forhandle de nye globale bæredygtighedsog udviklingsmål efter 2015-målenes udløb. FN’s High Level Panel har inden disse forhandlinger åbnet op for et fokus på social impact investment og hybridmodeller mellem en udelukkende for-profit sektor og den traditionelle velgørenhedssektor. Denne åbning imod social innovation er interessant, og debatten vil derfor sætte særligt fokus på sammenspillet mellem filantropi og forretning: Hvordan kan det private erhvervsliv bidrage til udviklingsagendaen? Er handel eller bistand vejen frem? Og kan Danmark blive et foregangsland for international udvikling via social innovation og tværsektorielle partnerskaber?

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker Dansk Institut for Internationale Studier MODERATOR Lars forsker i dansk og internationalt udviklingssamarbejde. Han har tidligere været international chef i Mellemfolkeligt Samvirke og udsendt af Danida som rådgiver i Indenrigsministeriet i Burkina Faso. I forbindelse med post2015-dagsordenen har han været medlem af en FN-udpeget international rådgivende gruppe om ulighed.

Supplerende artikel Skal de private virksomheder redde verden? s. 77 Af Troels Dam Christensen, (oprindeligt bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92)

26


Henrik Skovby, bestyrelsesformand og medstifter Dalberg Henriks hovedopgave er at videreudvikle Dalberg gennem virksomhedsstrategi og organisationsreformer. Han har ledt en lang række institutionelle reviews i udviklingssektoren og har været involveret i lanceringen af adskillige globale kommissioner og ledelsesinitiativer. Desuden er Henrik en del af DANSIC’s Advisory Board.

Stine K. Junge, privatsektor medarbejder FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i de nordiske lande. Stine står for virksomhedskontakt i UNDP, hvor hun også har arbejdet med kommunikation og liaison. Tidligere har hun arbejdet for Udenrigsministeriet, Danmarks Radio og Zentropa. Hun er uddannet kandidat i internationale udviklingsstudier og har certifikat som privatpilot.

Trine Pertou Mach, udviklings- og skatteordfører SF (MF) og tidligere forkvinde MS Fra 2007-13 var Trine forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. I dag sidder hun i bestyrelsen i det internationale ActionAid. Trine har specialiseret sig i demokratiudvikling og menneskerettigheder, og har tidligere været ansat i Nordic Innovation og på International Media Support og Institut for Menneskerettigheder.

27


pitch@DANSIC

28


Om konkurrencen En vigtig del af social innovation er sociale iværksættere, der med en klar social agenda forstår at vende samfundets udfordringer til muligheder igennem innovative og økonomisk bæredygtige løsninger, produkter og forretningsmodeller. pitch@DANSIC er DANSIC’s årlige idekonkurrence, som går ud på at finde den bedste socialt innovative idé, der bidrager med løsninger på lokale og/eller globale samfundsudfordringer. Igennem flere måneder er adskillige ideer blevet sendt ind til konkurrencen. De tre bedste idéer er blevet udvalgt af et dommerpanel bestående af eksperter inden for social innovation og socialt entreprenørskab. Vinderen af pitch@DANSIC får hjælp til at få sin socialt innovative idé realiseret. Det sker igennem eksklusiv sparring og rådgivning fra Society Network, som er den danske Harvard University alumneforening, hvis medlemmer bl.a. har modtaget Kronprins Frederiks legat. Ydermere stiller det socialt entreprenante fællesskab Impact HUB Copenhagen gratis kontorfaciliteter til rådighed for vinderne. Bedømmelseskriterier Social impact Hvordan løser ideen en social eller miljømæssig udfordring? Originalitet Hvordan adskiller ideen sig fra andre lignende løsninger på problemet? Økonomisk bæredygtighed Hvordan kan ideen skabe indtjening uafhængigt af fondsmidler og opstartskapital? Realiserbarhed Hvad er de største udfordringer på vejen mod at realisere ideen?

29


pitch@DANSIC dommerpanel Andreas Hjort Frederiksen, leder Social+ Andreas uddannelsesbaggrund er cand.mag i minoritetshistorie samt uddannelser i multimediedesign og ledelse. Andreas har bl.a. arbejdet i Socialt Udviklingscenter SUS, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet og er medstifter af FrivilligJob.dk.Senest har Andreas været leder af KPH - en platform for unge kulturelle og sociale iværksættere.

Erik Micheelsen, Vision Maker Innovation Embassy Erik har udviklet forretningsideen bag Innovation Embassy og webplatformene Co- Creator & CareCubicle. Han har mere end 14 års erfaring med bruger-dreven innovation, står bag flere startups, har været mentor for startups og har rådgivet virksomhedsledere om innovationsstrategi. Erik har ledet flere innovationsprojekter, og som Technology Officer hos Coloplast A/S var han ansvarlig for virksomhedens Radical Innovation. Som innovation management konsulent hos ImagineThis ApS har han inspireret og guidet virksomhedsledere. Erik arbejder i øjeblikket på crowdsourcing kampagnen HøjreSvingsInnovation, der har til formål at reducere højresvingsulykker vha. af nye produkter og initiativer.

Mikael Lodberg, social iværksætter Mikael har siden 1990 arbejdet med social innovation og udvikling af velfærd i et brugerperspektiv. Hans projekter har fået flere priser - sidst der blev kåret til Årets Innovative Projekt i København 2012 og fik Årets Brugerven Det Mobile Fixerum, pris af BrugerForeningen for aktive stofbrugere. Michael arbejder i øjeblikket på projektet ILLEGAL MAGASIN.

30


Steen Lohse, investeringschef Den Sociale Kapitalfond Steen har analyseret over 220 socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Danmark. Han har i mere end 25 år beskæftiget sig med udvikling og skalering af iværksættervirksomheder i både Europa, USA og Asien. Steen var i 5 år europæisk investeringschef for Singapore-baserede Vertex Venture Holdings - en af de største aktører indenfor global venturekapital - og leder af fondens nordiske aktiviteter. Steen har desuden besat ledende stillinger i en række virksomheder i Danmark og udlandet primært på teknologiområdet, bl.a. som Vice President i Olicom, og har derudover erfaring fra flere år som selvstændig konsulent og iværksætter. Han er tidligere bestyrelsesformand i over 20 private selskaber.

Tania Ellis, direktør og stifter The Social Business Company Tania har igennem en årrække arbejdet målrettet på at få sat socialt iværkætteri, social innovation og CSR på dagsordenen. Hun har over 20 års erfaring fra erhvervslivet, hvoraf 12 af dem har været i ledende stillinger indenfor bl.a. luftfart- og reklameindustrien. I dag arbejder Tania bl.a. som strategisk rådgiver, hvor hun bruger sin ekspertise og pragmatiske fremgangsmåde til at hjælpe en bred vifte af virksomheder med at kombinere forretning, innovation og bæredygtighed.

31


MILJØ BÆREDYGTIGHED OG RESSOURCER

32


Creature MODERATOR Annette Lendal, projektleder Marie Klifoth, projektleder Peter Martin Jakobsen, partner Thor Rigtrup, partner og adm. direktør

Anders Bjørn, PhD studerende DTU Christian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kontorchef Miljøstyrelsen Henrik Olsen, konstitueret direktør fødevareBanken Ida Elisa Bode, sagsbehandler Københavns Kommune Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef Dansk Erhverv Kasper Honore, stifter Lejdet.dk Nicholas Krøyer Blok, projektleder Mandag Morgen Sustainia Philip Hahn-Petersen, medstifter Habitats Rane Baadsgaard Lange, lærer Vestjyllands Højskole

33


Bæredygtighed og ressourcer På dette spor ønsker vi at gå fra snak til handling. Inspireret af regeringens ressourcestrategi vil vi gennem en intensiv workshop fokusere på nye, socialt innovative løsninger, der kan bidrage positivt til overgangen fra affaldsøkonomi til ressourceøkonomi. En række udvalgte eksperter vil indgå i workshoppen med realitetstjek og perspektiver på de udviklede ideer. Workshoppen er samarbejdsbaseret og er for de 50 mest handlingsivrige og idérige deltagere på DANSIC14konferencen. Supplerende artikler Byttemarkeder s. 78 Af Nicholas Krøyer Blok, Mandag Morgen Sustainia

Grøn dannelse s. 79

Af Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole

Omstillingen til en cirkulær økonomi – Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren s. 80 Af Mathias Vang Vestergaard, Omstilling Nu

34


Creature, MODERATOR Creature designer og faciliterer skræddersyede workshop-oplevelser med fokus på social innovation, bæredygtighed og iværksætteri. Fokus er på at finde nye løsninger på tværs af sektorer og baggrunde med skelen til de tre bundlinjer: Den sociale, den økonomiske og den miljømæssige.

Annette Lendal, projektleder

Marie Klifoth, projektleder

Peter Martin Jakobsen, partner

Thor Rigtrup, partner, adm. direktør

35


Anders Bjørn, PhD studerende DTU Anders har igennem sit studie i miljøteknologi og sit nuværende PhD-studie haft fokus på at forstå naturens kredsløb, hvordan vi mennesker forstyrrer dem og hvad vi kan gøre teknologisk og politisk for at mindske denne forstyrrelse til et acceptabelt niveau. Anders er blandt andet ekspert i affaldshåndteringsteknologier, men ved også hvordan man tænker miljøforhold ind i produktdesign.

Christian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening Christian arbejder med den bæredygtige omstilling. Indsatserne spænder bredt fra energipolitik over ressourcer, kemikalier, industrimiljø, jordforurening og bæredygtig produktion og forbrug. Arbejdet omfatter hele spektret fra rådgivning og støtte af frivillige til påvirkning af politikere i udformningen af ny lovgivning.

Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kontorchef Miljøstyrelsen Elisabeth arbejder i afdelingen Jord og Affald, som har været essentielle i udviklingen af regeringens ressourcestrategi ’Danmark uden affald’. Hun har været ansat i adskillige offentlige myndigheder, og har bl.a. været kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen og senest Naturstyrelsen.

36


Henrik Olsen, konstitueret direktør fødevareBanken Fra vision til praksis. Fra madspild til måltid. fødevareBanken indsamler overskudsfødevarer før sidste salgsdato fra fødevarevirksomheder og bringer dem ud til organisationer, der arbejder for og med socialt udsatte. Henrik har været fundraiser og udviklingsmedarbejder i fødevareBanken siden starten i 2008, og var med i arbejdsgruppen, der udarbejdede forretningsplanen for at gøre fødevareBanken landsdækkende frem mod 2017.

Ida Elisa Bode, sagsbehandler Københavns Kommune Ida arbejder i afdelingen Bæredygtighed og Udvikling konkret med at realisere det politiske ønske om at ændre fokusset fra affald til ressource. Hun arbejder med at implementere Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2018, gennem flerfunktionelle og innovative løsninger samt partnerskaber, der kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling af affaldsområdet.

Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef Dansk Erhverv Udover interessevaretagelsen af miljøpolitikken arbejder Jakob med vejledning og rådgivning af ansvarlig forretningsudvikling inden for miljø- og bæredygtighed, herunder også grøn markedsføring. Jakob sidder i Formandskabet for Miljøministeriets Forum for Bæredygtigt Indkøb, der fremmer bæredygtigt indkøb i Danmark, og sidder desuden i Miljømærkenævnet.

37


Kasper Honore, stifter Lejdet.dk Kasper har stærke politiske- og miljømæssige holdninger. Derfor har han brugt de sidste 15 måneder på at opbygge EU’s største lejedatabase, med Danmarks største netværk af professionelle og private udlejere. ’Adgang er bedre end ejerskab’ er drivkraften bag initiativet. Hjemmesiden og app’en er udviklet for at gøre det nemmere for folk at finde de produkter de har brug for i kortere perioder.

Nicholas Krøyer Blok, projektleder Mandag Morgen Sustainia Nicholas’ primære fokus er på spild som ressource. Han er passioneret omkring cirkulær og dele-økonomi, både nationalt og internationalt. Nicholas er engageret i flere miljøprojekter og forsøger at skabe bevidsthed omkring relevans og muligheder for et mere effektivt ressourcebrug. Nicholas er uddannet KaosPilot og har tidligere været leder i NGO’en CradlePeople.

Philip Hahn-Petersen, medstifter Habitats Habitats udvikler synergier mellem biodiversitet og byudvikling. Philip er uddannet projektleder, procesfacilitator og social iværksætter ved KaosPiloterne i Århus. Under uddannelsen har han specialiseret sig i bæredygtig udvikling fra både et forretnings- og samfundsmæssigt perspektiv.

38


Rane Baadsgaard Lange, lærer Vestjyllands Højskole Rane er cand.scient.pol og underviser i ’økologisk iværksætteri’ på Vestjyllands Højskole. Rane er optaget af at skabe en undervisningspraksis rettet mod ’grøn dannelse’ af skolens kursister, hvilket integrerer både social innovation, forandringsledelse og indre omstilling. Rane har tidligere forsket i bæredygtighed på Dansk Institut for Internationale Studier.

39


INTERNATIONAL UDVIKLING NGO 2.0

40


Vagn Berthelsen, generalsekretær IBIS og formand NGO-FORUM MODERATOR Anne-Louise Thon Schur, CSR chef PwC Bolette Christensen, adm. direktør BØRNEfonden Lars Normann Jørgensen, generalsekretær Amnesty International Danmark Morten Elkjær, chef for grøn vækst Udenrigsministeriet Nils Wang, kontreadmiral og chef Forsvarsakademiet

41


NGO 2.0 Gennem mange år har forholdet mellem danske udviklingsorganisationer og private virksomheder været præget af modsatrettede interesser og et uudnyttet potentiale for samarbejde. Men hvordan ser fremtiden ud for de danske udviklingsorganisationer? Hvad er mulighederne og ulemperne ved at fremme samarbejde og vidensdeling mellem NGO’er og det private erhvervsliv? Og hvad betyder det for NGO’ernes arbejde i fremtiden, hvis der sættes mere fokus på klassiske forretningsmetoder og økonomisk bæredygtighed? Er det i orden, hvis NGO’er begynder at tjene penge på ’at gøre godt’? Supplerende artikel NGO’ernes integritet og uafhængighed s. 82 Af Knud Vilby, journalist og konsulent i udviklingsbranchen

42


Vagn Berthelsen, generalsekretær IBIS og formand NGO-FORUM MODERATOR Vagn har med IBIS været primus motor for nye samarbejder med danske virksomheder. Eksempelvis et banebrydende samarbejde mellem IBIS, Danida, Toms Chokolade og nyligst Coop om et stort uddannelsesprojekt for 15.000 børn af kakaobønder i Ghana. Vagn var medstifter af den udviklingspolitiske Alliance 2015, som består af syv markante europæiske udviklings- og nødhjælpsorganisationer med aktiviteter i 80 lande kloden over. Med en omsætning på tre milliarder kroner er alliancen Europas næststørste udviklingssamarbejde.

Anne-Louise Thon Schur, CSR chef PwC Anne-Louise er uddannet inden for international marketing samt CSR kommunikation. Anne-Louises kompetenceområde er primært det globale marked, due diligence, kommunikation og forankring. Hun har mere end 15 års erfaring med CSR rådgivning i national og international kontekst, heraf 10 år som selvstændig rådgiver. Anne-Louise har desuden været forfatter og redaktør på flere bøger om CSR.

Bolette Christensen, adm. direktør BØRNEfonden Bolette arbejder for en bæredygtig udvikling for børn, familier og deres lokalsamfund i udviklingslande. Bolette har tidligere været direktør i Dansk Industri og har stor erfaring med organisations- og ledelsesudvikling. Hun har tidligere været i bestyrelsen for Dannerhuset og er initiativtager til Rehabiliteringscentret for Etniske Kvinder. Bolette er fortsat medlem af en række bestyrelser og hendes arbejde med afrikanske og danske unge kommer bl.a. til udtryk som bestyrelsesformand for c:NTACT og Greve Gymnasium.

43


Lars Normann Jørgensen, generalsekretær Amnesty International Danmark Lars er uddannet biolog, men har været aktiv i internationalt ulandsarbejde de sidste 30 år, bl.a. som bestyrelsesmedlem af det internationale ulandsnetværk ICDA i 70’erne, ulandskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd i 80’erne og generalsekretær i Brundtland-kampagnen “Vor Fælles Fremtid” i 90’erne. Siden 1992 generalsekretær i Amnesty International. Lars er udpeget til et Global Management Team med særligt ansvar for den globale vækststrategi.

Morten Elkjær, chef for grøn vækst Udenrigsministeriet Morten leder Udenrigsministeriets arbejde med facilitering af partnerskaber mellem danske virksomheder, civilsamfundsorganisationer og lokale partnere med henblik på at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Morten har siden 1986 arbejdet med udvikling i Afrika, Asien og Latinamerika indenfor områder som privatsektorudvikling, finansiering, landbrug og uddannelse - senest som Danmarks ambassadør i Bolivia.

Nils Wang, kontreadmiral og chef Forsvarsakademiet Niels har været chef i Forsvarsakademiet siden 2010. Forinden var han i fem år chef for det danske Søværn og var i den periode bl.a. med til at starte den danske indsats mod pirateri ud for Afrikas Horn. Det er ikke mindst erfaringerne herfra, der har fået Nils Wang til at engagere sig personligt i det private udviklingsinitiativ Somali Fair Fishing, der har til formål at skabe en bæredygtig fiskerisektor i Somaliland.

44


45


INTERNATIONAL UDVIKLING Teknologi som driver for social forandring

46


Anders Mogensen, direktør og medstifter Seismonaut MODERATOR Anne Krøijer, direktør og stifter On Frontiers Erik Hersman, direktør og stifter BRCK Mads Kjær, adm. direktør og medstifter MYC4 Stine Lund, direktør og stifter Wired Mothers

47


Teknologi som driver for social forandring Afrika handler ikke kun om borgerkrig, hungersnød og børn med store maver, der spiller fodbold med en appelsin. Høje vækstrater, en milliard mennesker (halvdelen under 20 år), fiberbånd rundt om hele kontinentet og 700 millioner mobiltelefoner får mobilmarkedet i Afrika til at boome med fire gange så mange solgte smartphones som computere. Teknologi som driver for social forandring omhandler, hvordan teknologi skubber Afrika ind i en ny æra med bedre uddannelse, samfund og livsvilkår. Supplerende artikel Digital netværksbaseret vidensdeling om nye markeder s. 83 Af Anne Krøijer, On Frontiers

48


Anders Mogensen, direktør og medstifter Seismonaut MODERATOR Seismonaut er et digitalt konsulenthus med kontor i Aarhus, København og Abuja, Nigeria. Anders har stort kendskab til den digitale udvikling i Nigeria og stod i 2011 i spidsen for arbejdet med at nytænke præsidentvalgkampen for Nigerias tidligere vicepræsident Atiku Abubakar. Han har ydermere arbejdet med udrulningen af $100 laptoppen på skoler i Nigeria i regi af projektet One Laptop Per Child.

Anne Krøijer, direktør og stifter On Frontiers Anne leder sin egen virksomhed On Frontiers med base i New York. On Frontiers er en digital platform som forbinder lokale fagfolk med organisationer, der søger specifik viden om et udviklingsmarked. Anne har en HA-IB og en MPA International Development og har tidligere arbejdet i Verdensbanken, JP Morgan og Root Capital. Desuden er Anne en del af DANSIC’s Advisory Board.

Erik Hersman, direktør og stifter BRCK (video-indlæg) Erik er en verdensanerkendt teknolog, blogger og kommentator, med speciale i virkning og anvendelse af teknologi i Afrika. The White African, som han bliver kaldt, er Senior TED Fellow, Pop!Tech Social Innovation Fellow, medstifter af Ushahidi (banebrydende crowdsourcing side oprettet for at kortlægge evt. vold under valg eller generel monitorering under valg - vha. e-mail og sms) og iHub i Nairobi - et åbent kontor for tech-folk, investorer, tech-virksomheder og hackere i Nairobi. Han har ydermere opfundet en backup generator til internettet, BRCK.

49


Mads Kjær, adm. direktør og medstifter MYC4 MYC4 er en international digital organisation, som formidler mikrokredit via internettet til små virksomheder i afrikanske udviklingslande. Mads har i 30 år arbejdet og boet i mange afrikanske lande og udover sin rolle i MYC4 er han bestyrelsesformand for familievirksomheden Kjaer Group, som sælger biler og servicerer dem i Afrika, konsul for Etiopien i Danmark, talte på World Economic Forum i januar 2014 og har modtaget Schwab Social Entrepreneurship Foundations pris som Social Entrepreneur of the year 2013.

Stine Lund, direktør og stifter Wired Mothers Stine er læge og PhD studerende på Københavns Universitet. Stine er førende ekspert i at nedsætte mødredødeligheden blandt afrikanske kvinder. Hun er stifter og direktør i Wired Mothers i Tanzania, som hjælper gravide med fødselsvanskeligheder vha. sms og kan derved nedsætte komplikationer og dødsfald for både mor og barn.

50


51


VELFÆRD Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber

52


Rikke Sønder Larsen, direktør og stifter Samfundsinvestor MODERATOR Hans Henrik Agger, adm. direktør Copenhagen Living Lab John René Keller Lauritzen, projektleder Teknologisk Institut Stine Helles, Stine Helles Tenna Korsbek Andreasen, projektleder Region Midtjylland

53


Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Danmarks høje velfærdsniveau er i øjeblikket udfordret af den demografiske udvikling og kravet om besparelser i den offentlige sektor. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye og mere effektive velfærdsløsninger i fremtiden. Men hvordan? Dette spor sætter fokus på, i hvor høj grad offentlig innovation afhænger af nye tværsektorielle partnerskaber. Kan det offentlige innovere uden nye partnerskaber? Og skal det være nemmere at eksperimentere med nye velfærdsløsninger i (og med) den offentlige sektor, hvis visionen om et højtudviklet velfærdssamfund skal realiseres i fremtiden? Supplerende artikel Velfærd er ikke udelukkende et offentligt anliggende s. 84 Af John René Keller Lauritzen, Teknologisk Institut

54


Rikke Sønder Larsen, direktør og stifter Samfundsinvestor MODERATOR  Rikke er uddannet Cand.scient.pol. og projektleder. Samfundsinvestor bruger innovation i det offentlig-private samarbejde som et middel til alternativ offentlig finansiering med henblik på et smartere velfærdssamfund. Virksomheden specialiserer sig i netværksprojekter og i at adressere komplekse samfundsproblemstillinger, der har svært ved at finde en ejer og dermed en løsning.  Hans Henrik Agger, adm. direktør Copenhagen Living Lab Copenhagen Living Lab arbejder med brugerdrevne innovationsprocesser og bistår offentlige og private virksomheder med at realisere innovationsog forretningspotentiale. Hans Henrik har en lang karriere som iværksætter og har startet en lang række virksomheder, herunder De Grønne Bude og i 2009 Man Kind - et frivilligt, socialøkonomisk projekt, der arbejder med kriminelle i København.

John René Keller Lauritzen, projektleder Teknologisk Institut John arbejder med social innovation og uddannelse. Han hjælper bl.a. offentlige institutioner med at fremme, facilitere og drage nytte af social innovation. John er projektleder for et stort internationalt forskningsprojekt om social innovation og koordinator af ’Det kommunale netværk for social innovation’. Han er desuden forfatter til en bog om velfærdsløsninger via social innovation.

55


Stine Helles, konsulent Stine Helles Stine er antropolog og gennem mange år leder i offentlige og halvoffentlige virksomheder. Hun har særlig interesse for innovation i den offentlige sektor i samarbejde med private virksomheder, forskning og borgere. Stine er optaget af de kulturelle og menneskelige faktorer, som er afgørende for, om vi formår at udløse det innovative potentiale, som opstår når forskellige interesser samles om fælles mål. 

Tenna Korsbek Andreasen, projektleder Region Midtjylland Tenna er projektleder for velfærds- og sundhedsinnovation i Region Midtjylland. Hun har de seneste fem år arbejdet med innovation inden for velfærdsområdet. Herunder dannelsen af strategiske, tværfaglige partnerskaber, arbejdet med rammerne for offentlig-privat innovation og senest begyndt at arbejde med kommunerne om mulighederne inden for social impact investment. Hun er i øvrigt medstifter og blogger på samfundsagenda.dk.

56


57


VELFÆRD Socialt udsatte: Fra byrde til ressource

58


Anne Sørensen, medstifter Social+ MODERATOR Henrik Thiesen, overlæge og medlem Rådet for Socialt Udsatte Kate Maria Vinther, adm. direktør og stifter Det Lærende Fængsel Mogens Seider, leder Fountain House Nicolaj Vraa Jochumsen, direktør og medstifter Gadens Stemmer Preben Brandt, bestyrelsesformand og stifter projekt UDENFOR 

59


Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Hvordan kan udsatte mennesker blive en ressource fremfor en byrde for samfundet? Og hvordan kan vi gennem partnerskaber med og omkring den udsatte vende sårbarhed til styrke? Via innovative måder at anskue og takle udsathed på, ønsker vi at inspirere til en holdningsændring, hvor sårbare mennesker ikke bliver gemt væk, men bliver medinddraget og får støtte til selvhjælp. Det er på tide at fokusere på det enkelte menneskes muligheder fremfor dets begrænsninger. Supplerende artikler Alle har ret til et meningsfyldt liv s. 86 Af Mogens Seider, Fountain House

Flere sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte – TAK! s. 85 Af Anne Sørensen, Social+

Et nyt syn på socialt udsatte s. 87 Af Preben Brandt, projekt UDENFOR

60


Anne Sørensen, medstifter Social+ MODERATOR I Social+ brænder Anne for at skabe flere og bedre sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte i Danmark. Det gør hun gennem co-creation, sparring, kreative processer og vidensformidling. Anne har været involveret i en række udviklingsprocesser for socialt udsatte i Danmark i samarbejde med bl.a. kommuner og frivillige organisationer. Anne er også medstifter af netværket SIX Nordic - Nordic network for social innovation

Henrik Thiesen, overlæge og medlem Rådet for Socialt Udsatte Henrik er stifter og leder af Københavns Kommunes opsøgende Sundheds Team for hjemløse samt læge i Sundhedsrum Vesterbro, som primært behandler stofbrugere og andre socialt udsatte. Henrik er også medlem af Lægeforeningens forebyggelsespolitiske udvalg, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Addiktiv Medicin og medstifter af Dansk Fagligt Netværk for Dobbeltdiagnose. Endvidere involveret i de internationale initiativer Street Medicine Institute (Chicago) og European Network of Homeless Health Workers.  Kate Maria Vinther, adm. direktør og stifter Det Lærende Fængsel Det Lærende Fængsel arbejder med indsatte og eksindsatte. For at få sat målgruppens iværksætter-ressourcer i spil har de fokus på: Hvem de udsatte er? Og hvorfor fokus ofte er på offerroller fremfor at få deres særlige ressourcer i spil? Kate er den første, danske kvindelige indsatte, som har taget en kandidatgrad (cand.mag) under lukket fængselsafsoning.

61


Mogens Seider, leder Fountain House Fountain House er et rehabiliteringstilbud i København til mennesker fra 18-60 år med psykiske problemer. Fountain House mener, at alle kan komme sig, få det bedre og komme videre i livet ved hjælp af meningsfyldte relationer, fællesskaber og arbejde. Desuden er Mogens bestyrelsesformand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering og direktør i den socialøkonomiske virksomhed ALLEKAN.

Nicolaj Vraa Jochumsen, direktør og medstifter Gadens Stemmer Gadens Stemmer udbyder byvandringer og foredrag af socialt udsatte borgere, som det ordinære arbejdsmarked ikke formår at rumme. Gadens Stemmer arbejder for øget livskvalitet gennem mødet mellem mennesker, og at bringe den enkelte tættere på uafhængighed af offentlige ydelser. Nicolaj har tidligere været ansat i Udsatsen for at udvikle bæredygtige socialøkonomiske virksomheder.

Preben Brandt, bestyrelsesformand og stifter projekt UDENFOR  Preben er speciallæge i psykiatri og har stor erfaring med hjemløshed, socialpsykiatri, udsathed og ulighed. Tidligere socialoverlæge ved hjemløseinstitutionen Sundholm. Fra 2002-10 var han formand for Rådet for Socialt Udsatte og efterfølgende formand for Udsatterådet i Københavns Kommune. I de sidste 20 år har han deltaget aktivt i den offentlige debat, herunder talrige foredrag om hjemløshed, socialpsykiatri og socialt udsattes forhold.

62


63


Ă˜KONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding?

64


Anker Brink Lund, professor CBS MODERATOR Birgitte Bruun, vicedirektør Nykredit Jesper Nygård, adm. direktør Realdania Peter Hummelgaard, folketingskandidat Socialdemokratiet Søren Kaare-Andersen, adm. direktør Bikubenfonden

65


Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Katalytisk filantropi er et uundgåeligt emne, når man snakker fremtidig social innovation. Det nyopståede begreb dækker over et nyt partnerskab mellem fond og modtager, hvor fonden agerer projektdesigner og aktiv partner og deler ud af både penge, netværk og know-how. Metoden giver blandt andet mulighed for at velgørende organisationer kan indgå i nye partnerskaber med fonde og fokusere på langsigtede projekter fremfor ’her og nu’-løsninger. Men er katalytisk filantropi for alle, og er det ligeså godt, som det lyder? Supplerende artikler Hvem har egentlig ansvaret for at løse vores samfundsproblemer? s. 89 Af Henrik Mahncke, CBS Department of Business and Politics

Nye partnerskaber og katalytisk filantropi s. 88 Af Anker Brink Lund, CBS Center for Civil Society Studies

66


Anker Brink Lund, professor CBS MODERATOR Anker er professor dr.phil. og forskningskoordinator ved CBS Center for Civil Society Studies ved Copenhagen Business School, hvor han bl.a. forsker i almennyttig værdiskabelse og filantropisk fondsvirksomhed. Anker vil både fungere som moderator og objektiv part i debatten.

Birgitte Bruun, vicedirektør Nykredit Birgitte er ansvarlig for udmøntningen af Nykredits samfundsansvar, hvor hun bl.a. varetager Nykredits rolle i Råd til Livet (voldsramte kvinder) i partnerskab med Mary Fonden, Mødrehjælpen og LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre). Hun medvirker også i andre partnerskaber, bl.a. Økonomisk Overblik (tidl. udsendte soldater) i partnerskab med Soldaterlegatet, KFUMs Soldatermission og Veteranhjem København.

Jesper Nygård, adm. direktør Realdania Jesper har været meget involveret i Realdanias for nyligt omlagte filantropiske strategi, hvor de nu fokuserer på at arbejde med samfundsmæssige udfordringer ud fra en katalytisk og problemdreven tankegang og på at arbejde i partnerskaber med andre aktører. 

67


Peter Hummelgaard, folketingskandidat Socialdemokratiet Peter har tidligere været forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). I dag arbejder han som politisk rådgiver i Fagforbundet 3F. Han er kendt som en aktiv debattør, der bl.a. er fast skribent for Politiken og fast medvært i DR2 programmet “Jersild i Tiden”.

Søren Kaare-Andersen, adm. direktør Bikubenfonden Søren er adm. direktør for Bikubenfonden, hvis formål er at støtte og udvikle projekter af høj kvalitet inden for dansk kulturliv og socialt arbejde. Som led i bestræbelserne på at skabe flere partnerskaber og mere transparens i den danske fondsverden har Bikubenfonden sammen med 7 andre fonde i 2013 etableret Fondenes Hus. 

68


69


ØKONOMI Fra iværksætteri til socialt iværksætteri

70


Tania Ellis, direktør og stifter The Social Business Company MODERATOR Annette Farrenkopf, bestyrelsesmedlem WeiberWirtschaft Claus Skytt, afd. direktør Merkur Andelskasse Connie Hasemann, direktør Telehandelshuset Ida Wærling, formand Gate to Create Martin B. Justesen, medstifter Copenhagen School of Entrepreneurship Peter Holm, vicedirektør Skandia Iværksætterorganisationer: Venture Cup, Krebitat, ITU Innovators

71


Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Hvilken forestilling om socialt iværksætteri gør sig gældende i det almene iværksættermiljø? Hvorfor er der stadigvæk kun relativt få iværksætterorganisationer, der aktivt fokuserer på socialt iværksætteri? Og kan iværksætterorganisationer inspireres til at tænke det sociale formål mere ind i opstarten af nye virksomheder og projekter? Målet med dette spor er at vise, at man godt kan kombinere økonomisk profit med social ansvarlighed, og sporet vil derfor ende ud i en række ideer til, hvordan socialt iværksætteri kan implementeres i de eksisterende iværksætterorganisationer. Supplerende artikler Studerende i det klassiske iværksættermiljø s. 91 Af Ida Wærling, Gate to Create

Nye veje at gå, man ikke har gået før s. 90 Af Martin B. Justesen, Copenhagen School of Entrepreneurship

72


Tania Ellis, direktør og stifter The Social Business Company MODERATOR Tania er direktør for trendformidlingsog rådgivningsvirksomheden The Social Business Company, og en af Skandinaviens førende social business- eksperter. Hendes internationale bog ’The New Pioneers - Sustainable business success through social innovation and social entrepreneurship’ kom i 2010 på Cambridge’s Top 40 liste over verdens bedste bøger om bæredygtig business.

Annette Farrenkopf, bestyrelsesmedlem WeiberWirtschaft Annette er adm. direktør i reklamebureauet Agentur 33 og bestyrelsesmedlem i WeiberWirtschaft eG i Berlin - Europas største kvindelige iværksætterplatform. På 1.700 m2 har 65 virksomheder installeret sig under kvindelig ledelse. Platformen har siden 1989 banet vejen for nye støttemuligheder for kvindelige iværksættere. Iværksættercentralen fungerer som det første kontaktsted til kvinder i Berlin, der ønsker at blive selvstændige iværksættere.

Claus Skytt, afd. direktør Merkur Andelskasse Claus har arbejdet i den finansielle sektor siden 1984, først i Danske Bank og siden 1999 i Merkur Andelskasse; som direktør siden 2011. Merkur Andelskasse arbejder med finansiering af projekter indenfor økologi, vedvarende energi, sociale projekter og kultur. Andelskassen har desuden en lang række private kunder og har i alt 23.000 kunder.

73


Connie Hasemann, direktør Telehandelshuset Telehandelshuset er en af landets førende socialøkonomiske virksomheder, hvor forretning og socialt ansvar kombineres. Telehandelshuset ansætter og uddanner mennesker med handicap (særligt synshandicap), som har særlige evner inden for virksomhedens forretningsområder: telemarketing og kundeservice. Connie blev i 2013 hædret med ’Erhvervslivet Nobelpris’ - Oslo Business for Peace Award - som den første dansker nogensinde. 

Ida Wærling, formand Gate to Create Gate to Create er en studenterdrevet non-profit organisation, som arbejder for at styrke iværksætterkulturen på danske universiteter igennem otte lokale iværksætterorganisationer. Gate to Create tror på at iværksætterkulturen styrkes nede fra og op, igennem aktiviteter der sker uden for klasseværelserne og på tværs af studieretninger.

Martin B. Justesen, medstifter Copenhagen School of Entrepreneurship Martin har siden 2005 arbejdet med startups og nye ideer ved landets universiteter og øvrige videregående uddannelser. Martin startede forretningsnetværket In2Business i 2003, kampagne StudieVirk i 2005 og studentervæksthuset CSE Lab i 2008. CSE Lab optager årligt 100+ nye startups teams. Martin har omfattende erfaring med at give feedback til forretningsideer fra studerende.

74


Peter Holm, vicedirektør Skandia Peter har ansvar for kommunikation og samfundsansvar i Skandia. Peter er desuden aktiv i bestyrelsesarbejde og forskellige frivillige organisationer. I 2013 blev Peter nomineret af Mandag Morgen til at være en af Danmarks mest innovative ledere, for hans arbejde med samfundsansvar i Skandia.

Iværksætterorganisationer:

Human Shojaee

Amalie Jedig

Sine Astrid Morris

75


14

NYE PARTNERSKABER Supplerende artikler relateret til DANSIC14programmet

76


Skal de private virksomheder redde verden? Af Troels Dam Christensen, koordinator 92-gruppen (oprindeligt bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92) Hvis der er en trend i disse år, så er det, at de private virksomheder skal redde verden. Overalt ser vi den samme diskussion, nemlig hvordan erhvervslivet kan mobiliseres til at udrydde fattigdom, standse klimaproblemet og skabe bæredygtig udvikling. Det er som om, at regeringerne efter en række mislykkede topmøder for klima og bæredygtig udvikling og med finanskrise og økonomisk afmatning har opgivet og kastet håndklædet i ringen, og nu må den private sektor så løse problemerne. På klimafronten diskuterede vi for få år siden statsligt regulering som afgifter på fly og skibstrafik, nu taler vi om den private sektors rolle og mobilisering af finansiering herfra. Danmark er med helt i front med konferencer om privatsektorfinansiering, og i klimaforhandlingerne forsøger de rige lande at skubbe deres finansieringsforpligtelse over på den private sektor. Inden for udviklingsbistanden ser vi samme tendens. Ingen tror på, at de rige lande vil nå deres løfte om 0,7% statslig ulandsbistand i 2015 og privatsektorprogrammer blomstre op både i Danmark og internationalt. Også på højeste plan i FN er der kommet en stærk privatsektorfokus, med diverse initiativer og konferencer med erhvervslivet, ikke mindst i forbindelse med forhandlingerne om de nye globale udviklingsmål efter 2015. Det er fint, at den private sektors rolle og ansvar sættes på dagsordenen, for de private firmaer må løfte deres del, hvis det skal lykkes at skabe en bæredygtig udvikling på kloden. Men det er et problem, når regeringerne bruger det til at løbe fra deres eget ansvar. Dels er der mange steder, hvor en privatsektorindsats ikke kan erstatte regeringernes rolle. Indsatser i de fattigste dele af verden og klimatilpasning er eksempler, hvor private firmaer har begrænsede interesser pga. deres naturlige fokus på fortjeneste. Dels giver en ensidig privatsektortilgang ofte problemer med rettigheder netop for de fattige og mest marginaliserede. Og sidst men ikke mindst, så kan den private sektor kun spille den nødvendige rolle, hvis regeringerne sætter de rette rammebetingelser. I den nuværende snak om den private sektors rolle, er der en tendens til kun at se på guleroden og ikke pisken – til kun at se på incitamenterne og ikke den regulering, der er regeringernes ansvar. Der er derfor behov for lande, der går foran og holder regeringerne fast på deres eget ansvar i snakken om den private sektors rolle for at skabe en bedre verden. Her må Danmark og den danske regering gå i front.

77


Byttemarkeder Af Nicholas Krøyer Blok, Mandag Morgen Sustainia En social innovativ ide af nogle studerende, der for fire år siden i en baggård startede en bevægelse for mere samarbejde mellem borgere. Og det ville aldrig have været lykkedes uden nye partnerskaber mellem borgere, virksomheder og det offentlige. Da vi afholdt det første byttemarked i Aarhus i oktober 2010, forventede vi kun 50 personer ville deltage og bytte deres gamle dvd’er og bøger for noget bestik og kjoler. Der dukkede dog hele 1.000 deltagere op, i følgeskab med pressen, og vi havde tydeligvis ramt noget rigtigt her. I dag er det en social virksomhed, der sælger byttemarked-konceptet til kommuner og virksomheder, med økonomisk støtte fra staten og affaldsbranchen, og vi har været med til at påvirke den nye ressourcestrategi fra regeringen. Vi har afholdt verdens største byttemarked på Rådhuspladsen i København i forlængelse af modeugen, og frivillige byttemarkeder har spredt sig som en bevægelse over hele landet, fra Slagelse til Silkeborg. Hvad skete der? Som medstifter af byttemarkederne ser jeg én primær faktor til successen. Partnerskaber. Da vi startede projektet aftalte vi, at alle var velkomne til at byde ind med forbedringer, og konceptet var frit for alle at kopiere og bruge i andre henseender. Vi ønskede ikke ejerskab, men i stedet gav vi fuld råderet til alle der ville lave deres egne byttemarkeder. Det er stadig en af de styrende kræfter bag byttemarkederne, da en del tid i sekretariatet går med gratis rådgivning til frivillige, der vil lave deres eget byttemarked. Der går også meget tid med at pleje de mange byttemarked-grupper på facebook, hvor de fleste byer har fået deres egen, og sekretariatet sætter frivillige sammen med kommunen og andre aktører, for at få gang i bytningen. De kommuner som er gået i samarbejde med byttemarkederne, har ikke kun fået et hyggeligt arrangement, der sætter fokus på affald som en ressource. De har også været nødt til at indgå i nye partnerskaber med ildsjæle, frivillige organisationer og virksomheder. Det har presset kommunerne til at gå i dialog med folk de normalt ikke ville have talt med, og har styrket kommunens kontakt til deres indbyggere. Det har skabt en bedre samarbejdsvilje mellem myndighed og borgere. Det kræver tålmodighed at arbejde sammen med mange personer, men det kan betale sig i sidste ende, da man har et fælles mål, som alle føler ejerskab for. Som det afrikanske ordsprog siger: ’Hvis du gerne vil gå hurtigt, så gå alene, hvis du gerne vil gå langt, så gå sammen.’

78


Grøn dannelse Af Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole Højskolens fader, N.F.S. Grundtvig, levede i en brydningstid. Hans folkeoplysning handlede om at klæde bønderne på til at blive medborgere i det spæde danske demokrati og han satte dannelse af det hele menneske på dagsordenen. Nutidens udfordringer kalder på begge dele, men nu med grønt fortegn. Dannelse berører både krop, sind og ånd, og den manifesterer sig gennem de små og store valg i hverdagen. Vi skal have fat i os selv fra et dybere sted. Vi skal have fat i hinanden, for det er livet i fællesskab der gør forskellen. Ofte skal en mere bæredygtig livsform dog opleves for at blive til en reel handlemulighed og her har uddannelsesinstitutionerne et ansvar. Det pædagogiske spørgsmål bliver derfor, hvordan vi kan røre mennesker i hjertet og bygge livskraftige fællesskaber, så det bliver meningsfuldt at slå ind på vejen mod et mere bæredygtigt samfund? I over 15 år har Vestjyllands Højskole arbejdet målrettet på at skabe undervisningstilbud i økologi og bæredygtighed, omlægge driften og lave demonstrationsprojekter. Kursisterne kan vælge fag, hvor der arbejdes med grøn omstilling, social innovation, mad og fødevarekvalitet. Højskolen har investeret i en vindmølle, solfangeranlæg og jordvarme, hvilket gør driften CO2-neutral. På de tilstødende jorde er anlagt en økologisk forsøgshave, der drives af frivillige. De hjemmedyrkede grøntsager bruges i skolens økologiske køkken, som dagligt giver kursisterne en kulinarisk oplevelse i særklasse. Sidste skud på stammen er at bygge bro til universiteterne, så højskolen kan blive rugekasser for fremtidens forskere og grønne iværksættere. Dette har blandt andet resulteret i et samarbejde med Center for Entreprenørskab og Innovation ved Århus Universitets, FOSIA og DANSIC Alumni omkring et intensivt kursus i ’Bæredygtig og social innovation’ i sommeren 2014. Grøn dannelse på Vestjyllands Højskole kobler det æstetiske, kreative og bæredygtige så grøn omstilling bliver sjovt, smagfuldt og interessant at fordybe sig i. Men der er brug for et fælles ’remtræk til virkeligheden’. Andre højskoler og uddannelsesinstitutioner må også tage fat og udvikle en ’bæredygtighedens pædagogik’, gerne sammen med virksomheder og lokalsamfund. Vi er kun lige begyndt.

79


Omstillingen til en cirkulær økonomi – Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren af Mathias Vang Vestergaard, Omstilling Nu En ny cirkulær bevidsthed er begyndt at penetrere mainstream virksomheds-modeller. Affald er blevet et tabu og helhedstænkning er begyndt at forplante sig i selv de største virksomheder verden over. I princippet har naturen gjort det siden livets oprindelse. Altså, været baseret på recirkulering af ressourcer og symbiotiske fælleskaber mellem organismer. Så hvorfor er vi mennesker først begyndt at blive klar til det nu? Eller havde vi måske bare glemt det for en stund? Det er som om affald altid har været et ”naturligt” resultat af det at producere og forbruge. Så snart en ting blev sendt på markedet, har man som virksomhed hurtigst muligt skulle spekulere på hvornår forbrugeren mon ville være villig til købe den næste. Som forbruger har man længe være indirekte bevidst om, at det alligevel ikke kunne betale sig at reparere ”den gamle”. At ”den nye” investering stort set var den eneste og rigtige løsning, for at få dækket sit materielle behov. Nyt TV, ny bil, ny smartphone, ny sofa. Ude af syne ude af sind? For virksomheden har øget indtjening været lig med et større salg af fysiske produkter og dermed udvidede markedsandele. I denne verdensforståelse har virksomhederne således næsten udelukkende skulle øge omsætningen gennem konkurrenceparametre såsom teknologiske opdatereringer på den ene side og sikringen af intellektuel ejendomsret, image, brand og produktets æstetiske design på den anden. Grundlæggende har det betydet et stadigt stigende ressource- og energiforbrug og samtidig et indædt fokus på at øge produktiviteten igennem effektivisering – eksempelvis via globale varekæder. De åbenlyse problemer er blevet skjult i feel good CSR rapporter og suboptimering af produkternes livscyklus eller mangel på samme. Problemet er bare, at jorden er et lukket system. Der kommer ikke flere ressourcer og affaldet forsvinder ikke bare. Som resultat har vi oplevet eksponentielt stigende ressourcepriser, igennem især det sidste årti, og det massive pres på økosystemer, klimaet og mennesker er blevet et naturligt billede på vores verden i dag. Der er sandeligt behov for at tænke nyt – og ja, det er nok umuligt at lukke øjnene meget længere. ’Tag og smid væk’, må og skal omstilles til ’lån og giv tilbage’ samfundet.

80


The Circle of Life – og en ny servicebaseret ressourceøkonomi Derfor handler den cirkulære økonomi om at dræbe ordet affald og neutralisere de negative omkostninger forbundet med konstant produktion af nye råmaterialer. Det handler for virksomhederne om at kontrollere ressourcen og føde sine produktionskanaler med resterne af gamle produkter. Danne nye partnerskaber mellem dem som laver produktet og dem som bruger det. Igennem nye forretningsmodeller, der i højere grad bygger på koncepter som deleordninger, leasing, udlejning, serviceaftaler eller pantsystemer, vil virksomhederne kunne skabe nye stærkere bånd til deres kundebase. Forbrugeren bliver i stedet delagtiggjort som bruger af produktet, modsat det at være dekraderet til simpel konsument af jordens værdifulde naturressourcer. Hvis man eksempelvis i stedet lejer et TV, bil, smartphone eller møbelsortiment, betaler man for at få ”adgang” til et funktionelt produkt. Ja, som kunde mister man derfor ejerskabet, som virksomheden selvfølgelig beholder, men man slipper også for alle bekymringerne. Virker telefonen ikke mere, kan man hurtigt få den ombyttet eller opgraderet. Det kunne reelt modsvare de samlede omkostninger til abonnement og afbetalingsordning, som mange har i dag. Den model har teleudbydergiganten Vodafone f.eks. luret og introduceret sidste år. Samtidig inkluderer de en billig mobilforsikring med lav selvrisiko i den samlede deal. Producenterne får derfor chance for at tilbagetage deres gamle produkter, kannibalisere råmaterialer, genbruge hele komponenter, eller, bedst af alt, servicere dem før de sendes ud i en anden runde hos brugerne. Det vil i mange tilfælde også skabe et nyt tillidsforhold mellem virksomhed og kunde, hvor konkurrenceparametrene bliver flyttet over på ’servicen der tilbydes’. Bliver virksomhederne ligefrem bæredygtighedsaktivister, kan det jo ske at de en dag praler med det i god samvittighed, uden at skulle gemme sig bag et hav af uoverskuelige eco-labels, som dagens forbruger alligevel ikke kan forholde sig til. De må derfor også starte med at knytte tættere bånd til genbrugsvirksomheder og forhandlere, så de på sigt kan føde egne råmaterialer til deres underleverandører. McKinsey & Co. og The Ellen MacArthur Foundation har i deres nyeste rapport, ligeledes estimeret at der kan spares op imod 1 trillion USD globalt i år 2025, alene i materialeomkostninger, med relativt simple initiativer og den nuværende teknologi. På den måde må det siges, at virksomhederne her har en unik chance for at øge modstandsdygtigheden overfor usikre ressourcepriser på verdensmarkedet og samtidig sikre en bæredygtig profil. I det 21. århundrede siger vi derfor ”goddag til brugeren, og farvel til forbrugeren”.

81


NGO’ernes integritet og uafhængighed Af Knud Vilby, journalist og konsulent i udviklingsbranchen Vilkårene for civilsamfundets internationale udviklingsorganisationer er under hastig forandring, og der er voldsomt behov for at tænke nyt. Internationale rapporter taler om udsigten til ”disruptive changes” i vilkårene over de næste 10-15 år. Udviklingsbistand spiller i dag en mindre rolle i den internationale økonomi end tidligere, og organisationerne kan ikke på samme måde som før satse på regeringsfinansiering. Der er samtidig tendens til, at bistanden bruges til nye formål, herunder handelsfremme, eksport og jobskabelse i giverlandene. Flere og flere midler går også til mellemindkomstlande, bl.a. som led i klimaindsatser. De rige landes løfter var, at bistand til klimaindsatser skulle komme som nye penge, der skulle lægges oveni traditionel bistand, men regeringerne har ikke kunnet leve op til løfterne. Derfor er der også en trussel mod bistandens fattigdomsorientering. Klimaændringerne er en af de store overordnede trusler. De kan føre til flere katastrofer og flere flygtninge i verden og dermed også til, at flere bistandsmidler må bruges til kortsigtet, nødvendig humanitær hjælp og ikke til langsigtet udvikling i fattige samfund. Positivt i den lange række af udfordringer er det, at mange udviklingslande i dag er meget bedre til selv at mobilisere penge blandt andet via deres skattesystemer, men også via øgede eksportindtægter. Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er omkring en milliard fattige. Mange af dem bor nu i mellemindkomstlande, og det gør det også vanskeligere at hjælpe dem via en traditionel målretning af bistand til de fattigste lande. Der er mange grunde til, at organisationerne skal tænke nyt. I Danmark går tænkningen blandt andet i retning af tættere internationale NGO-alliancer eller egentlig indmeldelse i internationale organisationer. Mellemfolkeligt Samvirke er eksempelvis blevet medlem af ActionAid International. Men udfordringen vil også på anden vis være at finde nye alliancepartnere, som kan være med til at levere finansiering af arbejdet. Der skal skaffes mange flere penge fra kilder uden for regeringerne. Øget erhvervssamarbejde diskuteres mange steder, herunder samarbejde mellem civilsamfundet og virksomhederne som led i deres Corporate Social Responsibility. Men civilsamfundsorganisationer skal samtidig sikre, at deres integritet og uafhængighed fastholdes. Ellers går det ud over den helt afgørende troværdighed.

82


Digital netværksbaseret vidensdeling om nye markeder Af Anne Krøijer, On Frontiers Det er spændende at få lov at være med på DANSIC i år, og dele hvad vi løbende erfarer om nye partnerskabsmodeller igennem min virksomhed, On Frontiers. On Frontiers er et globalt netværk af eksperter, der hjælper organisationer, med interesse i udviklingslande, med en af deres største udfordringer: at finde målrettet information af kvalitet på kort tid. En typisk problemstilling kunne være, at du arbejder hos Danida fra dit skrivebord i København og har brug for at få en hurtig og god forståelse af en industri i et land som Myanmar med totalitært styre igennem årtier. Der kan det være udfordrende at identificere, hvilke lokale fagfolk der har den viden du søger. Traditionelt set indebærer dette at flyve til landet, hyre konsulenter eller arbejde med internationale partnere – en tidskrævende og dyr proces med ofte blandede resultater. Samtidig er der fagfolk i disse lande, som sidder med et hav af viden, men uden forbindelserne til at udnytte dette. On Frontiers forbinder organisationer til lokale fagfolk med vores ekspertnetværk, og frigør viden igennem VOIP opkald, webinars og workshops – dette bidrager til en voksende database af klientforespørgsler og ekspertprofiler. Samtidig med at eksperterne bliver betalt for deres viden og revideret af klienter, betaler klienter gebyrer, der er en brøkdel af deres sædvanlige udgifter. Efterhånden som vi får flere forespørgsler, har vi en god fornemmelse af hvilke emner og lande, der er mest efterspurgte, og vi kan derigennem lave dybere undersøgelser af disse emner og dele resultaterne mere bredt. Teknologien er ikke ny. Det som er nyt er de lande vi målretter samt folks åbenhed overfor at bruge disse teknologier i nye sammenhænge. Vi stræber efter at skabe en dynamisk “markedsplads” af viden, som kan forbedre kvaliteten af information og gøre udveksling mere effektiv.

83


Velfærd er ikke udelukkende et offentligt anliggende Af John René Keller Lauritzen, Teknologisk Institut På dagen for DANSIC14 udkommer bogen, ’Sammen om velfærd: bedre løsninger med social innovation’. Bogen diskuterer, hvordan social innovation kan udgøre et vigtigt bidrag til at imødekomme de mange velfærdsudfordringer, vi står overfor som samfund. Én af bogens forfattere, John René Keller Lauritzen, skriver her, hvorfor vi i den offentlige sektor og i samfundet som helhed er nødt til at tage social innovation alvorligt. Vi ved alle, at velfærdsstaten er under pres. De, der skal forsørges, bliver flere. Samtidig bliver der færre til at forsørge. Det er ingen hemmelighed, at situationen er uholdbar – selv på den korte bane. Social innovation handler om at udnytte den innovations- og drivkraft, der findes blandt samfundets virksomheder, foreninger, frivillige, pårørende mv. til at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. I ’Sammen om velfærd’ argumenterer min medforfatter og jeg for, at det er på tide, at den offentlige sektor slipper sit velfærdsmonopol og i højere grad træder ind i rollen som facilitator for nye partnerskaber mellem aktører på tværs af sektorer. Men mobiliseringen af- eller samspillet med de ikke-offentlige aktører om nye velfærdsløsninger må aldrig ske vilkårligt eller ureflekteret. Vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten, transparensen og pålideligheden. Vi fremkommer derfor med en række konkrete anvisninger til, hvordan offentlige ledere strategisk kan arbejde med at fremme social innovation – på de rigtige områder, så det skaber størst mulig samfundsmæssig værdi. Bogen beskriver bl.a., hvordan social innovation kan understøttes, udbredes og kvalitetssikres. Samtidig præsenteres en række eksempler på velfungerende social innovation fra ind- og udland. Vi tager i bogen et nødvendigt opgør med forestillingen om, at velfærd udelukkende er et offentligt anliggende. Vi er fælles om løsningerne og sammen om velfærden! Bogen vil kunne købes på konferencen med en særlig rabat.

84


Flere sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte – TAK! Af Anne Sørensen, Social+ I Social+ brænder vi for at fremme sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte i Danmark. Sociale opfindelser er banebrydende initiativer, der – gennem innovation – forebygger eller løser sociale problematikker. Socialt udsatte hjælper hinanden og andre… En nyere tendens inden for frivilligt socialt arbejde er, at socialt udsatte er ’frivillige’ for hinanden. Et dansk eksempel er ULF Vennetjenester, hvor ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) giver mennesker med udviklingshæmning mulighed for at gøre en frivillig indsats for andre i samme situation. Et andet eksempel er Family by Family fra Australien: Et netværk af familier, hvor familier, der har været ramt af social udsathed, hjælper familier, der er ramt af social udsathed. Tanken bag de nye initiativer er, at alle har ressourcer; alle har noget at give. Og ikke mindst, at mennesker føler sig værdifulde, når de får mulighed for at hjælpe andre. For nylig stødte jeg på et norsk blogindlæg, der hævdede at den bedste medicin mod psykiske vanskeligheder netop er, at hjælpe andre – at føle sig værdifuld. Det leder bloggeren frem til følgende idé (frit oversat til dansk): ”Tænk hvis vi – som supplement til centre, der tilbyder hjælp – oprettede centre, hvor man kan give hjælp?”. Tænk omvendt… Et sådan center vil naturligvis ikke betyde et endeligt opgør med socialt udsathed. Men måske vil det være et skridt på vejen til ikke at se socialt udsatte som hjælpeløse stakler, der skal pakkes ind i velmenende ’normaliserende’ initiativer. Hvad sker der, hvis vi tænker omvendt? Hvis vi holder op med at samle alle andre end socialt udsatte selv for at finde på gode idéer til, hvordan de ’normaliseres’? Hvad nu hvis det er alle andre, der gør udsatte til udsatte? Hvad sker der, hvis vi beder socialt udsatte om at komme med idéer til, hvad alle andre skal gøre for at komme udsatheden til livs? I Social+ kan vi godt lide at tænke omvendt. Prøv det! Vi håber, det kan bidrage til flere og bedre sociale opfindelser med og for socialt udsatte i Danmark.

85


Alle har ret til et meningsfyldt liv Af Mogens Seider, Fountain House Borgeren er aldrig problemet, de er en del af løsningen. Det er jeg ret overbevist om skulle være grundlærdom på alle studier, der uddanner mennesker til at indgå i den sociale indsats. Vi ved det måske godt, men kan man konstatere, at når professionelle taler om, ”at inddrage borgeren”, ”at vi arbejder med empowerment”, eller at ”vi vil give dem medbestemmelse”, så er der, i min optik, et småarrogant bedrevidende udgangspunkt i den tilgang. Man kan ikke give andre mennesker medbestemmelse. Det har de altså fra start af. FN’s handicapkonvention er et vigtigt dokument. Jeg syntes rigtig godt om konventionens artikel 10: Deltagerstaterne bekræfter på ny, at ethvert menneske har en naturgiven ret til livet og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap effektivt kan nyde denne rettighed på lige fod med andre. Det er vel ikke til at tage fejl af? Det giver mulighed for at reflektere over: ”Hvad er et liv?” Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad livet er for andre. Et sådant spørgsmål kan det enkelte menneske kun selv svare på. Til gengæld kan jeg, sammen med andre professionelle og brugere, bidrage til, at der kan findes svar ved at videregive vores levede erfaringer og viden. Men valgene skal tages af det menneske, der lever det pågældende liv. Vi professionelle i Danmark mangler viden og kompetencer, der gør os i stand til at udvikle løsninger sammen med de borgere, der har behov for en støttende indsats, inden de igen kan leve et liv, der giver mening for dem. Jeg tror, at vi mennesker ligner hinanden mere end vi er forskellige fra hinanden, og det skal efter min mening medføre, at der tænkes almindeligt, inden der tænkes specielt – i forhold til udviklingen af støtte og organisering til borgere med sindslidelser. Det er efter min mening ikke nødvendigt at udvikle specielle løsninger til almindelige mennesker. Det er klart, at der er handicap, som medfører behov for specielle kompensationer, men grundlæggende mener jeg, at udgangspunktet for organisering og tilrettelæggelse af støtte og service må være, at alle først og fremmest er mennesker og derfor ikke ønsker et liv, der leves parallelt med de øvrige i samfundet. Som Patricia Deegan, der selv har været bruger af det psykiatriske system siger: ”Vi vil ikke have det I gir’ os – vi vil have det samme som jer!” Jeg tror på fremtidens velfærds/social indsatser skal udvikles og skabes i samarbejdsprocesser, hvor ligeværdige parter arbejder sig ind på både problemet og handlinger. Borgere, professionelle og civilsamfund må sammen skabe nye velfærdsløsninger, der har merværdi for alle parter.

86


Et nyt syn på socialt udsatte Af Preben Brandt, projekt UDENFOR I gennem 35 år har jeg beskæftiget mig med hjemløse og socialt udsattes forhold. Der har i løbet af disse mange år ikke været den store ændring i holdningen til socialt udsatte og hjemløse, hverken i befolkningen, hos politikkere eller fagfolk. Overskriften har til stadighed været: Hjemløse og andre socialt udsatte skal modtage behandling og social træning, så de kan blive som flertallet. De skal helbredes før de kan få lov til at deltage. Jeg er ikke i tvivl om, at det forhindrer, at man ser værdierne og ressourcerne hos hjemløse. Vi gør dem til stakler og fratager dem retten til selv at vælge. Det kan kaldes udstødelse. De udstødte udstødes af os. De stigmatiseres og holdes i en skabt magtesløshed. Jeg har i bogen ’Udelukkende velfærd’ i 1999 beskrevet dette og denne udstødelsesform og må desværre konstatere, at bogen stadig er lige aktuel. Vi kan ikke lide dem, der er anderledes, vi er bange for dem, vi dæmoniserer og fordømmer. Af frygt for vores pengepung – de er for at nævne et par områder ikke produktive på en arbejdsplads og ikke værdiskabende i vores boligforeninger. Så et andet sted hen med dem end lige der hvor jeg er, synes et vedvarende, ganske vist forsøgt skjult, synspunkt at være. Vi vil gerne have at vores initiativer kan betale sig. Profittankegangen hærger og forhindrer inddragelse. Derfor elsker vi konvertitten, altså mønsterbryderen. Fint nok, men det giver bagslag for dem, der ikke har heldet til at ændre sig selv. Det fremmer foragten for dem, for der er jo nogle der kan, og så må du jo også kunne, tænker vi. Og så er virkeligheden, at vi alle – socialt udsatte, hjemløse eller hvordan det nu betegnes – har meget mere til fælles end det, der adskiller os. Virkelyst er lige så udbredt blandt hjemløse som blandt ikke-hjemløse. Drømme om noget mere eller mindre opnåeligt har langt de fleste af os uanset socialt udsathed eller ej. Fællesskaber forsøger vi alle, de såvel som os, at etablere. Skal vi skabe nye partnerskaber og se ressourcerne hos de, der ellers bliver udstødt, er rummelighed og gensidig respekt nødvendig. Men da det er os, de ikke-udstødte, der sidder på flertallet og magten må det også være os, der skal være villige til at ydmyge os og forstå, at der er livsformer og måder at forstå verden på, som vi kan lære af og som vi kan være fælles om. Der er en rigdom, af en anden slags end økonomisk ganske vist, at hente. Men det kræver noget af os at indse og forstå det.

87


Nye partnerskaber og katalytisk filantropi Af Anker Brink Lund, CBS Center for Civil Society Studies Filantropi er på nutidsdansk et forholdsvis sjældent anvendt ord, der trækker på den oldgræske betegnelse for gavmildhed og menneskekærlighed. Sagnhelten Prometeus, der stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene, er blevet symbolet på socialt entreprenørskab og almennyttig godgørenhed. Under 1400-tallets republikanske renæssance og de følgende århundreders protestantiske reformation blev filantropisk virksomhed sat i system som supplement til og afløser for den katolske kirkes velgørenhed. De nye bølger af almennyttig virksomhed kan også tolkes som et værnemiddel mod revolutionære samfundsomstyrtere. Det 21. århundrede har budt på spændende nytolkninger af forholdet mellem offentlig virksomhed og privat filantropi. Med Bill Gates og Bill Clinton i spidsen gav 40 amerikanske milliardærer i 2010 løfte om at donere mindst halvdelen af deres private formuer til gode formål. I USA har det givet anledning til heftig offentlig debat. Nu er disse tanker også nået til Danmark, hvor man kalder den nye trend for katalytisk filantropi. Utraditionelle partnerskaber mellem private fonde og beslutningstagere fra stat og kommuner forsøger målrettet at løse besværlige samfundsproblemer. I stedet for blot at afvente ansøgninger udefra tager filantroperne nu selv vidtrækkende initiativer, f.eks. ved at tilbyde en milliard til folkeskolen og tilsvarende summer til renovering af bebyggede rum i med- eller modspil til beboerne. Derved aflastes de offentlige budgetter, og det er der et skrigende behov for i en tid, hvor skatteindtægterne har svært ved at holde trit med velfærdsudgifterne. Men katalyse af denne art sker ikke uden bivirkninger – tilsigtede såvel som utilsigtede. Den private filantropi bevæger sig nemlig i stigende grad ind på områder, som vi i Danmark normalt har underlagt demokratisk kontrol. Derfor er der god grund til at sætte den katalytiske filantropi og de dertil hørende partnerskaber under konkret, kritisk og konstruktiv debat.

88


Hvem har egentlig ansvaret for at løse vores samfundsproblemer? Af Henrik Mahncke, CBS Department of Business and Politics I de sidste knap 100 år har vi bekræftet hinanden i en fælles opfattelse af, at samfundsproblemer bedst løses af den offentlige sektor. Og bevares, der er store fremskridt at anerkende og hylde. Men er vi i mål? Ikke hvis vi skal tro på de meste innovative erhvervsfolk, civilsamfundsaktører og filantroper, der forenes i katalytisk filantropi. Det er de færreste danskere, der kender forrentningsmanden John Arnold. For tre år siden valgte han som 37-årig at blive pensioneret efter en fantomkarriere på Wall Street og offentliggjorde samtidigt, at hans formue på 25 milliarder kroner skulle indgå i en fond, der også bærer konens navn. The Laura & John Arnold Foundation er navnet på fonden, der allerede opnåede at blive Amerikas tredje mest uddelende fond sidste år. Hos Laura & John Arnold Foundation er der ikke en hjemmeside med glade børn eller billeder af hjemløse med nye soveposer. For fonden arbejder ikke med de umiddelbare og feel good agtige formål. I stedet har de kastet sig over en række helt store samfundsproblemer som fedme, pensionsreformer, kriminalitet etc. På den måde repræsenterer fonden en ny bølge af fonde, der ønsker at tage et større ansvar. Og metoderne er naturligvis hentet fra den verden, der skabte formuen. Nemlig hårde data og fravær af sentimentalitet. Hermed ligger en kritik af den mere traditionelle filantropi. Incitamentsstrukturerne vender nemlig helt forkert. I traditionel filantropi får modtageren hele gevinsten når bevillingen udløses, hvorefter fonden håber på, at resultaterne opstår. Samtidig kritiserer de nye fonde andre fonde for at være risiko-sky i deres jagt efter målbare resultater, der kan vise deres effektivitet og handlekraft. Det er for nemt. Det er i de store samfundsproblemer at den største kompleksitet findes, hvor risikoen for at fejle er størst og hvor det er sværest at måle din succes. Og det er dér, hvor Laura & John Arnold Foundation finder sin mission om at løse ’systemic problems without easy answers’.

89


Nye veje at gå, man ikke har gået før Af Martin B. Justesen, Copenhagen School of Entrepreneurship Vil man hjælpe andre, må man starte med at hjælpe sig selv. For uagtet hvad man vil skabe og hvad der motiverer én, er det vigtigt at komme godt i gang. Vil man hjælpe andre, må man først bygge en solid platform at hjælpe andre fra. I de senere år har vi hørt mere og mere om sociale entreprenører og om virksomheder, der vil gøre verden til et bedre sted. Men uanset hvad man vil skabe og hvad der motiverer én, er det vigtigt at komme godt i gang. Vil man hjælpe andre, må man bygge en solid platform at hjælpe fra. Når man starter på noget nyt, er der typisk en masse ting, man ikke ved nok om. Og det er måske endda en del af charmen, at man må sætte sig ind i området og på den vis starte forfra. Man må prøve sig frem. Noget går godt og andet går mindre godt. Man lærer af begge dele. Men man behøver ikke nødvendigvis lave de samme ti fejl, som andre har lavet før én. I stedet kan man spørge folk med brancheerfaring, om de vil mødes og drøfte et par spørgsmål over en kop kaffe. Man kan i det hele taget søge mod folk, der har gået noget af vejen før. Dermed springer man de første, banale fejl over og man lærer omkostningsfrit fra andres fejl. Derfra kan man så lave egne fejl, når man går glad ud af nye veje. Men hvordan kommer man så lige i kontakt med de her folk, når man ikke kender dem? Det er ærligt talt vanskeligt. I særdeleshed når man ikke ved, hvad vejen bringer og hvad man ikke ved. Her kan en mellemmand – en matchmaker – yde en uvurderlig hjælp. En person, der lytter til vedkommendes udfordringer og derfra sætter ham i kontakt med folk, der kan hjælpe på rette vej. Jeg tænker, at repræsentanter for det etablerede erhvervsliv med fordel kan organisere et matchmaker-program – gerne landsdækkende – hvor erfarne erhvervsfolk stiller op til at give et råd med på vejen. De etablerede virksomheder og deres ansatte kan helt sikkert gøre en stor forskel her. De kan på fineste vis række ud til alle, der foreslår nye veje at gå, men som ikke har gået vejen før. Til fordel for begge parter.

90


Studerende i det klassiske iværksættermiljø Af Ida Wærling, Gate to Create Gate to Create er en frivillig studenterdreven NGO, der arbejder med studenteriværksætteri. Vi er en medlemsorganisation bestående af lokale studenterdrevne netværk og foreninger på de danske universiteter – alle fokuseret på iværksætteri i forskellige former. Gate to Create’s formål er at skabe kontakt, opsamle viden og best practice på tværs af det til tider fragmenterede og kaotiske græsrodsmiljø på danske universiteter. Derudover bygger Gate to Create bro til resten af økosystemet, ved at skabe en stabil, kontinuerlig og støttende gateway, der virker som et entry-point for både økosystem og medlemmer. Gate to Create arbejder også med at udbrede opmærksomheden og interessen for iværksætteri i det brede perspektiv. Heriblandt start-ups, der baserer deres forretningsmodel på at løse sociale udfordringer. Vi og vores medlemsorganisationer leder bl.a. de studerende til de forskellige tilbud, som andre aktører i miljøet står for. Gate to Create øger dermed den sociale kapital i innovationsmiljøet, ved at styrke relationerne mellem det etablerede økosystem og vores medlemmer. Vi tror på, at dette skaber en bedre grobund for få flere studerende til at vælge iværksætteri. Vi vil åbne døre og invitere mange flere studerende indenfor i det fantastiske innovationsmiljø, med dets utallige forbindelser og samarbejder på kryds og tværs. Innovationsmiljøet i Danmark udbyder mange fantastiske tilbud til studerende, som er interesserede i at starte virksomhed. Problemet er, at talentmassen for de studerende, der rent faktisk ønsker at blive iværksættere ikke er nær så stor, som den er i f.eks. Sverige. I foråret 2014 lancerer vi derfor en online platform som opsamler og deler viden, så det er let tilgængeligt for alle. Målet er, at skabe overblik og guide vej gennem innovationsmiljøet for studerende og nye frivillige i iværksætterorganisationer, som er uden for miljøet og interesserede i at vide mere om entreprenørskab.

91


Guide til socialt ivĂŚrksĂŚtteri

92


DANSIC: Hvor gode ideer mødes En central del af social innovation er sociale iværksættere, der med en klar social agenda forstår at vende samfundets udfordringer til muligheder igennem innovative og økonomisk bæredygtige løsninger. Med idékonkurrencen pitch@DANSIC ønsker vi at hjælpe de mest lovende sociale iværksættere på den svære vej fra idé til realisering. På baggrund af indsendte idébeskrivelser udvælges tre finalister, der alle vinder attraktive præmier, får værdifuld feedback fra et kompetent dommerpanel samt muligheden for at skabe sig et netværk, der kan hjælpe med at tage ideen skridtet videre. Vi tror på, at fremtidens velfærdsstat vil blive defineret af sociale iværksættere og innovatører. Det er derfor afgørende, at vi som samfund prioriterer og kultiverer de kompetencer, der er udslagsgivende indenfor disse hverv. Et eksempel på en af disse kompetencer er evnen til at tænke kreativt og få gode (samfundsforbedrende) ideer. Når man snakker om kreativitet støder man ofte ind i en gængs opfattelse af, at det er en medfødt evne, der kun besiddes af en lille og unik gruppe af mennesker. Naturligvis er kreativitet noget man kan være mere eller mindre disponeret for at have, men ofte viser det sig at langt de fleste kan lære at blive mere kreative, hvis blot de får en metodisk introduktion til det. En sådan introduktion søgte vi at facilitere til vores event Ideas That Matter, som løb af stablen henover en weekend i november 2013. Her sammenbragte vi 40 mennesker med vidt forskellige baggrunde og stillede dem en række sociale udfordringer, der var blevet leveret af: Miljøministeriet, Kræftens Bekæmpelse, Ungdommens Røde Kors, Egedal Kommune, DGI og Ældre Sagen. Igennem forskellige workshops introducerede vores samarbejdspartnere Social+ og Innovation Embassy deltagerne for en række metoder til at idegenerere, idekonkretisere og slippe fantasien løs. Forløbet endte med at blive ekstremt intensivt, og det lykkedes vores deltagere, på blot to dage, at udvikle løsningsforslag med en sådan kvalitet, at de blandt andet blev komplementeret af daværende Miljøminister Ida Auken. Hvis du har fået mod på at springe ud som social iværksætter eller allerede har en samfundsforbedrende og socialt innovativ idé, men mangler et sted at starte - så tjek vores mini-iværksætterguide på de næste sider. God fornøjelse!

93


Find den nyeste version af kortet p책 CIELs hjemmeside

94


Platforme for sociale iværksættere Udover DANSIC vil vi gerne fremhæve følgende platforme for sociale iværksættere: FOSIA – www.fosia.dk FOSIA er en studenterdrevet non-profit organisation, der blev stiftet i august 2012 i Århus. FOSIA’s formål er at inspirere og engagere danske studerende til social innovation. Dette sker gennem afholdelsen af en årlig case competition på Århus Universitet for 100 af de mest motiverede danske studerende, der brænder for at skabe nye løsninger i samfundet. Visionen er at bygge bro mellem den akademiske og professionelle verden og inspirere samt give redskaber til at innovere og løse samfunds- og miljømæssige udfordringer. I FOSIA’s Advisory Board sidder blandt andre DANSIC’s stifter, Steffen Thybo Møller. Social+ www.socialeopfindelser.dk Hvis du endnu ikke har fået den gode idé, bør du kigge nærmere på Social+’ hjemmeside. Her har de nemlig udviklet og indsamlet et stort kartotek af kreativitetsværktøjer der med garanti kan sætte gang i de små grå. Hvis du på den anden side allerede sidder inde med en fantastisk idé er deres hjemmeside også et besøg værd, da de udbyder co-creation og sparringsforløb til de mest lovende sociale innovationer. Impact HUB Copenhagen – www.copenhagen.impacthub.net The Hub er et kontorfællesskab for sociale iværksættere beliggende på Nørrebro. Konceptet startede i London tilbage i 2005 og der ligge nu Impact Hubs i mere end 45 storbyer verden over. Udover at være et kontorfælleskab afholder The Hub ofte workshops og andre arrangementer der åbne for alle og som har relation til socialt iværksætteri. KPH – www.kph-projects.dk KPH er et fælleskab for innovative startups og små virksomheder i vækst, der arbejder med sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer. KPH er beliggende på Vesterbro og har blandt andet Creature og TAG DEL som beboere. TAG DEL – www.tagdel.dk Tanken bag TAG DEL er, at det skal være nemmere for alle at bidrage med løsninger til en lang række af de udfordringer, vi, som samfund, står overfor.  Konceptet er bygget op omkring et online fællesskab, hvor man som organisation eller enkeltperson kan bede andre om løsningsforslag til en udfordring, man står overfor eller har observeret i samfundet. Som TAG DEL-bruger er der god mulighed for at engagere sig i forskellige projekter, bidrage med en god ide eller selv få hjælp til at overkomme et problem. SED – www.sociale-entreprenører.dk Sociale Entreprenører i Danmark fungerer som et forum og netværk, hvor sociale iværksættere kan finde viden, hjælp og støtte, udveksle erfaringer og ideer, og gensidigt inspirere hinanden. Tilmeld dig deres nyhedsbrev og bliv opdateret på nyheder, viden og arrangementer indenfor socialt entreprenørskab, social innovation og socialøkonomiske virksomheder fra Danmark og resten af verden.

95


Model over sociale opfindelsesprocesser

Sneglen Opfindelsesproces

Research

Kritik

Reducering til praksis

Idéudvikling

Konceptdesign

Blending Kreativitet Crowd resourcing

Open innovation

Social opfindelse Dataindsamling Omverdensanalyse Fokusgruppe

Bricolage

Visualisering

Co-creation Inspiration

Brugerinvolvering

Interessentanalyse

Kritisk ven

Idé

Workshops

Trendspotting

Intuition

Research

Mulighed/problem

Forandringsteori Kompetenceafklaring Business case Indikatorer

Lobby

Brugerinvolvering

Omkostningsberegning

Institutionalisering

Forskningsresultater

Socialøkonomi

Lovgivning

Social franchising

Organisationsdannelse

Timing

Marketing

Systemisk forandring

Social fantasi

Opfindelseshøjde

Prototype

Norm

Idégenerering

Æstetik

Projektdesign

Social konvention

Flaneur

Funding

Distribuerede organisationer

Virksomhed

NGO

Socialøkonomisk virksomhed

Crowd funding

Pilotprojekt

Adoption

Intraprenørskab

Partnerskaber

Socialt entreprenørskab

Skalering

Social innovation Markedsintroduktion Brugertest

Organisatorisk vækst

Konceptuel identitet

Netværk

Beskyttelse & licens

Grafisk identitet

Crowd sourcing Kritisk ven Innovationshøjde

Open source

Trial & error

Værdiskabelse

96

Bæredygtighed

Evaluering

Dokumentation

CC 2012 Social+ // Inspireret af Young Foundation

Formidling

Adaption & tilpasning

Implementering

DIY guides

Spredning


Ny værktøjskasse til innovation og entreprenørskab i undervisningen MERE INNOVATION I UNDERVISNINGEN Undervisere og studerende på Københavns Universitet bliver bedre klædt på til at arbejde med innovation og entreprenørskab i deres undervisning. Innovationsenhederne Katapult og Katalyst fra Københavns Universitet har udviklet en ny webbaseret Værktøjskasse til undervisere med interesse for innovation og entreprenørskab.  Værktøjskassen gør det nemmere og mere overskueligt for den enkelte underviser eller studerende på Københavns Universitet (KU), Copenhagen Business School (CBS) eller Danmarks Tekniske Universitet (DTU) at planlægge og gennemføre faglige undervisningsforløb med brug af processer og metoder fra innovation og entreprenørskab.  Værktøjskassen består af en række innovations- og kursusmodeller, mere end 35 konkrete øvelser til at arbejde med innovationsprojekter - fra den indledende problemstilling til den endelige løsning. Derudover er der cases, eksempler på metoderne i brug, skabeloner og guides til caseudvikling, kursusplaner, drejebøger mm. Vi håber med Værktøjskassen at fremme innovation og entreprenørskab i undervisningen, og ikke mindst gøre både kursusplanlægning og projektarbejdet nemmere og mere tilgængeligt for undervisere og studerende. Værktøjskassen er under konstant udvikling og vil løbende blive opdateret med nye og aktuelle metoder, modeller og instruktioner tilpasset undervisningssituationen. Værktøjskassen er en del af projektet Next Generation. Udviklingen er sket i samarbejde med undervisere fra Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU).

97


Ideas That Matter – et idégenereringsevent En weekend i november inviterede DANSIC alle interesserede til idégenereringsworkshoppen Ideas That Matter. Her blev idégenerering introduceret som metodisk værktøj, og 40 deltagere blev stillet over for nogle konkrete samfundsudfordringer, som der blev fundet potentielle løsninger på. Alle kunne tilmelde sig uden nogle særlige forudsætninger andet end en interesse for social innovation. Konceptet var funderet på opfattelsen af, at alle kan få en god idé, men de bedste idéer opstår i det tværfaglige felt iblandt folk med forskellige sociale og faglige baggrunde. Forskellige samfundsudfordringer blev fremlagt af bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Miljøministeriet, Ældre Sagen og Egedal Kommune. Via TAG DEL’s online platform kunne deltagerne byde ind med løsningsforslag, hvoraf nogle allerede kort efter fandt anvendelse. Det gælder f.eks. et forslag om optimering af den digitale borgerservice for den yngre befolkning i Egedal Kommune, som Ideas That Matter leverede i form af konkret output. Ligeledes er bl.a. forslaget ’Green Coins’, som har til formål at mindske ressourcespild, taget videre af Miljøministeriet. Kompetente og seje workshopmagere fra Social+ samt oplægsholder Erik Micheelsen fra Innovation Embassy understregede engagementet for nye, alternative løsninger på samfundsudfordringer samt det store potentiale, der ligger i det tværfaglige møde. Ideas That Matter bragte løsningerne til live.

98


blog@DANSIC Blog@DANSIC tilføjer en dybdegående dimension til platformen ved at give rum for længere indlæg til debatten om social innovation. Blog@DANSIC henvender sig til dig, der er interesseret i hvilke muligheder og udfordringer, der ligger i social innovation. Indlæg på bloggen kommer dels fra DANSIC’ere med noget på hjertet, omkring det de går og arbejder med, og dels fra relevante personer med viden og budskab inden for social innovation. Udsnit af indlæg på bloggen Tanne Nørgaard, Presse Director i DANSIC og statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet: “DANSIC gør du og jeg entreprenante”. Anders Houman, studerende på CBS og Naima Yasin, studerende på CBS og Formidling og Dialog Director i DANSIC: “Tværfaglighedens nødvendighed, når idéer skal vokse”. Christian Vintergaard og Pål Fernvall, Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise: “Socialt Entreprenørskab – Uddannelsernes sociale ansvar”. Thomas Bisballe, Københavns Erhvervsservice: “Et lys i mørket – iværksætteri og social innovation i ”ghettoen”?”. Anne Kjær Skovgaard, Senioranalytiker, Mandag Morgen: “Borgerne er løs i Kolding”. Christian Bason, Director of Innovation, MindLab: “Social innovation by design”.

99


En god sags hverdag DANSIC startede i januar en stafet på Instagram, hvor interesserede kunne få et indblik i arbejdet med social innovation. Projektet blev kaldt ‘En god sags hverdag’, og mange spændende og forskellige organisationer bidrog. Læs her, hvad Imagine Nørrebro siger om deres begrundelse for at være med : “Imagine Nørrebro valgte at være med i DANSIC’s Instagram-initiativ “En god sags hverdag”, fordi vi synes, at DANSIC har en inspirerende tilgang til social innovation. Vi ønskede med vores deltagelse at sætte fokus på vores arbejde med kulturel og social iværksætteri gennem bl.a. vores alternative projektlederuddannelse, Projektakademiet og som en del af innovationszonen, KBH+. Ved at overtage DANSIC’s Instagram fik vi skabt kontakt til en gruppe mennesker, som er interesserede i social innovation, men som ikke nødvendigvis kender vores arbejde. Dermed fik DANSIC og Imagine Nørrebro gensidigt udbredt kendskabet til vores fælles ønske om at engagere unge i at skabe innovative løsninger på sociale udfordringer i samfundet. Vi tror på gode samarbejder, og samarbejdet med DANSIC er i den grad et eksempel på det.” Tea Fromholt Hansen Projektleder Imagine Nørrebro, Projektakademiet Se alle billederne på @DANSIC_instagram

100


101


DANSIC’s frivillige 2013/14 Casper Quvang Hansen Partnership Director Cecilie Bro Tellefsen HR Christina Lykke Ørgaard Program Damun Mostofifard Sponsor, fonde og in-kind Elise Maria Tønsberg HR Director Fie Lyster Nielsen Online Marketing Ida Jepsen Workshop Director Ina Johanne Mønsted Workshop Isabella Maria Jørgensen Grafik Director Jakob Skovbo Høegh Sponsor, fonde og in-kind Jelis Walentin Bosse Pitch Jesper Svejgaard Jensen Presse Jonas Poulsen Online Marketing Jonas Schwarz Lausten Program Josephine Poulsen Kommunikation Katrine Engdal Pedersen Logistik Kristine Berger Horn Sponsor, fonde og in-kind Lasse Köhler Pitch Director Line Skyum-Jensen Presse Louise Hansen HR Loiuse Lundtang Hansen Budget Director Louise Meincke Thøgersen HR Marie-Louise Mølbak Program Marieke Michel Program Mathias Bruhn Lohmann Næstformand Mia Pallisgaard Hansen Næstformand Naima Yasin Formidling og Dialog Director Nicolai Lund Nygaard Online Marketing Director Sara Lockhart Gammelgaard Program Sarah Oppenlænder Lørup Workshop Signe Sofie Hansen Formand Søren Enghoff-Poulsen Program Director Søs Vith Hansen Pitch Tanne Nørgaard Presse Director Ulrik Rosenkvist Schultz Logistik Director Victoria Amalie Nygart Program

102


Bliv frivillig i DANSIC Som frivillig i DANSIC bliver du en del af en tværfaglig, ambitiøs og topmotiveret frivilliggruppe med studerende fra mange forskellige uddannelsesretninger og -institutioner. Sammen stræber vi efter at udvikle den bedst mulige platform for social innovation, der hvert år kulminerer med DANSIC-konferencen. I DANSIC får du som frivillig en unik mulighed for at netværke både professionelt og socialt med andre engagerede studerende, samt centrale aktører inden for social innovation og entreprenørskab. DANSIC kan derfor – udover at bidrage til en stejl læringskurve - klæde dit CV og være et springbræt til dit næste job. Vigtigst af alt får du mulighed for at være med til at sprede budskabet om social innovation, og dermed skubbe gang i udviklingen af nye og effektive løsninger på vores samfundsudfordringer. Ønsker du at være en del af en handlingsorienteret, professionel, studenterdrevet organisation, hører vi meget gerne fra dig! For mere information om DANSIC, klik ind på vores hjemmeside: www.dansic.org

103


Produceret bĂŚredygtigt af

DANSIC14 - Nye partnerskaber  

DANSIC er sat i verden for at inspirere til social innovation – nye bæredygtige løsninger på samfundets sociale og miljømæssige udfordringer...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you